Havmølleparker skal ned i pris

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havmølleparker skal ned i pris"

Transkript

1 IEA: Øget energieffektivitet forbedrer konkurrenceevnen USA har billigere energi end resten af verden. Mindre forbrug i virksomheder og hjem er svaret på den udfordring, mener Det Internationale Energiagentur og analysechef Peter Meibom, Dansk Energi. Læs side 24 N RI Antropologer finder viden om kunder Undersøgelser fra Teknologisk Institut giver nyttig viden om, hvordan der kan sælges varmepumper, elbiler og solceller i landsbyer. Side 10 Nyhedsbladet Dansk Energi NR november 2013 Annoncetillæg Erhvervslivets elbeskatning er halveret Side 4 Energirenovering gavner bundlinjen Side 32 Havmølleparker skal ned i pris Industrialisering i alle led skal gøre offshorevind mere konkurrencedygtig. Side 7 FOTO: SIEMENS WIND POWER Der blæser nye vinde i energisektoren. CGI hjælper din virksomhed med forandrings programmer, der styrker din position på fremtidens energimarked. Kontakt Christina Jørgensen på tlf eller læs mere på cgi.dk/energi.

2 LEDER FOTO: THOMAS STEEN SØRENSEN Vi kan få både grønne tiltag og sort bundlinje men det kræver en aktiv indsats for at bruge energien effektivt Af Lars Aagaard / adm. dir. / Dansk Energi Grønne tiltag sort bundlinje Mio. kr Energiselskaberne investerer erhvervslivet sparer Investering Værdi af besparelsen over tid GOD FORRETNING. Energiselskabernes spareindsats styrker bundlinjen for danske erhvervsliv. Kilde: Dansk Energi, 2012-tal Kan vi som samfund virkelig både få mere konkurrencedygtige virksomheder OG samtidig gøre os uafhængige af olie og kul til gavn for klimaet? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det lader sig gøre - så hvordan? Svaret er energieffektivisering. Her får vi både lavere omkostninger, sikrer uafhængighed af energiimport, og samtidig slår vi et slag for klimaet. Heldigvis er netop effektiv brug af energien en dansk mærkevare. Ikke bare fordi vi i Danmark har en række virksomheder, som leverer nogen af de bedste produkter til verdensmarkedet på det her felt, men også fordi vi i praksis har formået at forbedre erhvervslivets brug af energi via energiselskabernes forpligtigelse til at spare energi. Ordningen er en del af energiforliget og er med til at stille dansk erhvervsliv bedre i den internationale konkurrence. Kontant gevinst Der er altså bedre tal på bundlinjen for de virksomheder, som aktivt går med i den indsats. I 2012 skabte energiselskabernes forpligtigelse til energieffektivisering således stor værdi for erhvervslivet. Som det fremgår af vedlagte figur, så krævede indsatsen investeringer for ca. 840 mio. kr. i Det er et stort beløb, men set i sammenhæng med de 2,5 mia. kr., som virksomhederne høster over investeringernes levetid, er det en rigtig god idé. Den indsats skal fortsætte for, at også den energitunge del af erhvervslivet fastholder sin konkurrenceevne. Det gælder på tværs af Europa, hvilket var den klare besked fra Fatih Birol, cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA), da han gæstede Danmark den 26. november. Vækst og klimahensyn forenes Her var Dansk Energi vært ved et møde om den nye World Energy Outlook 2013, som årligt sætter scenen for den globale klima- og energidebat. IEA lægger ikke skjul på, at energieffektivisering er uomgængelig. Faktisk er påvirkningen fra det virkemiddel større end fra yderligere brug af olie i det globale energisystem frem mod Der er altså tale om en massiv indsats på tværs af kontinenterne. IEA konstaterer, at energieffektivisering kommer til at fylde i både industrien, boligerne og transporten. Aktuelt går det hurtigt. Hver gang verden producerede en enhed værdi (BNP) i 2012, skete det med et 1,5 procent lavere energiforbrug end i Kan vi holde det tempo, er der plads til global vækst uden at gå på kompromis med klimahensynet. Det er der store perspektiver i. Og efter at have deltaget i klimatopmødet COP19 i Warszawa, hvor fremgangen var meget begrænset, tror jeg, at effektiviseringsindsatsen bliver afgørende. Energieffektivisering handler altså ikke bare om bedre konkurrenceevne i Danmark og eksport af smarte løsninger og teknologi. Det handler i høj grad også om, at vi her har en mulig vej til at komme nærmere de klimapolitiske mål. Vi kan få både i pose og sæk. Vi kan få både grønne tiltag og sort bundlinje - men det kræver en aktiv indsats for at bruge energien effektivt. 3,5 minutter Størstedelen af elselskabernes kabler er nu gravet i jorden. Derfor var den gennemsnitlige danske elkunde kun uden strøm i 3,5 minutter under orkanen den 28. oktober elkunder blev ramt. Under stormen i 1999 var kunderne i gennemsnit uden strøm i over en time husstande var uden strøm. Læs mere på side Politisk Tvekamp Lars Chr. Lilleholt vs. Rasmus Helveg Petersen Skal Danmark være foregangsland på klima- og energiområdet? Side 28 EN ER GI 109. årgang Nyhedsbladet Dansk Energi Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Telefon: (+45) Redaktion Jesper Tornbjerg (ansvarshavende) Telefon: Abonnement Nyhedsbladet Dansk Energi koster kr. incl. moms for en årgang med 15 numre. Studerende: Gratis. Pensionister: 539 kr. inkl. moms Tegning af abonnement Lotte Bøknæs, MailMak Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Telefon: Annoncer Niels Hass Rosendahls A/S Mediaservice Telefon (+45) Layout og opsætning WOER GREGORIUS ApS Telefon: Tryk: Dansk AvisTryk Sydvestvej 110, 2600 Glostrup Kontrolleret oplag eks. i perioden ISSN: Udgiver Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis foreningens holdninger. Dansk Energi ønsker livlig debat i bladet, men redaktionen forbeholder sig ret til at afvise debatindlæg, der er ærekrænkende og ikke overholder en sober tone fri for personangreb. Redaktionen vurderer debatindlæg ud fra relevans og aktualitet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere debatindlæg. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. 2 ENERGI NR. 14 NOVEMBER 2013

3 Sæt fokus på dit salg, din kundeservice og dine forretningsprocesser. Aftal en uforpligtende work shop med os og få sparring til forandringer. Lad din multiforsynings platform sikre din konkurrenceevne Gå fremtiden i møde med en moderne kundeorienteret multi forsyningsplatform, der understøtter forandring og som løbende tilpasses markedets behov. Med MECOMS får du én løsning til håndtering af alle dine forsyningsarter. Du får en løsning, som tager hånd om alt fra fjernaflæsning til afregning og som let og enkelt sender én samlet regning til din kunde. Den skrædder syede Microsoft-baserede løsning sikrer, at der ikke er fejl i hverken data eller op krævninger. Med andre ord: et optimalt grundlag for at give dine kunder den bedste kundeoplevelse. Start med en 3 timers workshop med afsæt i netop dine behov. På workshoppen kan du også høre mere om vores erfaringer bl.a. hos Varde Forsyning, som netop nu er i gang med at realisere nogle af de mange fordele med MECOMS. Kontakt Christina Jørgensen på tlf og aftal nærmere. ENERGI NR. 14 NOVEMBER

4 POLITIK & REGULERING ELSELSKABET 02 Aftagenummer 912xxxxxxxx akturadato h xx kwh kwh kwh FØLG STRØMMEN Din elguide målerudstyr, afregning og administrati- Kald bare elregningen on m.v. for skat 120,00 kr ,00 kr. 410,00 kr ,00 kr. 630,00 kr. 980,80 kr. 04 Det abonnement du betaler til din elleverandør også kaldet elhandelsselskabet. Abonnementet er en fast pris, som er uafhængig af dit forbrug. 05 Pris på den strøm du har købt. Da prisen for mange kunder varierer over et år, er det den gennemsnitlige pris for strømmen i den periode. 06 Du betaler 25% moms til staten af alle posterne på elregningen. Det gælder både betaling til elleverandør, netselskab samt afgifterne til staten. 07 Du betaler et abonnement til elnetselskabet. Abonnementet dækker over faste omkostninger som måling, 08 Betaling for transport af strømmen. Der indgår betaling til det lokale netselskab, der ejer kabler og ledninger i selskabets område. Derudover indgår Hvis du kalder din elregning for skat, behøver 621,20 kr. ægtefællen 3.224,00 kr. ikke blive jaloux. Over halvdelen af private hjems betaling for strøm, ryger nemlig 1.364,00 lige kr. i statskassen. Det er europarekord og et problem 6.820,00 kr. for den grønne omstilling. Industriens elbeskatning er halveret ,00 kr. også betaling til det overordnede elnet fx transmissionsnettet, som den statslige virksomhed, Energinet.dk ejer. 09 Offentlige forpligtelser bliver også kaldt PSO (public service obligations). Pengene går via det statslige selskab Energinet.dk til politisk besluttet støtte til vedvarende energi, kraftvarmeværker og forskning/udvikling. Gratis viden om din strøm Vidste du, at køleskabet er det elapparat, som danskerne holder mest af? Eller at der er strøm i din stikkontakt i 99,996 procent af tiden? Fakta fremgår af en ny guide til elsektoren, Følg strømmen, som Dansk Energi netop har udgivet. Heri fastslår Dansk Energi, at vores energisystem i disse år undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger nye muligheder og vil gøre vores el mere nærværende, hedder det i hæftet. I Følg strømmen kan du ikke bare læse om din elregning og om de 56 procent af betalingen, som går til staten i skatter og afgifter der er også 10 Staten illustrationer har gennem af sammenhængen årene indført en i energisystemet, række forskellige af hvilke afgifter energikilder på el. På din som laver vores strøm, og af elmarkedets opbygning. Alle illustrationer fra elregning kan de stå samlet eller være udspecificeret. Afgifter dækker over: elguiden kan også ses på den tilknyttede hjemmeside. Elafgift, eldistributionsbidrag, energispareafgift og tillægsafgift. Læs mere på Elregningens sammensætning: 1,4% ABONNEMENT LEVERANDØR Analyse af afgifter og tilskud Regeringen har offentliggjort kommissoriet for en afgifts- og tilskudsanalyse, som er en del af Energiaftale Formålet med analysen er at undersøge, om afgifter og tilskud understøtter den grønne omstilling af energisystemet med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Analysen består af syv delanalyser, DANSK der skal ENERGI munde FØLG ud i STRØMMEN et 11 sæt konkrete anbefalinger: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlaget Omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO) Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi Nyttiggørelse Danmark af overskudsvarme har europarekord i elbeskatning: Fremtidigt tilskud til landvind A dministrative byrder 56% Analyserne, der skal være færdige i 2014, bliver fulgt tæt af brancheorganisationen Dansk Energi. Læs mere på af din elregning går til statskassen. Den rene elpris udgør ca. 17% af den samlede elregning. 17,1% EL 20% MOMS 7,1% ABONNEMENT NETSELSKAB 36,3% AFGIFTER 11,1% TRANSPORT AF EL 7% OFFENTLIGE FORPLIGTELSER (PSO) AF JAKOB ULLEGÅRD Listen af forskellige typer af skat kan til tider føles lang. Det gælder især på elområdet, hvor den massive beskatning 56 procent af en husstands betaling går i statskassen og myndighedernes krav til din elregning betyder, at listen er lang. For nogle gør det regningen uoverskuelig. Det er en af årsagerne til, at Dansk Energi har lavet en ny guide til din strøm. I hæftet Følg strømmen forklares elregningen i detaljer, så forbrugeren kan forstå, hvor midlerne fra bl.a. nettariffer, PSO og eldistributionsafgift går hen. - Vi ved, at en del forbrugere finder elregningen kompliceret, selv om oplysningerne øger gennemsigtigheden. Elselskaberne arbejder selvfølgelig med at gøre det overskueligt, men reglerne skal holdes. Det betyder, at der er meget information på din elregning herunder også vejen til den danske europarekord i elbeskatning. Den er skabt af en buket af forskellige skatter og afgifter, som især rammer private kunder og liberale erhverv, fortæller Marie Louise Hede, skatte- og afgiftsekspert i Dansk Energi. Den sidste gruppe omfatter primært revisorer, ejendomsmæglere, advokater mv., som alle vurderes at have et såkaldt husholdningslignende forbrug af el, uanset om de bedriver erhverv eller ej. Derfor betaler de fuld elafgift. Firmaers elbeskatning halveret Det samme gælder ikke for den øvrige del af erhvervslivet. Her refunderes store dele af elbeskatningen af hensyn til konkurrenceevnen. Og fra årsskiftet bliver det endnu billigere. Med den vækstplan, som blev vedtaget i Folketinget i første halvår, falder industriens elbeskatning med over 1,5 mia. kr. i Det skyldes, at flere afgifter fjernes. - Vi får en situation, hvor industriens elbeskatning er på EU s minimumsniveau. Faktisk er provenuet fra elbeskatning af danske virksomheder kun halvt så stort i det nye år, som det ellers var forventet for år tilbage. Så Folketinget har gjort meget for at sikre, at elintensiv produktion har gode vilkår i Danmark, forklarer Marie Louise Hede. Der er dog også andre udfordringer for virksomhederne. En af dem er den stigende PSO-betaling. Den nuværende regering har også femdoblet NOx-afgiften, hvilket skader en række energitunge virksomheders konkurrenceevne. Forbrugere bliver ramt hårdt Den klare energipolitiske ambition er, at det danske samfund skal bruge mere el. Derfor er det en udfordring, at der ikke er taget solide skridt til at lette forbrugernes elbeskatning, mener Dansk Energi. Trods en reduktion af elvarmeafgiften - som gavner eksempelvis ejere af varmepumper så er der ikke rokket ved den kedelige europarekord. - Med energiforliget blev det aftalt at gå skattesystemet efter i sømmene. Det arbejde er nu sat i gang, og her er det oplagt at tage fat om den skævvridende elbeskatning. Givet de politiske ambitioner om mere vindkraft og grøn omstilling, så giver det ikke meget mening, at eksempelvis el beskattes tre gange så meget som fyringsolie. Det bør der gøres noget ved, for ellers arbejder skattesystemet stik imod de politiske ambitioner, siger Marie Louise Hede. 4 ENERGI NR. 14 NOVEMBER 2013

5 energi i forandring OffshOre vind PÅ VEJ FREM offshore vind er i disse år den hurtigst voksende energiteknologi i Europa. dong Energy har bygget mere end 1/3 af den samlede offshore vind kapacitet på markedet i dag. det gør os til verdens største energiselskab inden for offshore vind. frem til 2020 er det vores mål at fastholde markedslederskabet ved at tredoble vores installerede kapacitet fra godt 2 gw til 6,5 gw. Udbygningen kommer til at ske i danmark, Storbritannien og Tyskland, hvor offshore vind er en central del af energipolitikken. i dag får 3,6 millioner europæere ren elektricitet fra havmølleparker, som dong Energy har bygget. i 2013 åbnede vi to nye havmølleparker. det er London array i Storbritannien, der er verdens største havmøllepark og anholt Havmøllepark, som er danmarks største havmøllepark. de to parker leverer Co 2 -fri strøm svarende til husstandes årlige elforbrug. i 2020 vil de parker vi har bygget kunne levere ren elektricitet til næsten 14 mio. europæere. offshore vind sparer omkostningen til Co 2 og indkøb af brændsler, og har den højeste ydeevne blandt de vedvarende energiteknologier. Prisen for at bygge parkerne skal yderligere ned, og frem mod 2020 vil vi arbejde på at reducere omkostningerne med 35 procent. Sammen med en meningsfuld pris på Co 2 vil det bringe prisen for offshore vind på niveau med kul-, gas- og atomkraft. offshore vind leverer Co 2 -fri elektricitet og reducerer afhængighed af importeret energi. Teknologien er derfor en konkret del af løsningen på fremtidens energiudfordringer. for danmark er offshore vind en markant global styrkeposition. i dag er der godt danske arbejdspladser inden for offshore vind. Med væksten i markedet forventes det tal at vokse med yderligere frem mod DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger omkring medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 67 mia. kr. (EUR 9,0 mia.) i For yderligere information, se ENERGI NR. 14 NOVEMBER

6 POLITIK & REGULERING Afgift på træ skal finansiere grøn omstilling Den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift rammer både kraftværker og brændeovne men skal private hjem undtages og overlade regningen til den kollektive forsyning? Læs med HVER gang! Tegn abonnement på Milliarder i spil Forsyningssikkerhedsafgiften blev undfanget i VK-regeringens oplæg til et nyt energiforlig og voksede sig større i S-R-SF-regeringens udspil Vores energi. Den er en hjørnesten i finansieringen af energiaftalen fra 2012, som er støttet af et bredt flertal i Folketinget. Afgiften skal indbringe statskassen ca. 2,6 mia. kr. AF JAKOB ULLEGÅRD Forsyningssikkerhedsafgift et langt og kompliceret ord, som giver hed debat i brede kredse. I folkemunde er den døbt brændeafgiften, og den skal nu - efter en høring - vedtages ved lov. Derfor flyver det med forslag gennem luften. Lovudspillet fra regeringen rammer alle former for biomasse altså både træ til brændeovne i private hjem og træpiller, halm og andet brændsel til kæmpestore kraftværker. Andre stemmer mener, at afgiften på individuelle løsninger er for besværlig og derfor helt skal droppes. En af modstanderne af, at private bliver omfattet af den nye afgift, er Biobrændselsforeningen. De står sammen med bl.a. brændeovnsproducenter og Skovforeningen bag Facebook-siden Stop brændeafgiften, der har fået meget opmærksomhed. - Jeg har sympati for, at den grønne omstilling skal finansieres, men det er umuligt, at styre denne afgift på det private marked: Dels fordi det er svært at afgrænse, hvad der skal beskattes. Dels fordi det vil øge grænsehandlen og det sorte marked for brænde, siger formand Ronnie Kristensen, Biobrændselsforeningen. - Beskatningen egner sig ikke til at følge produktet, og derfor anbefaler vi, at privatmarkedet undtages, så det kun er industri og den kollektive opvarmning, der bliver omfattet. Her er de bureaukratiske udfordringer langt, langt mindre, mener Ronnie Kristensen, som ikke tror, at afgiften på privat biomassekøb i praksis vil give noget provenu til staten givet de mange udfordringer. Vi baner vejen... LE34 baner vejen for samfundets udvikling indenfor ejendomsdannelse, infrastruktur og kommunikation. Som landets største landinspektørfirma går vi forrest i udviklingen af løsninger til energisektorens behov. Få professionel hjælp til opmålings- og beregningsopgaver, der skal knytte virkeligheden og digitale modeller tættere sammen. Offshore Energi Forsyning Udover traditionelle landinspektørarbejder udfører vi: Juridisk rådgivning om ledninger, arealer og rettigheder. Site acquisition til vindmølleparker, mobilmaster og andre tekniske anlæg. 3D Scanning og BIM modellering. GIS34 Dataanalyser, mobile systemer til dokumentation af driftog vedligeholdelsesopgaver til forsyningssektoren. Anders Møller Partner, Landinspektør Smuthuller og skævvridning Den går ikke, mener bl.a. Thomas Færgeman, direktør for den grønne tænketank CONCITO. Analysen er her, at det er et politisk valg, at statens indtægtstab ved at udfase de fossile brændsler (der er belagt med afgifter) skal dækkes indenfor energiområdet. Her er den nye forsyningssikkerhedsafgift en gangbar løsning, da den rammer både fossile og biobrændsler. Det vil altså stadig være meget dyrere i afgifter at opvarme med fossile brændsler. - Selve måden at finde finansiering på er et politisk valg. Når det valg er truffet med energiforliget, så skal det private forbrug med - ellers vil det åbne op for mange smuthuller, og det vil samlet set udhule vores kollektive opvarmning. Og hvor er logikken i, at netop private brugere af biomasse undtages, når den kollektive varmeforsynings brug af biomasse beskattes? Det vil ikke give mening, siger Thomas Færgeman. - Bliver det billigere at fyre brænde i sin brændeovn frem for at modtage energieffektiv fjernvarme, så er det bestemt ikke en fordel for klimaet. Det er klart, at der så vidt muligt skal tages højde for administrativt bøvl, men det vil være skadeligt at underløbe den kollektive varmeforsyning med en skævvridende undtagelse, mener CONCITO s direktør. Forligsparti: Alle skal med Politisk toner energiordfører Per Clausen fra Enhedslisten rent flag i forhold til afgiften. Det vil være forkert at foretage en opsplitning, så det private segment undtages. - Det vil være både urimeligt og uholdbart, om man undtog de private og individuelle løsninger for forsyningssikkerhedsafgiften og kun beskattede de kollektive løsninger. Det vil udhule den kollektive fjernvarme, hvilket er helt skævt, da det netop er de løsninger, som vi politisk gerne vil satse på. Så den opsplitning er jeg klart imod, siger Per Clausen. Venstres ordfører Thomas Danielsen ser frem til at se et udspil fra regeringen, efter at lovforslaget har været i høring. - Vi kommer i Venstre ikke til at stemme for forsyningssikkerhedsafgiften, som regeringen har fremlagt den. Vi har bedt regeringen lave nogle nye modeller og beregninger. Derudover vil vi ikke acceptere det helt åbenlyse bureaukrati og de tåbeligheder, der ligges op til f.eks. i forhold til flis til haven eller halm til strøelse. Men det er klart, at den endelige model ikke skal skævvride energisystemet, siger Thomas Danielsen. og 6 ENERGI NR. 14 NOVEMBER 2013

7 POLITIK & REGULERING Havmølleparker skal ned i pris Alle led i kæden - fra Energistyrelsen slår de første streger på et stykke papir til vindmøllerne snurrer - skal blive mere effektive. AF JESPER TORNBJERG Hårdt politisk fokus på elregninger lægger pres på vindmøllebranchen for at levere billigere havmølleparker til bl.a. Tyskland, Storbritannien, Holland, Frankrig og Danmark. Branchen erklærer sig da også klar til at løfte opgaven. DONG Energy har et mål om at gøre parkerne 40 procent billigere frem til 2020, og også svenske Vattenfall og den tyske koncern E.ON går målrettet efter at få prisen ned. Adm. dir. Tore Harritshøj fra E.ON Danmark vurderer, at det må være muligt at få udviklet billigere møller, ligesom der kan findes besparelsespotentiale i de øvrige dele af de samlede projekter herunder på fundamenter, kabler og services. - Vi har ikke sat tal på, hvor langt vi kan komme ned, men ja det er nødvendigt at sænke det samlede omkostningsniveau yderligere. Andre lande satser også massivt på havvindmøller, og afregningspriserne skal både i Danmark og andre lande være konkurrencedygtige, så vi sikrer en fortsat folkelig og politisk opbakning til de ambitiøse udbygningsmål, siger Tore Harritshøj. Industrialiserede løsninger Med MW opstillet på havet på verdensplan og en ordrebeholdning på MW er Siemens Wind Power i Brande verdens førende på området. Også her tror man på markant lavere priser: - Vi kan konstatere, at vindmøllernes andel af den samlede pris er faldet gennem årene. Da vi byggede Vindeby i starten af 1990 erne udgjorde møllerne to tredjedel af anlægsudgiften. For moderne havmølleparker drejer det sig om under halvdelen, så møllernes udvikling af løbet foran resten. Infrastruktur og services halter efter, og det er vi nødt til at gøre noget ved, siger Henrik Stiesdal. Derfor opbygger Siemens Wind Power alliancer med nogle af de andre tunge drenge. Store poster på anlægsbudgettet går nemlig til fundamenter, hjælpefartøjer og andre services, transformerstationer og søkabler. - På disse områder skal vi have mere BILLIGERE END ANHOLT HAVMØLLEPARK. DONG Energy har et mål om 40 procent billigere havvindmølleparker. Store dele af branchen bakker op. FOTO: HENNING BAGGER/SCANPIX industrialiserede løsninger, siger Henrik Stiesdal og nævner, at fundamenter typisk bliver designet til de konkrete placeringer ude på havet. Ved at standardisere fundamenterne og producere dem i stor skala - som det for eksempel sker for vindmølletårne - kan de komme væsentligt ned i pris. Siemens Wind Power har netop præsenteret nye modeller på 4 MW og 6 MW. Møllerne bliver større og relativt lettere, og enheder, der vejer flere hundrede tons, bliver serieproduceret i tusindvis. Hvis disse erfaringer kan blive spredt ud, kan Dansk-japansk alliance Vestas Wind Systems og Mitsubishi Heavy Industries har lavet et joint venture med fokus på offshorehavmølleparker. Målet er blandt andet at færdigudvikle en ny kæmpemølle på 8 MW. Vestas har i øvrigt for nylig fået en ordre på 43 møller á 3 MW til en park i havet ud for Holland. Læs mere på havmølleparkerne altså blive markant billigere: - Vi regner med, at prisen på havmøllestrøm i 2020 kommer under 10 eurocent pr. kilowatttime, siger Henrik Stiesdal. Samfundsmæssig energipris Ti cent svarer til ca. 75 øre/kwh og er altså en markant reduktion i forhold til den afregningspris på ca. 105 øre, der gælder for Anholt Havmøllepark. Henrik Stiesdal er med på, at 75 øre/kwh er mere end de aktuelle markedspriser, og at der er behov for backupkapacitet og transmissionsforbindelser, men han påpeger, at vindmøller ikke har problemer med CO2 og som for atomkraft med affald. Derudover skaber vindkraft arbejdspladser og giver strategisk værdi, fordi samfundet bliver mindre afhængigt af import af brændsler. - Hvis man kigger på den samfundsmæssige energipris, vil havmølleparker blive konkurrencedygtige på omtrent dette prisniveau, siger Henrik Stiesdal. Succes via udvikling I Esbjerg regner Morten Basse Jensen, der er direktør for vedvarende energi i videnscentret Offshore.dk, også med prisfald. Han mener, at det er nødvendigt at blive mere effektiv i hele kæden, lige fra Energistyrelsen slår de første streger på et stykke papir til vindmøllerne snurrer og skal serviceres ude på havet. Den relative kostpris på møllerne er faldet, og det vil den blive ved med. Nu er fokus bl.a. på installation, transformerstationer og fundamenter. - Vi er nødt til at få gang i flere udviklingsprojekter, så prisen også på disse store komponenter kan komme ned, siger Morten Basse Jensen og peger på standardisering og volumen som nøgler til succes. Morten Basse Jensen foreslår, at branchen sætter sig sammen og blive enige om en håndfuld emner af særlig vigtighed. Der skal være tale om samarbejde, for den økonomiske optimering handler om at se udfordringerne fra rigtig mange elementer i en sammenhæng. Mere effektiv installering af møller hænger uløseligt sammen med, hvordan fundamenter, tårne og vinger er designet. - I øjeblikket installerer vi vinger på forskellige måder. Hvorfor er det ikke ens? spørger Morten Basse Jensen. - Omkostningsreduktioner kan være trælse for nogle. Der er masser af modsætninger i branchen, men alles frygt er, at subsidierne forsvinder og markedet er væk. Hvis vi ikke får prisen ned, står argumentet fra modstanderne om, at havmølleparker er for dyre, klart, fastslår han. og Havmøllepark til 16,4 mia. kr. DONG Energy har besluttet at opføre havmølleparkerne Gode Wind 1 (330 MW) og 2 (252 MW) ca. 45 km ude i den tyske del af Nordsøen. Den samlede investering DONG Energy s den hidtil største i havvind - vil være omkring 16,4 mia. kr. Parkerne vil bestå af 97 vindmøller á 6 MW fra Siemens Wind Power. Fundamenterne skal komme fra Bladt Industries i Aalborg. - Investeringen vil konsolidere vores position som førende indenfor offshorevindenergi. Med opførelsen af parkerne i et område med gode vind- og bundforhold, relativt tæt ved kysten og i en klynge, hvor vi kan høste synergier fra andre havmølleparker, er Gode Wind-projekterne en god business case, siger koncerndirektør Samuel Leupold fra DONG Energy. DONG Energy vil modtage en fast pris pr. kwh produceret el de første ti år af parkernes drift. Herefter gælder markedsprisen. Med Gode Wind 1 og 2 når DONG Energy op på at have opført MW havvind. Målet er MW i Læs mere på VidenCenter Energi. Projektering og vedligeholdelse ENERGIENS TOPMØDE TaP 1 I københavn Rådgivning inden for regnskab, skat, moms og afgifter, køb og salg af virksomhed, IT, forretningsudvikling m.m. Med mange års erfaring indenfor højspændingsanlæg leverer vi projektering, opbygning, service og vedligeholdelse af anlæg fra kv. Kontakt Hans H. Pontoppidan Johnny Krogh Mogens Henriksen Alt fra totalvedligehold af stationer og ledningsnet til specialopgaver og rådgivning. Bliv inspireret af internationale topnavne, få indsigt i nye erkendelser, analyser og muligheder. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Vestjyske Net Service A/S Ydunsvej Herning Tlf.: ENERGI NR. 14 NOVEMBER

8 NOTER Energieffektiviteten stiger Vi er blevet mere energieffektive i Danmark, andelen af vedvarende energi er steget til 43,1 procent af elforsyningen, og den faktiske udledning af drivhusgasser er faldet med 25,4 procent siden Det viser Energistatistikken for 2012 fra Energistyrelsen. Det faktiske energiforbrug faldt i 2012 med 4,2 procent i forhold til Når man tager højde for udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) blev energieffektiviteten forbedret med 2,6 procent. Vi bruger i dag nogenlunde den samme mængde energi som i 1990, men da der har været en ganske pæn økonomisk vækst siden dengang, bruger vi nu 30,7 procent mindre energi for hver BNP-enhed. Udviklingen har været i gang gennem flere årtier, og også i 2012 viser statistikken, at vi er på rette vej. Det er godt for klimaet og økonomien, og det er en udvikling, vi alle kan være meget stolte af. Men vi er langt fra færdige. Med energiaftalen og vækstpakken øger vi indsatsen for at forbedre energieffektiviteten, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Læs med HVER gang! Tegn abonnement på BEHOV FOR BEDRE SAMSPIL. I dag udstyrer husejere ofte deres bolig med varmepumper, ventilationsanlæg og gulvvarme. Tanken er at gøre huset mere energieffektivt, men i praksis modarbejder systemerne sommetider hinanden. Derfor er der behov for ny viden på området, og et nyt Danfoss testcenter det første af sin slags i verden skal undersøge boligers samlede klimasystemer, så de fungerer optimalt. FOTO: DANFOSS Læs mere på SE-chef kåret som Årets Leder Adm. direktør for energi- og teleselskabet SE i Esbjerg, Niels Duedahl, er kåret som Årets Leder Prisen bliver overrakt af formanden for Lederne, Svend Askær, under Ledelsens Dag i København. Niels Duedahl er den 12. modtager af Danmarks fornemste lederpris og tager plads i et ærefuldt selskab af ledere, der blandt andre tæller Nils Smedegaard-Andersen fra A.P. Møller-Mærsk, Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole og Carsten Bjerg fra Grundfos. - Jeg får energi af at lede en virksomhed, der først og fremmest har et stort ambitionsniveau, og hvor det at skabe kommercielle resultater går hånd i hånd med at fremtidssikre vores samfund. Prisen betyder rigtig meget for mig, for den er et vidnesbyrd om, at vi hos SE er på rette vej, når vi taler om at fjerne kompleksitet og hylde enkeltheden for når alt kommer til alt, så er det enkelthed, som alle kunder efterspørger, siger Niels Duedahl. Læs mere på Kommuner kan spare milliarder Der ligger et stort potentiale i at spare energi i den kommunale bygningsmasse. Nye tal viser, at energiselskabernes energispareindsats sikrede besparelser for kommunerne sidste år svarende til en værdi på 1,6 mia. kr. i form af lavere energiudgifter. De kommende år fordobles energisparemålet, og energiselskaberne forventer, at kunne finde yderligere besparelser i kommunerne for op mod 6 mia. kr. frem til Læs mere på Energi for evigt Nysgerrig efter at vide mere om energi? Jan Svendsen fra Brande har udgivet Energi for evigt. En negativ oliekrise i 1973 gav en positiv kraft på DialogForum.dk. Bogen er rigt illustreret og fortæller over 275 sider om udviklingen af den vedvarende energi. Læs mere på Vi arbejder med hybridløsninger, intelligent forbrug og energilagring Udviklingen af avanceret energilagring og samspillet mellem el og gas er nøglen til det fremtidige VE-baserede energisystem. I DGC er vi specialister på: kortlægning, beregning, afprøvning og demonstration af hybridsystemer, kraftvarmeløsninger og energilagre, der kombinerer el og gas. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B DK Hørsholm Tlf KARRUSSEL LAVER EL TIL LAMPER. Empower Playgrounds Inc er en frivillig organisation, der har installeret ca. 40 legepladser i landsbyer i Ghana. Det specielle er, at legeredskaberne laver strøm, der giver lys i LED-lamper. Så kan børnene lave lektier, når mørket falder på. EnergiNord har et Lys-I-Afrika-projekt, der via elregninger genererer penge til LED-lamper til Uganda. Læs mere på og www. energinord.dk Læs mere på og 8 ENERGI NR. 14 NOVEMBER 2013

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

nyhedsbladet dansk energi

nyhedsbladet dansk energi mediainformation 2013 nyhedsbladet dansk energi Sammen giver vi energisektoren et løft Foto: DONG Energy smart grid ¼ belysning ¼ vindmøller kabellægning ¼ energibesparelser global energi ¼ solceller ¼

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske analyser fra DREAM fase 1 December 2012 Februar 2013 Oktober November 2013 Marie Aarup Energiantropolog, Teknologisk

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere