Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn"

Transkript

1 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Et essay om den ukendte tyske forfatter Wilhelm Raabes aktualitet i dag - af Børge Kristiansen D I en tyske forfatter Wilhelm Raabe ( ) er i dag så godt som glemt af det brede læsepublikum i sit hjemland. Dette gælder også i vid udstrækning for den tyske germanistik, hvor han kun læses indgående af nogle ganske få Raabe-specialister. Raabe-selskabet i Braunschweig bliver år for år mindre og mindre. I 2007 blev der ved det årligt tilbagevendende symposion i Braunschweig kun holdt to videnskabelige foredrag om Raabes forfatterskab. Det sidste af disse foredrag blev holdt af den danske Schopenhauer-oversætter, germanist og forskningslektor, dr.phil. Søren R. Fauth (Århus Universitet). Selvom Raabe aldrig har været oversat til dansk og derfor er et helt ukendt navn i Danmark, begynder han nu i 2007 så småt at indtage den plads, der tilkommer ham ved de danske universiteter, hvor germanistikken og tyskfaget stadig spiller en rolle og det er først og fremmest Søren R. Fauth, vi kan takke for, at Raabe er kommet på pensumlisterne hos mange tyskstuderende. Dermed er muligheden skabt for, at de gymnasielærere, der uddannes i tyskfaget, vil kunne bringe deres viden om Wilhelm Raabe videre til deres elever i de danske gymnasier. Denne begyndende interesse for den senrealistiske tyske forfatter kan næppe heller undgå at styrkes af den internationale Raabe-kongres, som Søren R. Fauth sammen med Rolf Parr og Eberhard Rohse begge kendte tyske germanister har fået støtte til, så den kan afholdes i 2008 ved Århus Universitet.

2 Børge Kristiansen I 2006 blev Søren R. Fauth dr.phil. på en afhandling om forholdet mellem Arthur Schopenhauers metafysik og Wilhelm Raabes sene forfatterskab ved Syddansk Universitet i Odense. Da Fauths disputats i disse dage er udkommet som et digert værk på det velrenommerede Wallstein Verlag i Göttingen, 1 må dette være lejligheden til at anstille nogle overvejelser over aktualiteten og relevansen i at beskæftige sig så indgående med et forfatterskab, som stort set alle moderne læsere i dag ville opfatte som værende både forældet og umoderne og derfor er gået i glemmebogen tilsyneladende af gode grunde. Er den forskningsindsats, som Søren R. Fauth har ydet, så ikke kun af litteraturhistorisk interesse? Og vil hans disputats derfor ikke også kun få en ganske lille kreds af Raabe-specialister i tale? Kan man overhovedet forestille sig, at en sådan videnskabelig afhandling, som de danske medier for længst er holdt op med at interessere sig for og anmelde, skulle kunne have noget som helst at sige vor (post)modernistiske tid? Eller er det omvendt os læsere og medierne, der bliver snydt for noget væsentligt, fordi vi ikke tør skille os af med de fordomme, der gør, at vi ikke længere opfatter litteraturvidenskabelige afhandlinger som mindst lige så væsentlige bidrag til vor hensmuldrende kultur som for eksempel de dårlige kriminalromaner, der anmeldes på stribe i landets store aviser? Wilhelm Raabes forfatterskab, der i alt består af ikke færre end 63 romaner, noveller og fortællinger, er et i mange henseender både underligt og svært tilgængeligt forfatterskab. Men som det er tilfældet for store dele af den ældre litteratur, udmærker også Raabes værker sig ved en historisk afstand til vor egen nutids (post)moderne tidsånd. Det er på ingen måde konform med denne»ånd«og besidder dermed muligheden for at få virkeligheden og tilværelsen til at træde frem i et ganske andet perspektiv end det, vi kender i dag. Når tilværelsen og verden således kommer til at fremstå i ny belysning i Raabes forfatterskab, har dette i hvert fald andet og måske også mere at sige os end store dele af det, der i dag bringes til torvs af vore moderne skribenter. 1 SØREN R. FAUTH: Der metaphysische Realist. Zur Schopenhauer-Rezeption in Wilhelm Raabes Spätwerk. Göttingen

3 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn I modsætning til den (post)moderne nutidslitteratur, der i mange tilfælde har en tendens til at beskrive og forstå virkeligheden ud fra psykologiens overfladiske kategorier, er Raabe i besiddelse af den»metafysiske realists«(s. R. Fauth) mod til at betragte og fremstille verden i lyset af selve tilværelsens uforanderlige grundvilkår. Raabe gør ikke som mange moderne forfattere holdt ved en narcissistisk selvbeskuende psykologiseren, hvorved fortælleperspektivet risikerer at reduceres til forfatterens egen subjektive erfaringsverden i den forstand lever»bekendelseslitteraturen«stadig i bedste velgående men hans forfatterskab må, som Søren R. Fauth har godtgjort aldeles overbevisende, læses som et forsøg på at give en udlægning af tilværelsens og livets beskaffenhed som sådan. Med dette fortælleanliggende, der træder tydeligst frem i hans sene forfatterskab, konfronterer Raabe sin læser med en udfordring, der er betydeligt mere påtrængende og nærgående end den, der er indeholdt i nutidens moderne»bekendelseslitteratur«. Medens læseren kan affeje denne litteraturs problemstillinger med, at det fortalte er relateret til forfatterens egne oplevelser og erfaringer, medfører Raabes metafysiske fortælleanliggende med dets krav på at give en udlægning af den menneskelige tilværelses grundbetingelser, der er forpligtende for alle, at læseren nødvendigvis bliver involveret eksistentielt i det fortalte. Det fortalte angår ham selv på en sådan måde, at han ikke kan smyge sig uden om en stillingtagen til den tilværelsesforklaring, han konfronteres med i Raabes sene forfatterskab: Hvis han ikke kan tilslutte sig denne forklaring, nødes han til at finde gyldige og overbevisende modargumenter for at kunne modbevise den. Raabes metafysiske fortælleanliggende får ham imidlertid ikke kun til at blive mere vedkommende end størsteparten af den moderne psykologiserende»bekendelseslitteratur«. Det fik ham også til at fremstå som den sære enegænger, man ikke rigtig kunne stille noget op med i hans egen samtid. Han hører tidsmæssigt hjemme i realismens epoke, skriver på samme tid som de store europæiske og mere provinsielle tysksprogede realister som Gottfried Keller, Theodor Storm og Theodor Fontane. 113

4 Børge Kristiansen Erich Auerbach har i sit kendte værk om realismen Mimesis fremsat den påstand, at der i den tyske litteratur kun findes en eneste roman, der når op på højde med de store europæiske realister som Balzac, Flaubert, Tolstoj, Turgenjew, Dickens, Dostojewski med mange flere, nemlig Huset Buddenbrooks af Thomas Mann. Selvom man ikke uden videre kan afvise denne tese, findes der i hvert fald hos Gottfried Keller og Theodor Fontane et fortælleanliggende, der falder sammen med de europæiske realisters. Som realister vil de fremstille og fortolke deres egen samtid som et produkt af den historiske udviklingsproces. Det er samtidsforholdene på baggrund af deres historisk genetiske tilblivelsesproces, der har realisternes interesse, hvilket får Raabes egenart til at træde frem i lyset. Han vil med sit metafysiske fortælleanliggende bagom den historiske betragtningsmåde ind til de forhold og træk, der var, er og altid vil vedblive at være tilværelsens grundtræk. Dermed er hos ham den historiske betragtningsmåde definitivt afløst af den metafysiske (se nedenfor). Nu er det ikke kun Raabes metafysiske fortælleanliggende, der involverer læseren, men hans tilværelsesforklaring vil næppe heller kunne undgå at virke som en udfordrende provokation på den moderne læser og ikke mindst, hvis denne læser har et livssyn af kulturradikalt og fremskridtsoptimistisk tilsnit. Wilhelm Raabe skrev sine sene værker i den såkaldte Gründerzeit, hvor fremskridtsoptimismen var lige så forløjet som nutidens danske kulturradikalismes»gladsyn«(g. Brandes). Denne falske optimisme gennemskuede Raabe med et sjældent klarsyn og fastholdt i stedet for et historieog menneskesyn, der ikke kun blotlægger falskheden i den optimisme, der kendetegnede»gründerzeit«, men tillige undsiger den perfektibilitetstænkning, der prægede oplysningstiden, den Franske Revolutions paroler om lighed, broderskab og frihed samt Hegels og Karl Marx dialektisk funderede fremskridtsoptimisme. Som den radikale skeptiker, der på en gang afslører datidens og nutidens»gladsyn«som løgn og illusion, er Raabe uden tvivl en af Nietzsches utidssvarende. Men hvori består så det utidssvarende og alligevel så dagsaktuelle hos Wilhelm Raabe? 114

5 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Det har to hovedaspekter. Det ene er Raabes metafysisk funderede historie- og menneskesyn, medens det andet hænger sammen med hans narratologi og manifesterer sig i den fortællemåde og -strategi, han anvender i sine sene romaner og fortællinger. Raabe offentliggjorde store dele af disse værker i datidens ugeblade, hvis læsepublikum fortrinsvis bestod af det bedre borgerskabs døtre, hvilket umiddelbart kan forekomme besynderligt, når man husker, at Raabes anliggende er en metafysisk udlægning af tilværelsens grundvilkår og (af)grund, og at det bedre borgerskabs døtre næppe har haft større filosofiske ambitioner. Forklaringen er, at Raabe havde en sjælden evne til at skjule sit egentlige metafysiske anliggende bag en tilsyneladende harmløs og idyllisk overfladestruktur, så hans værker også kunne læses som banale kærlighedshistorier. Ser man imidlertid nærmere efter, viser det sig, at disse historier er fortalt på en besynderlig og overordentlig sammensat måde. Det sproglige udtryk er ofte dunkelt og svært tilgængeligt og stilen episodisk springende, så det undertiden kan være svært at se sammenhængen i den som oftest spinkle handlingsgang, der findes. Til denne åbne struktur kommer, at Raabe gør flittigt brug af udførlige fortællerkommentarer og -digressioner. Denne fragmentering af Raabes fiktionsunivers, åbenheden og flertydigheden har naturligvis fået ikke så helt få yngre Raabe-forskere, der ret skulle være med på den nyeste mode inden for litteraturvidenskaben, til i Raabes værker at se en (post)modernitet i nøje overensstemmelse med Kristevas intertekstualitetsteorier og Derridas postulat om, at det litterære værk er så mangetydigt, at det på samme gang kan udsige alt og intet. Ud over Raabes a-kausale fortællestruktur synes også en næsten uoverskuelig mangfoldighed af skjulte referencer til andre værker umiddelbart at tale for, at der kunne være noget om de nævnte forskeres snak. Men de tager alvorligt fejl, når de så går det skridt videre at påstå, at denne»sære«fortællestruktur skulle medføre en opløsning af Raabes tekster i så mange forskelligt rettede perspektiver, at det ikke skulle være muligt at give en sammenhængende fortolkning af dem og bestemme, hvad der er udsagnet i dem. 115

6 Børge Kristiansen For som Søren R. Fauth har vist i sin disputats, ligger den metafysiske fortælleintention til grund for Raabes sene forfatterskab og skaber enhed og konsistens i det kun tilsyneladende opløste fiktionsunivers. Den fortællerstemme, Raabe gør så flittigt brug af til at kommentere det fortalte, har når man ser nærmere efter med sin underfundige ironi til opgave at så tvivl hos læseren med hensyn til den idylliske dimensions og den tilsyneladende intakte verdens troværdighed. Når denne tvivl først er vakt hos læseren, bliver den hurtigt bestyrket og bekræftet af den ledemotiviske gentagelse, der sammen med utallige intertekstuelle referencer udgør et andet grundtræk ved Raabes værker fra det sene forfatterskab. Den ledemotiviske gentagelse og de intertekstuelle referencer medfører nemlig en ophævelse af tids- og rumdimensionen i Raabes værker, og med denne eliminering af»anskuelsesformerne«(kant/schopenhauer) begynder der at ske noget interessant i Raabes værker. Det, vi normalt betragter som af tid og rum adskilte og forskellige fænomener, fremtræder nu hos Raabe som identiske fænomener. I skildringen af Syvårskrigen i et af Raabes mesterværker Das Odfeld (1889) bliver denne historiske begivenhed ved henvisninger og referencer til andre historiske begivenheder til en gentagelse af stort set alle krige og stridigheder siden Gallerkrigene, ja referencerne går så langt tilbage i tid, at de også omfatter tiden før syndfloden. Alt fremstår således i ledemotivstrukturens perspektiv som krig. Det er nemlig ikke kun de forskellige historiske krigstilstande, der af ledemotiverne knyttes sammen til at blive en og samme identiske»krigstilstand«, der var, er og fortsat vil blive ved med at være, men også figurernes skæbner forbindes igennem det tætte net af ledemotiver, som Raabe har vævet ind i sin tekst, med de historiske krigshandlinger. Dette gælder i høj grad for hovedpersonen i Das Odfeld magister Buchius. Når det hedder om ham i andet kapitel, at han havde»tredive år bag sig i skolens tjeneste som dens syndebuk og komikus«, ved man, når man ved utallige gennemlæsninger har dannet sig et tilstrækkeligt kvalificeret overblik over de mangfoldige ledemotiver og deres 116

7 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn forgreninger i teksten, at det ikke er nogen tilfældighed, at Buchius har været skolens syndebuk i netop tredive år. Disse tredive år knytter nemlig Buchius skæbne sammen med Trediveårskrigen og får således læseren til at opfatte den psykiske tortur og lidelse, som Buchius har været udsat for af sine kolleger og elever, som essentielt set samme lidelse som den, Trediveårskrigen og på romanhandlingens nutidsplan Syvårskrigen medførte for et utal af mennesker. Dette kan tydeliggøres med et enkelt eksempel. Romanhandlingen foregår som sagt under Syvårskrigen, og efter at magister Buchius sammen med nogle få andre mennesker har måttet søge tilflugt ude på den blodige slagmark, hedder det på en gang om slagmarken og skolen med navnet»kloster Amelungsborn«:»Der ligger de tæt oven på hinanden, hest og rytter; som bordene og skolebænkene i Kloster Amelungsborn, hr. magister«. I denne korte beskrivelse er der ikke mere nogen væsensforskel mellem det, der foregik i skolen med magister Buchius som syndebuk, og slagmarkens blodige realitet. Dermed er vi så fremme ved Raabes historie- og menneskesyn. Når Raabe i sit sene forfatterskab eliminerer anskuelsesformerne tid og rum og lader den evige (»immerwährend«) krigs endeløse slagteri være det grundlæggende ledemotiv, som alle menneskelige relationer i tilværelsen forbindes med, sker det, fordi han er af den opfattelse, at det er et bedrag at tale om historisk udvikling. Historien er for ham et blændværk, hvor det eneste, der forandrer sig i tidsfølgen, blot er som det hedder i Das Odfeld»kostymet«. Begivenhedernes, hændelsernes og de menneskelige relationers iklædninger og fremtrædelsesformer skifter ganske vist med tiderne, men denne overfladeforandring anfægter ifølge Raabe ikke den kendsgerning, at der alligevel intet nyt er under solen: alt i den menneskelige tilværelse forbliver essentielt set den samme, evige og uforanderlige»krigstilstand«. Dette sammenfattes i Das Odfeld med, at der i denne krigstilstand intet findes, der går videre eller ligeud:»men fortsætter det da altid med således at gå rundt i ring? Går det da ikke fremad, ikke videre ligeud i en fart?«disse retoriske spørgsmål besvarer sig selv, så det til sidst kommer til at forholde sig som i 117

8 Børge Kristiansen»spøgelseskarrusellen«, hvor alt drejer rundt i en og samme kredsbevægelse. Den dialektiske progression, der skulle være indeholdt i den historiske proces, er hos Raabe afløst af cirkelbevægelsens stagnation og»evige genkomst af det samme«(nietzsche). Livet og tilværelsen er af væsen alles kamp mod alle, hvorfor det heller ikke overrasker, at der i Raabes sene romaner og fortællinger findes en ophobning af ord og udtryk, hvis semantiske indhold er lidelse. M II ange ville i dag givetvis blot affeje Raabes standpunkt som et utidssvarende sortsyn og en overdreven pessimisme. I dette synspunkt kan man umiddelbart finde bekræftelse i Søren R. Fauths disputats. Her har Fauth nemlig fuldstændig overbevisende vist, hvor afgørende en rolle Arthur Schopenhauer har spillet for Raabes udformning af sit livssyn og der findes næppe nogen filosofisk håndbog eller noget opslagsværk, hvor Schopenhauers filosofi ikke betegnes som netop pessimisme. Men spørgsmålet er og dermed dukker spørgsmålet om Raabes aktualitet op i horisonten om man ikke med langt større ret kan hævde, at både Schopenhauers pessimisme og Raabes sortsyn er fremgået af et sjældent mod til illusionsløst at betragte verden og den menneskelige tilværelse, som disse rent faktisk er. Hvis det forholder sig sådan, kommer begges pessimistiske livssyn i virkeligheden til at fremstå som et nøgternt realistisk syn på verden og tilværelsen. For at nå til en afklaring af dette spørgsmål gælder det om at se, at både Schopenhauer og Raabe i åndshistorisk perspektiv er perfektibilitetstankens absolutte antipoder. De undsiger med deres historie- og menneskesyn den fremskridtstanke, der udgjorde fundamentet i store dele af oplysningstidens tænkning. Fra oplysningstidens spirende fremskridtstro går der en lige linie til udformningen af den revolutionsideologi, der ikke just med nogen overvældende succes blev forsøgt omsat til praksis i den Franske Revolution, hvor forestillingen om egalité, fraternité og liberté som bekendt endte i et frygteligt blodbad. 118

9 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Sin dialektiske udformning fik oplysningstidens fremskridtstanke derefter hos Hegel. Dennes dialektisk funderede historiefilosofi reformuleredes af de venstreorienterede hegelianere og mundede hos Karl Marx og Friedrich Engels som bekendt ud i den dialektiske materialisme, der affødte hele den socialistiske og kommunistiske bevægelse med dens tro på muligheden for at etablere et nyt kommunistisk paradis på jorden. Kommunismen og socialismen blev i skøn forening som Günter Grass har formuleret det i En snegls dagbog til»weltverbesserung ohne Gnade«. Dette nådesløse og menneskefjendske forsøg på at skabe paradisiske tilstande på jorden blev i stedet for at resultere i et socialistisk paradis hurtigt til et sandt helvede, hvilket vi i dag med murens fald og Kommunismens sorte bog er så godt informeret om, at selv de mest forbenede kommunister næppe mere er i stand til at lukke øjnene så meget i for virkeligheden og sandheden, at de ikke også kommer til at skimte de forbrydelser mod menneskeheden, der fulgte i kølvandet på den kommunistiske fremmarch. Men hvordan ser virkeligheden så ud anno 2007 efter perfektibilitetstankens definitive sammenbrud? Det kan en samtale, jeg havde her i München med en gammel verdensklog dame på 95 år, måske kaste lys over. Hun ser stort set alle nyhedsudsendelser i fjernsynet, men i samtalen sagde hun, at man aldrig skulle lukke op for nyhedsudsendelserne, før de første ti minutter var gået og hendes begrundelse var, at man i de første ti minutter jo alligevel kun ser og hører om, hvad man i forvejen ved, nemlig at der de første ti minutter vil blive berettet om, hvor mange mennesker der den pågældende dag enten er omkommet ved krigshandlinger og naturkatastrofer eller dræbt af forskellige terroristiske bevægelser. Og hvis man tør åbne øjnene og se verden, som den stadig er, kommer vi vist alle til at give den gamle dame ret i, at essentielt set er det det samme, vi ser gentage sig dag efter dag, og at nyhedsudsendelserne kun adskiller sig med hensyn til»kostymet«og de iklædninger og fremtrædelsesformer, denne meningsløse nedslagtning af mennesker har. Vi er stadig fantastisk gode til at bekrige hinanden det være sig i direkte krigshandlinger, som anno 2007 stadig lever i bedste velgående uden just at have fået mere»humane«fremtrædelsesformer, selvom vi har fået en hel stribe af 119

10 Børge Kristiansen menneskerettighedsdeklarationer, der foreskriver, hvorledes den»humane«krig skal føres; det være sig i form af en så godt som verdensomspændende fattigdom, hungersnød og sygdom, som man fra kapitalismens side køber sig syndsforladelse for ved at yde en bistand og ulandshjælp, der i realiteten blot holder liv i elendigheden; det være sig i form af kapitalismens og de forarmede landes samdrægtige menneskefjendske udbytning af naturens ressourcer, hvilket tilmed har den paradoksale konsekvens, at disse ressourcer industrielt transformeres til produkter, der beskadiger en i forvejen lidende natur endnu mere. Følgen er klimaforandringer, der så småt begynder at true selve jordklodens eksistens, og igen nøjes kapitalismen med at købe sig syndsforladelse ved at iværksætte naturbeskyttende foranstaltninger, der måske nok kan udsætte naturkatastroferne, men ikke forhindre dem. Den vil ikke indse, at den som kapitalisme med sit profitbegær har sit eksistensgrundlag i en alt ødelæggende naturudbytning, og at det derfor er selve kapitalismen, der må ændres fra grunden af, hvis jordkloden skal kunne reddes. Men som både Schopenhauer og Raabe har påvist, så er mennesket i sin egoistiske havesyge så blindt, at man ikke kan vende om og nå til erkendelse af tingenes rette sammenhæng. Den alles kamp mod alle, der er grundudsagnet i Schopenhauers og Raabes historie- og menneskeopfattelse, har også andre fremtrædelsesformer end de nævnte globale. Den udfolder sig desuden og det anno 2007 også i bedste velgående i det små i form af de bestialske benspænd, man af mange forskellige grunde udsætter sin næste for. En af de værste årsager er nok den såre moderne og udbredte mangel på selvfølelse og selvværd, der resulterer i en så ond misundelse, at man for eksempel på en arbejdsplads nærmest får søvnløse nætter, hvis man har en kollega, der har haft succes. Ofte er det sådan, at den bedste julegave, man kan give sine kolleger, er at blive genstand for en så hård kritik, at man bliver lille nok til, at kollegerne kan føle sig som de største det hjælper gevaldigt på den vaklende selvfølelse, og man kan trøste sig med, at man dermed har givet dem en rigtig glædelig jul. 120

11 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Der kunne anføres et utal af lignende eksempler på verdens blindhed over for sin egen elendighed. Vi må imidlertid nøjes med i denne sammenhæng at henlede opmærksomheden på Federico Fellinis mesterværker, der i dag heller ikke vises mere hverken i biograferne eller i fjernsynet, sandsynligvis fordi de potentielle (post)moderne tilskuere for længst er blevet så blinde, at de ikke mere kan eller vil se, hvorledes det netop er denne blindhed, der hos Fellini har berøvet den moderne civilisation det sidste humane og etiske holdepunkt og ført den ud på kanten af afgrunden. Som Wilhelm Raabe og Schopenhauer ved Fellini nemlig også hvilket tydeligt fremgår af La dolce vita at menneskets»viljesnatur«, der kun vil sig selv, har fået mennesket til at blive så blindt, at selv de værst tænkelige katastrofer, som skulle have fået menneskene til at nå til indsigt i deres tragikomiske, ansvarsløse og grotesk dekadente leg over afgrunden, blot får dem til at lukke øjnene endnu mere i og intensivere deres ansvarsløse leg over afgrunden af angst for at komme til at se konsekvenserne. Ja, Fellinis dom over den (post)moderne verden og dens groteske tragikomiske og blinde laden stå til, er så hård og uforsonlig, at der for den, der åbner øjnene og virkelig ser, hvad der er på færde, er der ikke anden udvej end som faderen i La dolce vita at dræbe sine børn og selv begå selvmord for ikke at blive revet med af strømmen og som de andre, der lystigt danser videre over afgrunden, at forråde den sidste flig af moralsk og human anstændighed. Konklusionen bliver derfor, at det ikke bliver svært at se aktualiteten i såvel Schopenhauers som Wilhelm Raabes realisme, når man er opmærksom på, hvor beslægtet denne i kraft af blandt andet blindhedsmotivet er med den ultramoderne kunstner Fellinis diagnosticering af den (post)moderne verdens blindhed, og hvis man tør lukke øjnene op og betragte menneskenes såre kærlige omgang med hinanden og verden, som de virkelig er. Og lærer man virkelig at se, som Rilke fordrer det af sin antihelt i romanen Malte Laurids Brigges optegnelser, altså tager den politiske korrektheds briller af og lægger sine kulturradikale og andre ideologiske fordomme til side ja så bliver det svært at anfægte, at Schopenhauers»vilje til liv«og Luthers lære om arvesynden, der er 121

12 Børge Kristiansen nært beslægtede forestillinger, blot skulle være teologiske og filosofiske fiktioner og ikke en særdeles præcis beskrivelse af den faktisk eksisterende virkelighed. Men hvad skal vi så stille op, hvis Luther, Schopenhauer, Raabe og Fellini faktisk har ret i, at menneskene fra naturens hånd er så blinde og egoistiske, at de ikke kan andet end at fortsætte med at bekrige hinanden og gentage tilværelsens elendighed? Luthers svar på dette spørgsmål er, at man må nå til indsigt i, at man som det syndige menneske, man ifølge hans teologi er, ikke har anden udvej end at erkende, at man intet formår ved egen kraft. For Luther er den totale afmagt, som man dermed konfronteres med, en ufravigelig forudsætning for at finde frem til troen på, at alt, hvad der sker på jorden, er Guds vilje, og at Gud altid vil os det godt, selvom han på baggrund af verdens elendighed ofte kommer til at fremtræde for os med Satans maske for sit åsyn. Verdens elendighed elimineres ganske vist ikke af den grund, men da den troende ved, at al ondskab i verden kommer fra Gud, og at den lidelse og elendighed, han sender os, altid skal forstås som udtryk for hans kærlighed til os, er elendigheden i det mindste retfærdiggjort for den troende. Men da dette absurde paradoks er lukket land for fornuften og kun kan begribes af den i sandhed troende, glider denne religiøse retfærdiggørelse af verdens ondskab ud af billedet som en acceptabel løsning af elendighedens problem i den sekulariserede modernitets tidsalder. Det er Søren R. Fauths store fortjeneste også at have påvist i sin disputats, at Raabe har overtaget så godt som hele Schopenhauers frelselære som vejen, der kan føre ud af den tilværelsens elendighed, der er frembragt af menneskets uforbederlige blinde egoistiske viljesnatur. Men heller ikke dette svar på ondskabens udfordring, der kort fortalt på en gang implicerer ophævelsen af livsviljen og selvudslettelsen, kan betragtes som nogen tilfredsstillende løsning, eftersom det i sidste instans har sit mål i nirvanatilstanden, hvor alt liv er udslukt og afløst af intethedens tomhed. Fornægtelsen af livet tager sig i dag snarere ud som en kapitulation over for tilværelsens elendighed end som et acceptabelt svar på dennes udfordring. 122

13 Ideologisk blindhed og metafysisk klarsyn Men hvis man ikke vil give op over for livets tragiske grundkarakter, bliver den eneste holdbare løsning vel egentlig at finde den tilstrækkelige styrke i sig selv til at holde»den morderiske Tilværelseskamp«(H. Pontoppidan) ud. Rilke skrev i sit Kalckreuth-Requiem et vers, der i en vis forstand blev mottoet for store dele af den sekulariserede og afmytologiserede modernitet, og som både Gottfried Benn og Klaus Mann gjorde til deres livsmotto. Verselinien lyder:»wer spricht von Siegen? / Überstehen ist alles«(»hvem taler om sejr, at holde ud er alt«). Forudsætningen for at holde elendigheden ud og det vidste både Rilke, Benn og Klaus Mann er imidlertid at vende blikket ind ad mod sit eget selv for der at nå ind til den for det enkelte menneske ufravigelige lov, der med Kierkegaards ord i Afsluttende uvidenskabelige Efterskrift lyder:»at have Alt mod sig, intet, intet ligefremt Udtryk for sin Inderlighed, og dog staae ved sit Ord, det er den sande Inderlighed«. Meningen med Kierkegaards»sande Inderlighed«er at finde den stemme, der konstituerer selvet, og som i alle situationer siger sit ubønhørlige hertil og ikke længere. Med denne stemme har man fået et urokkeligt holde- og orienteringspunkt i sig selv, så man ikke uden videre væltes omkuld af de storme, som»verdens elendighed«(w. Raabe) nok skal vide at få os alle bragt ud i! 123

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere