»En Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»En Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting«"

Transkript

1 Edda book Page 277 Tuesday, January 8, :30 PM edda 4/12 Johan Christian Nord Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting«Indledende betragtninger over Johannes Jørgensens Schopenhauer-reception med særligt fokus på Livets Træ»A Poet and a Religious Founder with whom I agree on almost everything«. Opening Inquiries into the reception of Arthur Schopenhauer by Johannes Jørgensen with a specific focus on The Tree of Life Around 1900, Arthur Schopenhauer was a widely read philosopher in the Scandinavian countries. One of his most eager readers was the Danish poet, novelist and critic Johannes Jørgensen, who became one of the leading pioneers of the introduction of Symbolism in Denmark and Scandinavia. When Jørgensen first came across Schopenhauer in the 1890s he was quickly drawn to the anti-rationalistic tenets of the metaphysics of the will, and found himself in an ongoing encounter with the ruling Naturalism of the time. In Schopenhauer, Jørgensen found an ally in the struggle for the vindication of metaphysics. One of the works in which the traces of his reception are clearest is the novel Livets Træ (The Tree of Life). The article presents a philological introduction to Jørgensen s reception of Schopenhauer and analyses selected emblematic passages from Livets Træ where the reception becomes especially apparent. Keywords: Johannes Jørgensen Livets Træ Arthur Schopenhauer Filosofi og litteratur antirationalisme Indledning Da den danske digter in spe Johannes Jørgensen påbegyndte sit nye liv i København, hvortil man i 1882 havde sendt ham med henblik på, at han dér skulle aflægge studentereksamen og hvis det stod til det svendborgske barndomshjem, siden studere teologi var det med en følelse af at være blevet vakt fra den hjemlige vanetænkning ved læsningen af den nye tids idéer. Den unge gymnasiast havde således ivrigt studeret ungdommens»store, beundrede og forgudede Fører«, der af den tilbageskuende Jørgensen i selvbiografien Mit Livs Legende beskrives med følgende ord: Universitetsforlaget 2012 Volum 112 s

2 Edda book Page 278 Tuesday, January 8, :30 PM 278 JOHAN CHRISTIAN NORD Georg Brandes kunde fra sin Kure melde, at Morgenrøden var nær, og at en Krans af straalende Morgenstjærner hilste den nye Dag: Victor Hugo og Swinburne, Carducci og Paul Heyse og Gottfried Keller, Zola og Flaubert, Taine og Renan, Darwin, Spencer og Mill, Strindberg, Ibsen, Bjørnson og Drachmann Og var han ikke selv med i Kredsen, han, Lucifer, den røde Morgenstjærne? Men som den lidet flatterende henvisning til sataniske træk hos taleren klart antyder fandt Johannes Jørgensen ikke blivende sted blandt disse moderne tankers repræsentanter. Fra omkring 1890 blev hans forhold til radikalismen præget af gradvist større tvivl og afstandtagen, og han rettede nu blikket mod netop sådanne metafysiske verdenstydninger, han og hans ligesindede før havde afvist på det skarpeste. 1 De følgende udredninger handler om en af de metafysisksindede skikkelser, der pådrog sig Johannes Jørgensens opmærksomhed i denne periode, nemlig den tyske filosof Arthur Schopenhauer, og den betydning læsningen af hans filosofi fik for Jørgensens virke som romanforfatter. Da Johannes Jørgensen arbejdede på romanen Livets Træ, der udkom i august 1893, havde han fordybet sig i studier af Arthur Schopenhauer, der med sin antirationalistiske viljesmetafysik og intethedseskatologi havde rang af modefænomen i Skandinavien omkring århundredeskiftet. Med Livets Træ nærede den unge Jørgensen forhåbninger om at levere en narrativ gennemspilning af denne mistrøstighedens og den saliggørende intetheds filosofi. Denne artikels sigte er at yde et indledende, systematisk bidrag til undersøgelsen af denne skandinaviske Schopenhauer-reception i tilfældet Johannes Jørgensen. Dette vil ske dels gennem en filologisk skitse af påbegyndelsen af den danske Schopenhauer-reception, hvorunder spørgsmålet om, hvor tidligt Johannes Jørgensens kan have beskæftiget sig med Arthur Schopenhauer, vil blive overvejet. I forlængelse heraf vil Jørgensens filologisk efterviselige beskæftigelse med Schopenhauer blive drøftet. Sluttelig vil der blive præsenteret en Schopenhauer-orienteret næranalyse af centrale passager fra Livets Træ, hvor betydningen af Schopenhauer-adaptionen i romanen vil blive belyst i konkrete nedslag. Dette forhold til Schopenhauer har nok været tangeret, men ikke systematisk behandlet i Johannes Jørgensen-forskningen. I en artikel om Johannes Jørgensens forhold til Harald Høffding berører Oluf Schönbeck i forbigående påbegyndelsen af Jørgensens Schopenhauerlæsning (Schönbeck 2006: 1227f), ligesom også Børge Kristiansen nævner konstellationen Jørgensen Schopenhauer i sin receptionshistoriske monografi om Pontoppidan (Kristiansen 2007: 79f). Anders Ehlers Dam har i sin monografi Den vitalistiske strømning som del af en bredere anlagt studie argumenteret for Johannes Jørgensens indplacering i en negativ, ikke-livsbejaende 'vitalismestrømning' med den schopenhauerske viljesmetafysik som arnested (Ehlers Dam 2010: 40 42, 179, 212f). Da sigtet i disse studier er henholdsvis anderledes og bredere anlagt, leveres der i ingen af dem en systematisk filologisk rekonstruktion af Schopenhauer-receptionen eller en fyldig close reading af dens implikationer på det konkrete tekstniveau. Dette bidrag skulle således gerne være med fast filologisk forankring at bidrage til yderligere at udfylde denne lakune i den tysk-skandinaviske åndshistorie omkring år Arthur Schopenhauers filosofi I det følgende vil jeg kort introducere Arthur Schopenhauer for så senere at vende tilbage til de træk i hans filosofi, der blev relevante for Johannes Jørgensen. Udgangspunktet for og kernen i Schopenhauers filosofi er viljesmetafysikken. I denne artikuleres en forståelse af mennesket, hvori dette frem for som et autonomt fornuftsvæsen anskues som en tilsynekomst, eller med Scho-

3 Edda book Page 279 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«279 penhauers eget begreb objektivation, af den evige verdensvilje. Det er således Schopenhauers opfattelse, at mennesket, modsat hvordan det gerne vil forestille sig, ikke er herre i eget hus, men derimod ufravigeligt er bestemt af noget andet i sin færden, nemlig viljen til liv. Menneskets hele væsen er således en stræben mod viljetilfredsstillelse samt idet en endelig tilfredsstillelse af viljen aldrig kan indfinde sig, og idet mennesket ikke har den anden, men til stadighed sin egen tilfredsstillelse for øje en heraf følgende tilstand af lidelse. Mennesket anses for hildet i det, der benævnes principium individuationis, der som det grundlæggende vilkår ved fremtrædelsesverdenen lader mennesket nære den vrangforestilling, at der gives en absolut forskel på det selv og den anden. Netop denne forestillede opsplitning er i Schopenhauers optik kilden til eksistensens karakter af lidelse. Dette er og bliver ifølge Schopenhauer menneskets apriori givne status quo, fra hvilken det ikke ved egen hjælp kan unddrage sig. For Schopenhauer gives der dog alligevel to veje væk fra den enkeltes indespærring i sig selv; den ene er kunstbeskuelsen, hvor den betragtende, idet han eller hun restløst opfyldes af det betragtede fortaber sig i tingene og herved momentant erfarer selvforglemmelsens salighed. Kunstværket er en kukkasse, der på samme tid skænker indblik i og momentan frigørelse fra lidelseseksistensen. Erkendelse af og sabbat fra viljens tugthusarbejde. Udover denne flygtige æstetiske løsrivelse fra viljemaskineriet mener Schopenhauer også at kunne udpege endnu en flugtlinie, der modsat hengivelsen til kunsten er af bestandig karakter. Denne totale løsrivelse kan ikke vælges af det enkelte individ, men menes aposteriori at have vist sig at kunne indfinde sig. I 68 i hovedværkets første del anføres det således, at der ved ganske særlige påvirkninger på uudgrundelig vis kan indfinde sig et erkendelsessvangert øjeblik, hvor principium individuationis karakter af skinvilkår indses, og mennesket følgelig bringes til at skue identiteten mellem det selv og den anden, dets egen lidelse og den andens. Den i Schopenhauers optik lykkebringende følge af et sådant gnostisk peripeti (Fauth 2010: 387) er at der indfinder sig et kvietiv for viljen, hvorved denne bestandigt vendes bort fra de ting, den før klyngede sig til og således ophører med at bekræftes, altså fornægtes (WI: 469f). Det store Intet, der indfinder sig hinsides bekræftelsen af verden, forstås som en negation af den kraft, hvis afspejling verden er og følgelig som en tilstand, hvorom der under denne verdens vilkår ikke kan udsiges mere, end hvad der ligger i en negation af viljen; ren erkendelse og hvile (WI: 71). At denne udfrielse ikke de facto følger af den blotte død tydeliggøres hos Schopenhauer, idet det konstateres, at det væsen, nemlig viljen, der ligger til grund for al menneskelig væren, i udgangspunktet er uudsletteligt og kun opløses ved den ovenfor drøftede nådevirkning, der på uforklarlig vis lader den velsignede løsrive sig fra viljeseksistensen og overgå til en tilstand, der kun kendes af den, der allerede har unddraget sig verden (WI 68: 473 og WII: kap. 41). 2 Både den schopenhauerske viljesmetafysik, æstetik og frelseslære skulle komme til at spille en rolle for Johannes Jørgensen. Påbegyndelsen af receptionen af Arthur Schopenhauer i Danmark Med henblik på at angive den receptionskontekst, Johannes Jørgensens selvstændige beskæftigelse med Schopenhauer fandt sted i, skal påbegyndelsen af den danske reception af Arthur Schopenhauer skitseres i det følgende. Undervejs vil det løbende blive overvejet, hvor tidligt Johannes Jørgensen kan formodes at have haft kendskab til Schopenhauer.

4 Edda book Page 280 Tuesday, January 8, :30 PM 280 JOHAN CHRISTIAN NORD Georg Brandes' Schopenhauer-artikel i Ude & Hjemme I 1884 var Georg Brandes den første i Danmark, der på skrift reagerede på Arthur Schopenhauers tiltagende berømmelse på kontinentet. I tidsskriftet Ude & Hjemme udgav han søndag d. 28/9 det første danske artikelbidrag til forståelse og diskussion af Arthur Schopenhauers filosofiske position og person. Under titlen Arthur Schopenhauer ( ) introducerer Brandes den læsende skare i Danmark for en skikkelse, der menes at fortjene opmærksomhed, men dette mere for den mennesketype, han repræsenterer end for det egentlige indhold i hans tankearbejde. Udgangspunktet for Brandes artikel er en konstatering af kontrasten mellem Schopenhauers allerede etablerede ry i Europa og den endnu herskende uvidenhed eller endda uvilje i Danmark, hvor kendskabet alene menes at beløbe sig til floskuløse iagttagelser angående»hans uelskværdige Egenskaber som Menneske, eller [ ] den Ringeagt for Kvinden han i sine Skrifter (paa en saa underholdende Maade) har lagt for Dagen«(Brandes 1884: 1). Dette misforhold mellem Europa og lille Danmark har Brandes ment at måtte råde bod på og søger således med artiklen at levere et fremstød for indtoget af denne»forfatter for Verdensmænd og for Europa«(ibid.: 3) i det danske åndsliv. Et konstitutivt træk ved Brandes' drøftelse af Schopenhauer er den formale interesse for denne som eksempel på en af de få ånder,»der rage skyhøjt op over deres Tidsalder og som staa i gigantiske Omrids for den næste«(ibid.: 1), altså som et eksemplar af genitypen, der modsætter sig sin snærende tid. Brandes betragter det som Schopenhauers egentlige bedrift at have opdaget, hvad rationalismen i sine mange afarter havde negligeret, nemlig livsfornægtelsen som»en dyb og mægtig Strømning i Menneskehedens Liv ved siden af Livsbekræftelsen«(ibid.: 3), samt i forbindelse hermed at have anvist et afgørende anknytningspunkt mellem øst og vest. Brandes affirmerer imidlertid ingenlunde, hvad der må opfattes som kerneanliggendet i Schopenhauers værk, nemlig konstateringen af viljens ufravigelige primat og knægtelsen af denne som den eneste salighed under solen. I forhold til Schopenhauer beskriver Brandes sig selv som en, der ingenlunde er tilhænger af denne, men nok beundrer ham. Overordnet set bærer artiklen kraftigt præg af denne interesse for tænkeren som en personlighed, hvis tanker man på den ene side kan og i Brandes optik givetvis bør afvise, men som man dog alligevel kan eller bør! nære den mest dybfølte beundring for. Denne forskydning af interessen fra tænkningen til billedet af den store mand, 3 betyder at selve indføringen i Schopenhauers filosofiske system bliver meget kursorisk. Læsere af artiklen kan således umuligt have fået et særligt prægnant indtryk af den indre sammenhæng i Schopenhauers tænkning, men er alene blevet oplyst om, at de burde kende til denne og dens titaniske ophavsmand. Der er ingen kilder, ud fra hvilke, det ville kunne afgøres, om Johannes Jørgensen har læst Brandes' artikel. Interesseret i Georg Brandes gøren og laden, som han var, kunne han sagtens have læst den eller ad anden vej erhvervet sig et lignende (overfladisk) kendskab til den af Brandes hyldede store Europæer og således på dette tidlige tidspunkt allerede have kendt, men endnu ikke interesseret sig indgående for Schopenhauer. S. Hansens bidrag i Ny Jord Fra og med året 1888 fik den læsende offentlighed tilgang til en mindre idiosynkratisk formidling af Arthur Schopenhauers filosofi. I perioden tryktes der således i tidsskriftet Ny Jord tre Schopenhauer-relaterede publikationer af filosoffen S. Hansen. Det drejer sig om en fyldig introduktionsartikel (Hansen 1888a) og to oversættelsesarbejder:»nachträge zum Leiden der Welt«fra Parerga und Paralipomena,

5 Edda book Page 281 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«281 der blev udgivet under titlen»om Verdens Lidelse«(Schopenhauer 1888a) samt»über die Weiber«under titlen»om Kvinder«(Schopenhauer 1888b), i forlængelse af hvilken S. Hansen med henblik på at supplere og yderligere belyse teksten (ibid.: 588) har tilføjet et brudstykke om seksualæren i S. Hansens terminologi Kønsæren fra fjerde kapitel af Aphorismen zur Lebensweisheit (s ). 4 Ulig Brandes' artikel bærer S. Hansens introduktion præg af en mere nøgtern filosofihistorisk akribi og lader til at være blevet til på baggrund af et uforstilt ønske om at øge kendskabet til Schopenhauers tænkning i Norden. Udover et biografisk grundrids dækker artiklen således de mest centrale aspekter af den schopenhauerske tankebygning. Som bidragyder og del af kredsen omkring tidsskriftet, må det opfattes som givet, at Jørgensen har abonneret på Ny Jord og følgelig været i besiddelse af de tre artikler. Om han så har læst dem, og i givet fald hvor dedikeret læsningen har været, lader sig ikke direkte påvise, men det må opfattes som meget sandsynligt, at han skulle have fulgt med i tidsskriftet og også frekventeret denne afkrog af tidens nye tanker, videbegærlig og intellektuelt modebevidst, som han dengang var. Jørgensens tidlige biografist Emil Frederiksen anfører i forbindelse med en drøftelse af Schopenhauer-oversættelsen i juli september-nummeret af Taarnet fra 1894, at Jørgensen har læst S. Hansens artikel, at den har gjort stort indtryk på ham, og at han under påvirkning heraf skrev digtet Tatere, der senere kom til at indgå i samlingen Stemninger fra 1892 (Frederiksen 1946: 238). Frederiksen angiver imidlertid ingen kilde på denne oplysning. 5 At dette trods de manglende eksakte belæg skulle være tilfældet, sandsynliggøres i nogen grad af retorikken i digtet, som indeholder en overstrømmende køns- og driftsorienteret livslede, der giver udslag i et trældoms- og flugtmotiv, der sine steder kan siges at pege i retning af 'det schopenhauerske', omend uden fuldtud at affirmere endsige begribe dette'. 6 Jørgensen kan altså have læst S. Hansens introduktionsartikel og oversættelser og således have haft et udmærket kendskab til Schopenhauer. Ikke desto mindre er der ingen skriftlige vidnesbyrd, der indikerer, at han skulle have haft en særlig interesse for den schopenhauerske filosofi i på dette tidspunkt. Men det fik han imidlertid meget snart. Johannes Jørgensens selvstændige Schopenhauer-studium Brev til Sophus Claussen af 26. august 1892 Johannes Jørgensens selvstændige studium af Schopenhauer kan fastsættes temmelig præcist til sommeren På dette tidspunkt var metafysisk stemte forfattere begyndt at udfylde en tiltagende del af Jørgensens læsning. 7 I et megetsigende brev til Sophus Clausen 26. august 1892 fremgår det, at Schopenhauer nu er blevet indrulleret i den trup af kampklare metafysikere, Jørgensen har udset sig som litterære forbundsfæller i opgøret med det, der nu opfattes som naturalismen og modernitetens vranglære: Iøvrigt fortryder det mig, at jeg ikke er paa Landet. Vejret er dejligt hedt. Jeg trøster mig med at læse Schopenhauer, som er en Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting. Imod dig og andre Kinder der Welt retter jeg følgende Sted hos ham: Wie man fälschlich den Theismus für unzertrennlich von der Moralität gehalten hat, so gilt dies in Wahrheit nur von einer Metaphysik überhaupt [d. h.] von der Erkenntniss, dass die Ordnung der Natur nicht die einzige und absolute Ordnung der Dinge sei. Daher kann man als das nothwendige Credo aller Gerechten und Guten dieses aufstellen: Ich glaube an eine Metaphysik«[ ] 8 Med andre Ord: Vi kunne ikke mere leve i det naive Hedenskab, som mener, at Verden ender ved Stjærnerne. Thi dette er at tage Skallen for Kærnen. Og Naturen er intet uden Kærne, indre Liv, Evighed hvilken Sandhed er saa gammel som Indien og forgæves benægtes af moderne Filistre. Jeg haaber, at alt dette vil sætte dig i et skønt Raseri furia francesse. (Lasson 1984 bd. I: 143f)

6 Edda book Page 282 Tuesday, January 8, :30 PM 282 JOHAN CHRISTIAN NORD Adskillige træk er bemærkelsesværdige ved dette brev. I udgangspunktet må skrivelsen forstås sådan, at det nærmere bekendtskab med Schopenhauer endnu er af relativt ny dato. Havde Jørgensen allerede tidligere kastet sig over Schopenhauer, ville digterkollega og svirebroder Claussen givetvis allerede være bevidst om tiltrækningen, men dette er der intet i brevet, der giver udtryk for, hvor Jørgensens interesse for Schopenhauer meddeles som en nyhed. At Jørgensen citerer fra hovedværkets anden del, kunne opfattes som en indikation på, at han allerede skulle have læst hovedværkets første del, og at læsningen således er skridt hurtigt fremad. Som det fremgår af det brev til Harald Høffding, der behandles i det følgende, er dette imidlertid ikke tilfældet. Hvor meget Jørgensen har læst på dette tidspunkt, forbliver uklart. Uanset hvad kan det bemærkes, at det (allerede) på dette tidspunkt er et påfaldende træk ved Jørgensens forhold til Schopenhauer, at dette har en udpræget eklektisk karakter. At Jørgensen benævner Schopenhauer»Poet«og»Religionsstifter«er en kraftig indikation på, hvilket perspektiv han gået til læsningen med; nemlig digterens gryende religiøse genbesindelse. Også valget af netop denne passage fra kapitlet»über das metaphysische Bedürfniß des Menschen«samt sammenstillingen med Goethes vers og den heraf følgende konklussion vidner om, at Schopenhauers funktion i hvert fald i denne sammenhæng ikke er meget andet end at være hjemmelsmand for Jørgensens egen endnu noget uklare rehabilitering af den metafysiske fornemmelse. Eksempelvis tages der intet hensyn til den afgørende skelnen, Schopenhauer i den pågældende afhandling indfører mellem den første type metafysik, der er funderet på tænkning, altså den filosofiske, og den anden type, folkemetafysikken eller slet og ret religionen, der er funderet på tro og autoritet, og som ingenlunde har Schopenhauers udelte, men derimod kun højst forbeholdne tilslutning (eks. WII bd. I: ). I denne forbindelse er det også værd at bemærke, at kernen i Schopenhauers eget system ingenlunde åbenbares; ikke ét sted indvier Jørgensen Claussen i, hvad indholdet er i den filosofiske metafysik, der for Schopenhauer er den eneste lødige. Brev til Harald Høffding af 7. november 1892 og passager i Mit Livs Legende Af et brev til Harald Høffding, der som filosofikumlærer og mentor var en tidlig inspirator og støtte for den unge student og digterspire, bliver det klart, at Jørgensens Schopenhauer-interesse på dette tidspunkt var blevet yderligere intensiveret og nu havde givet udslag i konkrete planer om udarbejdelsen af en»filosofisk Roman om 'Viljen og dens Omvendelse' (i schopenhauersk Forstand)«, som det senere hedder i selvbiografien (Jørgensen 1926, bd. II: 63). I brevet responderer Jørgensen på anbefalinger fra Høffding angående det kunstneriske arbejdes rette genstand og knytter her an til Schopenhauers filosofi, der sættes i forbindelse med en sådan stræben efter realisering af den sande kunst: Netop i denne Tid har jeg gjort de første Tillöb til en ny Bog en större og bredere Bog end nogen af de foregaaende skulde det blive. Og mine Hensigter med dette nye Arbejde udtrykkes netop i Deres Ord om Livets Dybder, om det fundamentale i Tilværelsen. Det er de store Grund=Temata, jeg vil vove mig i Lag med. En Styrkelse dertil har jeg i Løbet af dette Efteraar modtaget gennem Læsning af Schopenhauers Hovedværk. Lyder det underligt? Men jeg synes næsten, der er et Epos i»welt als Willen und Vorstellung«[sic!]. Jeg har om denne Læsning iövrigt bemærket, at de to unge Mænd i»sommer«[ ] ligesom legemliggör de to ethiske Retninger, der, ifölge Schopenhauer, gives. Oluf er Bejaelsen (grimt Ord men hvad skal man bruge i Steden?) af Viljen til Livet, Albert Fornægtelsen. Er det iøvrigt (sic!) ikke Dem, der har sagt, at Schopenhauers Filosofi var en Filosofi for Digtere? Jeg vil nemlig bekræfte denne Deres Paastand. (Efter Schönbeck 2006: Kursiv JCN) Hvor det viljesmetafysiske kerneanliggende i Schopenhauers filosofi ikke blev fremhævet

7 Edda book Page 283 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«283 som det centrale tiltræknings- og anknytningspunkt i brevet til Claussen, men måtte vige for uspecificeret metafysiksværmeri og naturalismelede, er dette nu blevet rykket i fokus for Jørgensens interesse og opfattes som det afgørende hos Schopenhauer. På dette tidspunkt synes udlægningen af Schopenhauer altså i mindre grad at være hildet i Jørgensens personlige tilbøjeligheder, men fremtræder i højere grad i overensstemmelse med det reelle fokus i Schopenhauers tænkning, hvor godtgørelsen af verdens karakter af vilje og forestilling de facto står som den ene tanke, hvoraf det øvrige er afledt. Lige så centralt er det, at brevet rummer en temmelig håndfast angivelse angående tidspunktet for Jørgensens selvstændige velfunderede reception. Jørgensen meddeler således Høffding, modsat hvad der kunne forventes ud fra brevet til Claussen, først at have læst Die Welt als Wille und Vorstellung i løbet af efteråret. Hvilke værker, Jørgensen hvis det forudsættes, at den tilsyneladende uoverensstemmelse ikke skyldes simpelt vrøvl har trøstet sig ved at læse i løbet af sommeren, forbliver altså uklart. Et kvalificeret bud må være, at han uden stor hensyntagen til den overordnede sammenhæng målrettet har søgt efter metafysiske krummer og således i udgangspunktet ikke har keret sig om den grelle modsigelse mellem eget forehavende og den tænker, der blev udset til at bære for, men så i løbet af efteråret rent faktisk har besindet sig på Schopenhauers egen tænkning og sluttelig er blevet grebet af denne. Dette begyndelsestidspunkt for receptionen bekræftes også i Mit Livs Legende, hvori Jørgensen flere gange nævner Schopenhauer (Jørgensen 1916, bd. II: 51 og 53). Netop denne besindelse på viljesmetafysikken 10 skal i det følgende blive undersøgt i den nøgleroman, Jørgensen udgav i august 1893: Livets Træ.»En filosofisk Roman om Viljen og dens Omvendelse«. Schopenhauer-reception på det konkrete tekstplan i Livets Træ Romanen Livets Træ er inddelt i fire bøger, som er indrammede af henholdsvis et Forspil og et Efterspil, der modsat den realistiske opbygning i romanens hoveddele udspiller sig i et mytisk sceneri med en unavngiven hovedfigur. Romanens handling er en skildring af protagonisten Aages udvikling fra frimodig og sejrsivrig ungersvend til knækket og knust væsen. Om denne slutning skal forstås som en tragisk udgang eller som en sejr er uløseligt forbundet til det anliggende, der her skal drøftes; spørgsmålet om Schopenhauers betydning for Livets Træ. I det følgende vil der blive foretaget tre nedslag i kernetematikker og passager fra Livets Træ, der alle kredser om beskrivelsen af på den ene side det, der hos Schopenhauer benævnes viljeseksistensen, og på den anden side skildringen af protagonistens udfrielse fra denne tilværelsens evindelige misère. Det vil under henvisning til relevante dele af Schopenhauers værk blive søgt eftervist, at interessen for og prægningen fra Schopenhauer, der i det ovenstående er blevet udfoldet filologisk, også med stor tydelighed viser sig på det konkrete tekstplan i den roman, hvor Jørgensen kort før udgivelsen af første nummer af Taarnet allerede udstikker koordinaterne for den genbesindelse på metafysikken, der sidenhen munder ud i hans endelige opgør med det brandesianske København til fordel for det, han opfattede som Kristi ene katolske kirke: konversionen i Af pladsmæssige grunde kan romanens samlede handling ikke gengives her, men de forskellige tekstnedslag vil blive præsenteret på en sådan måde, at romanen ikke forudsættes kendt. Det særlige fokus i de følgende udredninger på Arthur Schopenhauer frem for andre skikkelser der også havde Johannes Jørgensens bevågenhed i denne periode bør ikke forstås sådan, at jeg hermed implicerer, at Johannes Jørgensens sindelag i denne periode var en eksakt

8 Edda book Page 284 Tuesday, January 8, :30 PM 284 JOHAN CHRISTIAN NORD kopi af Schopenhauers hvilket det ganske klart ikke var! men er derimod et forsøg på i overensstemmelse med denne artikels særlige sigte at undersøge de træk, der kvalificerer romanen til den betegnelse, Johannes Jørgensen selv har hæftet på den:»en Roman om Viljen og dens Omvendelse (i schopenhauersk forstand)«. At der naturnødvendigt! også er andre indflydelser på spil, har jeg ikke i sinde at benægte. 11»Netop i en saadan Nat fornemmer jeg stærkest Livet og føler mest Trang til at leve«romanens anden bog Foraarsskove tager sin begyndelse in medias res, hvor det berettes, at protagonisten Aage Bondesen sammen med sin digterven Niels Graff er på retur mod København efter en natlig spadseretur. Overvældet af nattens sceneri tager Graff til orde og søger at formidle sin sansning til Bondesen: dette Mørke! Som en langsomt sivende Taageregn opløser det alle Ting... Vej, Jord, Træer, Marker Det svinder altsammen hen i et sort Intet... Og jeg fornemmer det, som om også mit eget Legeme skulde opløses i dette Hav af Mørke, opløses i Mørket som smeltende Sne i den vaade Vinterjord... Og jeg føler min Sjæl fyldes af Tilintetgørelsens dybe Fred, af det uendelige Ødes og den evige Søvns Salighed. (Jørgensen 1915, bd. I: 235) 12 Graff fornemmer her mørket og opløsningen, der hviler omkring dem, som en forjættelse af muligheden for en lignende mørklægning og opløsning af sit eget selv og proklamerer anelsen om, at en sådan opløsning kunne rumme salighedens kim. Efter kort tavshed, hvor en lukket karet er hastet forbi de to, tager Aage Bondesen til orde med hvad, han lader til at tro er en fortsættelse af Graffs tankerække:» Netop i en saadan Nat fornemmer jeg stærkest Livet og føler mest Trang til at leve... Et Møde som dette nu giver min Livsfornemmelse ny Fylde«(s. 236), udbryder han og udmaler sig begejstret et scenario, hvor karetens kvindelige passager med løftet kjole stiger ud af vognen for at indfinde sig på en oplyst herregård. Slutteligt drager Bondesen herudfra sin muntre konklusion:»jo du! Livet er skønt!«(ibid.). Hvor Graff gribes af stille kontemplation og længes mod den endelige saliggørende udslukkelse, farer Aages tanker ved den mindste pirring lynsnart bort mod fordrømte tableauer; en forbi kørende vogn er nok til fuldstændig at løsrive ham fra den samtale, hans medvandringsmand med alvorsord havde søgt at indlede. Aage rives ud af kontemplationen og samtalen og deklamerer som veltilpas vitalist sin lovsang over det skønne liv, der vil leves. I det ovenfor citerede brev til Harald Høffding af 7. november 1892 mener Jørgensen at kunne genfinde den schopenhauerske modstilling mellem livsbejaelse og fornægtelse i de to hovedfigurer, Oluf og Albert, i romanen Sommer, der blev skrevet og udgivet før det selvstændige studium af Schopenhauer påbegyndtes. I og med at Jørgensen således har interesseret sig for muligheden af at lade romanfigurer inkarnere»de to ethiske Retninger«, er det aldeles nærliggende at opfatte den her behandlede passage som et eksempel på en bevidst litterær gestaltning af den aksiomatiske modstilling mellem den bestandigt virksomme tilværelsesbejaelse og den undtagelsesvise fornægtelse, der peger frem mod den dybe ro og viljesfrie erkendelses intethed (WI: 507). Det er her afgørende, at Graff på dette tidspunkt ingenlunde har en livsførelse, der så meget som kommer i nærheden af den forsagende asket, der med Schopenhauers udtryk er trådt ud af de glødende kuls cirkelbane (WI: 470). Det klarsynede udbrud skal således ikke opfattes som det afgørende erkendelsessvangre øjeblik, der for bestandigt vrister den enkelte ud af viljeseksistensens klør (WI: 498f), men snarere som en momentan gennemskuelse af de verdensløjer (Fauth 2010: 392), han endnu selv leger med på, og som Aage Bondesen, der fore-

9 Edda book Page 285 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«285 løbig er fuldstændig nedsunket i bejaelsens rus, ender med at vende ryggen til. Det øjeblik, Graff vidner om, minder således om den momentane afslapning af viljen, der hos Schopenhauer kan vederfares den kunstbeskuende, idet dennes bevidsthed restløst opfyldes af det betragtede (WI: 232). Graffs momentane tilværelsestydning kan altså opfattes som en præfiguration af den endelige fornægtelse og omfavnelse af intetheden, der i slutningen af romanen fuldbyrdes i Aage. Motivet af den kontemplative Graff, der maner til eftertanke men afbrydes af den ivrige yngling, optræder i varieret form endnu to gange i romanen (s. 248 og s. 255), dog snarere med en betoning af ro og kontemplation end deciderede intethedslængsler.»kødets Hovmod«Aages tilværelsesbejaelse har i romanen to overordnede udtryk. Endnu før ankomsten til København rettes Aages begær mod»det frie, vilde forbudne Liv Elskovens og Poesiens det, hvorom alle Vers sang, og alle digtere talte«(s. 211). Digterspiren in spe ønsker at bryde alle bånd til familiens snærende kristelighed og længes efter»hedensk Lyksalighed og antikt Solskin«(s. 212) idet han opfatter sig selv som»den sildefødte Hedning, der midt i en naturfornægtende og erosfjendsk Tid [ ] kom[mer] for at holde sin Andagt ved Afrodites Altre«(s. 215). Vi hører imidlertid intet om realiserede erotiske eller digteriske eskapader. Efter ankomsten til København og frem til den skæbnesvangre samtale med fru Agnes Graff om Aages erotiske liv, eller mangel på samme (s ) og således også i den ovenfor behandlede passage er det endnu denne stræben efter en ikke nærmere bestemt frisat livsfylde, der opfylder Aages sjæleliv, men som aldrig realiseres. I denne samtale taler Aage om sit dagdriverliv og synet af»unge Kvinder som letfærdige Natsommerfugle«samt om en henrivende kvinde, som han og Graff har set på en af deres ture, men som han aldrig kom længere end til at se på og drømme om. Agnes bliver vred på Aage og anklager ham for at være ødsel med sit begær:»du leger med dit Begær og lader andre lege med dig... Fordi du... ja, fordi du er én, som gærne giver Haandpenge... og giver dem til alle men ikke har i Sinde at betale nogen den fulde Løn«(s. 262). Aage indser, at han kunne have vundet Agnes, men at det nu er for sent, idet hun har vundet indblik i en sjæl, der ikke kun lader sig åbne»med Poesiens og den inderlige Følelses Guldnøgler«(ibid.), men derimod ligner»én af Bibelens Skøger én, der sidder ved Vejkanten og raaber ad de vandrende, som gaar forbi, og blotter sig og giver sig hen efter sin Lysts Lune og sin Bryndes Bud«(ibid.). 13 I forlængelse af denne indsigt synker Aage ned i ensomheden og mismodet, men gribes snart af begæret igen. Denne gang i konkret og kødelig forstand: En tilfældig norsk pige, der trænger til en kæreste, mens hendes søkaptajn er borte, byder sig til, og Aage Bondesen vægrer sig ikke (s. 268f). Herefter begynder udfoldelsen af skildringen af tilværelsen under kødets og hermed seksualitetens åg samt den heraf følgende nedværdigende vurdering af kvindekønnet, som er et af de mest bestemmende træk ved Livets Træ. Antipatien over for kønslivet og den medfølgende væmmelse ved kvindekønnet kulminerer i en natlig spadseretur, hvor Aage overvældes af de natlige personagers liderlige fremtræden:... Aage gyste i sin Sjæl. Thi disse Mænd og Kvinder, hvis Dumhed og Plumphed i Aften havde æklet ham, de vilde i Nat parre sig som raa Mænd og dumme Kvinder hver Nat parrede sig mangfoldigen. Og af deres Sæd skulde nye Slægter opstaa, ny Plumphed, ny Ondskab, ny Ynkelighed spire frem og fødes og befolke Jorden... Og alt dette skulde aldrig aflade, men Verden skulde evigt være i Kødets og Syndens Vold... Aages Indre skælvede endnu stærkere end før... Thi der var i ham selv, i Dybet af hans Sanser og i hans Legems Afgrunde, et uroligt og vildt Begær, som sultent sled i sit Burs Stænger. (Jørgensen 1915, bind 2: 281)

10 Edda book Page 286 Tuesday, January 8, :30 PM 286 JOHAN CHRISTIAN NORD I et klarsynet øjeblik ækles han ved dette nattens verdensteater og gennemskuer det slør, der afholder mennesket fra at indse, hvilken tilstand det bestandigt er hjemfaldet til samt, hvordan det gennem udlevelsen af sin driftsnatur bevirker en uophørlig repetition af»plumphed«,»ondskab«og»ynkelighed«. Samtidig med at denne erkendelse indfinder sig og herved momentant løsriver Aage fra driftseksistensen, gennemstrømmes han af selvsamme kødelige magt og gruer ved visheden om umuligheden af at frigøre sig fra syndens vold. Lige før den citerede passage fortælles det, hvordan Aage under en udflugt i det mørklagte København er blevet konfronteret med»søndagsaftenens raa Livslyst«(s. 280) og har følt lede ved synet af»alt det, de [de lystne personer] længtes efter, og alt det, de frydede sig ved; alt det der fik dem til at bovne af Lyst og Selvfølelse og Kødets Hovmod«(s. 281). Herpå følger den indledningsvist citerede afsværgelse af de parringsberedte»raa Mænd og dumme Kvinder«, hvis eskapader intet andet fører med sig end frembringelsen af endnu en plump, ynkværdig og ondskabsfuld slægt, der intet andet vil end dette ene. Men alligevel medfører dette klarsyn ikke den endelige bortvendelse fra verdensteatret:»fortvivlet og fuld af Angst følte Aage, at Driftens Braad endnu brændte i hans Indvolde at Vellystens Torn endnu sved i hans Kød«(s. 282). Trods indsigten gives der (endnu) ingen udvej. Denne bestemmelse af kønslivet står i et ovenud harmonisk forhold til de aspekter af Schopenhauers viljesmetafysik, der angår kønslivet. Som manifestationen af artens vilje til liv par excellence (eks. WII: 624f) opfatter Schopenhauer netop kønslivet som lidelsestilværelsens evige arnested; som dét moment, der bevirker tilværelsens karakter af udvejsløs lidelse. Var Tilværelsen blot forløst fra denne»feindsälige[n] Dämon«som det andetsteds hedder (WII: 624) ville den rent faktisk være»leicht und heiter«, men: Weil hingegen der Wille das schlechthin und auf alle Zeit will, stellt er sich zugleich dar als Geschlechtstrieb, der es auf eine endlose Reihe von Generationen abgesehen hat. Dieser Trieb hebt jene Sorglosigkeit, Heiterkeit und Unschuld, die ein bloß individuelles Daseyn begleiten würden, auf, indem er in das Bewußtseyn Unruhe und Melancholie, in den Lebenslauf Unfälle, Sorge und Noth bringt. (WII: 665) I kønsakten bekræftes ikke blot den enkeltes vilje til liv; nej, i denne ifølge Schopenhauer og med ham Jørgensen forbryderiske akt bekræftes livet med al dets møje og sorg»über den Tod des Individuums hinaus, in eine unbestimmte Zeit hinaus«(wi: 410). Adams lod gives videre og den mulighed for erkendelsens sejr og forløsningens realitet, der ligger i ethvert individ viser sig endnu en gang som frugtesløs. Heraf følger ifølge Schopenhauer den skamfuldhed, der omgærder kønsakten (WI: 410f), og som i så høj grad rammer romanens yngling. Aage indser som det hedder om en anden aftens klarsynede iagttagelser, at»afgrundens Fyrste usynlig gaar gennem de elektrisk oplyste Gader og saaer den Sæd, hvis Frugt er Synd«(s. 284), og forstår følgelig at de kvindelige»nattesværmere«intet andet er at betragte som end»skønne Kar for Slægtens Synd, som Vaser fyldte med Roser, med tunge Roser, der raadned af deres egen stærke, indelukkede Duft«(s. 285). Han ser kønsløjernes nederdrægtighed uden omsvøb, men evner ikke at løsrive sig fra dem: Da sagde Aage i sin Sjæl: At nærme sig mange Kvinder og at fjærne sig, inden Begæret er stillet, og Tørsten slukt deri ligger Lykken... Men nu svulmer der en tung Attraa i mit Hjærte og en bittelig Længsel i mit Legeme og jeg maa stirre alle Kvinder ind i de blege Ansigter, om jeg ikke dér skulde finde mit Legems Længsel og min Sjæls Drøm... Men altid finder jeg kun samme ensformige Kvindelighed. (s. 286) Begæret er reflekteret, men ikke desto mindre intakt. Kort efter træffer Aage igen den norske Dagmar og indleder et opslidende og ydmygen-

11 Edda book Page 287 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«287 de forhold med hende, der kun fjerner ham yderligere fra det digteriske virke, han troede at være kaldet til. I forhold til skildringen af kvindekønnet, der i særdelshed udfoldes i forbindelse med relationen til Dagmar, kan det ligeledes bemærkes, at denne har sin klare parallel hos den sene Schopenhauer, der i afhandlingen Über die Weiber fra værket Parerga und Paralipomena udtrykker et syn på kvindekønnet, hvor dette opfattes som opslugt af artens anliggender og følgelig aldeles fremmed for individuel intellektuel aktivitet og den heraf følgende evne til objektivitet, som menes at kendetegne (dele af) det mandlige køn (eks. Parerga II: 672 og 674). Netop et sådant væsen er Dagmarfiguren med sine hånefulde bemærkninger til Aages forsøg på realiseringen af digterkaldet, der affejes som»pennefægteri«(s. 301), og med sin insisterende kalden fra sengen på den mand, der egentlig var på vej andetsteds (s. 302).»En skikkelse, der blidt bar den trætte Sjæl ind i den store Stilhed«I en tid pendulerer Aage mellem kvalme og beruset frimodighed i Dagmars arme, men til sidst standser han op og ængstes og undres over den tilværelsens og skumringens»forfærdelig[e] Gaade«(s. 293), som de andre aftenvandrere blot går forbi. Han gyser ved»tanken om al den Besudling, hvoraf Menneskehedens Legeme drypper«(ibid.), og i fortvivlelsen udbryder han:»herre, Herre, hvor længe endnu?«(ibid.). Klagen møder sit svar i en hånd på hans skulder, der tilhører Niels Graff. Graff har forladt Agnes og forklarer Aage den indsigt, han mener at være nået frem til: Et Mandfolk er skabt til at leve ene og undlade at mangfoldiggøre sig Trods Bibelens Meninger om den Ting Man kan leve med Kvinder til sit tredivte Aar maaske men jeg er over den Alder og da bør man, som de indiske Brahmaner, drage ud i Ørkenen og være i Stilhed for sit eget Aasyn. (s. 293f) Denne afsløring af, at end ikke Agnes Graff nogensinde har været andet end en kvinde, der intet andet kan og vil end at indfange manden i»huslivets Tristhed«(s. 294), og mod hvem Graff»maatte værge sin Kunst og sit Liv«(s. 295), udgør et erkendelsesmæssigt peripeti for Aage, der ryster hele det fundament, han hidtil har troet at skulle bygge sin eksistens på: Aage fornam det, som om et dræbende Slag havde ramt den hele lykkesyge Aand, hvori de alle havde levet. De havde troet, at Lykken var Livets Mål de havde villet vorde nye Mennesker i et hedensk Paradis og de havde fornægtet og forladt alt for at kaste sig ud i en Jagt efter det vidunderlige Skulde det nu gennem Smerte læres, at Lykken ikke findes af den, som søger, men at den frivilligt går ind i de Sjæle, hvor Selvforglemmelsen boer? (s. 295) En tidligere samtale mellem de to har drejet sig om følelsen af at sidde»under selve Livets Træ«(s. 255f), og nu indser Aage, at de to rigtignok hele tiden har befundet sig under livstræet, 14 men at hvad, de i sin tid ikke begreb og som nu står smerteligt klart, var,»at der drypper giftig Dug af dets Blade«(s. 296). Trods den tunge indsigt, der indfinder sig under samtalen med den rejseberedte Graff, bryder Aage ikke med Dagmar. Det trælsomme liv fortsætter lidt endnu, dog med den undtagelse, at han har erobret sig en smule 'natlig Ensomhed' (s. 300), som skulle have været helliget arbejde, men henslæbes i uvirksomhed. En nat forsøger han at gå, men kaldes tilbage af»en søvnig og syngende Stemme: Aage? Kommer du snart ind til mig?«(s. 302). Her slutter romanens dramatiske handling, men i det afsluttende 'Efterspil', der i lighed med romanens 'Forspil' har karakter af en drømmeagtig fortætning, udfoldes fortællingens reelle slutning. Hvor forspillet beretter om en ynglings attrå efter et kvindeformet livstræ og den udvejsløse slavebinding af hans vilje, 15 der følger af at nærme sig træet, berettes der i efterspillet om udvejen af slaveriet; en udvej, der ikke følger af

12 Edda book Page 288 Tuesday, January 8, :30 PM 288 JOHAN CHRISTIAN NORD den trælbundnes egen indsats, men som derimod kommer»plötzlich und wie von außen angeflogen«(wi: 499). Ynglingen, der har skuet»ellepigernes Dans«(s. 304), som følge hvoraf»begær opfyldte hans Sjæl«, vågner af begærets rus og ser sig indestængt og fastlænket i en underjordisk hule. Ved siden af sig finder han hammer og mejsel og forsøger ved hjælp af disse at genvinde sin frihed. Intet hjælper det; årene går. Til sidst indfinder erkendelsen sig, og i den yderste fortvivlelses øjeblik indser han, at»saadan er altså Livet, at den, som begærer det, skal miste det, og saaledes er Lykken, at den som attraaer den, skal fortabe den«(s. 307). På mirakuløs vis sker nu det, han trods al sin møje og slid ikke selv har kunnet udvirke:»da sank en Slummer over ham, og en Drøm kom til ham og løste ham af hans Lænker«. Han går bort i denne drøm og tænker»med Gysen [ ] paa hine Majnats-Taager, hvis Elverdans havde lokket ham i Afgrunden«(s. 308). Til slut indfinder forløsningen sig endelig, men dette ved en andens mellemkomst: Ud af Regnfaldet skred der en Skikkelse en Skygge i Skumringen et Rids i Regntaagen. En Skikkelse, der blidt bar den trætte Sjæl ind i den store Stilhed, den uendelige Taage ind i Dødens evige November. (ibid.) Adskillige træk ved denne destruktions- og frelsesfortælling er slående i deres nærhed til den schopenhauerske lære om udfrielsen af viljesog lidelseseksistensen. Anstødet til Aages erkendelsesmæssige peripeti kommer fra Graff, der har indset askesens nødvendighed for frelsen. Hos Schopenhauer opfattes den livsforsagende askese netop som den tilstand, der realiseres i individet, der har gennemskuet bedragets slør og opnået selvindsigt i sit eget væsen: Es entsteht in ihm ein Abscheu vor dem Wesen, dessen Ausdruck seine eigene Erscheinung ist, dem Willen zum Leben, dem Kern und Wesen jener als jammervoll erkannten Welt. Er verleugnet daher eben dieses in ihm erscheinende und schon durch seinen Leib ausgedrückte Wesen, und sein Thun straft seine Erscheinung Lügen, tritt in offenen Widerspruch mit derselben. (WI: 471) I denne askese fornægtes den»über das individuelle Leben hinausgehende Bejahung des Willen«, som forplantningsakten netop er inkarna-- tionen af, hvorved den endelige forløsning ikke blot af den enkelte, men også af verden som sådan, endelig bliver en mulighed (WI: 471). Også det afgørende spørgsmål, angående smertens funktion af erkendelsesbefordrende tugtemester, som Aage stiller i forlængelse af Graffs askeseerklæring, peger direkte mod en schopenhauersk kernedoktrin. Forestillingen om at et overmål af lidelse kan blive det moment i tilværelsen, der slutteligt får den nedbøjede til at indse sammenfaldet mellem den lidelsesforårsagende verden og sit eget lidende selv, fremtræder hos Schopenhauer netop som en af de to veje til viljesfornægtelsen, der ikke kan vælges af individet, men som ikke desto mindre i særligt gunstige tilfælde kan indfinde sig: Dann sehn wir den Menschen, nachdem er durch alle Stufen der wachsenden Bedrängniß, unter dem heftigsten Widerstreben, zum Rande der Verzweiflung gebracht ist, plötzlich in sich gehn, sich und die Welt erkennen, sein ganzes Wesen ändern, sich über sich selbst und alles Leiden erheben und, wie durch dasselbe gereinigt und geheilligt, in unanfechtbarer Ruhe, Säligkeit und Erhabenheit willig Allem entsagen, was er vorhin mit der größten Heftigkeit wollte, und den Tod freudig empfangen. (WI: 485) Netop denne ro opnår fortællingens lidelsessubjekt, dog ikke under samtalen, men derimod først i fortællingens epilog, der på sin vis indeholder hele romanens udsigelse i fortættet, skematisk form. Først i den alleryderste nød trælbundet i et underjordisk rige indfinder erkendelsen sig og udfrier herved den nødstedte, der indser, at

13 Edda book Page 289 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«289 han selv er ophavsmanden til sin lidelse. Lige som hos Schopenhauer har forløsningen således karakter af en nådevirkning, der ikke kan fremtvinges efter behag, men som indfinder sig og bemægtiger sig den enkelte, idet forholdet mellem viljen og erkendelsen omkalfatres (WI: 499). Aage bæres ind i»den store Stilhed«; han vandrer ikke længere selv for der er ikke længere noget selv; og dette er hvis Schopenhauers filosofi læses som manifest subtekst i romanen ikke en tragisk udgang. Det er intethedens salut, den store stilheds salighed, fornægtelsen af viljen til liv. Konklusion Johannes Jørgensen har både læst og forstået Arthur Schopenhauer; først i form af en fascination af Schopenhauers metafysiske standpunkt og heraf følgende afvisning af den materialistisk-naturalistiske verdensopfattelse, sidenhen udmøntet i en beskæftigelse med Schopenhauers egen metafysik viljesmetafysikken. 16 I Livets Træ søgte Jørgensen at foretage en narrativ adaption af denne filosofi, og opbyggede således romanens dramatiske handling over den schopenhauerske modstilling mellem tilværelsesbejaelse og fornægtelse. Endnu mere afgørende end anvendelsen af denne principielle modstilling er det, at også den schopenhauerske frelseslære kan aflæses i romanens slutning hvilket har afgørende betydning for forståelsen af værkets endelige udsigelse. Hvis den schopenhauerske filosofi anerkendes som manifest subtekst i Livets Træ er der således ikke tale om en dekadenceroman forstået som en fortælling, der omhandler det følsomme menneskes undergang i mødet med det brutale livs genvordigheder. Det handler romanen også om; men hvis romanens slutning udlægges i overensstemmelse med den schopenhauerske intethedseskatologi, må den forstås på ganske anden vis. Den samlede roman får således karakter af en antihumanistisk og anti-rationel frelsesfortælling, der beretter om den eneste salighed som overhovedet kan vederfares et menneske. Litteratur Andersen, Jørgen Viggo Stuckenberg og hans Samtid, I II. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Brandes, Georg Arthur Schopenhauer, i Ude & Hjemme, nr. 365, 28. september, s Dam, Anders Ehlers Den vitalistiske strøming i dansk litteratur omkring år Aarhus Universitetsforlag, Århus. Fauth, Søren R Schopenhauers Filosofi. En introduktion. Informations forlag, København. Frederiksen, Emil Johannes Jørgensens Ungdom. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Garborg, Arne Trætte Mænd. H. Aschehoug & Co.s Forlag, Kristiania. Hansen, S. 1888a. Arthur Schopenhauer, i Ny Jord. 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst. Redigeret af Carl Behrens. 1ste Bind. (Januar Juni 1888.) P. Hauberg og Comp., København ( ). Jørgensen, Johannes Arne Garborg: Trætte Mænd, i Kjøbenhavns Børs-Tidende En ny Digtning. I. Edgar Poe, i Tilskueren. Maanedsskrift for Literatur, Samfundsspørgsmål og almenfattelige videnskabelige Skildringer. P. G. Philipsens Forlag, Kjøbenhavn ( ) Udvalgte Værker I VII. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kjøbenhavn og Kristiania Mit Livs Legende I II. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kjøbenhavn. Kristiansen, Børge 'At blive sig selv' og 'At være sig selv'. En undersøgelse af identitetsfilosofien i Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per i lysets af Luthers teologi, Schopenhauers og Nietzsches filosofi. Multivers, København. Lasson, Frans Sophus Claussen og hans kreds. En digters liv i breve I II. Gyldendal, København. Nord, Johan Christian Metafysisk reaktion reaktionær metafysik. En ud- og afviklingsskitse over Johannes Jørgensens forhold til Brandesianismen, i Critique. Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp, Vol. V. Schopenhauer, Arthur 1888b. Om Verdens Lidelse, ved S. Hansen, i Carl Behrens (red.): Ny Jord. 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst, bind I. P. Hauberg & Comp., København ( ). 1888c. Om Kvinder, ved S. Hansen, i Carl Behrens (red.): Ny Jord. 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst, bind I. P. Hauberg & Comp., København ( ).

14 Edda book Page 290 Tuesday, January 8, :30 PM 290 JOHAN CHRISTIAN NORD Zürcher Ausgabe. Werke in zehn Bänden, ved Arthur Hübscher et al., Diogenes, Zürich. Schönbeck, Oluf og Stig Holsting FAGERØ En antologi om Johannes Jørgensen. Johannes Jørgensen Selskabet, Svendborg. Noter 1 For en mere omfattende skildring af Johannes Jørgensens forhold til brandesianismen og radikalismen samt gradvise afstandtagen fra denne se min artikel»metafysisk reaktion reaktionær metafysik. En ud- og afviklingsskitse over Johannes Jørgensens forhold til Brandesianismen«, (Nord 2012a), hvori denne bevægelse skildres med et fokus på forholdet mellem Jørgensens antinaturalistiske tilbøjeligheder og modvilje over for den moderne progressionstese. 2 For en skandinavisksproget fremstilling af Schopenhauers samlede filosofi se Søren R. Fauth: Schopenhauers filosofi. En introduktion (Fauth 2010). 3 Der anes en vis lighed mellem denne orientering mod 'det titaniske' i personligheden frem for tænkerens samlede program og den senere formidling af fænomenet Friedrich Nietzsche (Aristokratisk Radikalisme. En Afhandling om Friedrich Nietzsche, Tilskueren, August 1889, s ). Ligeledes er der en mærkbar parallel til Nietzsches egne herokultiske skriblerier i Schopenhauer als Erzieher (Nietzsche. Kritische Studienausgabe ved Giorgio Colli og Mazzino Montinari, de Gruyter, Berlin/ New York, 1999, bd. I: ). 4 Jeg anvender Zürcher Ausgabe. Werke in zehn Bänden (1977) og forkorter Die Welt als Wille und Vorstellung bind I og II med henholdsvis WI og WII. 5 Det løsagtige forhold til kildeangivelse er et gennemgående træk ved Frederiksens biografi. Han har selv kendt Jørgensen og lader således nogle steder til at øse af samtaler med denne, omend dette ikke angives. 6 Om ynglingens overvejelser angående sin mangel på livsduelighed hedder det eksempelvis et sted:» Jeg ved det saa vel jeg bli'r aldrig vaagen./alle mine Tag om Livet må glippe, og evigt jeg famler bag Drømmetaagen./Thi Lykken er tung i Vaad at drage /at slide er svært, men nemt er at slippe /saa vorder min Visdom at forsage / at forsage og flygte«(jørgensen 1892: 143). Her drejer det sig langt snarere om ubehaget ved egen uduelighed i henseende til retmæssig vitalistisk praksis end om spørgsmålet om resignationens nødvendighed i schopenhauersk forstand; at forsagelsen skulle være let og livet svært at vælge må vel nærmest siges at stå i diametral modsætning til Schopenhauers samlede refleksioner angående forholdet mellem den almenmenneskelige tilstand af tilværelsesbejaelse og den undtagelsesvise saliggørende fornægtelse. Ikke desto mindre går der temaer igen i digtet, der kunne opfattes som afledte skønt misforståede eller skævvredne reminiscenser af Schopenhauer-reception. 7 Udover Poe, Maeterlinck og Huysmans læste og anmeldte Jørgensen i denne periode Arne Garborgs roman Trætte Mænd, hvori Garborg i dagbogsform lader sin hovedperson, Gram, berette om et opslidende, uforløst kærlighedsforhold for derefter at genrejses i kirkens favn. Jørgensens anmeldelse var stærkt positiv over for det, der opfattedes som et opgør med»rationalismens og Materialismens «fladprammede» Verdensanskuelse«(Kjøbenhavns Børs-Tidende 10/12/1891). Det skal her bemærkes, at Schopenhauer dels synes at have betydning for romanen, eksempelvis bekræfter Gram en karakterlære, der står i et overordentligt harmonisk forhold til den schopenhauerske (Garborg 1891: 253f), dels nævnes han eksplicit og figurerer her som en tænker, der har hovedpersonens bevågenhed og bedrøvede bifald forud for omvendelsen (ibid.: 135). Dette anfører Jørgensen imidlertid ikke i sin anmeldelse, hvilket yderligere understøtter min argumentation angående begyndelsestidspunktet for den selvstændige, dedikerede reception. 8 Jørgensen citerer her Goethes Bedenken und Erhebung for yderligere at understøtte sit metafysikforsvar. 9 Brevet er at finde på Det Kongelige Bibliotek under signaturen NKS Besindelsen på Schopenhauers filosofi fik sin første udmøntning i skriftlig, udgivet form i en afhandling om Edgar Allan Poe i Tilskuerens majnummer 1893, altså netop på det tidspunkt, hvor Jørgensen arbejdede på færdiggørelsen af Livets Træ. Heri sammenstiller Jørgensen Poes og Schopenhauers opfattelser af den evige retfærdighed i tilværelsen, altså det forhold, at den enkelte i alt, hvad der vederfares ham altid menes at få netop, hvad han fortjener, fordi verden er hans viljes manifestation. (Jørgensen Af pladsmæssige grunde kan beskæftigelsen med de franske metafysikvenlige forfattere, som Jørgensen i denne periode begyndte at fatte interesse for samt den tiltrækning mod kristendommen, der begyndte at vågne igen ikke inddrages i denne artikel. Disse overvejelser vil blive forfulgt i framtidige udgivelser, hvori perioden lige efter udgivelsen af Livets Træ står i centrum. 12 Herefter henvises der til denne udgave af Livets Træ med simpel angivelse af sidetal i parentes. Gentagne henvisninger til samme sted angives på vanlig vis. 13 Det er uklart, om scenen skal forstås sådan, at Agnes Graff indser, at Aage rent faktisk har en løsagtig seksualmoral eller om det snarere, som jeg i højere grad antyder i det ovenstående, blot drejer sig om hans retningsløse og derfor løsagtige følelsesliv, der ikke samler sig om

15 Edda book Page 291 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«291 den ene, der i det skjulte har elsket ham, altså fru Graff selv. 14 Også romanens titel kan forstås i schopenhauerske termer; begæret efter liv er for Schopenhauer netop hele den menneskelige tragedies arnested. At symbolikken også er bibelsk er naturligvis givet, men står på ingen måde i modsætning til den schopenhauerske tolkning. 15 I forspillet hedder det eksempelvis:»medens han beruset aander Kvindeblomsternes Vellugt, lammer Grenenes Nældetråde hans Vilje«(s. 196) samt:»en bitter, berusende Duft, som slappede hans Sjæl og voldtog hans Vilje«(s. 197). 16 Også efter udgivelsen af Livets Træ fortsatte beskæftigelsen med Arthur Schopenhauers filosofi, således eksempelvis i flere bidrag i tidsskriftet Taarnet (se Nord 2012b).

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Anmeldelse af Daniel Boysen RØNTGEN

Anmeldelse af Daniel Boysen RØNTGEN Anmeldelse af Daniel Boysen RØNTGEN Den hviler i højre hånd, med en vis tyngde, mens venstrehånds tommel og pegefinger griber om bogens åbning. Bogen presses lidt i en krumning mod venstre og bogens sider

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken. Hellig tre kongers søndag

Prædiken. Hellig tre kongers søndag Prædiken. Hellig tre kongers søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 752: Morgenstund har guld i mund (mel.: Laub) Salme mellem læsninger: DDS 696: Kærlighed er lysets kilde Salme før prædikenen: DDS 98: Det

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn... Arbejdspapir Grib dagen livet venter ikke 2017 Navn... Din bedst mulige fremtid Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer - John Lennon Tiden er nu, og det er tid til at sætte

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere