Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan udgave 1. juli 2014

2 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. 2

3 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør... 4 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedssituationen Hovedudfordringerne for Helsingør kommune... 5 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen

4 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er en videreførelse af målene i 2014 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt er det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget har besluttet ikke at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, men vil følge udviklingen i målene i forhold til kommunens egen indsats og i forhold til udviklingen i klyngen. Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. 4

5 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes ledigheden generelt at falde frem mod udgangen af I Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder knap 14 procent fra ultimo 2013 til ultimo I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør haft et større fald i ledigheden end Østdanmark. 2. Beskæftigelsen forventes at stige med knap 2 pct., hvilket er marginalt mere end i Østdanmark, hvor beskæftigelsen forventes at stige med 1,7 pct.. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder, år, i Helsingør vil fortsætte med at falde frem mod 4.kvt På denne baggrund vurderes Helsingør at få et mindre fald i andelen af borgere uden for arbejdsstyrken Hovedudfordringerne for Helsingør kommune 1 Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 4. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: Selvom Helsingør har haft en positiv udvikling i ledigheden og flere gode resultater i indsatsen, er der en række områder, hvor Helsingør med fordel kan sætte fokus på at styrke indsatsen for at sikre bedre resultater. Det gælder især på følgende områder: 1. Ungeindsatsen, hvor der sker en negativ udvikling i antal jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og hvor gruppen af årige er hårdest ramt. 2. Indsatsen for at skaffe flere virksomhedsrettede tilbud til alle ydelsesgrupper, idet der samlet er sket et fald (16,2 pct.) i brugen af virksomhedsrettede tilbud. 3. De udsatte ledige og ledige på kanten af arbejdsmarkedet 4. Have fokus på at overføre nogle af de gode resultater fra indsatsen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere til også at omfatte de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere 5. At øge fokus på selvforsørgelsesgraden af de anvendte aktiveringsforløb, idet Helsingør for alle aktiveringstyper, undtagen for offentlig ansættelse med løntilskud, har lavere effekt end i klyngen for både a-dagpengemodtagere samt job- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 1 Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Helsingør, 4. status Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland. 5

6 I nedenstående følger, hvilke udfordringer der mere specifikt er inden for ovenstående 5 fokusområder. I forlængelse af konkretiseringen vil jobcentres indsats kort beskrives. Herudover beskrives den konkrete indsats under indsatserne på ministerens mål, for den borgerrettede indsats i kapitel 3 og den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Ad 1. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Helsingør er steget med 3,5 pct. det seneste år. Stigningen dækker over et fald i antal unge a-dagpengemodtagere på 12,9 pct. og en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere på 13,7 pct. Begge udviklingstendenser er mere udprægede i Helsingør end i sammenlignelige jobcentre. Samlet er andelen af unge på offentlig forsørgelse dog lavere end i klyngen. Ad 2. I Helsingør har 18,7 pct. af arbejdssteder med mindst 2 ansatte haft ydelsesmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Der er et stort potentiale for at styrke kontakten med virksomhederne med henblik på at udvide antallet, idet der samtidig er sket et fald i antallet af virksomheder med borgere i virksomhedsrettet aktivering. Samlet set skal der derfor større fokus på at øge samarbejdsgraden med virksomhederne, så flere virksomheder, og ikke kun de der samarbejdes med i dag, kontaktes og serviceres af Jobcentret. Da virksomhedsrettet aktivering er det mest effektfulde aktiveringsredskab, skal et øget fokus på at styrke og målrette virksomhedskontakten medvirke til at flere borgere deltager i virksomhedsrettede tilbud. Ad 3, 4 og 5. Målt på flere parametre har Helsingør generelt udfordringer med at få en god effekt af indsatsen for de forskellige ydelsesgrupper. Selvforsørgelsesgraden efter endt forløb ligger generelt for lavt og noget laver end i Klyngen. Jobcentret skal derfor løbende have fokus på at justere de mest anvendte aktiveringstilbud, når disse ikke længere giver optimal effekt samt løbende udvikle nye tilbud, der matcher målgruppernes udfordringer. Jobcentret vil i 2015 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, herunder måle virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service, sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2015 og kommunens overordnede mål, har jobcentret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 6

7 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse 2. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse 3. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse 4. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen i 1+3 med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år højt. Jobcentret vil i tråd med tidligere år gøre en ekstra indsats for, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse og dermed ikke går passive på overførelsesindkomst. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. I arbejdet med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse vil jobcentret primært tage udgangspunkt i egen indsats og samarbejdet med andre aktører, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Erhvervsskolen og private aktører. Forventningerne til den fremadrettede indsats er stor, og de igangsatte initiativer i 2014, herunder udflytning til Erhvervsskolen, udvikling af fælles metoder og samling af én ungeenhed, forventes at bære frugt i 2014 og fremadrettet. De konkrete indsatsområder: Råd og vejledning om iværksætteri. Jobcentret vil have større fokus på at henvise unge til støtte/hjælpeordninger inden for iværksætteri og lignende. Jobcentret vil bl.a. henvise til tilbud i Iværksætterhuset og anvende mulighed for lån/tilskud efter Lov om aktiv socialpolitik 65. Samarbejde omkring ungdomsuddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Erhvervsskolen og Jobcentret. Jobcentret vil i 2015 fortsat have stor fokus på samarbejdet med Erhvervsskolen og UU, herunder på frafald fra uddannelse. Jobcentret vil udfordre arbejdsgangene, der gælder, når unge falder ud eller er ved at falde ud af uddannelse. Jobcentret vil sikre, at de un- 7

8 ge ikke falder mellem to stole. For de unge, der er faldet ud af uddannelse, vil Jobcentret sikre hurtigst mulig tilbagevenden til uddannelse. Alt for mange unge falder ud af uddannelse, blandt andet fordi de fortryder den uddannelse, som de starter på, og ender i ledighed. Et tæt samarbejde på Erhvervsskolen, hvor Jobcentret er flyttet ud med indsatsen over for uddannelsesparate unge, skal sikre en bedre vejledning af de unge i forhold til valg af uddannelse og viden om arbejdsmarkedet. Der er og vil fortsat blive etableret en række inspirationsmøder og snusepraktik for de unge på Erhvervsskolen. Der er i første omgang fokus på den merkantile linje, detaillinjen og turismelinjen. På lidt længere sigt er målet, at der skal der oprettes nye og flere linjer på Erhvervsskolen, der matcher de unge lediges ønsker og behov. For de unge, der har boglige udfordringer i skolen, skal der etableres et tættere samarbejde med VUC om forløb, der ligger mellem FVU forløb og 9./10. klasse. Visitationsprocessen. Der er i samarbejde med konsulenthuset Marselisborg formulerede differentierede indsatser for bl.a. visitationen af unge. Visitationsprocessen er ved at være implementeret, og screeningen af de unge er skærpet, så de unge visiteres mere korrekt. Det betyder at, der ved henvendelse til Jobcentret kan iværksættes en mere individuel og målrettet indsats med udgangspunkt i den unges ressourcer. Aktiveringsforløb. Det skal generelt sikres, at lovens krav til minimumsaktivering overholdes og den unge får det rette tilbud til rette tid: - De unge uddannelsesparate skal have en målrettet indsats, der hjælper dem med at komme i uddannelse. De unge skal inden for 4 ugers ledighed have korte opkvalificerende forløb eller uddannelsesafklarende virksomhedspraktikker, der gør dem klar til at starte på en uddannelse inden for et år. - De åbenlyse uddannelsesparate skal i videre omfang end i dag være i aktivitet hele tiden og skal senest efter 4 ugers ledighed arbejde for deres ydelse i nytteindsatsforløbet Ren By. Herudover skal de åbenlyst uddannelsesparate, der har mere end 3 måneder til uddannelsesstart, betragtes som jobparate og kontinuerligt mødes med krav om aktiv jobsøgning, check in samtaler og praktikker. - De aktivitetsparate skal ligesom de øvrige ungemålgrupper aktiveres i større omfang end nu, og Jobcentret skal sikre, at der maksimalt er 4 uger mellem hvert tilbud, som angivet i lovgivningen. Den øgede aktivering skal sikre konstant opfølgning på de unges job- eller uddannelsesmål. Udvidet brug af mentor. Mentorordninger skal, i tråd med kontanthjælpsreformens ordlyd, anvendes i videre omfang med det formål at fastholde unge i uddannelse og bringe unge tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Der skal større fokus på mentorindsatsen over for uddannelsesparate unge. Mentorindsatsen skal systematiseres og koordineres yderligere mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og mentorerne i Jobcentret, så mentorressourcerne anvendes optimalt, og alle unge får den nødvendige mentorstøtte. Samarbejde med Studievalg. Jobcentret ønsker at etablere et tættere samarbejde med Studievalgs vejledere om videregående uddannelser for at forankre mere viden i Jobcentret om vejledningsindsatsen, og afklare hvordan Jobcentret kan sikre de unge bedst mulig rådgivning i forbindelse med valg af uddannelse. 8

9 Brobygningsforløb. Jobcentret ønsker sammen med uddannelsesinstitutionerne at etablere brobygningsforløb, hvor den unge starter på en uddannelsesinstitution i et forløb, der tager højde for individuelle behov, og hvor der introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder. Den unge skal derefter videre fra brobygningsforløbet i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal i videre omfang end i dag samarbejdes på tværs af kommunegrænser. Særlige uddannelser. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) er uddannelser for unge, der ikke har kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Jobcentret og UU vil styrke samarbejdet omkring de unge, der skal indstilles til STU eller EGU. STU eleverne skal afklares og opkvalificeres i videre omfang end i dag under uddannelsen, således at den unges videre forløb, efter endt STU, kan afklares, f.eks. til uddannelse, ordinært job eller fleksjob. JUP projekt. Jobcentret vil bygge videre på de erfaringer, der er kommet via Regionens projekt Job med uddannelsesperspektiv (JUP) i forhold til at etablere virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv for de unge uddannelsesparate. Det unikke i projektet er, at opfølgning på praktikkerne sker sammen med uddannelsesinstitutionerne, og at de unge i visse tilfælde kan få overført merit fra praktisk til uddannelse og dermed skal sidde i kortere tid på skolebænken. Mere helhedsorienteret indsats. Indsatsen over for aktivitetsparate unge, skal være mere helhedsorienteret og koordineret på tværs af centrene i Helsingør Kommune. Det skal sikres, at den unge ikke falder imellem 2 stole ved overgang fra et center til et andet. Indsatsen skal bygge videre på udviklingen af fælles metoder i Marselisborgprojektet. Samarbejde med kommunens frivilligcenter og boligforeninger Jobcentret samarbejder med kommunens Frivillighedscenter om rådgivning af de unge om blandt andet økonomi. Jobcentret har et godt samarbejde med boligforeninger, hvor der etableres individuelt tilrettelagte forløb med f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud mv. til unge med særlige behov. 3.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen 9

10 Den fremadrettede indsats Tilgangen af personer til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse kan komme fra alle ikke-jobklare ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. Helsingør Kommune vil overordnet set øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør have fokus på den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. De konkrete indsatsområder: En fremrykket indsats over for sygemeldte borgere skal sikre, at Jobcentret i endnu højere grad hjælper borgerne tilbage på selvforsørgelse. Med den kommende reform af sygedagpengeområdet vil den tidlige kontakt til virksomhederne udvides yderligere, idet der i loven indføres et såkaldt Fast Track, hvor kommunen skal følge op på borgeren senest 2 uger efter, at arbejdsgiver eller sygemeldte har anmodet om Fast-track ordning. Fortsat brug af ressourceforløb og tidlig indsats. Jobcentret vil i tråd med indsatsen i 2014 fortsat anvende ressourceforløb, der sikrer de mest udsatte borgere progression i retning mod arbejdsmarkedet. Jobcentret vil fastholde og udvide den tidlige, aktive og tværgående indsats over for risikogrupperne for førtidspension, for at forebygge lange perioder uden en aktiv indsats. Jobklub for fleksjobbere. Jobklubben i 2015 vil fortsat omfatte borgere på ledighedsydelse. Formålet er at sikre et yderligere fokus på, at den enkelte ledige borger bevarer motivationen for at komme i fleksjob og samtidig får øget fokus på nye jobmuligheder/- åbninger. Forebyggende indsats for at undgå langtidssygemelding Helsingør Kommune har udviklet en ny metode, hvor der tidligt i forløbet igangsættes en afklaring og struktureret træning af helbredsmæssige begrænsninger, mens der sideløbende sker en afklaring af de fremtidige muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der skal i 2015 arbejdes videre med de indhentede erfaringer for at udvikle indsatsen yderligere. Tidlig indsats over for forsikrede ledige der sygemeldes. Jobcentret ønsker at videreføre en intensiv indsats overfor forsikrede ledige, som har haft en ledighedsperiode på mere end et år, og som sygemeldes. Med indsatsen har jobcenteret forventninger om, at den enkelte borger undgår at blive fastlåst i sygerollen og i stedet bevarer fokus på tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Delvise raskmeldinger. Delvise raskmeldinger vil også i 2015 blive prioriteret og bliver en stadig vigtigere og anvendt indsats i Jobcentret. Den nuværende indsats har medført en stigning i brugen af delvise raskmeldinger, hvilket har resulteret i en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Indsatsen har og vil fortsat være en tidlig indsat overfor den enkelte borger og dennes arbejdsplads. Yderligere fokus på stressramte. Jobcentret oplever fortsat en stigning i antallet at sygemeldinger, hvor diagnosen er arbejdsrelateret stress/depression. Jobcentret har omorganiseret og målrettet indsatsen over for denne gruppe og inddrager arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt i forløbet. 10

11 Det medfører, at der nu tidligere kan lægges en realistisk plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen evt. med en delvis raskmelding. Jobcentret vil i 2015 fortsat udvikle indsatsområdet. Styrket fokus på fastholdelse. Jobcentret vil i 2015 have endnu større fokus på at fastholde borgere med risiko for at miste sit arbejde af fysiske eller psykiske årsager, på arbejdspladsen. Indsats for ledighedsmodtagere med mere end 18 måneders ledighed. Jobcentret vil udvikle et forløb, der er målrettet de ledighedsydelsesmodtagere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Psykoeducation Indsatsen skal udvides i 2015 til, udover at omfatte sygedagpengemodtagere, også at omfatte ledige kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemstillinger. 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langtidsledige 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats De konkrete indsatsområder: Tidlig indsats for a-dagpengemodtagere. Jobcentrets konkrete indsats for at hjælpe ledige a- dagpengemodtagere er blandt andet at fokusere på den fremrykkede indsats, der betyder, at borgerne indkaldes til jobsamtaler efter 4 og 8 ugers ledighed, frem for tidligere efter 3 måneders ledighed, som er rettidig indsats ifølge loven. Jobcentret vil implementere den nye beskæftigelsesreform og indsatserne herefter. Mere fokus på visitationsprocessen. Der er i 2014 udviklet nye initiativer i jobbutikken, der skal sikre at borgere, der henvender sig i Jobcentret med det samme orienteres mod jobsøgning og cv skrivning. I 2014 og 2015 forventes jobbutikken at blive lavet om til et mere dynamisk sted, hvor borgerne i højere grad motiveres til og understøttes med at søge job. Netværk. Der er i 2014 etableret netværksmøder, der har til formål at dele viden og netværk til gavn for de ledige borgeres jobsøgning og karriere. Netværkene forventes nuancerede i 2015 eventuelt med mere brancheopdelte netværk. Udvidet jobklub og aktivering. I 2014 er der etableret en udvidet fleksibel jobklub for alle ydelsesgrupper for at bringe borgerne hurtigst mulig ud i ordinært arbejde eller i virksomhedsrettet aktivering. 11

12 Virksomhedscentre og aktivering for aktivitetsparate. Der skal yderligere fokus på en effektivisering af brugen af virksomhedscentre for at bringe de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet tilbage eller tættere på arbejdsmarkedet. Paletten af virksomheder skal gøres større, og der skal følges tættere op på den eksisterende indsats. Rette indsats til rette tid skal sikre at jobcentret allerede ved første møde med ny ledige i Jobbutikken skal planlægge en differentieret indsats i samarbejde med den ledige. Denne tidlige afklaring skal forebygge tilgangen til langtidsledighed. Der skal fortsat være størst muligt fokus på jobåbninger, herunder på bygge- og anlægssektoren, hvor der kommer stadig flere jobåbninger og virksomhedsrettede aktivering. Aktivering skal bruges hyppigere og mere målrettet. Jobrotation. Jobcentret har siden august 2013 arbejdet fokuseret med jobrotation og indsatsen fortsætter i I 2015 vil der være fokus på at udvide indsatsen til flere fagområder. Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Målinger: 1. Resultatkrav: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2015 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. De konkrete indsatsområder: Jobcentret har iværksat og vil iværksætte en række tiltag for at styrke virksomhedskontakten: Virksomhedskonsulenterne vil være mere udgående, arbejde mere salgsorienteret og professionelt og arbejde systematisk med, at ledige bliver henvist til stillinger opslået på Jobnet. Virksomheder skal kende jobcentret og have langt større tillid til, at vi henviser arbejdskraft til ledige stillinger hurtigt og effektivt. 12

13 Mere synlighed og opfølgning på virksomhederne. Jobcentret vil i 2015 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, og sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Jobcentret implementerer i 2015 et nyt virksomhedssystem, der skal sikre bedre overblik over og ledelse af virksomhedsindsatsen, herunder hvilke virksomheder der er besøgt, hvilke behov virksomhedernes har, og hvilke medarbejdere der er i kontakt med virksomheden. On-line målinger i forhold til virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service vil blive gennemført i Målingerne skal bidrage til en bedre og mere målrettet virksomhedsindsats. Jobcentret vil udvikle samarbejdet med de omkringliggende jobcentre og sætte fokus på formidling af jobs på tværs af kommuner og regionsgrænser. Ved at skabe et større integreret arbejdsmarked skabes en større mulighed for at matche udbud og efterspørgsel. Med Helsingør Kommunes beliggenhed er det oplagt at fokusere på Øresundsregionen som et samlet arbejdsmarked. Kommunen vil fortsætte sit engagement i øresundssamarbejdet primært i forhold til HH-samarbejdet og arbejde for et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Mere koordineret indsats. Jobcentret vil bidrage til, at Kommunen fremstår mere professionelt med en koordinerede indsats i kommunen og med erhvervslivet. Det skal blandt andet sikre flere lærer- og praktikpladser og flere og bedre målrettede uddannelsesafklarende virksomhedsforløb, snusepraktikker og andre virksomhedsrettede forløb. Erhvervsråd. I Helsingør Kommune oprettes et Erhvervsråd, som Jobcentret vil anvende som Advisory Board bl.a i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats. 13

14 Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Budget for 2015 sættes ind, når det er besluttet. 14

15 Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen En samlet liste over forslag til målinger I nedenstående følger en liste over de målinger, der skal indgå i beskæftigelsesplanen for Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes konkrete kvantitative resultatkrav. Derimod følges udviklingen inden for hvert område med kvartalsvis opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets møder. Begrundelsen for de valgte målinger er, at de måler det væsentlige i indsatserne og med undtagelse af tilbagefaldsmålet på ungeindsatsen, kommer i Jobindsats.dk og dermed kan sammenlignes med andre jobcentre. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Måling som i 2014: Følge udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse 2. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse 3. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse 4. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen i 1+3 med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 15

16 Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langtidsledige 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Målinger: 1. Resultatkrav: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen 16

17 Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan vedlægges som bilag. Planen forventes færdig i 4. kvartal