Kvalitetsrapport. Børn og Unge. For Svendborg Kommunale Skolevæsen Tværgående del

Transkript

1 Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen Tværgående del Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 1

2 Forord Denne kvalitetsrapport for folkeskolen er den tredje rapport, som Svendborg Kommune har udarbejdet. Udfordringsretten gav os mulighed for at lave kvalitetsrapporten hvert andet år. Det betyder, at der denne gang har været bedre tid til fordybelse og implementering af de kommunale indsatsområder. Kvalitetsrapporten har til formål at styrke kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen jf. 40 a i Folkeskoleloven. Rapporten er skrevet på baggrund i bestemmelserne i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. I rapporten besvares de spørgsmål, der stilles i Bekendtgørelsen: 7 til rammebetingelser, 8 til de pædagogiske processer 9 til skolens resultater Rapporten følger op på seneste Kvalitetsrapport 2007/2008, og den er fremstillet ud fra den disposition, som Bekendtgørelsen foreskriver. Dokumentationen giver kommunalbestyrelsen grundlag for: at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om, hvordan der skal følges op på rapportens resultater ( 1 stk. 2) at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen ( 1 stk. 3) at bidrage til større åbenhed om skolevæsenets kvalitet ( 1 stk. 4) Kvalitetsrapporten er baseret på tilsyn med 19 folkeskoler og 2 heldagsskoler. Ifølge Vedtægten for styrelse af Svendborg Kommunes folkeskoler holdes minimum 2 dialogmøder mellem Udvalget for Børn og Unge og skolebestyrelserne, og det er her, kvalitetsrapporten drøftes. Udfordringsretten gennemføres af regeringen i fællesskab med KL og Danske Regioner som led i indsatsen for at skabe mindre bureaukrati og større frihed til de medarbejdere og institutioner, der leverer den borgernære service til borgerne. Projektet kaldes Mere tid til velfærd. Helle Hansen Skolechef Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 2

3 Forord... 2 Indledning Afsnit: Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Afsnit: Skolevæsenets rammebetingelser Skolevæsenets indsatsområder Benchmarking, skolestruktur og udfordringsretten Skolevæsenets struktur og elevforhold Ændringer i elevtallet i perioden Faktuelle nøgletal i forhold til resurser Rammer omkring lærernes kompetencer Rammebetingelser for pædagogisk arbejde på det interkulturelle felt Afsnit: De pædagogiske processer Status på skolernes arbejde med egne indsatsområder Status på arbejdet med kommunale indsatsområder Udvikling af normalundervisningen Status på arbejdet med øget tværfaglig indsats Den unges overgang til ungdomsuddannelserne Skolerne og den unges overgang til ungdomsuddannelserne Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats Samarbejdet mellem skole og hjem og anvendelsen af elevplaner Implementeringen af Formål for Skole og Dagtilbud frem til Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolernes arbejde med politikker Sundhedspolitikken Idrætspolitikken Handicappolitikken Rusmiddelpolitikken Bevægelsespolitikken Skoleafdelingens samarbejde på tværs af direktørområder Børnekulturelt netværk Svendborgprojektet - idrætsskoleprojektet Afsnit: Resultater Status på arbejdet med nationale test Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 3

4 4.2 Afgangsprøveresultater Resultatet af OS Oplysning om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Afslutning Bilag. Sammenligning af afgangsprøveresultater Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 4

5 Indledning Rapporten dokumenterer skolevæsenets kvaliteter. Rapporten består af en tværgående rapport, som beskriver skolevæsenets kvaliteter på baggrund af rapporter fra den enkelte skole. Der har været ført dialogsamtaler om alle skolerapporterne med skolernes ledelsesteam. Der har været holdt dialogsamtaler med Gudme Skole, og Svendborg Gl. Nyby Heldagsskole (Svendborg Ny Heldagsskole), men der er ikke skolerapport fra disse skoler. Den tværgående rapport følger bekendtgørelsens disposition som er: sammenfatning af det faglige niveau skolevæsenets rammebetingelser de pædagogiske processer resultater Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 5

6 1. Afsnit: Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Det overordnede faglige niveau beskrives ud fra flg.: resultatet af obligatoriske nationale tests i skoleåret 2009/10 prøveresultaterne fra afgangsprøven 2008, 2009 og 2010 læsetest OS64 i slutningen af 1. kl. skolelederens vurdering af skolens faglige niveau dialogsamtaler mellem skoler og administration nøgletal om lærernes kompetenceniveau De obligatoriske nationale test Oplysninger om testopgaver og testresultater er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b. Et resultat på 50 svarer til en gennemsnitselevs præstation. Der er gennemført 10 forskellige test, og scoringen kan ses i nedenstående tabel. Læsning på 2. klassetrin ligger under gennemsnittet. Tabel 1.1: Oversigt over scoringen i de obligatoriske nationale test Klassetrin Dansk/ Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi læsning Afgangsprøveresultatet Se oversigt side 44. Resultatet er overvejende tilfredsstillende. Afgangsprøvekarakterer 2008/09 i læsning fremtræder dog som et svagt område. Landsgennemsnittet er 5 og i Svendborg Kommune har 7 skoler under 5 i snit. I 2009/10 er karakterer i læsning i Svendborg Kommune højere end året før. På nuværende tidspunkt kendes landsgennemsnittet ikke. OS64 Læsetesten OS64 er fortaget i slutningen af 1. kl. og viser meget store udsving skolerne imellem. I dialogsamtalerne har disse forskelle været drøftet, og der er klart et potentiale til at arbejde med netop begynderlæsning og opfølgningen med læsning i alle fag op gennem skoleforløbet. Vurderinger af OS64 uddybes side 37. Skoleledernes vurdering af det faglige niveau Skolelederne vurderer det faglige niveau på deres skoler som tilfredsstillende i forhold til elevgrundlaget og socioøkonomiske vilkår i de enkelte distrikter. Dialogsamtalernes fokusering på lærernes kompetenceniveauer og inklusion I drøftelserne af lærernes kompetencer på linjefagsniveau eller niveau svarende hertil i de enkelte fag har der været et påfaldende sammenfald omkring natur og teknik. Kun mellem 50 og 60 % af dette fags timer læses af lærere med ovenstående kompetence. Samtalerne har endvidere fokuseret på inklusion og forskellige pædagogiske metoder, der kan understøtte dette. Der peges på vigtigheden af at have vejledere indenfor læsning, andre fag og AKT (adfærd, kontakt og trivsel) samt det ønskelige i, at der bliver uddannet LP-vejledere. LP står for læringsmiljø og pædagogiks analyse. Metoden bruger terminologien et barn i Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 6

7 problemer og er en systemisk måde at udvikle teamets kompetencer på. Metoden gør teamarbejdet mere effektivt. Skolernes sprog- og læsearbejde skal ses i sammenhæng med sprogarbejdet i børnehaven. Opmærksomhedsfelter: Læsning gennem hele skoleforløbet Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger på det naturfaglige område Kompetenceudvikling i forhold til vejledningsfunktionen, herunder LP-vejleder. (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Kompetenceudvikling i forhold til inkluderende pædagogik I fremtiden kan der være systematisk overlevering af pædagogiske metoder og resultatet af de sproglige test af 3-årige. Der er forventninger til den nye obligatoriske test af barnets sproglige udvikling i børnehaveklassen. Der udvikles et nyt testmateriale, som kommer til at ligge på ministeriets hjemmeside fra januar Afsnit: Skolevæsenets rammebetingelser Kommunens skolevæsen administreres med udgangspunkt i Vedtægt for styrelse af Svendborg Kommunes folkeskole og Den Sammenhængende Børn og Unge Politik, som nu også omfatter en delpolitik med titlen: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod Skolevæsenets indsatsområder Skolevæsenets indsatsområder knytter sig til Byrådets beslutning den 3. december 2008, tidligere indstillinger og en række politikker. Citat fra Byrådets beslutning: der skabes øget opmærksomhed på skolens opgave med at sikre de bedst mulige betingelser for barnets/den unges udvikling, uafhængigt af barnets/den unges socioøkonomiske grundvilkår. Dette gøres blandt andet ved, at der fokuseres på udviklingen af normalundervisningen, gennem arbejdet med kriterierne for god undervisning samt ved en øget tværfaglig indsats. der iværksættes en grundig evaluering af principperne for resursetildelingen på skoleområdet. der arbejdes fortsat på at løfte minimumstimetallet til det vejledende timetal. der fokuseres på overgangen til ungdomsuddannelserne i et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv med henblik på at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne der sker en operationalisering af den sammenhængende Børn og Unge politik gennem udarbejdelse af skolepolitiske målsætninger der igangsættes et undersøgende arbejde, hvor skoledistrikterne søges afstemt i forhold til elevtalsprognosen og de skolepolitiske mål Appendiks: i det fremadrettede arbejde med kvalitetsrapporten ønskes tilføjet et appendiks, i hvilken benchmarking af skoleområdet integreres. Udvalget vil efterfølgende prioritere de indstillede elementer. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 7

8 I indsatsområderne er der 3 områder, som skolerne skal arbejde med: Udvikling af normalundervisningen Øget tværfaglig indsats Understøtte den unges overgang til ungdomsuddannelserne Administrationen arbejder med de øvrige indsatsområder. Byrådet har vedtaget en række politikker, som også omfatter skolernes virksomhed: Sundhedspolitikken Idrætspolitikken Handicappolitikken Rusmiddelpolitikken Bevægelsespolitikken Indsatsområderne og politikkerne behandles under afsnittet om pædagogiske processer fra side Benchmarking, skolestruktur og udfordringsretten Byrådets beslutning om benchmarking er fulgt op i dialogsamtalerne om skolerapporterne. Skolerne har deltaget to og to. Her er der sammenlignet på skolens organisering, pædagogiske kompetencer, udviklingskultur, rekruttering, økonomiske forhold og pædagogiske metoder. Der er gjort erkendelser omkring skoleenhedens volumen og muligheden for at have flere forskellige kompetencer i personalegruppen. Med anvendelsen af den standardiserede læsetest OS64, som er taget i slutningen af første klasse, er der tilvejebragt et sammenligneligt resultat. Dette bringes i anvendelse i forhold til Kommunernes Landsforenings projekt Partnerskab om Folkeskolen, hvor 34 kommuner har været med. En tredje dimension i benchmarkingen er de obligatoriske nationale test, hvor der sammenlignes på landsplan. Der blev taget hul på skolestrukturdebatten den 5. maj 2010, hvor udvalget for Børn og Unge vedtog iværksættelse af udarbejdelse af scenarier for en ny skolestruktur. På baggrund af drøftelser i ledergruppen i Børn og Unge blev der udviklet 21 scenarier eller modeller for mulige rationaliseringer. Det grundlæggende afsæt for strukturarbejdet er ønsket om optimering af den økonomiske bæredygtighed på skoleområdet. På sit møde den 31. august 2010 vedtog Byrådet en model for ny skolestruktur, som i skrivende stund er til høring. I forbindelse med kommende skolestrukturændringer vil der blive udviklet nye resursetildelingsmodeller. 2.3 Skolevæsenets struktur og elevforhold Der følger nu en række nøgletal, som angiver skolernes rammer. Nøgletallene centrerer sig omkring strukturforhold, elevforhold, resurseforhold og lærerkompetence. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 8

9 Tabel 2.3.1: Oversigt over skoler og fordeling af børnene i specialklasser og normalklasser. Skoleåret 2009/10 Kommunal skole Antal klassetrin Antal elever Bymarkskolen Ollerup Byskolen Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Hømarkskolen Kirkeby Skole Lundby Skole Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct Michaels Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø Skole Tved Skole Vester Skerninge Skole Vestre Skole Østre Skole Antal klasser Antal specialklasseelever Klassetrin specialklasser I alt Kommunal specialskole Antal klassetrin Antal elever Antal specialklasseelever Klassetrin specialklas ser Byhaveskolen 10/ /11 Centerafdelingen Sundhøjskolen Centerafdelingen Østre Skole Gl.Nyby Heldagsskole Juulgården I alt Bemærk: Det samlede elevtal på skolerne i Svendborg er 5922 i skoleåret 2009/10. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 9

10 Det skal bemærkes at Byhaveskolen, centerafdelingerne på Sundhøjskolen og Østre Skole samt Gl. Nyby og Juulgården (Svendborg Ny Heldagsskole) også underviser børn fra andre kommuner. Når antallet af børn, der får specialpædagogisk bistand, sammenholdes med børnetallet fra almenområdet, er der cirka 10 %, der modtager specialpædagogisk bistand uden for almenklassen. Tabel 2.3.2: Antal elever henvist til undervisning i specialklasse og specialskole i kommunen samt antal elever henvist til specialklasse og specialskole uden for kommunen (skoleåret 2009/10). Skoletype Antal elever Kommunal skole (Svendborg) 203 Kommunal skole (andre kommuner) 5 Specialskole (Svendborg) 321 Specialskole (andre kommuner) 31 I alt 560 Skoletype Antal elever Regionstilbud (andre kommuner) 15 I alt 15 Skolerne har opfyldt kravet til minimumstimetallet med to undtagelser på Bymarkskolen, som ligger under minimumstimetal i matematik klasse og i historie kl. Matematik skyldes forskydninger mellem årene. Der vil i historie blive tildelt flere timer i 2011/12 og frem. 2.4 Ændringer i elevtallet i perioden I forhold til tallene fra seneste rapport 2007/08 er der et fald i elevtallet. Tabel 2.4.1: Elevtal 5. september 2007 og / /10 Forskel +/- Samlede elevtal i skolerne Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand Nedgang i elevtallet på Nedgang på 25 Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 10

11 Tabel 2.4.2: Antal elever, der benytter SFO i forhold til det samlede elevtal på klassetrin i skoleåret 2009/10 (pct. pr. årgang) Procentandel i SFO 0. klasse tilmeldt SFO 97,60 % 1. årgang tilmeldt SFO 98,59 % 2. årgang tilmeldt SFO 91,43 % 3. årgang tilmeldt SFO 67,81 % 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% BH klasse procentandel SFO 1. årgang procentandel tilmeldt SFO 2. årgang procentandel tilmeldt SFO 3. årgang procentandel tilmeldt SFO Når skolerne ses hver for sig, er der generelt et fald i børnetallet i SFO en på 3. klassetrin. Dette forklares blandt andet med, at børnene meldes ud tidligt for at være sikre på at få en plads i fritidshjemmet. Tabel 2.4.3: Oversigt over elevfravær i skoleåret 2009/2010 Ulovli g fravær Lovlig fravæ r Syge - dage pr. elev Ulovlig t fravær pr. elev Lovlig fravæ r pr. elev Skole Eleve r Sygdo m Kirkeby skole ,2 0,02 2,59 Bymarkskolen ,0 0,64 3,45 Gudme Skole ,7 0,55 2,12 Lundby Skole ,2 1,25 3,17 Sundhøjskolen ,3 0,36 3,32 Byskolen ,5 1,20 3,57 Nordre Skole ,0 1,41 2,57 Rantzausminde Skole ,6 0,56 3,04 Thurø skole ,7 0,25 2,85 Tved Skole ,2 1,09 3,49 Vestre Skole ,9 1,39 2,67 Østre Skole ,8 1,60 2,74 Skårup Skole ,0 0,29 3,60 Hømarkskolen ,7 3,81 2,45 Juulgården ,8 1,32 3,48 Gl. Nyby Heldagsskole ,3 19,51 5,61 Centerafdelingen Østre Skole ,7 0,00 3,50 Centerafdelingen Sundhøjskolen ,8 0,32 12,28 Byhaveskolen ,7 1,02 6,89 Elevtallet, der er anvendt i statistikken, er antallet af elever, der har været tilmeldt skolen i skoleåret 2009/2010. Tabellen viser, at et gennemsnitsbarn i Svendborg er syg i ca. 6 dage og har ca. 3 lovlige fraværsdage. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 11

12 Figur 2.4.4: Fraværsdage pr. elev fordelt på sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær Fraværsdage pr. elev fordelt på sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær i skoleår 2009/ Sygedage pr. elev Ulovligt fravær pr. elev Lovlig fravær pr. elev Fravær på Stenstrup Skole, Vester Skerninge Skole, Hesselager Skole, Gudbjerg Skole og Sct. Michael Skole er ikke registreret i denne tabel. For samtlige skoler gælder det, at højt ulovligt fravær for enkeltelever er kendt, og at der er grebet ind og i nogle tilfælde lavet underretninger til Familieafdelingen. De enkelte skoler kommenterer i skoleafsnittene, hvis det er relevant. 2.5 Faktuelle nøgletal i forhold til resurser Tabel 2.5.1: Antal elever pr. normeret lærer og børnehaveklasseleder (pr. 1. september 2009) Antal elever Antal Antal elever Skole fuldtidsstillinger pr. fuldtidsstilling Bymarkskolen ,3 9,4 Byskolen ,5 9,4 Gudbjerg Skole ,6 8,2 Gudme Skole ,8 11,4 Hesselager Skole ,5 9,4 Hømarkskolen ,7 5,9 Kirkeby Skole ,1 14,1 Lundby Skole ,7 11,3 Nordre Skole ,9 7,6 Rantzausminde Skole ,4 11,6 Sct. Michael Skole ,6 10,8 Skårup Skole ,3 10,4 Stenstrup Skole ,2 8,4 Sundhøjskolen ,7 11,3 Thurø Skole ,1 12,3 Tved Skole ,4 12,2 Vestre Skole ,2 10,6 V. Skerninge Skole ,4 9 Østre Skole ,5 14,4 I alt ,0 10,10 Note: Fuldtidsstillingerne er afledt af regnskabstallene. Dette er forklaringen på, at antallet af lærere og pædagoger er større end forventeligt, da det også dækker personale på flex, barselsvikarer med videre. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 12

13 Figur 2.5.2: Antal elever pr. fuldtidsstilling fordelt på skoler Antal elever pr. fuldtidsstilling fordelt på skoler BYMARKSKOLEN BYSKOLEN GUDBJERG SKOLE HØMARKSKOLEN GUDME SKOLE HESSELAGER SKOLE LUNDBY SKOLE KIRKEBY SKOLE NORDRE SKOLE SCT. MICHAEL SKOLE RANTZAUSMINDE SKOLE SKÅRUP SKOLE Skole SUNDHØJSKOLEN STENSTRUP SKOLE THURØ SKOLE ØSTRE SKOLE TVED SKOLE VESTRE SKOLE V. SKERNINGE SKOLE Udsvinget fra 5,9 til 14,1 kan forklares med de tilbud, der er på grund af socioøkonomiske forskelle, projekter, etniske minoriteter, klassestørrelser og specialtilbud på skolen. Tabel 2.5.3: Gennemsnitlig udgift pr. elev. Skole Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Bymarkskolen Byskolen Gudbjerg Skole Gudme Skole Hesselager Skole Hømarkskolen Kirkeby Skole Lundby Skole Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct. Michael Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø Skole Tved Skole Vestre Skole V. Skerninge Skole Østre Skole I alt Note: Beregnet samlet (regnskab 2009 løn og drift) divideret med antal elever pr. 1. september Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 13

14 Forskellene i det gennemsnitlige forbrug pr. elev dækker over store forskelle i opgaver skolerne imellem, primært i forhold til specialelever (specialklasser og enkeltintegrerede elever) og to-sprogselever. Øvrige forskelle mellem skoler kan skyldes særlige tildelinger f.eks. i form af timer til idrætsskoleprojekt samt forskelle i andelen af lærere med aldersreduktion. Desuden vil forskelle i klassekvotienter afspejles i det gennemsnitlige forbrug. Hømarkskolen skiller sig ud primært grundet sin store andel af specialklasser, af enkeltintegrerede elever og af to-sprogselever. Desuden har skolen særskilte tildelinger til bl.a. familieklasse og integrationsprojekt samt til ekstra ledelse. Også flere andre skoler har specialklasser, som medvirker til et større gennemsnitligt forbrug, herunder bl.a. Nordre Skole og Vester Skerninge Skole. Det høje gennemsnitlige forbrug på Vester Skerninge Skole skyldes dog primært, at der i årets første 7 måneder var 12 % flere elever end i årets sidste 5 måneder med heraf følgende større forbrug i første del af året. Det gennemsnitlige forbrug er beregnet på det lavere elevtal i de sidste 5 måneder af året. For Nordre Skole er den primære årsag til det høje gennemsnitlige forbrug, at der i 2009 var tale om en overnormering og med et deraf følgende merforbrug i netop dette år. Tabel 2.5.4: Udgift til specialpædagogisk bistand Forbrug (kr.) Hele kommunen Tabel 2.5.5: Udgift til to-sprogsområdet i 2009 tal Forbrug (kr.) Hele Kommunen 7,7 mio Børn, der modtager undervisning i DSA Der tildeles 14.5 U timer pr. etnisk minoritetselev jf. undervisningsministeriets definition. Denne resurse tildeles som en ramme, og det er således efterfølgende den enkelte skole, der selv vurderer, hvordan DSA resursen anvendes. Dog er der udarbejdet et sæt fælles kommunale retningslinier, der fungerer som en rettesnor for skolerne. Herudover tildeles 990 timer til 17 elever i børnehaveklassen. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 14

15 Tabel 2.5.6: Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler og elevaktiviteter. Antal Skole Udgiftstype elever Forbrug (kr.) Forbrug pr. elev (kr.) Bymarkskolen Undervisningsmidler Elevaktiviteter Byskolen Undervisningsmidler Elevaktiviteter Gudbjerg Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Gudme Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Hesselager Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Hømarkskolen Undervisningsmidler Elevaktiviteter Kirkeby Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Lundby Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Nordre Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Undervisningsmidler Rantzausminde Skole Elevaktiviteter Sct. Michaels Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Skårup Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Stenstrup Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Sundhøjskolen Undervisningsmidler Elevaktiviteter Thurø Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Tved Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Vestre Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter V. Skerninge Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter Østre Skole Undervisningsmidler Elevaktiviteter I alt Note: Tallene er fra økonomisystemet 2009 og det er de tal, som skolerne har bogført under undervisningsmidler og elevaktiviteter. Det negative tal på Vester Skerninge Skole skyldes en anden anvendelse af kontoplanen end den, de øvrige skoler har anvendt. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 15

16 Tabel 2.5.7: Antal elever pr. nyere computer (mindre end 4 år og netopkoblet) Antal elever pr. Skole Antal elever * Antal nyere computere nyere PC Bymarkskolen ,3 Byskolen ,9 Gudbjerg Skole ,1 Hesselager Skole ,4 Hømarkskolen ,9 Kirkeby skole ,4 Lundby Skole ,6 Nordre Skole ,8 Rantzausminde Skole ,7 Sct. Michael Skole ,3 Skårup Skole ,0 Stenstrup Skole ,5 Sundhøjskolen ,0 Thurø skole ,4 Tved Skole ,6 Vester Skerninge Skole ,0 Vestre Skole ,9 Østre skole ,0 I alt ,7 Antallet af nyere computere er meget forskelligt fra skole til skole fra ingen nyere computer til 2,4 elev om en computer. Med den statslige bevilling af computere til 3. klasserne for år tilbage var der mange skoler, der kom godt i gang, og som løbende har opgraderet bestanden, medens andre skolers maskiner netop falder for 4-årsgrænsen, og hvor man på grund af usikre netforbindelser ikke har investeret på dette felt de seneste 4 år. Tabel 2.5.8: Andelen af undervisningstid i forhold til lærernes arbejdstid. Skole Andel undervisningstid i % (nettoarbejdstid 1.680) Bymarkskolen 35,83 Byskolen 39,71 Gudbjerg Skole 42,91 Hesselager Skole 38,29 Hømarkskolen 37,75 Kirkeby skole 47,64 Lundby Skole 40,79 Nordre Skole 42,48 Rantzausminde Skole 40,95 Sct. Michael Skole 39,71 Skårup Skole 36,73 Stenstrup Skole 40,54 Sundhøjskolen 38,85 Thurø skole 41,93 Tved Skole 41,63 Vester Skerninge Skole 39,91 Vestre Skole 38,86 Østre skole 36,29 Gudme Skole 38,38 Note: Tabellen afspejler, at der er skoler, der løser særlige opgaver på specialundervisningsområdet, heldagsklasser m.v. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 16

17 Tabel 2.5.9: Aflyste planlagte lektioner i procent. Planlagte lektioner i Andel gennemførte Aflyste lektioner i Andel aflyste Skole 2008/09 lektioner skoleåret 2008/09 lektioner Bymarkskolen ,0 % 4 0,0 % Byskolen ,6 % 107 0,4 % Gudbjerg Skole ,0 % 2 0,0 % Hesselager Skole ,7 % 27 0,3 % Hømarkskolen ,5 % 220 0,5 % Kirkeby skole ,0 % 0 0,0 % Lundby Skole ,7 % 19 0,3 % Nordre Skole ,0 % 0 0,0 % Rantzausminde Skole ,0 % 4 0,0 % Sct. Michael Skole ,3 % 174 1,7 % Skårup Skole ,4 % 156 0,6 % Stenstrup Skole ,5 % 97 0,5 % Sundhøjskolen ,6 % 143 0,4 % Thurø skole ,4 % 189 0,6 % Tved Skole ,0 % 0 0,0 % Vester Skerninge Skole ,3 % 100 0,7 % Vestre Skole ,7 % 128 0,3 % Østre skole ,0 % 109 1,0 % I alt ,5 % ,3 % På nogle skoler er det et princip, at timer ikke aflyses. Arbejdet omkring undervisningen tilrettelægges i høj grad af teams, og planlagte timer bliver ved læreres sygdom eller fravær læst af anden lærer i teamet. Det udbredte teamarbejde og selvledelse i teamene er med til at minimere antallet af aflyste timer. 2.6 Rammer omkring lærernes kompetencer I skolerapporterne er der oversigter over, i hvilket omfang undervisningen i skolens fagrække, specialundervisningen og dansk som andetsprog læses af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende her til. Det er en subjektiv vurdering, hvordan niveauet lægges. Når skolerne vurderes under et, ses det tydeligt, at natur og teknik i nogen grad undervises af lærere med mere generel viden. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 17

18 Figur Lærernes kompetencer i faget natur og teknik Natur og teknik score Bymarkskolen Byskolen Gudbjerg Skole Hesselagerskole Hømarkskolen Kirkeby skole Lundby Skole Nordre Skole Rantzausminde Skole Sct. Michael Skole Skole Skårup Skole Stenstrup Skole Sundhøjskolen Thurø skole Tved Skole Vester Skerninge Skole Vestre Skole Østre skole Principper om opdeling af skolen i faser gør, at teamdannelsen går forud for faget. Det tilstræbes dog på alle skoler, at det enkelte team rummer alle fag på højt niveau, og at der er specialpædagogisk kompetence til stede. Dialogsamtalerne om skolernes faglige kompetenceniveau har vist, hvor vanskeligt det er at sætte dette på en formel. Er en linjefagsuddannelse sammenlignelig med grunduddannelse med inspirationskurser og praksiserfaringer? Hvordan gøres kompetencerne op, når de er resultatet af 3 forskellige læreruddannelser med 1 til 4 linjefag? Der tegner sig et billede af, at skolerne de senere år har været meget optaget af kompetenceudvikling omkring det sociale og kulturelle, men at der nu fokuseres mere på didaktiske temaer som Cooperativ Learning, læringsstile og klasseledelse. Flere skoler har erfaringer med at give lærerne linjefagsuddannelse, og konklusionen er, at det faglige miljø højnes, når der er linjefagskompetence til stede. Linjefagsuddannelse på seminariet sammen med nybagte studenter er dog ikke det optimale miljø for en lærer med flere års undervisningserfaring. Timetallet er meget højt, og uddannelsen bliver således meget dyr. Der er ønske om, at der kreeres mere brugervenlige kurser på dette niveau. Et område, som kræver en særlig opmærksomhed, er udviklingen af skolens vejledningskultur. Der er nu et solidt hold læsevejledere, hvis arbejde prioriteres højt af kolleger og ledere, og som har været understøttende for læsemiljøet i skolen. I Bekendtgørelsen spørges til linjefag, men skolens eller undervisningens kvalitet afhænger også af spidskompetencer som: AKT-vejledning, konflikthåndteringskompetencer og inddragelse af IT i læreprocessen. Et nyt kompetenceområde er kommet til i løbet af dialogsamtalerne. Det drejer sig om det gode pædagogiske arbejde omkring børn i problemer, hvor LP-metoden har vist sig særdeles nyttig i forhold til at gøre undervisningen med andre aktiviteter mere effektive, Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 18

19 professionalisere teamsamarbejdet og give både børn og voksne bedre trivsel. Sundhøjskolen, Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen har gjort disse erfaringer og efterlyser lokale vejledere, der kan understøtte og supervisere de enkelte team. Samtalerne dokumenterer, at store skoler har mulighed for flere fyrtårne eksempelvis en psykolog eller en socialpædagog. Det øger fleksibiliteten i forhold til at sætte foranstaltninger i gang hurtigt. Tabel 2.6.2: Lokalt anvendte midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i regnskabsår Antal Skole fuldtidsstillinger Forbrug (kr.) Forbrug pr. lærer (kr.) BYMARKSKOLEN 17, BYSKOLEN 45, GUDBJERG SKOLE 19, GUDME SKOLE 27, HESSELAGER SKOLE 15, HØMARKSKOLEN 69, KIRKEBY SKOLE 15, LUNDBY SKOLE 17, NORDRE SKOLE 53, RANTZAUSMINDE SKOLE 41, SCT. MICHAEL SKOLE 29, SKÅRUP SKOLE 40, STENSTRUP SKOLE 46, SUNDHØJSKOLEN 65, THURØ SKOLE 49, TVED SKOLE 18, VESTRE SKOLE 54, V. SKERNINGE SKOLE 39, ØSTRE SKOLE 43, I alt 710, Udgifterne til kompetenceudvikling varierer fra år til år på den enkelte skole afhængig af, om det er individuelle kurser eller internatkurser for hele personalegruppen. Midler til kompetenceudviklingen kommer fra nationale og centrale puljer samt skolens egne resurser. De nationale puljer har blandt andet givet resurser til lederudvikling. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 19

20 Tabel 2.6.3: Status på kompetenceudvikling på leder niveau 2009/2010 Diplomuddannelse i ledelse COK- Grunduddannelse for skoleledelse fra den kommunale højskole i Grenå Andet Skoleleder Viceskoleleder SFO-leder 7 skoleledere er i gang med den 3 årige kommunale diplom uddannelse i ledelse. 1 skoleleder er i gang med afgangsprojektet på Ledelsesakademiet 2 viceskoleledere har i 2009/2010 færdiggjort deres PD i ledelse Ledelse af Forandringsprocesser på UCL. 8 gennemførte modulet med en afsluttende eksamen, 8 gennemførte undervisningen, men valgte ikke at gå til eksamen 2 viceskoleledere afsluttede deres grunduddannelse i skoleledelse i 2009 på COK i Grenå. 2 viceskoleledere har påbegyndt uddannelsen i august skoleledere har lavet individuelle uddannelsesforløb med skolechefen 4 skoleledere har enten gennemført diplom i ledelse eller Fra lærer til leder 1 viceskoleleder har en Lærer til lederuddannelse Viceskolelederne kommer inden for de første 2 år af deres ansættelse enten på COK i Grenå eller påbegynder en diplom i ledelse 4 viceskoleledere er i gang med at færdiggøre deres diplomuddannelse på Ledelsesakademiet 2 SFO- ledere har en PD i ledelse Uddannelse af skoleledere og viceskoleledere betales af centrale puljemidler. Dog finansieres den kommunale diplomuddannelse gennem SVU (Voksen SU). Svendborg Kommunes HR-afdeling igangsatte i 2009 en 3-årig diplomuddannelse for alle kommunens ledere. Ansatte uden for den store ledergruppe på skoleområdet, hvilket vil sige viceskoleledere, afdelingsledere og SFO ledere, har mulighed for at starte på diplomforløbet i august Kompetenceudvikling på lærerniveau I perioden 2007/2009 har der været afsat puljemidler fra regeringen til efteruddannelse af lærere inden for disse områder: 1. naturfag, matematik og engelsk 2. én læsevejleder på hver folkeskole Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 20

21 På flere skoler har man gjort brug af disse puljemidler og har fået opkvalificeret lærere i liniefag natur og teknik, biologi. Enkelte skoler har uddannet naturfags-, matematik- og engelskvejledere. Endvidere har 2 lærere gennemført et toårigt masterforløb i naturfagsundervisning på SDU. Der er ved at blive etableret et kommunalt netværk inden for natur og teknik. Der er nu uddannede læsevejledere på samtlige folkeskoler. Læsevejlederne fungerer som resursepersoner i forhold til at planlægge, kvalificere, koordinere, dokumentere og evaluere skolens læseindsats i samarbejde med elever, forældre, lærere og ledelse. Læsevejlederne indgår i et tæt samarbejde med andre resursepersoner på skolerne i udviklingen af skolens pædagogiske læringscenter. Der er etableret et kommunalt netværk for læsevejlederne. Der er forventninger til, at vidensdeling og netværk bliver udviklet fremover som et vigtigt element i kompetenceudviklingen. Lærernes DSA kompetencer ved Svendborg Kommunes skolevæsen Svendborg Kommune har satset både i bredden og dybden i tilrettelæggelse af Efter- videreuddannelse inden for feltet Dansk som Andetsprog og Interkulturel Pædagogik. Tidligere er der afholdt kurser for hele lærerkollegier på skoler med mange etniske minoriteter. Det betyder, at alle lærere er efter/videreuddannet i at tænke Dansk som Andetsprog som dimension i al undervisning i alle fag. Desuden er der afholdt fagspecifikke kurser inden for fagene: matematik, naturfag, samfundsfag dansk for lærerne på tværs af skoler. Der er i skoleåret 2009/2010 gennemført et længerevarende efter- videreuddannelsesforløb for resurselærere i DSA på tværs af to af kommunens skoler. Forløbet har indeholdt moduler i vejledning og supervision af lærerkollegaer, således, at DSA kompetencen kan udbredes internt fra vejleder til lærer. Den tredje skole med høj procentdel etniske minoriteter vil igangsætte et kursusforløb i Cooporative Learning og heri medtænke DSA dimensionen. Næste initiativ retter sig mod skoler med få etniske minoritetselever. Der er behov for, at disse skoler udpeger et par lærere, der skal uddannes i at anvende sprogvurderingsværktøjet. VIS HVAD DU KAN. 2.7 Rammebetingelser for pædagogisk arbejde på det interkulturelle felt Rammen for tildelte DSA resurser er den samme som tidligere år. Ud over denne ramme tildeles de 3 skoler med højeste procentsats etniske minoritetselever funktionslærertid og tid til særlige forældresamtaler herunder opsøgende skole- hjemsamtaler. 14 af kommunens skoler har etniske minoritetselever. Men koncentrationen er højst på 3 af de 14 skoler med henholdsvis 54%, 31% og 17% etniske minoritetselever. Skolen med 17% er udpeget til modtageskole for nyankomne elever. Ved kommunesammenlægningen besluttede Svendborg Byråd at samle modtagelsesklasserne på én af kommunens skoler. Gennem denne sammenlægning er der blandt andet åbnet bedre Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 21

22 mulighed for at udvikle og gennemføre en fælles kommunal procedure for udslusning af elever fra modtagelsesklasse til normalklasser, og der er samtidig skabt økonomiske besparelser på dette område ved denne model. Følgende diagrammer viser fordelingen af etniske minoritetselever efter typologisering i RØD-GUL-GRØN dels på de enkelte skoler, dels samlet set. For uddybning af dette typologiseringsværktøj henvises til Rejseholdets CASEKATALOG: Fremtiden Folkeskole én af verdens bedste. Juni aspx Formålet kort beskrevet Værktøjet er udviklet til anvendelse både i dagtilbud og i skoler og tjener flere formål. Blandt andet anvender skolerne det således også, når DSA ressourcen skal fordeles. Men det fælles værktøj tjener ligeledes følgende formål. Værktøjet skal dels styrke pædagoger og lærere i deres arbejde med at vurdere og stimulere etniske minoritetsbørn/elevers dansksproglige færdigheder, dels støtte pædagogernes og lærernes arbejde med at inddrage de etniske minoritetsbørns/elevers sproglige færdigheder i dagtilbud og skole, såvel med deres modersmål som deres danske sprog. Værktøjet kan dog ikke stå alene, men skal anvendes sammen med andre vurderingsværktøjer, herunder sprogvurderinger af børn i dagtilbud og sprogvurderinger ved skolestart. Der er opstillet kriterier for, hvornår et barn er henholdsvis rød, gul eller grøn. At være rød betyder bl.a., at eleven ikke kan følge med, ikke kan forstå og derfor sjældent bidrager til undervisningen. At være gul betyder bl. a., at eleven har brug for DSA støtte til at følge klassens undervisning. At være grøn betyder bl. a., at eleven følger med, forstår og bidrager aktivt til undervisningen. Tabel Oversigt over to-sprogede børn Skole Rød Gul Grøn Hømarkskolen Nordre Skole Østre Skole Vestre Skole Byskolen Tved Skole Rantzausminde 2 5 Skole Gudme Skole 2 5 Stenstrup Skole 2 5 Sundhøjskolen 1 3 Bymarkskolen 1 3 Skårup Skole 6 5 SUM Totale elevtal: 438. Der er 6 børn, der ikke er typologiseret. Undervisningen i DSA varetages i stort omfang af lærere med linjefagskompetence eller kompetencer svarende hertil. I nedenstående tabel er niveauet beskrevet i %. Tabel 2.7.2: Kompetenceniveau for varetagelse af undervisning i dansk som andet sprog (opgørelse i %) Fag Byskolen Hømarkskolen Nordre Skole Rantzausminde Skole Vestre Skole Østre Skole Dansk (2-sprog) Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 22

23 3. Afsnit: De pædagogiske processer De pædagogiske processer beskrives ud fra 2 perspektiver, således at den enkelte skoles egne initiativer og indsatser (græsrødderne) med afsæt i lokale erfaringer og udfordringer er beskrevet ligeværdigt med de politiske besluttede indsatser lokalt og nationalt. På det nationale niveau er der ud over de obligatoriske nationale test, obligatorisk børnehaveklasse med obligatorisk sprogtest og kravet til elevplaner kommet to væsentlige indspil til den kommende skoleudvikling. Fra Undervisningsministeriet er det rejseholdets anbefalinger, og fra Kommunernes Landsforening er det Nysyn på folkeskolen. Hverken skolerne eller administrationen har omsat de gode råd i konkrete initiativer endnu, men det vil være naturligt, at de medtænkes i arbejdet med skolestrukturen. 3.1 Status på skolernes arbejde med egne indsatsområder Når skoleafsnittene betragtes under ét, er der store variationer i de pædagogiske indsatser. Flere af de fælleskommunale indsatsområder er sammenfaldende med skolernes egne indsatsområder, men der er også udvikling på mange andre felter. Disse spænder fra ændringer: i den konkrete praksis i teamets måde at arbejde på i faggrupperne i skolens værdigrundlag i synet på undervisningen Kompetenceudviklingen kan også være baseret lærernes og pædagogernes individuelle ønsker. En skole har arbejdet med skolens grundlæggende værdisyn og alle de afledte virkninger, dette syn har på hele skolens drift. Dette udviklingsprojekt er i sagens natur flerårigt, idet det berører læringsmiljøet, arbejdsmiljøet, udvikling af nye metoder som ICDP (international Child Development Program), KASA (klasseledelse, anerkendelse, sammenhænge og arbejdsmiljø) og LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse) og dermed et revideret syn på inklusion. Der er også eksempel på en skole, som har arbejdet med KRAM (konsultativt, rummelighedsvurdering, anonymt, møde). En række skoler arbejder med læsning ud fra forskellige vinkler: tegnediktat, lydbilledmetoden, LUS (læseudviklingssystem), turbodansk og faglig læsning i alle fag, hvor arbejdet er fulgt op af kompetenceudvikling. IT og digitale medier fylder mere og mere i skoles pædagogik og kommunikation. Her udvikles på platforme for forældresamarbejde, interaktive tavler, etablering af trådløse net m.v. Læringsstile indarbejdes over tid med indretning af de fysiske rum og udvikling af elevrelaterede undervisningsmåder og med kobling til anerkendende pædagogik. Udeskoler og andre bevægelsesorienterede tiltag inklusiv Svendborgprojektet inddrager natur og udearealer og supplerer arbejdet med at tilbyde alle børn gode læringsmuligheder. Andre initiativer knytter sig til kønsopdelt undervisning, kvalificering til projektarbejdsformen, udvikling af kreative og innovative arbejdsformer. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 23

24 En enkel skole har besluttet sig for at blive totalt røgfri og forbereder dette. I det hele taget er idræt, sundhed og trivsel med i mange skolers indsatsområder. Det interkulturelle aspekt kommer til udtryk i kompetenceudvikling på DSA-området og arbejdet med det flerkulturelle undervisningsmiljø. Elevplaner er genstand for opmærksomhed på to fronter, dels hvor man reducerer i omfanget i elevplanerne, og dels hvor man prøver at udvikle dem i samspil med samtaleark og forældresamarbejdet. På metodeområdet skal især fremhæves LP-metoden (læringsmiljø og pædagogisk analyse), Cooperativ Learning og det, at eleverne lærer at performe. Der er mange initiativer, som alle i større eller mindre grad arbejder med kriterier for god undervisning. Holddannelse er en naturlig afledning af brugen af forskellige metoder. En enkelt skole har udviklet ny valgfagsordning. En anden skole har fokuseret på trivslen ud fra en undersøgelse. Modeller, metoder og værdier skaber ikke skolen alene. Der bliver til stadighed arbejdet med samværs- og samarbejdsformer. Kommunikationen hører naturligt til i kompetenceudviklingen hvad enten det er digitalt eller i mødet mellem mennesker. Ligeså bliver samarbejdet mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og pædagoger og forældre hele tiden kvalificeret. Det er skoler som via udfordringsretten har udviklet deres elevplaner. Det drejer sig om Stenstrup Skole, Gudbjerg Skole, Østre Skole og Rantzausminde Skole. 3.2 Status på arbejdet med kommunale indsatsområder Byrådets har den 28. oktober 2008 besluttet følgende som opfølgning på seneste kvalitetsrapport. Citat: Der skabes øget opmærksomhed på skolens opgave med at sikre de bedst mulige betingelser for barnets/den unges udvikling, uafhængigt af barnets/den unges socioøkonomiske grundvilkår. Dette gøres blandt andet ved, at der fokuseres på udviklingen af normalundervisningen gennem arbejdet med kriterier for god undervisning samt ved en øget tværfaglig indsats Udvikling af normalundervisningen Udviklingen af normalundervisningen finder sted på ved hjælp af en mangfoldighed af måder, og der inddrages flere forskellige teorier og metoder. En naturlig del af udviklingen er at inddrage viden om kriterier for god undervisning. Fra administrationens side er udviklingen således initieret gennem præsentation af teorierne ved professor Per Fibæk Laursen i Skolelederforum, hvor der også deltog nøglepersoner fra skolerne. Ved samme lejlighed blev LP-metoden (pædagogisk læringsmiljø) også præsenteret. Det er en decentral opgave at implementere forskellige metoder, der kan kvalificere normalundervisningen. Gennem efteruddannelsespuljen er der arbejdet på at uddanne eksempelvis læsevejledere i et omfang, så der er mindst én læsevejleder på hver skole. Ligeledes har udviklingsprojektet med undervisningsassistenter medvirket til at understøtte normalundervisningen. 2009/10 blev det første år med obligatorisk børnehaveklasse og obligatorisk sprogvurdering i starten af skoleåret, som skal følges op af elevplaner med det enkelte barns mål for sproglig udvikling og generelle differentierede undervisningsforløb for hele klassen. I begyndelsen af skoleåret meldte Undervisningsministeriet ud, at der ikke ville blive udviklet et centralt vurderingsmateriale, men blot inspirationsmateriale på ministeriets hjemmeside. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 24

25 Det betød, at der lokalt blev etableret en lille arbejdsgruppe på tværs af læsevejledere, børnehaveklasseledere og administrationen, hvor vi undersøgte praksis og afprøvede forskellige materialer med henblik på at kunne anbefale vurderingsmaterialer, som passer ind i læringssynet i Formål for Skole og Dagtilbud og skolernes læsestrategier samtidig med, at der kunne trækkes erfaringer fra 3-årsvurderingerne Ved slutningen af skoleåret erfarer vi, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Syddansk Universitet og Rambøll har udviklet et webbaseret vurderingsprogram, som bliver gratis og som kommer til at ligge på ministeriets hjemmeside. Svendborg Kommune er testkommune, når materialet skal normeres. Testningen omfatter 3- årsvurderingen og den obligatoriske test i børnehaveklassen. Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 betoner vigtigheden af, at barnet har gode sproglige og skriftsproglige kompetencer i forhold til personlig udvikling, at indgå i sociale relationer og ikke mindst i forhold til at tilegne sig kundskaber og viden. Administrationen vil fortsat understøtte kvalitetsudviklingen på dette område gennem sprogdage m.v. På skolerne bliver normalundervisningen udviklet i forskellige perspektiver alt efter skolens værdier og kultur. Nogle skoler tager afsæt i teorien, medens andre begynder med praksis. Udviklingen kommer således både fra ledelsen og fra lærere/pædagoger. For flere skolers vedkommende fremhæves, at relationskompetencer og anerkende miljøer er en forudsætning for at udvikle et godt læringsmiljø. Fra skoleafsnittene ser vi en række tilgange: værdier for skolen, skolens læringssyn, udvikling af sociale kompetencer, den inkluderende skole, styrkelse af tværfagligheden, arbejde med børnenes trivsel, konflikthåndtering, værkstedsundervisning, klasseledelse, læringsstile, udeundervisning, flowteorien og kompetenceudvikling hos de professionelle, eksempelvis i forhold til at bruge LP-metoden eller etablering af tilbud om støtte på AKT-området (børn med adfærds- kontakt- og trivselsproblemer). De gennemgående teoretikere er Thomas Nordahl, Hilbert Meyer, Per Fibæk Laursen og Hans Henrik Knoop. Udviklingsarbejdet spænder fra drøftelser i pædagogisk råd, teams og enkeltpersoners deltagelse i kompetencegivende arrangementer. En særlig måde at forholde sig til almenundervisningen og udviklingen af kriterier for god undervisning er løbende at forholde sig til barnets grundvilkår og den undervisning, som naturligt følger heraf. Nogle skoler beskriver det tværfaglige samarbejde om klasser og fag. Det kan eksempelvis være arrangementer som en musikfestival med gamle og nuværende elever sammen eller samarbejde i naturfag om ny prøveform. Få skoler nævner, hvordan skolebestyrelsen og elevrådet er blevet inddraget i arbejdet med at udvikle normalundervisningen. Skolerne har ikke vedtaget principper om kriterier for god undervisning, men 9 skoler har vedtaget principper for specialundervisning, undervisning af 2- sprogede og andre delelementer af undervisningen. Gennem dialogsamtalerne er det pædagogiske arbejde blevet belyst yderligere som for eksempel den gode læseundervisning i de skoler, der scorer højt i læsning, LP-modellen som understøttende for det professionelle samarbejde i teamet og den gode praksis omkring børnene og deres familier. Andre fortæller om samarbejdet omkring børn og unge, der skal skifte fra børnehave til skole eller fra 6. kl. til ny skole. Her er der aktiviteter, der involverer børn og unge, lærere, ledere og forældre. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 25

26 3.2.2 Status på arbejdet med øget tværfaglig indsats Da Byrådet besluttede dette indsatsområde, var det på baggrund af seneste rapport og skolernes signaler til byrådet, hvor det tværfaglige samarbejde henviste til samarbejdet mellem Skole og Dagtilbud, Familieafdelingen og PPR. Samarbejdet på tværs af Børn og Unge er organiseret i De tværfaglige Grupper, som typisk afholder kvartalsmøder. Det er skolelederen, der leder disse møder. Arbejdet har en forebyggende funktion ifht børn i problemer eller bekymringsbørn. I nogle distrikter holdes der hyppigere møder, og der kan UU-vejledere deltage ad hoc. Sundhedsafdelingen er en vigtig samarbejdspartner i forhold til børns og unges sundhed og trivsel og har en god indgang til familierne. Skolerne er glade for samarbejdet, men flere peger på, at personaleresursen i Familieafdelingen i perioder er meget lille. En anden organisation i organisationen er SSP-udvalget (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), som mødes regelmæssigt tre gange om året og hvor driften er knyttet til to SSP-konsulenter og en betjent fra politiets forebyggelsesafdeling. SSP har det sidste år haft en særlig opgave med at implementere Rusmiddelpolitikken. SSP-arbejdet er i dag forankret i rådgivningscenteret i Familieafdelingen. I dialogsamtalerne er De tværfaglige Grupper fremhævet som forebyggende for børn der er i vanskeligheder. Det har betydning at der er et godt samarbejde mellem SSP, AKT og de tværfaglige grupper. 3.3 Den unges overgang til ungdomsuddannelserne Citat fra beslutningsprotokollen: der fokuseres på overgangen til ungdomsuddannelserne i et tæt samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv med henblik på at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne. For at kunne opfylde dette er der igangsat følgende initiativer fra centralt hold: Fra dygtiggørelse og myndiggørelse til selvforsørgelse Der er igangsat et 5½ års sammenhængende sektor- og kulturoverskridende uddannelsesindsats i grundskolerne, produktionsskolerne og erhvervsskolerne i UU-Center Sydfyn regi. Østre Skole deltager i dette projekt. Projektet omfatter en uddannelseskvalificering og uddannelses-fastholdelsesindsats for de ca. 20 % socialt og uddannelsessvage børn og unge. Indsatsen omfatter elever og unge fra 6. klasse til og med endt grundforløb på Erhvervsskolerne med fokus på de sociale og personlige kompetencer. For at kunne opfylde regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse (Svendborg Kommune: 97% i 2012), skal der arbejdes målrettet. I lokalområderne er alle instanser nødt til at arbejde på nye måder for at kvalificere og fastholde overgange mellem skoleformerne og UU-centrene og indgå i nye sammenhænge med de øvrige instanser omkring de unge. Ved at skabe et tæt netværksarbejde imellem kommunerne, produktionsskolerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Kvalitetsrapport for Svendborg kommunale skolevæsen 2009/10 26