Værdigrundlag. for. drh.dk - et musikalsk liv!

Transkript

1 Værdigrundlag for drh.dk - et musikalsk liv!

2 Forord I Lov om frie kostskoler (LBK nr 822 af 10/07/2006) pålægges det hver enkelt højskole at tilrettelægge sin virksomhed ud fra skolens eget selvvalgte værdigrundlag. Værdigrundlaget er altså det fundament, som skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på. At der er tale om et selvvalgt værdigrundlag betyder, at lovgivningen har ønsket at bevare de frie skolers ret til at definere deres eget ståsted. Af samme grund er det naturligvis vigtigt at enhver højskole - i et alment sprog er i stand til at forklare offentligheden, hvad det præcis er, den enkelte skole står for. Men der er ikke tale om, at skolerne skal til at opfinde deres værdier fra bunden. De findes allerede. De findes i lovens formålsparagraf der bl.a. siger: Folkehøjskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning,folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Undervisningen er af almendannende karakter. Og videre: Kurser på folke højskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Værdierne findes endvidere i de brochurer og i det skriftlige materiale, som skolen selv producerer. Til elever, til personale, i ansættelseskontrakter m.m. Og endelig findes der en lang række usagte eller tyste værdier i dagligdagen. Ting vi gør eller ikke-gør, ting vi snakker om eller ikke-snakker om en lang række forhold, som ikke er beskrevet, men som alligevel er tydelige retningslinier i skolens daglige virksomhed. Det er i dette tyste lag formuleringen af Den Rytmiske Højskole s værdigrundlag har taget sit udgangspunkt. På baggrund af en lang række selvoplevede historier - fortalt til hinanden af alle de personer, der til dagligt er engageret i Den Rytmiske Højskole - har vi i fællesskab afdækket højskolens værdigrundlag, som beskrives i det følgende. I de uddybende bemærkninger til sidst er nogle af historierne brugt til at illustrere, hvordan vore værdier bliver til praktisk handling i hverdagen. Vore tre kerneværdier Den Rytmiske Højskole bygger hele sin virksomhed på 3 kerneværdier. Det Fælles som for os handler om at tydeliggøre, at vi igennem hele vores liv er dybt afhængige af og forbundet med andre mennesker. Det Personlige som tager udgangspunkt i, at vi må lære at tage ansvaret for vores eget liv - alene og sammen med andre. Det Faglige Vi tror på, at det er vigtigt for mennesker at udvikle sig fagligt. Dermed bliver verden mere perspektiveret og muligheden for et godt liv bliver større. Disse 3 kerneværdier er som en treklang i musikkens verden. De er hinandens forudsætninger, og ingen af dem kan stå alene. Denne treklang er grafisk udtrykt i skolens logo.

3 Det fælles Gennem hele vores liv er vi dybt afhængige af og forbundet med andre mennesker. Sammen kan vi udrette meget mere end summen af vores individuelle anstrengelser. Højskolens mangfoldige fællesskab udspringer af alle os, der er højskolen: elever, medarbejdere, ledelse. Det er i dette fællesskab at eleverne får deres dagligdag. Vi er altså henvist til hinanden for en kortere eller længere periode af vores liv, og har ikke andet valg end at få et dagligt fællesskab med ligeværd til at fungere. Dette vilkår er samtidig et af tilværelsens grundvilkår! Hvad enten det er maden, tjanserne, undervisningen eller det sociale liv, så må vi alle tage et ansvar for det fælles. For eksempel hvis der skal gives omsorg og opbakning til hinanden. Eller hvis det praktiske plan ikke fungerer. Eller når der skal holdes fast i de daglige spilleregler. Det er en forudsætning at alle bidrager. Samtidig lever vi alle i en globaliceret verden, så vores højskole fælleskab er med til at give os en oplevelse af vores rolle i fællesskabet på nationalt og internationalt plan. Altså vigtig demokratisk dannelse. Det Personlige Selvom vi livet igennem fungerer i forskellige fællesskaber, hvor nogle er midlertidige medens andre er længerevarende, må vi selv tage ansvaret for vores eget liv. Inderst inde er vi jo selv bedst til at vide, hvad vi har lyst til og hvilke mål vi vil søge at få opfyldt. Og denne lytten til det inderste bliver tydeligere, når vi drager nytte af andres erfaringer og er i stand til at lytte aktivt, når vi møder dem. Vi ønsker, at vore elever dels skal udvikle deres evner til at kunne mærke efter i sig selv og dels deres evne til at kunne sætte sig ind i andre menneskers vilkår og handlemåder. Det faglige Musikundervisningen indenfor den rytmiske, improvisatoriske musik har en særlig fremtrædende plads i skolens faglige profil. Men det faglige gribes an på mange måder. På Den Rytmiske Højskole handler det om at inddrage det fælles og det personlige i beskæftigelsen med det faglige. På den måde bliver beskæftigelsen med det faglige til et fremragende middel til at lære sig selv bedre at kende, mærke relationerne i det fælles og dermed skabe mulighed for at blive klogere på livet som helhed. Dette kan dog kun lykkes, hvis den enkelte selv er engageret og koncentreret. Hvis det faglige ikke relaterer sig til det personlige og det fælles, bliver det ligegyldigt og uden betydning for den enkeltes liv. Det man lærer om sig selv og andre gennem den faglige fordybelse, skal overføres til hele ens liv. Klangbunden Klangbunden kan beskrives som nogle aspekter ved livet, som vi sætter stor pris på. Højskolen er del af det fællesskab, vi kalder de frie skoler. De frie skoler er den skoleform, der indenfor det samlede skole- og uddannelsessystem i Danmark, har de bedste muligheder for at eksperimentere og gå nye veje. Og det skaber et frirum, som vi alle på skolen har en forpligtigelse til at udforske og udfylde. Højskolen må derfor hele tiden være i bevægelse. Den skal være et væksthus for nye tanker og idéer. Vi vil gerne tage pejling af den tid vi lever i. På den måde kan de værdier, som kommer til udtryk på Den Rytmiske Højskole forbindes med det, der foregår i det omgivende samfund og sådan tror vi, at vi bedst kan gøre os gældende som aktive medborgere i samfundet. For at fællesskaber kan fremme menneskelig vækst er det vigtigt, at vores tanker, ord og handlinger etableres i overensstemmelse med vore følelser og fornemmelser. Værdien af det daglige samvær bliver først betydningsfuld, når vi inddrager vore følelser og fornemmelser. Det kræver, at vi får plads til både at feste og være triste. Og at vi både kan være højtidelige og uhøjtidelige.

4 I det følgende uddybes værdigrundlaget. En ting er at beskrive højskolens selvvalgte værdigrundlag, en anden ting er, at efterleve det i praksis. Derfor præsenteres her nogle eksempler på, hvordan skolen gennem hele sit virke i undervisning, fritid og samvær forsøger at leve op til sit eget værdigrundlag og lovens sigte om demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Disse eksempler tjener ligeledes til hjælp for udarbejdelsen af den enkelte medarbejders eget arbejdsgrundlag. Et højskoleophold er en slags opdagelsesrejse. Vi ved, hvornår den starter og hvornår den slutter. Vi ved også, at det er højskolen, der har udstukket rammerne. Vi ved nogenlunde hvilke aktiviteter, vi bliver udsat for. Vi ved endvidere, at rejsen handler om at blive bedre til det, vi brænder for. Vi ved også, at nogle har rejst før, og at de derfor har nogle erfaringer at videregive. Og vi ved, at denne rejse kun bliver god, hvis vi i vores bagage har - eller undervejs udvikler mod og nysgerrighed, fordi vi hermed bliver i stand til at bryde vante mønstre og reagere spontant og kreativt når det uforudsigelige sker. Men så ved vi heller ikke mere. Vi ved faktisk ikke, hvad rejsen kommer til at indeholde af skelsættende begivenheder og afgørende erfaringer for den enkelte. Vi ved dog med sikkerhed, at man ikke kommer upåvirket gennem et højskoleophold. Det almene fokus Hovedsigtet med et ophold på Den Rytmiske Højskole ligger som nævnt i forordet i begrebet livsoplysning, folkelig oplysning og med betoningen af det almene. Den demokratiske dannelse. Dette skal forstås således, at højskolens samlede virke er at fastholde og udbygge oplysningen om de folkelige fællesskaber, tolkningen af tilværelsen og meningen med livet. Eller sagt på en anden måde: at fremme elevernes erkendelse, styrke deres lyst og evne til at deltage i familie-, samfunds- og kulturlivet, samt virke for mellemfolkelig forståelse. Begreberne lyst og evne siger sig selv. Man kan sige, at det er lysten, som driver værket. Hvis det ikke sker kan man kun prøve med motivation gennem forståelse, men det er sværere. Erkendelse er en virksomhed, hvormed forståelsen af verden udvides til at opfatte forståelsen af stadig flere emner, og at se stadig videre sammenhænge mellem tingene og erhvervelse af stadig flere handlemåder - både i forhold til sig selv, men også i forhold til sine omgivelser. Noget, der har gjort et stort indtryk på mig var en afslutningsfest, hvor en en pige holdt en tale om, hvorfor hun var startet på Den Rytmiske Højskole. Hun ville simpelthen give den hele armen med musikken. Og det måtte hun nu ved opholdets afslutning erkende, at hun ikke havde fået gjort. Men hun havde fået noget andet ud af det, sagde hun, og tilføjede: Jeg lærte jo Jer at kende, og det har givet mig utroligt meget. Noget jeg på ingen måde ville have været foruden. Det var meget rørende! Annemarie Sørensen Det musikalske fokus På Den Rytmiske Højskole har vi valgt en særlig måde at undervise på og en særlige faglig vinkel. Det er formuleret således i vores vedtægter: Den Rytmiske Højskole er en alm. folkehøjskole, hvor musikundervisning, og især rytmisk improvisatorisk musik, skal have en særlig fremtrædende placering. Skolen bygger på et kulturelt samspil mellem egn og skole. Ud fra denne formulering har vi nu i en årrække drevet højskole, hvor musikundervisningen er sat i fokus, men hvor det ligeså meget er spørgsmålet om musikkens hvorfor?, der optager os som spørgsmålet om musikkens hvordan?. Vi mener altså, at der er en dybere mening med at

5 beskæftige sig med musik end blot det at spille. Derfor er musikbeskæftigelsen ikke kun et mål i sig selv, men et fremragende middel til at lære sig selv bedre at kende, og dermed skabe mulighed for, at blive klogere på livet som helhed. Jeg husker lige så tydeligt en soloundervisningstime, jeg havde med én af eleverne. Eleven havde virkeligt forberedt sig til timen, som gik fint. Jeg foreslog, at han skulle fortsætte samme sted næste gang og spørger, om han synes, det er sjovt, dét de er igang med. Eleven svarer ja og stiller samtidig modspørgsmålet: Hvad synes du, synes du også det er sjovt?. Jeg blev meget overrasket. Men blev også meget glad, fordi det viser en hel del om ligeværd. Man kan godt være en kapacitet overfor en anden - kunne noget den anden ikke kan - uden at miste det ligeværdige i relationen. Det var en rar og dejlig oplevelse. Jannik Jensen, lærer. Eksempler på det almene i forhold til det faglige Det almene sigte opfyldes, når undervisningen i sammenspil også kommer til at dreje sig om, hvordan man i almindelighed støtter hinanden, bevarer energien og motivationen til at gennemføre fælles vedtagne projekter, når man diskuterer, hvad der kræves, såvel menneskeligt som musikalsk, for at få et givent projekt til at lykkes. Eller når der i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af f.eks. en tourné bliver talt om job og økonomi, og om - som erhverv og livsindhold - at skulle leve af at være musiker. Det almene er, når soloundervisningen også kommer til at dreje sig om, hvordan man i almindelighed forsøger at opfylde egne ambitioner og taler om, hvad man vælger fra og til i sit liv i forsøget på at opfylde satte mål. Og hvordan man forholder sig til bristede illusioner, hvis målet alligevel ikke nås! Det almene er, når den samlede undervisning i musik kommer til at handle om forskellige tænkemåder, arbejdsmetoder og perspektiver og om forståelsen af såvel musikken som sig selv i en kulturel og historisk ramme. Det almene er, når man i praksis får mulighed for at afprøve idéer, ambitioner og visioner, når man gennem processerne og oplevelserne opnår erkendelsen af vigtigheden af fælles værdier. Jeg glemmer aldrig den dag, hvor mit musikhold leverede en fantastisk forestilling på Rådhuspladsen sammen med et dansehold fra en anden højskole. Eleverne havde selv lavet musikken og koreografi en. Og de var stramme og præcise, og vi lærere behøvede ikke være indpiskere. Eleverne gjorde bare dét, der skulle gøres. Fordi det var nødvendigt, og ikke fordi de havde fået at vide, at de skulle.. Alle var bedre tilsammen end summen af den enkeltes indsats. Vi havde alle sammen - elever og lærere fornemmelsen af at være en del af noget, der er større end én selv. Jeg husker tydeligt den klump i halsen jeg stod med - dér midt på Rådhuspladsen Mads Nørregård, lærer.

6 Efterskrift Udgangspunktet for herværende værdigrundlag er, som det også blev nævnt i indledningen, at værdigrundlaget allerede eksisterer i lovgivningen, i vores skrevne informationsmateriale og i vores praktiske hverdag. Værdigrundlaget lever sit liv i dette spændingsfelt og manifesterer sig på den måde som en substans, der kan fornemmes dynamisk. Men så snart dette værdigrundlag bliver nedskrevet - i dette tilfælde på baggrund af en lang række oplevede hverdagshistorier - skifter det status fra at være et dynamisk omdrejningspunkt til at blive en statisk vision. Også selvom vi formulerer, at vi værdsætter det dynamiske og uforudsigelige. Dette problem gør beskrivelsen til en svær opgave. Fordi historierne bygger på ordenes flertydighed. De enkelte ord og formuleringer kan først forstås når helheden er forstået. De enkelte udsagn får først deres betydning i lyset af helheden. Og i skrift har vi kun ordet. Det skrevne ord er et fremragende lineært sprog til brug ved bevisførelser i naturvidenskaben. Men det skrevne sprog bliver utilstrækkeligt, når vi bevæger os væk fra det naturvidenskabelige landskab og hen imod det poetiske landskab, hvor ordenes styrke ligger i det flertydige. Det er bl.a. derfor så mange højskolefolk mener, at højskoler ikke kan beskrives, men skal opleves. Dette gælder f.eks. også, når man prøver at beskrive et stykke musik. Man kan fortælle om taktarten, tempoet, tonearten, instrumenteringen m.m., men aldrig med sikkerhed fortælle om den oplevelse musikken tilfører lytteren. Eller hvis man forsøger at beskrive et måltid mad. Man kan sagtens fortælle om, hvad maden består af, men ikke om hvordan den smager. Og sådan forholder det sig også med Den Rytmiske Højskole s værdigrundlag. Om ordenes begrænsning Vi har samlet beskrevet, hvad det består af, men vi kan ikke med det skrevne ord videregive, hvordan det opfattes, efterleves og forandres - hverken hos den enkelte ansatte eller hos den enkelte kursist. Det skal hele tiden opleves og drøftes. Et højskoleophold tager kun et halvt år, men varer hele livet. Foranstående værdigrundlag er udarbejdet af bestyrelsen og den samlede personalegruppe. Den Rytmiske Højskole Jyderupvej 18, 4560 Vig Tlf: fax: Mail: den@rytmiske.dk drh.dk et musikalsk liv

7 Bilag: Vision, mission og strategi. Vision Bevæg dig kun med livets hastighed. Det overordnede sigte, som vi ønsker for alle mennesker. Der kan tolkes meget ind i denne sætning, men først og fremmest gælder det om: at have sig selv med i det man foretager sig. Altså ikke blot gøre det alle andre gør, fordi sådan gør man. For at have sig selv med må man have en ide om, hvem man selv er og det kræver, at man lytter til sig selv, er i dialog med sine omgivelser, tager ansvar og lægger engagement i det man gør. Livets hastighed er jo ikke en konstant og siger derfor heller ikke noget om hastighed, men om evnen til at stoppe op en gang imellem, træde et skridt tilbage og se på sig selv og sit liv i et helhedperspektiv. Vores vision lægger op til at reflektere over livet. Mission Udvikling af det fælles, det personlige og det faglige. Det vi gerne vil udvikle hos eleverne, men det gælder naturligvis også for os selv. Missionen er velbeskrevet i vores værdigrundlag. Hvis man skal udvikles indenfor det fælles, kræver det, at man har en god fornemmelse af, hvem man selv er på det personlige plan. Mennesker der ikke er personligt afgrænsede, har svært ved at fungere i fælleskaber. Sociale samspil, og de reaktioner vi hele tiden får fra andre, er til gengæld altafgørende for at lære, hvem vi selv er. Vi er kun noget i kraft af vores samspil med andre. Den Faglige udvikling er en væsentlig del af vores dannelse som mennesker. Hele livet skal vi udvikle os fagligt. Det er vigtigt for personlighedsdannelsen at opleve, at man bliver bedre til noget og behersker flere og mere af de kundskaber, der kræves af os og de ting vi brænder for at kunne. Udvikling af det fælles, det personlige og det faglige hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætning. Strategi Vores handlinger bygger på: Ansvar, lytte, dialog og engagement. Måden vi vil handle på, så vi kan opnå vores vision og mission. Vi må gøre os umage for hele tiden at handle ud fra de fire ord. At lytte betyder både at lytte til andre og at lytte til sig selv. At lytte betyder også at være åben og modtagelig. Uden at lytte og være åbne, kan vi ikke udvikle os, og dermed heller ikke andre, indenfor det fælles, det personlige og det faglige. Uden denne udvikling kan vi ikke leve med livets hastighed. Vi skal tage ansvar for os selv og være ansvarlige over for andre. At tage ansvar for sig selv og være ansvarlig overfor andre betyder også, at leve med livets hastighed. Vi lever også med livets hastighed, hvis vi er i dialog med os selv (reflekterer). At være i dialog med andre vil betyde at vi lytter og udvikler os på det fælles, det personlige og det faglige. Alt dette kan ikke lade sig gøre uden engagement, men det er også det, der er med til at give energien til engagement. Engagementet kommer af forståelse for helheden, de større sammenhænge, det der er større end os selv. Hele tankesættet i vores vision - mission og strategi fletter sig naturligt ind i hinanden. Det hænger sammen og er hinandens forudsætning, uanset om vi snakker strategi mission eller vision. Derfor bør det give god mening for os og være en god ledestjerne for den skole vi gerne vil lave, måden vi vil lave den på og metoderne vi vil bruge. Omdrejningspunktet for vores strategi er mod og humor. Mod fordi vi skal turde handle, selv om vi ikke er sikre på resultatet. Vi skal have mod til at gå nye veje, når det er nødvendigt. Vi skal have mod til at udvikle os og mod til at være os selv. Mod til at respektere hinanden. Ja vi skal i det hele taget være meget modige for at lave højskole i vore dage. Mod giver også fælles risikovillighed og dermed vi- følelse. Humor skal vi have med for at huske at det hele skal være sjovt. Vi skal vise overskud og generere energi. Med disse ord og handlinger kan vi lave højskole i verdensklasse!

8