LØSNING TIL Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2010 STX-B-niveau (Gul bog)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØSNING TIL Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2010 STX-B-niveau (Gul bog)"

Transkript

1 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD LØSNING TIL Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 00 STX-B-niveau (Gul bog).00: Da man kender hældningskoefficienten, -, for den rette linje og et punkt, P(,0), den går igennem, kan en ligning for linjen bestemmes ved: y y a 0 0 y 0 y 6 Der spørges efter en forskrift og ikke en ligning, så svaret er f ( ) 6.00: f ( ) a b a er hældningskoefficienten for grafen (der er en ret linje) og b er skæringen med y-aksen. Blå graf (f ): Funktionen er voksende, så hældningskoefficienten er positiv: a 0 Grafen skærer y-aksen på den negative del (under -aksen), så b 0 Rød graf (f ): Funktionen er aftagende, så hældningskoefficienten er negativ: a 0 Grafen skærer y-aksen på den positive del (over -aksen), så b 0 Grøn graf (f ): Funktionen er konstant: a 0 Grafen skærer y-aksen på den positive del (over -aksen), så b 0.00: f ( ) 0 00 f() er den samlede vægt af dåse og kugler, mens er antallet af kugler i dåsen. Når = 0, dvs. når der ingen kugler er i dåsen, får man funktionsværdien 00 ( f (0) 00 ), dvs. at tallet 00 fortæller, at dåsen vejer 00 (enheden er ikke oplyst). Hældningen er 0, dvs. at hver gang vokser med (dvs. når der lægges kugle mere i dåsen), så vokser funktionsværdien med 0. Dette fortæller, at hver kugle vejer 0 (igen er enheden ukendt)..004: f ( ) 0 00 angiver antallet af kugler i en dåse. f() angiver den samlede vægt af dåse og kugler. Dåsens vægt svarer til den samlede vægt, når der ikke er nogen kugler, dvs. = 0. Da f(0) = 00, har man altså, at dåsen vejer 00 (der er ikke oplyst en enhed) Når øges med, øges f() med 0 (svarende til hældningen). Derfor vejer en kugle 0

2 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD.005: Udtrykket reduceres ved i første led at benytte den første kvadratsætning og i andet led gange ind i parentesen: p q p q p p q pq pq p p q pq pq p p q p q.006: Man kan genkende andengradspolynomiet som kvadratet på (-), og hermed har man fundet både løsning og faktorisering. Men hvis man ikke genkender polynomiet, kan man løse ligningen med diskriminantmetoden: d Dvs. der er én løsning: 6 6 Denne løsning fungerer som dobbeltrod i det tilsvarende andengradspolynomium, så man har: : a) indsættes i ligningen for at se, om det giver et sandt udsagn: Da dette er et falsk udsagn, er ikke løsning til ligningen..008: a) 6 ) ( k p - er rod i polynomiet, når p(-) = 0. Man får altså ligningen: k k k k

3 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD.009: a) 5 0 ) ( 0 0 y y a Indsættes i b a y for at finde b-værdien: 6 0 b b Hermed er forskriften 6 ) ( f (eller 6 y ) 6 ) ( f.00: a) ) ( f Der er lagt op til, at man først skal finde rødderne og derefter faktorisere, men det kan gøres hurtigere i omvendt rækkefølge, hvis man kan finde to tal, hvis sum er -, og hvis produkt er -. Det gælder for - og, så man har: ) ( f Og så kan rødderne aflæses med brug af nulreglen: ) ( f Og nu den anden metode: Først findes rødderne ved hjælp af diskrimanten: d dvs. rødder: 9 r 9 r Den generelle faktorisering af et polynomium er: ) ( r r a f. Dvs. man har: ) ( f.0: 6 ) ( f Først beregnes diskriminanten, og derefter sættes ind i toppunktsformlen: d ; 4 44 ; 6 4 ; T T a d a b T.0: 4 ) ( f c-værdien angiver skæringen med. aksen, så man har altså, at parablen skærer. aksen i (0,-). a-værdien 4 fortæller, at parablens ben vender opad, samt at de er stejlere end benene på ) ( g. Da a-værdien og b-værdien (+) har samme fortegn, vil parablens toppunkt ligge til venstre for.aksen (jævnfør toppunktsformlen).

4 Løsningerne er hentet på a) Polynomiet med grafen F: Benene vender opad, så a 0 Der er skæringer med -aksen, så d 0 Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD Polynomiet med grafen G: Benene vender opad, så a 0 Der er ingen skæringer med -aksen, så d 0 Polynomiet med grafen H: Benene vender nedad, så a 0 Der er skæringer med -aksen, så d 0.04: f ( ) a, hvor a er positiv. Parablen skal skære y-aksen i, dvs. grafen skal gå gennem punktet (0,). b Førstekoordinaten for parablens toppunkt er. b er negativ, mens a er positiv, så brøken bliver et a positivt tal, og dermed ligger parablens toppunkt til højre for y-aksen. d b 4 a c 4 a 4 a, og da a er positiv, kan diskriminanten både blive negativ, nul eller positiv. Man kan altså ikke sige noget om toppunktets placering i forhold til -aksen. En mulig parabel er så:.05: Den generelle forskrift for et. gradspolynomium er: p( ) a b c. Oplysningerne om, at rødderne er 5 og 9, samt at punktet (7,4) ligger på grafen, skal bruges til at bestemme en forskrift. Da rødderne er 5 og 9 har man ifølge faktoriseringsreglen, at: p ( ) a 5 9 Da punktet (7,4) ligger på grafen, har man: 4 a a a p ( ) 5 9 Dermed er forskriften: Det kan evt. også skrives om til formen p ( ) p( ) a b c :

5 .06: Lad h være højden af kassen. Rumfanget V af en kasse er produktet af længden, bredde og højden, og da længden og bredden er ens og betegnet med, får man altså: V l b h 5 h 5 5 h h Kassens overflade består af 6 rektangler (hvoraf top og bund er kvadrater). De fire sider er lige store, og det samme kan siges om top og bund. Derfor bliver overfladearealet A: A 4 h 4h Arealet skulle udtrykkes som funktion af sidelængden, dvs. ikke både ved h og. 5 Derfor udnyttes, at man fra overvejelserne omkring rumfanget har h, hvilket indsættes i udtrykket for overfladearealet: A( ) 4.07: Længden af den korteste katete betegnes med. Da den længste katete er gange så lang som den korteste, har den længden. Da hypotenusen er enheder længere end den korteste katete har den længden +. Man har altså følgende retvinklede trekant: Da trekanten er retvinklet, kan man benytte Pythagoras læresætning: Dette er en andengradsligning, der kan løses ved diskriminantmetoden: d 4 4 0, dvs. der er to løsninger til ligningen Da kvadratroden af 0 er større end, vil den ene løsning blive negativ, hvilket ikke er muligt for længden af en side, så længden af den korteste katete er: 0

6 .08: Kvadratet på d skrives med matematisk notation: d Hvis to størrelser er omvendt proportionale, giver produktet af dem en konstant, dvs: N d k, hvor k er en konstant. k Da N skal udtrykkes ved d har man altså: N d.09: Fordoblingskonstanten er den faste størrelse, der skal lægges til en vilkårlig -værdi, for at den tilsvarende y-værdi fordobles. Sammenhængen mellem fordoblingskonstanten X og fremskrivningsfaktoren/grundtallet a er: ln() log( ) a eller a ln( X ) log( X ) Opgaven kan gribes an på flere måder: ) Grafen for funktionen C ses at vokse svagest, dvs. man skal her lægge et større tal til en vilkårlig -værdi (dvs. gå længere ud af -aksen) end for de to andre grafer, for at den tilsvarende y-værdi fordobles. Dermed har funktion C den største fordoblingskonstant. ) Samme konklusion kan opnås ved at tage udgangspunkt i a-værdien. Grafen for funktion C ses at have den mindst vækstrate og dermed mindste grundtal, og dermed må nævneren på højresiden i ln() udtrykket a være større end nævneren i de tilsvarende udtryk for de to andre grafer. Da ln( X ) den naturlige logaritmefunktion er en voksende funktion, må dermed fordoblingskonstanten for funktion C også være den største. ) Alle tre grafer går gennem punktet (0;0,5). Fordoblingskonstanterne for de enkelte funktioner er altså de -værdier, der giver funktionsværdien (en fordobling af 0,5). Disse -værdier bestemmes grafisk ved at tegne en vandret linje med ligningen y =, og -værdierne for skæringspunkterne giver så fordoblingskonstanterne. Grafen for C skæres i den største -værdi og har dermed den største fordoblingskonstant..00: y 0000, y er antallet af individer i populationen. er tiden målt i måneder. Fra start (når = 0) er y = 0000, dvs. der er 0000 individer fra start Fremskrivningsfaktoren a er,, og da a = (+r), er vækstraten r = 0, = %. Dvs. at population en vokser med % om måneden.0: Den blå graf (f ) er grafen for en voksende funktion, så her er a >. Den grønne graf (f ) er grafen for en aftagende funktion, så her er 0 < a <. Den røde graf (f ) er grafen for en voksende funktion, så her er a >. Desuden ses væksten at være kraftigere for f end for f, så a > a. Man har altså: a a a 0

7 .0: f er en eksponentielt voksende funktion. f ( ) f (4) 9 Grafen går altså gennem punkterne (,) og (4,9). Koordinaterne for de to punkter indsættes i forskriften for en eksponentiel udvikling: 4 b a 9 b a 9 4 a a 9 b a b a Da a er positiv, når man arbejder med eksponentielle udviklinger, har man altså: a =. Dette indsættes i den øverste ligning: b b 9 Altså er forskriften for f: f ( ) 9.0: Fordoblingskonstanten er 5. Dvs. at hver gang man lægger 5 til en -værdi, så vil den tilsvarende y- værdi fordobles. Man kender funktionsværdi i =. Den er 4,5. Man bemærker, at der spørges om funktionsværdien i = 8, der netop er fremkommet ved at lægge 5 til -værdien. Dermed må der være sket en fordobling af y-værdien fra 4,5 til 9. Dette opskrives: f ( 8) f ( 5) f ( X ) f () 4,5 9.04: Det er oplyst, at f er en eksponentiel udvikling med halveringskonstanten 0. Det er desuden oplyst, at f() = 0. Halveringskonstanten er det tal der lagt til -værdien halverer y-værdien. Afstanden mellem - værdierne og er netop 0, dvs. y-værdien er halveret, når -værdien er øget fra til. Altså er: f ( ) 60.05: P(6,40) og Q(,0). Man bemærker, at der fra punktet Q til punktet P er sket en fordobling af y-værdien fra 0 til 40. Dermed må det være fordoblingskonstanten, der er lagt til -værdien for Q for at få -værdien for P. Man har altså: X 6 X 6.06: T D( T) 5,70, 89 D er holdbarheden målt i døgn og T er fryserens temperatur målt i C. Forskriften fortæller, at holdbarheden er en eksponentielt aftagende funktion af temperaturen. Når temperaturen er 0 C er holdbarheden 5,7døgn, og vækstraten er r = a- = 0,89- = -0,087 = -0,87%, dvs. at for hver grad temperaturen øges, falder holdbarheden med 0,87%..07: a) f ( ) 7ln For at bestemme tangentens ligning skal hældningen og skæringspunktets.koordinat findes. Den afledede funktion findes ved at differentiere ledvist: 7 f '( ) 7 4 Skæringspunktets andenkoordinat: f () 7ln 0 7 Tangentens hældning: f '() Hermed bliver tangentens ligning: y y 5

8 .08: f ( ) e Den afledede funktion bestemmes ved at differentiere ledvist: '( ) f e e.09: f ( ) e Først bestemmes den afledede funktion ved at differentiere ledvist: f '( ) e Derefter bestemmes differentialkvotienten i 0: 0 f '(0) e 4.00: 5 f ( ) Den afledede funktion bestemmes ved ledvis differentiation: 5 4 f '( ) 5 5.0: f ( ) Først bestemmes den afledede funktion ved at differentiere ledvist: f '( ) Derefter bestemmes differentialkvotienten i 9: 8 9 f '(9) : f ( ) 4 P(4, f (4)) For at kunne bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P, skal man kende tangentens hældning samt. koordinaten til røringspunktet P. Først bestemmes hældningen ved at finde den afledede funktion og efterfølgende differentialkvotienten i 4 (som netop angiver tangenthældningen): f '( ) 4 0 f '(4) 4 Tangenthældningen. Røringspunktets andenkoordinat bestemmes: f (4) Da man nu kender både hældning og et punkt på tangenten, kan en ligning for denne bestemmes: y y a 0 0 y 7 4 y 4 7 y

9 .0: f ( ) 5 a) For at bestemme monotoniforholdene findes først den afledede funktions nulpunkter: f '( ) 4 5 f '( ) 0 d Fortegnet for den afledede funktion skal findes i de intervaller, der afgrænses af de fundne nulpunkter: f '( ) f '(0) 5 0 f '(0) Hermed bliver fortegnsskemaet for den afledede funktion: Man har altså: f ( ) er voksendei intervallerne ; og 5; f ( ) er aftagende i intervallet - 5 f () f() ;5.04: a) f '( ) For at bestemme funktionens monotoniintervaller findes først den afledede funktions nulpunkter: f '( ) Fortegnet for den afledede funktion skal findes i de intervaller, der afgrænses af de fundne nulpunkter: f '( ) f '() 0 0 f '(0) Hermed bliver fortegnsskemaet for den afledede funktion: 0 f () f() Man har altså: f ( ) er voksendei intervallerne ;0 og ; f ( ) er aftagende i intervallet 0;

10 Løsningerne er hentet på Dm( f ) ;0.05: f ( ) er aftagende i intervallerne ; og 8;0 f ( ) er voksendei intervallet ;8 Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD f () i.d i.d f() i.d Der er lokalt minimum for =. Der er vandret vendetangent i = 5. Der er lokalt maksimum i = 8. Det er desuden oplyst, at f() = - og f(8) = 8, dvs. grafen skal gå gennem punkterne (,-) og (8,8) En graf skal altså opfylde ovenstående punkter..06: Det er væsentligt at bemærke, at det er grafen for den afledede funktion f og IKKE grafen for funktionen f, der er afbildet. Man kan aflæse nulpunkterne for den afledede funktion til: 4 Disse tre nulpunkter inddeler -aksen i fire intervaller, og i disse intervaller kan man se bestemme fortegnet for den afledede funktion ved at se, om grafen ligger over eller under -aksen i det pågældende interval. Dette bruges til at lave fortegnsskemaet: i.d Man har altså: f er aftagende i ]- ;-] og i [-;4] f er voksende i [-;-] og i [4; [ f har lokalt minimum i = - og i = 4. f har lokalt maksimum i = -

11 .07: Partiklens position til tidspunktet t =,5 (,5 sekunder) bestemmes ved at gå op fra -aksen ved,5 til grafen og vandret ud til y-aksen, hvor partiklens position kan aflæses: Dvs. at positionen er y = 0,4m Partiklens hastighed det pågældende tidspunkt svarer til hældningen for den tangent til grafen, der rører grafen til tidspunktet t =,5s. Derfor tegnes efter bedste evne en tangent, der rører det pågældende sted, og hældningen kan bestemmes ved at se på forholdet mellem y og : y 0,4m m Tangenthældningen: atangent 0,,5s s Dvs. at partiklens hastighed er y =0,m/s

12 .08: Temperaturen i stegens indre er angivet op ad y-aksen, mens tiden er angivet ud ad -aksen. Så temperaturen efter 40 minutter aflæses ved fra 40 på -aksen at gå op til grafen og vandret ud til aflæsning på y-aksen: Dvs. efter 40 minutter er temperaturen i stegens indre på 4 C Hastigheden det pågældende sted bestemmes ved at finde hældningen for tangenten i punktet med førstekoordinaten 40: Hermed er: 9C C y ' 0,58 50 min min

13 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD.09: s( t) 5 t s angiver strækningen målt i meter, mens t er tiden målt i sekunder. Først bestemmes den afledede funktion og derefter differentialkvotienten i t = 6: s '( t) 5 t t t t s '(6) Dette vil sige, at efter 6 sekunder bevæger partiklen sig med hastigheden : Det er oplyst, at: f ( t) 0 50ln(8t ), hvor f er temperaturen målt i C og t er tiden i minutter. f '() 48 Den oplyste differentialkvotient fortæller os, at minutter efter at ovnen er tændt, øges temperaturen i den med 48 C pr. minut..04: N(t) angiver antal indbyggere i en by målt i tusinder, og t angiver tiden i år efter 950. Det er oplyst, at N (40) = 0,07. Dette fortæller, at i 990 voksede antallet af indbyggere i byen med 7 personer om året. m s.04: De bestemte integraler beregnes ved hjælp af stamfunktionerne: 0 d d : De bestemte integraler beregnes ved hjælp af stamfunktionerne: 0 e d e e e e 0 0 d ln ln() ln() ln() 0 ln().044: a) 4 d En geometrisk fortolkning af bestemte integraler har altid noget med arealer at gøre. Man kan dog ikke umiddelbart se, om det udregnede tal direkte svarer til et areal, da det afhænger af, hvordan grafen ligger i forhold til -aksen i det pågældende område. Så det skal først undersøges. Det ses, at grafen for f ( ) 4 4er en parabel med benene nedad, der skærer - aksen i punkterne (0,0) og (4,0). Så grafen for f ligger over -aksen i det pågældende område, og 6 dermed er tallet arealet af det område, der afgrænses af -aksen, grafen for f og linjerne med ligningerne = 0 og =

14 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD.045: f 4 ) ( Da punktmængden ligger over -aksen, kan dens areal bestemmes ved hjælp af det bestemte integral: ) ( d d f A

15 .00: Vinkel A er halveret af den tegnede vinkelhalveringslinje. A 4 C A V B Den halve vinkel A kan bestemmes ved at se på den retvinklede AA V C. Her kendes den hosliggende katete og hypotenusen. Så man har: 0 0 cos A A cos A 4,4096 8, Så er: B A 90 8,89 7,808 0 Ud fra vinkel A kan de resterende sider også bestemmes: BC 0 tan A BC tan8,89,88 AC cos AC A 4 0 AB AB cos 8,89.00: Først tegnes en skitse af trekanten: Da siderne AC og BC er lige lange, og da siden AB er enheder længere end BC, har man: AC BC eller b a AB BC eller c a Hvis vinkel C skal være ret, skal Pythagoras' sætning gælde: c a b a a a a 4 4a a a 4a 4 0 Denne andengradsligning løses på TI n'spire ved: solve( a 4a 4 0, a), der giver a 0, or a 4, Da det skal være en sidelængde, skal a være positiv, så: a 4,884747

16 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD.00: a) Lad A l være projektionen af A på linien l, dvs. det punkt på l, der ligger til venstre for F og er røringspunktet mellem den stiplede linie og l. Lad B l være det tilsvarende punkt til højre for F. Da skibene sejler parallelt med kystlinien, vil vinklerne v og u svare til henholdsvis: v AFAl og u BFB l. Trekanterne AFA l og BFB l er retvinklede, så man har: AAl 00m sin AFAl AF 866,86859m 867m 0 AF sin 40 BBl 000m sin BFBl BF 45,67m 46m 0 BF sin 48 b) Afstanden mellem skibene bestemmes ved at regne på trekant ABF, hvor man allerede kender to af siderne. Vinklen AFB kan hurtigt findes: AFB 80 AFA l BFBl Så kan man benytte en cosinusrelation: AB AF BF AF BF cos AFB AB 0 867m 46m 867m 46m cos9 9,0744m 9m c) Det er punkterne A l og B l, der afgør, hvornår de skibe passerer hinanden, nemlig når afstanden mellem punkterne er 0. Denne afstand kan beregnes ved at kigge på de retvinklede trekanter AFA l og BFB l. Først ses på tidspunktet.00: AAl BBl 00m 000m Al Bl Al F FBl 0, 508m 0 0 tan v tan u tan 40 tan 48 Samme udregning foretages for tiden.00:0: AAl BBl 00m 000m Al Bl Al F FBl 4, 59m Nyt tidspunkt 0 0 tan v tan u tan 4 tan5 Dvs. at på et ½ minut er afstanden parallelt med kystlinien mindsket med 0,508m 4,59m 87, 989m Da afstanden til at begynde med er 0,508m, vil det altså tage: 0,508m t ½minut 6, 985minutter før skibene passerer hinanden. Det vil altså ske til 87,989m tidspunktet.06 :.

17 .004: ACD er retvinklet, og da man allerede kender vinklen ved A, har man kun brug for én side i trekanten for at kunne bestemme længden af linjestykket CD, der i forhold til ligger som den modstående katete (Man ville kunne sige det samme om BCD). Længden af stykket AC kan bestemmes ved at benytte sinusrelationerne på ABC, når man først har bestemt vinklerne i denne trekant: ABC ,6 4,4 ACB 80 ABC 80 7, 4,4 0,4 Så er: AC AB sin4,4 AC 50km 68, km sinabc sinacb sin0,4 Dette bruges i den retvinklede ACD: CD sin CD AC sin 68,997kmsin 7, 77, km 77 AC km.005: Lad jordens centrum være betegnet med O. Afstanden fra jordens centrum og ud til AWACS-flyet er: OF 67km 9km 680km a) AFO er retvinklet, da liniestykket AF er en del af tangenten til cirklen i punktet A, og tangenten er vinkelret på radien. Dermed er: r 67km 0 cos AOF AOF cos, OF 680km Så kan den store vinkel inde fra centrum bestemmes: 0 AOB AOF 6, Nu ses på AB AB AB r r ABO r. En cosinusrelation giver: r r cos AOB cos AOB 0 67km ( cos 6,087 ) 676,566089km 676,6km Cirkelbuen AB bestemmes ud fra omkredsen af en cirkel og den del af cirklen, som vinklen spænder over: 0 6,087 AB r 676, km 676, 9km 0 60

18 .00: Man skal finde løsningen til det lineære ligningssystem: 4y0 4y5 Dette gøres ved lige store koefficienters metode, så den øverste ligning ganges igennem med 4 og den nederste med, og man får: 6y40 6y 9y y5 6y 9y 5 5y 5 y Den fundne y-værdi indsættes i den øverste ligning i det oprindelige system for at finde : 40 6 Altså er løsningen til ligningssystemet: og y.00: a) Lad være vægten målt i kg, og lad y være højden målt i meter. Så er: BMI, y y 70,80 Da dette tal ligger mellem 8,5 og 4,9, ligger personen altså i b) BMI 70,,80, 6 normalvægt området c) For en kvinde med y =,65 har man: BMI (eller BMI ( ) 0, 67 ),65,75 Først findes den nedre grænse for vægten. Her er BMI = 8,5: 8,5 8,5,75 50,7,75 Så findes den øvre grænse for vægten. Her er BMI = 4,9: 4,9 4,9,75 67,79,75 Dvs. at denne kvinde for at ligge i normalområdet skal veje mellem 50,4kg & 67, 8kg.

19 Løsningerne er hentet på t.00: y,5 0, 887 Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Ligningen kan enten løses ved solve eller ved udregningen: t 9,5 0,887 9,5 0,887 t 9 ln t ln 0,887,5 9 ln,5 t 4,6056 4, ln 0,887 b) Først findes det tidspunkt, hvor vitaminindholdet er 5: 5 ln,5 t 6,8746 ln 0,887 Dette indsættes i det andet udtryk for at finde nitratindholdet: 6,8746 z 0, 6,4 0,884 48, ,9.004: 0,t f ( t) 00e a) Halveringskonstanten kan bestemmes på mange måder: ln ln. måde: T ½,465759, 5 k 0,. måde: Indtastning på TI n spire: Dvs. halveringskonstanten er, 5. måde: Først bestemmes a-værdien: 0, a e 0, Så bestemmes halveringskonstanten: log log T ½,465759,5 log( a) log( 0,887075)

20 .005: Ifølge opgaveteksten har man altså en eksponentiel udvikling med vækstraten r = -,45%. f ( ) 7g ( 0,045) 7g 0,9755 a) f () 7g 0,9755 6,66g 6,66g Der er altså 6,66g tilbage efter år. b) Det matematiske udtryk er fundet allerede i spørgsmål a), men det kan forsimples yderligere, hvis det angives, at f() angiver massen af stoffet målt i gram efter tiden målt i år. Så er udtrykket: f ( ) 7 0, 9755 c) Hvis der skal være gram af stoffet tilbage, skal man løse ligningen 7 0,9755. Dette kan gøres på lommeregneren med solve : solve( 7 0,9755, ), der giver = 78,4479. Ligningen kan også løses ved at isolere ved hjælp af (den naturlige) logaritmefunktion: ln 7 7 0,9755 0, , ln 0,9755 Dvs. der skal gå 78 ½ år, før der er under gram af stoffet tilbage..006: a) Når der er en fast vækstrate, er der tale om eksponentiel vækst, og man kan derfor snakke om en fordoblingstid. Da vækstraten er r % 0,0, er fremskrivningsfaktoren a r 0,0,0 Fordoblingstiden kan så bestemmes: ln() ln T 5, ln( a) ln,0 Dvs. at fordoblingstiden ville have været 5 år b) Hvis vækstraten fortsætter med at være % fra år 004, og der er 6 milliarder mennesker i 004, vil antallet af mennesker målt i milliarder som funktion af tiden målt i år efter 004 være: f( t) 6,0 t Og hermed vil antallet af mennesker i år 050, der svarer til t = 46, være: 46 f (46) 6,0 9, 4875 Dvs. at der i 050 i følge modellen vil være 9,5 milliarder mennesker i verden. c) Hvis tiden måles i antal år efter 960 og vækstraten angivet i procent kaldes r, har man følgende to 960: t, r 0, 004: t, r 44, punkter: Ud fra disse to punkter kan man bestemme hældningen for den lineære sammenhæng: r r a t t Da begyndelsesværdien er (svarende til år 960) er ligningen: r t 44 Hvis vækstraten skal nå ned på 0,%, har man: 0, t,9 t t,9 44 8, Dvs. at vækstraten vil være nået ned på 0,% i år 044 ( = 044)

21 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD.007: Lad trekantens højde være h, dens grundlinie g og dens areal T. Lad cirklens radius være r og dens areal A. a) Man har så: ½ r A og g h T Hvis de skal have lige store arealer, har man altså: ½ r g h b) Radius kan så isoleres (r > 0) : ½ g h r g h r r g h.008: Rumfanget af en kegle er h r V kegle a) Lad alle længder være målt i enheden dm. Så har man: r h h r b) Overfladearealet af cylinderens krumme overflade er produktet mellem omkredsen af cirkelfladen og højden af cylinderen, og bunden er arealet af en cirkel. Så man har: 6 ) ( r r r r r r h r r O.009: P(,0) Q(8,0) R(0,4) Forskriften for det. gradspolynomium, hvis graf går gennem de punkter, bestemmes: c b a f ) ( Punktet R giver: c c b a Punkterne P og Q giver så: b a b a b a b a b a Her er den sidste ligning ganget igennem med 4, så de ligninger kan trækkes fra hinanden: a a b a b a Denne værdi indsættes for at finde b: b b b Hermed er: ) ( f.00: Der anvendes følgende betegnelser: b for bredde, h for højde og l for længde. a) I følge opgavens oplysninger gælder så: 0,4 l b h b Kassens overflade består af 6 sideflader, der parvis er lige store, og overfladearealet bliver så: 0,4 0,4, 6,4 O b l b h b l h b b b b b b b b

22 .0: log E,4m, m er Richtertallet E er energimængde a) Richtertallet 6,5: log E,4 6,5, log E 4,4 4,4 E 0 4,5 0 Dvs. at der frigives,5 0 4 J ved et jordskælv med størrelsen 6,5 på Richterskalaen. Energimængde 8,0 0 log 8,0 J 0,4m, 8,0 0, 6, 995 log m,4 Dvs. at det pågældende jordskælv har værdien 6, på Richterskalaen. b) y 88 m = 4,5. 5 4,5 y,4 0 0,88,8768 Dvs. at der i gennemsnit er knap4 m, , y gen. årlige antal med mindst Richtertallet m. y 0 : 0,4 0 0, ,88 0,88 m m jordskælv med Richtertallet mindst 4,5 om året. ln 0, m 4,658 ln 0,88 Dvs. at Richtertallet på de 0 årlige jordskælv er mindst 4, 7 c) En sammenhæng mellem E og y findes ved at isolere m i den første ligning og indsætte den i den anden: log E,4m, log E, m,4 Indsættes: y,4 0 5,4 0 0,88 5,4 m 0,88,4 0,,4 5 0,88 0,88 loge loge,,4, ,457 5,4 loge 0,88 loge,

23 t.0: f ( t),00 0,600,9 ; t 0 Da f(t) er effektiviteten, og da det fremgår af teksten (og funktionsudtrykket hvis man kigger nærmere på det), at effektiviteten øges med tiden, begynder effektiviteten under de 0,95, og man skal altså løse ligningen f(t)=0,95. Dette kan gøres med solve på grafregneren: solve( 0,95,00 0,600,9, ) der giver =,58 Udøveren skal altså være beskæftiget med arbejdet i godt ½ uge, før effektiviteten er 0,95. dq.0: Væksthastigheden er givet ved 5,0 t, hvor t er antal år efter 984. dt a) Først bestemmes væksthastigheden i år 984 (svarende til t = 0): dq 0 5,0 5 5 dt Hvis væksthastigheden skal være gange så stor, skal den være 6, dvs. man får: 9 ln 9 t t t 5 6 5,0 9 5,0,0 t 9, ln,0 Dvs. at i år 04 vil væksthastigheden i følge modellen være gange så stor som i år 984.

24 4.00: a) På boksplottet aflæses mindste og største observation (som der ikke spørges om) ved endepunkterne angivet med lodrette streger. Nedre kvartil aflæses ved den lodrette streg, der udgør boksens venstre side, øvre kvartil ved stregen, der udgør boksens højre side, og medianen aflæses ved stregen, der ligger inden i boksen: X 00 min Nedre kvartil 6 Median 8 Øvre Kvartil 9 X ma 4.00: a) På TI n spire under Lister og regneark indtastes de 5 observationer blandt læger i liste A og de 0 observationer blandt kvinder i liste B. Listerne navngives Læger og Kvindelæger Der er kun én variabel i spil (nemlig antal indgreb), så der vælges: Statistik Statistiske beregninger Statistik med én variabel. Så vælges lister (fordi der er to sæt observationer). Som den første liste vælges liste A, og som den anden liste vælges liste B. Ud fra dette kan man aflæses største og mindste observation samt kvartilsættet, der kan bruges til at tegne et boksplot. Hvis lommeregneren skal tegne et boksplot, skal man åbne en ny side med diagrammer og statistik og der tilføjes en variabel på -aksen. Derefter højreklikkes på -aksen, så man kan tilføje endnu en -variabel. Endelig vælges boksplot under Diagramtyper. Så man får:

25 På TI-89: Tallene indtastes i stat/list editoren, og der laves -variabel statistik på dem hver for sig. Dette giver: Læger generelt: X 0 min Nedre kvartil 7 Median 4 Øvre Kvartil 50 X ma 86 Kvindelige læger: X 5 min Nedre kvartil 0 Median 8,5 Øvre Kvartil 9 X ma Læger Kvindelige læger b) Ved at se på boksplottene ses det for det første, at de mandlige læger er langt mere tilbøjelige til at foretage indgrebet (Den største observation blandt kvinderne ligger under medianen blandt lægerne, så der må være en betydelig andel af de 5 læger, der er mænd, og de er tydeligvis mere tilbøjelige til at foretage indgrebet). Og så er der åbenbart ikke så mange kvindelige læger blandt de 5, for 50% af de kvindelige læger ligger under den laveste af lægerne generelt. Der er desuden nogle få (måske én) ret ekstrem mandlig læge. Blandt kvinderne ses der ikke de store afvigelser mellem de enkelte læger.

26 Kumuleret frekvens Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 4.00: a) Den kumulerede frekvens udregnes og bruges til at tegne sumkurven: Fart i m/s Kumuleret frekvens 0,5 48,5 8 98,5 00 Iltmolekylers fart 00% 80% 60% 40% 0% 0% m/s Man går lodret op fra. aksen ved 750 m/s og vandret ud fra skæringen med sumkurven. Her aflæses, at det er 94,6%, der har hastigheder under 750 m/s. Dvs. at det er 5,4%, der har hastigheder over 750m/s.

27 4.004: a) Nulhypotesen er, at dødeligheden inden for 0 dage er den samme på OUH og de øvrige hjertecentre. Med andre ord skal det undersøges, om dødeligheden inden for 0 dage er uafhængig af, om hjerteklapoperationen foretages på OUH eller på de øvrige hjertecentre, og dermed er det et - uafhængighedstest, der skal foretages. TI n spire: Først gemmes tallene i en matrice: Derefter vælges under menu (lommeregner) eller værktøjerne (computer): Statistik Statistiske tests -uafhængighedstest. Da matricen er gemt som a, vælges denne som observerede matri, og man får: Lommeregneren har angivet, at der er frihedsgrad (df), og den giver -testværdien 5,69. Endelig giver den sandsynlighedsværdien,7%, og da testet blev udført med et 5%- signifikansniveau, må nulhypotesen forkastes, dvs. dødeligheden inden for 0 dage efter en hjerteklapoperation er IKKE ens ved OUH og de øvrige hjertecentre. Alternativt kan man klare det hele direkte ved: Første del af udtrykket er skrevet chiway TI-89: Først skal der skabes en matri. Dette gøres ved: [,;06,74]a (bemærk hvor der er anvendt komma og semikolon inden i []). Under Flashapplikationerne (FlashAPPS) vælges Stat/List-editoren. Med F6 vælges Tests og Chi -way og som matri vælges a. Lommeregneren giver så: Chi- = 5,686 P value = 0, Df = Dermed kan man konkludere det samme som vist ovenfor. Delvist i hånden: Først skal man bestemme de værdier, der svarer til nulhypotesen. Man udregner summen af rækkerne og søjlerne: Død inden for 0 dage Overlevet I alt opereret OUH 06 7 Øvrige I alt

28 Da i alt 4 ud af 6 er døde inden for 0 dage, og da 7 er opereret på OUH og 406 på øvrige har man: 4 OUH død 7 5, OUH overlevet 580 7, Øvrige død , Øvrigeoverlevet , Dvs. den forventede tabel er: FORVENTET Død inden for 0 dage Overlevet I alt opereret OUH 6 7 Øvrige I alt Så kan teststørrelsen beregnes: obs forv forv 5, 749 7, , , 749 5, 749 7, 5077, , 749 5, For at se, om nulhypotesen skal forkastes, indtastes på TI n spire: Dette viser altså, at der kun er,7% chance for, at nulhypotesen er rigtig, dvs. den skal forkastes. b) Da p = 0,07 =,7%, ville konklusionen være, at man ikke kan forkaste hypotesen om, at dødeligheden ved operationen er ens ved OUH og de øvrige hjertecentre. Hvis man benytter signifikansniveauet 5%, vil man ifølge a) konkludere, at dødeligheden er større på OUH ved hjerteklapoperationer end på de øvrige hjertecentre. Konklusionen er dog ikke nødvendigvis korrekt, for hvis man forestiller sig, at OUH er eksperter i operationen og derfor får de mest komplicerede af hjerteklapoperationerne, vil sværhedsgraden være en skjult variabel, der giver en systematisk fejl. Sværhedsgraden vil nemlig både korrelere med den uafhængige variabel (De sværeste operationer ender på OUH) og på den afhængige variabel (jo højere sværhedsgrad, jo større dødelighed).

29 4.005: Der er spurgt 500 i alt, og man nu udregne: sum for 66 Kvinderfor Antal kvinder 64 40,448 Antal personer 500 Kvinder Kvinder Mænd Mænd for imod imod ved ikke sumimod 49 Antal kvinder 64 78,67 Antal personer 500 sumved ikke 85 Antal kvinder 64 44,88 Antal personer 500 sum for 66 Antal mænd 6 5,55 Antal personer 500 sumimod 49 Antal mænd 6 70,8 Antal personer 500 sumved ikke 85 Mændved ikke Antal mænd 6 40, Antal personer 500 Dvs. at tabellen bliver: FORVENTET For Imod Ved ikke Sum Kvinder Mænd Sum Så kan -teststørrelsen beregnes: obs forv 5 40, , ,88 forv 40, , 67 44,88 5 5, ,8 5 40, 7, ,55 70,8 40, p-værdien bestemmes nu ved indtastningen (antallet af frihedsgrader er to, da man ud fra kendskabet til to passende observationer kan beregne resten): Dvs. at p 0,06,6% Hvis man arbejder med et signifikansniveau på 5% (hvilket er det normale), vil man altså forkaste hypotesen om, at de to køn har samme indstilling. Man kunne også have fundet svarene på de to spørgsmål ved på TI n spire at indtaste:

30 På TI-89 kan man udregne det hele ved: [5,79,4;5,70,5]a (bemærk hvor der er anvendt komma og semikolon inden i []). Under Flashapplikationerne (FlashAPPS) vælges Stat/List-editoren. Med F6 vælges Tests og Chi -way og som matri vælges a. Lommeregneren giver så: Chi- = 7, P value = 0, Df = 4.006: a) Det er -uafhængighedstest, så på TI n spire indtastes: Den opstillede tabel bliver altså: FORVENTET Gruppe A Gruppe B I alt Død 4 5 Overlevende I alt b) Med et signifikansniveau på 5% og p-værdi på 0,778%, kan man altså forkaste nulhypotesen og konkludere, at medicineringen ser ud til at have (positiv) betydning for patienternes overlevelseschancer. På TI-89 kan man bestemme p-værdien ved: [8,7;75,48]a (bemærk hvor der er anvendt komma og semikolon inden i []). Under Flashapplikationerne (FlashAPPS) vælges Stat/List-editoren. Med F6 vælges Tests og Chi -way og som matri vælges a. Lommeregneren giver så: Chi- = 7, P value = 0, Df =

31 4.007: a) Nulhypotesen er, at de to operationstyper giver samme problemer med forstoppelse, og man kan så beregne de forventede værdier ved: Jatotal 4 Jahjerte Totalhjerte 60, Antal patienter Nej Ja hjerte lunge Nejtotal 87 Totalhjerte 60 47, Antal patienter Jatotal 4 Totallunge 5, Antal patienter Nejtotal 87 Nejlunge Totallunge 5 9, Antal patienter b) Så kan -teststørrelsen beregnes: obs forv forv 9, , 0 5, 0 6 9,97,75,97 47, 0, 0 9,97 Der er frihedsgrad i undersøgelsen, da man kun behøver at kende ét af tallene for at udregne de andre, og så kan p-værdien bestemmes på TI n spire ved: Dvs. at p 6,6% Da man normalt arbejder med et 5% signifikansniveau, kan man ikke forkaste nulhypotesen, dvs. der er ikke signifikant forskel på omfanget af forstoppelse ved de to operationer. Det kunne også have været beregnet på TI n spire ved:

32 4.008: a) Der er 79 adspurgte, og man kan så beregne: Sumryger 6 Hunkønryger Hunkønsum 78 5, Antal elever 79 Hunkøn Hankøn Ikkeryger ryger SumIkkeryger 4 Hunkønsum 78 6,8496 Antal elever 79 Sumryger 6 Hankønsum 0 0,8496 Antal elever 79 SumIkkeryger 4 HankønIkkeryger Hankønsum 0 80, Antal elever 79 Man har altså: Forventet Ryger Ikke-ryger Sum Hunkøn 5,687 6, 78 Hankøn 0, 80,687 0 Sum b) På TI n spire kan man finde både -teststørrelsen og p-værdien (og man kunne også have fået tabellen ovenfor) ved: Man har altså:,997 p 4,57% a) Man har fået en -teststørrelse på 6,4, og da der er én frihedsgrad i undersøgelsen, da man kun behøver at kende én værdi for at beregne resten, kan man finde p-værdien på TI n spire ved: Dvs. p =,%, og dermed kan man med signifikansniveauet 5% forkaste nulhypotesen. Dermed giver undersøgelsen IKKE belæg for at hævde, at rygevaner er uafhængige af køn.

33 4.009: a) Det er et -uafhængighedstest, og det foretages på TI n spire ved: Da p = 40%, vil man ikke forkaste nulhypotesen med et signifikansniveau på 5%. Man vil altså ikke kunne sige, at drikkevanerne ikke er uafhængige af køn. Men egentlig spørges der jo om noget andet. Der spørges om, hvorvidt der er belæg for at antage, at drikkevaner er uafhængige af køn, men den type spørgsmål kan slet ikke besvares. b) Den nye tabel bliver: Drikker Drikker ikke Sum Pige Dreng 4 64 Sum Dette undersøges på TI n spire ved: Man får p=76%, og dermed kommer man frem til samme konklusion som i spørgsmål a), som egentlig er, at man ikke kan besvare spørgsmålet. Og egentlig må man slet ikke ændre kategorierne uden at lave en ny undersøgelse.

34 4.00: Dette er et -GOF-test, da man har en række observationer, der skal sammenlignes med en forventning. Først udregnes det forventede antal legetøjsbolde af de forskellige slags ud fra den angivne procentdel og antallet af bolde (00): 0% 00 0, % 00 0, % 00 0, Mindre end 0 cm Mellem 0cm og cm Over cm Det laves så et GOF-test på TI n spire ved: Under Lister og regneark indtastes den observerede tabel (8,60,) i liste A. I liste B indtastes den forventede tabel (ovenstående). Der vælges Statistik Statistiske tests -Goodness of Fit test. Som observeret tabel vælges liste A, og som forventet tabel vælges liste B. Antallet af frihedsgrader er, da der er tre observationer, og da man kan udregne den sidste af de tre observationer, når man kender de to første: P-værdien er,%, dvs. med et signifikansniveau på 5% vil man ikke forkaste hypotesen om, at legetøjsboldene stammer fra den omtalte storproducent. Dvs. forsendelsen kan godt stamme fra storproducenten. På TI-89 vælges FlashAPPS Stat/list-editor og de observerede observationer lægges i liste og de forventede i liste. Så vælges f6 (tests) og chi- GOF med obs: list og forv: list og df:. Det giver det samme resultat som med TI-n spire.

35 4.0: a) De forventede hyppigheder, når der er 6 blomster beregnes: h 0, h h rød lyserød hvide 0, , b) Man kan nu beregne -teststørrelsen på TI n spire ved: Dvs. at,78 Der er to frihedsgrader, så man kan udregne p-værdien ved: Dvs. p-værdien er 55,5% og med et signifikansniveau på 5% kan man ikke forkaste nulhypotesen, dvs. der er ikke belæg for at forkaste arvelighedslovene. Man kunne også have beregnet de søgte størrelser ved et GOF-test: 4.0: Nulhypotesen er, at klagebehandlingstiden den pågældende måned fulgte firmaets erfaring. Dvs. man kan få en forventet række ved at gange procentdelen med det samlede antal klager (0): Antal minutter Over 5 I alt Observeret Forventet Der er tre frihedsgrader, da der er fire observationer (så den sidste kan udregnes med kendskab til de tre første). Det laves så et GOF-test på TI n spire ved: Under Lister og regneark indtastes den observerede række i liste A. I liste B indtastes den forventede række. Der vælges Statistik Statistiske tests -Goodness of Fit test. Som observeret tabel vælges liste A, og som forventet tabel vælges liste B. Da p-værdien er 9,7%, kan man med signifikansniveauet 5% ikke forkaste nulhypotesen, dvs. der er ikke belæg for at hævde, at klagebehandlingstiden har ændret sig.

36 4.0: a) Populationen er den del af danskerne, der stemmer. Stikprøven er de 968 respondenter i meningsmålingen. Procenterne omregnes til forventede og observerede stemmetal ved at multiplicere procentdelen med 968. Parti S Rad Kons SF DF V EL Lib.All Kr. Dem Observeret antal stemmer Forventet antal stemmer b) Der laves -GOF test på tabellen. Der er 8 frihedsgrader. Det er lidt betænkeligt, at der kun er observeret 5 stemmer hos Kr. Dem, da testet så er lige på grænsen til, at det kan bruges: Det laves så et GOF-test på TI n spire ved: Under Lister og regneark indtastes den observerede række i liste A. I liste B indtastes den forventede række. Der vælges Statistik Statistiske tests -Goodness of Fit test. Som observeret tabel vælges liste A, og som forventet tabel vælges liste B. Dvs. 5, 985 p 0,% Med et signifikansniveau på 5% må nulhypotesen altså forkastes, dvs. stemmefordelingen ser ud til at have ændret sig. c) Når tabellens værdier slås sammen (hvilket inden for statistisk er en strengt ulovlig fremgangsmåde, når det ikke er sket, før man har set resultaterne) får man: Parti SF Ikke-SF Observeret antal stemmer Forventet antal stemmer 6 84 Der er nu kun frihedsgrad, men ellers testes det på samme måde: Da p-værdien ikke kan være større end, kan man se, at man skal have det hele med, så man kan se, 4 at p, ,084% Som nævnt har man foretaget en ulovlig sammentælling, men hvis man bare skal konkludere på tallene, er SF s fremgang signifikant med et signifikansniveau på 5%.

37 5.00: a) På TI-89 benyttes stat/list-editoren, og værdierne fra tabellen indskrives som henholdsvis list og list, hvorefter der laves lineær regression med list som funktion af list: Det giver: g ( t) 0,80 t 6, 8 b) Først isoleres t i udtrykket med Fahrenheit-temperaturen: F,8 t F,8 t F t,8 F Dette indsættes i udtrykket for trykket: g ( F) 0,80 6,8 0,46 F, 0,8 5.00: a) Det er oplyst, at der er tale om en lineær sammenhæng, så man gør følgende: På TI n spire åbnes Lister og regneark, og værdierne for temperaturen t skrives ind i liste A og trykket P i liste B. Der vælges menu statistik statistiske beregninger Lineær regression (m+b). X-listen sættes til a[] og y-listen til b[]. TI n spire giver: "RegEqn" " m b " "m" "b" Dermed er forskriften for P som funktion af t: P( t) 0,80 t 6,8 Konstantleddet fortæller, at når temperaturen er 0 C er trykket 6,8Pa Koefficienten fortæller, at når temperaturen stiger med C vokser trykket med 0,80Pa. 5.00: a) På TI-89: Der benyttes stat/list-editoren, og værdierne fra tabellen indskrives som henholdsvis list og list, hvorefter der laves potensregression (powerregression) med list som funktion af list: På TI n spire: Værdierne skrives ind i Lister og regneark, og der vælges menu statistik statistiske beregninger Potensregression. X-listen sættes til a[] og y-listen til b[]. Resultatet gemmes som f().,96 Det giver: f ( ) 7, b) Metode : Da den er en potensfunktion er sammenhængen mellem vækstraterne for og y: r r Da brudstyrken (dvs. y-værdien) skal fordobles, er r 00%, så man har: r r r,96,96,96, 44 r 0,44 4,4% Dvs. at diameteren skal være,44 gange så stor. Metode : Da brudstyrken (dvs. funktionsværdien) skal fordobles, fås de ligninger: f ( ) 7, f ( ) 7,,96,96 f ( ) 7, f ( ) 7,,96,96 y,44 Dvs. at diameteren skal være,44 gange så stor.,96,96 y a

38 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 5.004: a) På TI-89: Der er mere end to punkter til rådighed, så der skal bruges regression. Derfor benyttes stats/listeditoren, og tabellens værdier indtastes, så alderen lægges i List og længden i List, og det er a opgivet, at f ( ) b, så der benyttes Powerregression med List som funktion af List. På TI n spire: Værdierne skrives ind i Lister og regneark, og der vælges menu statistik statistiske beregninger Potensregression. X-listen sættes til a[] og y-listen til b[]. Resultatet gemmes som f(). Dette giver: a 0,78 b,867 f ( ),867 0,78 b) Længden af en søko, der er 8 år gammel: 0,78 f (8),867 8,465 Dvs. at længden (ifølge modellen) er,5m (hvor det ses, at tabellen ved 7år afviger lidt fra modellen). Alderen af en søko, der er,5 meter lang: Dette bestemmes med lommeregnerens solve 0,78 solve,5,867,, der giver =5, Dvs. at søkoen er 5,6år

39 5.005: a) Tabellens værdier indtastes på en tabel i lommeregneren, og der laves eksponentiel regression med holdbarheden D som funktion af temperaturen T. Resultatet gemmes som f(): T Det giver: D( T) 5,7 0, 89 b) Holdbarheden ved temperaturen -8 C bestemmes ved direkte indsættelse i forskriften: D ( 8) 5,7 0,89 8 4,705 Dvs. at ved -8 0 C er holdbarheden 5 dage Det kunne også være udregnet på lommeregneren ved f(-8). Hvis holdbarheden er 80 døgn har man: T 80 5,7 0, ,7 0,89 T 80 ln 5,7 T,868 ln 0,89 Dvs at temperaturen er, 0 C Dette kunne også være fundet på lommeregneren ved: solve(80=f(),). c) Halveringskonstanten kan beregnes, da man kender grundtallet/fremskrivningsfaktoren. ln½ ln½ T ½ 6,09 6,0 ln a ln 0,89 Det kunne også være beregnet på lommeregneren ved: solve( f ( ) f (0), ) Når temperaturen øges med grader celsius har man: T T D( T ) 5,7 0,89 5,7 0,89 0,89 D( T) 0,89 D( T) 0,79475 Man har altså: r 0,794 r 0,794 0,06 0,6% Man kunne også have taget udgangspunkt i en bestemt temperatur, udregnet holdbarheden for denne og derefter udregnet holdbarheden for en temperatur grader højere, hvorefter det procentvise fald kunne bestemmes. MEN hvis man bruger denne metode, SKAL man nævne, at udgangspunktet ikke har nogen betydning, fordi det er en eksponentiel udvikling (der er den eneste type funktion, hvor y-værdien ændres med en fast procentdel, når der lægges en fast størrelse til -værdien) : 0,09 I I 0 e Dette er en eksponentielt aftagende funktion, hvor halveringskonstanten er: ln X ½ 7,67 0,09 Da svarer til blyvæggens tykkelse målt i mm, svarer dette til, at gammastrålingens intensitet halveres for hver 7,6mmblyvæg.

40 f() Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 6.00: f ( ) ln( ) e P(, f ()) For at kunne bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P, skal man kende tangentens hældning samt. koordinaten til røringspunktet P. Først bestemmes hældningen ved at finde den afledede funktion og efterfølgende differentialkvotienten i (som netop angiver tangenthældningen): f '( ) e f '() e 6, Tangenthældningen. Røringspunktets andenkoordinat bestemmes: f() ln() e 6, Da man nu kender både hældning og et punkt på tangenten, kan en ligning for denne bestemmes: y y a 0 0 y 6, , y 6, , 080 Dette kunne også være bestemt på TI n-spire ved indtastningerne: 6.00: f ( ) 4 4 a) Grafen tegnes i et almindeligt koordinatsystem: Grafens skæringspunkter med førsteaksen kan enten aflæses på grafen og kontrolleres ved indsættelse eller findes ved hjælp af lommeregnerens solve : Metode : Skæringspunkterne aflæses til (-,0), (,0) og (4,0). De kontrolleres: f ( ) f ()

41 f (4) Så de aflæste punkter ER altså skæringspunkterne med førsteaksen. Metode : På TI n spire indtastes solve( 4 0, ), der giver 4 eller eller 4 Da funktionen er et tredjegradspolynomium, kan der højst være skæringer med -aksen, og,0,,0 og 4,0 grafregneren har altså fundet alle, der er b) Den mindste førstekoordinat er altså -. Tangenten, der rører grafen for f i dette punkt, bestemmes på TI n spire ved indtastningen: Dvs. at ligningen er y6 6.00: f ; 0 For at kunne bestemme et minimum, skal der arbejdes med den afledede funktion, så først differentieres funktionen (ledvist): f ' Eventuelle nulpunkter for den afledede funktion bestemmes: f ' 0 0 For at afgøre, om det er et minimum, man har dette sted, bestemmes fortegnet for den afledede funktion på hver side af stedet: f ' f ' 4 0 Fortegnsskemaet bliver altså: Man ser altså, at = er et globalt minimumssted, og minimum for funktionen bestemmes ved at indsætte i funktionsforskriften: fmin f

42 : O( ) 40 5 a) O () 0 74, 454 Dvs. at en radius på dm vil give en overflade på 74,5dm For at finde den radius, der giver den mindste overflade, ses på den afledede funktion: 6 40 O'( ) O'( ) ,68 O'(),8 0 O'() 44,5 0 Hermed bliver fortegnsskemaet: 0,68 O () i.d O() i.d Det ses altså, at der er globalt minimum i =,68, dvs. beholderen har den mindste overflade for radiusen, 4dm Opgaven kunne også være løst grafisk ved at tegne grafen i et passende vindue og finde minimum.

43 6.005: O ( ) a) Først opstilles et udtryk for fortjenesten F, der er salgsindtægter S fratrukket omkostninger (Definitionsmængden er alle ikke-negative tal): F ( ) S( ) O( ) For at finde et maksimum for fortjenesten arbejdes med den afledede funktion: F'( ) 60 9 F'( ) d F'(0) F'() 5 0 F'(0) 9 0 Der kan mindst produceres 0 tons, og fortjenesten findes så få de relevante -værdier: F(0) 0 F(4) 8 F(6) 48 Ud fra disse informationer kan et fortegnsskema tegnes: 0 4 f () f() Der kunne ud fra analysen af den afledede funktion have været størst fortjeneste for = 0 eller = 6, men = 0 ville have været lidt underligt, da det svarer til ingen produktion og dermed intet salg, og det ses også i ovenstående skema, at den produktion, der giver den største fortjeneste, er 6 tons

44 0,9t 6.006: f ( t) 97,5 t e ; t 0 For at finde det tidspunkt, hvor iltunderskudet er størst, ses på den afledede funktion, hvor det bemærkes, at der både skal bruges regneregel for differentiation af produkt af funktioner og sammensat funktion: 0,9t 0,9t 0,9t f '( t) 97,5 e t 0,9e 97,5 e 0,9t For at finde nulpunkter for den afledede funktion bruges nulreglen, og da en eksponentialfunktion kun giver positive værdier, har man altså: f '( t) 0 0,9t 0 t,5640 0,9 For at eftervise at dette svarer til et lokalt (og globalt) maksimum findes konkrete værdier: f '() 40, 0 f '() 5, 0 Man har altså fortegnsskemaet: 0,56 f () f() Iltunderskudet er altså størst efter,6 døgn 6.007: a) s( t) 5t Hastighedsfunktionen er den afledede af stedfunktionen: 5 v( t) s'( t) 5 t t Hvis hastigheden skal være m/s, skal: t 5 t t t 4 4 Dvs. at partiklen har hastigheden m/s efter,56s 5 t,565 6

45 6.008: f ( t) 0 50 ln(8 t ) t angiver tiden målt i antal minutter efter at ovnen er tændt. f(t) angiver ovnens temperatur målt i C. Fra start (t = 0) er: f (0) 0 50 ln(8 0) 0 50 ln() Dvs. at ovnens temperatur fra start er 0 C. Da den naturlige logaritme er en voksende funktion, vil temperaturen stige hele tiden. Differentialkvotienterne til forskellige tidspunkter vil fortælle, hvor hurtigt temperaturen stiger på de pågældende tidspunkter: Differentialkvotienterne bestemmes på TI n spire ved først at definere funktionen og derefter bestemme de to søgte differentialkvotienter f () og f (0): Det ses altså, at minutter efter, at ovnen er tændt, vokser temperaturen med 70,6 C pr. minut, mens temperaturen 0 minutter efter, at ovnen er tændt, vokser med 7,5 C pr. minut. Dette kunne tyde på, at temperaturstigningen vil blive mindre og mindre, jo længere tid ovnen er tændt (Det kunne bekræftes ved en grundigere funktionsanalyse, men det lægges der ikke op til her). f 4 a) For at bestemme de lokale ekstrema bestemmes først ekstremumsstederne ved at finde de steder, hvor den afledede funktion giver 0, hvorefter funktionsværdierne bestemmes disse steder: 6.009: 4 De sidste fire udregninger er brugt til at finde fortegnene for den afledede funktion i de intervaller, der opdeles af stederne, og hermed kan man tegne et fortegnsskema for den afledede funktion.

46 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD Dvs. der er lokalt maksimum, og der er lokalt minimum 7 og globalt minimum -5 4 b) Løsningerne til ligningen f c svarer til skæringerne mellem de vandrette linjer og grafen som angivet nedenfor: Så man har: For c 5 er der ingen løsninger. For c 5 er der én løsning. 7 For 5 c og for c er der to løsninger. 4 7 For c og for c er der tre løsninger : f 80 For 7 c er der fire løsninger. 4 a) Da punktet P ligger på grafen for f, har det koordinatsættet P, 80. Førstekoordinaten til P angiver bredden af rektanglet, mens andenkoordinaten angiver højden af rektanglet. Dvs. arealet bliver: A b h rektangel b) Grafen for arealet af rektanglet er en parabel med benene nedad, så det størst mulige areal svarer b d til toppunktets andenkoordinat. Da toppunktsformlen lyder T ;, har man altså: a 4a d b 4ac Ama 800 4a 4a 4 8

47 7.00: f ( ) 0 P(, 4) Der integreres ledvist, og samtlige stamfunktioner er altså på formen: F( ) 0 k Da grafen for stamfunktionen skal gå gennem P, indsættes P s koordinater i funktionsudtrykket for stamfunktionerne, så man kan bestemme den søge værdi af konstanten k: 4 0 k k k 6 Dvs. at den søgte stamfunktion er: F( ) : a) f ( ) 6 Den punktmængde, der ligger i. og. kvadrant og afgrænses af grafen for f og førsteaksen, begynder ved =- og slutter ved = ifølge de opgivne skæringspunkter. Så man har: A f ( ) d Dette udregnes på TI n spire ved indtastningen: Eller på TI-89 med: 4 ( 6,,, ), der giver 5. Dvs. at arealet af punktmængden er 5.

48 7.00: f ( ) 9 a) Først skal det identificeres, hvordan punktmængden ligger, så skæringerne med -aksen bestemmes: f ( ) Da det er et tredjegradspolynomium med en positiv koefficient i tredjegradsleddet, der skærer - aksen steder, vil grafen ligge under -aksen indtil =-, ligge over -aksen mellem =- og =0, ligge under -aksen mellem =0 og =, hvorefter den vil ligge over -aksen resten af vejen. Dette kan også illustreres med en skitse på grafregneren, hvilket vil være nemmere end en forklaring, men da skal der lige argumenteres for, at alle vendinger af grafen er med, hvilket kan gøres ved at henvise til, at tredjegradspolynomier netop har én vendetangent og at den er med på skitsen. Så kan arealet af punktmængden bestemmes: A d Dette kunne også have været gjort på TI n spire ved først at indtegne grafen: Det søgte område i. kvadrant identificeres, og nulpunkterne for funktionen bestemmes grafisk ved Undersøg grafer Nulpunkt og grænserne valgt på hver side af det søgte nulpunkt. Da grænserne hermed ses at være - (nedre grænse) og 0 (øvre grænse), kan man bestemme arealet ved at vælge Undersøg grafer Integral og på tasterne sætte grænserne til - og 0. Hermed bestemmes arealet med én decimal til 0,.

49 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 7.004: a) 9 y y Inden, der kan tegnes en skitse, bestemmes evt. skæringspunkter mellem graferne for de ligninger: Skæringspunkterne kunne også være fundet ved diskriminantmetoden. Parablen vender benene nedad, så mellem de skæringspunkter må den ligge øverst: En skitse skal så vise skæringspunkterne samt at parablen ligger øverst mellem disse. Punktmængden areal er så: ) ( 9 d d A

50 7.005: a) Gavlen indtegnes i et koordinatsystem, så dens højeste punkt ligger på y-aksen og fodpunkterne ligger på -aksen. Lad forskriften være f ( ) a b c Med det pågældende valg af koordinatsystem bliver skæringen med y-aksen og dermed c-værdien: c 4,8 b Toppunktets førstekoordinat er, og da den er 0, har man: a b 0 Et af fodpunkterne har koordinatsættet (,5 ; 0), hvilket bruges til at bestemme a-værdien: 0 a,5 4,8 4,8 6,5a a 0,768 f ( ) 0,768 4,8 b) Koordinatsættene til skæringspunkterne med -aksen kendes, så arealet kan bestemmes: A,5,5 0,768 0,768,5 0,768 4,8 d 0,768 4,8,5 4,8,5,5,5 4,8, : a) Da punktmængderne begge ligger over -aksen, svarer de bestemte integraler med relevante øvre og nedre grænser til arealerne af de to punktmængder. Man har dermed: f ( ) d A M 4 8 f ( ) d f ( ) d f ( ) d AM A M

51 MAJ 007: Delprøven uden hjælpemidler 8.00: y y Brøken kan forkortes med, dvs. alle led i både tæller og nævner skal divideres med : y y y y y y y y y y Man kunne også have reduceret udtrykket ved først at faktorisere tælleren, da hvert led indeholder : y y y (Det er i orden at angive dette som facit) y y y f : Først findes den afledede funktion ved at differentiere ledvist: f ' 0 Så bestemmes differentialkvotienten i : f ' 5 For at kunne bestemme en ligning for tangenten til grafen i et punkt skal man kende punktets koordinater og tangenthældningen. Hældningen er fundet ovenfor, og punktets. koordinat bestemmes ved at indsætte. koordinaten i funktionsudtrykket: f 8 8 Så bliver tangentens ligning: y y a 0 0 y 5 y : f ( ) b a Grafen går gennem punkterne (,0) og (4,80). Punkternes værdier indsættes i funktionsforskriften, så der dannes to ligninger med to ubekendte: b a 80 b a 4 4 a a 4 0 b a 0 b a Det er i sidste skridt benyttet, at a-værdien er positiv, da det er en eksponentiel udvikling. a-værdien indsættes i den nederste af de oprindelige ligninger for at finde b-værdien: 0 0 b b 5 4

52 8.004: AB 0 AC 6 AB ' 5 ACB AC ' B' 90 Da trekant ABC er retvinklet med den rette vinkel C, giver Pythagoras: AC BC AB BC AB AC BC AB AC Da de to trekanter er ensvinklede, er forholdene mellem de ensliggende sider ens, dvs.: B ' C ' AB ' AB ' B ' C ' BC BC AB AB 5 BC ' ' : Det bestemte integral bestemmes ved hjælp af stamfunktionen til integranden (der integreres ledvist): e d e e 0 e e 0 e 4 0

53 Maj 007: Delprøven med hjælpemidler 8.006: f ( ) er antal år efter 987. f() er det samlede antal biler, der er sendt til ophugning i løbet af år siden 987. Funktionen fortæller os, at der hvert år efter 987 er blevet sendt biler til ophugning, og at der i 987 blev sendt biler til ophugning : a) Ud fra de opgivne størrelser tegnes en model af trekant ABC: Da man kender en vinkel og de to hosliggende sider, kan længden af den sidste side bestemmes ved en cosinusrelation: a b c bccos( A) a 4,,8 4,,8 cos(7 ) 4, , 6 a) Højden på siden b tegnes ind på figuren: Fodpunktet for højden på b danner sammen med A og B en retvinklet trekant, hvor man kender en spids vinkel (A) og hypotenusen (c) og skal finde den modstående katete (h b ). Dermed har man: hb sin( A) hb c sin( A),8 sin(7 ), 6405, 6 c

54 a 8.008: W( L) b L W er vægten aborrerne målt i gram. L er længden målt i cm. a) Der er oplyst to sæt af sammenhørende L- og W-værdier: (7,;5,5) og (4,;58,4) Disse to punkter indsættes i forskriften, så man får to ligninger med to ubekendte, der løses med solve : a 5,5 b 7, 58,4 b 4, a Dvs. at forskriften er: W( L) 0,00778 L,74 b) Hvis vægten er 00g, har man altså W(L) = 00. Denne ligning løses med solve : Dvs. at en aborre på 00g ifølge modellen vil være 6,8cm lang : a) Det er oplyst, at DHN som funktion af tiden kan beskrives ved en eksponentiel udvikling f, så forskriften bestemmes ved på TI n spire under Lister og regneark at indtaste tabellens værdier, hvor det bemærkes, at -værdierne dog skal omregnes til 0,,, og 4, da det er antal år EFTER 00. Årstallene efter 00 indtastes i søjle A og DHN i søjle B I menuerne vælges Statistik Statistiske beregninger Eksponentiel regression : -liste: a[] y-liste: b[] gem reg: f Dette giver forskriften: f( ) 6,5,6 b) Ifølge modellen kan DHN for 007 udregnes som f(5). Da forskriften er gemt på lommeregneren under f, indtastes: Dvs. at DHN ifølge modellen i 007 vil være,8 milliarder kr. Fordoblingskonstanten kan enten bestemmes ved formlen: ln() ln() X 6, ln( a) ln(,6) Dvs. at fordoblingskonstanten er 6,5 år Eller den kan bestemmes ved indtastningen:

55 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 8.00: f ( ) For at kunne bestemme arealet af punktmængden M skal man kende de to nulpunkter for funktionen, der skal bruges som nedre og øvre grænse i det bestemte integral. Nulpunkterne bestemmes: f ( ) Dette løses på TI n spire ved solve( , ), der giver 5 Dvs. arealet punktmængden M bliver: AM f ( ) d 45 50d Bestemmelsen af nulpunkterne kunne også have været udregnet på TI n spire på følgende måde, hvor man først definerer funktionen: 5

56 8.0: Man arbejder med følgende funktionsudtryk: O 0, 04 0,5,5 7,5 ; 5 p 8 0, 4 ; 5 F p O ; 5 a) På n'spire defineres funktionerne, og udtrykket for F() beregnes: Dvs. man har: F 0,04 0, 5,65 7,5 b) Det undersøges, hvor den afledede af f giver 0: Kun det ene sted ligger i definitionsmængden, og dette sted har man undersøgt fortegnet for den anden afledede af f. Fortegnet er negativt, så det pågældende sted, er der et maksimum, og da der ikke er andre ekstremumssteder i definitionsmængden, er dette stedet, der giver den største fortjeneste. Da måles i tusinder, vil den største fortjeneste altså ligge ved produktionen af 7745 varer 8.0:,66 T 59 e t, hvor T er væskens temperatur i C og t er tiden målt i timer.,66,66 a) t : T 59e 59e, Dvs. at væskens temperatur er, C For at finde ud af betydningen af tallet indtastes udtrykket som t(), og man kigger i tabellen: t(),,,4 4,08 5,05 6,008 7,0005 Det ses altså, at som tiden går, vil temperaturen nærme sig C, der altså må være omgivelsernes temperatur. b) For at finde tidspunktet, hvor temperaturen er 0 C bruges solve : Dvs. der går, timer før temperaturen er nede på 0 C.

57 Løsningerne er hentet på f ln, 0 8.0: Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Der skal redegøres for, at funktionen har et maksimum, dvs. en bestemt funktionsværdi, der er det største tal i værdimængden. Ordet 'maksimum' fører os direkte til begrebet 'afledet funktion'. Så først bestemmes den afledede funktion og derefter evt. nulpunkter for denne: f ' f ' 0 0 For at undersøge, om der er maksimum, minimum eller vandret vendetangent dette sted bestemmes fortegnet for den anden afledede dette sted: f '' f '' 9 0 Da den afledede er negativ dette sted, er der tale om et lokalt maksimumssted. Da dette er det eneste ekstremumssted, må det også være et globalt maksimumssted, dvs. det er nu vist, at f har et maksimum. Selve værdien bestemmes ved at indsætte -værdien i funktionsforskriften: f ln ln, : r h 4 r 4 ; V r h r a) Man bestemmer V som funktion af r ved at først at isolere h i den første ligning og derefter indsætte det fremkomne udtryk på h's plads i den anden ligning: r h 4 r r h r 4 4 r h r r r Indsat i den anden ligning: V r r r r r r r r r 8.05: - Stikprøven er på 770 patienter, men det oplyses ikke, hvor mange af disse der falder ind under kategorien enlige pga. skilsmisse eller dødsfald. Dermed bliver det ikke muligt at vurdere, om de 40% kunne være en statistisk usikkerhed. Så spørgsmålet er: Hvor mange patienter faldt ind under kategorien enlige pga. skilsmisse eller dødsfald? - Er resultatet dækkende for kræftpatienter generelt (som avisen formulerer det), eller gælder det kun for tarmkræftpatienter? Det kunne jo være, at enlige ikke laver så sund mad, fordi de spiser alene, og kosten kunne have større betydning for tarmkræft end for kræft generelt. - Er der korrigeret for alder? De mennesker, der er blevet enlige pga. dødsfald har nok generelt en højere alder end gennemsnittet, og dermed kunne overdødeligheden simpelthen skyldes, at de var ældre. - Hvordan er der undersøgt for socialt netværk, der er fremlagt som en del af undersøgelsens formål, men som ikke nævnes under resultatet? Det fremgår ikke af resultatet, om man faktisk har undersøgt, om en nær vennekreds har betydning, dvs. om det ikke nødvendigvis er en partner, der skal til.

58 August 007: Delprøven uden hjælpemidler f : Grafen for f er en parabel, og for at bestemme koordinatsættet til toppunktet udregnes først diskriminanten: d b ac Toppunktet er så: b d 8 6 T ; ; ; a 4a : f ( ) b a f () 4 f (4) 64 Man har altså, at når =, er y = 4, og når = 4, er y = 64. Disse værdier indsættes i forskriften: a a a 4b 64 b4 4 4 a a a a a 64 b4 4 b a-værdien indsættes i den øverste ligning for at finde b-værdien: b 4 b6 b 6 4 a 8.08: Udtrykket reduceres ved først at benytte to kvadratsætninger: S T S T S T ST S T S T ST ST S T S T ST ST T

59 Løsningerne er hentet på f : Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD For at kunne bestemme monotoniforholdene skal man først have bestemt den afledede funktion: f ' 6 9 For at finde de steder, hvor der kan være ekstremum, bestemmes nulpunkterne for den afledede funktion: f ' I sidste skridt er ligningen forkortet med -. Man kan løse denne andengradsligning med diskriminantmetoden, eller man kan gøre følgende: Da koefficienten a i denne andengradsligning er, kan man "gætte" faktoriseringen ved at finde to tal, hvis produkt er -, og hvis sum er. Dette gælder for tallene og -. Så er: 0 0 De to steder opdeler -aksen i tre intervaller, hvor fortegnet for den afledede funktion skal bestemmes. Så man vælger et tal til venstre for - (her vælges -5), et tal mellem - og (her vælges 0) og et tal til højre for (her vælges ): f ' f ' f ' Hermed bliver fortegnsskemaet: Dvs. at: f er aftagende i intervallerne ]-,-] og [, [, og f er voksende i [-,] 8.00: Ligningen løses ved at anvende nulreglen: Sidste skridt følger af, at aldrig kan blive 0, da aldrig kan blive negativ.

60 August 007: Delprøven med hjælpemidler 8.0: f ( ) ; 0 ; F(),5 Der integreres ledvist, og samtlige stamfunktioner er altså på formen: F( ) ln k ln k (numerisktegnet kan fjernes, da > 0) Den stamfunktion, der opfylder F()=,5 bestemmes ved indsættelse i ovenstående forskrift:,5 ln() k,5 0 k k Dvs. at den søgte stamfunktion er: F( ) ln 8.0: a) Længden af pigernes løberute er: l AB BC CA AB,6km CA Vinkel B i trekant ABC bestemmes ud fra vinkelsummen i en trekant: B 80 8,,5 8, 4 De to manglende sidelængder kan så bestemmes ved sinusrelationer: AB BC BC AB sin C sin C sin A sin A,6km AB sin 8, 4, 9076km sin,5 AC BC BC AC sin B sin B sin A sin A,6km AC sin8, 4 5,79km sin,5 Altså bliver: l 4,km,6km 5,4km, km piger piger b) For at finde længden af drengenes rute, bruges en cosinusrelation på trekant ADE: AD AE DE AE DE cos E AD,5km 4, 0km,5km 4, 0kmcos0, AD 5, km Længden af drengenes rute er altså: l 4,0km,5km 5,km 0,6km drenge Dvs. at pigerne løber 0,6km længere end drengene (hvis der regnes med alle decimaler: 60m)

61 8.0: f ( ) 5 e, 4 8 Først findes den afledede funktion, der bruges til at finde maksimumsstedet. f '( ) 5 e f '( ) 0 e 5 ln 5,6 Det ses, at det fundne nulpunkt for den afledede funktion ligger i definitionsmængden. Fortegnene for den afledede funktion på hver side af nulpunktet bestemmes: f '(), 0 f '(),4 0 Da den afledede funktion er positiv til venstre for nulpunktet og negativ til højre for nulpunktet, svarer nulpunktet til et globalt maksimumssted. Førstekoordinaten indsættes for at bestemme den globale maksimumsværdi (funktionens maksimum): ln5 f(ln5) 5ln5 e 5ln5 5 5 ln5, : Det er oplyst, at man skal antage, at sammenhængen mellem N (antallet af fangede laks i Skjern Å i den angivne periode (5/4-5/9)) og t (antal år efter 00) kan beskrives ved en lineær model. Da man skal regne med antal år EFTER 00, skal man benytte følgende tabel: Antal år efter 0 00 Antal fangede laks i Skjern Å a) Tabellens værdier indtastes på TI n'spire under 'Lister og regneark' med antal år i kolonne A og antal fangede laks i kolonne B. Der laves lineær regression ved under værktøjerne at vælge: 'Statistik'--> 'Statistiske beregninger'-->':lineær regression (m+b)' Der vælges: X-liste: a[] ; Y-liste: b[] ; Gem regeqn: f (udtrykkes gemmes som funktionen f) Man får: Forskriften er altså: N( t) 59,9 t 7,9 Da forskriften er gemt under f, kan man bestemme N() på n'spire ved: Dvs. at N() 79,7 Da t = svarer til år 00 + = 04, fortæller dette tal, at man ifølge modellen i år 04 i perioden 5. april til 5. september kan forvente at fange 79 laks i Skjern Å.

62 8.05: a) Informationerne omskrives først til ligninger: z er ligefrem proportional med y med proportionalitetsfaktoren : z y og y er omvendt proportionale: y k (hvor k er en konstant) y er 0, når er ½: ½0 k k 5 Hermed har man to udtryk: z y og y 5. Så isoleres y i det andet udtryk og indsættes derefter i det første: y indsættes: z z 8.06: f ( ) 4. 4 Først bestemmes skæringspunktet A. Det gøres ved hjælp af grafregneren: solve 0 4,, der returnerer 4 4 A,0. Dvs. at Tangentens hældning bestemmes ved hjælp af den afledte funktion: f '( ) 4 f ' y 0 6 y 6 Så tangentens ligning er: 8.07: a) Med en årlig vækstrate på 0,54%, bliver fremskrivningsfaktoren: a r 0,0,0 0 0 På 0 år får man: a,0, Dette svarer til vækstraten 0,46006,46% Dvs. at indbyggertallet i Florida i perioden i alt voksede med,46% Da det er en fast vækstrate, kan man anvende kapitalfremskrivningsformlen til at udregne indbyggertallet i 007. Da det er 7 år efter år 000, er n = 7, og man har så: 0 K K r n n 7 K7 5,98, 0 8, Dvs. at indbyggertallet i Florida i 007 vil være 8,5 millioner. b) Kapitalfremskrivningsformlen anvendt på indbyggertallene i de to byer giver: K 8,98,0054 K 5,98,0, hvor er antal år efter 000. NY Florida Der skal være lige mange indbyggere, så ligningen KNY KFlorida løses med N'spire: Dvs. de to stater vil have lige mange indbyggere i år 0

63 % Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 8.08: For at lave en sumkurve skal man først have fundet den kumulerede frekvens, der så afbildes som funktion af vægten: Vægt (gram) Procent Kumuleret frekvens Sumkurve over forsøgsmus' vægt Kvartilsættet aflæses som vægten ved de tre skæringer mellem grafen og de vandrette linier ved 5% (nedre kvartil), 50% (median) og 75% (øvre kvartil). Der aflæses: n. k. 47,gram median 50,gram ø. k. 5,9gram Vægt i gram

64 8.09: f ( ) 4 0 g( ) 4 Først skal man finde ud af, hvad det er for en punktmængde, graferne for de to funktioner afgrænser. Dette gøres ved at indtaste funktionsforskrifterne under grafer på TI n spire. Her ses det, at det er grafen for g, der danner den øvre afgrænsning af punktmængden, og med Undersøg grafer Skæringspunkt bestemmes koordinaterne til de to skæringspunkter ved at vælge grænserne på hver side af det sted, hvor man kan se, at graferne skærer hinanden (dette gøres to gange): Da g ligger øverst får man med de fundne grænser: M ( ) ( ) A g f d d d Det bestemte integral kunne også have været bestemt på TI n spire ved: 8.00: a) Arealet af den retvinklede trekant er T h g Hermed bliver rumfanget af prismet: V T h h 00 Da rumfanget skal være 00, har man altså: 00 h h Overfladen består af 5 flader ( trekanter og rektangler). Man har alle sidelængder bortset fra hypotenusen i den retvinklede trekant, der er: A T A A rektangel rektangel. Man har altså: h h

65 : a) Nt () t er tiden målt i døgn. N er antallet af individer i populationen. 0, t 9 e Antallet af individer samt væksthastigheden til t=0 bestemmes på TI n spire ved først at definere funktionen og derefter udregne N(0) og N (0): Dvs. at antallet af individer til tiden 0 er 50. Populationen vokser med 5 individer pr. døgn til tiden 0 b) En skitse af grafen for N i intervallet [0;00] ses nedenfor, hvor der desuden er angivet en grafisk metode til at bestemme det tidspunkt, hvor antallet af individer er 000. Det ser altså ud til at være efter 6 døgn. Det præcise tidspunkt ifølge modellen bestemmes på TI n spire ved at løse ligningen N(t)=000: Antallet af individer vil altså være 000 efter 6,6 døgn.

66 Løsningerne er hentet på 8.0: ABC : AB, BC, AC 4 Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Da man kender alle tre sider udtrykt ved, kan man anvende en cosinusrelation: cos A A cos AC AB BC AC AB cos cos cos 4, Da man nu kender en vinkel og de to hosliggende sider, kan arealet beregnes ved ½-appelsinformlen, så man har: T AB AC sin A sin 4, sin 4, sin 4, ,

67 December 007: Delprøven uden hjælpemidler 8.0: Det undersøges, om er løsning til ligningen, ved at indsætte på 's plads og se, om der fremkommer et sandt udsagn: Da dette er et sandt udsagn, er løsning til ligningen. f e 8.04: Først bestemmes den afledede funktion ved at differentiere ledvist: f ' e Så kan differentialkvotienten i 0 bestemmes: f ' 0 e : Ligningssystemet kan løses med lige store koefficienters metode ved først at gange den øverste ligning igennem med -: y 6 6y y 6y 5 ( ) y 5 y 5 7y 7 y Denne værdi indsættes i den nederste ligning for at finde -værdien: 5 6 Dvs. at løsningen til ligningssystemet er (,y)=(-,) Ligningssystemet kunne også være løst ved substitutionsmetoden, hvor y isoleres i den nederste ligning og udtrykket indsættes i den øverste: y 6 y y 5 y Værdien indsættes i udtrykket, hvor y-værdien er isoleret: y : Udtrykket reduceres ved at anvende en kvadratsætning på første led: y y y y y y Her skal r isoleres i formlen: q p q p l r p q l r q p r r l l 8.07: Funktionerne er alle eksponentielle udviklinger på formen f ( ) b a, der er voksende, når a>. Derfor er g og k voksende, da de har henholdsvis a=,7 og a=4, En vækstrate r på 0%, svarer til fremskrivningsfaktoren a r 0,0,0 f(0) angiver begyndelsesværdien b, dvs. b = 0. Altså har man: f( ) 0,0

68 December 007: Delprøven med hjælpemidler 8.08: P 0,087 d,, hvor d er dybden målt i meter og P er trykket målt i bar. a) Når dybden er 9,0m, er d = 9, hvilket kan indsættes i ligningen for at bestemme P: P 0,087 9,,896 Dvs. trykket i dybden 9,0m er,896 bar Når trykket er,0 bar har man:, 0,, 0 0, 087 d,, 0, 0, 087 d d 0, ,087 Dvs. at trykket er,0 bar i dybden 0,m. b) Det er en lineær sammenhæng, så hældningen 0,087 fortæller, at trykket stiger med 0,087 bar for hver meter, man bevæger sig ned i væskesøjlen. Begyndelsesværdien, fortæller, at trykket ved væskeoverfladen er, bar 8.09: P,00 og T½ 47 a) Når halveringskonstanten er 47, ved man med udgangspunkt i P, at hvis man lægger 47 til - værdien (dvs. = + 47 = 50), så vil y-værdien halveres (dvs. y ). Grafen går altså også gennem punktet Q 50,50. Det er en eksponentiel udvikling, så konstanterne kan bestemmes ved: a y y , Dette indsættes for at bestemme b-værdien: y 50 b 04, a 0, Så forskriften er: f 04, , a 8.040: a) Forskriften er M b, så der skal laves potensregression. På TI-nspire åbnes et regneark "Lister og regneark". Tabellens værdier indskrives i regnearket med fosforkoncentrationen i kolonne A og tætheden af fiskebiomasse M i kolonne B. Der laves potensregression med tætheden af fiskebiomasse som funktion af fosforkoncentrationen ved at taste: 'menu'-->'statistik'--> 'stat-beregning'-->'potensregression'. -liste: a[] y-liste:b[] Gem RegEqn i f (hvorefter jeg i mine udregninger henviser til funktionen som f). Ved at skrives f() på lommeregneren får man så, at: 0, M,68 Dermed er a = 0,5000 og b =,6

69 b) For at finde ud af med hvor mange procent M vokser, når vokser med 50%, kan man bruge formlen: r r M a 0,500 0,500 r r 0,50,5 0, 4745,5% M M Dvs. at fiskebiomassen M vokser med,5%, når fosforkoncentrationen vokser med 50%. Man kunne også have fundet resultatet ved at se på, hvor mange gange større M blev, når voksede med 50% (svarende til fremskrivningsfaktoren,5): a a a b,5,5 a 0,500 a a M,5,5, 4745 M b Dette viser, at fiskebiomassen M vokser med,5%, når fosforkoncentrationen vokser med 50%. 8.04: f ( ) 4 48 P(4,60) Der integreres ledvist, og samtlige stamfunktioner er altså på formen: F( ) k 4 Da grafen for stamfunktionen skal gå gennem P, indsættes P s koordinater i funktionsudtrykket for stamfunktionerne, så man kan bestemme den søge værdi af konstanten k: k k k 4 4 Dvs. at den søgte stamfunktion er: 4 F( )

70 8.04: Først bestemmes antallet N af elever i klasse A. N 5 Dette er et ulige antal, så medianen er det midterste tal, dvs. det. tal i rækken, hvis elevernes antal rigtige stilles ordnet op på en række:, 6, 6, 0,,,,,,,,, 5, 5, 5, 6, 6, 6, 7, 7, 0, 0 Det. tal i denne række er, så medianen er. Medianen har nu delt rækken i en øvre og en nedre halvdel: Nedre halvdel:, 6, 6, 0,,,,,,, Øvre halvdel: 5, 5, 5, 6, 6, 6, 7, 7, 0, 0 Da antallet i disse to rækker er 0 (et lige tal), så findes kvartilerne som gennemsnittet mellem de to midterste observationer (nr. 5 og nr. 6): nk.. øk Den mindste observation er og den største 0. Hermed kan de to boplot tegnes: Klasse B Klasse A Hvis man lader antallet af rigtige i multiple choice testen være et mål for elevernes dygtighed, kan man sige: I klasse A er den midterste halvdel af klassen omtrent lige dygtige. Der er ikke så stor spredning, som i klasse B, der både har flere meget dygtige og flere mindre dygtige end klasse A. De 50% mindst dygtige i klasse B ligger i samme område som de 5% mindst dygtige i klasse A. Klasse A har både den/de dygtigste og mindst dygtige af eleverne, og disse skiller sig mere ud fra resten af klassen, da som sagt den midterste halvdel ligger med lille spredning.

71 8.04: a c 0 ; a 0 En andengradsligning har netop én løsning, når diskriminanten er 0. Derfor gælder: d 4 a c a c a c a c c a Hermed er sammenhængen mellem a og c fundet, og det er udnyttet, at a ikke er nul, så man er sikker på at kunne dividere med den : ABC a 6,7 A 56 B 4 a) Først tegnes en skitse af trekanten: Da man kun kender én sidelængde, kan man ikke bruge cosinusrelationerne. Hvis sinusrelationerne skal bruges til at bestemme siden c, skal man også kende vinkel C, så den bestemmes først ud fra vinkelsummen i en trekant: C 80A B Så kan sidelængden c bestemmes: c a a 6,7 c sin C sin 8 7, sin C sin A sin A sin 56 Nu kender man en vinkel (B) og de to tilhørende sider og kan altså bestemme trekantens areal: T a c sin B 6, 7 7, sin 4 8, 68 b) Medianen m a deler siden a i to lige store stykker: I trekanten med hjørnerne A, B og medianens fodpunkt kender man en vinkel (B) og de to hosliggende siders længde, og dermed kan den sidste sidelængde findes ved en cosinusrelation: m a 7, ,5 7, ,5 cos(4 ) 5,

72 f() Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 8.045: f ( ) 4. a) Den afledede funktion bestemmes og benyttes til at lave fortegnsskema. Dette gøres ved at indtaste funktionen som Y på grafregneren og som Y bestemmes den afledede funktion ved at skrive: d y,. Ved i home at skrive y() får man, at: f '( ) 8. solve y( ) 0, giver, at f '( ) 0 Og ved at indtaste værdier i henholdsvis y og y fås: f '( ) 8 0 f '(0) 0 f '(4) 0 95 f 7 f 5 Så man har: -/ f () f() f har lokalt minimum og lokalt maksimum 5 7 b) Hvis ligningen f ( ) a skal have netop løsninger, skal den vandrette ligning y = a skære grafen netop steder. Dette er tilfældet, når: 95 a 5 7 (Når a antager de to ekstremumsværdier, har ligningen f ( ) a løsninger, og når man kommer uden for området, har ligningen løsning.)

73 8.046: f ( ) 9 a) Da man skal bestemme ligninger for tangenterne til grafen for f i hvert af grafens skæringspunkter med -aksen, skal man først bestemme disse skæringspunkter, hvorefter man kan bestemme tangentligningerne de pågældende steder. Dette gøres på TI n spire ved: Lommeregnerresultaterne viser altså, at grafen skærer -aksen i =- og =, og at ligningerne for de to tangenter, der rører disse steder er: t : y 6 8 t : y 6 8 b) Tangenterne og grafen for f indtegnes for at identificere den omtalte punktmængde: Det ses at punktmængden ligger under tangenterne og over grafen for f. Arealet kan altså bestemmes som forskellen mellem arealet af den trekant, der dannes af de to tangenter og -aksen, og så arealet af den del af parablen, der ligger over -aksen. Da begge tangenter skærer y-aksen i 8, har trekanten højden 8, og da røringsstederne er - og, har grundlinjen længden 6. Dermed er: AM T Aparabel hg f ( ) d 86 9 d

74 8.047: : a) Der laves en model, hvor fosforkoncentrationen (målt i g fosfor pr. liter) kaldes f og angives som en eksponentielt aftagende funktion af tiden målt i antal år efter 998. Så kan en forskrift bestemmes ud fra de punkter (0,0) og (7,64): y a 70 0, y 0 0 b-værdien kan direkte aflæses fra første punkt, eller det findes ved indsættelse: y 0 b 0 a 0 0,898 Så har man modellen: f ( ) 0 0, 80 Prognosen for 00 er: f () 00,80 5, 666, dvs. 6 g fosfor pr. L b) En lineær model: y y 0 64 a,7 b = Dvs. den lineære forskrift er f ( ),7 0 Prognosen for 00 bliver så: f ( ),7 0 54, 6 Koncentrationen kan ikke være negativ, så den lineære model holder i hvert fald ikke til 00.

75 Maj 008: Delprøven uden hjælpemidler 8.048: h h h h Værdien af udtrykket bestemmes ved indsættelse: Udtrykket reduceres ved at anvende en kvadratsætning på første led og gange ind i parentesen i andet led: h h h h h h h 8.049: Da det er en eksponentielt voksende funktion, er forskriften på formen f ( ) b a. Da f() 00 og f(5) 800, går grafen gennem punkterne (,00) og (5,800). Punkternes koordinater indsættes i forskriften for at bestemme denne: ba 800 ba a a a ba 00 ba a a Det er i sidste skridt udnyttes, at a-værdien for eksponentielle udviklinger er positiv (da - ellers også havde været en mulighed). Værdien indsættes i den øverste ligning for at bestemme b-værdien: b b 5 8 Dvs. at forskriften er: f( ) : f ( ) 4 f '( ) 0 6 For at bestemme monotoniforhold bestemmes først nulpunkter for den afledede funktion. f '( ) faktorisering 0 nulreglen 0 De relevante værdier til fortegnsskemaet for f bestemmes: f '( ) f '() f Dette giver fortegnsskemaet: '() f () f() Man har altså: 0; ;0 ; f er voksende i og i f er aftagende i

76 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 8.05: Da de to trekanter er ensvinklede, er forholdene mellem ensliggende sider ens, dvs.: BC AC AC BC EF EF DF DF 6 BC : Punktmængden M er placeret over -aksen, og derfor svarer dens areal til det bestemte integral 5 f ( ) d. Da arealet af M ifølge opgaveteksten er, har man altså 5 f ( ) d Alle punktmængderne M, M og M ligger over -aksen, og deres arealer svarer derfor til de bestemte integraler med de nedre og øvre grænser, der passer til de enkelte punktmængder: 4 4 f ( ) d f ( ) d f ( ) d f ( ) d A A A M M M

77 Maj 008: Delprøven med hjælpemidler 8.05: a) Trekant CDH er retvinklet, og når D skal findes, kender man den modstående katete og hypotenusen, så det er sinusfunktionen, der skal bruges: 5 sin D D sin 56,447 6 b) I firkant ABCD tegnes linjestykket BD, så man kan regne på den retvinklede trekant ABD, hvor Pythagoras kan bruges: BD AB AD BD ,60 D er firkant ABCD er lige så stor som D i trekant CDH, da trekant CDH fremkommer inde i firkant ABCD, når man nedfælder den vinkelrette fra C på linjestykket AD og kalder det H. Linjestykket AC kan så bestemmes ved cosinusrelationen: AC AD CD AD CD cos D AC cos 56, , : : a) Det angives, at tabellens data skal indskrives i en lineær model, hvor længden L (i cm) er angivet som funktion af alderen t (i år). Der skal altså laves lineær regression. På TI n'spire vælges "lister og regneark". Tabelværdierne for alderen indtastes i kolonne A. Tabelværdierne for længden indtastes i kolonne B. Under værktøjer vælges "Statistik", "Statistiske beregninger" og "Lineær regression m+b". For at få længden som funktion af alderen vælges: list : a[] y list : b[] Gem regeqn i: f() N'spire giver værdierne for m og b, men n'spires m svarer til vores a, så man har: a 7,5 b 7, 6 b) b-værdien angiver fødselslængden af spækhuggere ( da alderen er 0 år), dvs. ifølge modellen er spækhuggere,74m i længden fra fødslen. a-værdien angiver, hvor meget spækhuggerne vokser (i længden) pr. år ifølge modellen altså 7,5cm pr. år. Alderen for en 700cm lang spækhugger findes ved at bruge, at modellen ligger som f(): Solve(f()=700,) giver =,8. Dvs. at en 700cm lang spækhugger er,4år

78 8.055: Der er 5 år mellem 005 og 00. I dette tidsrum skal bevillingerne stige fra 0 mia. kr. til 60 mia. kr. ved at stige med en fast årlig procentdel. a) Da der er tale om en fast procentdel, kan man anvende kapitalfremskrivningsformlen: 0 K K r n n r r r 5 r 0, ,6% : f ( ) 8 g( ) Det er oplyst på figuren, at de to grafer skærer hinanden stederne = - og =. Desuden ses det, at grafen for f ligger øverst i det pågældende interval. Dermed bliver arealet af området M: M ( ) ( ) 8 8 A f g d d d : Havvindmøllens energiproduktion betegnes med E. Vindens hastighed betegnes med v. Da havvindmøllens energiproduktion er ligefrem proportional med vindens hastighed opløftet i tredje potens, har man: k v E v, hvor k er proportionalitetsfaktoren : 8.059: f ( ). Den afledede funktion bruges til at finde tangenthældninger, og da disse skal være, får man: f '( ) faktorisering 0 nulreglen (Ligningen kunne også være løst med 'solve'),49 0,44 w 9670 d ; h 970 d w er vægten af tørstof målt i gram. d er antallet af planter pr. m. h er højden af planten målt i cm. a) Når d = 4 har man: w 0, ,6596 (dvs. vægten af tørstof er 5,6 gram) b) For at bestemme vægten af tørstoffet i en plante, der er 00 cm høj, skal man først bestemme d, når h er 00. Dette giver følgende ligning, der løses med 'solve': d 0,44 Med denne værdi for d, kan vægten af tørstoffet bestemmes: 0,49 w , , Dvs. at i en plante, der er 00cm høj, er vægten af tørstof 4,6g

79 8.060: Sumkurven indtegnes i Maple. Det første interval ændres til 40-50, da det ikke har betydning for hverken sumkurven eller resultaterne: Så kvartilsættet er (8,6 ; 89,7 ; 99,6) b) 8.06: 6 f ( ) ; 0. Først bestemmes den afledede funktion (der differentieres ledvist). 6 f ' 6 For at gøre rede for, at funktionen har et minimum, laves et fortegnsskema: 6 f '( ) 0 6 4

80 Kun den positive værdi tilhører definitionsmængden. Fortegnet for den afledede funktion i de dannede intervaller bestemmes. 6 f '() f '(6) Man har altså: 0 4 f () i.d f() i.d Da funktionen er aftagende i ;4 og voksende i 4;, har den et minimum.

81 Løsningerne er hentet på f 5 b c 8.06: Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Rødderne er de -værdier, hvor funktionsværdien er 0 (svarende til at grafen skærer -aksen). Når man indsætter rødderne på 's plads, får man altså: f b c 0 45 b c f b7 c b c Man kan løse disse to ligninger på n'spire ved: Dvs. b 50 og c 05 Man kunne også have fundet b og c ved først at trække den øverste ligning fra den nederste for at fjerne c: 45 7b c 45 b c b 0 b 50 Dette indsættes i den øverste ligning for at bestemme c: c c : Omkredsen består af de to parallelle linjestykker samt de to halvcirkler (svarende til én hel cirkel). Da linjestykkerne har længden og halvcirklerne radius r, får man: O r Hvis omkredsen skal være 800m (man antager så, at enhederne for og r er meter), har man: r 400 r r 400 r Arealet af rektanglet bliver så: A l b r

82 August 008: Delprøven uden hjælpemidler 8.064: Udtrykket reduceres ved at udnytte en kvadratsætning i første led og gange ind i parentesen i andet led: a b a a 4b a 4b 4ab a 4ab 4b a 8.065: f b f f 4 6 De to kendte punkter indsættes i funktionsudtrykket: a a b 6 b4 4 a 8 8 a a a 6 b4 b Denne værdi indsættes sammen med det ene punkt for at finde b-værdien: b b 8 4 a 8.066: f ( ) 4 5, f () For at kunne bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet (,f()), skal man kende tangentens hældning samt. koordinaten til røringspunktet. Først bestemmes hældningen ved at finde den afledede funktion og efterfølgende differentialkvotienten i (som netop angiver tangenthældningen): f '( ) 4 5 f '() Tangenthældningen. Røringspunktets andenkoordinat bestemmes: 4 f () 55 6 Da man nu kender både hældning og et punkt på tangenten, kan en ligning for denne bestemmes: y y a 0 0 y 6 9 y y 9

83 8.067: Det lineære ligningssystem kan løses på flere måder. Metode : Lige store koefficienter. Den nederste ligning ganges igennem med 4 for at få lige store koefficienter foran : 4 5y 4 5y 4 5y 4 4y 4 9y 9 y y 4 4y 4 Denne værdi indsættes i den nederste ligning for at finde -værdien: Altså er løsningen til ligningssystemet: y,, Metode : Lige store koefficienter (med modsat fortegn). Den nederste ligning ganges igennem med 5 for at få numerisk lige store koefficienter foran y, men med forskellige fortegn, således at y-leddene forsvinder ved addition i stedet for ved subtraktion: 4 5y 4 5y 4 5y 5 5y y 5 5y 5 Denne værdi indsættes i den nederste ligning for at finde y-værdien: y y Altså er løsningen til ligningssystemet: y,, Metode : Substitutionsmetoden: y isoleres i den nederste ligning og indsættes i den øverste: 4 5y 4 5y y y Denne værdi indsættes i den nederste ligning for at finde y-værdien: y y Altså er løsningen til ligningssystemet: y,, 8.068: Da grafen A ligner grafen for et fjerdegradspolynomium, og grafen B ligner grafen for et tredjegradspolynomium, kunne man formode, at grafen A svarede til f(), mens grafen B svarede til f (), fordi et polynomium går én grad ned, når man differentierer det. Denne overvejelse er dog ikke noget bevis, for det er ikke angivet nogen steder, at der skulle være tale om sådanne polynomier. Man kan imidlertid også se, at de tre steder, hvor funktionen, der passer til grafen A, har lokalt minimum eller lokalt maksimum, der har funktionen, der passer til grafen B, nulpunkter. Dette passer med, at grafen A svarer til f() og grafen B til f (), fordi den afledede funktion netop giver nul, hvor en funktion har lokalt ekstremum. Og da man modsat ser, at funktionen svarende til grafen A IKKE har nulpunkter de to steder, hvor funktionen svarende til grafen B har ekstremum, så kan der IKKE gælde, at grafen B svarer til f() og grafen A til f (). Det er hermed vist, at grafen A svarer til f() og grafen B svarer til f ().

84 August 008: Delprøven med hjælpemidler 8.069: a) For at bestemme værdien af de to konstanter bruges TI-89 s Stats/List-editor. Tabellens værdier lægges ind, så antallet af år efter 999 (dvs. 0,,,, ) lægges som List, og solenergien målt i MW som List, hvorefter der laves eksponentiel regression (EpReg) med List som funktion af List. Resultatet lægges ind som Y. Det giver: y 7,604646,47004 Så man har: P0 7,MW og a, 470 b) Mængden af udvundet solenergi i 008 ( = 9): Grafregneren giver: y(9)=,0040 Dvs. at modellen forudsiger, at der i år 008 vil blive udvundet MW For at finde ud af, hvornår udvindingen overstiger 400MW, indtastes: Solve(y()=400,), der giver = 0,40 Da den udvundne energi er angivet som en effekt (og ikke som den årlige mængde), vil de 400MW overstiges i år 009 ( ) 8.070: a) Det er en lineær funktion, så hældningen og skæringen med andenaksen kan bestemmes ved: 7955 a 90, b 55 90,8574 7,57 Hermed er forskriften: L 9 s 8 Hvis længden er 500 mm har man: s8 s 6,8 9 Dvs. at geddens øresten ifølge modellen er 6,8mm 8.07: Jeg kalder punktet ved den angivne rette vinkel for C. Først regnes på ACP : P 90 w Da trekanten er retvinklet har man: tan P AC AC 00m tan 58 0, 0669m CP Så regnes på BCP : P 90 v Da trekanten er retvinklet har man: tan P BC BC 00m tan , 075m CP Og hermed er: AB BC AC 449, 074m 0,0669 m 9,404 m 9m

85 Løsningerne er hentet på t 8.07: f ( t) 97,0679, 0 t 0 ln ln a) T 0,55 ln a ln, 0679 Dvs. at fordoblingstiden er 0,6år. Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD b) Tallene fortæller, at der i 980 var 97 retspsykiatriske patienter under opsyn, og at antallet af patienter vokser med 6,79% om året. 8.07: Elev A har generelt de længste samtaler. Elev A har kun ¼ af sine samtaler til at vare under 0s, mens ¼ af samtalerne er over 50s. Den midterste halvdel af elev A s samtaler ligger altså mellem 0s og 50s med en median på 0s. Elev B har mindre end ¼ af sine samtaler til at vare over 0s, og halvdelen af elev B s samtaler er på 90s eller mindre. Det er også elev B, der har haft den korteste samtale på ca. 0s, mens elev A ikke har nogen samtaler under 50s. Elev B kan dog godt i enkelte tilfælde føre lange samtaler, da elev B har haft den længste samtale på 90s, hvor elev A kun har været oppe på 70s. Så elev B har generelt de korteste samtaler og samtidig de mest ekstreme : 0,049 H( t) 8 69 e t t angiver tiden målt i minutter og H(t) er teens temperatur i C. a) Funktionsforskriften skal bruges til at besvare alle spørgsmålene, og derfor defineres den først på TI n spire: Teens temperatur efter 0 minutter svarer til H(0), der bestemmes ved: Dvs. at temperaturen efter 0 minutter er 4,8 C Tiden, der skal gå, før temperaturen er 60 C, bestemmes ved at løse ligningen h(t)=60: Dvs. at der går 0, minutter, før teens temperatur er faldet til 60 C b) Hastigheden hvormed teens temperatur aftager efter minutter svarer til h (): Dvs. at teens temperatur efter minutter aftager med, C pr. minut

86 8.075: f ( ) Det antages, at der er trykfejl i opgaven, og at først led skal være et TREDJEGRADS-led i stedet for et andengradsled. Det ville nemlig ikke give mening at skrive en funktion med to andengradsled. a) Ligningen f()=0 løses på TI n spire ved indtastningen: Dvs. f ( ) b) Grafen indtegnes på TI n spire, og ved hjælp af Undersøg grafer Nulpunkter bestemmes de nulpunkter, der blev fundet ovenfor (dvs. dette er et grafisk alternativ til solve ). Punktmængden M identificeres, og ved hjælp af Undersøg grafer Integral og nedre grænse 0 og øvre grænse 4 bestemmes arealet: Dvs. AM 64 Dette kunne også have været fundet ved:

87 8.076: f ( ) ; 0 ; P(,7) Der integreres ledvist, og samtlige stamfunktioner er altså på formen: F( ) ln k ln( ) k (numerisktegnet kan fjernes, da > 0) Da grafen for stamfunktionen skal gå gennem P, indsættes P s koordinater i funktionsudtrykket for stamfunktionerne, så man kan bestemme den søge værdi af konstanten k: 7 ln() k 7 0 k k 6 Dvs. at den søgte stamfunktion er: F( ) ln( ) : Den øverste vandrette side har længden a. Det lodrette stykke længst til venstre har længden b 4. Da omkredsen er 00, har man altså: 00 4 a b a b 4 00 a b b50 a Arealet af området kan opdeles i to rektangler: A 4 a a b 4 ab a 50 a a 50a Udtrykket viser også, at der er grænser for mulige a-værdier. De kan bestemmes ved at sætte arealet til 0, og man får så: 0,4 a 49, : O a 6 ( ) 0,004 0 ( ) 0, F( ) a( ) O( ) 0, , , a) Der laves funktionsundersøgelse: F '( ) 0, F '( ) 0 0, F '(0) F '(00000) Det ses altså, at fortjenesten vokser i intervallet 0,6500, mens den aftager i 6500;. Dermed er der lokalt maksimumssted i = 6500, så for at virksomheden skal tjene mest muligt, skal der produceres 6500 enheder

88 December 008: Delprøven uden hjælpemidler f 00 g : Graferne for de to funktioner er rette linjer. Skæringspunktet svarer til det punkt, der ligger på begge grafer, dvs. et sted (-værdi), hvor funktionerne har samme funktionsværdi (y-værdi). Da funktionsværdierne skal være ens, har man altså: f g : f P f ( ) 5 (4, (4)) Den afledede funktion bestemmes ved at differentiere ledvist: f '( ) 5 5 For at bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P, skal man kende hældningen og røringspunktets koordinater. Hældningen bestemmes: f '(4) Røringspunktets. koordinat bestemmes: f (4) Da man nu kender både hældning og et punkt på tangenten, kan en ligning for denne bestemmes: y y a 0 0 y 6 4 y 5 6 y 6 m p y y m p mh Det første udtryk reduceres ved i første led at gange ind i parentesen og i andet led at udnytte den første kvadratsætning: 8.08: y y y y y y y y y I det andet udtryk bemærkes det, at størrelsen m indgår i alle led i både tæller og nævner. Derfor kan brøken forkortes med m: m p p m p mh p h

89 8.08: Da de to trekanter er ensvinklede, er forholdene mellem ensliggende sider konstant, så man har: CD DE DE CD CA CA AB AB 6 CD 7 8 For at kunne bestemme længden af BE, bestemmes først længden af BC: BC AB AB BC CE CE DE DE 8 BC Og så er: BE BC CE : Det stykke, der bøjes opad, kaldes, så man har: AD BC Da den samlede bredde er 0cm, får man dermed (når der regnes i cm): CB AB AD 0 AB 0 AD BC 0 0 Arealet af rektanglet udtrykt ved bliver så: A AD AB 0 0 tværsnit Grafen for den funktion er en parabel med benene nedad, så den -værdi, der giver det største areal, er toppunktets førstekoordinat. Dermed er: b 0 0 ma 5 a 4 Dermed skal man vælge: AB 0cm 0cm 5cm 0cm ma BC 5cm ma

90 December 008: Delprøven med hjælpemidler f : Toppunktsformlen skal anvendes, og derfor bestemmes først diskriminanten: d b 4ac b d T ; ; ;,5 a 4a : a) Tabelværdierne indtastes på TI n'spire under "Lister og regneark", hvor det bemærkes, at det er antal år EFTER 994, dvs. årstallene indtastes som 0,,,, 4, 5, 6. Årstallene indtastes i liste A og BNP i liste B. t P t P a, hvor hvor t er år efter 994 og P er BNP i milliarder kr., er der tale Da forskriften er 0 om en eksponentiel udvikling, Under værktøjerne vælges derfor "Statistik"-->"Statistiske beregninger"-->"eksponentiel regression". Der vælges: Og n'spire giver: Det er a der svarer til vores P 0 og b svarer til vores a, så man har: P0 09 og a, 086 b) Da funktionen er gemt som f og år 006 svarer til t =, indtastes på TI n'spire: Dvs. Danmarks bruttonationalprodukt i 006 ifølge modellen skulle være 56 milliarder kr. Det faktiske bruttonationalprodukt var 68 milliarder kr., dvs. det var , ,% større end modellens resultat. 56

91 Løsningerne er hentet på : ABC : a 0 b 5 c Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Da man kender alle sidelængderne, kan enhver vinkel bestemmes ved hjælp af en passende cosinusrelation: b c a cos A bc A cos cos 6, Nu kender man en vinkel (A) og længderne af de to hosliggende sider, og arealet af trekanten kan så bestemmes med ½-appelsinformlen: T bcsin A 5sin 6, , b) Medianens fodpunkt kaldes M, og da medianen pr. definition halverer den side, den rammer, har man: Man kan ikke bruge sinusrelationerne til at finde længden af medianen, da man i trekant ABM ikke kender et par bestående af en vinkel og dens modstående side. Men da man kender en vinkel (A) og de to hosliggende siders længder, kan man bruge en cosinusrelation til at bestemme længden af medianen (den sidste side): BM AM AB AM AB cos A m b BM 7,5 7,5 cos 6, , 67868

92 0, : f t e t, hvor t er tiden målt i år, og f er massen af Ni-6 klumpen målt i gram. Halveringstiden kan bestemmes på flere forskellige måder: f t kt. metode: Forskriften er på formen ln ln T ½ b e, hvor halveringstiden kan beregnes ved: 9, Dvs. halveringstiden er 9 år k 0, f t ba ved:. metode: Man kan omskrive udtrykket til formen t 0,00754 t 0,00754 t t f t e e 0, log(0,5) Dermed bliver halveringstiden: T½ 9, log(0, ). metode: Man kan også udnytte, at halveringstiden er den værdi, der skal lægges til t-værdien, for at funktionsværdien halveres. Dette udregnes på n'spire ved: Man kan bestemme, hvor mange år der skal gå, før massen af klumpen er 0,5g, på flere måder:. metode: Klumpen vejer g fra start, så den er halveret to gange, når den er blevet til 0,5g. Dvs. der skal gå t T 9år 84år. metode: Det kan udregnes på n'spire: ½ 8.088: 0,5 T 45 M ; 0, M 5 T er fugleungers alder (målt i døgn) og M deres vægt (målt i kg), når de er flyvefærdige. a) Alderen svarende til vægten 0,kg beregnes: 0,5 T 450, 5, Dvs. fugleungen er 5 døgn gammel Når alderen er 7 døgn, har man: 4 0,5 7 0, M M M 0, Dvs. at fugleungen vejer 0,kg I n'spire kunne det sidste have været udregnet ved:

93 Løsningerne er hentet på f ; : Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Den afledede funktion bestemmes ved at differentiere ledvist: f ' Når man skal vise, at f har et maksimum, kan man gøre det ved at få lavet et fortegnsskema for den afledede funktion. Så først bestemmes nulpunkter for den afledede funktion: f ' 0 0 Den sidste biimplikation følger af, at det fra start er bestemt, at skal være positiv. Man skal så kende fortegnet for den afledede funktion i intervallerne ]0,[ og ], [. Der vælges to "vilkårlige" tal i intervallerne (0,5 og ): f ' 0,5 0,5 0,5,5 0 f Dvs. man har fortegnsskemaet: ' 9 0 f er derfor voksende i ]0;] og aftagende i [, [. Dermed er der globalt maksimum i, og funktionen har dermed et maksimum I stedet for fortegnsskemaet kunne man også have vist, at det var et maksimumssted, ved at kigge på fortegnet for den anden afledede: f '' 6 f '' Da den anden afledede er negativ i, er det et lokalt maksimumssted : Det er en lineær forskrift, så hældningen fortæller, at antal sengedage for børn under 6 år på danske hospitaler siden 978 er faldet med 9959 dage om året. Begyndelsesværdien fortæller, at i 978 stod børn under 6 år på danske hospitaler for sengedage. 8.09: Kassen uden låg skal kunne rumme 5 dm. Bredden er og længden er. Kassens rumfang er: V l b h Da rumfanget skal være 5 (der regnes med alle længder i dm ), har man: 5 5 h h Da kassen er uden låg, har den fire sider og en bund, så overfladearealet bliver: A A A A side side bund l h bh l b

94 8.09: f ( ) 0 0 Først skal punktmængden M identificeres, så grafen tegnes på TI n spire under grafer, og der lægges en linje med ligningen = 0 ind: 0 Arealet kunne godt være bestemt ved AM f ( ) d, hvor udregningen kunne foretages på 0 lommeregner eller i hånden. Men når man har grafen til rådighed, kan man også bruge Undersøg grafer Integral, hvorefter man vælger den nedre grænse til 0 og den øvre til 0: Dvs. at AM,

95 Løsningerne er hentet på y,4657 ln 6, : Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Ved et dyk på 00m er = 00, så man har: y, 4657 ln 00 6, 44 7, Da tiden måles i minutter, har man, at et dyk på 00m varer 7,8 minutter. b) Dykkedybden som funktion af varigheden bestemmes ved at isolere i ligningen: y,4657 ln 6,44 y6,44,4657 y 6,44,4657 ln y 6,44 ln, 4657 e Når varigheden er 8 minutter, får man dykkedybden: 86,44,4657 5, e e, Dvs. at dykkedybden så er m Det sidste kunne også have været beregnet på n'spire ved: Det næst sidste kunne også have været bestemt på n'spire ved: 8.094: Populationen er i princippet alle mennesker (den kunne afgrænses til Danmarks befolkning) og stikprøven er så de mennesker, der kommer ind på hjemmesiden og efterfølgende vælger at deltage i undersøgelsen. Denne udvælgelse af stikprøven er biased, da det for det første kun er de mennesker, der besøger siden, der har mulighed for at deltage, og disse er nok ikke repræsentative for befolkningen (tager 75% af danskerne kosttilskud?), og da det for det andet efterfølgende kun er nogle af disse sandsynligvis de mest interesserede i kosttilskud - der deltager i undersøgelsen. Der opstår dermed den systematiske fejl, at de deltagende overvejende er interesseret i kosttilskud og dermed også kan forventes at tro på virkningen af sådanne. Den skjulte variabel er hermed en forudindtaget holdning til kosttilskud. Så er der en væsentlig forskel på at mene og at mærke en positiv virkning på helbredet. Deltagerne har svaret på det første, mens firmaet hævder det sidste.

96 Maj 009: Delprøven uden hjælpemidler 8.095: f ( ) 4 Den afledede funktion bestemmes ved ledvis differentiation: f '( ) : Det er en lineær funktion, så forskriften er f ( ) a b Metode (uden formel): Koordinaterne for punkterne P(,) og Q (7,9) indsættes i forskriften for at bestemme konstanterne: 9 a7 b 9 7a b a b a b 8 4a a Denne værdi indsættes i den nederste ligning for at finde b: b b6 5 Dvs. at forskriften er: f ( ) 5 Metode (med formler): y y y 9 8 a 7 4 b y a 5 Dvs. at forskriften er: f ( ) : f ( ) 6 Ved integration bestemmes den form samtlige stamfunktioner er på: 6 F( ) k k For at finde netop den stamfunktion, hvis graf går gennem P, indsættes punktets koordinater i forskriften, så k-værdien kan bestemmes: 0 k k 8 Dermed er forskriften for den søgte stamfunktion: F( ) 8 P(,0)

97 8.098: Da trekanterne er ensvinklede, har de tre forhold mellem ensliggende sider samme værdi (skalafaktoren), dvs: DF ED FE k AC BA CB Første del af dette udtryk benyttes: DF ED ED DF AC AC BA BA DF : Først ses på parablen P: Da benene vender opad, er a 0 Da grafen skærer. aksen på den positive del af denne, er c 0 Da grafen ikke har nogen skæringer med. aksen (og polynomiet dermed ikke har nogen rødder), er d 0 Så ses på parablen Q: Da benene vender nedad, er a 0 Da grafen skærer. aksen på den negative del af denne, er c 0 Da grafen har to skæringer med. aksen (og polynomiet dermed rødder), er d 0

98 Maj 009: Delprøven med hjælpemidler 8.00: f ( ) b a f () f (4) 96 Funktionsudtrykket kendes, og to punkter er opgivet, så man kan opstille to ligninger med to ubekendte, der kan løses på TI n spire ved indtastninger: Dvs. at a = og b =,5 8.0: a) Da antallet af diabetikere vokser med en fast procentdel om året, er der tale om en eksponentiel udvikling. Lad t være antal år efter 996, dvs. år 996 svarer til t=0, og hermed er begyndelsesværdien 570. Da vækstraten er r = 7,%, er fremskrivningsfaktoren a = + r =,07, dvs. forskriften for modellen er: Dt ( ) 570,07 t, hvor D er antallet af diabetikere i Danmark. b) Da man har fremskrivningsfaktoren, kan fordoblingstiden beregnes: ln ln T 0,05 ln a ln,07, dvs. at antallet af diabetikere i Danmark i følge modellen fordobles for hver 0 år 8.0: a) W t at b, hvor t er tiden målt i år efter 98 og W er verdensrekorden målt i sekunder. Det er en lineær model, så tabellens værdier indtastes på TI n'spire med årstallene efter 98 (dvs. 0,, 4, 7, 7, 8,, og 6) i liste A og tiden W i liste B. Under værktøjer vælges 'Statistik', 'Statistiske beregninger' og 'lineær regression (m+b)'. -liste: a[] ; y-liste: b[] ; GemReg: f ; Dette giver: n'spire bruger m i stedet for a, så man har: a 8,8776 b 7688,6 b) a er hældningskoefficienten, og det fortæller altså, at for hvert år skæres der i følge modellen godt 8 sekunder af verdensrekorden. Hvis verdensrekorden skal være under 700 sekunder, skal man løse ligningen Wt 700: Dvs. 60 år efter 98, altså i år 04 forventes verdensrekorden for mænd at komme under timer.

99 Løsningerne er hentet på 8.0: AB 5 AC 7 A 4 Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Da man kender en vinkel og de to hosliggende sider, kan den modsatte side ( BC ) bestemmes ved at anvende en cosinusrelation: BC AB AC AB AC cos A BC cos(4 ) 0, , Vinkel B kan bestemmes ved både cosinus- og sinusrelationer. Det er hurtigst med sinusrelationerne, men så skal man være opmærksom på, at man skal vurdere, om B er spids eller stump, da det jo er en vinkel, der er den ukendte. Cosinusrelationen giver ikke problemer med dette, da den altid entydigt giver vinklen, når man arbejder med trekanter. Metode : Sinusrelationer. sin B sin A sin A sin A sin AC BC BC BC B AC B sin AC sin4 B sin 7 9, , 0,84 Da vinkel A er stump, kan B ikke også være stump, så den fundne vinkel er den rigtige: B 9, Metode : Cosinusrelationer. cos B AB BC AC AB BC 5 0,84 7 B cos 9, , 50,84 b) Man kan finde de to søgte størrelser i vilkårlig rækkefølge. Metode : Først areal, så højde: Da man kender en vinkel og de to hosliggende sider, kan arealet af trekanten bestemmes med ½- appelsin-formlen: T AB AC sin A 57sin 4 5, , 0 Arealet af en trekant kan også bestemmes som det halve af produktet mellem en grundlinje og højden på denne. Dvs. man har: T 5, T AC hb hb 4, , 6 AC 7

100 Metode : Først højde, så areal: Lad den rette vinkel på figuren (højdens fodpunkt) være D. Trekant ABD er retvinklet, og i denne trekant er: BAD Højden er den modstående katete til denne vinkel, så man har: hb sin( BAD) hb sin( BAD) AB AB h b sin(66 ) 5 4, , 6 Arealet kan så bestemmes ved: T AC h b 4, ,0 f 0,64 8, : f er befolkningstallet til tiden målt i antal år efter 900. a) Man kan finde det største befolkningstal grafisk ved at indtegne funktionen og finde maksimum, men man kan også udnytte, at grafen for funktionen er en parabel med benene nedad, så toppunktets y-værdi angiver det største befolkningstal: d b 4ac 8,9 40,64 70 fma 54,574 4a 4a 40,64 Dvs. ifølge modellen nåede befolkningstallet op på 55 På n'spire findes den -værdi, hvor f 00 ved at løse ligningen 00 0,64 8,9 70 Modellen arbejder kun med positive -værdier, og =8 svarer til år 08, så ifølge modellen vil befolkningstallet i Gedser i 08 være : a) Først bestemmes frekvenserne, og derefter de kumulerede frekvenser: Antal cigaretter pr. dag Antal personer Intervalfrekvens Kum. Intervalfrekvens ,9%,9% 0-5 9,4% 6,% 5-0 7,9% 60,% ,% 84,6% 5-0 6,0% 90,6% ,4% 00,0% Eksempel på udregninger: Intervallet 0-5 cigaretter: antal personer 9 intervalfrekvens 0, 4 4,% 5 5 Kum. intervalfrekvens,9%, 4%,9% 4,% 84, 6% Sumkurven tegnes ved at afbillede de kumulerede intervalfrekvenser op ad. aksen og intervallernes højre intervalendepunkt ud af -aksen. Desuden indsættes 5 som startpunkt (kum. Intervalfrekvens 0), og punkterne forbindes med rette linjestykker:

101 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD b) Kvartilsættet aflæses ved at gå vandret ind fra 5%, 50% og 75% og aflæse de tilsvarende værdier på førsteaksen: Da det er et antal cigaretter, giver det kun mening med hele tal, så kvartilsættet bliver (,8,) Ved at gå op fra cigaretter (hvis man går ud fra, at kun hele tal giver mening, skal man egentlig gå op fra 0,5%) aflæses det, at 65% af rygerne ryger højst cigaretter om dagen, og dermed er det 00%-65% = 5%, der ryger mindst cigaretter om dagen

102 5 5 0,54 t 8.06: M( t), 0 7,80 e t er tiden målt i timer og M er antallet af bakterier. På TI n spire bestemmes M (8) ved: Dvs. at 6 M '(8),9 0, hvilket fortæller, at antallet af bakterier efter 8 timer vokser med,9 millioner i timen. 8.07: 4 f '( ) 5 Det bemærkes, at det er den afledede funktion (fejlagtigt omtalt som differentialkvotient i opgaven) og ikke selve funktionen, der er angivet. For at bestemme monotoniforholdene for f, skal man altså begynde at finde nulpunkter for den afledede funktion og efterfølgende værdier for denne i de intervaller, der dannes af nulpunkterne. Dette gøres på TI n spire ved: Dermed har man fortegnsskemaet: Dvs. at: f er voksende i intervallerne ]- ;-] og [, [ f er aftagende i intervallet [-;] f har lokalt maksimum i = - og lokalt minimum i =.

103 Løsningerne er hentet på f ( ) k ; k : Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD a) Når k = 0 kan man finde den punktmængde, der afgrænses af grafen for f og -aksen ved på TI n spire under grafer at indtaste funktionen: Punktmængdens placering er skitseret, og nulpunkterne for funktionen er fundet ved undersøg grafer Nulpunkt. Man kunne også have fundet nulpunkterne ved at benytte nulreglen på følgende: f ( ) Arealet af M kunne så bestemmes ved AM f ( ) d, der kan udregnes i hånden eller på 0 lommeregner, men her er det i stedet bestemt på TI n spire ved Undersøg grafer Integral med nedre grænse 0 og øvre grænse 0. Dvs. AM 66, 667 f ( ) k ; k 0 b) Nulpunkterne bestemmes: f ( ) 0 0 k 0 k 0 0 k 0 k er positiv og ligger altså til højre for 0, og grafen er en parabel med benene nedad (a-værdien er -), dvs. punktmængden vil have samme form og ligge som vist i spørgsmål a), bortset fra at 0 er udskiftet med k. Hvis arealet af punktmængden skal være 00, har man derfor: k 00 k d 0 Denne ligning løses på TI n spire ved: Dvs. at k = 8,446650

104 8.09: a) Der er tale om to retviklede trekanter, hvor vejstrækningerne AP og PB udgør hypotenuserne i trekanterne. Dermed kan de udtrykkes ved ved at bruge Pythagoras, og ved at udnytte, at når kateten i den ene trekant har længden, så er længden af det resterende stykke af grænsen (svarende til en katete i den anden trekant) lig med 46km - : (Der regnes uden enheder. Længderne opgives i km) AP 40 AP 40 ; 0 46 PB 46 AP 46 ; 0 46 b) Lad f() være prisen for vejen udtrykt i millioner kr. Prisen for hver af de to dele af vejen findes ved at multiplicere længden af stykket med prisen pr. længde. Så man har: f AP PB ( ) ; 0 46 For at finde den værdi for, der gør vejen billigst mulig, kunne man foretage en funktionsanalyse og finde et minimumssted, men i dette tilfælde er det et funktionsudtryk, der ikke er så nemt at arbejde med, og vigtigst af alt kender man det område [0;46], som -værdierne ligger inden for, så i dette tilfælde løses opgaven ved på TI n spire at tegne en graf: (For at finde ud af den øvre grænse på y-aksen, kan man finde en funktionsværdi for en -værdi i området [0;46]. F.eks. giver f(0) = 4757, så den øvre grænse for y-værdierne skal i hvert fald være større end denne). Minimumspunktet for grafen er fundet ved Undersøg grafer Minimum og valg af grænser på hver side af det område, der ses at indeholde de mindste y-værdier. Det er kun -værdien, der skal bruges, dvs. man ser at når = 8km bliver vejen billigst mulig.

105 August 009: Delprøven uden hjælpemidler 8.0: I første led anvendes den tredje kvadratsætning og i andet led ganges b ind i parentesen: a b a b b a b a a b ab b a ab P 4 8.: Først bestemmes diskriminanten, og så bestemmes parablens toppunkt ved toppunktsformlen: d b 4a c b d T ; ; ;, a 4a : Det bestemte integral bestemmes ved hjælp af en (vilkårlig) stamfunktion: d : Der er oplyst en sammenhæng y 6 840, hvor y er antallet af danskere, der blev dræbt i trafikken pr. år, og er antal år efter 977. Det er en lineær sammenhæng, og når =0 er y = 840, hvilket fortæller, at der er i 977 blev dræbt 840 danskere i trafikken. Tallet -6 fortæller, at der for hvert år efter 977 (og indtil 00, der i opgaveteksten er sat som øvre grænse) er blevet dræbt 6 danskere færre om året i trafikken. 8.4: Trekant ABC er retvinklet, og dermed kan Pythagoras anvendes til at bestemme længden af hypotenusen: AB AC BC AB Da de to trekanter er ensvinklede, er forholdet mellem ensliggende sider det samme for alle par af sider, og dermed er: PR PQ PQ 5 4 PR AC 8 8 AC AB AB 0

106 August 009: Delprøven med hjælpemidler 8.5: Man har en stikprøve på 000 mennesker, men det er ikke oplyst, hvordan denne stikprøve er udtaget. Hvis det er blandt alle aldersgrupper, må man forvente, at det ikke er en særlig stor del af disse, der udvikler Alzheimers. Når stikprøven desuden deles op i grupper, der drikker juice mere end tre gange ugentligt, mindre end en gang om ugen og dermed også en gruppe, der ligger imellem disse, så kan nogle af disse grupper godt ende med at blive for små til, at man får pålidelige resultater. Desuden kan der ligge en skjult variabel i alderen, da udviklingen af Alzheimers i hvert fald er korreleret med alderen, og da man også kunne forvente, at indtagelsen af juice var korreleret med alderen. Således kunne der opstå en systematisk fejl, dvs. stikprøven ville være biased. 8.6: a) I Maple indtastes værdierne, og da det er oplyst, at forskriften er da l og M er de to variable), skal der laves potensregression: M a b l (dvs. en potensfunktion, b) Når er bløddyr er 6, mm langt, svarer det til l = 6,, så da Maple har gemt funktionen indtastes: 8.7: a) Når antallet af dyr vokser med en fast procentdel (%), er der tale om en eksponentiel udvikling, og fremskrivningsfaktoren er a r 0,,. Så med en begyndelsesværdi på 00 bliver forskriften: Pt 00, t, hvor t er antal år og P er populationens størrelse. b) N 50,05 t Da man kan aflæse fremskrivningsfaktoren til,05, kan man udregne fordoblingstiden: ln ln T 4, ln a ln,05 Dvs. at fordoblingstiden er 4, år

107 Løsningerne er hentet på 0, t l 6 0, 98 e ; 0 t 0 8.8: Fiskens længde l angives i cm, og dens alder t angives i år. a) Når fisken er år, er t =, så man får: 0, 0, l 6 0,98 e 6 0,98 e, Dvs. fisken er,0cm lang Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD b) Grafen indtegnes i Geogebra, og desuden indtegnes den vandrette linje y = 90, så man kan løse det sidste spørgsmål grafisk: På n'spire kan man finde fiskens alder, når dens længde er 90cm ved: Dvs. fisken er 4,0 år gammel, når den er 90 cm lang.

108 8.9: B 7,0 AC 500m BC 50 m ABC er retvinklet a) Da trekant ABC er retvinklet med den rette vinkel C, giver Pythagoras: AB AC BC AB 500m 50m 50, m Og når man igen udnytter, at det er en retvinklet trekant, har man: BC tan A AC A 50m 500m tan 5, b) For at bestemme højden af højhuset, skal man arbejde med trekant ABD. Man kender kun én sidelængde og kan altså ikke bruge cosinusrelationerne. For at kunne bruge sinusrelationerne skal man først udregne nogle vinkler i trekant ABD. Da man kender vinkel A i trekant ABC, og da højhuset danner en ret vinkel med jordoverfladen (se figuren), har man: BAD 90 BAC 90 5, , Og så er: ADB 80 ABD BAD 80 7, 0 84, , Og så kan højden af højhuset bestemmes med sinusrelationerne: AD AB AB AD sin ABD sin ABD sin ADB sin ADB 50, m AD sin 7, 0 49,878797m sin 78,

109 8.0: f ( ) 4 0 ; P(, f ()) a) En ligning for tangenten til grafen for f i P kan bestemmes på flere måder: Metode : På TI n spire indtastes: Dvs. at ligningen for tangenten er y 8 Metode : For at bestemme en ligning for tangenten, skal man kende y-koordinaten til røringspunktet samt tangentens hældning. y-koordinaten bestemmes ved indsættelse: f () 4 0 Tangentens hældning findes ved først at differentiere funktionen og derefter indsætte -værdien: f '( ) 8 f '() 8 8 Hermed kan ligningen bestemmes ved at indsætte i udtrykket for en ret linje: y y a 0 0 y 8 y 8 4 y 8 b) Monotoniforholdene findes ved først at bestemme nulpunkter for den afledede funktion: På TI n spire defineres funktionen, dens afledede funktion bestemmes, der findes nulpunkter for denne og endelig findes funktionsværdier for den afledede funktion i de intervaller, der dannes af nulpunkterne: Dette giver fortegnsskemaet: Dvs. at: f er voksende i intervallerne ]- ;-] og ; f har lokalt maksimum i = - og lokalt minimum i og f er aftagende i intervallet. ;

110 8.: f ( ) 8 P(,6) Ved integration bestemmes den form samtlige stamfunktioner er på: 8 F( ) k 4 4 k For at finde netop den stamfunktion, hvis graf går gennem P, indsættes punktets koordinater i forskriften, så k-værdien kan bestemmes: k 6 6 k k Dermed er forskriften for den søgte stamfunktion: F( ) : a) Området består af et rektangel med sidelængderne og y og en trekant med grundlinje og højden, så arealet af området bliver: A Arektangel Atrekant y y For at bestemme omkredsen, skal man kende længderne af sidestykkerne BC og CD. Da trekant BCD er ligebenet, deler højden trekanten i to kongruente retvinklede trekanter, hvor begge kateter har længden, så Pythagoras giver: BC CD Så omkredsen bliver: O AB BC CD DE EF y y y b) Når arealet af området er, har man: y y y Så bliver omkredsen: O 8.: f ( ) : O 0,0 P, f Q,0 OPQ er retvinklet a) Da punktet P ligger på grafen, kan man hele tiden bestemme y-koordinaten for P ved at indsætte i funktionsforskriften. har man f () 4 4 dvs. P, Så når Da trekanten er retvinklet, fungerer de to kateter som højde og grundlinje, så arealet af trekanten er: T OQ PQ Arealet som funktion af findes på samme måde, hvor man bare regner med i stedet for konkrete værdier: T( ) OQ PQ f ( ) 4

111 b) For at finde den værdi af, der giver det største areal, kan man enten tegne en graf og undersøge den på lommeregneren, eller man kan lave funktionsanalyse. Grafisk metode: Grafen tegnes på TI n spire under grafer. Da -værdierne skal ligge mellem 0 og 4 tilpasses vinduet til dette, og ved hjælp af Undersøg grafer Maksimum, hvor grænserne placeres på hver sin side af det sted, hvor man kan se, at maksimum befinder sig, finder man det sted, hvor funktionen har maksimum: Dvs. at arealet af trekant OPQ bliver størst muligt, når,67 Funktionsanalyse: Nulpunkter for den afledede funktion bestemmes: f ' 4 4 f ' Løsningen 0 kan ikke være et maksimumssted, da arealet her er 0. For at undersøge, om den anden løsning svarer til et maksimumssted, ses på fortegnet for den afledede funktion på hver side af stedet: f ' f ' 4 0 Da den afledede funktion er positiv til venstre fra stedet og funktionen dermed voksende her, og da den afledede funktion er negativ til højre for stedet og funktionen dermed aftagende her, er 8 stedet et maksimumssted, dvs. arealet af trekant OPQ bliver størst muligt, når

112 December 009: Delprøven uden hjælpemidler 8.4: A,7 B9, 5 f er en lineær funktion, der går gennem de to punkter. For at angive forskriften skal man kende hældningen og skæringen med y-aksen. Først bestemmes hældningen: y y a 9 6 Funktionsudtrykket for en lineær funktion er et af punkterne (her A) fås: 7 b b Dvs. forskriften er: f f a b, så ved indsættelse af koordinatsættet til 8.5: 7 f ( ) Det er en potensfunktion, og den afledede funktion bliver altså: 7 6 f '( ) 7 7 f : Diskriminanten beregnes: d b 4ac Når diskriminanten er negativ, vil g's graf (der er et polynomium) ikke have nogen skæringspunkter P,, som ligger over -aksen, skal hele parablen ligge med -aksen, og da grafen går gennem over -aksen, dvs. benene skal vende opad:

113 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 8.7: f ( ) 6 6 Det bestemte integral bestemmes ved hjælp af en stamfunktion: 6 6 f ( ) d 6 6d En geometrisk fortolkning af resultatet har som udgangspunkt noget med arealer at gøre. Men det er kun, hvis grafen for f ligger over -aksen i det pågældende interval, at det bestemte integral direkte svarer til et areal. Derfor skal det nu undersøges, hvordan grafen ligger i forhold til akserne: Grafen for f er en parabel, der vender benene nedad. Nu undersøges det, om og i så fald hvor grafen skærer -aksen: f( ) Dvs. grafen skærer -aksen i =0 og =, og da benene vender nedad, vil grafen derfor i intervallet [0,] ligger på eller over -aksen. Dermed svarer det udregnede bestemte integral til arealet af den punktmængde, der afgrænses af grafen for f og -aksen (i. kvadrant). Dvs. arealet af det område, der i. kvadrant afgrænses af grafen for f og -aksen er 8.8: Da ABC er retvinklet, kan man bestemme længden af siden AB (hypotenusen) ved hjælp af Pythagoras: AB AC BC AB Længden af højden fra C kan bestemmes på flere måder: Metode : Da trekanten er retvinklet, vil højden fra B svare til siden BC, så med AC som grundlinje bliver arealet af trekant ABC: T h g Man kunne også have benyttet siden AB som grundlinje, når man skulle udregne arealet af trekanten, og da man her skulle have fået samme resultat, har man altså:

114 Løsningerne er hentet på T h g T hc AB 4 4 hc hc hc 5 Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD Metode : ABC og BCD er ensvinklede, da de begge er retvinklede og A BCD. Det sidste ses ved: Da ACD er retvinklet, er ACD 90 A. Da 90,er C BCD ACD A A. Dvs. de to trekanter har to vinkler (og dermed også den tredje vinkel) ens. Da trekanterne er ensvinklede, er forholdene mellem ensliggende sider i de to trekanter ens, dvs. man har: h BC BC c hc AC AC AB AB hc

115 December 009: Delprøven med hjælpemidler L 8.9: 0,8 69 L() er kasterekorden i meter og er antal år efter 975. a) År 005 er 0 år efter 975, så = 0. L 0 0, , , 4 Kasterekorden i år 005 er derfor ifølge modellen: Dvs. kasterekorden er 74,4m Konstanten 69 svarer til funktionsværdien, når = 0, så kasterekorden i 975 var 69m Tallet 0,8 er hældningen, der fortæller, at for hvert år siden 975 er kasterekorden ifølge modellen øget med 0,8m. 8.0: a) Da populationen vokser med en fast procentdel pr. år, er der tale om eksponentiel vækst. En vækstrate på,4% svarer til en fremskrivningsfaktor på a r 0,04,04. Da der fra start er individer, har man: Nt ( ) 45000,04 t, hvor N er antallet af individer, og t er antal år. b) Da man kender fremskrivningsfaktoren, kan man bestemme fordoblingskonstanten ved: ln ln T 9, 6 ln a ln,04 Dvs. at antallet af individer i populationen fordobles for hver 9 år. 8.: f ( ) 9 6 a) Ligningen for tangenten i punktet P(,f()) bestemmes ved på TI n spire at indtaste: Dvs. at tangentens ligning er y 9 b) På TI n spire bestemmes den afledede funktion, nulpunkterne for denne samt fortegnede for den i de intervaller, der dannes af nulpunkterne: Ud fra dette kan der tegnes et fortegnsskema: Man har altså at: f er voksende i intervallerne ]- ;-] og [; [ f er aftagende i intervallet [-;]

116 Løsningerne er hentet på Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD 8.: ABC : A 56 AB 0m ABC 80 a) Da man kun kender én sidelængde, kan man ikke bruge cosinusrelationerne. For at kunne bruge sinusrelationerne, skal man kende et par bestående af en vinkel og dens modstående side, så man har brug for at kende vinkel C. Denne kan bestemmes ud fra vinkelsummen i en trekant: C 80A B Så kan den søgte længde bestemmes med en sinusrelation: BC AB AB BC sin A sin A sin C sin C 0m BC sin 56, m sin 44 b) Det er oplyst, at AD m I trekant ABD kender man derfor en vinkel (A) og dens to hosliggende siders længder, og dermed kan den sidste sidelængde bestemmes ved en cosinusrelation: BD AD AB AD AB cos A BD m 0m m 0m cos 56 8, m P t P a 8.: 0 t P er det årlige antal pendlere over Øresund fra Sverige til Danmark, og t er tiden målt i år efter 00. Da det er forskriften for en eksponentiel udvikling, skal man bruge eksponentiel regression. a) På TI n'spire indtastes årene i liste A og antal pendlere i liste B. Under værktøjer vælges 'Statistik', 'Statistiske beregninger' og 'Eksponentiel regression'. -liste: a[] ; y-liste: b[] ; GemEgn: f. Dvs. P0 60 og a, 67 b) a er fremskrivningsfaktoren, og den fortæller, at antallet af pendlere er vokset med 6,7% om året. År 00 svarer til t = 9, så antallet af pendlere kan bestemmes ved: Dvs. at i 00 vil antallet af pendlere fra Sverige til Danmark over Øresund være 058

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Løsninger til Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2010 STX A-niveau (Rød bog)

Løsninger til Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2010 STX A-niveau (Rød bog) Løsninger til Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik STX A-niveau (Rød bog).: C(,-) r = Cirklens ligning er: y Koordinatsystemets andenakse har =, og det bruges til at finde

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4 Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 016 4. maj 016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 3x 6 x 3x x 6 4x 4 x 1 4 Opgave : f x x 3x P,10 Punktet ligger på grafen for f, hvis dets koordinater indsat

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2014

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2014 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Algekoncentrationen målt i mio. pr. L betegnes med A. Tiden måles i antal timer fra start og angives med t.

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2013 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 013 Opgave 1: y a x b x 6 y 5 9 4. maj 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Metode 1: Man kan bestemme a ved at indsætte de sammenhørende værdier i ligningsudtrykket,

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 014 f x x 4x 6. maj 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Koordinatsættet til parablens toppunkt bestemmes ved først at udregne diskriminanten for

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 4 Statistik & sandsynlighedsregning 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 3 Ligninger & formler 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2011-2012

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2011-2012 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 011-01 18. maj 011: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: 5x 11 19x 17 1117 19x 5x 8 14x x Opgave : T K T K KT T K T K KT KT T Parentesen er udregnet ved hjælp

Læs mere

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A) Opgave 1 I nedenstående tabel ses resultaterne af samtlige hjerteklapoperationer i 007-08 ved Odense Universitetshospital (OUH) sammenlignet

Læs mere

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB December 2013 Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor

Læs mere

Opgave 1 - uden hjælpemidler. Opgave 2 - uden hjælpemidler. Opgave 3 - uden hjælpemidler. Opgaven. a - Eksponentiel model. Opgaven

Opgave 1 - uden hjælpemidler. Opgave 2 - uden hjælpemidler. Opgave 3 - uden hjælpemidler. Opgaven. a - Eksponentiel model. Opgaven 2014-0522 1stx141-MAT-B - eksemplarisk besvarelse Bemærk, at i opgaverne uden hjælpemidler er Maple blot benyttet som tekstbehandling. Til eksamen skal besvarelsen laves med papir og blyant. Opgavetksten

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2013

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2013 Løsningerne er hentet på www.szymanskispil.dk Quizspillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 013 4. maj 013: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Udtrykket reduceres

Læs mere

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001

Læs mere

Løsningsforslag Mat B August 2012

Løsningsforslag Mat B August 2012 Løsningsforslag Mat B August 2012 Opgave 1 (5 %) a) Løs uligheden: 2x + 11 x 1 Løsning: 2x + 11 x 1 2x x + 1 0 3x + 12 0 3x 12 Divideres begge sider med -3 (og husk at vende ulighedstegnet!) x 4 Opgave

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode

Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode Velkommen til Flemmings store Maplekursus 1. lektion. Skift mellem tekst- og matematikmode Man kan skifte mellem tekst- og matemamatikmode ved at trykke på F5. I øjeblikket er jeg i tekstmode.. 2. lektion.

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

GL. MATEMATIK B-NIVEAU

GL. MATEMATIK B-NIVEAU GL. MATEMATIK B-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 29. maj 2013 2016 Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2011 18. maj 2011: Delprøven UDEN hjælpemidler

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2011 18. maj 2011: Delprøven UDEN hjælpemidler Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 011 18. maj 011: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: x x1 0 Dette er en andengradsligning, der kan løses enten ved diskriminantmetoden eller ved at finde to

Læs mere

Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave 1 Der er givet to trekanter, da begge er ensvinklet, da er forstørrelsesfaktoren

Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave 1 Der er givet to trekanter, da begge er ensvinklet, da er forstørrelsesfaktoren Matematik B, 5 december 2014 Løses af www.matematikhfsvar.page.tl NB: Når du læser løsningerne, så satser vi på du selv sidder med sættet. Figurer mv. bliver ikke indsat. Delprøve 1 UDEN hjælpemidler Opgave

Læs mere

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1 Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1 Opgave 1 - Ligninger og reduktion (a + b) (a b) + b (a + b) = a 2 ab + ab b 2 + ab + b 2 = a 2 + ab Opgave 2 - Eksponentiel funktion 23 + 2x = 15 2x 2 = 8 x =

Læs mere

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver Matematik A, STX EKSAMENSOPGAVER Vejledende eksamensopgaver 2015 Løsninger HF A-NIVEAU AF SAEID Af JAFARI Anders J., Mark Af K. & Saeid J. Anders J., Mark K. & Saeid J. Kun delprøver 2 Kun delprøve 2,

Læs mere

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Matematik A August 2016 Delprøve 1 Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,

Læs mere

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1 Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1 Opgave 1 Af trekanterne ABC og DEF ses ABC med b = 6 og c = 10. Der bestemmes for a. Tallene indsættes Så sidelængden er regnet til 8. For at bestemme

Læs mere

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen

Læs mere

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse.

Skriv punkternes koordinater i regnearket, og brug værktøjet To variabel regressionsanalyse. Opdateret 28. maj 2014. MD Ofte brugte kommandoer i Geogebra. Generelle Punktet navngives A Geogebra navngiver punktet Funktionen navngives f Funktionen navngives af Geogebra Punktet på grafen for f med

Læs mere

Matematik A eksamen 14. august Delprøve 1

Matematik A eksamen 14. august Delprøve 1 Matematik A eksamen 14. august 2014 www.matematikhfsvar.page.tl Delprøve 1 Info: I denne eksamensopgave anvendes der punktum som decimaltal istedet for komma. Eks. 3.14 istedet for 3,14 Opgave 1 - Andengradsligning

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 1stx131-MAT/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 5 Funktioner og grafer, modellering af variabelsammenhænge 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler

Læs mere

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning. Ligningen løses 10 3 Hvis vi ønsker løsningen udtrykt som en decimalbrøk i stedet: 3.333333333 Løsningen 3 er

Læs mere

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f

Læs mere

Løsning MatB - januar 2013

Løsning MatB - januar 2013 Løsning MatB - januar 2013 Opgave 1 (5%) a) Løs uligheden: 2 x > 5x 6. a) 2 x > 5x 6 2 + 6 > 5x + x 8 > 4x Divideres begge sider med 4 og uligheden vendes. Dvs. 8 4 < x x > 2 Løsningsmængden bliver L =]

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2012

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2012 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2012 Dette

Læs mere

Løsningsforslag MatB Juni 2013

Løsningsforslag MatB Juni 2013 Løsningsforslag MatB Juni 2013 Opgave 1 (5 %) Et andengradspolynomium er givet ved: f (x) = x 2 4x + 3 a) Bestem koordinatsættet til toppunktet for parablen givet ved grafen for f Løsning: a) f (x) = x

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten

Læs mere

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning  Gratis anvendelse - læs betingelser! Matematik A STX december 2016 vejl. løsning www.matematikhfsvar.page.tl Gratis anvendelse - læs betingelser! Opgave 1 Lineær funktion. Oplysningerne findes i opgaven. Delprøve 1: Forskrift Opgave 2 Da

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 2stx101-MAT/A-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

MATEMATIK B til A Vejledende løsning på eksamensopgaven fra 27 maj 2016 STX

MATEMATIK B til A Vejledende løsning på eksamensopgaven fra 27 maj 2016 STX MATEMATIK B til A Vejledende løsning på eksamensopgaven fra 27 maj 2016 STX Anders Jørgensen & Mark Kddafi 2016 matematikhfsvar.page.tl 8. august 2016 15. august 2016 Anders Jørgensen & Mark Kddafi MATEMATIK

Læs mere

Matematik A studentereksamen

Matematik A studentereksamen Xxxx Side 1 af 11 Opgave 7 Jeg aflæser af boksplottet for personbeskatningen i 2007 medianen til. Første og anden kvartil aflæser jeg til hhv. og. Den mindst observerede personbeskatning i år 2007 var

Læs mere

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1 gudmandsen.net Ophavsret Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution og fremvisning af dette dokument eller dele deraf er fuldt ud

Læs mere

navn: dato: fag: Matematik hold: 2dMa modtaget af: ark nr: 1 af i alt 12 ark

navn: dato: fag: Matematik hold: 2dMa modtaget af: ark nr: 1 af i alt 12 ark ark nr: af i alt ark Opgave En lineær funktion f opfylder at dens graf går gennem A(3,7) og B(9,5) Vi finder hældningen a af grafen a = y - y 5-7 8 = = = 3 x - x 9-3 6 Forskriften for f kan nu bestemmes

Læs mere

Formelsamling Matematik C

Formelsamling Matematik C Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a gl. Matematik A Studentereksamen gl-stx142-mat/a-14082014 Torsdag den 14. august 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul for gymnasiet og hf 75 50 5 016 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf Ä 016 Karsten Juul 4/1-016 Nyeste version af dette håfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm HÅftet mç benyttes i undervisningen

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra juni 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra juni 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple Løsningsvejledning til eksamenssæt fra juni 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple Opgave 1 1a - Reducering Reducér følgende udtryk: Vi ganger dividerer med i både nævner og begge led i tælleren:

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet frs101-matn/a-605010 Onsdag den 6 maj 010 kl 0900-1400 Opgavesættet er delt i to dele Delprøve 1: timer med autoriseret

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår efterår 16, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 009 009-8- MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Mandag den 11. maj 009 kl. 9.00-10.00 BESVARELSEN AFLEVERES KL. 10.00 Der tildeles

Læs mere

Opgaver til anden delprøve matematik B

Opgaver til anden delprøve matematik B 1 Opgaver til anden delprøve matematik B Dette dokument omhandler anden delprøve, den med CAS - hjælpemiddel. Dette afsnit bygger på lærerplanen og vejledningen for matematik b-niveau, samt eksamensopgaver

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B Ejner Husum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik B Line Dorthe

Læs mere

11. Funktionsundersøgelse

11. Funktionsundersøgelse 11. Funktionsundersøgelse Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen,Matematik for adgangskursus, B-niveau 2, 2. udg. 11.1 Generelt om funktionsundersøgelse Formålet med

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014 Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

DELPRØVE 1. Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015

DELPRØVE 1. Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015 DELPRØVE 1 Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015 DELPRØVE 1, maj 2008 Følgende opgaver i delprøve 1 er løst i hånden, hvorefter det er skrevet ind i Word, så det er lettere at læse og evt. kommentere på udregningerne.

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st f f ( ),8 0 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st Funktion, forskrift, definitionsmångde Find forskrift StÇrste og mindste vårdi

Læs mere

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer

Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Lektion 7 Funktioner og koordinatsystemer Brug af grafer og koordinatsystemer Lineære funktioner Andre funktioner lignnger med ubekendte Lektion 7 Side 1 Pris i kr Matematik på Åbent VUC Brug af grafer

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-1stx131-mat/a-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 15/16, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H

Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H Matematik B1 Mike Auerbach B c h a A b x H x C Matematik B1 2. udgave, 2015 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet

Læs mere

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler

Stx matematik B december 2007. Delprøven med hjælpemidler Stx matematik B december 2007 Delprøven med hjælpemidler En besvarelse af Ib Michelsen Ikast 2012 Delprøven med hjælpemidler Opgave 6 P=0,087 d +1,113 er en funktion, der beskriver sammenhængen mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik B Susanne Holmelund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleår 13/14 Institution Frederiksberg HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx121-MATn/A-31052012 Torsdag den 31. maj 2012 kl. 09.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a gl. Matematik A Studentereksamen gl-1st141-mat/a-05014 Torsdag den. maj 014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009/10 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx11-mat/a-310501 Torsdag den 31. maj 01 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres to lister med data fra opgaven År d 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 :

a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres to lister med data fra opgaven År d 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6 : Eksemplarisk løsning af eksamensopgave Nedenstående opgaver er delprøven med hjælpemidler fra Matematik B eksamen d. 22 maj 2014 restart with Gym : Opgave 7 a) For at bestemme a og b i y=ax+b defineres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Campus vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B (Valghold) SIPE

Læs mere

Løsningsforslag MatB Juni 2012

Løsningsforslag MatB Juni 2012 Løsningsforslag MatB Juni 2012 Opgave 1 (5 %) a) Isolér t i følgende udtryk: I = I 0 e k t t = I = I 0 e k t I I 0 = e k t ln( I I 0 ) = k t ln(e) ln( I I 0 ) k = ln(i) ln(i 0) k Opgave 2 (5 %) En funktion

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx103-mat/a-101010 Fredag den 10. december 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Matematik C-B Pia Hald ph@kvuc.dk

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

MATEMATIK A-NIVEAU-Net STUDENTEREKSAMEN MAJ AUGUST 2007 2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net torsdag 11. august 2011 Kl. 09.00 14.00 frs112-matn/a-11082011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret formelsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik B Louise Jakobsen,

Læs mere

Matematik B. Anders Jørgensen

Matematik B. Anders Jørgensen Matematik B Anders Jørgensen Løste opgaver: Juni 2015 Dette opgavesæt er givet til FriViden Dette opgavesæt blev lavet til en terminsprøve d. 7. april af Anders Jørgensen, VUC Vestsjælland Syd Karakteren

Læs mere

Funktioner - supplerende eksempler

Funktioner - supplerende eksempler - supplerende eksempler Oversigt over forskellige typer af funktioner... 9b Omvendt proportionalitet og hyperbler... 9c Eksponentialfunktioner... 9e Potensfunktioner... 9g Side 9a Oversigt over forskellige

Læs mere

PeterSørensen.dk : Differentiation

PeterSørensen.dk : Differentiation PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse HHX Fag og niveau Matematik B ( Valghold ) Lærer(e) LSP (

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt 1STX161-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi

MATEMATIK A-NIVEAU. Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt 1STX161-MAT/A Matematik A, STX. Anders Jørgensen & Mark Kddafi MATEMATIK A-NIVEAU Eksempel på løsning af matematik A eksamenssæt 1STX161-MAT/A-24052016 Matematik A, STX 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Campus vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Matematik B (Valghold) PEJE

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

3. Trekantsberegninger. Gør rede for cosinusrelationen i vilkårlige trekanter.

3. Trekantsberegninger. Gør rede for cosinusrelationen i vilkårlige trekanter. Matematik B, 2x - sommereksamen 2014 NB! Prøvespørgsmålene kan ændres på foranledning af censor 1. Trekantsberegninger Gør rede for en trekants vinkelsum og areal. Gør endvidere rede for ensvinklede trekanter.

Læs mere

Skabelon til funktionsundersøgelser

Skabelon til funktionsundersøgelser Skabelon til funktionsundersøgelser Nedenfor en angivelse af fremgangsmåder ved funktionsundersøgelser. Ofte vil der kun blive spurgt om et udvalg af nævnte spørgsmål. Syntaksen i løsningerne vil være

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

Indhold Carstensen, Frandsen, Studsgaard, MAT B HF, Systime 2006, s , 92.

Indhold Carstensen, Frandsen, Studsgaard, MAT B HF, Systime 2006, s , 92. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik B Vivi Carstensen VICA@kvuc.dk Christine Gråkilde CHGR@kvuc.dk (eksaminator)

Læs mere