Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi
|
|
- Frida Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts
2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, Patologisk Anatomi og Cytologi Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: Marts 2012 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2
3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer uds i tæt sam med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi er udt i sam med Dansk Patologiselskab (DPAS). Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Marts
4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Introduktionsuddannelse Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Eventuelle kurser Hoveduddannelsen Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Rationale og mål Formål, indhold, tidsramme og metoder Organisation Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Logbog for introduktionsuddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser Attestation for godkendte ansættelser Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for godkendte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links
5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Der uds adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen, som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udt af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udlse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Patologisk anatomi og cytologi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger med diagnoser baseret på morfologiske forandringer i organer, væv og/eller celler. Viden om patofysiologi og patogenese samt prognostiske og prædiktive faktorer indgår i specialet. Diagnoser stilles ved makroskopisk undersøgelse og konventionel lysmikroskopiundersøgelse, evt. suppleret med fx immunhisto-/cytokemi, flowcytometri, automatiseret screening, molekylærbiologiske og cytogenetiske teknikker, som fx karyotypering, FISH (fluorescens in situ hybridisering) og PCR (polymerase kæde reaktion) samt elektronmikroskopi. Kvaliteten af diagnoserne er afhængig af et 5
6 velfungerende sam med kliniske læger. Det kan forventes, at kravene til hurtig og differentieret diagnostik er høje som følge af pakkeforløb og ventetidsgarantier. Specialets diagnostiske udsagn danner basis for kliniske beslutninger om operative indgreb og/eller medicinske behandlinger. Specialets diagnostiske udsagn rummer derudover vejledning om sygdommens udbredelse, behandlingseffekt og prognose. Diagnostik af kræftsygdomme dominerer, og specialet bidrager i denne forbindelse til sygdomsforebyggelse ved gennemførelse af kræftscreeningsprogrammer. Diagnostik og klassifikation af inflammatoriske og degenerative sygdomme udgør en anden betydelig opgave for specialet. Endelig leveres diagnostiske data til en lang række kliniske og forskningsmæssige databaser. Obduktion hører også til specialets opgaver, og i hospitalsregi foretages obduktioner i det omfang, kliniske læger i samråd med de afdødes pårørende fremsætter begæring herom. Det primære formål med obduktioner er at fastslå dødsårsag, men de er også led i kvalitetssikring og undervisning. Uddannelsen af speciallæger i patologisk anatomi og cytologi er baseret på mesterlæreprincippet og selvstudium kombineret med teoretiske kurser og praktiske færdighedskurser. Den patologisk-anatomiske diagnoses korrekthed er afhængig af både den undersøgende læges viden, sygdomsindsigt, erfaring og omhu og den teknologiske (laboratoriemæssige) specialiseringsgrad på patologiafdelingerne samt et velfungerende sam med kliniske læger. I specialet er der meget gode muligheder for undervisning og forskning. Specialets organisation Patologisk anatomi og cytologi i Danmark er overvejende et hospitalsspeciale, og der findes ikke fuldtidspraktiserende speciallæger. Patologi er et vagtfrit speciale, og der er kun i særlige tilfælde vagter. Langt de fleste celle- og vævsprøver undersøges således på sygehusenes patologiafdelinger. Patologisk anatomi er et diagnostisk speciale uden direkte patientkontakt. En patolog fungerer som rådgiver for kliniske læger og har udover sam med kliniske læger et tæt sam med bioanalytikere, molekylærbiologer, lægesekretærer, kapel-/obduktionsstuepersonale og IT-medre om løsning af diagnostiske opgaver. Der er ca. 175 (pr ) speciallæger i Danmark. Specialets udvikling Patologisk anatomi og cytologi har en væsentlig kompetence i udforskning og beskrivelse af sygdomme og deres udvikling. Specialet er præget af den hurtige bioteknologiske udvikling og af nye molekylærbiologiske og genetiske teknikker. Molekylærbiologiske undersøgelser i patoanatomisk regi har især vundet indpas i diagnostik og behandling af kræft, og denne udvikling forventes at fortsætte. 6
7 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Formålet med speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi er, at lægen efter endt uddannelse skal: kunne fungere som selvstændig diagnostiker omhandlende almindeligt forekommende patoanatomiske forandringer. fungere relevant i organisationen, herunder kende og handle i overensstemmelse med egne og organisationens muligheder. Speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi består af introduktionsuddannelse og efterfølgende hoveduddannelse. I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan opslås introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb fordelt på de tre uddannelsesregioner. Påbegyndelse af hoveduddannelsen forudsætter gennemført introduktionsuddannelse, men kan ansøges tidligere med foreløbig evaluering om forventet godkendelse. Introduktionsuddannelsen varer 1 år og giver den uddannelsessøgende indblik i specialet og dets metoder og omfatter de mere basale kompetencer. I introduktionsuddannelsen indgår generelle kurser (1 uge). Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer inklusiv egnethed i specialet foretages løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning: Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. Hoveduddannelsen varer 4 år og er sammensat af ansættelser på mindst to patologiafdelinger, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Under hoveduddannelsen læres den mere organspecifikke del af patologien og dennes relation til klinikken. I hoveduddannelsen indgår generelle kurser (2½ uge), teoretiske specialespecifikke kurser (210 timer) og forskningstræning (4 uger) samt evt. klinisk fokuserede ophold. Vurdering af opnåede kompetencer foretages løbende i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning: Kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse. Speciallægeuddannelsens organisation Speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi består af en praktisk del på landets patologiafdelinger samt en teoretisk del i form af specialespecifikke og generelle kurser. Ud fra målbeskrivelsens kompetencer uds for hver del af speciallægeuddannelsen, for hver forløbssammensætning, et uddannelsesprogram på baggrund af anbefalinger fra rådgivende grupper i hver uddannelsesregion bestående af repræsentanter for uddannelsessøgende læger i patologisk anatomi og cytologi og speciallæger fra de uddannelsesgivende patologiafdelinger. Uddannelsesprogrammerne skal godkendes af de regionale råd for lægers videreuddannelse. På de enkelte afdelinger uds for den enkelte uddannelseslæge en individuel uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i den uddannelsessøgendes allerede erhvervede kompetencer samt uddannelsestilbuddet på den konkrete afdeling. Under hvert element af uddannelsen har ansættelsesstedet ansvar for, at den uddannelsessøgende løbende evalueres for at sikre, at kompetencer opnås som forventet 7
8 i uddannelsesplanen. Både ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende har pligt til at være opmærksom på, om opnåelse af kompetencer sker som planlagt. Speciallægeuddannelsen skal sikre, at alle får så bred en uddannelse som muligt. Det er hensigten, at de højt specialiserede afdelinger skal varetage uddannelsen i de mere specialiserede emner, mens ikke-universitets afdelingerne skal uddanne i de emner, der er til rådighed på de pågældende afdelinger. Rammerne for uddannelsen i afdelingen evalueres løbende bl.a. på baggrund af evalueringssamtalerne samt ved de uddannelsessøgendes slutevalueringer på evaluer.dk og ved besøg af specialets inspektorer. De postgraduate kliniske lektorer bistår med dette. 3.3 Introduktionsuddannelse Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de syv lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence, vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver, hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens, hvordan kompetencen vurderes, uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Målbeskrivelsen er opdelt i syv overordnede kompetenceområder, som foruden de medicinske ekspertområder omfatter kommunikation, sam, ledelse og administration, sundhedsfremmende virksomhed samt akademisk og professionel holdning til specialet. Kompetencemålene kan være næsten enslydende i introduktionsuddannelsen og hoveduddannelsen, men refererer i disse tilfælde til forskelligt kompetenceniveau Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder. I introduktionsuddannelsen findes ingen yderligere vejledninger eller konkretisering af kompetencer Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer lægen, som minimum skal besidde ved endt uddannelse, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, hvor det bl.a. tydeliggøres hvilke af de syv roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen kan inddeles i forskellige delniveauer, og dette understøttes i kompetencekortet. 8
9 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) Medicinsk ekspert 1 Kan erhverve viden prædiagnostisk 2.1 Kan håndtere friskt væv mhp efterfølgende undersøgelser Skaffe information om kliniske forhold eller tidligere undersøgelser, herunder sikre patientidentitet og vurdere, om rekvisitionen indeholder tilstrækkelige kliniske oplysninger Modtage ufikseret præparat, herunder at klargøre til fiksering, fremstille imprintpræparater samt udtage væv til specialundersøgelser Læringsstrategi(er), anbefaling Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Struktureret samtale Struktureret observation Audit af beskrivelser Kan beskrive og udskære friskt og fikseret væv Kan håndtere friskt væv til frys Udforme makroskopisk beskrivelse af hyppigt forekommende præparater Udskære hyppigt forekommende præparater Foretage frysesnitsundersøgelse ved hyppigt forekommende præparattyper og efter supervision afgive svar 9
10 3.1 Kan anvende almindeligste diagnostiske metoder Anvende de almindeligste histo- og cytokemiske farvninger Struktureret observation Struktureret samtale 3.2 Kan redegøre for laboratorieteknik Vurdere kvalitet og farvning af rutinefarvede snit samt forekomst af artefakter Kan diagnosticere, og udfærdige svar under supervision på: Redegøre for principperne bag immunhistokemiske metoder Foretage mikroskopisk undersøgelse af og beskrive: Struktureret samtale Audit af beskrivelser normalt væv Normalt væv, fx ductus deferens og normalt graviditetsprodukt 4.2 -inflammatoriske tilstande Hyppigt forekommende inflammatoriske vævsforandringer, fx granulationsvæv, pneumoni, appendicitis og kolecystitis benigne nonneoplastiske forandringer Benigne forandringer i epitel, fx hyperplasi og metaplasi Andre benigne forandringer, 10
11 fx hæmoride, ektopisk graviditet og epitelial inklusionscyste benigne neoplasier Hyppigt forekommende benigne tumorer /tumorlignende læsioner, fx lipom, leiomyom maligne neoplasier Hyppigt forekommende maligne tumorer, fx colonkarcinom, mammakarcinom, basocellulært karcinom Kan SNOMED kode Kan sikre indhentning af lovmæssig og klinisk information før udførelse af obduktion Foretage SNOMED-kodning efter supervision Sikre, at lovgrundlag for obduktion er opfyldt Indsamle og anvende relevant information angående det aktuelle sygdomstilfælde Struktureret observation Struktureret samtale Audit af beskrivelser 5.2 Kan udføre en ukompliceret obduktion Foretage en ukompliceret voksenobduktion, herunder udføre undersøgelse af ufikseret hjerne, vurdere behovet for at udtage væv til mikroskopisk undersøgelse samt efter supervision fremvise obduktionsfund for kliniske læger 11
12 5.3 Kan diagnosticere på obduktionsmateriale, og udfærdige svar under supervision Diagnosticere sygdomme ud fra de hyppigste obduktionsfund, fx myokardieinfarkt, lungeemboli, pneumoni, aneurisme, hyppigste benigne og maligne tumorer Kommunikator 6 Kan kommunikere indenfor egen afdeling Udforme en samlet obduktionsbeskrivelse, herunder SNOMED-kodning Vurdere modtaget information og give tydelig og fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen og evt. andre afdelinger Generelle kurser Undervisning af andre 360 graders feedback Struktureret observation Struktureret samtale Kursusgodkendelse Samr 7.1 Kan sam indenfor egen afdeling Fremlægge præparater for kolleger i afdelingen Sam med de øvrige medre på afdelingen i gensidig respekt, herunder give feedback til andre personalegrupper Fungere i samarbejdsrelationer i afdelingen i forhold til opnået kompetenceniveau Generelle kurser 360 graders feedback Struktureret samtale Kursusgodkendelse 12
13 8.1 Leder og administrator Kan redegøre for sundhedsvæsenets opbygning Redegøre for den overordnede struktur i det danske sundhedsvæsen Generelle kurser Struktureret samtale Kursusgodkendelse 8.2 Kan beskrive organisation i egen afdeling Sundhedsfremmer 9 Kan redegøre for sundhedsmæssige risici og r herefter Akademiker 10 Kan kritisk vurdere indholdet i videnskabelige artikler Kender til sygehusets og egen afdelings ledelsesstruktur, bl.a. gennem deltagelse i mindre administrative opgaver i afdelingen, fx ved deltagelse i lokale udvalg Har viden om laboratoriemæssige risici Arbejder i henhold til afdelingens sikkerheds- og hygiejneinstruks Vurdere og fremlægge på et basalt niveau indholdet af videnskabelige publikationer for fx kolleger Undervisning af andre Struktureret samtale Struktureret samtale og/eller 360-graders feedback 13
14 11.1 Professionel Kan redegøre for lovgivning i forbindelse med obduktion Har viden om love og andre forordninger, der gælder for patologers med obduktioner Struktureret samtale 360 grades feedback 11.2 Kan anvende medicinsk viden og færdigheder Anvende medicinsk viden, færdigheder og professionelle holdninger i lægefaglig sammenhæng Udviser samvittighedsfuldhed Udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det daglige, herunder være bevidst om sine egne begrænsninger 14
15 3.3.4 Eventuelle kurser Kun generelle obligatoriske kurser. 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår, hvilke af de syv lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver, hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens, hvordan kompetencen vurderes, uanset hvor lægen uddannes og vurderes Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside. Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder. Foruden at blive uddannet med diagnostisk kompetence på afdelingslægeniveau indenfor de almindeligste sygdomme handler det om at tilegne sig fremgangsmåden i det diagnostiske, således at man som speciallæge i patologisk anatomi og cytologi til enhver tid kan tilegne sig nye emneområder ved at opsøge viden om patogenese og patofysiologi, at anvende internationale/nationale retningslinjer for håndtering og udredning, at diagnosticere efter anerkendte klassifikationer og at konsultere kolleger i tvivlsspørgsmål. Følgende to dokumenter, som kan findes på DPAS hjemmeside under uddannelse/speciallægeuddannelse, kan være en hjælp for den uddannelsessøgende til at nå målene. 1) Kompetenceliste indenfor det medicinske ekspertområde kan danne basis for planlægning af forløbet med løbende godkendelse af delkompetencer. 2) Inspirationsliste kan bidrage til at få overblik over sygdommene i de forskellige organområder, da delkompetencerne ikke er organspecifikke Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af kompetencekort eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydeliggøres hvilke af de syv roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen kan evt. inddeles i forskellige sværhedsgrader med angivelse af delniveau. 15
16 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) Medicinsk ekspert 1 Indhenter nødvendige informationer prædiagnostisk og integrerer samlet viden i den diagnostiske proces 2.1 Kan håndtere frysesnitsprocedure og afgive svar Integrere tidligere erhvervet patofysiologisk og patogenetisk viden i det diagnostiske Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for patoanatomisk diagnostik og anvende dem i det diagnostiske Udtage snit fra ikkekomplicerede og udvalgte komplicerede operationspræparater/biopsier til frysesnitsundersøgelse Mikroskopere frysesnit og afgive frysesnitsvar Læringsstrategier, anbefaling Specialespecifikke kurser Specialespecifikke kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Struktureret samtale Kursusgodkendelse Struktureret observation Audit af beskrivelser 2.2 Kan udskære og beskrive operationspræparater, inkl. at udtage væv til biobank Udskære og udforme makroskopisk beskrivelse på ikke-komplicerede og udvalgte komplicerede operationspræparater iht. gældende rekommandationer. 16
17 3.1 Kan redegøre for, anvende og vurdere diagnostiske metoder og laboratorieteknik Udtage væv til tumor/biobank Kan håndtere sentinel node Viden om cytologiske teknikker Viden om principper for og anvendelse af immun- og cytohistokemiske undersøgelser, inkl. immunfluorescens Specialespecifikke kurser Struktureret observation Struktureret samtale Vurdere egnethed og repræsentativitet af histologisk og cytologisk materiale 3.2 Kan redegøre for øvrige metoder, der kan bidrage til diagnosticering Kan anvende immunhistokemiske paneler Viden om principper og indikationer for anvendelse af flowcytometri, elektronmikroskopi, cytogenetiske og molekylærbiologiske undersøgelser 17
18 4 Kan selvstændigt: Skal kunne foretage patoanatomisk diagnostik på: Struktureret samtale Audit af beskrivelser - ud fra alle prøvetyper i de forskellige organsystemer biopsier, curretage,skrab, spånresektater, resektater, ektomier, cytologisk materiale samt koagelmateriale Specialespecifikke kurser Kursusgodkendelse diagnosticere: - de hyppigst forekommende sygdomme i de forskellige sygdomskategorier Inflammatoriske sygdomme og reaktive forandringer, kongenitte lidelser, vækstforstyrrelser, ikkeneoplastiske og neoplastiske forandringer I uddannelsen skal indgå diagnosticering på så bredt et udvalg af organsystemer som muligt. Sammensætningen af organtyper vil være afhængig af hvilke subspecialer, der indgår i hoveduddannelsesforløbet, og hvilke organtyper der således er tilgængelige. Den uddannelsessøgende skal have stiftet kendskab til samtlige organtyper, der findes repræsenteret på de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet. Link til kompetenceliste 18
19 5 Kan udfærdige entydige svar 6 Kan anvende retningslinjer for diagnosticering, kodning og databaseregistrering 7.1 Kan redegøre for principper for eksvisceration Udfærdige patologibesvarelser som opfylder gældende retningslinjer, og som for klinikerne er entydige I det daglige at anvende nationale og internationale retningslinjer for udredning og diagnostik klassifikation og stadieinddeling SNOMED kodning databaseregistrering Redegøre for udførelse af eksvisceration Struktureret samtale Audit af beskrivelser Struktureret samtale Audit af beskrivelser Struktureret observation Struktureret samtale 7.2 Kan udføre kompliceret obduktion og udforme obduktionsrapport Udføre en kompliceret voksenobduktion inkl. diagnosticering og afgivelse af svar 7.3 Kan supervisere udførelse af obduktion Vejlede og supervisere yngre kollegers med obduktion Undervisning af andre 19
20 8.1 Kommunikator Kan entydigt kommunikere indenfor og udenfor egen afdeling Kommunikere med kolleger, klinikere og øvrige samarbejdspartnere, mundtligt og skriftligt, mhp. at opnå den optimale patientbehandling Generelle kurser Struktureret observation 360 graders feedback Kursusgodkendelse 8.2 Kan afholde konferencer Fremlægge egne og andres præparater ved konferencer 8.3 Kan fungere som vejleder Samr 9 Kan sam indenfor og udenfor afdelingen Fungere som daglig klinisk vejleder eller hovedvejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau Etablere og udvikle samarbejdsrelationer til gavn for det diagnostiske Vejlede klinikere med henblik på prøvetagning og opfølgning Generelle kurser Struktureret observation 360 graders feedback Kursusgodkendelse Kan give konstruktiv feedback 20
21 10.1 Leder og administrator Kan redegøre for sundhedsvæsenets organisation og ressourcer Kende til afdelingens organisation og tage medansvar for anvendelse af ressourcer i organisationen Kende til patologiens relation til sundhedsvæsenets organisation, ressourcer og prioriteringer Generelle kurser 360 graders feedback Kursusgodkendelse Struktureret samtale 10.2 Kan udføre administrative opgaver Tage del i kvalitetsudvikling og patientsikkerheds 11.1 Sundhedsfremmer Kan redegøre for sundhedsfremmende og forebyggende Udføre en konkret ledelsesmæssig/administrativ opgave Redegøre for patologens rolle ved forebyggende og sundhedsfremmende Have viden om arbejdsskader og erhvervsbetingede lidelser Struktureret samtale Have viden om principperne for screeningsundersøgelser 11.2 Kan anvende viden om laboratoriemæssige risici Sikre at der i laboratoriet s i henhold til afdelingens sikkerheds- og hygiejneinstruks 21
22 Akademiker 12 Kan tage aktivt del i kontinuerlig læring, undervisning og vejledning samt udvikling og forskning Opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciale Formulere en problemstilling for et forskningsprojekt med udgangspunkt i en aktuel praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden Undervisning af andre Struktureret samtale og/eller 360-graders feedback Fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis Formidle resultatet af et videnskabeligt projekt skriftligt og mundtligt 13.1 Professionel Kan redegøre for lovgivning vedr. patologers Deltage i uddannelsen af kolleger og andet personale Redegøre for love og andre forordninger, der gælder for patologers med obduktioner og øvrig diagnostik Specialespecifikke kurser Struktureret samtale 360 grades feedback 13.2 Kan anvende medicinsk viden og Anvende medicinsk viden, færdigheder og professionelle holdninger i 22
23 færdigheder Udviser samvittighedsfuldhed Kan efter givne rekommandationer lægefaglig sammenhæng Udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det daglige, herunder være bevidst om sine egne begrænsninger Følge rekommandationer inden for diagnostik inkl. rapportering til eksisterende databaser 23
24 3.4.4 Obligatoriske specialespecifikke kurser Rationale og mål Nedennævnte række af specialespecifikke kurser i hoveduddannelsen skal uddybe de uddannelsessøgendes hidtidige erfaringer inden for de enkelte organområder. Kurserne skal bygge på målene opnået i introduktionsuddannelsen og bidrage til at give de uddannelsessøgende de teoretiske forudsætninger for opnåelse af slutkompetencer. Kurserne skal uddybe allerede erhvervet basisviden og anvende de erfaringer, de uddannelsessøgende har opnået i det daglige diagnostiske på patologiafdelingerne. Derudover skal kurserne give en oversigtsmæssig indføring i mere specielle områder ved at be emner, som kun sparsomt er tilgængelige i daglig diagnostik. Kurserne sikrer på den måde et ensartet teoretisk niveau blandt de uddannelsessøgende. Formål, indhold, tidsramme og metoder Kursusrækken og de nedenstående delkursers formål er at bidrage til opnåelsen af de i målbeskrivelsen oplistede kompetencer og herved skabe forudsætninger for en korrekt diagnostik med anvendelse af anbefalede retningslinjer og diagnostiske metoder. Kurserne formidler et overblik over organ- eller emneområdets indhold og arbejdsmetoder, et indblik i aktuel forskning indenfor organ- eller emneområdet og understreger nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Kursusrækken indeholder brede tværgående specialespecifikke emner samt en række organrelaterede specialespecifikke emner som oplistet nedenfor. Kursusrækken udgør i alt 210 timer og er placeret i de første tre år af hoveduddannelsen. Kursusrækken gentages hvert år. Cervix uteri, corpus uteri, tuba uterina, ovariet, placenta og føtal patologi Formål: for organområderne cervix, corpus uteri, tuba uterina, ovariet og placenta at skabe overblik, sammenhæng og forståelse for organområdernes patologi. For området føtal patologi at give en oversigtsagtig indføring i obduktionsteknik af fostre og perinatalt døde børn. For alle områder at understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral undervisning med interaktiv medvirken og spottest. Forberedelse med besvarelse af kursuskasse. Eksternat, 3 dage. 2. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskassen. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Diagnostiske metoder Formål: at give ajourført viden om spektret af metoder til vævs- og cellekarakteristik med særligt henblik på metoder anvendt i den daglige diagnostik med hovedvægt på immunhistokemi, men kurset omfatter endvidere en gennemgang af metoder inden for klassisk histokemi og elektronmikroskopi. Katedral undervisning, gruppe og øvelser. Forberedelse af opgaver tilsendt før kurset. Eksternat, 3 dage. 1. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. 24
25 Aflevere besvarelse på opgaver. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Fordøjelseskanalens patologi Formål: at give en oversigt over organområdets indhold, arbejdsmetoder, relevant klassifikation og diagnostiske kriterier samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Interaktive forelæsninger, fremlæggelse af cases. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 3 dage. 1. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Hudpatologi Formål: at formidle et bredt kendskab til diagnostiske kriterier for hudens epiteliale, melanocytære og mesenkymale tumorer samt kendskab til diagnostiske principper for inflammatoriske hudlidelser samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Interaktive forelæsninger, fremlæggelse af cases. Spottest. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 3 dage. 3. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Hæmatologisk patologi Formål: at give en oversigt over organområdets indhold, arbejdsmetoder, relevant klassifikation og diagnostiske kriterier og derved et redskab til differentialdiagnostik med særligt henblik på maligne hæmatologiske sygdomme. Interaktive forelæsninger, fremlæggelse af cases. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 3 dage. 3. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Introduktionskursus. Formål: at give en generel opdatering af intro-forløbet herunder en opdatering af generelle pato-anatomiske viden om inflammatoriske, kardiovaskulære og neoplastiske sygdomme. Give indblik i forskellige praktiske procedurer samt SNOMED-kodning og give indsigt i forskellige udviklingstendenser i specialet. Katedral med cases og sidemandsdiskussioner. Eksternat, 3 dage. 1. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på stillet opgave. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. 25
26 Kardiovaskulær patologi Formål: at bibringe et overblik over organområdets væsentligste sygdomme med henblik på klassifikation, undersøgelsesmetoder, diagnostiske kriterier og forskning samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med cases og sidemandsdiskussioner. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 2. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Knogler og bløddeles patologi Formål: at give en grundlæggende viden om den aktuelle tumorklassifikation inden for organområdet samt orientere om dets diagnostiske metoder med understregning af nødvendigheden af tværfagligt sam. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 3 dage. 3. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Lever, pancreas og galdevejes patologi Formål: at give oversigt over emneområdets indhold, arbejdsmetoder, klassifikation og diagnostiske kriterier og herved et redskab til diagnosticering af organområdets sygdomme med særligt henblik på bioptisk diagnostik af parenkymatøse leverlidelser samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 3. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Mammapatologi Formål: at give kompetencer indenfor makroskopisk håndtering af operationspræparater, inkl. sentinel node-diagnostik, mikroskopi af cytologiske og histologiske præparater, immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 1. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. 26
27 Molekylær patologi Formål: at give kursisterne kendskab til anvendelse og betydning af molekylær patologi i cancerdiagnostik og behandling. Generel indføring i molekylærbiologiske grundbegreber og metodologi. Erkendelse af betydning af tværfagligt sam. Katedral undervisning samt interaktiv medvirken med cases og sidemandsdiskussioner. Forberede udsendte opgaver. Eksternat 2 dage. 2. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på udsendte opgaver. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Nedre luftvejes, pleuras og peritoneums patologi Formål: at give en oversigt over fagområdets indhold, arbejdsmetoder, relevant klassifikation og diagnostiske kriterier og herved et redskab til diagnosticering af sygdomme indenfor organområdet samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 3. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Neuro- og muskelpatologi Formål: at give en oversigt over organområdets indhold, særlige metoder, indsigt i sygdomstyper og herved bibringe en baggrund for at forstå organområdets diagnostiske kriterier. Endvidere at understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 3. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Urinvejs-, nyre- og testispatologi Formål: at give redskaber til patoanatomisk differentialdiagnostik med henblik på selvstændig diagnostik af de mest almindelige medicinske og neoplastiske nyresygdomme samt de mest almindelige lidelser i fraførende urinveje, prostata og testis samt at understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Workshops. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 2. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. 27
28 Øvre luftveje, hoved og halsorganers patologi Formål: at give indsigt i mikroskopisk vurdering af forskellige typer af diagnostiske materialer som grundlag for en indføring i de væsentligste diagnostiske problemstillinger samt understrege nødvendigheden af et tæt sam mellem patologer og kliniske læger. Katedral med interaktiv medvirken og interaktiv gennemgang af kursuskassen. Workshops. Forberede udsendt kursuskasse. Eksternat, 2 dage. 2. år i hoveduddannelse hvis kursusholdet følges ingen tilmelding. Aflevere besvarelse på kursuskasse. Kursister og delkursusleder afleverer evaluering af kurset. Kurserne anvender forskellige pædagogiske metoder, heriblandt interaktive forelæsninger, gruppe, praktiske og teoretiske øvelser samt præ- og postspottests på baggrund af undervisningen givet på kurset samt materiale udsendt og forberedt inden kurset. Organisation Kursernes indhold fastlægges af DPAS Uddannelsesudvalg i nært sam med hovedkursuslederen og de enkelte delkursusledere ud fra specialets målbeskrivelse og Sundhedsstyrelsens retningslinjer for afholdelse af specialespecifikke kurser. Indholdet justeres løbende i henhold til evalueringer fra de uddannelsessøgende og underviserne Obligatorisk forskningstræning Forskningstræningens overordnede formål er at give den uddannelsessøgende basale forskningsmæssige færdigheder, hvilket forventes at bidrage til, at vedkommende via kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur vil være i stand til at opretholde et højt vidensniveau inden for specialet og at kunne vurdere behovet for og konsekvenserne af ændring af eksisterende praksis. Denne træning i livslang læring skal sikre, at patologer r på grundlag af den til enhver tid eksisterende videnskabelige evidens. Forskningstræningens formelle del består af 20 dage, heraf 10 dages teoretisk kursus planlagt af de regionale råd for lægers videreuddannelse i nært sam med specialets postgraduate kliniske lektorer og de videnskabelige selskaber samt 10 dages praktisk med et projekt. Sidstnævnte del inds som en integreret del af hoveduddannelsen. Forløbet planlægges individuelt for den enkelte uddannelsessøgende afhængigt af tidligere erfaring, valgt forskningsemne og projektets karakter i øvrigt. Den uddannelsessøgende skal tildeles en forskningsvejleder, som er ansvarlig for at støtte den uddannelsessøgende under hele forløbet samt at evaluere det udde projekt. Aftale om forskningsprojekt skal senest være indgået efter 2 års hoveduddannelse, og projektet skal afsluttes senest ½ år inden afsluttet hoveduddannelse. Projektet skal formidles mundtligt og skriftligt for en gruppe kolleger i afdelingen eller andet relevant regi. Oplysninger om projektet skal være tilgængelige for evt. interesserede inden fremlæggelsen. 28
29 Projektet skal bedømmes af den udpegede forskningsvejleder, og godkendelsen af projektet skal dokumenteres i form af forskningsvejlederens attestation (forskningstræningsdokumentation). 29
30 4 Dokumentationsdel Denne del indeholder den dokumentation, der skal foreligge for, at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse. Dokumentationen består af: 1. Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser 2. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse samt for forskningstræningsmodulet Del 1 uds af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra specialeselskabet. Del 2 uds af Sundhedsstyrelsen. 30
31 4.1 Logbog for introduktionsuddannelsen Obligatoriske kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) Medicinsk ekspert 1 Kan erhverve viden prædiagnostisk 2.1 Kan håndtere friskt væv mhp efterfølgende undersøgelser Skaffe information om kliniske forhold eller tidligere undersøgelser, herunder sikre patientidentitet og vurdere, om rekvisitionen indeholder tilstrækkelige kliniske oplysninger Modtage ufikseret præparat, herunder at klargøre til fiksering, fremstille imprintpræparater samt udtage væv til specialundersøgelser Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Kan beskrive og udskære friskt og fikseret væv Kan håndtere friskt væv til frys Udforme makroskopisk beskrivelse af hyppigt forekommende præparater Udskære hyppigt forekommende præparater Foretage frysesnitsundersøgelse ved hyppigt forekommende præparattyper og efter supervision afgive svar Kan anvende almindeligste diagnostiske metoder Kan redegøre for laboratorieteknik Anvende de almindeligste histo- og cytokemiske farvninger Vurdere kvalitet og farvning af rutinefarvede snit samt forekomst af artefakter 31
32 4.1 Kan diagnosticere, og udfærdige svar under supervision på: - normalt væv Redegøre for principperne bag immunhistokemiske metoder Foretage mikroskopisk undersøgelse af og beskrive: Normalt væv, fx ductus deferens og normalt graviditetsprodukt inflammatoriske tilstande - benigne nonneoplastiske forandringer - benigne neoplasier - maligne neoplasier Hyppigt forekommende inflammatoriske vævsforandringer, fx granulationsvæv, pneumoni, appendicitis og kolecystitis Benigne forandringer i epitel, fx hyperplasi og metaplasi Andre benigne forandringer, fx hæmoride, ektopisk graviditet og epitelial inklusionscyste Hyppigt forekommende benigne tumorer /tumorlignende læsioner, fx lipom, leiomyom Hyppigt forekommende maligne tumorer, fx colonkarcinom, mammakarcinom, basocellulært karcinom 4.6 Kan SNOMED kode 5.1 Kan sikre indhentning af lovmæssig og klinisk information før udførelse af obduktion Foretage SNOMED-kodning efter supervision Sikre, at lovgrundlag for obduktion er opfyldt Indsamle og anvende relevant information angående det aktuelle sygdomstilfælde 32
33 Kan udføre en ukompliceret obduktion Kan diagnosticere på obduktionsmateriale, og udfærdige svar under supervision Foretage en ukompliceret voksenobduktion, herunder udføre undersøgelse af ufikseret hjerne, vurdere behovet for at udtage væv til mikroskopisk undersøgelse samt efter supervision fremvise obduktionsfund for kliniske læger Diagnosticere sygdomme ud fra de hyppigste obduktionsfund, fx myokardieinfarkt, lungeemboli, pneumoni, aneurisme, hyppigste benigne og maligne tumorer Kommunikator 6 Kan kommunikere indenfor egen afdeling Samr 7.1 Kan sam indenfor egen afdeling Leder / administrator 8.1 Kan redegøre for sundhedsvæsenets opbygning Udforme en samlet obduktionsbeskrivelse, herunder SNOMED-kodning Vurdere modtaget information og give tydelig og fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen og evt. andre afdelinger Fremlægge præparater for kolleger i afdelingen Sam med de øvrige medre på afdelingen i gensidig respekt, herunder give feedback til andre personalegrupper Fungere i samarbejdsrelationer i afdelingen i forhold til opnået kompetenceniveau Redegøre for den overordnede struktur i det danske sundhedsvæsen 33
34 8.2 Kan beskrive organisation i egen afdeling Sundhedsfremmer 9 Kan redegøre for sundhedsmæssige risici og r herefter Akademiker 10 Kan kritisk vurdere indholdet i videnskabelige artikler Kender til sygehusets og egen afdelings ledelsesstruktur, bl.a. gennem deltagelse i mindre administrative opgaver i afdelingen, fx ved deltagelse i lokale udvalg Har viden om laboratoriemæssige risici Arbejder i henhold til afdelingens sikkerheds- og hygiejneinstruks Vurdere og fremlægge på et basalt niveau indholdet af videnskabelige publikationer for fx kolleger Professionel 11.1 Kan redegøre for lovgivning i forbindelse med obduktion Har viden om love og andre forordninger, der gælder for patologers med obduktioner Kan anvende medicinsk viden og færdigheder Udviser samvittighedsfuldhed Anvende medicinsk viden, færdigheder og professionelle holdninger i lægefaglig sammenhæng. Udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det daglige, herunder være bevidst om sine egne begrænsninger 34
35 4.1.2 Obligatoriske kurser Generelle kurser Kursustitel Kursus i vejledning Kursusperiode Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Attestation for godkendte ansættelser Skemaet: Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Skemaet underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge. 35
36 4.2 Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) Medicinsk ekspert 1 Indhenter nødvendige informationer prædiagnostisk og integrerer samlet viden i den diagnostiske proces 2.1 Kan håndtere frysesnitsprocedure og afgive svar Integrere tidligere erhvervet patofysiologisk og patogenetisk viden i det diagnostiske Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for patoanatomisk diagnostik og anvende dem i det diagnostiske Udtage snit fra ikkekomplicerede og udvalgte komplicerede operationspræparater/biopsier til frysesnitsundersøgelse Mikroskopere frysesnit og afgive frysesnitsvar Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver 2.2 Kan udskære og beskrive operationspræparater, inkl. at udtage væv til biobank Udskære og udforme makroskopisk beskrivelse på ikke-komplicerede og udvalgte komplicerede operationspræparater iht. gældende rekommandationer. 3.1 Kan redegøre for, anvende og vurdere diagnostiske metoder og Udtage væv til tumor/biobank Kan håndtere sentinel node Viden om cytologiske teknikker Viden om principper for og anvendelse af immun- og 36
37 laboratorieteknik cytohistokemiske undersøgelser, inkl. immunfluorescens 3.2 Kan redegøre for øvrige metoder, der kan bidrage til diagnosticering Vurdere egnethed og repræsentativitet af histologisk og cytologisk materiale Kan anvende immunhistokemiske paneler Viden om principper og indikationer for anvendelse af flowcytometri, elektronmikroskopi, cytogenetiske og molekylærbiologiske undersøgelser 4 Kan selvstændigt: - ud fra alle prøvetyper i de forskellige organsystemer diagnosticere: - de hyppigst forekommende sygdomme i de forskellige sygdomskategorier Skal kunne foretage patoanatomisk diagnostik på: biopsier, curretage,skrab, spånresektater, resektater, ektomier, cytologisk materiale samt koagelmateriale Inflammatoriske sygdomme og reaktive forandringer, kongenitte lidelser, vækstforstyrrelser, ikkeneoplastiske og neoplastiske forandringer I uddannelsen skal indgå diagnosticering på så bredt et udvalg af organsystemer som muligt. Sammensætningen af organtyper vil være afhængig af hvilke subspecialer, der indgår i hoveduddannelsesforløbet, 37
38 5 Kan udfærdige entydige svar 6 Kan anvende retningslinjer for diagnosticering, kodning og databaseregistrering 7.1 Kan redegøre for principper for eksvisceration og hvilke organtyper der således er tilgængelige. Den uddannelsessøgende skal have stiftet kendskab til samtlige organtyper, der findes repræsenteret på de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet. Udfærdige patologibesvarelser som opfylder gældende retningslinjer, og som for klinikerne er entydige I det daglige at anvende nationale og internationale retningslinjer for udredning og diagnostik klassifikation og stadieinddeling SNOMED kodning databaseregistrering Redegøre for udførelse af eksvisceration Kan udføre kompliceret obduktion og udforme obduktionsrapport Kan supervisere udførelse af obduktion Udføre en kompliceret voksenobduktion inkl. diagnosticering og afgivelse af svar Vejlede og supervisere yngre kollegers med obduktion Kommunikator 8.1 Kan entydigt kommunikere indenfor og udenfor egen afdeling Kommunikere med kolleger, klinikere og øvrige samarbejdspartnere, mundtligt og skriftligt, mhp. at opnå den optimale patientbehandling 38
39 8.2 Kan afholde konferencer Fremlægge egne og andres præparater ved konferencer 8.3 Kan fungere som vejleder Samr 9 Kan sam indenfor og udenfor afdelingen Fungere som daglig klinisk vejleder eller hovedvejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau Etablere og udvikle samarbejdsrelationer til gavn for det diagnostiske Vejlede klinikere med henblik på prøvetagning og opfølgning Kan give konstruktiv feedback Leder / administrator 10.1 Kan redegøre for sundhedsvæsenets organisation og ressourcer Kende til afdelingens organisation og tage medansvar for anvendelse af ressourcer i organisationen Kende til patologiens relation til sundhedsvæsenets organisation, ressourcer og prioriteringer 10.2 Kan udføre administrative opgaver Tage del i kvalitetsudvikling og patientsikkerheds Sundhedsfremmer 11.1 Kan redegøre for sundhedsfremmende og forebyggende Udføre en konkret ledelsesmæssig/administrativ opgave Redegøre for patologens rolle ved forebyggende og sundhedsfremmende 39
40 Have viden om arbejdsskader og erhvervsbetingede lidelser Have viden om principperne for screeningsundersøgelser 11.2 Kan anvende viden om laboratoriemæssige risici Akademiker 12 Kan tage aktivt del i kontinuerlig læring, undervisning og vejledning samt udvikling og forskning Sikre at der i laboratoriet s i henhold til afdelingens sikkerheds- og hygiejneinstruks Opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciale Formulere en problemstilling for et forskningsprojekt med udgangspunkt i en aktuel praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden Fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis Formidle resultatet af et videnskabeligt projekt skriftligt og mundtligt Professionel 13.1 Kan redegøre for lovgivning vedr. patologers Deltage i uddannelsen af kolleger og andet personale Redegøre for love og andre forordninger, der gælder for patologers med obduktioner og øvrig diagnostik Kan anvende medicinsk viden og færdigheder Udviser samvittigheds- Anvende medicinsk viden, færdigheder og professionelle holdninger i lægefaglig sammenhæng Udvise omhu og samvittighedsfuldhed i det 40
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest. Steen Jensen, uddannelsesansvarlig overlæge November
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk-anatomisk Institut Regionshospitalet Skive Jens Chr. Møller, uddannelsesansvarlig overlæge, januar 2008 1. Indledning
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel Lisbet Hjorth, uddannelsesansvarlig overlæge, Januar 2008 1. Indledning Patologisk anatomi
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus
Læs mereUddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk
Læs mereUddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus/Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig
Læs mereMÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI
MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli April 2007 1. Indledning 1.1 Specialet patolisk anatomi cytoli Patolisk
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i. patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Aalborg Sygehus Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus Universitet Astrid Petersen,
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi. Sygehus Sønderjylland
Uddannelsesprogram Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi Sygehus Sønderjylland På basis af målbeskrivelsen fra marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...3
Læs mereKompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi
Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Marts 2015 Kompetencevurderingsmetoder i Patologi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 3 2. Generelt om kompetencevurdering side 3
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Uddannelsesprogram Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi Sydvestjysk Sygehus Esbjerg På basis af målbeskrivelsen fra marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereDiagnostik af kræft, betændelse og degeneration er centralt i patologens arbejde.
Introduktion Patologisk anatomi og cytologi er et lægeligt laboratoriespeciale, der diagnosticerer sygdomme og sygdomsforstadier. Der anvendes en kombination af makroskopisk og lysmikroskopisk undersøgelse,
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus-Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Benedicte
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereForskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus- Århus Universitetshospital Og Patologisk Institut Regionshospitalet Skive Benedicte Parm
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3)
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3) Patologiafdeling, Region Sjælland Patologiafdelingen, Herlev Hospital Patologiafdeling, Region Sjælland
Læs mereUddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012
Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Sønderborg Odense - Sønderborg På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Uddannelsesprogram juni 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2.1 Uddannelsens
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk
Læs mereUddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012
Uddannelsesprogram Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3 2.2 Præsentation af uddannelsens
Læs mereForskningstræning Intern Medicin Geriatri
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital og Patologisk Institut, Regionshospitalet Viborg Målbeskrivelse 2012 Godkendt
Læs mereLægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital og Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Målbeskrivelse
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereSundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin
Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 5)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 5) Patologiafdeling, Roskilde Sygehus Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling,
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs merePlastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi
Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 6)
Maj 2014 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 6) Patologiafdelingen, Region Sjælland, Roskilde og Slagelse Sygehus, Patologiafdelingen, Rigshospitalet
Læs mereDen kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst
Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (Forløb 3)
Maj 2014 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (Forløb 3) Patologiafdeling, Herlev Hospital Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdelingen,
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,
Læs mereVejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereUddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal
Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereUddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet
Uddannelsesprogram Videreuddannelsesregion Syd Introduktionsuddannelsen i retsmedicin Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet August, 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 3 2.1 Uddannelsens
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereVejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
Læs mereSPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING
1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Slagelse Afdeling Patologiafdelingen Dato for besøg 26.
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Arbejdsmedicin. Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2014
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2014 Godkendt den 01. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 1)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 1) Patologiafdeling, Hvidovre Hospital Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling,
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000340 Afdelingsnavn Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 2)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 2) Patologiafdelingen, Herlev Hospital, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdelingen,
Læs mereBørne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereSygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereBeskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik
Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af
Læs mere