Talenterne i mit liv øjeblikke

Transkript

1 tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan skifte hest i en moden alder som 36-årig, hvis det er det, man virkelig vil. Hvordan hørte du kaldet? Mens jeg stadig var jurist, havde vi i dameklubben Optimalia et arrangement med en grafolog, en ældre dame, der var aldeles fantastisk. Vi var 20 piger, der alle havde skrevet nogle linjer plus de sidste fire cifre i vores personnummer, så vi hver især vidste, hvem hun talte om. Hun gennemgik os én for én, og det var fuldstændig spot on for os alle. Da hun talte om mig, sagde hun, at hun mente, at jeg arbejdede kreativt og formentlig som skrivende. Det gjorde jeg jo ikke på det tidspunkt, så da hun bad mig om at give mig til kende, sagde jeg, at alt, hvad hun havde sagt, var korrekt, dog ikke mit erhverv. Hun spurgte Jamen, hvad laver du så?. Jeg er jurist, svarede jeg. Det kan ikke være rigtigt. Det tror jeg, at du skal gøre noget ved, var hendes svar. En måneds tid senere bookede jeg en seance alene hos hende. Vi gik i dybden med min historie, og hun sagde, at jeg burde gå efter at skrive, når det var det, som jeg altid havde villet. Jeg gik hjem og tænkte: Hvad ved sådan en gammel dame med blåt hår om mig? Men hun pustede til ilden. Herefter begyndte jeg at undersøge mulighederne for at arbejde som journalist. Jeg kunne ikke se mig selv blive ved med at arbejde med noget, som jeg ikke brændte for. Talenterne i mit liv Når jeg mediterer eller underviser, er jeg glad, opløftet og fri. Jeg taler om det, jeg kan lide. Jeg oplever flow. Jeg skal alligevel på arbejde hver dag, men jeg elsker det, jeg laver. Hvis jeg kørte taxa 14 timer hver dag og derefter skulle hjem for at meditere, kunne jeg risikere at blive splittet imellem, hvad jeg skulle. Når jeg er i kontakt med min gnist, føler jeg mig både glad og opløftet, men især rolig. En følelse af indre stabilitet og ro, som gør, at jeg kan slappe fuldstændig af i mig selv. Det er en form for rolig selvtillid. I de øjeblikke, 77

2 hvor jeg er i kontakt med min gnist, er det let for mig at være i verden; let for mig at undervise; let for mig at være i kontakt med andre mennesker. Jeg føler mig naturlig, afslappet, stærk, hel, selvsikker og ikke mindst rolig. Det er en form for kraft, indre ro og totalitet, som jeg idealiserer. En potent, rolig selvtillid er mit ideal. Jo mere jeg kan sende mine kræfter i gnistens retning, desto større ro opnår jeg. Har jeg stadig udfordringer? Ja. Er det stadig svært indimellem? Ja naturligvis. Det var det også før, men nu er der bare meget mere, der er godt. Når du er i kontakt med din spirituelle identitet, er der i selve oplevelsen af det indeholdt en indsigt i dit livsformål og meningen med dit liv. Du føler dig så klarsynet, at du har en vision af, hvordan din inspiration kan udfolde sig i livet. Det viser et af de universelle elementer ved at realisere gnisten. Men når gnisten er væk, er det meningsløst. Ligegyldig hvor mange mennesker, penge, titler, biler eller huse, der er omkring dig, så giver det ingen mening. Er gnisten derimod til stede, er det ligegyldigt, hvad der er rundt om dig. Du kan bo i en hule, men du vil føle dig lykkelig. Som voksne kigger vi tit på børnene og tænker, hvordan kan det være meningsfuldt at lege med en dims? Det kan det, fordi meningen er til stede i dig, når du er i dit bedste selv, sådan som barnet er. Da jeg var barn og blev bedt om at gøre rent, meldte jeg mig til at tage badeværelset, fordi jeg gjorde rengøringen til en leg. Jeg stod med bruseren og sprøjtede overalt. Jeg var opløftet og havde ikke en følelse af, at det var en sur pligt. Når du er i gnisten, bliver det, du gør, til en leg som føles let og inspirerende. Du får en følelse af, at sådan burde du have det hele tiden. Du har en følelse af at være, uden at det er anstrengende. Du slapper af, fordi det føles naturligt. Den virkelige tilfredshed kommer ikke af opgavens art. Den kommer fra dig selv, og den måde, du er til stede i opgaven. Det kan vi nemt se hos børn. De bliver opslugt af hvad som helst, når de går ind i det. Gnisten arbejder. Og børn har den. Magiske øjeblikke Indre markører viser os, hvilken vej vi skal gå i livet. Det sker for eksempel, når vi bevidst bliver opmærksomme på magiske øjeblikke, og når vi forbinder dem, opdager vi et mønster: Aha, sådan hænger det sammen. FC Bar- 78

3 celonas spanske træner Josep Guardiola (født 1971) har givet et strålende indblik sit arbejde. Han mener, at al genialitet kommer fra et øjebliks inspiration. Han siger med andre ord, at alle udfører deres bedste performance, når de er i kontakt med gnisten. Han forklarer i næste case, hvordan gnisten ser ud, når den kommer. Casen stammer fra en tale, Guardiola holdt, da han takkede det catalanske parlament for sin fortjenstmedalje i guld. Case Fantastisk fodboldliv Jeg elsker mit job. Jeg har en lidenskab for mit arbejde. Jeg elskede fodbold, da jeg spillede, da jeg trænede, og jeg elsker det nu, hvor jeg taler om det, og når jeg diskuterer spillet med folk. Når det kommer til stykket er ethvert job opdelt i øjeblikke, alt ender i øjeblikke. Vores arbejde har altid ét øjeblik, som tilfredsstiller os totalt. Øjeblikke som vi virkelig nyder. Jeg vil dele mine med jer. I skal alle vide, at en eller to dage før hver eneste af vores kampe, går jeg ned i FC Barcelonas kælder, hvor jeg har indrettet et lille kontor. Der er et gulvtæppe og en lampe, så det er ikke så dårligt. Jeg lukker mig selv inde i halvanden til to timer. Jeg har medbragt totre dvd er om vores næste modstander. Jeg sætter mig ned og griber kuglepen og papir. Jeg afspiller dvd erne, og jeg starter med at aflure modstanderne, som vi skal møde en af de efterfølgende dage. Jeg tager notater: Aha, deres højre midtbanespiller er bedre end deres venstre, deres højre wing er hurtigere end spilleren på venstrekanten. Det er åbenbart ham, der sender alle de lange afleveringer af sted. Jeg skriver alle deres styrker ned på papiret. Ligesom jeg skriver alle deres svagheder. Jeg overvejer, hvor vi kan ødelægge deres spil, hvor på banen det for eksempel er bedst, at Messi spiller. Men der et øjeblik et fandens godt et vil jeg sige som giver mening til hele mit arbejde som træner. Og tro mig, jeg har udelukkende trænerjobbet for at opleve disse øjeblikke. Øjeblikket. Jeg er sikker på, at andre oplever disse øjeblikke, som adskiller sig fra alt det gængse. Der er et øjeblik af maksimal tilfredsstillelse, når du opfanger det. Nogle gange tager det et minut og tyve sekunder, nogle gange mere, andre gange lidt mindre. Indimellem behøver jeg kun at 79

4 se to videoer af vores modstandere. Men øjeblikket kommer, hvor du siger: Vi har det, der skal til. Vi vinder. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som et billede, der får mig til at indse, at vi vinder i morgen. Jeg tror ikke, at vi har den magiske formel, nej, for jeg tænker altid på samme måde, og der er dage, hvor vi taber, og så vil det jo ødelægge teorien. Men jeg fortæller jer, at det sker gennem passionen, som jeg føler i mit job. Og jeg gætter på, at andre føler det samme i deres job læger, bagere, sygeplejersker, lærere eller en murer, som min far var. Der er ét øjeblik i ethvert menneskes arbejde, og jeg er forfægter af dette øjeblik, og jeg forfægter kærligheden til dette job. Jeg elsker mit job på grund af disse øjeblikke. Jeg vil bringe det videre til mine drenge. Jeg vil fortælle dem, at sådan skal det være. Mange gange fungerer det, andre gange ikke. Men øjeblikket giver mening i mit job. Så kan du spørge: Er det nok? Er det ikke for lidt? Måske. Men det er mit, og det tilhører mig. Det er denne særlige passion, som jeg ikke ved, hvorfra kommer. For jeg har ikke arvet genet fra min familie. Jeg ved ikke, hvorfra jeg har det. Men jeg har denne særlige passion. Og passionen brændte også i mig som barn. Og dette magiske øjeblik kom til mig i min landsby. Det er en historie, som kommer indefra, og den gør mit arbejde meningsfuldt. Ikke alt det andet. Jeg har ikke et ønske om at være et eksempel for andre. Jeg vil bare udøve mit arbejde, som jeg elsker, på den bedst mulige måde. Jeg forsøger med alt, hvad jeg gør, at få folk til at se min passion i mit blik, min stemme og mine armes gestikulation. Jeg håber, at folk kan se passionen og fornemme, hvad jeg føler. Personlig oplevelse I 1995 mødte jeg min lærer Maharajji første gang. Jeg var kun sammen med ham i en uge, og jeg vidste ikke, at han sidenhen skulle blive min lærer. Jeg besøgte ham bare på en rundrejse i Indien. På min første rejse til Indien lærte jeg som noget af det første, at meditation er en tilstand. Indtil da troede jeg, at meditation var en teknik, jeg kunne udføre. Men min lærer og andre lærte mig, at meditation ikke er noget, jeg kan gøre. Meditation er 80

5 noget, der sker. Når du er kommet ind i en specifik tilstand, kalder vi det for meditation. Hjemme efter rejsen mediterede jeg hver dag, og inden jeg skulle meditere en morgen, tænkte jeg på ham og begyndte en indre dialog om, hvad meditation er, i forhold til hvad han havde sagt. Hvis det var rigtigt, at det var en tilstand, så ville jeg gerne se den. Jeg mediterede i fire timer den dag, men jeg følte, at der kun var gået en halv time. Om aftenen kom min indiske ven fra Herlev på besøg, og han kan tale hindi. Jeg bad ham om at ringe til Maharajji 372 var hans lokale nummer. De snakkede sammen på hindi. Maharajji kunne først ikke forstå, hvem der ringede til ham, for han kendte ikke til Danmark. Bortset fra London kendte han faktisk ingen byer uden for Indien. Så fortalte min ven, at jeg havde besøgt ham. Nu ved jeg, hvem det er!, udbrød han. De talte sammen en stund, og lige før min ven ville lægge røret på, sagde han Sig til Henning, at han i morges bad om at se, hvad meditation er. Han har fået, hvad han bad om. Min ven vidste intet om, hvad jeg havde lavet om morgenen, men oversatte bare Maharajjis besked, selv om den ikke gav mening for ham. Inden denne oplevelse kendte jeg til denne slags tidløse fænomener og fandt dem ikke uinteressante, men det var alligevel en oplevelse, der overraskende mig meget. Tiden forsvandt fuldstændig for mig i min morgenmeditation, selv om jeg oplevede, at jeg var fuldt bevidst hele tiden. Jeg følte, at jeg fik en slags personligt bevis for, at mennesker som Maharajji, der lever i bevidst kontakt med deres ikke-lokale selv, har adgang til en slags psykisk internet, hvor de er i bevidst og direkte kontakt med feltet og den indfoldede orden. Historien har muligvis ingen overbevisende betydning for dig, og umiddelbart kan der sikkert findes mange logiske forklaringer, som ikke kræver, at man adopterer et helt nyt verdensbillede. Men for mig var det som dråben, der fik bægeret til at løbe over. Det betød, at jeg måtte begynde at ændre mit materialistiske verdenssyn for at være i stand til at forstå det, som jeg personligt oplevede. 81