BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT

Transkript

1 BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT

2 Indhold Kulturlandskaber 6 Mange danske landskaber, fx marker, er skabt af mennesker. Det kaldes kulturlandskaber. Økologi 22 Der er liv overalt. Livet er afhængigt af forholdene i naturen og omvendt. Naturforvaltning 38 Naturen må ikke ødelægges. Hvordan kan man bedst passe på naturen? Bjerge 50 Klimaet er ofte barskt i bjergene. Der lever alligevel en masse forskellige dyr og planter. Dyrevelfærd 60 Man holder dyr overalt i verden. Det er ikke alle dyr, der har det godt. Muskler og doping 70 Muskelceller er specielle. Hvordan påvirkes muskelcellerne af doping? Hvad er doping?

3 Forurening 84 Forurening er ikke godt for natur og mennesker. Hvad er forurening, og hvad kan der gøres? Affald 98 Hvor der er mennesker, er der affald. Det skaber problemer. Hvad kan der gøres? Evolution 106 Gennem mange generationer har alt levende forandret sig. Det kaldes evolution. Opsamling 119 Hvad betyder de faglige begreber i biologi, fx genetik, protein og fotosyntese? I denne del bliver der repeteret vigtige begreber fra Grundbog A, B og C. Nyttige begreber 132 Til læreren 137 Stikord 138 Litteratur 140 Link

4 Sådan bruger du bogen Bogen har 9 kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne fx økologi. Bogen indeholder også en opsamlings-del, hvor der bliver gennemgået vigtige begreber fra Grundbog A, B og C. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige begreber Her får du forklaret de svære ord. De nyttige begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige begreber. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting eller begreber, fx uorganiske og organiske stoffer.

5 Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler sig eller ændrer sig. Det kan fx handle om, hvor meget CO 2 der er i atmosfæren. Fotos De mange fotos viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort tekst fortæller om det enkelte foto. Illustrationer Her får du vist det, som kan være svært at beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være en tegning af, hvordan en celle er bygget op. Stikord Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men ikke ved hvor det står, kan du se det her. Litteratur Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere om de forskellige emner.

6 Kultur 6

7 landskaber 7

8 KULTURLANDSKABER Hvad er et kulturlandskab? Hvis der ikke boede mennesker i Danmark, ville landet se anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder. Vores landskab er gennem mange tusinde år blevet påvirket af mennesker. Det er blevet et kultur-landskab. Danmark har været beboet af mange mennesker i lang tid og af mange mennesker. Derfor er der ikke nogen områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det, som vi kalder for natur, er kraftigt styret af mennesker. Det er en slags kulturlandskab. Det gælder fx vores skove. Vi kalder alligevel mange af vores landskaber for natur, fx når vi tager i skoven eller til stranden. Den højstammede danske bøgeskov er et kulturlandskab. Den er plantet og plejet af mennesker. Nogle landskaber er så prægede af mennesker, at vi ikke er i tvivl om, at de er kulturlandskaber. Det gælder især ager-landet, det opdyrkede land. Det gælder også heder og overdrev (se s. 19 og 20). De kan kun eksistere, når mennesker påvirker dem en gang imellem. Nyttige begreber Brak: at lade et opdyrket område ligge uopdyrket hen i en periode. Skade-dyr: dyr som laver skader på vores afgrøder. Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjte-gifte og kunst-gødning på markerne. Agerlandet Det danske landskab er præget af landbrug. På to tredje - dele af Danmarks jord dyrkes forskellige planter, eller også bruges jorden til græssende dyr. Det er disse områder, man kalder for agerlandet. Agerlandet er et kulturlandskab. Hvis ikke mennesker hele tiden påvirkede agerlandet, ville det forandre sig. Træer og buske ville vokse op. Efterhånden ville det meste blive til skov, et naturlandskab. Monokulturer Agerlandet er et meget ensformigt landskab. Ofte er 8

9 KULTURLANDSKABER der kun én slags planter på en mark. Alle planterne har samme størrelse. Når man kun har en enkelt art af planter på en mark, siger man, at det er en mono-kultur. Det kan fx være en bygmark. Store dele af det danske landskab består af ensformige monokulturer. Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr. Dyrene har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser. Markerne bliver sprøjtet med gift-stoffer for at udrydde skade-dyr og vilde planter. Man kan dog godt dyrke jorden, samtidig med at der skabes gode forhold for vilde dyr og planter. I økologisk landbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det betyder meget for de vilde dyr og planter. Variationen bliver meget større, hvis markerne får lov at ligge brak. 9

10 KULTURLANDSKABER Agerlandet Tårnfalk Dyr og planter i agerlandet er godt tilpasset de store åbne områder. Liden nælde Fuglegræs Gærdevalmue Musvåge Hare Markmus Nyttige begreber Enårig: lever kun et enkelt år. Spalte-åbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand. Ustabil: uregelmæssig, ude af balance. Levevilkår for planter og dyr Agerlandet er det åbne land. Haren kan nemt opdage sine fjender og nå at flygte fra dem. Pattedyr, der ikke kan løbe hurtigt, må undgå rovdyrene på en anden måde. Musene færdes skjult under planterne, og mose - grise og muldvarpe graver gange under jorden. Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de kan se deres bytte. De jager over det åbne land. Her er planterne nemlig ikke så høje, så det er let at få øje på et byttedyr. De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der bliver vendt op og ned på jorden hvert år. Derfor har 10

11 KULTURLANDSKABER Agertidslen Agertidslen er stiv. Så falder den ikke sammen, når der er tørke. Hårene på bladene er med til at forhindre, at planten mister vand fra spalte - åbningerne. Håret blad Spalteåbning Karakteristiske vilde planter fra agerlandet. de vilde planter svært ved at klare sig her. Om efteråret bliver mange marker pløjet. På det tidspunkt skal den vilde plante have nået at sætte frø. Derfor er det flest enårige planter, der vokser her. Det kan fx være rød tvetand og lugtløs kamille. Planterne er udsatte Temperaturen svinger meget på de åbne marker. Her er ingen læ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen bage direkte på jord og planter. Om natten bliver der koldt. Vinden kan udtørre planter og jord. Derfor må de planter, der gror her, være tilpasset det barske miljø. Rød tvetand Lugtløs kamille Nogle planter har stive stængler. Så falder de ikke sammen, hvis der bliver mangel på vand. Det kan ses hos grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planter kan beskytte sig mod tab af vand. Deres blade er beklædt med små hår. Hårlaget nedsætter tabet af vand gennem spalte-åbningerne. Fx har grå bynke og kongelys hårede blade. Føde til nogle dyr Det er meget forskelligt, hvor meget føde der er til dyrene på de dyrkede marker. Når landmanden pløjer, Grå bynke Mørk kongelys 11

12 KULTURLANDSKABER Mågerne følger efter en landmand, der pløjer. Når jorden vendes, kommer der insekter og regnorme frem. Nyttige begreber Arts-diversitet: antallet af arter i et område. Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ. Nærings-fattig: indeholder kun få næringsstoffer. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). er der hundredvis af måger, der følger ham. De æder de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af året er der ikke meget føde for mågerne på marken. Marker med raps og korn er gode for hjorte og harer om vinteren. Så er planterne grønne og saftige. Når kornet modner og bliver tørt, finder hjortene og harerne deres føde andre steder. De levende hegn Levende hegn skiller markerne fra hinanden. Hegnene består af træer og buske. Bønderne plantede dem før i tiden for at sætte hegn rundt om deres jord. Hegnene gav læ og forhindrede jorden i at blæse bort. På Øerne og i Østjylland plantede man løvtræer, fx hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træer til 12

13 KULTURLANDSKABER Et sjældent syn i dag. Marker, som er adskilt af levende hegn. Et typisk granhegn i Jylland. at gro på grund af hård vind og nærings-fattig jord. Dog kunne grantræer trives her. Derfor er der mange hegn med grantræer i Vestjylland. Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland. I de levende hegn er der et varieret miljø med mange forskellige planter. Her er mange slags skjul og mange slags føde. Derfor kan der leve mange forskellige dyrearter. Man siger også, at der er en stor arts-diversitet. Et fristed Den dyrkede mark består af kun én slags planter. De vilde planter er sprøjtet væk. Insekterne sprøjtes også med gift. Derfor har fugle, der æder frø og insekter, svært ved at finde føde. De levende hegn er et godt levested, fordi planterne ikke bliver klippet ned eller sprøjtet væk. Tudser og Agerhønens kyllinger har svært ved at finde insekter, fordi der er blevet sprøjtet. Det betyder, at agerhønen er forsvundet mange steder i Danmark. 13

14 KULTURLANDSKABER frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af planter. Firben og hugorme kan også gemme sig her. Hjorte, ræve og grævlinger kan bruge hegnet som skjul. De små rovdyr, lækat og brud, holder især til i hegn med stengærder. Lækatten holder ofte til i nærheden af levende hegn. Her har den gode betingelser for at gå på jagt og yngle. Mariehøne Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat. Om vinteren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanen har ofte sin rede under det høje græs inde i hegnet. De levende hegn giver også gode levevilkår for mange insekter som bladlus, biller og sommerfugle-larver. De lever af at suge plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Bier og sommerfugle kan også finde nektar i de mange blomster. Desuden kan rov-insekter som løbebiller, mariehøns samt edderkopper leve godt af de mange smådyr. Edderkop Rovbille Løbebille De levende hegn forsvinder let I dag er traktorer og mejetærskere meget store. Derfor er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skal dreje for meget rundt med maskinerne. De levende hegn står i vejen. Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn. Landmændene fjernede dem. Det fik alvorlige følger for de vilde dyr og planter. Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mange nye hegn, og der gives tilskud til plantningen. Der lever mange edderkopper og insekter i de levende hegn. Derfor kan der også leve mange rovdyr, som æder dem. Grøftekanter Grøfte-kanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halvdelen af Danmarks vilde planter kan findes i grøftekanterne. Her vokser flere slags græsser, men også mange andre planter som vild kørvel, mælkebøtte og vejbred. 14

15 KULTURLANDSKABER Grøftekanten er et stabilt miljø. Det forstyrres kun alvorligt én gang om året, når planterne bliver slået med en maskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at gro op og forvandle vejkanterne til skov og krat. I rabatter og grøftekanter overlever nogle af de læge- og køkken-urter, som munkene tog med herop fra Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen. Dyr i grøftekanten Mange insekter udnytter grøftekantens planter som foder og som levested for deres larver. En del små dyr overvintrer i grøftekanterne. Om sommeren er der sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg og edderkopper. Mange insekter, som fx fluer, trives i grøftekanterne. En del fugle holder også til langs grøftekanterne. Sanglærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens græs. Den hvide vipstjert ses langs vejene på jagt efter insekter. Tit finder de døde insekter, som er ramt af bilerne. Tårnfalken hænger og muser i luften omkring de større veje, hvor der er et stort område med græs. Her kan tårnfalken nemt få øje på de mus, store insekter og firben, som den lever af. Pludselig klapper den vin - gerne sammen og styrtdykker efter sit bytte. Musvåger og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træ eller på en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøftekanterne. Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Især er der mange mus og spidsmus. Fjeldvågen bruger hegnspæle langs grøftekanterne som udkigspost, når den er på jagt efter mus. I Danmark er fjeldvågen er en almindelig gæst om vinteren. Nyttige begreber Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der æder mus. Nektar: sukkervand i planters blomster. Stabil: regelmæssig, i balance. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). 15

16 KULTURLANDSKABER Vild kørvel Bidende ranunkel Rød hestehov 16

17 KULTURLANDSKABER Kornvalmuer Syvplettet mariehøne Glat vejbred 17

18 KULTURLANDSKABER En vej gennem landskabet kan forhindre dyr i at sprede sig mellem to skove. Nogle steder har man lavet fauna-passager. De kan hjælpe dyrene med at komme over eller under vejen. Nyttige begreber Fauna: betyder dyre-verden. Udskiftning: flytte gårde fra landsbyerne ud på markerne. Grøftekanter som spredningsveje Grøftekanterne kan have betydning som spredningsveje for dyrene. De kan vandre langs grøftekanterne fra én skov til en anden eller fra ét eng-område til et andet. Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig. Derfor har man flere steder lavet fauna-passager. Det er broer over eller tunneller under vejene. Her kan hjorte komme over vejen og odderen komme under. Desværre er det dyrt at lave fauna-passager. Derfor bliver de kun lavet ganske få steder. 18

19 KULTURLANDSKABER Græssende køer på et overdrev. På dette overdrev går der mange køer. Derfor er græsset meget kort og ligner næsten en græsplæne. Overdrev Indtil 1750 erne lå de fleste danske bondegårde samlet i landsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundt omkring byen. Længst ude lå store, fælles græsnings-områder, hvor kvæget gik en stor del af året. Græsningområderne blev kaldt for overdrev. De bestod af åbne områder med græs og spredte buske. Det var ikke særlig godt, at gårdene lå samlet. Bønderne havde langt til deres marker, og markerne lå spredt. Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning. Gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne, og markerne samlet omkring gårdene. De gamle overdrev forsvandt, fordi de blev opdyrket. Overdrev med mange blomstrende urter. På dette overdrev går der få køer og kun en mindre del af året. Derfor bliver græsset længere. Mange urter når at sætte blomst og frø. I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste, køer og får, som græsser på overdrev. Derfor er denne type natur ved at forsvinde. Planterne på overdrevene bliver ikke længere bidt ned af dyrene. Overdrevene vokser derfor til med buske og træer. Det går ud over 19

20 KULTURLANDSKABER Til højre: Stor knopurt er en almindelig plante på overdrev. Til venstre: Stor gøgeurt er vores største orkidé og vokser på overdrev enkelte steder i landet. Nyttige begreber Dominerende: at være fremtrædende på andres bekostning, at undertrykke andre. Natur-pleje: pleje af naturen, så den bliver ved med at have et bestemt udseende. Nærings-fattig: indeholder kun få næringsstoffer. mange af de specielle planter på overdrevene. Det er planter, som kræver meget åbne og lyse forhold. For eksempel vokser der ofte orkidéer og andre sjældne planter. Revling Hedelyng Flere steder er overdrevene fredet. Men fredning er ikke nok. Over drevene skal også plejes. Derfor er man be - gyndt at lave natur-pleje (se side 44). Det foregår fx ved, at man lader dyr græsse på overdrevet, eller ved at man slår græs og fælder træer. Revling er en almindelig hedeplante, som får sorte bær. Bærrene smager ikke af meget. Hedelyng er mange steder den dominerende plante på heden. Den blomstrer i august. Heder En hede er et åbent område. På heden vokser der små busk-agtige planter som hedelyng, revling og græs. Heder findes ofte i sandede og nærings-fattige områder især i Jylland. I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarks areal. Men tidligere var der langt større områder med hede. Man regner med, at der var omkring ha 20

21 KULTURLANDSKABER En hede med blomstrende hedelyng. Hedens udbredelse ca hede i slutningen af 1700-tallet. Det svarede til ca. 15 % af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel ( ha) af dette hedeareal tilbage. Hedens udbredelse ca Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen. De første heder i Danmark opstod i bronzealderen, da mennesker fældede skoven for at opdyrke jorden. Når jorden så blev forladt, opstod der heder. Men hederne forsvinder igen, hvis de bliver græsset af husdyr eller skåret ned af mennesker. Den dominerende plante på hederne er hedelyng. Hvis den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker eller afbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Så begynder andre planter at dominere på heden. Til sidst bliver den dækket af skov. I dag plejer man heden mange steder, enten ved at slå lyngen, afbrænde den eller ved at lade får græsse på den. 21

22 Økologi Skovskade Isfugl Guldsmed Encellede alger Grøn frø Dafnie og vandloppe Vandbille Karusse Aborre Gedde Bakterier og svampe Død fisk

23 Natugle Egern Ringdue Musvit Snog Spidsmus Ræv Rødmus Tusindben, jordmide og bænkebider Regnorm Bakterier og svampe Find eksempler på vands kredsløb. Hvilke organismer bruger energi fra Solen? Find fire organismer, der indgår i kvælstoffets kredsløb. Hvilke organismer får energi fra døde dyr og planter? 23

24 ØKOLOGI Nyttige begreber Formere sig: at få unger eller at sætte frø. Organisme: et levende væsen. Det kan være en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist eller en svamp. Hvad er økologi? Økologi handler om alle de levende organismer, der findes på Jorden. Det handler om deres føde og om deres måde at leve på. Det drejer sig også om deres måde at formere sig på og om deres fjender. Økologi handler også om, hvordan dyr og planter er afhængige af deres omgivelser, fx luft, vand og jordbund. I økologien ser man ikke på hvert dyr eller plante for sig. Man undersøger, hvordan de forskellige dyr og planter er afhængige af hinanden og af det sted, de lever. Nogle gange undersøger man, hvad der kan ske, når vi mennesker griber ind i naturen. Borreliose Borreliose er en sygdom, der overføres til mennesker fra en skovflåt. Den viser sig som en voksende rød plet, der hvor skovflåten har bidt. Efter nogle uger kan man få feber og ondt i leddene. Nogle gange kan sygdommen angribe nerve - systemet og give lammelser. Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer, er risikoen for at blive syg meget lille. Syg - dommen kan behandles med penicillin. Borreliose er blevet en almindelig sygdom Borreliose er en sygdom, som er blevet mere almindelig i Danmark. Den skyldes en bakterie, og man bliver smittet ved at blive bidt af en skovflåt. Borreliose kan give feber og smerter i leddene. Man kan også få lammelser i ansigtet. Mennesket har forandret den danske natur, og derfor er sygdommen blevet mere almindelig. Rådyret er vært for skovflåten Skovflåter suger blod flere gange gennem deres liv. Første gang er det ofte en mus, som skovflåten suger blod fra. Hvis musen er smittet med borrelia, bliver skovflåten også smittet. Hverken musen eller skovflåten bliver syg af borrelia-bakterien. Når skovflåten bliver større, suger den blod fra større dyr, fx rådyr, hunde eller mennesker. Der er mange rådyr i Danmark. Derfor er det nemt for skovflåterne at komme til at suge blod. Vi mennesker kan godt lide at gå ture i skoven. Derfor bliver vi også nemt bidt af skovflåter. Risikoen for at få borrelia er derfor blevet større. 24

25 ØKOLOGI Skovflåtens udviklings-cyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Mennesker Æg Ræv og mus Larve Nymfe Nymfe Hudskifte Larve Pindsvin og mus Et miljøproblem løses, og et andet opstår Der køres for meget gødning på markerne i Danmark. Derfor har man lavet en lov om, at der skal vokse planter på markerne om vinteren. Så kan planterne bruge gødningen. Planterne på markerne er god føde for rådyr. Derfor er der mange rådyr i Danmark. Skov flåter suger blod fra rådyr, og derfor kan der også blive mange skovflåter. Når der er mange skovflåter, er vores risiko for at blive bidt af en flåt større, og dermed er risikoen for borreliose også større. Skovflåten Skovflåten findes overalt i Danmark. Den er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent efterår (november). Skovflåten kan mærke kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte. Den kan også mærke varmen og skyggen fra byttet. Skovflåten griber fast, når byttet er tæt nok på. Derefter finder den et sted på byttet, der er varmt og fugtigt. Her suger den blod i 2-7 dage, før den slipper. Skovflåten gennemgår fire stadier. Den kan være fire år om at udvikle sig fra æg til voksen. Skovflåten skal have blod for at blive voksen, og hunnen skal have blod, for at æggene kan udvikles. Tegningen viser skovflåtens udvikling, og hvilke værter flåterne suger blod fra. De stiplede linjer betyder, at det er sjældent, at larverne suger blod på mennesker. 25

26 ØKOLOGI Markerne er dækket af sne, men rådyrene kan finde føde her. De skraber sneen væk og æder græs og urter. Nedlagte rådyr Antallet af rådyr, der er skudt i Danmark fra 1940 til Når der bliver flere rådyr, skyder jægerne flere. Det ser ud til, at bestanden er toppet omkring Økologi og evolution Birkemåleren ændrer farve Miljøet bestemmer, hvordan dyr og planter kommer til at se ud. Birkemåleren er en sommerfugl med grålige farver på vingerne. For 150 år siden havde de fleste birkemålere i England lyse vinger. Når de sad på birketræernes stammer, lignede de træstammerne. De var altså godt camouflerede og derfor svære at se for fugle, der æder inskter. Birkemålere med mørke vinger var sjældne. Men det ændrede sig på kun 50 år i kulmine-områderne. Kulstøv fra skorstenene farvede træernes stammer mørke. I 1898 var næsten alle birkemålerne mørke. De mørke birkemålere var nu bedst camoufleret, og de lyse var nemmest at se for fuglene. Det var derfor de mørke birkemålere, der overlevede og fik deres gener ført videre. 26

27 ØKOLOGI Som et forsøg satte man birkemålere ud i både forurenede og ikke-forurenede områder. 50% var lyse og 50% var mørke. Det viste sig, at der forsvandt flest lyse birkemålere i de forurenede områder med mørke birke - stammer. I områder uden forurening og med lyse birkestammer forsvandt flest mørke birkemålere. En art udfylder en niche De fleste organismer er tilpasset bestemte økologiske forhold. Mange danske orkidéer trives kun i én slags jord. De kræver lys, og frøet skal i kontakt med bestemte svampe for at spire. Man siger, at orkidéen har en niche. Det vil sige, at der er nogle krav, der skal være opfyldt, for at orkidéen kan vokse. Mange orkidéer har en smal niche. Det vil sige, at der er snævre grænser for, hvor de kan vokse. Andre organismer har en bred niche. De kan trives mange steder. Mennesket kan trives alle steder, undtagen under vandet. Mennesket er først og fremmest tilpasset til at leve i et samfund med andre mennesker. Den mørke birkemåler ses let på den lyse birkestamme. Den lyse birkemåler er godt camoufleret på den lyse birkestamme. Nyttige begreber Camouflere: når dyr ligner deres omgivelser, siger man, at de er camouflerede. Gener: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein. Miljø: omgivelserne, fx luften, vandet og de dyr og planter, der er rundt omkring levestedet. Niche: de forhold, der skal være til stede, for at en art kan overleve og formere sig, fx temperatur, føde og muligheder for at bygge rede. Orkidéer på en dansk eng. De fleste danske orkidéer er sjældne. De bliver trængt væk af græs, når der ikke er nogle dyr, som æder græsset. 27

28 ØKOLOGI Søen som økosystem Søen er et økosystem. Her er nicher for forskellige planteædere og rovdyr. Planterne har også forskellige nicher. Nogle planter har blade i vandoverfladen. Andre planter, fx alger, svæver i vandet. Energi-strømme Flydeblads-planter Rovfisk Dyre-plankton Plante-plankton Fredfisk Bakterier og andre nedbrydere Nyttige begreber Føde-kæde: række af dyr og planter, hvor planter ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Organisk materiale: stoffer, der er dannet af levende organismer, fx fedt, kulhydrat og protein. Økosystem: et område, som kun i ringe grad udveksler stof med omgivelserne, fx en sø eller et skov-område. Økosystemer I et økosystem er alle levende organismer afhængige af hinanden. De er også afhængige af fysiske forhold som fx vand, temperatur og ilt. Dyrene æder planterne, og dyrene æder også hinanden. En skov eller en sø er eksempler på økosystemer. 28

29 ØKOLOGI Energitransport Planternes fotosyntese er den grundlæggende proces i økosystemerne. Ligningen for fotosynteseprocessen kan skrives: lys Kuldioxid + vand druesukker + ilt Eller lys 6CO 2 + 6H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6O 2 De grønne planter danner organisk materiale (sukker) under fotosyntesen. Energien til fotosyntesen kommer fra Solen. Planterne udnyttes af de næste led i føde - kæden. Det er plante-ædere, rovdyr, bakterier og svampe. Det er kun grønne planter, der kan udnytte Solens energi. Alle andre levende væsner får energi gennem føden. Al energi omdannes til varmeenergi På alle trin i en fødekæde sker der et tab af energi i form af varme. Når et dyr æder planter, bliver % Energipyramide i et havøkosystem Kassernes størrelse viser mængden af energi på de fire trin i fødekæden. Lyseblåt viser den mængde, som bruges til respiration (ånding). Turkis viser den mængde, der går til ned - bryderne, fx ekskrementer og døde dyr og planter. Den mørkeblå del er den del, der ædes af næste trin i energi-pyramiden. Respiration Større rovfisk Rovfisk, der æder smådyr Planteædere Alger og planter Til nedbryderne 29

30 ØKOLOGI Mælkebøtte Mælkebøtten hører til første led i energipyramiden. Den omdanner lysenergi til kemisk energi i sukker. af energien fra planterne omdannet til varme. Der forsvinder derfor en stor mængde energi. Resten af energien fra planterne bliver bevaret som kemisk energi i dyrets muskler og væv. Ilt Kuldioxid På hvert trin i fødekæden bliver det oprindelige energiindhold altså mindre. Til sidst, når dyrene er døde, er al energien blevet lavet om til varme. Den mængde solenergi, der byggede planterne op ved fotosyntesen, forlader Jorden igen som varme. Derfor må økosystemerne hele tiden have ny energi fra Solen. Den mængde solenergi, der rammer Jorden, er meget forskellig fra sted til sted. I Danmark er det ca. 350 KJ/cm 2 /år. Vand Sukker Planterne bruger også energi Planterne producerer sukker ved fotosyntesen. De bruger selv noget af energien fra sukkeret. De bruger bl.a. energi til at omdanne sukker-molekyler (C 6 H 12 O 6 ) til andre stoffer som fx proteiner og fedt-stoffer. Nedbryderne De planter, der ikke bliver ædt af dyr, bliver nedbrudt, når de dør. Det er især svampe og bakterier, der nedbryder døde planter og dyr. Energien i dyrenes afføring bliver også udnyttet af svampe og bakterier. Plante - æderne udnytter kun lidt af energien i deres føde. Der kan være op til 90 % af energien tilbage i planteædernes afføring. Katten udnytter en stor del af den føde, den æder. Den æder kun kød, og kattens fordøjelses-system udnytter næsten hele musen. Planteædere og rovdyr er led i fødekæden Planteædere får energi fra de planter, de æder. Meget af energien forsvinder som varme. Næste led i fødekæden er rovdyr. Rovdyr udnytter deres føde bedre end planteædere. Energien bliver brugt til ånding og bevæ- 30

31 ØKOLOGI Nedbryderfødekæder Her er to nedbryder-fødekæder. De begynder begge to med døde planter, døde dyr og ekskrementer. De ender med en spidsmus. I virkeligheden danner fødekæderne et indviklet fødenet. Døde planter, dyr og ekskrementer Døde planter, dyr og ekskrementer Bakterier Tusindben Spidsmus Svampe Bænkebider Spidsmus Nyttige begreber Fedt-stoffer: en gruppe af stoffer med et højt indhold af energi. Dyr lagrer ofte energi som fedt. Formere sig: at få unger eller at sætte frø. Fosfat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet fosfor. Grundstof: den mindste del af et stof. Grundstofferne ordnes i det periodiske system. Kemisk energi: energi, der er bundet i kemiske forbindelser. Olie og benzin indeholder kemisk energi, det gør fedt, sukker og protein også. Nitrat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet kvælstof (nitrogen). Proteiner: bruges til at lave nye celler af. Væv: del af en levende organisme, fx plantevæv eller muskelvæv. gelse. Noget af energien bliver også udnyttet til vækst og formering. Stofkredsløb Generelt for alle grundstoffer De levende organismer behøver grundstoffer, for at de kan leve. Grundstofferne indgår i kredsløb i naturen. Det kan være i næringsstoffer som fosfat og nitrat. De optages fx af en græsplante gennem rødderne. Fosfor (fra fosfaten) og kvælstof (fra nitraten) indbygges i græssets blade, blomster og rødder. Græsset ædes af en hare, og fosfor og kvælstof bliver en del af harens celler. Fosfor og kvælstof kommer senere tilbage til jorden via harens afføring og urin. 31

32 ØKOLOGI Vandets kredsløb Det er Solens energi, der er drivkraften i vandets kredsløb. Nedbør Fordampning Optages af planter Løber bort på jordoverfladen Fordampning Nedsivning Brønd Grundvand Haren og stoffernes kredsløb Dødt organisk stof Kulhydrater Fedt Proteiner Kulhydrater Proteiner Bakterier nedbryder dødt organisk stof til nitrat og fosfor Nitrat Fosfor Planterne optager nitrat og fosfor. Disse stoffer bruges, når planten vokser. Når haren æder planterne, nedbrydes plantestoffet i harens tarm. Det bruges som byggesten i hare-protein, hare-kulhydrater og hare-fedt. Vandets kredsløb Vand er vigtigt. Alle levende organismer behøver vand. Der skal også bruges vand, når planterne laver sukker og ilt ved fotosyntesen. I naturen bevæger vandet sig hele tiden. Solens varme får vandet til at fordampe fra have og søer og fra land-jorden og planter. I atmosfæren bliver vand-dampen til skyer. Fra skyerne falder vandet ned til Jorden igen som regn, hagl eller sne. Nedbøren synker ned i jorden og optages af planterne, eller den bliver en del af vandet i grundvand, i søer eller i havet. 32

33 ØKOLOGI Kulstoffets kredsløb Kuldioxid i atmosfæren Ånding Ånding Ånding Forbrænding Planter Planteæder Rovdyr Grønne planter optager kuldioxid Dødt organisk stof nedbrydes af jordens bakterier og svampe til kuldioxid Døde dyr og ekskrementer Døde dyr og ekskrementer Fossile brændstoffer Dødt organisk stof omdannes til olie og kul Dødt organisk stof Kulstoffets kredsløb Kulstof er en del af alle organiske forbindelser. Alle levende organismer indeholder kulstof. Den vigtigste kilde til planternes kulstof er kuldioxid (CO 2 ). I luften er der 0,036 % kuldioxid. Planterne danner kulhydrat (fx C 6 H 12 O 6 ) af kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O). Energien kommer fra Solens lys. Det kaldes fotosyntese (læs også s. 29). Kulstof indgår i alle fødekæder Når planterne bliver ædt af dyr, fordøjer dyrene de stoffer, planterne består af. Stofferne kan igen bruges som bygge-materiale i dyrenes kroppe. Uorganiske og organiske stoffer Uorganiske stoffer som fx vand, ilt og nitrat findes omkring os. Organiske stoffer er opbygget af de levende organismer. Det er stoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og DNA. Nyttige begreber Atmosfære: Jordens atmosfære er det lag af luft, som ligger rundt om Jorden. Grundvand: nedbør, som er sivet ned gennem jordlagene. I Danmark udnyttes grundvandet som drikkevand. Kulhydrat: et sukker-stof. 33

34 ØKOLOGI Fedt og stivelse Sukker, fedt og stivelse er bygget af tre slags grundstoffer, nemlig ilt, O, brint, H og kulstof, C. Planterne kan danne de stoffer, de har brug for. De sætter grundstofferne sammen på forskellige måder. Del af stivelses-molekyle HOCH 2 HOCH 2 Del af fedtstof-molekyle OH C O H OH C O H OH H H H H H C OH H C O C OH H C C C C C C C H OH C C C C OH O H H H H H H OH H OH Når dyr og planter ånder, forbrænder de organisk stof. På den måde kommer der kulstof tilbage til luften. Det er i form af kuldioxid. Når en plante eller et dyr dør, bliver det nedbrudt af bakterier og svampe. Mens planter og dyr bliver nedbrudt, frigøres der kulstof til luften. Det er i form af kuldioxid. Kvælstofs kredsløb Kvælstof (nitrogen) er ligesom kulstof et vigtigt grundstof i de levende organismer. Kvælstof er en del af proteiner og fx af planternes klorofyl. Ved fotosyntesen danner planterne sukkerstoffer. De kan bygges om til andre stoffer, fx fedt. Nødder indeholder meget plantefedt. Luften består af omkring 78 % kvælstof (N 2 ). Dyr og planter kan ikke udnytte kvælstof i luften. For at planterne kan optage kvælstof, skal det findes som ammonium (NH 4+ ) eller nitrat (NO 3 ). Men nogle bakterier kan optage kvælstof (N 2 ) fra luften og indbygge det i fx proteiner. Når bakterierne nedbrydes, bliver proteinerne til ammonium og nitrat. 34

35 ØKOLOGI Bakterier kan binde frit kvælstof Nogle bakterier kan binde frit kvælstof. De optager kvælstof fra luften og indbygger det i deres celler. Knold-bakterier på bælgplanter kan optage kvælstof fra luften. De lever i små knolde på rødderne af fx ærter, kløver og bønner. Bælgplanterne kan bruge nogle af de kvælstof-forbindelser, bakterierne laver. Bælgplan - terne bruger dem til at lave proteiner. Når bælgplanterne bliver ædt af dyr, kommer proteinerne videre i fødekæden. Ærter og bønner er fulde af proteiner, og de spises også af mennesker. Cyanobakterier kan binde frit kvælstof fra luften. Cyanobakterier kaldes også blågrøn - alger. Cyano-bakterierne lever i havet. De kan også optage kvælstof fra luften og bruge det til at danne fx proteiner og klorofyl. Når cyanobakterierne bliver ædt, kommer kvælstoffet videre i fødekæden. Protein bliver til ammonium og nitrat Dyr indeholder meget protein. Når et dødt dyr rådner, omdannes proteiner til nitrat, NO 3 og ammonium, NH 4+. Både nitrat og ammonium kan optages af planter gennem rødderne og bruges som byggesten i fx nye proteiner og DNA. Bakterier i jorden omdanner urin til nitrat og ammonium. Nitrat og ammonium kan optages af planter. Populationer af dyr og planter er en del af økosystemerne En population er en gruppe af dyr eller planter af samme art, som lever inden for et afgrænset område. Det kan være en population af rødmus i en skov eller af bidende ranunkel på en eng. I en population kan de enkelte dyr eller planter formere sig indbyrdes. Det vil sige, at dyr i en population kan få unger sammen, og planter i en population kan udveksle pollen. En smuk population af mælkebøtter. Nyttige begreber DNA: i celler er en celle-kerne. Inde i cellekernen ligger alle generne på en lang streng. Den streng kaldes DNA. Forbrænde: når dyr og planter forbrænder et stof, får de energi, og der udskilles vand og kuldioxid. Frit kvælstof: kvælstof i luft-form (en gas). 78 % af atmosfæren består af frit kvælstof. Klorofyl: findes i planternes grønkorn, som danner sukker ved fotosyntesen. Knold-bakterier: bakterier, der lever i små rodknolde på bælgplanter som fx ærter og kløver. 35

36 ØKOLOGI Økosystemer Ung skov Gammel skov Vægt af planter lille stor Fødekæder få mange Fødenet (arter) få mange Plantearter få mange Dyrearter få mange Arternes størrelse små store Dødt materiale meget lidt Symbioser få mange Ung dansk skov Mere fotosyntese end respiration Næringsstoffer i planterne Næringsstoffer i jorden Gammel regnskov Lige så meget respiration som fotosyntese Næringsstoffer i planterne Næringsstoffer i jorden Sammenligning af en ung dansk skov, som dog godt kan være flere hundrede år gammel, med en tropisk regnskov, som kan være millioner år gammel. Havrebladlus pr. strå År 2000 Tykt muldlag med langsom omsætning Tyndt muldlag med hurtig omsætning 5 Rig jord Fattig jord maj 1. juni 8. juni 15. juni Om foråret flyver hunnerne ud på kornmarkerne. Her føder de hun-unger uden vinger. De vingeløse hunner føder levende unger uden befrugtning. En hun kan føde ca. 50 unger eller flere. Sidst på sommeren, dvs. juli-september, falder antallet af bladlus. Det er både fordi kornet tørrer, og der bliver flere fjender som fx mariehøns. Når populationer vokser En population med gode vækst-betingelser vil vokse hurtigt. Man kalder det for eksponentiel vækst. Bladlus formerer sig med eksponentiel vækst først på sommeren. Der er få bladlus, og der er nok af planter at suge saft fra. Der er ikke mange fjender, som mariehøns og svirreflue-larver. Derfor stiger antallet af bladlus eksponentielt. 36

37 ØKOLOGI Bæreevne og begrænsende faktorer Populationer i naturen vokser ikke med eksponentiel fart i ret lang tid. Der bliver mangel på næring og plads. Der bliver også flere fjender, som æder individer i populationen. Mus kan formere sig hurtigt. Men hvis der bliver mange mus i en skov, kommer de op at slås. De svageste mus bliver presset ud, hvor de nemmere bliver ædt af rovdyr. Der kommer til at mangle føde til musene. Mu - sene lever tæt på hinanden, og de smitter nemt hinanden med sygdomme. En kolibri har ofte en meget smal niche. De fleste lever kun af nektar og evt. små insekter. De mange mus giver mere føde til rovdyr som fx rovfugle, ugler og ræve. Rovdyrene får mange unger, som overlever. På den måde reguleres antallet af mus i naturen. Populationer af andre dyr og af planter reguleres på samme måde. Artsdiversitet i gamle og unge økosystemer I et økosystem specialiserer planter og dyr sig. Plantearter vokser ikke samme sted. De skal også have forskellig mængde lys, vand og næring. Dyrearter stiller også forskellige krav til føde og levested. De optager forskellige nicher. Et gammelt økosystem, hvor der ikke er sket store forandringer, har mange nicher. Her lever mange specialiserede arter. Det gælder fx en tropisk regnskov, som kan være flere millioner år gammel. Her er der stor arts-diversitet. I Nordamerika og Europa er økosystemerne stadig unge. Mange arter blev udryddet under istiderne, og øko - systemerne har kun haft kort tid til at udvikle sig (i Danmark ca år). Arterne har ikke nået at blive så specialiserede, og artsdiversiteten er mindre. En vaskebjørn har en bred niche. Den kan leve i byer og på landet. Den kan leve af mange slags føde, både planteføde og dyreføde. Nyttige begreber Arts-diversitet: antallet af plante- og dyrearter inden for et område. Hvis artsdiversiteten er stor, er der mange forskellige arter. Individer: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Specialisere sig: at være særlig god til bestemte ting. Vækst-betingelser: de forhold, som organismer vokser op under. Det er fx temperatur, mængden af vand og mængden af føde. 37

38 Natur forvaltning 38

39 Kan vi genskabe natur, som er gået tabt? Skal vi ikke bare lade naturen være, som den er? Hvad er det for oplevelser i naturen, vi gerne vil have? Hvad kan man gøre, for at folk lettere får oplevelser i naturen? 39

40 NATURFORVALTNING Hvad er naturforvaltning? Vi planlægger, påvirker og bruger naturen på forskellige måder. Det kalder vi for natur-forvaltning. Det kan fx være, hvor der skal være skov, hvordan vi skal passe på sjældne dyr, og hvor vi kan dyrke sport i naturen. Man taler meget om, at vi skal forvalte, dvs. bruge, naturen rigtigt. Mange trækfugle flyver gennem flere lande på deres træk. Derfor må natur - forvaltning være international. Nyttige begreber Natur-forvaltning: den måde, hvorpå vi planlægger, påvirker og bruger naturen. Danmark går ofte forrest med moderne naturforvaltning. Men vi er også påvirket af international naturforvaltning. Internationale aftaler, og især EU, forpligter Danmark til at forvalte naturen, så den ikke ødelægges. Naturen kender ikke til lande-grænser, og fx flyver trækfugle gennem flere lande. Derfor må man beskytte fuglenes opholds-steder hele vejen. Fredninger er en vigtig del af den danske naturforvaltning. Men i de senere år har man også gjort meget for at pleje naturen og gen-oprette ødelagte natur-områder. Naturfredning I Danmark begyndte man allerede i starten af tallet at frede noget af naturen. De danske skove var næsten forsvundet, og derfor måtte man gøre noget for at bevare dem. Staten bestemte, at der skulle plantes nye træer som erstatning for de fældede. Men det var ikke kun træer, som havde brug for beskyttelse. I 1871 kom en jagtlov, som bestemte, at nogle dyrearter var fredet. Staten begyndte efterhånden også at opkøbe særlige naturområder for at bevare dem. 40

41 NATURFORVALTNING I 1911 skete der noget vigtigt. En gruppe mennesker dannede en forening for naturfredning. Den blev senere til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen lagde stærkt pres på politikerne. Det betød, at vi i 1917 fik en af de første naturfrednings-love i verden. Natur - fredningsloven havde to grundlæggende principper: Den skulle beskytte naturen, og den skulle give befolk - ningen adgang til naturen. Disse to principper har man stadig i dansk naturfredning. Loven er blevet moderniseret flere gange. I dag kaldes den for Natur - beskyttelses-loven. Ud over Naturbeskyttelsesloven findes der en række andre love, som også er med til at sikre naturen. For eksempel sikrer Plan-loven, at der ikke bliver bygget for tæt på kysten. Beskyttede områder Et naturområde kan være beskyttet på flere forskellige måder. Nogle områder er fredet, fordi landskabet er En ubebygget kyst i Danmark. Strenge love sikrer, at der ikke bygges huse nær kysten. Hvis man ikke har strenge love, kan der komme til at sådan ud. Mange steder i Sydeuropa har man ikke beskyttet kysterne så godt som i Danmark. 41

42 NATURFORVALTNING Færdsel i naturen Naturbeskyttelsesloven sikrer, at vi kan færdes mange steder i naturen. Her er de vigtigste regler for skovene: Mange steder er der skilte i naturen, som vejleder de besøgende Desværre findes der skilte, som forsøger at holde de besøgende væk, selvom loven sikrer dem adgang. Et lovligt skilt på en strand i nærheden af bebyggelse. Her må man ikke opholde sig. Statsskove I statsskovene må man færdes hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Det kan også ske, at skovene bliver lukket under kraftige storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand. Al motorkørsel er forbudt både bilkørsel og kørsel med motorcykel og knallert. I mange skove findes bål- og grillpladser, borde og bænke, som man frit kan benytte. Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget forbrug. Undtaget er de 70 danske plantearter især orkidéer der er fredede. I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan overnatte, og der findes også en del såkaldte primitive overnatningspladser. Desuden er det tilladt at overnatte i sit eget telt i 40 udvalgte skove især i Jylland. Private skove I private skove må man gå og cykle, men kun på skovveje og stier. Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke slå sig ned nærmere end 150 m fra bygninger. Her er motorkørsel også forbudt, og som i statsskovene skal man rette sig efter skiltningen. Hvis skoven er under 5 hektar, må skovejeren godt lukke den af for offentligheden. Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skov arbejde. 42

43 NATURFORVALTNING smukt (landskabs-fredninger). Andre områder er fredet, fordi der vokser nogle meget specielle planter (artsfredninger). Områder kan også være beskyttet mod jagt på forskellig måde (fx vildt-reservater). Orkidéen fruesko er en af Danmarks sjældneste orkidéer. Den er fredet. På det ene af de to steder, hvor arten vokser, har man sat et hegn op, så man kan se fruesko, men på passende afstand. Mange mennesker interesserer sig for fredning. I Danmark har vi en tradition for, at mange borgere gennem Danmarks Naturfredningsforening og andre foreninger har stor indflydelse på fredning af naturen. Det seneste eksempel på dette har været arbejdet med at udpege områder til national-parker i Danmark. Her har hundredvis af borgere været med til at lave planer for, hvordan nationalparkerne skal se ud, og hvor de skal ligge. International naturbeskyttelse I dag betyder international naturbeskyttelse mere og mere i Danmark. EU bestemmer fx, at der skal udpeges områder, hvor dyre- og planteliv skal have særlig beskyttelse. Vi har nu 254 særligt beskyttede områder 43

44 NATURFORVALTNING Et såkaldt habitat-område. Habitatområderne omfatter alle mulige typer af natur. Her er det et lavvandet vådområde. i Danmark. Det kan fx være en mose eller en skov, som er værdifuld at bevare. Der er også 100 særlige fuglebeskyttelses-områder. Nyttige begreber Habitat-område: et område, hvor naturtypen og dyre- og plantelivet skal have særlig beskyttelse. Naturpleje Synet på naturfredning har ændret sig igennem tiden. I begyndelsen troede man, at det var nok, blot at frede et område for at bevare det. Men det viste sig, at naturen forandrer sig meget mere, end man troede. Derfor er det ofte nødvendigt at gøre noget aktivt ved et om - råde, hvis man vil bevare det. Det har betydet, at man mange steder er begyndt at pleje naturen. To af de natur-typer, der kræver mest pleje, er overdrev (se side 19) og enge. Både enge og overdrev er afhængige af, at der er køer, heste eller får, som græsser. 44

45 NATURFORVALTNING På engene kan man blot lade fx køer gå og æde det saftige græs. Problemet er bare, at det ikke længere kan betale sig at have køer på græs. Det er langt billigere at have dyrene gående i en stald, hvor de får foder, som man køber. Enge skal afgræsses, ellers vokser de til. Men desværre kan det ikke længere betale sig at have køer på græs. Det samme problem gælder for overdrevene. Derfor er mange af vores fineste overdrev ved at gro til. Det har man gjort noget ved forskellige steder. Flere steder har man nu dyr gående på overdrevene. Det er dog ofte staten og andre myndigheder, der har kvæget gående. Men overdrevene skal jo plejes, og hvad gør man så? Nogle steder er det som beskrevet myndighederne, der har kvæget. Men mange steder dannes der nu også græsnings-foreninger. En gruppe af borgere køber kvæg, som så går på overdrevene. Efterhånden som der kommer kalve, kan man slagte nogle af dem. Folk kan så købe kød fra deres egne dyr. Samtidig har Græssende Galloway-kvæg på et overdrev. Man bruger ofte hårdføre kvægracer, som kan gå ude hele året, når man skal lave naturpleje. 45

46 NATURFORVALTNING græsningsforeningens medlemmer glæden ved dyr og natur. Træer og buske skal væk Inden man begynder afgræsningen af et område, fælder man ofte en del af de buske og træer, der truer med at tage pladsen på overdrevet. Kvæget bider nemlig meget lidt af store buske og træer. Men det kan sagtens holde nyspirede træer og buske nede ved at æde knopperne. Nogle steder slår man også græsset på overdrevene. Græs kvæler mange af de sjældnere urter, som man gerne vil bevare. Nogle steder er det nødvendigt at fortsætte med at slå græs, andre steder æder kvæget græsset. Til gengæld lader kvæget ofte mange af urterne stå, fordi de smager dårligt eller er giftige. På nogle overdrev ønsker man ikke at have kvæg gående. Det skyldes, at køerne æder for mange af de sjældne planter og tramper jorden for meget op. I stedet slår man græsset. Det er et stort og dyrt arbejde, især i bakkede områder, hvor man ikke kan bruge maskiner til at slå græsset. 46

47 NATURFORVALTNING Naturgenopretning I 1800-tallet og 1900-tallet afvandede man meget store dele af Danmark for at skabe mere landbrugsjord. Hvis man ser på et gammelt kort over Danmark, har meget ændret sig. Flere søer, fjorde og andre områder er forsvundet. Men også mange mindre vandhuller er blevet afvandet. En afvandings-kanal i et af Danmarks største inddæmmede områder, Lamme - fjorden på Sjælland. Nyttige begreber Afvande: at fjerne vand, fx ved at lade det løbe bort gennem grøfter eller rør i jorden. I dag laver man mange landbrugsområder om til natur igen man laver natur-genopretning. Naturgenopretning er ikke kun til fordel for dyr og planter. Befolkningen skal også have adgang til de genoprettede naturområder. Det har især betydning nær byer, hvor der er brug for åndehuller til byernes befolkning. 47

48 NATURFORVALTNING Årslev Engsø, som er en af de mest vellykkede naturgenopretninger i Danmark. I løbet af få år har søen tiltrukket et rigt fugleliv. Nyttige begreber Alger: mikroskopiske (meget meget små) planter, som lever i vand Dige: en jordvold, der forhindrer vand i at oversvømme et område. Nærings-stoffer: stoffer, der er nødven - dige for, at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. Okker: forskellige jern-forbindelser. Okker kan dække planter og sætte sig på fisks gæller. Nye søer Naturgenopretning har flere steder været godt for miljøet. Arresø i Nordsjælland er Danmarks største sø. Den er også en af landets mest forurenede søer. Fra søens omgivelser løb der gennem mange år spildevand med nærings-stoffer ud i søen. Derfor kom der alt for mange alger i søen. Myndighederne besluttede at gøre noget ved forureningen. Derfor lavede man en række søer og moser langs de vandløb, der fører vand til Arresø. Søerne og moserne skulle fungere som et filter, så vandløbenes indhold af næringsstoffer blev holdt tilbage. I dag kan man tydeligt se resultater. Forureningen af Arresø er mindre. Samtidig har man fået nogle helt fantastiske våd-områder på Sjælland. Der er kommet mange flere fugle, og søerne er blevet populære udflugtsmål. 48

49 NATURFORVALTNING Danmarks største genopretningsprojekt Skjern Å i Vestjylland er en af Danmarks største åer. Engang lå der store fugtige enge omkring åen, hvor bønderne havde køer på græs, og hvor de slog høet. Men i midten af 1900-tallet kunne denne form for landbrug ikke længere betale sig. Derfor afvandede man store dele af engene, så man i stedet for kunne dyrke korn. I perioden byggede man diger omkring åen, så den ikke længere kunne oversvømme engene. Samtidig gravede man en række lige kanaler, der skulle lede vandet væk fra engene. Det gamle snoede åløb blev erstattet af en lige kanal. Sådan så Skjern Å ud, efter at den var blevet rettet ud. Høsten var god de første år efter afvandingen. Men så skete der noget uventet. Jorden begyndte at synke sammen, fordi plante-materialet rådnede under de tørre forhold. Jorden blev mere sammentrykket og var ikke længere nær så god til dyrkning af korn. Samtidig blev der frigjort store mængder af okker fra jorden. Den løb med vandet ud i Ringkøbing Fjord. Det bevirkede, at store dele af det rige plante- og dyreliv i fjorden forsvandt. Problemerne blev så store, at man besluttede at genoprette den oprindelige natur. Staten opkøbte det meste af området. I 1999 begyndte man at nedlægge flere af kanalerne og genskabe det tidligere snoede åløb. Vandet fik igen lov til at oversvømme engene. Der gik ikke lang tid, før området tiltrak mængder af fugle. Skjern Å i dag. En strækning med naturlige slyngninger. Samtidig med naturgenopretningen sørgede man for, at der blev anlagt stier i området, så befolkningen kunne have glæde af naturen. 49