Veteraner bliver hjemløse

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 02 februar årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Veteraner bliver hjemløse Socialt udsatte har tabt mest på krisen Han fik en lejlighed og blev til Hjemløse Henrik KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Helga C. Theilgaard KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT L7/Kim Lykke KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, Tlf Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2. & 3. kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. marts 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. De er blevet hjemløse, socialt udsatte, kriminelle og misbrugere. Og det er ikke noget, de er kommet over, for de bliver stadig mobbet. leder Mobning Der er fokus på mobning for tiden. Kendte mennesker stiller op i tv og fortæller, hvordan de blev mobbet, hvad det betød for dem, og hvordan de kom videre. Der er al mulig grund til at have respekt for, at de kendte står frem og fortæller om de ubehagelige og ofte ydmygende oplevelser, som de har været udsat for. For de fleste bliver mobning en stopklods, som bremser deres menneskelige udviklingsmuligheder. De bliver påført en smerte, som måske fører dem ind i en ond cirkel af fortielser, angst og misbrug. Mange Hus Forbi-sælgere er mobbeofre. De er blevet mobbet, fordi de var anderledes. De kom fra fattige familier, familier med misbrug, opløste familier, rigtig mange har slet ikke rigtigt haft en familie. Der har ikke været meget tryghed at støtte sig til. Men de er heller ikke som dem, der taler om mobning i tv - blevet skuespillere, forfattere eller tv-værter. De er blevet hjemløse, socialt udsatte, kriminelle og misbrugere. Og det er ikke noget, de er kommet over, for de bliver stadig mobbet. Også af samfundet. De får først sent i livet en bolig, hvis de overlever institutionerne, herbergerne og gaden. De får ikke noget job og inden uddannelse. Mobningen tager til i disse tider, hvor de bliver mistænkeliggjort og stigmatiseret i den offentlige debat, fordi de ikke kan klare et rigtigt arbejde. Deres ydelser bliver beskåret, og tilskuddene til de få goder, de har, skæres langt voldsommere end tilskuddene til andre grupper i samfundet. Bevillingerne til socialt udsatte er gradvist blevet udhulet. Kofoeds Skole kan kun have halvt så mange socialt udsatte i aktivering på værkstederne som før, fordi staten har skåret ned på aktiveringsindsatsen. Og brugerne på væresteder oplever, hvordan behandlere og medarbejdere bruger et socialswahili, de knapt selv forstår. De kommunale medarbejdere inviterer også Danmarks Radio med, så de kan filme, hvordan folk uden arbejde er nogle nassere, som bare snyder alle os andre. Og når en avis skriver om en faglært arbejder, der snyder for kroner i skat om året, så siger den samme politiker, som forarges over de udsatte medmenneskers ydelser, godt nok, at det er uacceptabelt. Men politikeren får også lige tilføjet, at manden nærmest er undskyldt på grund af det høje skattetryk. Jo, voksne bliver også mobbet i samfundet i dag. Poul Struve Nielsen, redaktør indhold Socialt udsatte taber mest på krisen De svageste ledige svigtes Danseforestilling om Kierkegaard og om misbrugere x-ord og DUSADUKU ny hus forbi-sælger Fik bolig og blev kaldt Hjemløse Henrik Samtidig med, at Henrik Pedersen fik en lejlighed, deltog han i tv-programmet Mit publikum. Dagspressen fulgte op og kaldte ham Hjemløse Henrik. Læs om mediernes brug af de hjemløse. Fra krigshelt til hjemløs Christian Ring gik ned med flaget, da han kom hjem efter at have været udsendt som soldat. Han har levet 18 år som misbruger og været hjemløs. Han kæmper stadig for et almindeligt liv For mig at se anvender de sproget som et magtmiddel. Hvis der ikke er nogen, der forstår sproget, så er det kun de indviede, der kan følge med, så protesterer ofrene ikke. Poul, værestedsbruger om behandleres og medarbejderes sprog En udfordring for Aarhus I denne borgmesterrunde er det Aarhus Jacob Bundsgaard, der interviewes af et hold bestående af en hjemløs journalist og en professionel journalist. Han mangler penge til at støtte hjemløse. Fra misbruger til lederstilling Fie Thomsens børn blev taget fra hende, da hun var længst ude i misbrug af alkohol og stoffer. Nu har hun fast job og er på vej frem. Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 3

3 Hus Forbi er medlem af den internationale sammenslutning af hjemløseaviser, INSP. FOTO: THE BIG ISSUE JAPAN Unge japanske hjemløse lever et skyggeliv og overnatter i internetcafeer. Mange unge hjemløse i Japan Japan oplever en voldsom stigning i antallet af unge hjemløse. Og de unge hører ikke ind under Japans officielle definition på, hvad det vil sige at være hjemløs. Der er tale om unge mennesker, som ikke har noget sted at bo men tilbringer nætterne i byernes internetcafeer, skriver hjemløseavisen The Big Issue Japan. Hjemløseavisen er samtidig en af de få organisationer i Japan, som både bringer problemet op og prøver at hjælpe de unge hjemløse. Før i tiden var sælgerne af den japanske hjemløseavis omkring de 50. Nu er der kommet en ny gruppe til, som er i 20 erne og 30 erne aldersmæssigt. Cirka japanere menes at være internetcafehjemløse. Hjemløse laver teater i Polen Som udstødte af det øvrige samfund bliver de hjemløse i den polske hovedstad Warszawas gader nemt usynlige for omverdenen. Nu gør en gruppe hjemløse opmærksomme på dem selv, skriver den polske hjemløseavis WSPAK. Adskillige af avisens sælgere er med i et teaterprojekt, hvor de sammen med andre hjemløse optræder i et stykke, der handler om forholdet mellem hjemløse mennesker. Det er storartet at være med i stykket. Det giver et godt afbræk i de daglige rutiner, og du får en mulighed for at oplyse om, hvordan dit liv er, siger en af skuespillerne til WSPAK. Det er ledelsen og studerende ved Warszawas socialpædagoguddannelse, der sammen med de hjemløse har taget initiativ til stykket. Rettigheder for Californiens hjemløse Vedtagelsen af et forslag i den amerikanske delstat Californiens parlament i december ses som et stort skridt fremad for hjemløses rettigheder i USA, skriver den amerikanske hjemløseavis Homeward Street Journal. Et tilsvarende forslag er tidligere blevet vedtaget i staten Rhode Island. Det betyder ikke, at hjemløses rettigheder nu er blevet lov i staten Californien, men det er et vigtigt skridt mod en egentlig lovgivning. Rettighederne omfatter beskyttelse mod diskrimination af hjemløse, at hjemløse slipper for ubegrundede personundersøgelser og beslaglæggelse af deres personlige ejendele, ret for hjemløse til at opholde sig på Rige og fattige børn har hver sine skoler De riges børn vokser op i ghettoer, hvor børn og forældre har den samme økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund som dem selv og de fattiges børn ender som rosset uden positive forbilleder i klasseværelset, viser en analyse fra Ugebrevet A4 ifølge en af landets førende skoleforskere, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet. Analysen kortlægger forældrenes indkomster i gennemsnit for hver eneste af landets folke- og privatskoler. I den katolske privatskole Sct. Joseph Søstrenes Skole i Gentofte Kommune, er forældrenes indkomst i gennemsnit pr. husstand godt 1,5 millioner kroner. Det er landets højeste gennemsnits-indkomst. Til sammenligning har forældrene på Tybjerg Privatskole i Herlufmagle på Vestsjælland landets laveste indkomster. Her tjener forældre målt pr. husstand i gennemsnit kun kroner. Der er ikke altid så langt mellem riges og fattiges skoler. I Randers ligger folkeskolen Hadstenvejens Skole kun 200 meter fra naboskolen, privatskolen Randers Realskole, hvor forældrenes samlede indkomst i gennemsnit er kroner højere end forældrenes på Hadstenvejens Skole er. På Østerbro i København er offentlige områder, ret til at dele og indtage mad offentligt, ret til sikkerhed og beskyttelse af politiet samt andre rettigheder, der gør det nemmere at leve på gaden. Det store forarbejde forud for vedtagelsen af forslaget står Sacramento Homeless Organizing Committee (SHOC) for. Organisationen har arbejdet for hjemløses rettigheder siden Det er håbet, at bedre rettigheder vil gøre det muligt at gøre en indsats for mere langvarige løsninger for hjemløse i Californien såsom boliger og arbejde. Hjemløse måtte op at stå for retten til at sidde ned Man må stadig sidde ned på fortovet i den kendte universitetsby Berkeley i den amerikanske stat Californien. De lokale handlende i byens strøggader har ellers ofret mange penge på en kampagne, der skulle får bystyret i Berkeley til at forbyde folk at sidde ned, skriver den amerikanske hjemløseavis Homeward Street Journal. Det var selvfølgelig byens hjemløse og socialt udsatte, de handlende ville have skaffet af vejen. Men en kampagne fra en gruppe hjemløse selv og organisationer, der støtter hjemløse, fik bystyret på andre tanker. Forslaget, der blev fremsat, ville have betydet, at en hjemløs, der sad på fortovet, kunne idømmes både bøde og fængselsstraf. Det blev heldigvis forkastet. afstanden mellem privatskolen Krebs Skole og Klostervængets Heldagsskole kun 2,4 kilometer. Men børnene kommer fra to meget forskellige verdener. Forældre til børn på Krebs Skole tjener mere end en million kroner mere per husstand end forældre på Klostervængets Skole. Jeg ville personligt nødig have børn gående på en fattig skole, når der er en rigmandsskole i nærheden, fordi jeg ville have fornemmelsen af, at mine børn gik på b-skolen, siger Niels Egelund til A4. I gennemsnit kommer de danske skoleelever fra familier med en husstandsindkomst på kroner. 13,6 millioner til børnehuse Hjælp til børn efter overgreb skal koordineres Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har sammen med satspuljepartierne afsat en pulje med 13,6 millioner kroner til etablering af børnehuse, oplyser Socialministeriet. Puljen skal sikre, at der hurtigst muligt oprettes børnehuse, så børn og unge, der har været eller mistænkes for at have været udsat for overgreb, får en højt kvalificeret og koordineret indsats med barnet i centrum. I en pressemeddelelse udtaler social- og integrationsminister Karen Hækkerup, at hun er meget tilfreds med, at det er muligt at støtte kommunerne økonomisk i at etablere børnehusene. Formålet Fra den 6. januar og tre uger frem har 10-årige Jonathan Kongsfelt båret skuespillerinden Sonja Richter gennem en tv-reklame for Blå Kors på de regionale danske tv-stationer. Reklamen handler om børn af misbrugere. Filmen er en del af Blå Kors Danmarks arbejde for at få ændret loven, så børnene også får samme ret til behandling som den der drikker. Organisationen samler for tiden underskrifter ind for at understøtte kravet. Underskrifterne overrækkes til sundhedsminister Astrid Krag ved et arrangement i København d. 28. januar Reklamefilmen viser en lille dreng, som må bære sin mor. Han er tvunget ind i en rolle som alt for tidligt voksen. Det er det, der alt for ofte sker, når børn har forældre med misbrugsproblemer, understreger Blå Kors Danmark. er, at alle børn, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke om et overgreb, hurtigst muligt kan få hjælp af alle relevante fagfolk, der nu bliver samlet et sted. - Jeg er overbevist om, at vi kan tilbyde børnene langt bedre professionel hjælp, når de ikke længere skal rundt flere forskellige steder, siger Karen Hækkerup. Etableringen af de nye børnehuse betyder, at de relevante myndigheder (sundhedspersonale, politi, sociale myndigheder og andre, som har noget at bidrage med.) mødes på ét sted, så barnet 10-årige Jonathan Kongsfelt bærer Sonja Richter i rollen som søn af en mor, der er misbruger. Kampagne for børn af misbrugere - Der er alt for mange børn, der vokser op i misbrugsfamilier og det er stadig et tabu. Det betyder, at det er svært at komme disse børn til hjælp. Det er et meget komplekst problem, som har vidtrækkende konsekvenser for den enkelte og for vores samfund, siger Sonja Richter om sin rolle som den alkoholiserede mor i filmen og fortsætter: - Børn af alkoholikere skammer sig og de føler, at de svigter mor og/eller far, hvis de fortæller andre om problemet. Det er børn som lever under et enormt pres og i stor ensomhed, og derfor skal vi hjælpe dem. Det er vigtigt for mig at hjælpe, så godt jeg nu kan med at skabe opmærksomhed omkring dette problem, siger Sonja Richter. Hun har medvirket i filmen uden honorar, oplyser Blå Kors. og dets familie undgår at skulle rundt til de forskellige myndigheder. Målet med børnehuse er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn. Børnehusene er en del af Overgrebspakken samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb som er en del af satspuljeaftalen for Puljen på 13,6 millioner kroner kan søges af de kommuner, som kommunerne i hver region beslutter skal drive det kommende børnehus. Formålet er at sikre, at børnehusene er klar til drift, når loven træder i kraft 1. oktober Flere hjemløse i Syd- og Vest jylland Både på forsorgshjemmet i Esbjerg, Hoptrup ved Haderslev og i Varde er sengene optaget, undtaget de akutte pladser, der skal være ledige, skriver P4 Esbjerg på sin hjemmeside. - Vi har fuldt hus og har desværre også en del gengangere, siger souschef på Forsorgshjemmet i Exnersgade i Esbjerg, Anne Jensen, til regionalradioen. Det er først i uge 6, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) foretager den næste hjemløsetælling. Men allerede nu er der altså dystre meldinger fra Esbjerg, som også er en af de kommuner, der har modtaget statslig støtte til at bekæmpe hjemløshed i forbindelse med Hjemløsestrategien. Det gælder ikke kun Esbjerg. Ifølge P4 forventes 100 Haderslevborgere at tage ophold på et forsorgshjem i kortere eller længere tid i år. Akutboliger i København Københavns Kommune opfører nu særlige akutboliger til de hjemløse, der sover på gaden, og som det lykkes kommunens gadeplansmedarbejdere at overtale til at prøve et liv væk fra gaden, men som ikke kan rummes på et herberg. Gadesoverne kan være svære at få i tale, da mange lider af psykiske sygdomme og er sky over for andre mennesker, skriver Socialforvaltningen i København i sit nyhedsbrev. De nye akutboliger er separate lejligheder, og meningen er, at gadesoverne kan opholde sig der i en måned, inden de sluses videre til andre tilbud. Akutboligerne er en forsøgsordning, og det er planen at evaluere effekten af dem efter et halvt år. 4 HUS FORBI nr. 01 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 5

4 Socialt udsatte har tabt mest på krisen Satspuljen har overlevet sig selv, fordi pengene er færrest, når der er mest brug for dem, mener Landsforeningen af Væresteder af Peter Andersen Siden den økonomiske krise satte ind, er bevillingerne til socialt udsatte gradvist blevet udhulet. Det viser en beregning fra Landsforeningen af Væresteder, som har analyseret den årlige uddeling af støttekroner fra den statslige satspulje. I 2008 blev ni procent af midlerne i satspuljen givet til socialt udsatte i form af støtte til hjemløse, misbrugere og væresteder. I 2013 er de socialt udsattes andel faldet til højst syv procent men det endelige regnestykke kan ikke gøres op endnu. Målt i kolde kontanter er faldet markant, fordi satspuljen samtidig er skrumpet. De samlede bevillinger i 2013 er de laveste i satspuljens historie, og det betyder 116 millioner kroner mindre at gøre godt med end i 2010, da den samlede pulje var størst. Landsforeningen af Væresteder mener, at systemet bør tages op til revision. - Satspuljen har overlevet sig selv i den nuværende form. Når antallet af socialt udsatte vokser, og der virkelig er brug for ekstra støtte, er der ingen penge, og når der er mindre brug for det, er der masser af penge, siger sekretariatsleder Cliff Kaltoft. Udvikling sættes i stå En af konsekvenserne er, at der ikke er ressourcer til socialt arbejde på værestederne. - Hvor der tidligere var tid til at tage en snak om tingene eller hjælpe med en kontakt til kommunen, er der i dag mest tale om brandslukning. Man sikrer, at der er et sted at være, og det betyder også, at folk ikke kommer ind i systemet. Jeg har lige været i Vejle, hvor der nærmest er kommet en slags Pusher Street i den ene af de små gågader, og hvor folk samler sig i antal, man ikke tidligere har set i provinsbyerne, siger Cliff Kaltoft. Siden 1992 er den samlede satspulje vokset til 12,3 milliarder kroner, som i princippet uddeles hvert år. Men de fleste af pengene bruges til at finansiere permanente ordninger og kan derfor ikke røres for eksempel behandlingsgarantier i sundhedsvæsenet. Når det gælder socialt udsatte, løber projekterne typisk mellem et og fire år. Så kan man søge om at få bevillingen forlænget, men den lille pulje, der er til rådighed i 2013, har sat en stopper for flere projekter. De er så blevet erstattet af andre, som koster væsentligt mindre. Rådet for Socialt Udsatte har opgjort, at de socialt udsatte på den måde har tabt 75 millioner kroner sammenlignet med sidste år. - Selvom vi med finansloven for 2013 fik en særlig socialpakke, når vi ikke op på det niveau, satspuljen havde for få år siden. Jeg skal ikke forklejne socialpakken, som indeholder mange rigtige initiativer, men uden den havde det været helt ynkeligt. Hovedparten af satspuljen går i år til at finansiere en indsats, der skal beskytte børn og unge mod overgreb, og det er et vigtigt initiativ. Tilbage står bare, at indsatsen over for udsatte voksne er voldsomt svækket, siger rådets formand, Jann Sjursen. Han henviser til, at den del af satspuljen, de frivillige organisationer kan søge om at få del i, også er mindre og har udsigt til at blive gradvist reduceret de kommende år. - Ansøgningerne vil langt overstige de 154 millioner kroner, der er til rådighed over de næste fire år. Det er uholdbart, at der er færrest penge i puljen nu, hvor vi har lavkonjunktur, og der tværtimod er ekstra brug for at styrke indsatsen. Samtidig bliver udviklingen af nye metoder til at hjælpe de socialt udsatte sat i stå, siger Jann Sjursen. Dyre penge at spare Der er ingen hjælp at hente i kommunerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de fra 2010 til 2011 skar fire procent af de generelle serviceudgifter. På området for socialt udsatte lød besparelsen imidlertid på 10 procent. Og det er en tåbelig prioritering, lyder det fra Landsforeningen af Væresteder. - Det bliver en enormt dyr regning i den sidste ende. For det er mennesker, som ender på sygehuset i længere tid end ellers, fylder fængslerne endnu længere tid end ellers, og som i det hele taget er en stor samfundsøkonomisk belastning. Gruppen er ikke så stor, men hver enkelt koster rigtig meget, siger Cliff Kaltoft. Den sammenhæng er SF s socialordfører, Anne Baastrup, helt klar over. Og hun ville hellere end gerne have flere penge at dele ud af til sociale formål de er der bare ikke, understreger hun. - Det er et dilemma, at satspuljen er mindst, når der er mest brug for den, og vi har diskuteret, hvad man kan gøre i stedet. Jeg vil meget gerne finde en anden model, men med den stramme økonomi har jeg svært ved at se hvordan, siger hun. Satspuljens størrelse afhænger af, hvor meget lønnen stiger på arbejdsmarkedet. Sidste år steg lønnen så lidt, at der ikke kom nye penge i puljen, og der er også udsigt til små lønstigninger de kommende år. Anne Baastrup kan imidlertid ikke love, at der kommer et supplement i form af nye socialpakker. Og hun minder om, at den oprindelige tanke med satspuljen ikke var, at den skulle finansiere drift af eksempelvis væresteder. - Ideen var, at satspuljen kunne bruges til at afprøve nye projekter, som man kunne afprøve over en fire års periode, og så bruge de bedste af dem derefter. Men i de gode år var man ikke så nøje med, hvad man brugte pengene til. Driften af væresteder og andet må først og fremmest være en kommunal opgave. Og så gælder det om at overbevise kommunerne om, at en forebyggende indsats virkelig er noget, der batter. Måske koster det penge her og nu, men måske allerede om to år er de tjent ind igen, siger hun. Satspuljen Satspuljen er nogle penge, som politikerne tager fra de fattigste og bevilger til sociale projekter. Det sker på følgende måde: Overførselsindkomsterne reguleres årligt, og 0,3 procent af overførselsindkomsterne overføres til satspuljen. Overførselsindkomsterne stiger derfor 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Overførselsindkomsternes stigning afhænger af lønudviklingen. Så små lønstigninger betyder færre penge til satspuljen. Der bliver endnu færre penge, fordi skattereformen, der er trådt i kraft i år, blandt andet finansieres ved, at overførselsindkomster stiger endnu mindre. På værkstederne kommer eleverne på skolen tættere på arbejdsmarkedet. De svageste ledige svigtes Besparelser tvinger Kofoeds Skole til at nedlægge 11 stillinger og lukke tre værksteder af Kristian Bang Larsen foto: Lars Ertner Københavns Kommune vil i den kommende tid sende langt færre arbejdsløse i aktivering på Kofoeds Skole på Amager end tidligere. I 2013 vil antallet af aktiverede på skolen blive skåret ned fra 250 til omkring det halve, og mange aktiveringsforløb vil blive kortere end hidtil. Nedskæringen koster Kofoeds Skole fem millioner kroner. Derfor har skolen nedlagt 11 stillinger og lukket de tre såkaldt åbne værksteder. Københavns Kommune forklarer nedskæringerne med, at staten har skåret ned på aktiveringsindsatsen, samt at man politisk i kommunen ønsker at opprioritere indsatsen overfor blandt andet unge med psykiske lidelser og det tværgående social- og sundhedsarbejde. - Det betyder samlet set, at der i 2013 er færre midler til den eksterne beskæftigelsesindsats, siger direktør i kommunens Beskæftigelses og Integrationsforvaltning, Kaj Ove Christiansen. Ikke fokus på de svageste ledige På Kofoeds Skole oplever både ansatte og elever nedskæringerne som et udtryk for, at der ikke længere er politisk fokus på de svageste ledige, der er målgruppen for skolens beskæftigelsesindsats. De, der gerne vil, men ikke kan varetage et job eller gennemføre en uddannelse, fordi de har problemer med for eksempel misbrug, psykiske lidelser eller fysiske skader får ikke den samme hjælp. Mens de stærke ledige hjælpes med akutpakker og uddannelsestiltag, kommer de svage ledige stadigt længere væk fra arbejdsmarkedet. Senest har regeringen med finansloven for 2013 flyttet over en kvart milliard fra aktivering til uddannelse af arbejdsløse. - Jeg tror, at uddannelse er udmærket for dem, der bare er ledige. Men for dem, der har andre problemer end ledighed, er det vigtigt, at der er tilbud, hvor de kan få hjælp til at bearbejde deres komplekse problemer. De skal opleve, at nogen ser på dem som hele mennesker, og ikke bare kan gennemføre et AMUkursus, siger Thomas Pedersen, kommunikationsmedarbejder på Kofoeds Skole. Hus Forbi har bedt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) om en kommentar til nedskæringerne på Kofoeds Skole og spurgt om ikke regeringens øgede fokus på uddannelse over aktivering betyder færre aktiveringsmuligheder for de svageste ledige? Det ligner en tilståelsessag fra regeringens side, at de mest udsatte i samfundet svigtes. I en skriftlig kommentar understreger Mette 6 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 7

5 87 procent synes, at deres livssituation bliver forbedret af skoleopholdet. Besparelser betyder, at færre vil få den oplevelse. Frederiksen, at det er kommunernes ansvar at aktivere de ledige og sikre et ordentligt indhold i aktiveringen, og svarer videre: - Spørger du mig, om aktiveringsindsatsen generelt er god nok, så er svaret nej, og spørger du mig, om vi gør nok for at hjælpe vores udsatte borgere på kontanthjælp, så er svaret igen nej, og der vil komme ændringer. Vi ser i den kommende tid både på beskæftigelsesindsatsen og kontanthjælpsområdet. Triste, forvirrede og vrede Trods fyringer og værkstedslukninger er meldingen fra Kofoeds Skole, at man stadig har en lang række tilbud til ledige og socialt udsatte. - De åbne værkssteder er dubletter af de værksteder, vi har i forvejen, så nu integrerer vi de to værkstedstyper, fortæller afdelingsleder Hans V. Jensen og forklarer, at man med sammenlægningen af værkstederne forsøger at skære ned, uden at det går ud over kvaliteten. Men på de åbne værksteder oplever eleverne det anderledes. - Stemningen er trykket, og folk er triste, forvirrede og vrede. At de vil lukke de åbne værksteder, rammer mange mennesker følelsesmæssigt, siger 43-årige Lisbeth Madsen, der er elev på det åbne syværksted. Med sammenlægningen af værkstederne vil man ikke længere kunne komme ind fra gaden og arbejde på værkstederne i samme omfang som før. I stedet skal man tilmelde sig faste hold, eller komme på særlige tidspunkter, der ikke passer alle, fortæller Lisbeth Madsen. - Når værkstederne bliver lukket, er der ikke noget for de førtidspensionister, der får et socialt netværk her. Så kan de få lov til at sidde alene derhjemme, tilføjer Lisbeth Madsen. Rigtigt arbejde, der gør nytte Her kan jeg være sammen med andre voksne i samme situation, siger Lisbeth Madsen, som har sin arbejdsdag og sit sociale netværk på Kofoeds Skole. Kofoeds Skoles værksteder giver livs- og arbejdsglæde Af Kristian Bang Larsen - Det har givet mig en enorm stor livsglæde at gå på Kofoeds Skole, siger 43-årige Lisbeth Madsen med tydelig bornholmsk accent. Den livlige kvinde med de sortlakerede negle og de store gyldne øreringe, har sin daglige gang på systuen, en af Kofoeds Skoles tre åbne værksteder, hvor man kan komme ind fra gaden af og arbejde kreativt. Lisbeth Madsen møder fra tidligt de fleste dage, laver perler og syr til skolens sommer- og julemarkeder, reparerer sit eget tøj og sludrer med de andre kvinder på systuen. Hun er kommet på Kofoeds Skole på Amager i tre år. Først i kommunal aktivering, siden frivilligt. - Min ryg og skulder er ødelagt, og jeg kommer ikke tilbage på arbejdsmarkedet. Nu er jeg indstillet til førtidspension, fortæller hun. Den daglige rytme og det sociale netværk, mange finder på arbejdspladsen, har Lisbeth Madsen i stedet fundet på systuen, hvor hun kender alle. Derfor er hun også utryg for tiden, for skolen har måttet skære ned, og systuen og de andre åbne værksteder bliver snart lagt sammen med skolens andre værksteder. Det har gjort Lisbeth Madsen og værkstedernes andre brugere kede af det og frustrerede. Hun har nu ikke tænkt sig at stoppe på skolen, for: - At komme her har en kæmpestor betydning for mig. Her kan jeg være sammen med andre voksne i samme situation. Her er plads til alle forskellige slags mennesker, det, man laver bliver værdsat, og man kan få støtte fra psykologer og socialrådgivere. Klædt på til job Man skal lære at hjælpe sig selv. Det har i 85 år været målet for Kofoeds Skole, hvor eleverne, som det hedder, er socialt udsatte og arbejdsløse. - Det er primært mennesker, der har oplevet lang ledighed og har en række andre problemer derudover som sygdom, psykiske lidelser, fysiske skader, misbrug og familieproblemer. Så hvis problemet kun er, at man er arbejdsløs, hører man ikke til her. Vores opgave er så at forberede eleverne til at kunne tage en uddannelse eller få et arbejde, så de ikke dropper ud efter en måned, fortæller Hans V. Jensen, der er afdelingsleder for skolens værksteder. Det sker dels ved at eleverne kan få hjælp hos skolens professionelle rådgivere, der inkluderer socialrådgivere, studievejledere, en psykolog, en familierådgiver og en advokat. Og dels ved at eleverne på skolens værksteder får opbygget færdigheder i de fag, de vil arbejde med. En ung mand, der drømmer om en læreplads som mekaniker, kan lære at skifte dæk på en bil og lave basale reparationer på autoværkstedet, og en kvinde, der vil være kantinemedarbejder, kan som elev i skolens cafeteria lære om rengøring, service og madlavning i et storkøkken. For mange, handler det desuden om at lære det helt basale ved at have et job, som bare at kunne møde op hver dag. Der er værksteder i de fleste fag inden for håndværk og service. Lærerne er fagfolk, og undervisningen bliver tilrettelagt personligt efter den enkeltes niveau. Så i Håndværkerhuset arbejder nogle med simple monteringsopgaver, mens andre snedkererer møbler. Mellem 500 og 600 elever bruger skolen hver dag. Mange er i kommunale aktiveringsforløb, men endnu flere kommer frivilligt. En fast rytme i hverdagen Blandt de aktiverede er spinkle Helle Bustoft, der bevæger sig rundt mellem hylder og tøjstativer på tøjdepotet. Tøjet her er doneret af private og virksomheder, og eleverne kan komme to gange om måneden og hente tøj til sig selv. Det er der omkring 1500, der gør i løbet af året. Helle Bustofts job er at sortere tøjet, lægge det på plads og betjene kunderne. - Jeg er lige kommet ud af et alkoholmisbrug, så målet var at starte et sted, hvor der er noget andet at tænke på. Jeg har altid arbejdet tidligere, så det er godt at komme her og få en fast rytme i hverdagen igen. Jeg skal op hver morgen klokken halv seks, for jeg bor i Birkerød. Så når jeg får et job, er jeg vant til at stå op, siger den 48-årige kvinde, der arbejder i tøjdepotet fire timer om dagen. Aktiveringen har været det helt rigtige for hende. - Det er kanongodt. Der har været nogle svære dage, men folk er meget støttende. Der er heller ikke nogen, der drikker her, så jeg har fået nogle gode venner, siger hun. Meningsfyldt arbejde Helle Bustoft og Lisbeth Madsen er langt fra ene om at være glade for skolens værksteder. Kofoeds Skoles egen tilfredshedsundersøgelse viser, at 81 procent af værkstedseleverne oplever, at de bliver bedre rustet til at tage en uddannelse eller få et arbejde gennem opholdet på skolen, og at 87 procent synes, at deres livssituation er blevet forbedret i løbet af skoleopholdet. Hans V. Jensen forklarer, at tilfredsheden hænger sammen med, at det arbejde, der laves, gør nytte. Cafeteriet bespiser hver dag flere hundrede mennesker, ansatte og elever, produktionsværkstedet laver blandt andet monterings- og samleopgaver for eksterne virksomheder, og maler- tømrer- og snedker-eleverne vedligeholder skolens mange bygninger. - Det betyder rigtig meget for eleverne, at arbejdet er meningsfyldt. De samler ikke spagettitårne. Det er rigtigt arbejder, der skal laves, siger værksteds-afdelingslederen. 8 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 9

6 Hjemløs i medierne Programmet har været med til at ændre folks syn på hjemløshed, og det er Henrik glad for. Han fik en bolig og blev kaldt Hjemløse Henrik Medierne digtede løs om Henrik Pedersens liv, efter at han deltog i reality-program af Poul Struve Nielsen foto: Lars Ertner Når der holdes hjemløsedag hvert år den 17. oktober, er der fest og farver, og både hjemløse og alle mulige mennesker samles omkring boder, mad, musik og taler. Hus Forbi-sælger Henrik Pedersen var med, sidst der blev holdt hjemløsedag. Han oplevede, at en lille pige kom hen til ham og spurgte: Er det ikke dig, der har været i tv. Henrik var i løbet af kort tid blevet landskendt efter at have deltaget i DR-udsendelsen Mit Publikum, hvor en flok fremmede mennesker fulgte ham for at give ham et råd om en stor beslutning i livet. Henrik, som dengang var hjemløs og boede på forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød, skulle beslutte, om han ville tage imod et tilbud om en lejlighed i Helsingør. Beslutningen om at flytte i egen bolig havde Henrik sådan set allerede taget. Og han var på det rene med, at programmet var ren underholdning. Det skal siges, at han faktisk synes, programmet giver et meget godt billede af hans situation og de problemer, som det at være hjemløs er en del af. Forkerte overskrifter - Det var et koncept, de havde fra BBC, hvor det hed The Audience. Jeg håber, at programmet har medvirket til, at nogle af seerne har fået lidt mere viden om, hvad det vil sige at være hjemløs, og hvordan man kan havne i den situation, siger Henrik. Men det har haft konsekvenser at stå frem. Der skete en række ting, som han aldrig havde forudset. - Jeg har skrevet autografer, når jeg har solgt aviser foran bycentret, fortæller Henrik om følgerne af den ny status som landskendt, som kan mærkes, når han sælger Hus Forbi i Helsingør. Fint nok med autograferne. Men Henriks optræden i Mit publikum har også haft negative virkninger. Især har dagbladet BT fulgt op på Henriks historie. - Artiklerne har sådan set været OK, men overskrifterne kan jeg godt blive lidt ked af, siger Henrik. BT skrev blandt andet Henrik fra Mit publikum må holde jul uden børnene. - Jeg har ikke holdt jul med den ældste, siden jeg og ekskonen blev skilt, og jeg har aldrig holdt jul med den yngste. Det er der ikke noget i. Det er bare sådan, vi har valgt at indrette os. Det er en aftale, jeg selv har lavet med mødrene til børnene, og helt ærligt: Jeg synes, det var lidt tarveligt at skrive sådan. Især over for mødrene. De bliver ligesom taget som gidsler. Den slags overskrifter er i hvert fald ikke nogen hjælp, mener Henrik. Han undrer sig over, at overskriften giver sådan et forvrænget billede af virkeligheden. I artiklen kan man læse, at Henrik holdt jul med sin søster og hendes børn, sådan som han fortalte journalisten. Hvorfor ikke bare skrive det? På gaden En anden absurd overskrift i BT lød: Hjemløse Henrik fra Mit publikum tilbage på gaden. - Én, der havde set mig sælge Hus Forbi på gågaden i Hillerød, fortalte om det på Frederiksborg Amts Avis redaktion. Så kom der en journalist med et kamera. Jeg forklarede, at jeg stadig solgte Hus Forbi, og det havde jeg gjort hele tiden også mens jeg var i jobtræning hos min tidligere chef. Men det var ligesom en forklaring, der røg hen over hovedet på ham, fortæller Henrik. Siden samlede BT historien op fra Frederiksborg Amts Avis og bragte den, så man næsten anede sensationen: Henrik var gået ned med flaget igen og var røget ud af sin bolig. Men det er han ikke. Han er faldet godt til i sin lejlighed og er glad for at bo der. Mediernes udlægning har ikke været nogen hjælp i Henriks bestræbelser på at komme videre med sit liv efter år med misbrug og hjemløshed. - Jeg havde sagt til Danmarks Radios pressemand, at jeg ikke var interesseret i, at andre medier fulgte på min historie. Alligevel fandt BT mit telefonnummer, og da de først ringede, var det også svært at stå imod, selv om jeg først sagde nej, fortæller Henrik. Personlig fiasko Der blev ellers rippet godt og grundigt op i en masse forhold. Det var en del af underholdningen, at han skulle møde mennesker, som han har haft relationer til i løbet af livet. Blandt andet var han på besøg på sin tidligere arbejdsplads, Thorsted Maskinfabrik, hvor han mødte chefen. - Det var tv-programmet, som fandt ud af, at jeg skulle derud igen, fortæller Henrik. I programmet bliver han fulgt af et publikum af mennesker, han overhovedet ikke kender, og som heller ikke på forhånd kender ham. Indimellem oplever seerne, hvordan publikum diskuterer Henriks liv, som de nu opfatter det. Under en af diskussionerne, som senere bliver vist i tv, foreslår publikum, at man skal prøve at hjælpe Henrik til at vende tilbage til sin gamle arbejdsplads. Han lader sig overtale og begynder i virksomhedspraktik. Men efter få dage må han give op. - Det var helt uden min viden, at mødet skulle ende ud i et jobtilbud. Det var ikke mit ønske. Arbejdspladsen er en del af min fortid. Det var en personlig fiasko, som jeg oplevede. Jeg har arbejdet der i sammenlagt syv år. Men dengang var jeg en maskinarbejder, som ydede en 100 procent indsats. Nu kan jeg kun flytte lidt gammelt jern, fortæller Henrik om gensynet med arbejdspladsen. Konfrontation Hans fortid med misbrug kaster stadig lange skygger. Han arbejder videre på at fungere bedst muligt, blandt andet er han litteraturansvarlig i den selvhjælpsgruppe for pårørende til misbrugere, som han er med i. - Men efter at jeg er blevet clean, kan jeg bare ikke de samme ting, som jeg kunne, før jeg blev misbruger. Papirerne fra min læge taler desværre et tydeligt sprog: Jeg har i perioder angst, og jeg er ikke i stand til at arbejde i længere tid. Jeg trives med at sælge Hus Forbi, fordi der er så meget frihed i det. Og her kan jeg måske gøre mig nogle erfaringer, jeg kan bygge videre på, siger Henrik. I forbindelse med tv-programmet var det hårdt at blive konfronteret med ikke længere at kunne fungere som tidligere. - Produktionsselskabet havde de her oplysninger om mig. Dem havde jeg givet dem. Publikum havde måske også givet mig et andet råd, hvis de havde haft kendskab til det. - Men det er jo en god historie. Tv-folkene vil gerne kunne sige: Se, hvad vi har gjort ved Henrik. Nu har han også arbejde. Men jeg kommer jo ikke over mine problemer, fordi der render et indstuderet publikum rundt i hælene på mig med det formål at tage sig underholdende ud på tv. - Måske kunne jeg selv have sagt fra. Men det er jo svært, for det er med til at bygge nogle forventninger op, når man deltager i sådan noget og får de her tilbud, siger Henrik. Ændret syn på hjemløse Selv om der var en bagside, og det især var hårdt at blive konfronteret med sin tidligere arbejdsplads på et tidspunkt, hvor han ikke var klar til det, så mener Henrik stadig, at der er kommet noget positivt ud af det. - Programmet har været med til at ændre folks syn på hjemløshed. Jeg har fået en del respons, især når jeg har solgt Hus Forbi. Det fremgår af kommentarerne, at seernes syn på hjemløse er blevet mere positivt af programmet, siger han. Henrik må så tage det fra den humoristiske side, at han netop i det øjeblik, han endelig får en bolig efter flere år på forsorgshjem, er blevet kendt som Hjemløse Henrik på grund jargonen i BT s overskrifter. Henrik blev presset til at gå i virksomhedspraktik. Men det fungerede slet ikke at komme tilbage på den tidligere arbejdsplads, hvor han tidligere har været maskinarbejder. 10 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 11

7 Hjemløs i medierne Overskrifterne i BT var stærkt fordrejede. Medierne nuancerer ikke billedet af hjemløse Når hjemløse hitter i medierne i vinterkulden, presses de ind i faste skabeloner, viser en optælling af 50 avisartikler fra landets største aviser af Heiner Lützen Ank Alle hjemløse drikker. Alle hjemløse kommer fra Rumænien. Alle hjemløse er mænd. Man får let det indtryk, at alle hjemløse er ens, hvis man ser på, hvordan danske journalister beskriver dem. Journalisterne bruger nemlig ikke meget tid på at nuancere danskernes forståelse af hjemløse. Og sådan må det være ifølge Lasse Jensen, vært på Mennesker og Medier på Danmarks Radios P1 i radioen: - Det, der er interessant ved hjemløseproblematikken, er, at det ikke angår mig som læser. Jeg møder dem, når de står og sælger Hus Forbi, og en sjælden gang er der én på en metrostation. Men så længe der ikke sidder 50 på metrostationen og sover, så bliver det bare sådan en lille irritation eller reminder, men ikke noget massivt problem for den almindelige borger. Det rager ikke mig. Hjemløshed rangerer ikke højt, hvad angår det, som medierne interesserer sig for. EU-stof som er til at forstå Optællingen af 50 avisartikler om hjemløse fra sommeren 2011 til sommeren 2012 viser nogle klare mønstre for, hvordan journalisterne i Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, BT, Politiken og Kristeligt Dagblad beskriver hjemløse. Den mest åbenlyse tendens er, at journalisterne gør hjemløse til rumænere, polakkere eller slovenere. For østeuropæiske hjemløse er nemlig den gruppe, journalisterne oftest skriver om. En af grundene til, at hjemløse østeuropæere fylder så meget, er ifølge Jon Bøge Gehlert, journalist ved Kristeligt Dagblad, at de gør det komplekse EU-tema konkret: - Her er lige pludselig noget EU-stof, som faktisk er til at forstå for danskerne. En af konsekvenserne af EU-samarbejdet er, at der er meget mere bevægelighed hen over grænserne, og det medfører blandt andet, at der kommer mennesker hertil, som ellers ikke ville være kommet. Som så havner i en situation, hvor de pludselig ikke har tag over hovedet. Ud over at gøre EU konkret, så rejser mediernes massive behandling af østeuropæiske hjemløse ifølge Jon Bøge Gehlert et etisk problem: - Det stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vores velfærdssamfund er bygget op, for det ender med, at en del af dem er her ulovligt, og vi må forholde os til, om de skal være her eller ikke. Så ud fra et journalistisk synspunkt handler det om en større sag. Der er slet ikke så mange At østeuropæiske hjemløse bliver brugt til at belyse andre problemstillinger, bliver underbygget af, at mængden af artikler ikke harmonerer med de faktiske forhold på gaden. Således skriver Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i deres seneste hjemløsetælling fra 2011, at blot tre procent af de personer, der blev registreret som hjemløse, beskrev sig selv som EU-borgere uden for Norden. Projekt UDENFOR, en af de organisationer, der i København dagligt er i kontakt med gruppen af østeuropæiske hjemløse, vurderer i en rapport fra 2012, at der på en tilfældig dag i 2011 var cirka 200 udenlandske hjemløse i København. En gruppe, der således også dækker andre udenlandske hjemløse end østeuropæerne. Der er altså stor forskel på antallet af østeuropæiske hjemløse i de danske aviser og på de danske gader. Hjemløshed på spidsen En anden tendens i avisernes behandling af hjemløse er, at de i særlig grad fokuserer på hjemløse i løbet af vinterperioden. Når vinterkulden sætter ind, får de hjemløse lettere adgang til avisernes spalter: - Hjemløshed bliver jo virkelig sat på spidsen ved vintertide. Når det er frostvejr uden for, og der kun er nødherberger til de udenlandske hjemløse, så kan folk jo rent faktisk dø af det, siger Jon Bøge Gehlert. Han peger samtidig på en af de farer, der er ved at sæsonfæstne hjemløshed til vinteren: - Noget, man skal være opmærksom på som journalist, er, at det kan være med til at understrege fordommene i forhold til hjemløse. Problemet er der også om sommeren, men der er det bare ikke helt så akut. Problemet for os journalister er, at det er svært at få politikerne til at agere, når det er sommer. At medierne har en særlig forpligtigelse til at holde politikerne op på deres ansvar over for hjemløse også uden for vintermånederne, er Lasse Jensen, vært på P1s Mennesker og Medier, ikke helt enig med Jon Bøge Gehlert i: - Jeg tror ikke, medierne har nogen mærkesager. Der er ikke sådan en fælles medieoffensiv omkring bestemte sager. Jeg tror ikke, at den dækning i pressen, som jeg kan notere mig, flytter noget. Problemet er ikke stort nok til, at det gør rigtig indtryk. Den enkelte hjemløse Et tredje kendetegn ved journalisternes behandling af hjemløse er artikler, der tager ud- gangspunkt i en enkelt hjemløs, situation: Den hjemløse, der har fået et sted at bo, eller den hjemløse, der ikke har set sine børn i mange år. Artikler, der giver hjemløsheden et ansigt og et navn ved at kæde dem sammen med hjemløses skæbner og liv. Et klassisk journalistisk greb, som ifølge Jon Bøge Gehlert dog har en klar, indbygget fare: - Det er netop det, vi skal være dygtige til at holde os for øje som journalister, at vi ikke bare går ud og fortæller historien om, at det er synd for Jørgen, der har levet på gaden i 20 år. Men at vi prøver at løfte det op på et højere niveau, som for eksempel med østeuropæerne at fortælle, at her er noget større på spil end blot nogle enkeltpersoners historie. For Lasse Jensen tydeliggør enkelthistorierne et andet problem i forhold til avisernes behandling af hjemløse, nemlig den kendsgerning at mange læsere har svært ved at identificere sig med de hjemløse: - Men hvor kommer hjemløseproblematikken ind i forhold til køer på sygehuse, og det ene og det andet og det tredje? Jeg vil tro, der er millioner af danskere, der bor i villakvarterer, og som ikke møder problemet overhovedet og derfor kun har et teoretiske forhold til det. Alle, der har en bolig, kender derimod til finanskrisen på den ene eller anden måde og kan forholde sig til det. Jon Bøge Gehlert er enig med Lasse Jensen i, at almindelige danskere kan have svært ved at identificere sig med hjemløse, men det betyder ikke, at journalister ikke skal behandle emnet: - Identifikationen vil for mange læsere ligge meget langt væk. Men så er der andre relevanskriterier, man kan appellere til. En retfærdighedsfølelse kan måske blive vakt i folk, når de læser om hjemløse i avisen, og samtidig er det mediernes opgave at give stemme til dem, som har svært ved at trænge igennem i debatten, siger Jon Bøge Gehlert. Det samme igen i år og til næste år Det er blevet vinter igen, og de østeuropæiske hjemløse er her stadig. De to ting vil i kombinationen med personlige beretninger for en kort periode atter give hjemløse spalteplads i landets store aviser. Men det er en opmærksomhed, der i følge Lasse Jensen ikke vil betyde det store, for almindelige danskere vil beholde deres fordomme om hjemløse, når vinteren igen er forbi: - Hvis medierne i en periode beskæftiger sig med noget, så kan det godt være, det flytter lidt, men det flytter ikke noget massivt, og i forhold til hjemløse så har jeg ikke noteret mig nogen som helst dækning, der har flyttet noget som helst. Hvis altså Politiken har haft fem sider om hjemløse, hvad jeg nu ikke kan huske, de har haft, så kan det være, vi bliver klogere på hjemløseproblematikken, men det er ikke sikkert, det flytter vores holdning. Fakta Det er 50 tilfældigt udvalgte avisartikler om hjemløse og hjemløshed, der er brugt som baggrund for optællingen Avisartiklerne stammer fra Information, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, BT og Kristeligt Dagblad.Artiklerne har været bragt i perioden juli 2011 og juli Ud over østeuropæiske hjemløse, vinterkulde og personhistorierne så var andre temaer kriminalitet og artikler, der belyste for eksempel misbrug og problemer med overførelsesindkomster Der kan være variation i de forskellige mediers beskrivelse af hjemløse Hus Forbi-sælger med lejlighed Tv-programmet Mit Publikum, som fulgte Hus Forbi-sælgeren Henrik gav udtryk for en misforståelse. Én fra publikum siger på et tidspunkt: Når han får en bolig, kan han jo ikke sælge Hus Forbi. Det er ikke korrekt. Hus Forbi sælges af hjemløse, tidligere hjemløse og socialt udsatte mennesker. Det er ikke et krav, at man skal sove på gaden for at sælge Hus Forbi. Nogle af sælgerne har ikke noget sted at overnatte. Men de fleste bor, som Henrik gjorde, på et forsorgshjem eller et herberg. Selvom de så får en lejlighed, kan de godt blive ved med at sælge Hus Forbi, hvilket Henrik også gør. Han er desuden i foreningslivet som suppleant til Hus Forbis bestyrelse. NEVER, EVER BELIEVE THE WEATHERMAN Zippo håndvarmer Varmer i op til 12 timer Fås i sort og sølv kr. 199,- Find din forhandler på 12 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 13

8 Jeg boede på gaden og under broer, levede af kirsebærvin og det, jeg kunne finde at spise, og en dag mødte jeg en, som sørgede for, at jeg fik en plads på et forsorgshjem Fra krigshelt til hjemløs Han havde det rædselsfuldt, da han kom hjem fra krigen i Kroatien. Der gik 18 år med misbrug og hjemløshed, før han fik diagnosen PTDS og kom i behandling. I dag kæmper han stadig for at få et mere almindeligt liv af Birgitte Rørdam foto: Helga C. Theilgaard Han troede, at han skulle ned og redde mennesker, da han blev udsendt til Kroatien, men det viste sig, at han bare skulle være tilskuer. Danske soldater havde ikke mandat til at gribe ind, så det eneste, han foretog sig, var at køre ud med forsyninger til soldaterne i hans deling, der heller ikke kunne gøre noget. De kunne kun se passivt til, når civile og soldater blev tortureret og dræbt. Det er historien, som Christian Ring, der var udsendt som oversergent på hold 4 i Kroatien i 1993, kan fortælle. Selvmordsholdet kalder han det, for det er et af de hold, hvor flest soldater siden tog livet af sig selv. Christian Ring forsøgte ikke at begå selvmord, han reagerede med vold og druk og endte med at bo på gaden og under broer. Først i 2010 fik han hjælp, da en læge stillede diagnosen PTSD posttraumatisk stresssyndrom som følge af de traumer, opholdet i Kroatien havde givet ham, og i dag er han på førtidspension. - Det var utroligt frustrerende - vi overværede overgreb og drab på kvinder, børn og soldater og kunne intet gøre. Jeg føler stadig afmagt over de ting, jeg så, og de forfølger mig i form af flash backs selv her 19 år efter, siger han. Skar hovederne af folk Men det var også belastende selv at blive truet på livet, fortæller Christian Ring. - En dag kørte min patrulje ved et uheld ind i en serbisk lejr, en paramilitær enhed, som foretog etnisk udrensning de var berygtede for at skære hovederne af folk. De holdt os tilbage, slukkede vores radio, så vi ikke kunne komme i kontakt med omverdenen, sigtede på os alle sammen og truede med, at de ville fængsle os. Jeg var sikker på, at det var slut, men efter tre timer slap vi mirakuløst derfra. To dage efter blev Christian Ring stoppet på landevejen af en sindsforvirret serber, der satte ham en pistol for panden og truede med at skyde hovedet af ham. Igen var han heldig, idet det serbiske politi tilfældigvis kom forbi og reddede ham. - Det var hårde oplevelser. Man er altid i beredskab, og man ved aldrig, hvad næste øjeblik bringer. Og vi talte aldrig om de ting, vi oplevede. Vi gik i messen og drak øl og gik så i seng og sov. Hvis man først søgte hjælp hos psykiateren, blev man sendt hjem til Danmark og regnet for rigtig syg i hovedet, og det ville ingen jo. Men heller ikke da Christian Ring kom hjem til Danmark, fik han talt om sine oplevelser. - Dengang lavede forsvaret ikke akklimatiseringsforløb, som de gør i dag. Vi blev linet op på pladsen og trådte af med det samme. Jeg tror, at vi fik at vide, at vi kunne ringe til en psykolog, hvis vi havde brug for det. Men det, der optog os, var at få udstyret gjort klar og afleveret, så vi kunne komme derfra, siger han. Slog og råbte Derefter startede en årelang vandring for Christian Ring. - Jeg havde det af helvede til. Jeg drak i Kroatien, når jeg havde det skidt, og det fortsatte jeg med hjemme men nu drak jeg, fra jeg stod op, til jeg gik i seng. Jeg boede med min kone gennem 15 år og vores to børn, og jeg slog og råbte af dem. Jeg kunne ikke sove, følte mig meget ensom og syntes ikke, at jeg hørte til. Jeg så hele tiden billeder af ting, jeg havde oplevet i Kroatien, og bare en lugt kunne skabe ubehagelige minder, som gjorde mig opfarende og aggressiv. Christian Rings kone fik ham til læge, men her fik han bare at vide, at han skulle tage en whiskysjus, hvis han ikke kunne sove. Og i 1999 gav hans kone op og flyttede med børnene. Christian Ring havde på det tidspunkt arbejde som nattevagt han kunne alligevel ikke sove men da konen forlod ham, mistede han fuldstændig fodfæstet. - Jeg blev stresset, så snart jeg så et brev, så de blev smidt væk. Jeg kunne ikke overskue at betale regninger, heller ikke huslejen, og i 2000 blev jeg smidt på gaden. Jeg tænkte mange gange på at søge ud i skoven, for der kunne jeg få fred, og jeg ville under ingen omstændigheder bede kommunen om hjælp, siger han og fortsætter: - Jeg syntes, at det var så flovt, at jeg reagerede så voldsomt og troede bare, at det var mig, der havde det sådan. På et tidspunkt landede jeg i Aarhus. Jeg boede på gaden og under broer, levede af kirsebærvin og det, jeg kunne finde at spise, og en dag mødte jeg en, som sørgede for, at jeg fik en plads på et forsorgshjem i Hørning uden for Aarhus. Men heller ikke forsorgshjemmet kunne han holde ud og være på. Han flyttede ind hos sin søster. Her mødte han en pige, som fik ham til at starte på pædagoguddannelsen som han fuldførte men psykisk fik han det værre. Han arbejdede, i årene efter på et forsorgshjem, i en skovbørnehave, som gadeplansmedarbejder og som pædagog for misbrugte børn i Grønland. Men det hele handlede ifølge Christian Ring om at flygte, inden folk kom for tæt på ham, og drikke sig væk fra verden. Måtte have hjælp I 2010 fik Christian Ring et job i Jyderup Statsfængsel som pædagog for unge indsatte. Han havde fået en ny kæreste, han var glad for, men en dag blev han truet af en af de indsatte, og så gik det helt galt. - Jeg brød fuldstændig sammen. Og for første gang stod det klart for mig, at jeg ikke kunne klare mig uden hjælp, fortæller han. Christian Ring måtte igennem distriktspsykiatrien i Kalundborg, Rigshospitalets Traumeafdeling og videre til psykologer fra Svanemøllen Kaserne, før diagnosen var klar: Han havde kronisk PTSD, og skaderne stammede helt tilbage fra hans oplevelser i Kroatien. I dag får Christian Ring førtidspension, han er i medicinsk behandling, går til psykolog hver 14. dag, og det går langsomt fremad. Blandt andet har han for første gang siden krigen ikke problemer med at drikke. - Der er nok ingen tvivl om, at det ville have været nemmere, hvis jeg havde fået hjælp fra starten, for så havde det ikke udviklet sig så voldsomt. Men jeg tror ikke, at forsvaret var opmærksomt på de ting, vi blev udsat for på Balkan, før senere, og jeg var svær at nå, fordi jeg var alt for stolt til at bede om hjælp, siger han. For Christian Ring har det halve år på Balkan haft en lang række konsekvenser. Han har mistet 18 år af sit liv, hans søn vil ikke se ham, han er dybt forgældet, blandt andet fordi hans lejlighed røg på tvangsauktion, og han er endt på førtidspension. - Jeg håber, at jeg en dag får det så godt, at min søn vil se mig igen. Og at mine nære ikke konstant skal være nervøse over, om hvordan mit humør er om jeg lige pludselig bliver meget vred. Og så håber jeg, at jeg en dag bliver i stand til at være på steder, hvor der er mange mennesker, og gå i butikker uden at gå i helt panik, siger han. Christian Ring er en af 1000 krigsveteraner, der har søgt og fået afslag på arbejdsskadeerstatning, selvom det er klinisk dokumenteret, at skaderne stammer fra udsendelsen i Kroatien. Sagen ligger for øjeblikket hos Ankestyrelsen. Hvis man først søgte hjælp hos psykiateren, blev man sendt hjem til Danmark og regnet for rigtig syg i hovedet, og det ville ingen jo, siger Christian Ring. Hjemvendte soldaters fristed De danske veteranhjem, som findes i København, Fredericia og Aalborg, er fristeder, hvor alle, der har været udsendt, kan mødes og være sammen med ligesindede. Her kan de hjælpe sig selv og hinanden med at forebygge varige psykiske reaktioner efter deres oplevelser som udsendt, ligesom der er hjælp til hente til dem, der allerede er ramt af varige psykiske mén. Alle veteranhjem er indrettet, så de kan huse hjemløse veteraner. I forbindelse med forlængelsen af forsvarsforliget er veteranhjemmene sikret støtte fra forsvaret frem til Læs mere på: veteranhjem.dk. 14 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 15

9 Fotograf Helga C. Theilgaard har fanget stemningen på Veteranhjem København. Hjælp til hjemvendte De danske veteranhjem er til for hindre, at soldater, der har været på krigsmission, går ned som psykisk syge og hjemløse Mange soldater, som har været sendt ud, lever et liv i krise. Psykiske sygdomme, misbrug og hjemløshed plager dem. Vi ser kun toppen af isbjerget i dag. Først om en årrække forventes oplevelserne fra Afghanistan at indhente de soldater, der er i krig nu eller har været de seneste år. - Vi ser flere og flere soldater, der er psykisk ødelagte på grund af de ting, de har oplevet på krigsmissioner. De kan ikke sove, er opfarende, kan ikke koncentrere sig, begynder at drikke, tage stoffer, og en del bliver hjemløse - og problemet bliver ikke mindre fremover, siger John Olsen. Han er fungerende daglig leder af Veteranhjem København, som er et herberg for hjemløse veteraner og et samlingssted for hjemvendte soldater og deres pårørende. - Vi ved fra undersøgelser, at de psykiske problemer, som soldater pådrager sig, når de er sendt i krig, først for alvor viser sig efter en række år. Og det betyder, at vi slet ikke har set konsekvenserne af Afghanistan endnu, tilføjer han. Hjemvendte soldater er forandrede Veteranhjemmet, som John Olsen er leder af, er ét ud af tre i Danmark. Det blev etableret af Danske Soldaterforeninger i Det er drevet ved hjælp af sponsorstøtte og frivillig arbejdskraft og modtager hvert år et tilskud fra Forsvarsministeriet på en halv million kroner. John Olsen er en af de frivillige, der var med til at åbne veteranhjemmet. Han har en fortid som soldat for fremmedlegionen i Frankrig og kender til de belastninger, man kan komme ud for som udsendt, og han er ikke i tvivl om veteranhjemmets betydning. - Soldater, der vender hjem fra krig, har set og oplevet ting, som gør, at de er forandrede for altid, og det kan være meget ensomt. Det er vigtigt, at de har et sted, hvor de kan møde ligesindede, hvor de kan få hjælp til at overholde deres forpligtelser, for eksempel med jobcentret, og en seng at sove i. Og det er vigtigt, at pårørende, der har fået en søn eller kæreste hjem med alvorlige psykiske mén på grund af deres tjeneste i krigsområder, har et sted, hvor de kan hente støtte, siger han. At Danmark sender soldater ud i internationale krigstjenester, er ikke nyt. Det skete første gang i 1948, hvor danske soldater blev sendt på fredsbevarende opgaver i Gaza, og senere fulgte blandt andet missioner i Congo, Cypern og Kuwait. Men fra 1992, hvor Danmark begyndte at sende soldater til Balkan, ændrede vilkårene sig: Der var flere sårede og flere, der overværede voldsomme krigsscener, og den alvor er skærpet yderligere i forbindelse med Irak og Afghanistan, hvor danske soldater er sendt ud med mandat til at angribe fjenden og føre krig. Selvom missionerne siden Balkan på mange måder er ens, når man ser på de konsekvenser, de har haft for de udsendte soldater, så har de alligevel haft hver deres karakteristika, og dermed belastet soldaterne forskelligt, vurderer John Olsen. Kunne ikke forhindre grusomheder - Balkankrigen var præget af stor afmagt og magtesløshed for soldaterne. De havde ikke mandat til at gribe ind og kunne derfor ikke forhindre de grusomheder og forbrydelser, de overværede. Mange så kvinder og børn blive dræbt, og hele landsbyer blive udryddet uden at kunne stille noget op, og det har efterladt dem med en voldsom skyld og dårlig samvittighed, som er svær at slippe af med, fortæller han og fortsætter: - I Irak og Afghanistan har soldaterne haft mandat til at angribe, og det har gjort, at de har produceret ekstremt meget adrenalin. De har døgnet rundt været i højeste beredskab, og har man én gang prøvet et adrenalinkick, vil mange søge at komme op det på niveau igen eller endnu højere. Og det er slet ikke hensigtsmæssigt, når man vender hjem og skal leve et almindeligt liv. - Derfor søger mange at opnå det kick ved hjælp af voldsomme handlinger, alkohol eller stoffer, forklarer han. Hver sjette får psykiske sygdomme At de menneskelige omkostninger er store, når man sender unge mænd i krig, bekræftes også af en undersøgelse fra Det nationale Forskningscenter for Velfærd SFI som blev offentliggjort i efteråret Den viser, at næsten hver sjette af de hjemvendte soldater har fået en psykiatrisk diagnose, medicin mod psykiske sygdomme eller har været i behandling for alkohol- eller stofmisbrug og det uden at have været registreret for nogen af delene, før de rejste ud. For John Olsen er det ikke underligt, at mange danske soldater får problemer, efter at de er kommet hjem fra krigsmissioner. For det er kun de sidste fire år, at forsvaret har tilbudt akklimatiseringsforløb for hjemvendte soldater. Et forløb på op til tre måneder, hvor de lærer at forstå deres efterreaktioner og får hjælp til at blive genintegreret i det danske samfund. - Forsvaret er sindssygt dygtigt til at uddanne soldater. De opbygger en meget stor stolthed hos soldaterne, som er nødvendig for at klare sig på en mission. Samtidig lærer de at være i et konstant højt stressniveau - det, vi kalder battlemind, som går ud på, at de hele tiden skal være kampberedt og på vagt, siger han og fortsætter: - Soldaterne har været helte og haft ansvaret for andre menneskers liv, og når de kommer hjem efter seks måneder, er de pludselig ingenting. Samtidig er kampen er færdig, og de skal falde ned, men de fleste har ikke lært af falde ned. Og den stolthed, de har opbygget i forsvaret, forhindrer dem i at søge hjælp, hvis de får det dårligt, og så går mange i hundene, siger han. Magter ikke at åbne post For de soldater, der kommer hjem med psykiske problemer, kan situationen være invaliderende. Det ender ofte med misbrug, arbejdsløshed, isolation og hjemløshed, og nogle ender med at få posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), som man kan udvikle, hvis man har været ude for meget voldsomme hændelser som for eksempel krig og tortur. - Mange af dem, jeg møder, har det så dårligt, at de har opgivet at passe selv helt elementære ting. De har været vant til at være helte. De har klaret komplekse opgaver og livsfarlige situationer, og nu magter de ikke engang at tage et bad, få betalt deres husleje eller åbne deres post. Jeg har oplevet folk, der er kommet til os med poser fulde af uåbnede breve. På Veteranhjem København er der plads til fem hjemløse, og er der brug for flere senge, bliver der redt op i stuen eller slået et telt op i haven. Det er typisk hjemvendte soldater, der er smidt ud hjemmefra af forældrene eller kæresten, fordi de er blevet meget opfarende og anderledes. Det kan også være, at de bliver smidt ud af deres lejlighed, fordi de har brugt pengene til alkohol eller stoffer eller ikke har orket at søge om hjælp til kontanthjælp, selvom de var berettiget til det. Og så er der nogle, der trækker sig, fordi de bare ikke orker at have forpligtelser. Mange hjemløse veteraner Der er ikke tal på, hvor mange hjemløse veteraner, der er i Danmark, men ifølge John Olsen har mange af de hjemvendte soldater med svære psykiske eftervirkninger været uden bolig i kortere eller længere perioder. - En del af de hjemløse møder vi her, men vi ved fra undersøgelser, at der er et stort mørketal. Og de, der har det dårligst, ser vi slet ikke. Når vi får en person ind, beholder vi ham, til han har en anden løsning. Vi giver ikke selv behandling, men vi henviser til nogle, der kan hjælpe det kan være en psykolog, en psykiater eller en misbrugsbehandler. Og så hjælper vi dem med kontakten til det sociale system, for det magter de fleste slet ikke. Ifølge John Olsen er veteranhjemmene dog langt fra nok til at afbøde eftervirkningerne af at have været i krig. Set med hans øjne bør indsatsen over for hjemvendte soldater styrkes. - Forsvarets akklimatiseringsforløb er for korte. Vi ved fra Vietnam-krigen, hvor amerikanske soldater endte i massive sociale problemer, at det tager lige så lang til at komme ned af bjerget, som det gjorde at komme op. Hvis forsvaret lavede længere akklimatiseringsforløb, ville det kunne gøre en stor forskel. Soldaterne skal vide, hvad der kan ske med dem, og hvad de skal gøre ved det. Og måske skulle man også tænke mere individuelle forløb ind, hvor man mere specifikt arbejder på at få den enkelte tilbage i samfundet danske soldater har siden 1992 været udsendt på internationale krigsmissioner. 16 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 17

10 Borgmesterrunden Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013 Til november går Danmark til valg. Der skal vælges nye kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er et vigtigt valg for de hjemløse og socialt udsatte, for det sociale område hører under kommunerne. Det er i kommunerne, boformerne, varmestuerne, misbrugscentrene, ydelseskontorerne og jobcentrene ligger. Derfor interviewer Hus Forbi 10 borgmestre i årets første 10 måneder. Vi lader en hjemløs og en professionel journalist arbejde sammen om interviewet, så spørgsmålene bliver stillet med udgangspunkt i den hjemløses verden. I denne måned er vi kommet til borgmesteren i Danmarks næststørste by, Aarhus, Jacob Bundsgaard. De unge skal vi nemlig have fat i hurtigt, for det er et hårdt miljø, særligt hvis man ikke er ret gammel. Psykologhjælp til soldater Chefpsykolog: Vi kan ikke forhindre traume - Det er en stor belastning for alle udsendte at sige farvel til forsvaret, når de kommer hjem til Danmark. Både for dem, der har oplevet kamphandlinger og dødsfald, og for dem, der bare har været udsendt, Det blev klart for os efter nogle meget barske episoder i Afghanistan i 2007, og det fik os til at indføre nogle akklimatiseringsforløb, siger chefpsykolog Vibeke Schmidt i Veterancentret, som hører under forsvaret. Akklimatiseringsforløbene, som har eksisteret siden 2008, skal hjælpe de hjemvendte soldater tilbage til en almindelig tilværelse i Danmark. Og her er psykologhjælpen obligatorisk. - Vi blev opmærksomme på, at når soldaterne er i missionsområder med kampe, bliver de meget stressede. Adrenalinen pumper, og det tager lang tid at få hjernen i ro igen. Det er ikke gjort, bare fordi man lander i Kastrup Lufthavn, og det er noget af det, vi arbejder med, siger Vibeke Schmidt og understreger: - Forløbene er ikke lavet specielt til soldater, der er psykisk belastede, de er lavet til alle. Men det kan selvfølgelig være, at en psykolog bemærker, hvis der er en soldat, der er meget urolig og ikke fungerer særlig godt. Det vil tit være en af dem, der senere vil få psykiske vanskeligheder, og her vil vi tale med dem og tilbyde hjælp. Balkan-soldater manglede hjælp Ifølge Vibeke Schmidt bliver indsatsen over for de hjemvendte soldater hele tiden justeret. Under krigen i Irak indførte forsvaret obligatoriske psykologsamtaler med alle, der havde været sendt ud. Men når det gælder soldaterne, der var udsendt til Balkan, hvor borgerkrigen begyndte i 1992, manglede der i en årrække tilstrækkelig hjælp. - I starten havde vi ikke nogen målrettet indsats for hjemvendte soldater. Det var først efter nogle meget voldsomme begivenheder Soldater er psykisk belastede for de danske soldater i 1995 og 1996, at vi tænkte, at vi måtte gøre noget. Og fra 1997 begyndte vi at følge op på de hjemvendte soldater et halvt år efter deres hjemkomst. Dem, der havde vanskeligheder, tilbød vi behandling. Og det har rigtig mange benyttet sig af, fortæller Vibeke Schmidt, der dog understeger, at ingen kan forbygge traumer. - Hver krig er forskellig, og hver gang har vi skulle tilpasse vores indsats, og det tager tid. Men uanset hvor effektive vi er, eller hvor dygtige vi er til at hjælpe soldaterne, når de kommer hjem, vil vi aldrig kunne forhindre, at de hjemvendte soldater får traumer af det, de har oplevet under udsendelsen, for det er en menneskelig reaktion på voldsomme begivenheder. Når danske soldater udsendes i international tjeneste, har de generelt et godt psykisk helbred, men i årene efter at de kommer hjem, stiger udbredelsen af psykiske problemer markant. I alt har knapt 17 procent været i behandling for en psykisk lidelse eller misbrug, blandt dem er 2, 4 procent blevet diagnosticeret med en posttraumatisk stressreaktion. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra efteråret 2012, som bygger på data fra de cirka danske soldater, der har været udsendt mellem 1992 og Læs hele undersøgelsen på: sfi.dk 18 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 19

11 Aarhus udfordring bliver økonomien I fire år er der ydet en ekstra indsats for hjemløse som en del af hjemløsestrategien. Nu skal indsatsen løses med langt færre midler, og det kan blive svært af Pia Kirsten Kristensen og Helle Horskjær foto: Claus Sjödin 80 millioner kroner. Så mange penge fik Aarhus Kommune over en periode på fire år fra satspuljen til at give hjemløse og gadesovere et bedre liv. Pengene blev givet som en del af regeringens hjemløsestrategi. De fire år er gået, og et af de spørgsmål, der trænger sig på, er, hvor godt Aarhus er i mål med kommunens hjemløseplan en hjemløseplan, der dækker de målsætninger, som er i den nationale hjemløsestrategi. Et oplagt sted at spørge er på byens rådhus. Nærmere bestemt på borgmesterkontoret hos den socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard. Hvad er status efter fire år, hvor kommunen har arbejdet med sin hjemløseplan? - Vi er nået et godt stykke vej, men vi har ikke noget helt præcist billede af, hvor langt vi er nået, for vi mangler stadig evalueringen af den nationale hjemløsestrategi. Vi har haft mulighed for at gøre noget ekstra på området i en årrække, fordi der er blevet tilført relativt mange midler til at lave en indsats. Flere hjemløse i Aarhus Hvordan ser det ud i kommunen? - Hvis vi ser på hjemløsetallene i kommunen, så går det faktisk den forkerte vej. Det kan skyldes flere ting. Det kan skyldes, at vi er blevet dygtigere til at finde og være i kontakt med dem, der har hjemløshed inde på kroppen. Det kan også skyldes, at vi befinder os i en krise i øjeblikket, hvor nogle mister deres arbejde og havner i en situation, hvor de ikke har råd til at betale husleje og må gå fra hus og hjem. Eller det kan skyldes, at vores indsats ikke har været god nok. Det bliver vi lidt klogere på, når vi har evalueringen, så vi forhåbentligt kan sætte ind de steder, vi kan se halter, og de steder, indsatsen virker. I havde også en del penge at gøre godt med. - Ja og vi er faktisk ved at have brugt de fleste på konkrete initiativer, som eksempelvis Projekt Gadesover, indsatser omkring Housing First og midler til de organisationer, der hjælper hjemløse. Vi er også meget opmærksomme på den gruppe af unge, der opholder sig i Mølleparken. De unge skal vi nemlig have fat i hurtigt, for det er et hårdt miljø, særligt hvis man ikke er ret gammel. Vi er også i gang med at etablere nogle flere skæve boliger, så alt i alt synes jeg, at der er mange gode initiativer rundt i kommunen. - Der er ikke i orden. Det skal og kan vi ikke acceptere, siger Jacob Bundsgaard til Pia Kirsten Kristensen, som er blevet sendt hjem fra psykiatrisk afdeling, fordi hun er misbruger, selvom hun var alvorligt syg. Pia Kirsten Kristensen interviewer borgmester Jacob Bundsgaard. Hun spørger, hvorfor kvindeafdelingen er lukket på Forsorgshjemmet Østervang, hvor hun bor. De gode initiativer fortsætter Hvad gør kommunen, når pengene slipper op? - Det er et rigtigt godt spørgsmål. Vi har afsat midler på de seneste budgetforhandlinger til en indsats. Dog ikke et helt så stort beløb som det, der har været afsat hidtil. Hvad betyder det? - Det er klart, at det er en udfordring, at vi ikke har så mange penge at gøre godt med i forhold til målgruppen. Vi skal have fundet ud af, om de ressourcer, vi har afsat, er tilstrækkelige. Min forventning er, at det ikke vil være tilstrækkeligt, fordi det beløb, vi har afsat, er noget lavere end det, vi har haft til rådighed hidtil. Derfor er det langt fra sikkert, at arbejdet med at forbedre indsatsen for hjemløse kan komme op på samme niveau. Det kan betyde, at vi givetvis skal have tilført området yderligere midler på sigt. - Initiativet med den nationale hjemløsestrategi var jo også at få noget viden om, hvad det er for indsatser, der virker, og hvor vi skal sætte ind. Hvordan tager I ansvar i forhold til de konkrete projekter eller indsatser, I har etableret? - De projekter, vi kan se har en god effekt, vil vi arbejde på at få videreført, så vi fortsat har en indsats på området, vi kan være bekendt. - Og vi kommer til at videreføre en hel del af de initiativer, der er sat i værk også i Det sker for at sikre, at vi ikke lukker initiativer, der har en god effekt, ned, mens vi venter på en evaluering. Det er jo en målgruppe, som er enormt udsat, og som slår negativt ud på mange af de parametre, som vi gerne vil arbejde med at forbedre for alle århusianere som eksempelvis sundhedstilstand, levetid og den slags. Dobbeltdiagnose-patienter har det svært Jeg kunne godt tænke mig at spørge om noget helt andet. Jeg har været indlagt mange gange på psykiatrisk hospital, da jeg er maniodepressiv og jeg har også haft et misbrug. Jeg har aldrig rigtigt følt, at der var et sted for mig. Når jeg kom på psykiatrisk hospital, ville de ikke have mig, fordi jeg var misbruger, og sådan var det også på misbrugscentret. Hvad gør kommunen for at hjælpe psykisk syge, som også har et misbrug? - Det er en kendt problemstilling. Stofmisbrug er for mange psykisk syge selvbehandling, og den her målgruppe har det meget svært. Det kræver et rigtigt godt samarbejde mellem det regionale tilbud, som psykiatrisk hospital er, og det kommunale tilbud, som misbrugsbehandlingen er. Det kan godt være, at samarbejdet ikke fungerer godt nok, men det er i hvert fald en problemstilling, vi er opmærksomme på. Problemstillingen kræver, at de professionelle, der er omkring borgeren, samarbejder tæt og tager deres ansvar på sig, så den enkelte borger ikke bliver kastebold mellem to systemer. - Jeg er ikke bekendt med præcis, hvordan dobbeltdiagnose-patienter bliver håndteret, men jeg vil undersøge det, så vi får taget hånd om den særskilte problematik. Mange bliver sendt hjem fra Risskov (psykiatrisk hospital, red.) fordi de er misbrugere. De bliver sendt hjem til ingenting og ingen hjælp. Det har jeg selv prøvet. - Ja, det er ikke i orden. Det skal og kan vi ikke acceptere. Jeg bor på Forsorgshjemmet Østervang, og de har lukket deres afdeling for kvinder... - Motivet for, at man valgte at lukke kvindeafdelingen, er, at efterspørgslen ikke har været stor. Og det er jo positivt. Jeg er godt klar over, at kvinderne stadig er der, men de søger måske andre steder hen. - Når man vælger at lukke kvindeafdelingen er det vigtigste, at man kan få det til at fungere, at der bliver taget ordentligt vare på kvinderne, og at de stadigvæk føler sig trygge. Hus Forbis Aarhushold: Pia Kirsten Kristensen bor på Forsorgshjemmet Østervang syd for Aarhus. I dag er hun tørlagt, men i mange år kæmpede hun med et alkoholmisbrug. Et misbrug, der gjorde det svært for hende at blive behandlet for sin maniodepressive lidelse. Hun er lige begyndt at sælge Hus Forbi. Helle Horskjær Hansen er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet som freelancejournalist for blandt andre Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden. Tilknyttet Hus Forbi siden Desuden er hun svært begejstret for fodbold og håndbold, og træner to håndboldhold i hendes lokale klub. 20 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 21

12 Forstå nu, hvad de siger! Brugere på værested skriver socialswahili om til dansk Aarhus Kommune har nu udgivet små kort med brugernes oversættelse af socialswahili til dansk. tekst og foto: Poul Struve Nielsen Intet menneske kan lide at være i en situation, det ikke kan overskue. Men socialt udsatte mennesker må ofte leve med, at de professionelle, som er ansat til at hjælpe dem, gør det helt umuligt for de udsatte at overskue deres egen situation. Forskere, behandlere og medarbejdere på de steder, hvor socialt udsatte kommer, bruger et simpelt redskab til sikre, at brugerne ikke fatter en brik af, hvad der foregår. Redskabet er det sprog, der bliver skrevet og talt. - For mig at se anvender de sproget som et magtudøvelsesmiddel. Hvis der ikke er nogen, der forstår sproget, så det kun er de indviede, der kan følge med, så protesterer ofrene ikke, siger Poul, som er bruger på værestedet Den Grønne Elevator i Tilst ved Aarhus. De svære begreber anvendes ikke nødvendigvis i en ond mening. - Når folk, der arbejder med det her, har brugt begreberne tilstrækkeligt længe, begynder de at tro, at brugerne også forstår det, siger Kurt Kyed, som er socialpædagog og arbejder med socialt udsatte og med at undervise andre medarbejdere i Aarhus Kommune i recovery et begreb der vidner om, at det vil være en fejl at kalde sproget for dansk. Derfor vælger vi her i artiklen at kalde det socialswahili. Det grundlæggende begreb i hjemløsestrategien housing first er et godt eksempel på socialswahili. Hvorfor ikke sige bolig først. Ifølge strategien skal der bruges en CM til at få en hjemløs i en bolig. En god forkortelse for begrebet Case Manager, men hvorfor dog ikke bruge det gode danske ord sagsbehandler. Rum, rap og behandling Socialswahilien er et fristende udgangspunkt for en lille quiz. Er recovery: et rumprogram? en cd med rapperen Eminem? en måde at hjælpe misbrugere og psykiatriske patienter på? Hvis du gætter på rumprogrammet, tager du fejl. Det hed Discovery, ligesom tv-kanalen. Men hvis du googler recovery, er det første, du når frem til, at Eminems album Recovery røg direkte ind på førstepladsen på hitlisten i USA, da den blev udgivet i Så det er et af to rigtige gæt. Selvom det engelske ord klinger lidt af rapmusik, kold krig og rumkapløb, så er recovery faktisk en metode, der skal hjælpe dem, der udsættes for det. Men meget få brugere, hvad enten de er psykiatriske patienter, misbrugere eller bare God ide at spørge brugerne Retoriker: Sproget bør være målrettet den situation, det skal virke i Ideen med at samarbejde med brugerne om at formulere og præcisere centrale ord i udviklingsprojekter er rigtig god, siger retoriker Christina Matthiesen, der arbejder med skrivning og aktionsforskning på Københavns Universitet. - Sproget bør være målrettet den situation, det skal virke i. Det er en kongstanke inden for retorikken. Når vi bruger sproget, kommer vi længst, hvis det skabes i samklang med situationen, modtagerne og vores intention, siger Christina Matthiesen. - Hvis der opstår en kløft mellem en given sprogbrug og de specifikke modtagere, kan man risikere, at sprogbrugen senere bliver anvendt kommer på et værested, forstår ordet recovery eller de mange andre begrebet, der indgår i recoverymetoden. En gruppe af brugerne fra Den Grønne Elevator har taget sproget tilbage og sat egne ord på de underlige begreber, og de har formuleret socialswahilien til så godt dansk, at Aarhus Kommune nu har taget brugernes ord til sig og er begyndt at bruge det gode danske sprog i deres materialer om recovery, som det dog stadig hedder. Care Brugerne forlangte ganske enkelt klar besked om de begreber, der bliver brugt i arbejdet med dem. Poul og Michael, som er to af brugerne i gruppen, fortæller om sig selv: - Vi kommer ikke fra psykiatrien. Vi hører til gruppen udsatte voksne. De tilføjer med glimt i øjnene: - Problemet er måske, at vi aldrig bliver voksne. Det var Michael, som spurgte Kurt Kyed: Kan du ikke lære os noget om det her? Det endte med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med nogle af brugerne på Den Grønne Elevator og Kurt, som arbejder som socialpædagog i Den Grønne Elevator og samtidig underviser medarbejdere i Aarhus Kommune i recovery. - Han kender noget til det, så jeg ville gerne have ham til at oversætte nogle af ordene, siger Michael om årsagen til, at han bad Kurt Kyed undervise. Han tilføjer spørgsmålet: - Hvad betyder CARE? Enhver engelskkyndig ved, at det kan betyde omsorg. Men ikke, hvis man er udsat for omsorg i en dansk kommune. - Så betyder det Comprehensive Approach to Rehabilitation, fortæller Michael og tilføjer: - Men hvad betyder så det? Det er noget med helhedsorienteret. Og hvordan skal det nu forstås? Det her har taget lang tid, og vi er på ingen måde færdige endnu, siger han. Ikke desto mindre har arbejdsgruppen mekanisk, det vil sige loyalt men åndsfraværende, eller modvilligt, det vil sige vrængende og måske ironisk, eller ligefrem halv-anarkistisk. Ingen af delene skaber tillid. Og det er selvfølgelig altid et problem, men jo i særlig grad i forhold til socialt udsatte, siger hun og tilføjer: - For både sagsbehandlere og socialt udsatte kan det være en udfordring overhovedet at etablere en samtale. Netop derfor er det vigtigt, at centrale ord, der løber gennem strategier, processer, planer og samtaler, er klare og håndgribelige. Så let skaber man selvfølgelig ikke troværdighed, men hvis man er heldig, kan man lægge kimen. 22 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 23

13 Professionelle, der arbejder med de her begreber, begynder at tro, brugerne også forstår dem, siger Kurt Kyed. opnået resultater i form af at sige tingene på et mere mundret dansk, som er så klart og dækkende for begreberne, at hele Aarhus Kommune kan bruge det i fremtiden. I socialforvaltningen opdagede de, hvad brugerne havde gang i, fordi nogle medarbejdere, som er ansat til at finde de gode historier i Aarhus Kommune, skrev om det på kommunens intranet. Kommunen var i forvejen i gang med at omformulere værdibegreberne, så den valgte brugernes tilgang. På godt dansk Og brugerne er sikre på, at også medarbejderne vil få gavn af en oversættelse fra socialswahili til dansk. - Det er jo ikke halvdelen af medarbejderne, der forstår det her. Det er kommet så langt ud, at selv behandlerne ikke er klar over, hvad der ligger bag de begreber, de selv bruger, siger Poul. Før hans misbrug tog overhånd, blev han uddannet som og arbejdede som socialrådgiver, så han kender ikke bare systemet på egen krop. Han ved også, hvordan det er at være på den anden side af skranken. Og han kender til sprogets måde at virke på i den sociale branche. - Eftersom recovery faktisk handler om brugerens egen tankegang, og processen skal være et samarbejde mellem bruger og behandler, så mener vi, at det er nødvendigt at tale brugerens sprog. Det er sådan set bare det, vi har arbejdet for, siger Poul og Michael samstemmende. I sproget tager vi afstand Behandlere bruger sproget til at være anderledes Forsker- og behandlersproget er ikke som sådan møntet på en dialog med brugerne. Men den sproglige afsmitning medvirker til, at brugerne mister den kontrol med forløbet, som en metode som recovery netop skal bidrage til, at de får, mener lektor Leo Andersen, der underviser på VIA University College i Aarhus. Han laver efteruddannelse for folk, der beskæftiger sig med socialt udsatte. For forskere, behandlere og medarbejdere har et behov for at vise, at de kan noget, som kan hjælpe dem, de beskæftiger sig med ved. Og at de kan det netop ved at have en anden position. Det kan ofte opleves, som om de tager afstand fra dem, de beskæftiger sig med hvilket desværre også reelt er tilfældet i en del situationer. - Sproget indeholder deres viden og deres ideer om, hvordan de kan hjælpe, men det er også et sprog, som er svært at forstå for brugerne, siger Leo Andersen og tilføjer: - Ofte er det et sprog, der gør brugerne til minusmennesker til nogen, der ikke kan. Og det, de ikke kan, bliver ofte forstået som mangler ved brugerne og ikke som et resultat af de umenneskelige vilkår, som brugerne kan blive udsat for. Han fortæller, at det ikke kan gå så galt, at behandlerne ikke selv forstår konsekvenserne af, hvad de siger, og måden, deres sprog diskvalificerer dem, som de skulle hjælpe. - Men hvis kommunikationen ikke fungerer, så finder de professionelle snart ud af, at det er dem, de arbejder med, der er noget galt med, siger han. Aarhus Kommune har i samarbejde med dem udgivet nogle små kort, hvor man på den ene side kan læse den danske oversættelse af recoverymetodernes socialswahili. Der står dit perspektiv er udgangspunktet, du kan komme videre i livet, du træffer beslutningerne, og ikke mindst brugernes egen oversættelse af CARE: Intet om dig uden dig. At komme sig Ordret oversat fra engelsk betyder recovery bedring. Det dækker bedre at bruge vendingen at komme sig. Udgangspunktet for selve metoden er, at den psykiatriske patient, den udsatte borger eller hvem, der nu er målgruppe for recoveryprocessen, skal være med til at ændre sin egen situation. Det er vigtigt for alle mennesker at have en følelse af at have indflydelse på sit liv, at man har mulighed for at forbedre og ændre på praktiske, fysiske, sociale og personlige forhold i tilværelsen, skriver Socialstyrelsen således om recovery. Ikke-klient = socialrådgiver - De fleste professioner det gælder både læger, socialarbejdere, sundhedsplejersker og lærere eksisterer i kraft af, at de er noget andet end deres klienter, patienter og brugere. En læge skal netop være ikke-patient. En, der ikke er klient i det sociale system, er en socialrådgiver, og en ikke-elev er en lærer, siger Leo Andersen. Han mener også, at det kan gå den anden vej. Folk indtager roller som både lærere og behandlere og som elever og klienter eller brugere. - De ved, hvordan de skal tale i forhold til det, der forventes. Man får altid det rigtige at vide. Man tænker: Hold kæft, hvor er det godt. Han er lige ved at blive rask, hun er næsten ikke misbruger længere. Og der sker bare ikke en meter. Hvis de sagde, hvordan de havde det, ville de sikkert miste pengene og det hele. Det ville være dumt, uddyber Leo Andersen. Han mener, at fordelen ved at have rollen som elev eller klient er, at hvis man opfører sig som en ideel elev eller klient, så kan socialrådgiveren ikke komme efter én. - Din rolle er det eneste, der beskytter dig mod magten. Hvis du opfører dig sådan, som du forventes at gøre, så kan de ikke komme efter dig. Det er det, elever overlever på, når de skal gå så mange år i skoler og bagefter være på arbejdsmarkedet, siger han. Medarbejdersamtale Leo Andersen mener, at vi alle har det med at spille bestemte roller. - Hvis du går til medarbejderudviklingssamtale, skal du ikke sige, hvordan du har det. Du skal sige, hvordan du har det i forhold til arbejdsgiverens forventninger, siger han. Det, at forskere og behandlere har et sprog, brugerne ikke forstår, er altså med til at skabe et dem og os, som strider imod det, der er formålet med en metode som recovery. - I hele det danske system arbejder man med evidensbaserede metoder. Så sparer vi tre milliarder, og alle får det godt. Problemet er, at man sagtens kan styre, hvad folk siger. Men hvordan folk er, det kan man ikke gøre noget ved. Det kræver noget, som ikke står i metoden, nemlig at man kan være til stede som menneske, at man tør sætte sig selv i spil som menneske og træde ud af den rolle, man er tildelt, siger Leo Andersen og understreger, at det er der rent faktisk også folk, som gør. Han betragter således projektet i Den Grønne Elevator, hvor brugerne har taget sproget tilbage, som et eksempel på, hvordan medarbejdere og brugere sammen kan træde ud af de roller, som de er blevet tildelt. Hus Forbi-sælgers jubilæum fejret Bjørn er blevet et socialt omdrejningspunkt i Vanløse af Poul Struve Nielsen foto: Lars Ertner Hus Forbi-sælger Bjørn Egede er blevet så vigtig en del af gadebilledet i Vanløse, at Vanløse Lokaludvalg fejrede hans 10 års jubilæum med en reception. Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Enhedslisten) holdt tale for de cirka 50 mennesker, som var mødt frem i teltet på Vanløse Torv på en af vinterens koldeste dage. - Du skaber liv og glæde i Vanløse i al slags vejr. Du bidrager til, at det lyser lidt op på Vanløse Torv. Tak, fordi jeg må være med til at fejre dine ti år som sælger af Hus Forbi, sagde Mikkel Warming. Bjørn Egede har levet på gaden. Han har søgt ly på Mændenes Hjem og Sundholm. Men de senere år har han haft sin egen lejlighed i Vanløse. Socialborgmesteren understregede, at Bjørn Egede som lokalt omdrejningspunkt og Hus Forbi-sælger også er med til at skabe opmærksomhed om hjemløshed og sociale problemer og bane vejen for, at også andre kan få hjælp og komme i egen lejlighed. - Hus Forbi er noget særligt. Ved at sælge Hus Forbi får du lidt til dagen og vejen, men du giver også noget tilbage, nemlig oplysning om det liv, du og andre lever. Du bringer viden og oplysning om dem, der for alvor lever i skyggerne. Og den viden har også været med til at bringe dig derhen, hvor du er i dag, sagde Mikkel Warming. Opmærksomhed Socialborgmesteren takkede socialudvalget i Vanløse Lokaludvalg for med arrangementet at bidrage til at gøre opmærksom på hjemløshed og ensomhed. - Jeg kommer jo i Føtex, så jeg kan ikke undgå at kende Bjørn. Han er hyggelig at tale med, og han kommer altid med en munter bemærkning, siger formanden for lokalrådet i Vanløse, Bent Christensen. Da næstformanden i lokalrådet, Hanne Larsen, bød velkommen til receptionen, udtrykte hun taknemmelighed over, at Vanløse havde en sælger som Bjørn. Og Bjørn Egede gengælder Vanløseborgernes kærlighed til ham. - Det mest fantastiske er de mennesker, jeg møder. Den kærlighed, folk i Vanløse møder mig med. Hvis jeg har en dårlig dag, siger kunderne: Du ser ikke så godt ud i dag. Så taler vi om det, og humøret får et hak opad, siger Bjørn Egede. Han taler også med folk om de problemer, de har. - Somme tider bliver jeg ked af det, når nogle af mine kunder ikke kommer mere, fordi de dør. Jeg talte med en ældre dame hver dag, men pludselig kom hun ikke længere. En dag kom hendes søn så forbi og fortalte mig, at nu var hun borte, fortæller Bjørn Egede. Både Københavns socialborgmester Mikkel Warming og repræsentanter for lokaludvalget var mødt op i Vanløse. 24 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 25

14 Af Tine Sejbæk Engang imellem må 41-årige Fie Thomsen knibe sig selv i armen, når hun tænker på, hvad der er hændt, siden hun drak sin sidste øl og tog kokain for sidste gang. - Det ER for godt til at være sandt. At alt det er sket på kun syv år. Jeg har jo været vant til at dømme mig selv ude. Og jeg har skullet vænne mig til, at jeg er et godt menneske, der også kan noget, siger hun. Fie bor i en lys, lejet lejlighed i et nybyggeri i en forstadskommune til København. Lejligheden rummer også hendes sønner, der i dag er 13 og 20 år. Hun arbejder fuld tid og er under uddannelse til souschef i Fakta. Indtil slutningen af 2005 var hun misbruger af alkohol, kokain og speed. Hun tabte grebet om sit eget liv. Blev fyret. Mistede til sidst sine børn. Hun var tæt på at ende på gaden. Da hun nåede bunden, lykkedes det efter et par tilbagefald at blive stoffri. Og herfra begyndte hun skridt for skridt at opbygge det liv, hun har i dag. Fakta om Fie 1971: født som den ældste af seks bor 11 steder som barn 1975: seksuelt misbrugt 1987: bror dør i tragisk ulykke 1989: møder sin første mand i byen 1991: får sit første barn 1993: møder sin anden mand i byen - starter gradvist sit misbrug i årene efter : kontorjob, bliver til sidst fyret 1999: føder yngste barn 2000: går fra mand nummer to : enlig mor med heftigt misbrug 2004: mister børn - indskrevet på Familieambulatoriet på Thoravej 2005: kommer i Minnesota dagbehandling + NA (Narcotics Anonymous) netværks gruppe : stoffri 2006: den ældste søn kommer hjem efter påske, senere flytter den yngste hjem : får støtte gennem Familien i centrum 2010: uddannet som Danish addiction counsellor skriver opgave om særligt sensitive mennesker 2011: starter få timer om ugen i Fakta 2012: under uddannelse til souschef Fra misbruger til leder Fie Thomsen mistede sine børn under nedturen, nu er hun på vej mod et job som souschef i en Faktabutik Festnarkoman og mor til to Fie voksede op som den ældste af seks børn i en familie, hvor de flyttede meget. Opvæksten var tryg men også præget af tunge begivenheder: Som 4-årig bliver Fie seksuelt misbrugt af en ven af familien, der senere indrømmer gerningen over for hendes mor. Hendes søster er født multihandicappet. Hendes bror dør som 14-årig i en tragisk ulykke. Fie er en følsom pige, der i forvejen ikke altid synes, livet er nemt, og let føler sig anderledes. Som ung møder hun faren til sit ældste barn i byen. - Forholdet starter med, at jeg redder ham fra et slagsmål. Han har et misbrug, og jeg er medafhængig fra starten af, siger hun. Fie bliver gravid som 19-årig. Kæresten er voldelig, og de går hvert til sit. Som enlig mor begynder hun at søge det forkerte selskab i byen. Fie lærer det yngste barns far at kende. Han er diskoteksejer og 16 år ældre. I det miljø er det normalt at drikke, tage kokain, speed og dubsiner (slankepiller, red.). - Jeg var smaskforelsket og følte samtidig, jeg var noget gennem ham, siger Fie, der stille og roligt begynder at udvikle et misbrug. Efter seks år bliver Fie gravid, og hun og kæresten går fra hinanden, da sønnen er født. Fie fortsætter sit misbrug og er ofte så påvirket, at den ældste søn, som nu er blevet ni år gammel, må følge sin lillebror i vuggestue eller børnehave. Fie er festnarkoman, og misbruget foregår primært i weekenden. Men ofte bliver fredagsbajeren også til en onsdagsbajer. - Jeg gik i byen, så snart jeg kunne, og fik andre til at passe mine unger. I weekenden, når jeg vågnede op med mine børn, var jeg stadig ikke ædru. Det var normalt i det miljø, forklarer hun. Livsgnist dybt inde Den ældste søn begynder at få dårlige venner og blive væk fra skolen. Kommunen bliver involveret, og Fie bliver indskrevet til afvænning på Familieambulatoriet på Thoravej i København. Den ældste kommer på børnehjem i Skodsborg, og den yngste kommer hjem og bo hos sin far. Fie fortsætter dog misbruget. Det når dertil, at hendes egen mor angiver hende til kommunen, fordi hun er dybt påvirket, når hun har sin yngste på besøg. Og hun ankommer fuld på den ældstes børnehjem. Fie har flere selvmordsforsøg og bliver mere og mere ligeglad med det hele. - Til sidst ville det rage mig, om jeg endte på gaden og begyndte at trække og fixe. Så blev jeg bange! Hun når sin bund i foråret Hun har mistet sine børn, skadet sin familie og mistet sit arbejde og lejligheden er tæt på at ryge. - Det skræmte mig alligevel. Jeg havde en livsgnist liggende dybt inde, fortæller hun. Så møder hun Minnesotamodellen (misbrugsbehandling efter 12 trins-programmet, red.) i 2005, kommer i behandling og starter i en gruppe med andre eks-misbrugere i NA (Narcotics Anonymous, red.). - Det betød noget at komme i NA og høre, at andre havde haft det som mig, siger Fie, der også fik en sponsor, hun kunne kontakte dag og nat. Fie har flere tilbagefald. Men siden 1. november 2005 har hun været stoffri. - Jeg havde fået smag for, at livet som clean er bedre end livet som skæv og fuld. Så jeg kæmpede en dag ad gangen. Børnene kommer hjem Stille og roligt kommer Fie til sig selv. Men det er hårdt at vågne op til konsekvenserne af mange års misbrug. - Det er svært at få sine følelser tilbage på en gang. Kroppen er heller ikke den samme efter mange års misrøgt, forklarer hun. I starten var hun bange for at få sine børn hjem. Hun følte dårligt, hun kunne finde ud af at passe på sig selv. Men da hun har været stoffri i syv-otte måneder, bliver der ringet fra den ældste søns børnehjem. Der har været noget tumult, en pædagog har følt sig truet, og de er i tvivl om, hvorvidt de kan have ham. Fie bliver klar over, at tiden er inde til at få sønnen hjem. Senere samme år begynder den yngste gradvist at flytte tilbage. Da sønnerne kommer hjem, bliver det tydeligt, at hun og hendes børn har brug for hjælp. Det er på ingen måde nemt at blive stoffri og få sine børn tilbage. - Det sværeste er skamfølelsen over at have svigtet dem! Overbevisningen om, at jeg ikke duede som mor, siger hun. Heldigvis er der på det tidspunkt et projekt i Københavns Kommune, der hedder Familien i centrum. Her får hun og hendes yngste søn massiv støtte af blandt andet en psykolog og en pædagog. Samtidig kommer sønnen der har fået problemer i skolen i en familieklasse tre dage om ugen, hvor Fie er med. - Når forældrene virkelig er med, sker der mirakler med børnene, siger hun. Derfor gik det godt At det lykkedes for Fie at vende sit liv så grundigt, tilskriver hun flere ting. Støtten fra Familien i centrum og indsatsen for hendes søn i skolen var vigtig. Det betød også meget, at kommunen valgte at frede hende, så hun ikke blev tvunget i arbejde, før hun var klar. Hun fik samtidig bevilget samtaler hos en psykolog, hvor hun fik mulighed for blandt andet at bearbejde de overgreb, hun oplevede som barn. Og hun fik stor støtte af sin familie. Og mest af alt hun gik hver dag til mange møder i NA, hvor hun fandt støtte i samværet med andre eks-misbrugere. - I NA lærte jeg at fejre den tid, jeg havde været clean, siger Fie og henter en hel bunke nøgleringe i forskellige farver, hvor der står ting som clean og klarsynet i 90 dage. Fies forvandling er også kommet, fordi hun selv har været villig til at gøre noget. - Jeg har været ærlig og turdet se mine spøgelser i øjnene. Jeg har indrømmet mine svigt over for mine børn. Hvis de spørger om noget, giver jeg et ærligt svar uden at retfærdiggøre mig selv, fortæller hun. Det har været nemmest at nå den yngste søn han havde, da hun blev stoffri, stadig en alder, hvor indsatsen i forhold til skoleforløbet har givet gode resultater. I dag går han i 7. klasse og trives. Det er også lykkedes Fie at opbygge et nært forhold til den ældste. - Jeg er meget taknemmelig, for med det liv, jeg har budt ham, ville jeg godt kunne forstå, hvis han aldrig ville åbne sig for mig mere. Jeg er ydmyg over, at han søger mig og vil mig! Fies liv har sat sine præg, så hun har været sygemeldt med depression og angst ligesom hun er diagnosticeret med PTSD (posttraumatisk stress). For halvandet år siden troede hun ikke, hun kom på arbejdsmarkedet igen. Flair for ledelse Men så startede hun i praktik i Fakta. I begyndelsen var det en udfordring at klare en fire timer arbejdsdag tre dage om, og hun var ofte sygemeldt. Men efterhånden gik det bedre. - Og det viser sig jo, at jeg er god til at have med mennesker at gøre og har en naturlig flair for at være leder. Og det er rigtig hyggeligt at være i Fakta. Jeg er en del af en verden med helt normale mennesker, som bare lærer mig at kende som Fie og ikke som en tidligere misbruger, siger Fie, der for tiden går på kurser for at blive salgsleder skridtet før, hun bliver souschef. - Det pudsige er, at det var, da jeg accepterede, at jeg aldrig kom til at arbejde på fuld tid, at det skete! Fie mener, at misbrugere ofte har mange ressourcer. - Det kræver enorme ressourcer at opretholde en facade og et misbrug i mange år. Der ligger en ekstrem kampgejst og livsvilje bag et misbrug! Det er den livsvilje, jeg har brugt til at komme ovenpå igen, siger hun. Familien i centrum 'Familien i centrum' var et fire-årigt projekt, som Københavns Kommune gennemførte med støtte fra satspuljen. Målet er at iværksætte en indsats, der skaber forandring hos familier, hvor der er alvorlige trusler mod børnenes trivsel og udvikling, og hvor en helhedsorienteret, løsningsorienteret og ressourceorienteret indsats kan bidrage til at forbedre familiens samlede situation og handlekraft, således at børnenes udviklingsmuligheder sikres, og de så vidt muligt kan forblive i hjemmet. 26 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 27

15 Her spiller ONE Uppercut tager på turne i Danmark (og Nordtyskland) med forestillingen ONE. De kan opleves følgende steder. 8/9 2013: Rudersdal, 11/11: Guldborgssund, 14/11: Vejle, 15/11: Frederikshavn, 17/2 og 18/2 2014: Sydslesvig, 19/2 2014: Sønderborg, 21/2 2014: Hvidovre, 25/2 og 26/2 2014: Silkeborg. 27/2 2014: Mariagerfjord. Yderligere oplysninger på: uppercutdance.dk Han underviser selv hos Dans i Nordvest og har også undervist både børn i asylcentret i Sandholm og fysisk handicappede børn. Dans kan altså hjælpe mennesker med at finde balancen, hvis de har fået skub i livet. Nøjagtig som Stephanie Thomasen vil vise med sin koreografi til ONE. For det har sin pris at miste fodfæstet. Når et menneske er ude af balance, kan det vælte og blive nødt til at holde sig til en eller anden form for krykke i forsøget på at komme op at stå igen. Det kan være stoffer, medicin eller meditation. Coke og kvinder - Det er en pointe i ONE, at vi alle er nødt til at tage chancen og satse på livet, selv om vi mister fodfæstet. Ellers kan vi hverken vinde kærligheden eller noget af alt det andet, vi stræber efter, fortæller Stephanie Thomasen. Hun tilføjer, at stykket er opbygget om nogle mennesker, som alle har nogle ting, der skaber vanskeligheder i livet. Men det er ikke entydigt, hvad problemet er. - Lukas danser en solo, som handler om at være afhængig af noget. Jeg hælder noget hvidt ned over ham. Folk vil tænke: Det er coke! Men problemet kunne lige så godt være kvinden, der hælder det ud over ham. Der er en dobbelthed i det. Misbrug handler om, at der er noget, man mangler, som man så erstatter misbruget med. Men for enhver, der ser scenen, får det en forskellig mening, siger Stephanie Thomassen. Hun giver som et andet eksempel en scene, hvor der er en, som bliver skubbet, så han helt bogstaveligt mister fodfæstet. - Så ser vi hans kamp for at genvinde fodfæstet. Hvordan det går, er forskelligt fra menneske til menneske. Noget af det, vi prøver at vise, er, at ét menneskes livskamp kan handle om at vinde noget, som det er enormt nemt at opnå for et andet menneske, fortæller hun. Stephanie Thomasen, som også selv danser med på scenen, har tidligere lavet vinderkoreografien i Copenhagen Choreographers Competition, men ONE er den første store koreografi, som hun har skabt på egen hånd. - Det begyndte med en ide om at isolere mennesker i en kasse, fortæller hun. Ideen er ændret mange gange. Men det er lykkedes teatrets scenograf, Victoria Lind, at kreere en kasse, som er ramme om danserne med vægge, som de kan kaste sig op ad, og et loft, som de kan gå på. Stephanie Thomasen er den eneste kvindelige danser i Uppercut, og som forklaring på sammenhængen mellem kassen og Kierkegaard siger hun: - Når jeg skulle lave et stykke til drengene, var det vigtigt at have et eller andet filosofisk inde over, så jeg havde det at holde mig til. Musikken til stykket er komponeret af Turkman Souljah, som blandt andet har samarbejdet med Outlandish. ONE handler om at miste fodfæstet. Her balancerer Stephanie Thomasen på loftet af den kasse, som danserne er isoleret i. Morgencafé i nye lokaler Flere aktiviteter samlet på et sted i København Om at holde balancen og miste fodfæstet Moderne dans og breakdance med inspiration fra Kierkegaard af Poul Struve Nielsen foto: Henrik Sørensen/Uppercut Livet er på spil i danseforestillingen ONE, som Uppercut Danseteater kommer landet rundt med i løbet af Forestillingen kobler moderne dans med breakdance og teatrets fortælleform med de dansende kroppes direkte nærvær. Stykket, der spiller i København frem til 10. februar, indvier samtidig en ny dansk dansescene, Dansekapellet, i Københavns Nordvestkvarter. Det tager udgangspunkt i et citat af Søren Kierkegaard. Den kendte danske filosof ville være fyldt 200 år den 5. maj. Citatet lyder: At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. - Det handler om at turde vove og tabe fodfæstet en stund for at vinde noget andet. Om det så er venskabet, kærligheden eller udviklingen i livet, man vinder, siger koreografen Stephanie Thomasen. Hun understreger, at det ikke er en historie, hvor man vinder hver gang. - Det er en historie, hvor der er vindere og tabere, siger hun. Stephanie Thomasen er danser og koreograf. Hun er uddannet på Dansestudiet i Århus og The Ailey School i New York. Derved adskiller hun sig fra de fleste andre dansere i Uppercut. De kommer nemlig fra Københavns Nordvestkvarter, hvor danseteatret ligger. Dansere fra Nordvest Det gælder Lukas Larsen, som har arbejdet som professionel danser i Uppercut i de seneste 5-6 år. Som elev på den lokale Bispebjerg Skole blev han vildt imponeret af nogle tricks, som en jævnaldrene elev, Fatih Berber, viste ham. Så begyndte han at gå til dans ligesom Fatih. I dag er de begge en del af danseteatret, som har flere dansere, der også underviser i danseskolen Dans i Nordvest, som er tæt forbundet med Uppercut. Både Danseteatret og danseskolen holder til under kuplen i det samme nedlagte kapel på Bispebjerg Kirkegård. - Bispebjerg Skole var en lidt speciel skole dengang. På et tidspunkt havde et stort flertal af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk, fortæller Lukas Larsen. Nordvest var og er et kvarter, som i medierne forbindes med kriminalitet og uro. Men Lukas Larsen afviser, at de unge, som i dag er professionelle dansere, er blevet reddet fra kriminalitet og forfald af Uppercut og Dans i Nordvest. - Jeg turde under ingen omstændigheder lave hærværk og den slags ting, siger han. Han sammenligner det med unge, der går til fodbold eller badminton. De fleste falder fra eller har deres sport som hobby. Men for nogle bliver det en levevej. - Vi var mange til at begynde med. De fleste er faldet fra, fordi deres andre karrierer bankede på, fortæller Lukas Larsen. tekst og foto: Thilde Baden Rasmussen Morgencafé for hjemløse, der tidligere har holdt til i Kapernaum Kirkes lokaler i Københavns Nordvestkvarter er flyttet et par hundrede meter ned ad vejen, hvor de har fået deres egne lokaler og gunstige forhold til at samle flere tilbud for hjemløse og socialt udsatte under samme tag. Siden 1989 har gadens folk kunnet få varmen, en snak og et måltid mad hos Morgencafé for hjemløse. Adressen på stedet har varieret, først var det Blågårdsgade Kirke, senere blev det Brorsons Kirke og senest Kapernaum Kirke. - Men nu behøver de hjemløse ikke længere tale med gud for at få mad, siger Morgencaféens leder, Michael Espensen, siger med et glimt i øjet. Den populære café for hjemløse har nemlig fået sine egne lokaler på Theklavej 48 i Nordvest. Det er skønt med den ekstra plads og muligheden for at lave varm mad, siger Michael Espensen. - Det er jo ren luksus. Folk er helt oppe at køre over det altså på den positive måde, fortæller Steen Fridberg, der selv er hjemløs og for tiden arbejder i aktivering hos Morgencafé for hjemløse. Han forklarer, at det er skønt med den ekstra plads og muligheden for at lave varm mad igen, for det kunne de ikke i lokalerne hos Kapernaum Kirke. Hjemløse-initiativer samles Stedets størrelse giver mulighed for at samle flere initiativer for hjemløse og socialt udsatte. Den røde murstensbygning på Theklavej kommer derfor også til at huse Hjælperiet, der er en tøjbutik, som før lå på Israels Plads, samt foreningen Giv din hånd. Samarbejdet mellem de forskellige hjemløse-projekter giver både økonomiske fordele, og gør det nemmere for brugerne, der nu kan få mad, tøj og socialt samvær på ét sted. Det er desuden planen, at weekend-initiativet Projekt Hjemløs, som Hus Forbi omtalte i en artikel i november, også får til huse i lokalerne. - Vores nye lokaler skaber bedre rammer for de forskellige initiativer. Det er selvfølgelig praktisk at have flere ting samlet samme sted, men først og fremmest betyder den ekstra plads bedre vilkår i hverdagen, fortæller Morgencaféens leder, Michael Espensen. Caféen har blandt andet tilknyttet sundhedsfagligt personale, og der er et hvilerum med madrasser. I den lidt mere muntre ende af skalaen er en grønlandsk madklub og en spirende idé til biograf nu er lokalerne i hvert fald klar. 28 HUS FORBI nr. 02 februar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 29

16 Foto: Holger Henriksen Tonny Rimsmeds hjørne Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 Det er i Venstre de fester - når de har en borgmester Løkke, Brixtofte, Banke - ja, det er blot en tanke at i Venstre har de som agt - at misbruge deres magt Dicte kom forbi hos Hus Forbi I første afsnit af TV 2 s nye krimiserie, Dicte, stikker heltinden ubemærket snuden indenfor hos Hus Forbi i Aarhus. Optagelserne var ganske vist fra før, det store Hus Forbi-skilt kom op at hænge foran Værestedet i Jægergårdsgade, hvor Hus Forbi har Århus-kontor. Men hun var der, opdager-journalisten Dicte i Iben Hjejles skikkelse, både i værestedets opholdsrum og på toilettet. Det er på Værestedet, hun møder den højgravide kvinde, som er rugemor for en dansk familie og under kontrol af den bosniske bande, som hun bruger de to første afsnit på at trevle op. Man ser lige en sælger med en Hus Forbi-taske på lang afstand foran indgangen, da Dicte er på vej derhen, fordi hun har fået et tip. Og nej, der er ellers ikke rugemødre styret af bosniske bagmænd til stede. Det sker kun i filmens verden, skal vi hilse og sige fra Aarhus-kontoret. Lange udsigter for hytteby Den meget forsinkede hytteby for hjemløse i Vejle bliver ikke færdig foreløbig, skriver P4 Trekanten på sin hjemmeside. Hyttebyen er hjemløseboliger, og de skulle egentlig have været indviet i slutningen af 2011, men færdiggørelsen er siden blevet udsat adskillige gange. Efter seneste forsinkelse håbede bygherren, AAB, at boligerne kunne være klar 1. marts. - Men der går mindst et halvt år, siger Rolf Dalsgaard Johansen, der er stabschef i Vejle Kommunes velfærdsforvaltning, til P4 Trekanten. Fundamenterne er lavet, men de seks boliger og et fælleshus mangler stadig. Samarbejdet med den virksomhed der stod for byggeriet gik i vasken, og siden har arbejdet været sendt i udbud igen. Boligerne må ikke være for dyrere for lejerne, der typisk vil være på førtidspension eller kontanthjælp. Støtte til Hus Forbi Store bidrag og mange bække små Hus Forbi-medarbejder John og sekretariatsleder Rasmus i Hus Forbis cafe for sælgere og medarbejdere med de nye halstørklæder, som sælgerne får takket være støtten til Hus Forbi. Som avis klarer Hus Forbi sig fint. Avisen giver et pænt overskud. Men Hus Forbi er også mere end en avis. Det er en forening, som udover sit hovedformål, at udgive avisen, er til for også på anden vis at yde støtte til de hjemløse og socialt udsatte mennesker, der sælger Hus Forbi. Derfor har Hus Forbi brug for støtte til sælgertøj og andre aktiviteter for sælgerne af Hus Forbi. I 2012 har Hus Forbi modtaget kroner fra fødevarefabrikanten Kavli, som støtter både indkøb af sælgertøj og driften af Hus Forbis cafe for sælgere og medarbejdere i Bragesgade på Nørrebro i København. Fra de skotske Edrington Groups fond, Robertson Trust, som støtter humanitære formål, har Hus Forbi ligeledes modtaget kroner. Der er en pudsig historie forbundet med den donation. Det var en medarbejder fra Edrington Groups kontor i København, som foreslog Robertson Trust at støtte Hus Forbi, fordi hendes faste Hus Forbi-sælger havde fortalt hende om Hus Forbi og de forskellige aktiviteter, der er knyttet til foreningen. Desuden har Hus Forbi modtaget kroner fra medarbejderne i Mars, som har doneret deres julegaver. Ud over Mars og andet slik producerer Mars blandt andet Dolmio til madlavning. Donationen går til et ugentligt måltid til sælgerne, så hver torsdag får de sælgere, der kommer i Hus Forbis cafe, mad fra Mars Groups medarbejdere. De vigtigste bidrag er fra dem, der køber avisen og desuden de mange, som har bidraget til Hus Forbis vintertøjsindsamling, som har løbet i november, december og januar. X-ord er kreeret af Anne Jensen. Søren Franck har lavet DUSADUKU. Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 6. marts. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By 30 HUS FORBI nr. 01 januar årgang HUS FORBI nr. 02 februar årgang 31

17 3spørgsmål Hvad fik du at spise til aftensmad i går? - Pizza. Men lasagne er min livret, og det laver jeg indimellem i fælleskøkkenet hos min kæreste, som har et værelse på herberget i Hillerødgade. Jeg har også opmagasineret nogle af mine ting hos hende, og er der lidt i dagtimerne, men hun må ikke have nogen overnattende, så derfor går jeg ned i natcaféen i kælderen og sover. Hvor er du på vej hen? - Til Nørreport Station sammen med en ven. Vi skal sælge aviser og står sammen og skiftes til at holde pladsen. Men hvis det er for koldt, må jeg tage hjem til en kammerat og være et par timer. Hvad skal der til, for at din livssituation bliver nemmere? - Det ved jeg ikke. Et stort spørgsmålstegn. sælger nr Sezer Basyigit ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto: Poul Struve Nielsen - Hvis jeg ikke havde min hund, så er jeg ikke sikker på, jeg var her, fortæller Sezer Basyigit med et insisterende og direkte blik. Han er mødt op i Hus Forbis café på Nørrebro for at få et måltid varm mad til frokost kød, sovs og kartofler og har to hunde fastgjort til to bordben. Den ene er en hvalp på fire måneder, Chili, som er en krydsning mellem en rottweiler og en amstaff og hans egen. Den anden en stor, sort rottweiler, Tiger, som han passer for sin kæreste. - Min hund giver mig tryghed og gør mig glad, fordi hun er, som hun er. Jeg faldt for hende på et billede i Den Blå Avis, og når jeg har hende med ude at sælge aviser, synes børnene også, hun er ret sød, fordi hun slikker dem i ansigtet. Når jeg ikke sælger aviser, går jeg lange ture med hende. Sezer Basyigit har boet på gaden i de sidste seks måneder og sover hver nat i Natcafeen i herberget i Hillerødgade, som er et af de få herberger i København, hvor man må have sin hund med sig ind at sove. Her får han udleveret en madras og et tæppe og går i øjeblikket og venter på, at han kan få et skab til sine ejendele. Han er skrevet op, men der er mange om buddet, så det kan godt tage et par måneder. Derfor har han sine ting i en taske, som han også bruger som hovedpude, når han sover. - Der er mange, der stjæler på herberget, så jeg skal passe på mine ting. Der er også tit slåskamp, og så kommer politiet. Jeg gider ikke blande mig i det, for det har ikke noget med mig at gøre. Men jeg kan godt lide Hillerødgade, fordi der er stramme regler. Hvis der er én, der truer en anden, så gør de noget ved det, og det giver tryghed. Sezer Basyigit er født og opvokset i Farum. Da han var 12 år, kom han på et opholdssted i Vig, hvor han holdt af at være, blandt andet fordi der var køer og heste, som han hjalp med at fodre. Men da han var 20 år, fik han problemer på opholdsstedet og måtte flytte tilbage til sine forældre i Farum. Nu er han blevet 24 år, og har valgt at gå på gaden, fordi han syntes, han er blevet for gammel til at dele værelse med sin lillebror. - Jeg blev nødt til det, fordi mine forældre ikke tog mig seriøst. De ville ikke hjælpe mig med at finde en bolig. Vi blev uvenner, og de troede ikke, at jeg kunne klare mig selv, men det kan jeg sagtens. Hillerødgade kan heller ikke forstå, hvorfor mine forældre ikke har hjulpet mig. Jeg sagde til mine forældre: Jeg går nu, og hvis I vil have noget med mig at gøre, må I kontakte mig. De har ikke kontaktet mig endnu, såeee Det var et kæmpe skridt for Sezer Basyigit at flytte hjemmefra, og hverdagen på gaden har vist tænder. - Jeg skal jo gå rundt på gaden hele dagen og vente på, at jeg kan komme indendørs og sove og få mad, kaffe og te. Jeg tænker meget, når jeg går ude blandt andet på, hvorfor mine forældre ikke vil have noget med mig at gøre. Min mor er værge for mig, fordi jeg er født med en hjerneskade, og da jeg fik tilbudt et fast værelse på Hillerødgade, skulle hun acceptere det. Det ville hun ikke, så derfor skal jeg blive ved med at bo på natcaféen. I den seneste måned er Sezer Basyigit begyndt at sælge Hus Forbi - blandt andet for at få dagtimerne til at gå. - Jeg kedede mig for meget og ville gerne prøve noget nyt for at opleve et skift i mit liv. Og jeg kan godt lide at sælge. De fleste, der kommer til mig, er glade. Selv vagten i Føtex, som jeg tit står foran, og folk fra andre butikker kommer hen til mig og køber. Men jeg drømmer om at få mit eget værelse. Så vil jeg sove der, stå op og gå ud og sælge aviser, for så er der ikke så mange tanker i gang i mit hoved. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.