Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn"

Transkript

1 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Et essay om den ukendte tyske forfatter Wilhelm Raabes aktualitet i dag - af Børge Kristiansen D I en tyske forfatter Wilhelm Raabe ( ) er i dag så godt som glemt af det brede læsepublikum i sit hjemland. Dette gælder også i vid udstrækning for den tyske germanistik, hvor han kun læses indgående af nogle ganske få Raabe-specialister. Raabe-selskabet i Braunschweig bliver år for år mindre og mindre. I 2007 blev der ved det årligt tilbagevendende symposion i Braunschweig kun holdt to videnskabelige foredrag om Raabes forfatterskab. Det sidste af disse foredrag blev holdt af den danske Schopenhauer-oversætter, germanist og forskningslektor, dr.phil. Søren R. Fauth (Århus Universitet). Selvom Raabe aldrig har været oversat til dansk og derfor er et helt ukendt navn i Danmark, begynder han nu i 2007 så småt at indtage den plads, der tilkommer ham ved de danske universiteter, hvor germanistikken og tyskfaget stadig spiller en rolle og det er først og fremmest Søren R. Fauth, vi kan takke for, at Raabe er kommet på pensumlisterne hos mange tyskstuderende. Dermed er muligheden skabt for, at de gymnasielærere, der uddannes i tyskfaget, vil kunne bringe deres viden om Wilhelm Raabe videre til deres elever i de danske gymnasier. Denne begyndende interesse for den senrealistiske tyske forfatter kan næppe heller undgå at styrkes af den internationale Raabe-kongres, som Søren R. Fauth sammen med Rolf Parr og Eberhard Rohse begge kendte tyske germanister har fået støtte til, så den kan afholdes i 2008 ved Århus Universitet.

2 Børge Kristiansen I 2006 blev Søren R. Fauth dr.phil. på en afhandling om forholdet mellem Arthur Schopenhauers metafysik og Wilhelm Raabes sene forfatterskab ved Syddansk Universitet i Odense. Da Fauths disputats i disse dage er udkommet som et digert værk på det velrenommerede Wallstein Verlag i Göttingen, 1 må dette være lejligheden til at anstille nogle overvejelser over aktualiteten og relevansen i at beskæftige sig så indgående med et forfatterskab, som stort set alle moderne læsere i dag ville opfatte som værende både forældet og umoderne og derfor er gået i glemmebogen tilsyneladende af gode grunde. Er den forskningsindsats, som Søren R. Fauth har ydet, så ikke kun af litteraturhistorisk interesse? Og vil hans disputats derfor ikke også kun få en ganske lille kreds af Raabe-specialister i tale? Kan man overhovedet forestille sig, at en sådan videnskabelig afhandling, som de danske medier for længst er holdt op med at interessere sig for og anmelde, skulle kunne have noget som helst at sige vor (post)modernistiske tid? Eller er det omvendt os læsere og medierne, der bliver snydt for noget væsentligt, fordi vi ikke tør skille os af med de fordomme, der gør, at vi ikke længere opfatter litteraturvidenskabelige afhandlinger som mindst lige så væsentlige bidrag til vor hensmuldrende kultur som for eksempel de dårlige kriminalromaner, der anmeldes på stribe i landets store aviser? Wilhelm Raabes forfatterskab, der i alt består af ikke færre end 63 romaner, noveller og fortællinger, er et i mange henseender både underligt og svært tilgængeligt forfatterskab. Men som det er tilfældet for store dele af den ældre litteratur, udmærker også Raabes værker sig ved en historisk afstand til vor egen nutids (post)moderne tidsånd. Det er på ingen måde konform med denne»ånd«og besidder dermed muligheden for at få virkeligheden og tilværelsen til at træde frem i et ganske andet perspektiv end det, vi kender i dag. Når tilværelsen og verden således kommer til at fremstå i ny belysning i Raabes forfatterskab, har dette i hvert fald andet og måske også mere at sige os end store dele af det, der i dag bringes til torvs af vore moderne skribenter. 1 SØREN R. FAUTH: Der metaphysische Realist. Zur Schopenhauer-Rezeption in Wilhelm Raabes Spätwerk. Göttingen

3 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn I modsætning til den (post)moderne nutidslitteratur, der i mange tilfælde har en tendens til at beskrive og forstå virkeligheden ud fra psykologiens overfladiske kategorier, er Raabe i besiddelse af den»metafysiske realists«(s. R. Fauth) mod til at betragte og fremstille verden i lyset af selve tilværelsens uforanderlige grundvilkår. Raabe gør ikke som mange moderne forfattere holdt ved en narcissistisk selvbeskuende psykologiseren, hvorved fortælleperspektivet risikerer at reduceres til forfatterens egen subjektive erfaringsverden i den forstand lever»bekendelseslitteraturen«stadig i bedste velgående men hans forfatterskab må, som Søren R. Fauth har godtgjort aldeles overbevisende, læses som et forsøg på at give en udlægning af tilværelsens og livets beskaffenhed som sådan. Med dette fortælleanliggende, der træder tydeligst frem i hans sene forfatterskab, konfronterer Raabe sin læser med en udfordring, der er betydeligt mere påtrængende og nærgående end den, der er indeholdt i nutidens moderne»bekendelseslitteratur«. Medens læseren kan affeje denne litteraturs problemstillinger med, at det fortalte er relateret til forfatterens egne oplevelser og erfaringer, medfører Raabes metafysiske fortælleanliggende med dets krav på at give en udlægning af den menneskelige tilværelses grundbetingelser, der er forpligtende for alle, at læseren nødvendigvis bliver involveret eksistentielt i det fortalte. Det fortalte angår ham selv på en sådan måde, at han ikke kan smyge sig uden om en stillingtagen til den tilværelsesforklaring, han konfronteres med i Raabes sene forfatterskab: Hvis han ikke kan tilslutte sig denne forklaring, nødes han til at finde gyldige og overbevisende modargumenter for at kunne modbevise den. Raabes metafysiske fortælleanliggende får ham imidlertid ikke kun til at blive mere vedkommende end størsteparten af den moderne psykologiserende»bekendelseslitteratur«. Det fik ham også til at fremstå som den sære enegænger, man ikke rigtig kunne stille noget op med i hans egen samtid. Han hører tidsmæssigt hjemme i realismens epoke, skriver på samme tid som de store europæiske og mere provinsielle tysksprogede realister som Gottfried Keller, Theodor Storm og Theodor Fontane. 113

4 Børge Kristiansen Erich Auerbach har i sit kendte værk om realismen Mimesis fremsat den påstand, at der i den tyske litteratur kun findes en eneste roman, der når op på højde med de store europæiske realister som Balzac, Flaubert, Tolstoj, Turgenjew, Dickens, Dostojewski med mange flere, nemlig Huset Buddenbrooks af Thomas Mann. Selvom man ikke uden videre kan afvise denne tese, findes der i hvert fald hos Gottfried Keller og Theodor Fontane et fortælleanliggende, der falder sammen med de europæiske realisters. Som realister vil de fremstille og fortolke deres egen samtid som et produkt af den historiske udviklingsproces. Det er samtidsforholdene på baggrund af deres historisk genetiske tilblivelsesproces, der har realisternes interesse, hvilket får Raabes egenart til at træde frem i lyset. Han vil med sit metafysiske fortælleanliggende bagom den historiske betragtningsmåde ind til de forhold og træk, der var, er og altid vil vedblive at være tilværelsens grundtræk. Dermed er hos ham den historiske betragtningsmåde definitivt afløst af den metafysiske (se nedenfor). Nu er det ikke kun Raabes metafysiske fortælleanliggende, der involverer læseren, men hans tilværelsesforklaring vil næppe heller kunne undgå at virke som en udfordrende provokation på den moderne læser og ikke mindst, hvis denne læser har et livssyn af kulturradikalt og fremskridtsoptimistisk tilsnit. Wilhelm Raabe skrev sine sene værker i den såkaldte Gründerzeit, hvor fremskridtsoptimismen var lige så forløjet som nutidens danske kulturradikalismes»gladsyn«(g. Brandes). Denne falske optimisme gennemskuede Raabe med et sjældent klarsyn og fastholdt i stedet for et historieog menneskesyn, der ikke kun blotlægger falskheden i den optimisme, der kendetegnede»gründerzeit«, men tillige undsiger den perfektibilitetstænkning, der prægede oplysningstiden, den Franske Revolutions paroler om lighed, broderskab og frihed samt Hegels og Karl Marx dialektisk funderede fremskridtsoptimisme. Som den radikale skeptiker, der på en gang afslører datidens og nutidens»gladsyn«som løgn og illusion, er Raabe uden tvivl en af Nietzsches utidssvarende. Men hvori består så det utidssvarende og alligevel så dagsaktuelle hos Wilhelm Raabe? 114

5 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Det har to hovedaspekter. Det ene er Raabes metafysisk funderede historie- og menneskesyn, medens det andet hænger sammen med hans narratologi og manifesterer sig i den fortællemåde og -strategi, han anvender i sine sene romaner og fortællinger. Raabe offentliggjorde store dele af disse værker i datidens ugeblade, hvis læsepublikum fortrinsvis bestod af det bedre borgerskabs døtre, hvilket umiddelbart kan forekomme besynderligt, når man husker, at Raabes anliggende er en metafysisk udlægning af tilværelsens grundvilkår og (af)grund, og at det bedre borgerskabs døtre næppe har haft større filosofiske ambitioner. Forklaringen er, at Raabe havde en sjælden evne til at skjule sit egentlige metafysiske anliggende bag en tilsyneladende harmløs og idyllisk overfladestruktur, så hans værker også kunne læses som banale kærlighedshistorier. Ser man imidlertid nærmere efter, viser det sig, at disse historier er fortalt på en besynderlig og overordentlig sammensat måde. Det sproglige udtryk er ofte dunkelt og svært tilgængeligt og stilen episodisk springende, så det undertiden kan være svært at se sammenhængen i den som oftest spinkle handlingsgang, der findes. Til denne åbne struktur kommer, at Raabe gør flittigt brug af udførlige fortællerkommentarer og -digressioner. Denne fragmentering af Raabes fiktionsunivers, åbenheden og flertydigheden har naturligvis fået ikke så helt få yngre Raabe-forskere, der ret skulle være med på den nyeste mode inden for litteraturvidenskaben, til i Raabes værker at se en (post)modernitet i nøje overensstemmelse med Kristevas intertekstualitetsteorier og Derridas postulat om, at det litterære værk er så mangetydigt, at det på samme gang kan udsige alt og intet. Ud over Raabes a-kausale fortællestruktur synes også en næsten uoverskuelig mangfoldighed af skjulte referencer til andre værker umiddelbart at tale for, at der kunne være noget om de nævnte forskeres snak. Men de tager alvorligt fejl, når de så går det skridt videre at påstå, at denne»sære«fortællestruktur skulle medføre en opløsning af Raabes tekster i så mange forskelligt rettede perspektiver, at det ikke skulle være muligt at give en sammenhængende fortolkning af dem og bestemme, hvad der er udsagnet i dem. 115

6 Børge Kristiansen For som Søren R. Fauth har vist i sin disputats, ligger den metafysiske fortælleintention til grund for Raabes sene forfatterskab og skaber enhed og konsistens i det kun tilsyneladende opløste fiktionsunivers. Den fortællerstemme, Raabe gør så flittigt brug af til at kommentere det fortalte, har når man ser nærmere efter med sin underfundige ironi til opgave at så tvivl hos læseren med hensyn til den idylliske dimensions og den tilsyneladende intakte verdens troværdighed. Når denne tvivl først er vakt hos læseren, bliver den hurtigt bestyrket og bekræftet af den ledemotiviske gentagelse, der sammen med utallige intertekstuelle referencer udgør et andet grundtræk ved Raabes værker fra det sene forfatterskab. Den ledemotiviske gentagelse og de intertekstuelle referencer medfører nemlig en ophævelse af tids- og rumdimensionen i Raabes værker, og med denne eliminering af»anskuelsesformerne«(kant/schopenhauer) begynder der at ske noget interessant i Raabes værker. Det, vi normalt betragter som af tid og rum adskilte og forskellige fænomener, fremtræder nu hos Raabe som identiske fænomener. I skildringen af Syvårskrigen i et af Raabes mesterværker Das Odfeld (1889) bliver denne historiske begivenhed ved henvisninger og referencer til andre historiske begivenheder til en gentagelse af stort set alle krige og stridigheder siden Gallerkrigene, ja referencerne går så langt tilbage i tid, at de også omfatter tiden før syndfloden. Alt fremstår således i ledemotivstrukturens perspektiv som krig. Det er nemlig ikke kun de forskellige historiske krigstilstande, der af ledemotiverne knyttes sammen til at blive en og samme identiske»krigstilstand«, der var, er og fortsat vil blive ved med at være, men også figurernes skæbner forbindes igennem det tætte net af ledemotiver, som Raabe har vævet ind i sin tekst, med de historiske krigshandlinger. Dette gælder i høj grad for hovedpersonen i Das Odfeld magister Buchius. Når det hedder om ham i andet kapitel, at han havde»tredive år bag sig i skolens tjeneste som dens syndebuk og komikus«, ved man, når man ved utallige gennemlæsninger har dannet sig et tilstrækkeligt kvalificeret overblik over de mangfoldige ledemotiver og deres 116

7 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn forgreninger i teksten, at det ikke er nogen tilfældighed, at Buchius har været skolens syndebuk i netop tredive år. Disse tredive år knytter nemlig Buchius skæbne sammen med Trediveårskrigen og får således læseren til at opfatte den psykiske tortur og lidelse, som Buchius har været udsat for af sine kolleger og elever, som essentielt set samme lidelse som den, Trediveårskrigen og på romanhandlingens nutidsplan Syvårskrigen medførte for et utal af mennesker. Dette kan tydeliggøres med et enkelt eksempel. Romanhandlingen foregår som sagt under Syvårskrigen, og efter at magister Buchius sammen med nogle få andre mennesker har måttet søge tilflugt ude på den blodige slagmark, hedder det på en gang om slagmarken og skolen med navnet»kloster Amelungsborn«:»Der ligger de tæt oven på hinanden, hest og rytter; som bordene og skolebænkene i Kloster Amelungsborn, hr. magister«. I denne korte beskrivelse er der ikke mere nogen væsensforskel mellem det, der foregik i skolen med magister Buchius som syndebuk, og slagmarkens blodige realitet. Dermed er vi så fremme ved Raabes historie- og menneskesyn. Når Raabe i sit sene forfatterskab eliminerer anskuelsesformerne tid og rum og lader den evige (»immerwährend«) krigs endeløse slagteri være det grundlæggende ledemotiv, som alle menneskelige relationer i tilværelsen forbindes med, sker det, fordi han er af den opfattelse, at det er et bedrag at tale om historisk udvikling. Historien er for ham et blændværk, hvor det eneste, der forandrer sig i tidsfølgen, blot er som det hedder i Das Odfeld»kostymet«. Begivenhedernes, hændelsernes og de menneskelige relationers iklædninger og fremtrædelsesformer skifter ganske vist med tiderne, men denne overfladeforandring anfægter ifølge Raabe ikke den kendsgerning, at der alligevel intet nyt er under solen: alt i den menneskelige tilværelse forbliver essentielt set den samme, evige og uforanderlige»krigstilstand«. Dette sammenfattes i Das Odfeld med, at der i denne krigstilstand intet findes, der går videre eller ligeud:»men fortsætter det da altid med således at gå rundt i ring? Går det da ikke fremad, ikke videre ligeud i en fart?«disse retoriske spørgsmål besvarer sig selv, så det til sidst kommer til at forholde sig som i 117

8 Børge Kristiansen»spøgelseskarrusellen«, hvor alt drejer rundt i en og samme kredsbevægelse. Den dialektiske progression, der skulle være indeholdt i den historiske proces, er hos Raabe afløst af cirkelbevægelsens stagnation og»evige genkomst af det samme«(nietzsche). Livet og tilværelsen er af væsen alles kamp mod alle, hvorfor det heller ikke overrasker, at der i Raabes sene romaner og fortællinger findes en ophobning af ord og udtryk, hvis semantiske indhold er lidelse. M II ange ville i dag givetvis blot affeje Raabes standpunkt som et utidssvarende sortsyn og en overdreven pessimisme. I dette synspunkt kan man umiddelbart finde bekræftelse i Søren R. Fauths disputats. Her har Fauth nemlig fuldstændig overbevisende vist, hvor afgørende en rolle Arthur Schopenhauer har spillet for Raabes udformning af sit livssyn og der findes næppe nogen filosofisk håndbog eller noget opslagsværk, hvor Schopenhauers filosofi ikke betegnes som netop pessimisme. Men spørgsmålet er og dermed dukker spørgsmålet om Raabes aktualitet op i horisonten om man ikke med langt større ret kan hævde, at både Schopenhauers pessimisme og Raabes sortsyn er fremgået af et sjældent mod til illusionsløst at betragte verden og den menneskelige tilværelse, som disse rent faktisk er. Hvis det forholder sig sådan, kommer begges pessimistiske livssyn i virkeligheden til at fremstå som et nøgternt realistisk syn på verden og tilværelsen. For at nå til en afklaring af dette spørgsmål gælder det om at se, at både Schopenhauer og Raabe i åndshistorisk perspektiv er perfektibilitetstankens absolutte antipoder. De undsiger med deres historie- og menneskesyn den fremskridtstanke, der udgjorde fundamentet i store dele af oplysningstidens tænkning. Fra oplysningstidens spirende fremskridtstro går der en lige linie til udformningen af den revolutionsideologi, der ikke just med nogen overvældende succes blev forsøgt omsat til praksis i den Franske Revolution, hvor forestillingen om egalité, fraternité og liberté som bekendt endte i et frygteligt blodbad. 118

9 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Sin dialektiske udformning fik oplysningstidens fremskridtstanke derefter hos Hegel. Dennes dialektisk funderede historiefilosofi reformuleredes af de venstreorienterede hegelianere og mundede hos Karl Marx og Friedrich Engels som bekendt ud i den dialektiske materialisme, der affødte hele den socialistiske og kommunistiske bevægelse med dens tro på muligheden for at etablere et nyt kommunistisk paradis på jorden. Kommunismen og socialismen blev i skøn forening som Günter Grass har formuleret det i En snegls dagbog til»weltverbesserung ohne Gnade«. Dette nådesløse og menneskefjendske forsøg på at skabe paradisiske tilstande på jorden blev i stedet for at resultere i et socialistisk paradis hurtigt til et sandt helvede, hvilket vi i dag med murens fald og Kommunismens sorte bog er så godt informeret om, at selv de mest forbenede kommunister næppe mere er i stand til at lukke øjnene så meget i for virkeligheden og sandheden, at de ikke også kommer til at skimte de forbrydelser mod menneskeheden, der fulgte i kølvandet på den kommunistiske fremmarch. Men hvordan ser virkeligheden så ud anno 2007 efter perfektibilitetstankens definitive sammenbrud? Det kan en samtale, jeg havde her i München med en gammel verdensklog dame på 95 år, måske kaste lys over. Hun ser stort set alle nyhedsudsendelser i fjernsynet, men i samtalen sagde hun, at man aldrig skulle lukke op for nyhedsudsendelserne, før de første ti minutter var gået og hendes begrundelse var, at man i de første ti minutter jo alligevel kun ser og hører om, hvad man i forvejen ved, nemlig at der de første ti minutter vil blive berettet om, hvor mange mennesker der den pågældende dag enten er omkommet ved krigshandlinger og naturkatastrofer eller dræbt af forskellige terroristiske bevægelser. Og hvis man tør åbne øjnene og se verden, som den stadig er, kommer vi vist alle til at give den gamle dame ret i, at essentielt set er det det samme, vi ser gentage sig dag efter dag, og at nyhedsudsendelserne kun adskiller sig med hensyn til»kostymet«og de iklædninger og fremtrædelsesformer, denne meningsløse nedslagtning af mennesker har. Vi er stadig fantastisk gode til at bekrige hinanden det være sig i direkte krigshandlinger, som anno 2007 stadig lever i bedste velgående uden just at have fået mere»humane«fremtrædelsesformer, selvom vi har fået en hel stribe af 119

10 Børge Kristiansen menneskerettighedsdeklarationer, der foreskriver, hvorledes den»humane«krig skal føres; det være sig i form af en så godt som verdensomspændende fattigdom, hungersnød og sygdom, som man fra kapitalismens side køber sig syndsforladelse for ved at yde en bistand og ulandshjælp, der i realiteten blot holder liv i elendigheden; det være sig i form af kapitalismens og de forarmede landes samdrægtige menneskefjendske udbytning af naturens ressourcer, hvilket tilmed har den paradoksale konsekvens, at disse ressourcer industrielt transformeres til produkter, der beskadiger en i forvejen lidende natur endnu mere. Følgen er klimaforandringer, der så småt begynder at true selve jordklodens eksistens, og igen nøjes kapitalismen med at købe sig syndsforladelse ved at iværksætte naturbeskyttende foranstaltninger, der måske nok kan udsætte naturkatastroferne, men ikke forhindre dem. Den vil ikke indse, at den som kapitalisme med sit profitbegær har sit eksistensgrundlag i en alt ødelæggende naturudbytning, og at det derfor er selve kapitalismen, der må ændres fra grunden af, hvis jordkloden skal kunne reddes. Men som både Schopenhauer og Raabe har påvist, så er mennesket i sin egoistiske havesyge så blindt, at man ikke kan vende om og nå til erkendelse af tingenes rette sammenhæng. Den alles kamp mod alle, der er grundudsagnet i Schopenhauers og Raabes historie- og menneskeopfattelse, har også andre fremtrædelsesformer end de nævnte globale. Den udfolder sig desuden og det anno 2007 også i bedste velgående i det små i form af de bestialske benspænd, man af mange forskellige grunde udsætter sin næste for. En af de værste årsager er nok den såre moderne og udbredte mangel på selvfølelse og selvværd, der resulterer i en så ond misundelse, at man for eksempel på en arbejdsplads nærmest får søvnløse nætter, hvis man har en kollega, der har haft succes. Ofte er det sådan, at den bedste julegave, man kan give sine kolleger, er at blive genstand for en så hård kritik, at man bliver lille nok til, at kollegerne kan føle sig som de største det hjælper gevaldigt på den vaklende selvfølelse, og man kan trøste sig med, at man dermed har givet dem en rigtig glædelig jul. 120

11 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Der kunne anføres et utal af lignende eksempler på verdens blindhed over for sin egen elendighed. Vi må imidlertid nøjes med i denne sammenhæng at henlede opmærksomheden på Federico Fellinis mesterværker, der i dag heller ikke vises mere hverken i biograferne eller i fjernsynet, sandsynligvis fordi de potentielle (post)moderne tilskuere for længst er blevet så blinde, at de ikke mere kan eller vil se, hvorledes det netop er denne blindhed, der hos Fellini har berøvet den moderne civilisation det sidste humane og etiske holdepunkt og ført den ud på kanten af afgrunden. Som Wilhelm Raabe og Schopenhauer ved Fellini nemlig også hvilket tydeligt fremgår af La dolce vita at menneskets»viljesnatur«, der kun vil sig selv, har fået mennesket til at blive så blindt, at selv de værst tænkelige katastrofer, som skulle have fået menneskene til at nå til indsigt i deres tragikomiske, ansvarsløse og grotesk dekadente leg over afgrunden, blot får dem til at lukke øjnene endnu mere i og intensivere deres ansvarsløse leg over afgrunden af angst for at komme til at se konsekvenserne. Ja, Fellinis dom over den (post)moderne verden og dens groteske tragikomiske og blinde laden stå til, er så hård og uforsonlig, at der for den, der åbner øjnene og virkelig ser, hvad der er på færde, er der ikke anden udvej end som faderen i La dolce vita at dræbe sine børn og selv begå selvmord for ikke at blive revet med af strømmen og som de andre, der lystigt danser videre over afgrunden, at forråde den sidste flig af moralsk og human anstændighed. Konklusionen bliver derfor, at det ikke bliver svært at se aktualiteten i såvel Schopenhauers som Wilhelm Raabes realisme, når man er opmærksom på, hvor beslægtet denne i kraft af blandt andet blindhedsmotivet er med den ultramoderne kunstner Fellinis diagnosticering af den (post)moderne verdens blindhed, og hvis man tør lukke øjnene op og betragte menneskenes såre kærlige omgang med hinanden og verden, som de virkelig er. Og lærer man virkelig at se, som Rilke fordrer det af sin antihelt i romanen Malte Laurids Brigges optegnelser, altså tager den politiske korrektheds briller af og lægger sine kulturradikale og andre ideologiske fordomme til side ja så bliver det svært at anfægte, at Schopenhauers»vilje til liv«og Luthers lære om arvesynden, der er 121

12 Børge Kristiansen nært beslægtede forestillinger, blot skulle være teologiske og filosofiske fiktioner og ikke en særdeles præcis beskrivelse af den faktisk eksisterende virkelighed. Men hvad skal vi så stille op, hvis Luther, Schopenhauer, Raabe og Fellini faktisk har ret i, at menneskene fra naturens hånd er så blinde og egoistiske, at de ikke kan andet end at fortsætte med at bekrige hinanden og gentage tilværelsens elendighed? Luthers svar på dette spørgsmål er, at man må nå til indsigt i, at man som det syndige menneske, man ifølge hans teologi er, ikke har anden udvej end at erkende, at man intet formår ved egen kraft. For Luther er den totale afmagt, som man dermed konfronteres med, en ufravigelig forudsætning for at finde frem til troen på, at alt, hvad der sker på jorden, er Guds vilje, og at Gud altid vil os det godt, selvom han på baggrund af verdens elendighed ofte kommer til at fremtræde for os med Satans maske for sit åsyn. Verdens elendighed elimineres ganske vist ikke af den grund, men da den troende ved, at al ondskab i verden kommer fra Gud, og at den lidelse og elendighed, han sender os, altid skal forstås som udtryk for hans kærlighed til os, er elendigheden i det mindste retfærdiggjort for den troende. Men da dette absurde paradoks er lukket land for fornuften og kun kan begribes af den i sandhed troende, glider denne religiøse retfærdiggørelse af verdens ondskab ud af billedet som en acceptabel løsning af elendighedens problem i den sekulariserede modernitets tidsalder. Det er Søren R. Fauths store fortjeneste også at have påvist i sin disputats, at Raabe har overtaget så godt som hele Schopenhauers frelselære som vejen, der kan føre ud af den tilværelsens elendighed, der er frembragt af menneskets uforbederlige blinde egoistiske viljesnatur. Men heller ikke dette svar på ondskabens udfordring, der kort fortalt på en gang implicerer ophævelsen af livsviljen og selvudslettelsen, kan betragtes som nogen tilfredsstillende løsning, eftersom det i sidste instans har sit mål i nirvanatilstanden, hvor alt liv er udslukt og afløst af intethedens tomhed. Fornægtelsen af livet tager sig i dag snarere ud som en kapitulation over for tilværelsens elendighed end som et acceptabelt svar på dennes udfordring. 122

13 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Men hvis man ikke vil give op over for livets tragiske grundkarakter, bliver den eneste holdbare løsning vel egentlig at finde den tilstrækkelige styrke i sig selv til at holde»den morderiske Tilværelseskamp«(H. Pontoppidan) ud. Rilke skrev i sit Kalckreuth-Requiem et vers, der i en vis forstand blev mottoet for store dele af den sekulariserede og afmytologiserede modernitet, og som både Gottfried Benn og Klaus Mann gjorde til deres livsmotto. Verselinien lyder:»wer spricht von Siegen? / Überstehen ist alles«(»hvem taler om sejr, at holde ud er alt«). Forudsætningen for at holde elendigheden ud og det vidste både Rilke, Benn og Klaus Mann er imidlertid at vende blikket ind ad mod sit eget selv for der at nå ind til den for det enkelte menneske ufravigelige lov, der med Kierkegaards ord i Afsluttende uvidenskabelige Efterskrift lyder:»at have Alt mod sig, intet, intet ligefremt Udtryk for sin Inderlighed, og dog staae ved sit Ord, det er den sande Inderlighed«. Meningen med Kierkegaards»sande Inderlighed«er at finde den stemme, der konstituerer selvet, og som i alle situationer siger sit ubønhørlige hertil og ikke længere. Med denne stemme har man fået et urokkeligt holde- og orienteringspunkt i sig selv, så man ikke uden videre væltes omkuld af de storme, som»verdens elendighed«(w. Raabe) nok skal vide at få os alle bragt ud i! 123

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I.

Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I. Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I. Salmer: Indgangssalme: DDS 639: Når i den største nød vi stå Salme mellem læsninger: DDS 634: Du ved det nok, mit hjerte Salme før prædikenen: DDS 248: Med Thomaskravet

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser.

Sådan er der sikkert også mennesker, der i dag forsøger at glemme, at de engang støttede diverse projekter eller kendisser. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 7. april 2013 Kirkedag: 1.s.e.påske/A Tekst: Joh 20,19-31 Salmer: SK: 754 * 447 * 448 * 247 * 248 * 474 * 218 LL: 754 * 447 * 448 * 248 * 474 * 218 Har

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød, Prædiken søndag Seksagesima 2014, 2. tekstrække, Mark,26-32. Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

I kristelig dagblad, læste jeg en rigtig god artikel om en professor emeritus...som har skrevet en bog om spititualitet.

I kristelig dagblad, læste jeg en rigtig god artikel om en professor emeritus...som har skrevet en bog om spititualitet. 23 s efter trin 2012 I kristelig dagblad, læste jeg en rigtig god artikel om en professor emeritus...som har skrevet en bog om spititualitet. Han fortæller, at han har et ritual. Hver dag ved middagstid,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Filosofi som fiktiv faktion

Filosofi som fiktiv faktion Filosofi som fiktiv faktion Den, der elsker af hele sit hjerte, kender hverken løftet eller eden. - Ole Fogh Kirkeby, Filosofiske fortællinger Filosofi handler om kærlighed. kærlighed som en måde, hvorpå

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 661: Gud ene tiden deler 518: På Guds nåde i al våde 655: Er du modfalden, kære ven 675: Gud, vi er i gode hænder Dette hellige

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere