Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5 Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge 3,8 pct. af året, mens de er på kontanthjælp 2 i 3,9 pct. af året. De to tal rangerer Aabenraa kommune på hhv. en 17. og 21. plads, når det gælder, hvilke kommuner der forventes at have borgere på de to typer af ydelser den største del af året. Til sammenligning er de faktiske tal for landet som helhed pct. for arbejdsløshedsdagpenge og 3,8 pct. for kontanthjælp. Det vil sige, at mens forventningerne til, hvor længe borgere i Aabenraa kommune i gennemsnit er på kontanthjælp, stort set svarer til den faktiske situation på landsplan, ligger forventningerne til, hvor længe disse borgere i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge lidt over den faktiske varighed i Danmark som helhed. Formålet med denne konsulentopgave er at give et nærmere indblik i, hvilke særlige rammebetingelser der gør sig gældende i Aabenraa kommune rammebetingelser, der kan være medvirkende til, at kommunen forventes at ligge lidt over det faktiske gennemsnit på landsplan, når det gælder borgernes varighed på arbejdsløshedsdagpenge. Resultaterne i dette notat er baseret på administrative registeroplysninger for alle personer, der er bosat i Danmark den 1. januar 2011, og som er mellem 16 og 66 år ultimo Det drejer sig om ca. 3,7 mio. personer. Her er knap bosat i Aabenraa kommune. Registeroplysningerne kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Ud over individoplysningerne bruger vi også oplysninger, der er opgjort på kommuneniveau. Disse kommuneoplysninger stammer fra Danmarks Statistiks Statistikbank. Graversen m.fl. (2013) opgørelse af, hvor stor en andel af året 2011 hver enkelt borger rent faktisk modtager arbejdsløshedsdagpenge, kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Individoplysningerne stammer fra de administrative registre, der ligger til grund for tallene i Jobindsats.dk, og kategoriseringen af denne type af forsørgelsesydelser følger ligeledes den, der er anvendt i Jobindsats.dk. Ydelsesgraden ligger mel- 1. Graversen, B.K., M. Larsen & J. Nielsen Arendt (2013). Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. København: SFI 13: Kategorien kontanthjælp omfatter her kontanthjælp, revalidering og forrevalidering.

6 lem 0 og 100 pct. En ydelsesgrad på 0 pct. svarer til, at en person slet ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge i løbet af året, og en ydelsesgrad på 100 pct. svarer til, at personen modtager ydelsen hele året. Alle borgere i hhv. Aabenraa kommune og hele landet indgår i beregningerne, uanset om de modtager arbejdsløshedsdagpenge eller ej. Det betragtes således i sagens natur som et succesfuldt resultat, hvis mange borgere slet ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge i løbet af året. For at afgøre, om de forskellige kommuner, herunder Aabenraa kommune, har vanskelige eller favorable rammevilkår for deres beskæftigelsesindsats, har Graversen m.fl. (2013) for hver enkelt kommune desuden beregnet en indeksværdi for tyngden af rammevilkårene. Indekset sammenvægter forskellige kommunale rammevilkårselementer (som fx alderssammensætningen, uddannelsesniveauet og beskæftigelsesmulighederne på det regionale arbejdsmarked), der potentielt kan have betydning for, hvor mange borgere der modtager arbejdsløshedsdagpenge i den enkelte kommune. Indeksberegningen er gennemført med udgangspunkt i en statistisk model, der anvender data på både individ- og kommuneniveau. Alle personer, der bor i Danmark den 1. januar 2011 og er mellem 16 og 66 år, indgår i analyserne. Den statistiske model giver svar på, hvilken betydning forskellige individuelle karakteristika (fx alder, uddannelsesniveau og erhvervserfaring) og kommunale karakteristika (fx andel indvandrere og efterkommere i kommunen og ledighedsprocenten på det regionale arbejdsmarked) har for, hvor stor en andel af året 2011 de enkelte borgere modtager forsørgelsesydelser. Ved hjælp af denne viden beregner Graversen m.fl. (2013) den forventede gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge blandt borgerne i hver enkelt kommune under den antagelse, at borgernes ydelsesmodtagelse kun afhænger af de rammevilkårselementer, der er medtaget i modellen, og at rammevilkårselementerne påvirker borgerne i forskellige kommuner på samme måde. De beregnede kommunale mål for den forventede gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge kan opfattes som indeksværdier for tyngden af rammevilkårene og det er disse indeksværdier, kommunerne er rangordnet. Jo højere indeksværdi en kommune har (dvs. jo højere den forventede ydelsesgrad er), jo vanskeligere rammevilkår har den i forhold til at holde antallet af ydelsesmodtagere på et lavt niveau.

7 Vi belyser i dette notat, hvordan borgerne i Aabenraa kommune adskiller sig fra borgere på landsplan, når det gælder en lang række individkarakteristika. Mere specifikt giver vi et indblik i, hvordan borgerne i Aabenraa kommune adskiller sig fra borgerne på landsplan, når det gælder: - Familieforhold - Uddannelse - Etnisk baggrund og opholdstid i Danmark - Erhvervserfaring - Boligtype - Ydelsesmodtagelse blandt nytilflyttere - Medicinforbrug og kontakt med sundhedsvæsnet. Vi inddrager desuden enkelte oplysninger på kommuneniveau. Vi viser således, hvordan Aabenraa kommune adskiller sig fra landet som helhed, når det gælder: - Ledighedsprocent i pendlingsområde 3 - Pendlingsomfang i kommunen 4 - Andel beskæftigede i kommunen, der er ansat i job, som kræver et lavt færdighedsniveau 5 - Andel borgere i kommunen, der bor i almennyttige boliger 6 - Andel indvandrere og efterkommere i kommunen 7 - Andel ældre i kommunen. 8 Resultaterne fremgår af første og anden talkolonne i tabel 1 side I de tilfælde, hvor der viser sig en nævneværdig forskel, ser vi på, om de pågældende karakteristika kan være medvirkende til den højere forventede varighed på arbejdsløshedsdagpenge i Aabenraa kommune. Til brug for denne sammenligning inddrager vi 3. Det pendlingsområde Aabenraa kommune indgår i, omfatter udover Aabenraa også Sønderborg kommune. For afgrænsning af pendlingsområder, se Graversen m.fl. (2013), s Variablen er defineret som antallet af borgere, der pendler ind eller ud af kommunen (dvs. personens bopælskommune), i forhold til arbejdsstyrken i kommunen. 5. Andel beskæftigede i kommunen, der er ansat i job, som kræver et lavt færdighedsniveau. Variablen angiver, hvor stor en andel af de beskæftigede i personens bopælskommune der kategoriseres som lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere eller lønmodtagere uden nærmere angivelse i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Beskæftigede i en kommune inkluderer alle personer, der er beskæftiget på en arbejdsplads i kommunen, uanset de beskæftigedes bopæl. 6. Variablen angiver andelen af årige borgere i personens bopælskommune, der bor i en almennyttig bolig. 7. Variablen angiver andelen af årige borgere i personens bopælskommune, der er indvandrere eller efterkommere. 8. Variablen angiver (for personens bopælskommune), hvor stor en andel af borgerne i den erhvervsaktive alder (20-69-årige) der er i aldersgruppen år. 9. Tallene i anden talkolonne svarer til tallene i første talkolonne i bilagstabel B1.1 i Graversen m.fl. (2013).

8 tal for, hvad den faktiske ydelsesgrad er, når det gælder arbejdsløshedsdagpenge, for personer med de pågældende typer af karakteristika. Disse tal fremgår af tredje talkolonne i tabel En lidt større andel af de årige i Aabenraa kommune er enten under 20 år (dvs år) eller over 59 år (dvs år), mens en lidt mindre andel er år, end i landet som helhed, se tabel 1. Dette fremgår også af figur 1.1. Dertil kommer, at andelen af årige i forhold til årige er større i Aabenraa kommune end i landet som helhed. Dette fremgår af kommunevariablen vedr. andel ældre i kommunen nederst i tabel 1. Da hhv. helt unge (16-19-årige) og ældre (60-66-årige), som er overrepræsenteret i Aabenraa kommune, har en gennemsnitlig lavere ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge end personer i alderen år, synes alderssammensætningen blandt Aabenraa kommunes borgere ikke at kunne bidrage til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at have en højere gennemsnitlig ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge end den faktiske situation på landsplan. En mindre andel af borgerne i alderen år i Aabenraa kommune er enlig uden børn end i landet som helhed, mens en større andel er gift og har ikke børn, se tabel Disse tal svarer til tallene i anden talkolonne i bilagstabel B1.1 i Graversen m.fl. (2013).

9 Den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er imidlertid ikke højere for enlige uden børn, end den er for mange af de andre grupper, mens den er relativt lav for gifte uden børn. Aabenraa kommunes fordeling på familieforhold synes derfor ikke at kunne bidrage til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at have en ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge, der ligger over det faktiske gennemsnit på landsplan. Der er relativt set lidt flere af borgerne i alderen år i Aabenraa kommune, der har fået barn som teenager end i landet som helhed, se tabel 1. Personer, der har fået barn som teenager, har imidlertid ikke en højere gennemsnitlig ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge end andre, hvorfor denne forskel ikke ser ud til at være medvirkende til forventningen om, at Aabenraa kommunes gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge ligger over det faktiske landsgennemsnit. Relativt flere af Aabenraa kommunes borgere i alderen år har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse end i landet som helhed det samme er tilfældet, når det gælder erhvervsfaglig uddannelse, se tabel 1. Omvendt er der en mindre andel i Aabenraa kommune end i landet som helhed, der har hhv. en gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse. Disse forskelle mht. uddannelse fremgår af figur 1.2.

10 Den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge bl.a. er relativ høj for personer, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse en relativ stor andel af borgerne i Aabenraa kommune, se figur 1.2. Uddannelsessammensætningen blandt borgerne i Aabenraa kommune er derfor formentlig medvirkende til, at Aabenraa kommunes forventede gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge ligger over det faktiske landsgennemsnit. Vi finder endvidere, at en lidt mindre andel af borgerne i Aabenraa kommune er under uddannelse end i landet som helhed, se tabel 1. Ikke overraskende er den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge mindre for personer under uddannelse end for andre, hvorfor færre under uddannelse også kan være medvirkende til, at forventningerne til Aabenraa kommunes gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge ligger over det faktiske landsgennemsnit. Vi har også set på henholdsvis den eventuelle partners og forældrenes uddannelsesniveau. Når det gælder partnerens uddannelse, skiller Aabenraa kommune sig ligeledes ud ved, at andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er større i Aabenraa kommune end i landet som helhed, se tabel 1. Den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er imidlertid ikke højere blandt partnere, der har en erhvervsfaglig uddannelse, end blandt partnere med andre typer af uddannelser, hvorfor partnerens uddannelse ikke synes at være en medvirkende årsag til forventningerne om, at Aabenraa kommunes gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge ligger over det faktiske landsgennemsnit. Når det gælder forældrenes uddannelsesniveau finder vi, at dette niveau i gennemsnit er lidt lavere for både mødre og fædre i Aabenraa kommune end i landet som helhed. Andelen af hhv. mødre og fædre, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er således lidt større i Aabenraa end i landet som helhed, se tabel 1. Da

11 den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er særligt høj i de tilfælde, hvor hhv. mor og far er lavtuddannet, kan forældrenes uddannelsesniveau være med til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at ligge over det faktiske landsgennemsnit, når det gælder den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge. En større andel af de borgere i alderen år i Aabenraa kommune, der ikke har Danmark som oprindelsesland, er fra de øvrige vestlige lande (ekskl. Norden) end i landet som helhed, se tabel 1. Den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er imidlertid ikke højere for personer med oprindelse i de øvrige vestlige lande, end den er for en række andre oprindelseslande, hvorfor fordelingen på oprindelsesland ikke kan bidrage til at forklare, at Aabenraa kommunes gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge forventes at ligge over det faktiske landsgennemsnit. En større andel af borgerne år med anden etnisk oprindelse end dansk har en opholdstid på syv år eller derover i Aabenraa kommune end i landet som helhed, se tabel 1. Da den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er noget højere for personer med en opholdstid i Danmark på syv år eller derover (ekskl. danskere), kan forskellen mht. opholdstid være med til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at have en gennemsnitlig ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge, der ligger over det faktiske landsgennemsnit. En mindre andel af borgerne år har en erhvervserfaring på mellem 0 og 14 år i Aabenraa kommune end i landet som helhed, mens en større andel har en erhvervserfaring på 15 år eller derover, se tabel 1 og figur 1.3.

12 Da den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er særligt høj blandt personer med en erhvervserfaring på mellem 3 og 9 år, og denne andel er mindre i Aabenraa kommune end i landet som helhed, se tabel 1, synes dette ikke at kunne bidrage til at forklare forventningen om Aabenraa kommunes overgennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge. En større andel af borgerne år bor i ejerbolig i Aabenraa kommune end i landet som helhed, mens en mindre andel bor i privat udlejning, privat andelsboligforening eller i alment boligbyggeri, se tabel 1 og figur 1.4.

13 Da den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er højere blandt personer, der bor i enten privat udlejning, privat andelsboligforening eller i alment boligbyggeri (sidstnævnte svarer til kommunevariablen vedr. andelen, der bor i almennyttige boliger, nederst i tabel 1), end blandt personer, der bor i ejerbolig, synes dette ikke at kunne bidrage til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at have en højere gennemsnitlig ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge end det faktiske landsgennemsnit. En større andel af borgerne år har haft mere end 10 køb af receptpligtig medicin i løbet af året i Aabenraa kommune end i landet som helhed, se tabel 1. Da den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge imidlertid er lavere blandt personer, der har haft mere end 10 køb af receptpligtig medicin i løbet af året, synes dette ikke at kunne bidrage til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at have en gennemsnitlig ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge, der er højere end gennemsnittet på landsplan. En mindre andel af borgerne år har benyttet flere end 15 sygesikringsydelser i løbet af året i Aabenraa kommune end i landet som helhed, se tabel 1. Da den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge er særligt høj blandt personer, der har benyttet flere end 15 sygesikringsydelser i løbet af året, synes dette ikke at kunne bidrage til at forklare, at Aabenraa kommune forventes at have en

14 gennemsnitlig ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge, der ligger over gennemsnittet på landsplan. Se beskrivelse under alder ovenfor. Se beskrivelse under boligtype ovenfor. Et mindre antal personer pendler ind og ud af Aabenraa kommune set i forhold til antal beskæftigede i kommunen, end tilfældet er i landet som helhed, se tabel 1 og figur 1.5.

15 Et mindre pendlingsomfang kan potentielt set være med til at forklare, at den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge forventes at være højere i Aabenraa kommune end det faktiske gennemsnit på landsplan. En lidt større andel beskæftigede i Aabenraa kommune arbejder i job, der kræver et lavt færdighedsniveau, end det er tilfældet i landet som helhed, se tabel 1. Hvis den gennemsnitlige ydelsesgrad på arbejdsløshedsdagpenge er relativt stor 11 for personer med et lavt færdighedsniveau, kan denne forskel være med til at forklare, at den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge forventes at være højere i Aabenraa kommune end det faktiske gennemsnit på landsplan. Gennemgangen ovenfor har vist, at borgerne i alderen år i Aabenraa kommune adskiller sig fra befolkningen som helhed på en række karakteristika på både individog kommuneniveau. Enkelte af disse forskelle kan potentielt bidrage til at forklare, hvorfor Aabenraa kommune forventes at ligge over det faktiske gennemsnit på landsplan, når det gælder den gennemsnitlige ydelsesgrad for arbejdsløshedsdagpenge, nemlig: - En lidt større andel af borgere, der er under uddannelse - En større andel borgere, der har en erhvervsfaglig uddannelse - Et lidt lavere uddannelsesniveau blandt borgernes forældre - En lidt større andel, der har en opholdstid på mindst syv år blandt de borgere, der har en anden etnisk oprindelse end dansk. Dertil kommer, at følgende forskelle mht. variabler på kommuneniveau potentielt kan spille en rolle. Det drejer sig om: - Et væsentligt mindre pendlingsomfang - Lidt flere beskæftigede, der arbejder i job, som kræver et lavt færdighedsniveau. 11. Dette fremgår ikke af Graversen m.fl. (2013).

16 3,7 3,3 0,0 0,0 0,1 1,1 3,0 4,1 5,2 5,4 5,3 5,0 4,7 4,5 4,3 4,1 4,0 3,9 3,9 3,9 3,8 4,0 4,1 4,3 5,2 4,5 2,1 1,6 1,1 0,8 0,4 0,0

17 4,3 6,3 6,4 5,0 2,7 4,2 3,6 2,9 4,5 5,1 4,9 4,2 0,9 3,3 3,6 3,4 3,0 2,4 4,4 4,0 2,9 3,8 2,0

18 4,3 3,4 3,1 2,7 2,6 5,1 3,7 1,7 2,7 2,1 1,9 1,2 3,4 3,7 3,3 1,7 2,7 2,0 1,8 1,4 3,2 3,7 2,1 2,4

19 3,3 3,1 3,4 4,8 8,3 1,6 5,9 4,7 6,5 4,9 5,4 3,9 7,5 6,4 5,0 5,0 2,7 2,9 5,8 4,0 4,7 4,5 3,3 3,7 3,3 1,0 4,1 6,6 6,7 6,0 6,2 2,7

20 2,4 6,0 4,8 4,1 3,7 2,7 4,8 4,2 1,7 4,2 2,9 3,3 0,0 0,0 3,3 3,7 3,7 3,1 3,1 3,3 3,3 3,4 3,7 3,8 3,6

21 3,7 3,4 3,1 2,7 2,0 1,1

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 13:14 BRIAN KROGH GRAVERSEN MONA LARSEN JACOB NIELSEN ARENDT 13:14 KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN BRIAN KROGH GRAVERSEN MONA

Læs mere

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN KOMMUNERNES RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BRIAN KROGH GRAVERSEN, SFI NETVÆRKSDAG FOR STABSMEDARBEJDERE I BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK, 9. OKTOBER 2013 DISPOSITION 1. Formålet med de nye analyser

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Nye klynger på Jobindsats.dk. Af Chefkonsulent Lasse Bank - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Nye klynger på Jobindsats.dk. Af Chefkonsulent Lasse Bank - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Nye klynger på Jobindsats.dk Af Chefkonsulent Lasse Bank - Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Disposition Baggrund Hvorfor en opdatering? Hvordan opgøres rammevilkår? Nye klynger Besparelsespotentialet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 22-04-2014 Tirsdag 22.04.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Resultatrevision 2013 3 Nye klynger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

06:15. Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

06:15. Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 06:15 Jens Clausen Eskil Heinesen M. Azhar Hussain DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 06:15 DE NYE KOMMUNERS RAMMEVILKÅR FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Jens Clausen Eskil Heinesen M.

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere...2 2. De unge på offentlig forsørgelse...3 3. Udviklingen i det samlede antal offentligt forsørgede....5

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 215 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialicerede

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. Maj 2015 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune Maj 215 Dette dokument er kun delvist opdateret. Opdatering af data for antallet af bl.a. forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere afventer

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere

Læs mere