Gud er missionær af natur

Transkript

1 1 Gud er missionær af natur TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 Ugens vers Introduktion Jeg gjorde ham til et vidne for folkene, til fyrste og hersker over folkene (Es 55,4). Vores verden befinder sig i kaos, og mennesket er den væsentligste årsag. Vi er syndere, faldne skabninger med en grundlæggende ond natur. Vi vil gerne betragtes som et produkt af fremskridt og udvikling; men det sidste århundredes historie er ikke særlig opmuntrende. Og nu, hvor vi befinder os ikke engang en fjerdedel inde i det nye århundrede, ser forholdene ikke særligt lovende ud. Hvis fortiden er en indikation af, hvad fremtiden vil bringe, kan vi kun forvente blod, slid, tårer og sved, for at citere en tidligere britisk politiker. Men ikke alt er håbløst. Tvært imod. Jesus døde for vores synder, og gennem hans død har vi løftet om frelse, om genoprettelse og om nyskabelse. Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere (Åb 21,1). Vi er ikke overladt til os selv, ikke ladt alene i et koldt og tilsyneladende ligegyldigt grænseløst univers. Vi ville aldrig overleve. De kræfter, der kæmper imod os, er så meget større end os. Derfor udtænkte Gud, allerede før verden blev til, en plan om frelse. Han gør for os, hvad vi aldrig selv ville være i stand til at gøre. Ugens tekster 1 Mos 1,26-28; 2, Joh 2,16 Joh 3, Kor 5,21 Matt 5,

2 SØNDAG 28. JUNI 2015 Gud skabte menneskene Et af de gentagne spørgsmål, vi mennesker stiller, er: Hvor kommer jeg fra? I de første to kapitler i Bibelen og faktisk igennem hele Den Hellige Skrift får vi svaret på det, mange anser som det vigtigste spørgsmål, nogen kan stille. Vi kan trods alt kun finde ud af, hvem vi er, hvorfor vi er til, hvordan vi skal leve, og hvor vi til sidst skal hen, hvis vi ved, hvor vi kom fra. 1 Mos 1-2 Læs kapitlerne hurtigt igennem og læg specielt mærke til 1 Mos 1, Hvilken stor forskel er der mellem skabelsen af menneskene og Guds øvrige skaberværk? 1. Mand og kvinde blev skabt sidst af alle skabninger. De havde hele skaberværket synligt foran sig til at studere og tage sig af. 2. Gud skabte mennesket på en speciel måde. Indtil dette tidspunkt havde den guddommelige befaling været Der skal være (lys, en hvælving, vand, fisk, fugle, dyr etc.). Nu blev befalingen ændret til en rådslagning: Lad os skabe. Faderen, Sønnen og Helligånden rådslog. Selv om disse to kapitler handler om jordens skabelse og skabningerne på jorden, er der ingen tvivl om, at det centrale fokus er menneskehedens skabelse. 3. Mand og kvinde blev skabt i Guds billede, så de lignede Skaberen. Dette siges ikke om noget andet af det, der var blevet skabt. Selv om teksten ikke siger, hvad det betyder at blive skabt i Guds billede og at ligne ham, må det betyde, at menneskene på en eller anden måde genspejlede deres skabers karakter. Vi mennesker har en moralsk evne, som ikke findes i andre skabninger. Sommerfuglene er smukke, men de kæmper ikke med spørgsmål om, hvad der er ret eller galt. At være skabt i Guds billede, så vi ligner Gud, må derfor betyde, at vi mennesker til en vis grad må have genspejlet Skaberens moralske karakter. 4. Mand og kvinde skulle herske, være Guds repræsentanter på jorden og herske over skaberværket. Dette kald medfører ansvar. Til at tænke over Menneskets tilværelse præsenteres ikke i Bibelens første kapitel som uafhængigt. Vi er til i et forhold til Gud. Hvad fortæller dette om den centrale rolle, Gud bør have i vores liv, og hvorfor vi egentlig ikke er fuldendt uden ham? Se også ApG 17,28. 9

3 MANDAG 29. JUNI 2015 En fri vilje I skabelsesberetningen finder vi også Guds advarsel om ikke at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1 Mos 2,17). Lige fra begyndelsen ser vi altså det moralske element, der blev givet mennesket, men ikke nogen anden levende skabning. Evnen til moralsk dømmekraft er en måde, hvorpå menneskene viser, at de er skabt i Guds billede til at ligne ham. 1 Mos 2,15-17 Hvad siger disse vers om, at menneskene virkelig har en fri vilje? Gud kunne have skabt menneskene så de automatisk gjorde hans vilje som fx lyset, solen, månen og stjernerne. De adlyder Gud uden at have muligheden for at vælge. De opfylder Guds vilje automatisk gennem de naturlove, der styrer deres handlinger. Men Gud skabte mand og kvinde på en speciel måde. Gud skabte dem for sig selv. Gud ønskede, at de skulle foretage deres egne valg, at de frivilligt skulle vælge at tilbede ham uden at blive tvunget til det. Ellers kunne de ikke elske ham; for kærlighed må gives frivilligt, hvis det skal være ægte kærlighed. Menneskets fri vilje har guddommelig oprindelse, og er beskyttet og respekteret af Gud. Skaberen blander sig ikke i de valg, mænd og kvinder foretager. Forkerte valg har konsekvenser, nogle af dem meget alvorlige; men det er imod vor Herres karakter at påtvinge underdanighed og lydighed. Menneskets fri vilje har konsekvenser på tre vigtige områder: Religion: Gud styrer ikke ensidigt menneskers vilje eller valg. Moral: enkeltpersoner bliver holdt moralsk ansvarlige for deres handlinger. Videnskab: kroppen og hjernens aktiviteter følger ikke kun princippet om årsag og virkning. Fysiske love er en del af vores handlinger; men vores fri vilje betyder, at vi har et valg mht. ikke mindst etiske beslutninger. 10 Til at tænke over Hvilke frie moralske valg er du nødt til at foretage inden for de næste timer, dage, eller uger? Hvordan kan du være sikker på, at du bruger denne guddommelige gave på den rette måde? Tænk over evt. konsekvenser af en forkert brug af din frihed.

4 TIRSDAG 30. JUNI 2015 Syndefaldet Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet (1 Mos 3,6-7). At spise lidt frugt var ikke i sig selv syndigt. Vi må se på omstændighederne omkring handlingen. Adam og Eva var repræsentanter for en fri vilje, skabt af Gud i hans billede. Dette indbefattede frihed, men også pligt til at være i overensstemmelse med Guds vilje. De spiste frugten, ikke fordi det var strengt nødvendigt, men fordi de i frihed valgte det trods Guds tydelige og klare instrukser. På samme måde må vi selv vælge, om vi vil følge Gud eller ej, og om vi vil værdsætte eller kæmpe mod Guds ord. Gud tvinger ingen til at tro på hans ord. Han vil aldrig tvinge os til at være lydig imod ham, og han kan ikke tvinge os til at elske ham. Gud tillader hver eneste af os selv at vælge den vej, vi vil gå. Men vi må også være forberedt på at leve med følgerne af vores valg. Ved at spise frugten sagde Adam og Eva i virkeligheden til Gud, at han ikke var en fuldkommen hersker. Hans herredømme blev udfordret. De var ulydige, og det resulterede i, at synd og død blev en del af menneskenes lod. Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ (1 Mos 3,23-24). Adam og Eva var nødt til at forlade Paradiset. Dette var en nødvendig og barmhjertig konsekvens. Gud ville ikke tillade, at den oprørske menneskehed havde adgang til livets træ. I sin kærlige omsorg holdt han Adam og Eva væk fra den frugt, der ville gøre dem udødelige og dermed gøre den frygtelige situation, synden havde bragt dem i, permanent. Forestil dig, hvordan evigt liv ville være i en verden fuld af den smerte, lidelse og ondskab, som vi oplever i vores verden! Adam og Eva blev sendt ud af den smukke have for at dyrke den mindre venlige jord udenfor (vers 23-24). Til at tænke over Læs 1 Joh 2,16. Hvordan viste de ting sig i syndefaldet, der advares imod her? Hvordan møder vi de samme fristelser i vores liv? 11

5 ONSDAG 1. JULI 2015 Guds initiativ for at frelse os Bibelen viser os, at det efter vores første forældres syndefald var Gud, der kom og ledte efter dem, ikke omvendt. Menneskene forsøgte tvært imod at skjule sig for Guds nærværelse. Hvilket stærkt billede af den faldne menneskehed! Mennesker flygter fra ham, som leder efter dem og er den eneste, der kan frelse dem. Adam og Eva gjorde det i Edens have, og med mindre vi giver efter for Helligåndens påvirkning, gør vi det samme i dag. Heldigvis afviste Gud ikke vores første forældre, og han afviser heller ikke os. Lige siden Gud råbte Hvor er du? til Adam og Eva i Edens have (1 Mos 3,9), har han kaldt os til sig. Med sin enestående gave sin egen søn har Gud omsluttet hele verden med en atmosfære af nåde, som er lige så virkelig som luften omkring jordkloden. Alle, der indånder denne livgivende atmosfære, vil leve og vokse op til at være mænd og kvinder i Kristus Jesus. (Ellen White, Vejen til Kristus, s ). Den største åbenbaring af Gud som missionær ses selvfølgelig i Jesu liv og tjeneste. Selv om der var mange grunde til, at Jesus kom til jorden for at ødelægge Satan, at åbenbare Faderens sande karakter, at vise at Satans anklager var forkerte, eller at Guds lov kan overholdes var den vigtigste grund at dø på korset i menneskenes sted for at frelse os fra syndens ultimative følger, nemlig evig død. Joh 3,14-15 Es 53,4-6 2 Kor 5,21 Hvad lærer hver af disse tekster os om Jesu død? Ham, der ikke kendte til synd, har han [Gud] gjort til synd for os. Dette er, hvad der skulle til for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Dette bliver kaldt det salige bytte. Jesus tager vores synd og lidelse på sig som en synder for at vi, selv om vi er syndere, kan regnes for retfærdige for Gud, som om vi var Jesus. 12

6 TORSDAG 2. JULI 2015 Metaforer for mission Mission er Guds initiativ for at frelse den fortabte menneskehed. Guds mission er motiveret af hans kærlighed til hver eneste af os. Der findes ingen større begrundelse for den. Gud sendte Kristus med den opgave at bringe frelse til hele verden. Johannesevangeliet alene indeholder mere end fyrre udtalelser om Jesu missions kosmiske dimensioner (se fx Joh 3,17; 12,47). Ligesom Kristus blev sendt af Faderen for at frelse verden, sender Kristus sine disciple ud med disse ord: Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer (Joh 20,21). Matt 5,13-14 Hvilke to metaforer benyttes i disse vers for mission, og hvad betyder de? Billederne med salt og lys udtrykker grundlæggende funktioner, den kristne indflydelse har på menneskeheden. Saltet virker indvendigt, idet det forbindes med det, det kommer i kontakt med. Lys virker udadtil, idet det oplyser alt, det berører. Ordet jordens i metaforen jordens salt henviser til mænd og kvinder, som de kristne skal blande sig med, mens verdens lys henviser til en verden, hvor mennesker er i mørke og har brug for oplysning. Israels børn blev opfordret til at leve op til de moralske principper og sundhedsregler, som Gud havde givet dem. De skulle være et lys, der oplyste og tiltrak et lys for folkene (Es 49,6). Deres kollektive tilværelse med sundhed, fremgang og lydighed mod Guds sabbat og andre bud ville forkynde Guds mægtige skabelses- og frelsesgerninger for de omkringboende folkeslag. Når disse nationer lagde mærke til deres fremgang, ville de henvende sig til dem og lære, hvordan de skulle blive undervist af Herren. Det var i hvert fald meningen, Da Kristus kom, talte han også om salt, en anden måde at vidne på. Gennem deres indflydelse i verden skulle de kristne bremse verdens ondskab. Ikke-troende holdes tit tilbage fra onde handlinger på grund af en moralsk samvittighed, der kan spores tilbage til en kristen indflydelse. De kristne har ikke alene en god indflydelse i en ond verden ved at leve i den; men de møder også andre mennesker for at dele det kristne budskab om frelse med dem. Til at tænke over Lys og/eller salt. Hvor godt et vidne er du og din menighed for verden omkring dig? Er lyset svagt? Har saltet mistet sin kraft? Hvis dette er tilfældet, hvordan kan du lære, at vækkelse og reformation begynder med dig personligt? 13

7 FREDAG 3. JULI 2015 Læs Ellen White Vi har set på nogle sider af Guds karaktertræk som missionær. Mission er et foretagende, som den treenige guddom er sammen om. Mission er hovedsageligt centreret omkring Kristus, hvis inkarnation er central i den kristne tro og mission. Gennem sit liv og sin død har Jesus banet vejen for frelse for hele menneskeheden. Som hans efterfølgere og missionærer er det vores opgave at gøre mennesker opmærksomme på de gode nyheder om, hvad Jesus har gjort for os. Kristi kirke på jorden blev organiseret for at drive mission, og Herren ønsker at se hele kirken udtænke måder og metoder, hvorved høj og lav, rig og fattig kan høre sandhedens budskab. Ikke alle er kaldt til personligt at arbejde i fremmede lande; men alle kan gøre noget ved at bede for og give gaver til at hjælpe missionærernes arbejde. (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 29). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over spørgsmålet om alle tings oprindelse. Hvorfor har det stor betydning? Hvordan er en rigtig opfattelse af alle tings oprindelse med til at give os en bedre forståelse af, hvem vi er, og hvad der er hensigten med vores tilværelse? 2. Hvordan kan følgende citat hjælpe os til at forstå eksistensen af en fri vilje, kærlighed og ondskab i vores verden? Hvis Gud derfor ønsker at skabe skabninger, der kan afspejle hans fuldkomne kærlighed, er Gud nødt til at skabe frie personer. Det betyder, at de ved deres valg kan forårsage lidelse og ondskab i verden. Forholdet mellem kærlighed og frihed indebærer, at Gud tillader os at vokse i kærlighed gennem vores menneskelige frihed. Guds eneste alternativ til at tillade frie skabninger at vælge ukærlige handlinger er helt at lade være med at skabe væsener, der er i stand til at elske. (Robert J. Spitzer, New Proofs for the Existence of God: Contributions of Contemporary Physics and Philosophy, Kindle Edition (Eerdmans Publishing Co., 2010), s. 233) Jesu død var en enkeltstående begivenhed, der skete i en lille nation i det store romerske imperium for næsten to tusind år siden. Alligevel har denne begivenhed evighedsbetydning for hvert eneste menneske. Tænk over det ansvar, der hviler på os, som kender til denne begivenhed og dens betydning, til at fortælle om den til dem, der ikke kender til den. Hvordan skulle de ellers få kendskab til den, hvis de, som ved, ikke fortæller det videre?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Som det nye kvartals første sabbat er denne dag en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til de bibeltekster, vi studerer, og at forberede aktiviteter for de efterfølgende sabbatter. Her er nogle forslag klassen kan selv finde på flere. Planlæg fx en fællesspisning for din klasse eller/og en sommerudflugt. Det er tænkeligt, at der i din menighed eller i din bekendtskabskreds er medlemmer, der har været udsendt som missionærer til et andet land eller kultur. - Planlæg besøg fra en eller flere i løbet af kvartalet. - Forbered bestemte spørgsmål, som I kan stille disse missionærer, og som kan belyse missionærens situation, som fx - Vanskeligheder ved kulturforskelle - Hvad de savnede mest i udlændigheden - Udfordringer ved at vende tilbage til hjemlandet - De bedste minder Uddybende spørgsmål Skabelsen er altafgørende for, hvordan vi som kristne betragter både livets hensigt og Guds plan for, hvordan vi skal indrette vores liv. Områder som familieliv, seksualitet, kost og hvile er eksempler. Tænk over dine samtaler med ikke kristne bekendte. Hvilke træk ved Guds oprindelige plan for menneskers tilværelse føler du finder bedst genklang hos dem? Adskillige af vores kirkes enestående lærepunkter har deres udspring i skabelsestroen. Det gælder naturligvis sabbatten, men også vores forståelse af menneskets natur dvs. det område, der bl.a. dækker syn på helvede, sjæl og legeme, sundhed, uddannelse m.m. Del erfaringer, hvor sådanne emner har været berørt med andre mennesker. Drøft, hvordan man på den klogeste måde kan gøre disse trospunkter relevante for mennesker i dagens Danmark. Mødet med dagligdagen Missionærer er udsendinge nogle sendt til fremmede lande. Mange bliver i hjemlandet. Men også her møder vi hele tiden mennesker, hvis subkultur adskiller sig fra vores. De har måske anden etnisk eller 15

9 DIALOG TIL SABBATTEN 4. JULI 2015 religiøs baggrund, måske en anden social baggrund og status. Forskellene kan synes små, men alligevel er de væsentlige. Tal om nogle af de forskelle, I oplever mellem menigheden og mennesker, I møder i det daglige. Giv eksempler. Drøft, hvad du og menigheden kan gøre for bedre at forstå disse mennesker, som også i Danmark skal nås med evangeliet. Personligt kristenliv At være missionær er at blive sendt. Guds Søn selv var sendt; men han kom af egen fri vilje. Han kom, fordi han elskede mennesket. Når vi som missionærer går på Guds bud, kommer vi ingen vegne, hvis vi ikke elsker de mennesker, vi søger. Bed i dette kvartal personligt og evt. i klassen specifikt for mennesker, I møder og ønsker at bringe evangeliet. Nævn dem ved navn for Gud. NOTER 16

10 NOTER TIL SABBATTEN 4. JULI