Udkast til Kvalitetsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til Kvalitetsrapport"

Transkript

1 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Nationalt fastsatte mål og resultatmål Resultater undervejs i folkeskoleforløbet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 6 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 6 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år... 7 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultater ved afslutningen af elevernes folkeskoleforløb: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Socioøkonomiske referencer Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Overgang til ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Overgang til ungdomsuddannelse 15. måneder efter 9. klasse Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9.klasse og Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Skolebestyrelsernes udtalelser

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Gentofte Kommune har i de sidste otte år udarbejdet en omfattende Kvalitetsrapport på kommuneniveau og en kvalitetsrapport for hver af kommunens folkeskoler. Denne kvalitetsrapport, som er på kommuneniveau for skoleåret 2013/14, er udarbejdet efter ny bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at kvalitetsrapporter skal udarbejdes på baggrund af data i Ministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). Derfor bliver data i denne Kvalitetsrapport vist på anden vis end i de foregående år. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder resultater og vurderinger heraf. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Data i denne kvalitetsrapport kan deles op i fem dele: Resultater undervejs i skoleforløbet med fokus på læsning og matematik Resultater ved afslutningen af skoleforløbet Uddannelsesmønster efter endt skoleforløb Kompetencedækning Andel af elever der undervises i den almene undervisning Mindst 80 % af eleverne skal i følge de nationale mål være gode til at læse og regne. Elevernes resultater i læsning og matematik undervejs i skoleforløbet er dokumenteret ved hjælp af testresultater fra de nationale test. Børn og Skole vurderer, at Gentofte Kommune lever op til denne målsætning. Børn og Skole finder de nationale testresultater tilfredsstillende, hvad angår andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik, men finder samtidig potentiale til for 3

4 bedringer i forhold til, at andelen skal stige år for år samtidig med en yderligere reducering i andelen af de dårligste i læsning og matematik år for år. Ved afslutningen af skoleforløbet ses der på elevernes karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Eleverne på folkeskolerne i Gentofte Kommune klarer sig med et samlet karaktergennemsnit på 7,9 i skoleåret 2013/14 og ligger over landsgennemsnittet, som er på 6,7. Det samlede karaktergennemsnit var i 2012/13 på 8. Det samlede karaktergennemsnit varierer mellem skolerne fra 7,4 8,8. Pigerne har et højere gennemsnit end drengene med 0, 7 karakterpoint. Alle elever skal ifølge de nationale mål forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Det gør 97,3 % af eleverne i Gentofte Kommune. Flere piger end drenge får mindst karakteren 2. Andelen fordelt på skoler ligger mellem 93,9 og 100 % i skoleåret 2013/14. Den socioøkonomiske reference set for en periode på tre år er negativ på fire skoler, men skolernes karaktergennemsnit varierer år for år. F.eks. har en skole negativ socioøkonomisk reference over en treårigperiode samtidig med en positiv socioøkonomisk reference på 0,3 i skoleåret 2013/14. Elevernes uddannelsesstatus (årgang 2013) viser, at 63,1 % er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig, gymnasiel uddannelse eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) 3 måneder efter endt 9. klasse, hvilket er over landsgennemsnit på 42 %. De resterede elever går i 10. klasse, på efterskole eller er på udenlandsophold. 94, 7 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, heraf går 91,1 % på gymnasiet. Uddannelsesstatus 9. måneder efter både 9. og 10. klasse viser, at 85,8 % af de unge i Gentofte er i gang med en ungdomsuddannelse i 2011/12 (Seneste data med afbrud er fra 2011/12). For skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12 har andelen af igangværende unge, unge som har afbrudt deres ungdomsuddannelse, og unge som ikke har været påbegyndt, været nogenlunde stabil. I 4

5 2011/12 havde 12,5 % ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de havde forladt folkeskolen og 1,7 % har afbrudt. Gentofte ligger i alle tre år over landsgennemsnittet. 88,2 % af årgang 2012 forventes ifølge Profilmodellen at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Den nationale målsætning, om at 95 % skal fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, er således endnu ikke opfyldt 6 år efter endt 9. klasse, men er til gengæld opfyldt 25 år efter endt 9. klasse. Gentofte Kommune lever op til den nationale målsætning om, at 96 % af eleverne skal modtage undervisning i den almene undervisning. 97, 4 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning i Gentofte Kommune. 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen, som er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er dermed også retningsgivende for kommunalbestyrelsens bestræbelser med at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale mål og resultatmål, som der er i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen og som der findes dokumentation i forhold til i denne rapport, er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (jf. afsnit 4). Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater (jf. afsnit 4). Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik (jf. Afsnit 5). Endnu flere af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. 5

6 Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. 96 % af eleverne skal modtage undervisning i den almene undervisning. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges (Dette måles først i Kvalitetsrapporten i 2016). 4. Resultater undervejs i folkeskoleforløbet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultater af de nationale test er fortrolige, og konkrete testresultater må derfor ikke indgå i den offentlige udgave af Kvalitetsrapporten. I vurderingen nedenfor er der taget højde for, at formuleringer ikke må kunne bruges til at rangordne skolerne eller kommuner. Børn og Skole har foretaget en grundig vurdering af testresultaterne i både dansk læsning og matematik for hver skole, og de vil indgå i de kommende drøftelser med skolerne, der hvor Børn og Skole finder det relevant. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Børn og Skole har vurderet testresultaterne i forhold til landsgennemsnittet i både matematik og dansk, og de vurderes at være tilfredsstillende. Andelen af elever, der er gode til at læse og regne, fra alle årgange på folkeskolerne i Gentofte Kommune, lever op til målsætningen om, at mindst 80 % skal klare sig godt i de nationale test i dansk læsning i 2013/14 og igennem de sidste tre år. Når det gælder matematiktestene lever årgangene op til målsætningen, men Børn og Skole vil gerne øge andelen af elever, der er gode til matematik yderligere. Børn og Skole vil endvidere, som en naturlig del af arbejdet med progression og synlig læring, øge andelen af de allerdygtigste elever, samtidig med at andelen af de dårligste elever reduceres yderligere. 6

7 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Børn og Skole finder de nationale testresultater tilfredsstillende, hvad angår andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik, men finder samtidig potentiale til forbedringer i forhold til, at andelen skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Børn og Skole vurderer på baggrund af de nationale testresultater i både dansk og matematik, at folkeskolerne i Gentofte Kommune formår at løfte de elever, der klarer sig dårligt år for år, men Gentofte Kommune er ambitiøs på alle elevers vegne og vil derfor gerne reducere andelen af elever med dårligere resultater yderligere år for år. 5. Resultater ved afslutningen af elevernes folkeskoleforløb: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I dette kapitel bliver resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøve 2014 beskrevet. I det følgende præsenteres først hvordan eleverne klarer sig i de bunde prøvefag samlet set, dernæst hvordan de klarer sig i dansk og matematik og endelig hvordan de klarer sig opdelt på fag. Yderligere dokumenteres fordelingen af gennemsnitskarakteren i de bundne prøvefag på køn og på skolerne i kommunen. Sidst i kapitlet dokumenteres den socioøkonomiske reference. 7

8 Som figuren nedenfor viser, klarer eleverne i Gentofte sig med et gennemsnit på 7,9 i skoleåret 2013/14 i de bundne prøvefag samlet set. De bunde prøvefag består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtligt, matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I 2012/13 var gennemsnittet på 8,0 og i 2011/12 på 7,7. I alle årene ligger Gentofte over landsgennemsnittet, som har været på 6,7 i 2013/14 og 2012/13 og 6,5 i 2011/12. Figur 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet som et gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. I beregningen indgår alle elever, der har aflagt mindst en prøve. De prøver, som eleven muligvis ikke har aflagt, medregnes ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 8

9 Opdeles karaktergennemsnittet i dansk på fagdisciplinerne læsning, mundtlig dansk, orden, retskrivning og skriftlig dansk fremgår det af nedenstående figur, at eleverne i Gentofte opnåede den højeste gennemsnitskarakter i dansk mundtlig på 8,8 og den laveste i dansk retskrivning på 7,4. Hvis vi sammenligner med de to forrige år, opnår eleverne et tilsvarende eller højere karaktergennemsnit i mundtlig og skriftlig dansk i 2013/14. I retskrivning og læsning opnår eleverne et lavere karaktergennemsnit i 2013/14 end i de foregående år. Figur 2 Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet som et gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. I beregningen indgår alle elever, der har aflagt mindst en prøve. De prøver, som eleven muligvis ikke har aflagt, medregnes ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 9

10 Som det fremgår af figuren nedenfor, opnåede eleverne i Gentofte 8,2 i gennemsnitskarakter i matematik færdighed og 7,5 i matematisk problemløsning i 2013/14. Hvis vi sammenligner 2012/14 med de to seneste år, klarede eleverne sig med lavere karaktergennemsnit i matematik færdighed og på niveau i matematik problemløsning i 2013/14. Figur 3Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. De prøver, som eleven ikke har aflagt, medregnes således ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 10

11 Som nedenstående figur viser, klarer eleverne i Gentofte sig med et gennemsnit på 7,8 i dansk, 8,9 i engelsk, 7,6 i fysik og 7,9 i matematik i 2013/14. I samtlige fag ligger eleverne i Gentofte over landsgennemsnittet, som i dansk er på 6,7, engelsk 7,7 og matematik og fysik på 6,5. Figur 4 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse Afgrænsninger i figuren Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 11

12 Som det fremgår af figuren nedenfor, er der forskel mellem kønnene og deres karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Pigerne i Gentofte opnår højere karaktergennemsnit end drengene. Pigerne har et gennemsnit på 8,3, mens drengene har et gennemsnit på 7,6. Både pigerne og drengene klarer sig over landsgennemsnittet, som er på 7,1 for pigerne og 6,4 for drengene. Figur 5 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. institutionstype og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 12

13 Som figuren nedenfor viser, er der forskel i karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fra skole til skole. Alle skolerne i Gentofte ligger over landsgennemsnittet, som er på 6,7. Syv skoler ligger på niveau med eller over kommunegennemsnittet på 7,9, mens fire skoler ligger under kommunegennemsnittet. Figur 6 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 13

14 Figuren nedenfor viser, at der er stor variation i forhold til hvordan pigerne og drengene klarer sig i de bunde prøvefag fordelt på skolerne i Gentofte. På samtlige skolerne opnår pigerne et højere karaktergennemsnit end drengene. Forskellen i karakterer mellem skolerne ligger for pigerne mellem 7,6 og 9,2, og for drengene mellem 6,7 og 8,4. På alle skoler ligger både pigerne og drengene på niveau med eller over landsgennemsnittet på 6,7. På tre af skolerne ligger både pigerne og drengene over kommunegennemsnittet på 7,9, mens det på de resterende skoler fordeler sig forskelligt. På nogle af skolerne er der stor forskel på pigernes og drengenes karaktergennemsnit. Der ses en forskel på op til 1,4. Figur 7 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 14

15 6. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I dette kapitel dokumenterer vi andelen af elever med mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik. Den første figur viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik sammenlignet med de to forrige år. De efterfølgende figurer viser, hvordan andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik fordeler sig mellem kønnene og på skolerne i Gentofte. Nedenstående figur viser, at andelen af elever i Gentofte, der har opnået en gennemsnitskarakter på mindst 2 i både dansk og matematik, er på 97,3 % i år. Sammenlignes der med de to sidste år, er andelen af elever i Gentofte faldet fra 98,3 %. Alle tre år ligger vi over landsgennemsnittet, som i de respektive år har været på 90,4 %, 90,8 % og 90,4 %. Figur 8 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Afgræsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 15

16 Som det fremgår af figuren nedenfor, er der flere piger 98,4 % i Gentofte, der får mindst 2 i både dansk og matematik, end drenge der er på 96,6 %. Begge køn ligger dog over landsgennemsnittet, som er på 90,7 % for pigerne og 90,1 % for drengene. Figur 9 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 16

17 Nedenstående figur viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik fordelt på skolerne i Gentofte. Andelen fordelt på skoler ligger mellem 93,9 % og 100 %. Alle skolerne ligger over landsgennemsnittet 90,4 %. Seks skoler ligger over kommunegennemsnittet på 97,4 %, mens fem skoler ligger under kommunegennemsnittet. Figur 10 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler Bemærk at landsgennemsnittet er den røde streg og kommunegennemsnittet er den grå streg. 17

18 Som det fremgår af nedenstående figur, er der forskel på, hvordan andelen af piger og drenge med mindst 2 i både dansk og matematik fordeler sig på de enkelte skoler i Gentofte. Hos drengene ligger andelen mellem 90,3 % og 100 % på skolerne, og hos pigerne ligger andelen mellem 95 % og 100 % på skolerne. På alle skoler ligger andelen af både drenge og piger over landsgennemsnittet på 90,4 %, på nær én skole hvor andelen af drenge ligger under. Figur 11 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 18

19 7. Socioøkonomiske referencer Formålet med at se på den socioøkonomiske reference er, at kunne vurdere om skolerne løfter eleverne mere end det kan forventes set i lyset af deres baggrund. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger op personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes bruttoindkomst Forældrenes ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken Har modtaget mere end ni timers specialundervisning per uge (kun for skoleåret 2011/12 og frem og ikke for beregningerne for 3 års perioder 19

20 I 2013/14 er karaktergennemsnittet lavere på fire skoler end den socioøkonomiske reference. Figur 12 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Skole Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel gennem- reference gennem- reference gennem- reference snit snit snit Bakkegårdsskolen 7,4 7,5-0,1 7,0 7,1-0,1 7,6 7,2 0,4 Dyssegårdsskolen 8,0 8,0 0,0 8,1 8,3-0,2 8,0 8,1-0,1 Gentofte Skole 7,8 8,0-0,2 8,8 8,3 0,5 8,4 8,2 0,2 Hellerup Skole 7,5 7,7-0,2 8,0 8,0 0,0 7,6 7,8-0,2 Maglegårdsskolen 8,0 7,9 0,1 7,7 7,9-0,2 8,2 8,1 0,1 Munkegårdsskolen 8,4 8,1 0,3 7,3 7,5-0,2 6,6 7,2-0,6 Ordrup Skole 8,0 7,9 0,1 7,6 7,7-0,1 8,0 8,0 0,0 Skovgårdsskolen 8,8 8,4 0,4 8,3 8,2 0,1 8,0 8,1-0,1 Skovshoved Skole 7,4 7,9-0,5* 7,7 7,9-0,2 7,8 7,9-0,1 Tjørnegårdsskolen 8,2 7,9 0,3 8,3 8,0 0,3 7,9 7,8 0,1 Tranegårdskolen 8,3 8,0 0,3 9,2 8,5 0,7* 8,6 8,3 0,3 Afgrænsninger i figuren Note 1: Beregningen af den socioøkonomiske reference foretages for skoler, hvor mindst fem elever i 9. klasse har aflagt en eller flere prøver. På baggrund af den statiske model, beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 20

21 Set over en treårig periode er karaktergennemsnittet lavere på fire skoler end den socioøkonomiske reference. Figur 13 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skoleår 2011/ /2014 Skole Karakter- Socioøk. referen- Forskel gennem-snit ce Bakkegårdsskolen 7,3 7,3 0,0 Dyssegårdsskolen 8,0 8,1-0,1 Gentofte Skole 8,3 8,1 0,2 Hellerup Skole 7,7 7,9-0,2 Maglegårdsskolen 8,0 7,9 0,1 Munkegårdsskolen 7,4 7,5-0,1 Ordrup Skole 7,8 7,8 0,0 Skovgårdsskolen 8,4 8,2 0,2 Skovshoved Skole 7,6 7,9-0,3 Tjørnegårdsskolen 8,2 7,9 0,3 Tranegårdskolen 8,6 8,1 0,5* Afgrænsninger i figuren Note 1: Beregningen af den socioøkonomiske reference foretages for skoler, hvor mindst fem elever i 9. klasse har aflagt en eller flere prøver. På baggrund af den statiske model, beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 21

22 8. Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Endnu flere elever af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I dette kapitel dokumenterer vi: Hvor stor en andel af eleverne der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Hvor stor en andel af eleverne der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse De unges uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af 9. klasse og 10. klasse Hvor mange unge der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter de har afsluttet 9. klasse. (baseret på Undervisningsministeriets profilmodel). Overgang til ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse I dette afsnit dokumenteres elevernes overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. Først præsenteres overgangen til ungdomsuddannelse for de elever der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2011, 2012 og Der dokumenteres hvilken ungdomsuddannelse eleverne er i gang med 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt fordelingen mellem kønnene og skolerne i Gentofte. 22

23 Som figuren nedenfor viser, er 63,1 % af eleverne i 2013 tre måneder efter 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse. I 2011 var der 63,4 % og i 2012 var der 65,4 %. Alle årene ligger Gentofte relativt langt over landsgennemsnittet, som var på 42,3 % i 2011 og 2012 og på 42,8% i Andelen af elever, der tre måneder efter de har afsluttet 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse, har været nogenlunde ens i årene Figur 14 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 23

24 Nedenstående figur viser, hvor mange elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3. måneder efter 9. klasse fordelt på de forskellige former for ungdomsuddannelser. I 2013 var 62,7 % i gang med en gymnasial uddannelse i Gentofte. I 2012 var 64,6 % i gang med en gymnasial uddannelse, og 0,8 % var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I 2011 var ligeledes 62,7 % i gang med en gymnasial uddannelse og 0,7% i gang med en erhvervsfagliguddannelse. Som det ses ud fra figuren er størstedelen af eleverne i Gentofte 3 måneder efter afsluttet 9. klasse i gang med en gymnasial uddannelse i de respektive år. Figur 15 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 24

25 Som det fremgår af figuren nedenfor, er der flere piger end drenge, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse i % af pigerne er i gang, mens 60,6 % af drengene er i gang. Begge ligger dog relativt langt over landsgennemsnittet på 42,8 %. Figur 16 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. køn, 2013 Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 25

26 Nedenstående figur viser, andelen af elever i Gentofte, der tre måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på skolerne. Andelen mellem skolerne ligger mellem 47,5 % til 80 %. Alle skolerne ligger over landsgennemsnittet på 42,8 %. Syv skoler ligger over kommunegennemsnittet på 63,1 %, mens fire skoler ligger under. Figur 17 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, 2013 Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 26

27 Overgang til ungdomsuddannelse 15. måneder efter 9. klasse I dette afsnit præsenteres overgangen til ungdomsuddannelse for de elever der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2010, 2011 og For disse tre år dokumenterer vi de unges overgang 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse i de respektive år. Der dokumenteres hvilken ungdomsuddannelse eleverne er i gang med 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt fordelingen mellem kønnene og skolerne i Gentofte. Det første år efter endt folkeskole vælger en væsentlig del af de unge et år på fx efterskole, udlandsrejse eller 10. klasse. Efter dette år påbegynder størstedelen af de unge på ungdomsuddannelse. Derfor bliver det interessant at se på, hvor mange af de unge, der er startet på ungdomsuddannelse 15. måneder efter endt 9. klasse. 27

28 Som det fremgår af figuren nedenfor, er 94,7 % af eleverne i 2012 i Gentofte 15 måneder efter 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse. I 2010 var 95,3 % i gang, og i 2011 var 94,9 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15. måneder efter. I alle årene ligger Gentofte over landsgennemsnittet som i 2010 var på 88,2 %, i 2011 var på 88,4 %, og i 2012 var på 88,4 %. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse, har været stort set uændret i perioden Figur 18 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 28

29 Som det fremgår af nedenstående figur er størstedelen af eleverne i Gentofte i gang med gymnasiale uddannelser 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse. I 2012 var det 91,1 % af eleverne og kun 3,6 % var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I 2011 var 91,4 % i gang med en gymnasial uddannelse og 3,6 % var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens der i 2010 var 89,9 % der var i gang med en gymnasial uddannelse og 5,3 % der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 15 måneder efter de havde afsluttet 9. klasse. Figur 19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 29

30 Som det fremgår af figuren nedenfor, er der flere drenge end piger, der 15 måneder efter de i 2012 havde afsluttet 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Andelen af drenge er på 95,8 %, mens andelen af piger er på 93,5 %. Både andelen af drengene og pigerne ligger over landsgennemsnittet på 88,4 %. Figur 20 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 30

31 Figuren nedenfor viser, hvordan andelen af elever der 15 måneder efter 9. klasse i 2012 fordeler sig på skolerne. Andelen varierer på skolerne mellem en andel på 84,4 % til en andel på 100 %. Alle skolerne i Gentofte ligger over landsgennemsnittet på 88,4 % på nær én. Fire af skolerne ligger over kommunegennemsnittet på 94,7 %, mens syv ligger under. Figur 21 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler Bemærk at Landsgennemsnittet er den røde streg og kommunegennemsnittet er den grå streg. 31

32 Uddannelsesstatus 9 måneder efter 9. klasse og 10. klasse I dette afsnit dokumenteres de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af folkeskolens 9. og 10. klasse. Efterfølgende præsenteres de unges uddannelsesstatus (hvorvidt de er i gang, har afbrudt eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse) 9 måneder efter de er gået ud af 9. og 10. klasse i skoleåret 2011/2012. Som nedenstående figur viser, er 85,8 % af de unge i Gentofte (fra 2011/12) i gang med en ungdomsuddannelse, mens 1,7 % af unge havde afbrudt deres uddannelse, og 12,5 % er ikke på påbegyndt nogen ungdomsuddannelse. Blandt elever der afsluttede 9. klasse i 2010/11 var 83,9 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse, 1,4 % havde afbrudt deres ungdomsuddannelse, og 14,7 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Blandt elever der afsluttede 9. klasse i 2009/10 var 84 % af unge i gang med en ungdomsuddannelse, 1,8 % havde afbrudt deres ungdomsuddannelse og 14,2 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. For de tre skoleår har andelen af igangværende unge, unge som har afbrudt deres ungdomsuddannelse og unge som ikke har påbegyndt, været nogenlunde den samme. Gentofte ligger i alle tre skoleår over landsgennemsnittet som i 2009/10 var på 79 %, i 2010/11 var på 79,2 % og i 2011/12 var på 78,2 %, for andelen af unge som er i gang med en ungdomsuddannelse. 32

33 Figur 22 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Afgrænsninger i figuren: Note 1: Antallet af elever, der ni måneder efter 9. eller 10. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) eller har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Antallet af elever, som har været i gang med en ungdomsuddannelse i løbet af de 9 mdr., men som ikke er i gang 9 mdr. efter i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Andelen som ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Note 2: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en til erhvervsuddannelserne, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. og 10. klasse Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 33

34 Som det fremgår af nedenstående figur, er der flere drenge, der 9 måneder efter de har forladt grundskolen i 2011/12, er i gang med en ungdomsuddannelse end piger. 87 % af drengene er i gang, mens 84,5 % af pigerne er i gang med en ungdomsuddannelse. 2,1 % af drengene har afbrudt en ungdomsuddannelse og 10,9 % er ikke påbegyndt. 0 % af pigerne har afbrudt en ungdomsuddannelse, og 14,3 % ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt folkeskolen. Både drengene og pigerne ligger over landsgennemsnittet for drengene er landsgennemsnittet på 77,9 % og for pigerne er landsgennemsnittet på 78,6 %. Figur 23 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Antallet af elever, der ni måneder efter 9. eller 10. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) eller har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Antallet af elever, som har været i gang med en ungdomsuddannelse i løbet af de 9 mdr., men som ikke er i gang 9 mdr. efter i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Andelen som ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Note 2: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en til erhvervsuddannelserne, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. og 10. klasse Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 34

35 Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9.klasse og I dette afsnit dokumenteres andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse for årgang Fordelingen mellem kønnene og fordelingen på ungdomsuddannelserne dokumenteres. Som det fremgår af nedenstående figur, forventes det at 88,2 % af eleverne, 6 år efter afsluttet 9. klasse i Gentofte, fuldfører mindst en ungdomsuddannelse. I 2011 var andelen på 87,1 % og i 2010 på 85,1 %. Alle tre år ligger Gentofte over landsgennemsnittet, som i 2012 og 2011 var på 77,3 % og 75 % i Figur 24 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 35

36 Som der fremgår af figuren nedenfor, forventes det, at flere piger end drenge fra årgang 2012 fuldfører mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter, de har afsluttet 9.klasse. 90,2 % af pigerne forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, mens 86,4 % af drengene forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. Både pigerne og drengene ligger over landsgennemsnittet. Figur 25 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 36

37 Nedenstående figur viser, at 83,2 % af eleverne 6 år efter afsluttet 9.klasse i 2012 i Gentofte forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse. 4,2 % forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, 0,6 % forventes at gennemføre både en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse, 0,6 % forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse og 0,8 % forventes at gennemføre en STU 6 år efter 9. klasse. Figur 26 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 37

38 Nedenstående figur viser andelen fordelt på hhv. drenge og piger i forhold til forventningen om, at de gennemfører mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse fra årgang Som det fremgår af figuren, er forventningen, at 85,7 % af pigerne og 81,1 % af drengene gennemfører en gymnasial uddannelse. 3,6 % af pigerne og 4,6 % af drengene forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. 0,6 % af pigerne og 0,7 % af drengene forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse og 0,9 % af pigerne og 0,7 % af drengene forventes at gennemføre en STU 6 år efter 9. klasse. Figur 27 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 38

39 9. Kompetencedækning Nedenstående afsnit omhandler kompetencedækningen på skolerne. Først dokumenteres hvorledes andelen af timer dækkes af lærere med linjefag i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Dernæst fremgår kompetencedækningen i Gentofte i forhold til landsgennemsnittet. I Børn og Skole indhenter vi separate oplysninger om lærernes kompetencer, og anvender ikke Undervisningsministeriets databank, hvilket betyder at data fra Gentofte Kommune ikke umiddelbart kan sammenlignes med landsgennemsnittet, som det er beregnet af Undervisningsministeriet. Derfor skal sammenligningen med Gentofte Kommune og landsgennemsnittet tages med et vist forbehold. Tallene må tages med forbehold for definitioner ved en sammenligning. Det skyldes, at landsgennemsnittet er indberettet efter UNI C s definition med kompetencedækning : lærere med undervisningskompetence (linjefag fra seminaret) Lærere med tilsvarende kompetencer (jf. tekstboks) Indberetningen i Gentofte er foretaget ud fra følgende definition: Linjefag fra seminaret Uddannelse på niveau med linjefag Erfaring på niveau med linjefag Og andre kompetencer Hvordan defineres tilsvarende kompetencer i UNI C? At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skal der et bestemt antal timers efteruddannelse, kurser osv. til for, at det kan registreres som tilsvarende kompetencer? Det er skolelederen, der må foretage et skøn. Det primære er ikke, hvor mange timer uddannelsen har varet, men hvilke kompetencer underviseren har opnået. 39

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER KVALITETSRAPPORT Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER 2014/2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold

Varde Kommune Kvalitetsrapport Indhold Indhold 1. Indledning... 2 Kvalitetsrapportens fortrolighed... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering.... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere