»En Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»En Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting«"

Transkript

1 Edda book Page 277 Tuesday, January 8, :30 PM edda 4/12 Johan Christian Nord Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting«Indledende betragtninger over Johannes Jørgensens Schopenhauer-reception med særligt fokus på Livets Træ»A Poet and a Religious Founder with whom I agree on almost everything«. Opening Inquiries into the reception of Arthur Schopenhauer by Johannes Jørgensen with a specific focus on The Tree of Life Around 1900, Arthur Schopenhauer was a widely read philosopher in the Scandinavian countries. One of his most eager readers was the Danish poet, novelist and critic Johannes Jørgensen, who became one of the leading pioneers of the introduction of Symbolism in Denmark and Scandinavia. When Jørgensen first came across Schopenhauer in the 1890s he was quickly drawn to the anti-rationalistic tenets of the metaphysics of the will, and found himself in an ongoing encounter with the ruling Naturalism of the time. In Schopenhauer, Jørgensen found an ally in the struggle for the vindication of metaphysics. One of the works in which the traces of his reception are clearest is the novel Livets Træ (The Tree of Life). The article presents a philological introduction to Jørgensen s reception of Schopenhauer and analyses selected emblematic passages from Livets Træ where the reception becomes especially apparent. Keywords: Johannes Jørgensen Livets Træ Arthur Schopenhauer Filosofi og litteratur antirationalisme Indledning Da den danske digter in spe Johannes Jørgensen påbegyndte sit nye liv i København, hvortil man i 1882 havde sendt ham med henblik på, at han dér skulle aflægge studentereksamen og hvis det stod til det svendborgske barndomshjem, siden studere teologi var det med en følelse af at være blevet vakt fra den hjemlige vanetænkning ved læsningen af den nye tids idéer. Den unge gymnasiast havde således ivrigt studeret ungdommens»store, beundrede og forgudede Fører«, der af den tilbageskuende Jørgensen i selvbiografien Mit Livs Legende beskrives med følgende ord: Universitetsforlaget 2012 Volum 112 s

2 Edda book Page 278 Tuesday, January 8, :30 PM 278 JOHAN CHRISTIAN NORD Georg Brandes kunde fra sin Kure melde, at Morgenrøden var nær, og at en Krans af straalende Morgenstjærner hilste den nye Dag: Victor Hugo og Swinburne, Carducci og Paul Heyse og Gottfried Keller, Zola og Flaubert, Taine og Renan, Darwin, Spencer og Mill, Strindberg, Ibsen, Bjørnson og Drachmann Og var han ikke selv med i Kredsen, han, Lucifer, den røde Morgenstjærne? Men som den lidet flatterende henvisning til sataniske træk hos taleren klart antyder fandt Johannes Jørgensen ikke blivende sted blandt disse moderne tankers repræsentanter. Fra omkring 1890 blev hans forhold til radikalismen præget af gradvist større tvivl og afstandtagen, og han rettede nu blikket mod netop sådanne metafysiske verdenstydninger, han og hans ligesindede før havde afvist på det skarpeste. 1 De følgende udredninger handler om en af de metafysisksindede skikkelser, der pådrog sig Johannes Jørgensens opmærksomhed i denne periode, nemlig den tyske filosof Arthur Schopenhauer, og den betydning læsningen af hans filosofi fik for Jørgensens virke som romanforfatter. Da Johannes Jørgensen arbejdede på romanen Livets Træ, der udkom i august 1893, havde han fordybet sig i studier af Arthur Schopenhauer, der med sin antirationalistiske viljesmetafysik og intethedseskatologi havde rang af modefænomen i Skandinavien omkring århundredeskiftet. Med Livets Træ nærede den unge Jørgensen forhåbninger om at levere en narrativ gennemspilning af denne mistrøstighedens og den saliggørende intetheds filosofi. Denne artikels sigte er at yde et indledende, systematisk bidrag til undersøgelsen af denne skandinaviske Schopenhauer-reception i tilfældet Johannes Jørgensen. Dette vil ske dels gennem en filologisk skitse af påbegyndelsen af den danske Schopenhauer-reception, hvorunder spørgsmålet om, hvor tidligt Johannes Jørgensens kan have beskæftiget sig med Arthur Schopenhauer, vil blive overvejet. I forlængelse heraf vil Jørgensens filologisk efterviselige beskæftigelse med Schopenhauer blive drøftet. Sluttelig vil der blive præsenteret en Schopenhauer-orienteret næranalyse af centrale passager fra Livets Træ, hvor betydningen af Schopenhauer-adaptionen i romanen vil blive belyst i konkrete nedslag. Dette forhold til Schopenhauer har nok været tangeret, men ikke systematisk behandlet i Johannes Jørgensen-forskningen. I en artikel om Johannes Jørgensens forhold til Harald Høffding berører Oluf Schönbeck i forbigående påbegyndelsen af Jørgensens Schopenhauerlæsning (Schönbeck 2006: 1227f), ligesom også Børge Kristiansen nævner konstellationen Jørgensen Schopenhauer i sin receptionshistoriske monografi om Pontoppidan (Kristiansen 2007: 79f). Anders Ehlers Dam har i sin monografi Den vitalistiske strømning som del af en bredere anlagt studie argumenteret for Johannes Jørgensens indplacering i en negativ, ikke-livsbejaende 'vitalismestrømning' med den schopenhauerske viljesmetafysik som arnested (Ehlers Dam 2010: 40 42, 179, 212f). Da sigtet i disse studier er henholdsvis anderledes og bredere anlagt, leveres der i ingen af dem en systematisk filologisk rekonstruktion af Schopenhauer-receptionen eller en fyldig close reading af dens implikationer på det konkrete tekstniveau. Dette bidrag skulle således gerne være med fast filologisk forankring at bidrage til yderligere at udfylde denne lakune i den tysk-skandinaviske åndshistorie omkring år Arthur Schopenhauers filosofi I det følgende vil jeg kort introducere Arthur Schopenhauer for så senere at vende tilbage til de træk i hans filosofi, der blev relevante for Johannes Jørgensen. Udgangspunktet for og kernen i Schopenhauers filosofi er viljesmetafysikken. I denne artikuleres en forståelse af mennesket, hvori dette frem for som et autonomt fornuftsvæsen anskues som en tilsynekomst, eller med Scho-

3 Edda book Page 279 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«279 penhauers eget begreb objektivation, af den evige verdensvilje. Det er således Schopenhauers opfattelse, at mennesket, modsat hvordan det gerne vil forestille sig, ikke er herre i eget hus, men derimod ufravigeligt er bestemt af noget andet i sin færden, nemlig viljen til liv. Menneskets hele væsen er således en stræben mod viljetilfredsstillelse samt idet en endelig tilfredsstillelse af viljen aldrig kan indfinde sig, og idet mennesket ikke har den anden, men til stadighed sin egen tilfredsstillelse for øje en heraf følgende tilstand af lidelse. Mennesket anses for hildet i det, der benævnes principium individuationis, der som det grundlæggende vilkår ved fremtrædelsesverdenen lader mennesket nære den vrangforestilling, at der gives en absolut forskel på det selv og den anden. Netop denne forestillede opsplitning er i Schopenhauers optik kilden til eksistensens karakter af lidelse. Dette er og bliver ifølge Schopenhauer menneskets apriori givne status quo, fra hvilken det ikke ved egen hjælp kan unddrage sig. For Schopenhauer gives der dog alligevel to veje væk fra den enkeltes indespærring i sig selv; den ene er kunstbeskuelsen, hvor den betragtende, idet han eller hun restløst opfyldes af det betragtede fortaber sig i tingene og herved momentant erfarer selvforglemmelsens salighed. Kunstværket er en kukkasse, der på samme tid skænker indblik i og momentan frigørelse fra lidelseseksistensen. Erkendelse af og sabbat fra viljens tugthusarbejde. Udover denne flygtige æstetiske løsrivelse fra viljemaskineriet mener Schopenhauer også at kunne udpege endnu en flugtlinie, der modsat hengivelsen til kunsten er af bestandig karakter. Denne totale løsrivelse kan ikke vælges af det enkelte individ, men menes aposteriori at have vist sig at kunne indfinde sig. I 68 i hovedværkets første del anføres det således, at der ved ganske særlige påvirkninger på uudgrundelig vis kan indfinde sig et erkendelsessvangert øjeblik, hvor principium individuationis karakter af skinvilkår indses, og mennesket følgelig bringes til at skue identiteten mellem det selv og den anden, dets egen lidelse og den andens. Den i Schopenhauers optik lykkebringende følge af et sådant gnostisk peripeti (Fauth 2010: 387) er at der indfinder sig et kvietiv for viljen, hvorved denne bestandigt vendes bort fra de ting, den før klyngede sig til og således ophører med at bekræftes, altså fornægtes (WI: 469f). Det store Intet, der indfinder sig hinsides bekræftelsen af verden, forstås som en negation af den kraft, hvis afspejling verden er og følgelig som en tilstand, hvorom der under denne verdens vilkår ikke kan udsiges mere, end hvad der ligger i en negation af viljen; ren erkendelse og hvile (WI: 71). At denne udfrielse ikke de facto følger af den blotte død tydeliggøres hos Schopenhauer, idet det konstateres, at det væsen, nemlig viljen, der ligger til grund for al menneskelig væren, i udgangspunktet er uudsletteligt og kun opløses ved den ovenfor drøftede nådevirkning, der på uforklarlig vis lader den velsignede løsrive sig fra viljeseksistensen og overgå til en tilstand, der kun kendes af den, der allerede har unddraget sig verden (WI 68: 473 og WII: kap. 41). 2 Både den schopenhauerske viljesmetafysik, æstetik og frelseslære skulle komme til at spille en rolle for Johannes Jørgensen. Påbegyndelsen af receptionen af Arthur Schopenhauer i Danmark Med henblik på at angive den receptionskontekst, Johannes Jørgensens selvstændige beskæftigelse med Schopenhauer fandt sted i, skal påbegyndelsen af den danske reception af Arthur Schopenhauer skitseres i det følgende. Undervejs vil det løbende blive overvejet, hvor tidligt Johannes Jørgensen kan formodes at have haft kendskab til Schopenhauer.

4 Edda book Page 280 Tuesday, January 8, :30 PM 280 JOHAN CHRISTIAN NORD Georg Brandes' Schopenhauer-artikel i Ude & Hjemme I 1884 var Georg Brandes den første i Danmark, der på skrift reagerede på Arthur Schopenhauers tiltagende berømmelse på kontinentet. I tidsskriftet Ude & Hjemme udgav han søndag d. 28/9 det første danske artikelbidrag til forståelse og diskussion af Arthur Schopenhauers filosofiske position og person. Under titlen Arthur Schopenhauer ( ) introducerer Brandes den læsende skare i Danmark for en skikkelse, der menes at fortjene opmærksomhed, men dette mere for den mennesketype, han repræsenterer end for det egentlige indhold i hans tankearbejde. Udgangspunktet for Brandes artikel er en konstatering af kontrasten mellem Schopenhauers allerede etablerede ry i Europa og den endnu herskende uvidenhed eller endda uvilje i Danmark, hvor kendskabet alene menes at beløbe sig til floskuløse iagttagelser angående»hans uelskværdige Egenskaber som Menneske, eller [ ] den Ringeagt for Kvinden han i sine Skrifter (paa en saa underholdende Maade) har lagt for Dagen«(Brandes 1884: 1). Dette misforhold mellem Europa og lille Danmark har Brandes ment at måtte råde bod på og søger således med artiklen at levere et fremstød for indtoget af denne»forfatter for Verdensmænd og for Europa«(ibid.: 3) i det danske åndsliv. Et konstitutivt træk ved Brandes' drøftelse af Schopenhauer er den formale interesse for denne som eksempel på en af de få ånder,»der rage skyhøjt op over deres Tidsalder og som staa i gigantiske Omrids for den næste«(ibid.: 1), altså som et eksemplar af genitypen, der modsætter sig sin snærende tid. Brandes betragter det som Schopenhauers egentlige bedrift at have opdaget, hvad rationalismen i sine mange afarter havde negligeret, nemlig livsfornægtelsen som»en dyb og mægtig Strømning i Menneskehedens Liv ved siden af Livsbekræftelsen«(ibid.: 3), samt i forbindelse hermed at have anvist et afgørende anknytningspunkt mellem øst og vest. Brandes affirmerer imidlertid ingenlunde, hvad der må opfattes som kerneanliggendet i Schopenhauers værk, nemlig konstateringen af viljens ufravigelige primat og knægtelsen af denne som den eneste salighed under solen. I forhold til Schopenhauer beskriver Brandes sig selv som en, der ingenlunde er tilhænger af denne, men nok beundrer ham. Overordnet set bærer artiklen kraftigt præg af denne interesse for tænkeren som en personlighed, hvis tanker man på den ene side kan og i Brandes optik givetvis bør afvise, men som man dog alligevel kan eller bør! nære den mest dybfølte beundring for. Denne forskydning af interessen fra tænkningen til billedet af den store mand, 3 betyder at selve indføringen i Schopenhauers filosofiske system bliver meget kursorisk. Læsere af artiklen kan således umuligt have fået et særligt prægnant indtryk af den indre sammenhæng i Schopenhauers tænkning, men er alene blevet oplyst om, at de burde kende til denne og dens titaniske ophavsmand. Der er ingen kilder, ud fra hvilke, det ville kunne afgøres, om Johannes Jørgensen har læst Brandes' artikel. Interesseret i Georg Brandes gøren og laden, som han var, kunne han sagtens have læst den eller ad anden vej erhvervet sig et lignende (overfladisk) kendskab til den af Brandes hyldede store Europæer og således på dette tidlige tidspunkt allerede have kendt, men endnu ikke interesseret sig indgående for Schopenhauer. S. Hansens bidrag i Ny Jord Fra og med året 1888 fik den læsende offentlighed tilgang til en mindre idiosynkratisk formidling af Arthur Schopenhauers filosofi. I perioden tryktes der således i tidsskriftet Ny Jord tre Schopenhauer-relaterede publikationer af filosoffen S. Hansen. Det drejer sig om en fyldig introduktionsartikel (Hansen 1888a) og to oversættelsesarbejder:»nachträge zum Leiden der Welt«fra Parerga und Paralipomena,

5 Edda book Page 281 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«281 der blev udgivet under titlen»om Verdens Lidelse«(Schopenhauer 1888a) samt»über die Weiber«under titlen»om Kvinder«(Schopenhauer 1888b), i forlængelse af hvilken S. Hansen med henblik på at supplere og yderligere belyse teksten (ibid.: 588) har tilføjet et brudstykke om seksualæren i S. Hansens terminologi Kønsæren fra fjerde kapitel af Aphorismen zur Lebensweisheit (s ). 4 Ulig Brandes' artikel bærer S. Hansens introduktion præg af en mere nøgtern filosofihistorisk akribi og lader til at være blevet til på baggrund af et uforstilt ønske om at øge kendskabet til Schopenhauers tænkning i Norden. Udover et biografisk grundrids dækker artiklen således de mest centrale aspekter af den schopenhauerske tankebygning. Som bidragyder og del af kredsen omkring tidsskriftet, må det opfattes som givet, at Jørgensen har abonneret på Ny Jord og følgelig været i besiddelse af de tre artikler. Om han så har læst dem, og i givet fald hvor dedikeret læsningen har været, lader sig ikke direkte påvise, men det må opfattes som meget sandsynligt, at han skulle have fulgt med i tidsskriftet og også frekventeret denne afkrog af tidens nye tanker, videbegærlig og intellektuelt modebevidst, som han dengang var. Jørgensens tidlige biografist Emil Frederiksen anfører i forbindelse med en drøftelse af Schopenhauer-oversættelsen i juli september-nummeret af Taarnet fra 1894, at Jørgensen har læst S. Hansens artikel, at den har gjort stort indtryk på ham, og at han under påvirkning heraf skrev digtet Tatere, der senere kom til at indgå i samlingen Stemninger fra 1892 (Frederiksen 1946: 238). Frederiksen angiver imidlertid ingen kilde på denne oplysning. 5 At dette trods de manglende eksakte belæg skulle være tilfældet, sandsynliggøres i nogen grad af retorikken i digtet, som indeholder en overstrømmende køns- og driftsorienteret livslede, der giver udslag i et trældoms- og flugtmotiv, der sine steder kan siges at pege i retning af 'det schopenhauerske', omend uden fuldtud at affirmere endsige begribe dette'. 6 Jørgensen kan altså have læst S. Hansens introduktionsartikel og oversættelser og således have haft et udmærket kendskab til Schopenhauer. Ikke desto mindre er der ingen skriftlige vidnesbyrd, der indikerer, at han skulle have haft en særlig interesse for den schopenhauerske filosofi i på dette tidspunkt. Men det fik han imidlertid meget snart. Johannes Jørgensens selvstændige Schopenhauer-studium Brev til Sophus Claussen af 26. august 1892 Johannes Jørgensens selvstændige studium af Schopenhauer kan fastsættes temmelig præcist til sommeren På dette tidspunkt var metafysisk stemte forfattere begyndt at udfylde en tiltagende del af Jørgensens læsning. 7 I et megetsigende brev til Sophus Clausen 26. august 1892 fremgår det, at Schopenhauer nu er blevet indrulleret i den trup af kampklare metafysikere, Jørgensen har udset sig som litterære forbundsfæller i opgøret med det, der nu opfattes som naturalismen og modernitetens vranglære: Iøvrigt fortryder det mig, at jeg ikke er paa Landet. Vejret er dejligt hedt. Jeg trøster mig med at læse Schopenhauer, som er en Poet og en Religionsstifter, med hvem jeg er enig i næsten alle Ting. Imod dig og andre Kinder der Welt retter jeg følgende Sted hos ham: Wie man fälschlich den Theismus für unzertrennlich von der Moralität gehalten hat, so gilt dies in Wahrheit nur von einer Metaphysik überhaupt [d. h.] von der Erkenntniss, dass die Ordnung der Natur nicht die einzige und absolute Ordnung der Dinge sei. Daher kann man als das nothwendige Credo aller Gerechten und Guten dieses aufstellen: Ich glaube an eine Metaphysik«[ ] 8 Med andre Ord: Vi kunne ikke mere leve i det naive Hedenskab, som mener, at Verden ender ved Stjærnerne. Thi dette er at tage Skallen for Kærnen. Og Naturen er intet uden Kærne, indre Liv, Evighed hvilken Sandhed er saa gammel som Indien og forgæves benægtes af moderne Filistre. Jeg haaber, at alt dette vil sætte dig i et skønt Raseri furia francesse. (Lasson 1984 bd. I: 143f)

6 Edda book Page 282 Tuesday, January 8, :30 PM 282 JOHAN CHRISTIAN NORD Adskillige træk er bemærkelsesværdige ved dette brev. I udgangspunktet må skrivelsen forstås sådan, at det nærmere bekendtskab med Schopenhauer endnu er af relativt ny dato. Havde Jørgensen allerede tidligere kastet sig over Schopenhauer, ville digterkollega og svirebroder Claussen givetvis allerede være bevidst om tiltrækningen, men dette er der intet i brevet, der giver udtryk for, hvor Jørgensens interesse for Schopenhauer meddeles som en nyhed. At Jørgensen citerer fra hovedværkets anden del, kunne opfattes som en indikation på, at han allerede skulle have læst hovedværkets første del, og at læsningen således er skridt hurtigt fremad. Som det fremgår af det brev til Harald Høffding, der behandles i det følgende, er dette imidlertid ikke tilfældet. Hvor meget Jørgensen har læst på dette tidspunkt, forbliver uklart. Uanset hvad kan det bemærkes, at det (allerede) på dette tidspunkt er et påfaldende træk ved Jørgensens forhold til Schopenhauer, at dette har en udpræget eklektisk karakter. At Jørgensen benævner Schopenhauer»Poet«og»Religionsstifter«er en kraftig indikation på, hvilket perspektiv han gået til læsningen med; nemlig digterens gryende religiøse genbesindelse. Også valget af netop denne passage fra kapitlet»über das metaphysische Bedürfniß des Menschen«samt sammenstillingen med Goethes vers og den heraf følgende konklussion vidner om, at Schopenhauers funktion i hvert fald i denne sammenhæng ikke er meget andet end at være hjemmelsmand for Jørgensens egen endnu noget uklare rehabilitering af den metafysiske fornemmelse. Eksempelvis tages der intet hensyn til den afgørende skelnen, Schopenhauer i den pågældende afhandling indfører mellem den første type metafysik, der er funderet på tænkning, altså den filosofiske, og den anden type, folkemetafysikken eller slet og ret religionen, der er funderet på tro og autoritet, og som ingenlunde har Schopenhauers udelte, men derimod kun højst forbeholdne tilslutning (eks. WII bd. I: ). I denne forbindelse er det også værd at bemærke, at kernen i Schopenhauers eget system ingenlunde åbenbares; ikke ét sted indvier Jørgensen Claussen i, hvad indholdet er i den filosofiske metafysik, der for Schopenhauer er den eneste lødige. Brev til Harald Høffding af 7. november 1892 og passager i Mit Livs Legende Af et brev til Harald Høffding, der som filosofikumlærer og mentor var en tidlig inspirator og støtte for den unge student og digterspire, bliver det klart, at Jørgensens Schopenhauer-interesse på dette tidspunkt var blevet yderligere intensiveret og nu havde givet udslag i konkrete planer om udarbejdelsen af en»filosofisk Roman om 'Viljen og dens Omvendelse' (i schopenhauersk Forstand)«, som det senere hedder i selvbiografien (Jørgensen 1926, bd. II: 63). I brevet responderer Jørgensen på anbefalinger fra Høffding angående det kunstneriske arbejdes rette genstand og knytter her an til Schopenhauers filosofi, der sættes i forbindelse med en sådan stræben efter realisering af den sande kunst: Netop i denne Tid har jeg gjort de første Tillöb til en ny Bog en större og bredere Bog end nogen af de foregaaende skulde det blive. Og mine Hensigter med dette nye Arbejde udtrykkes netop i Deres Ord om Livets Dybder, om det fundamentale i Tilværelsen. Det er de store Grund=Temata, jeg vil vove mig i Lag med. En Styrkelse dertil har jeg i Løbet af dette Efteraar modtaget gennem Læsning af Schopenhauers Hovedværk. Lyder det underligt? Men jeg synes næsten, der er et Epos i»welt als Willen und Vorstellung«[sic!]. Jeg har om denne Læsning iövrigt bemærket, at de to unge Mænd i»sommer«[ ] ligesom legemliggör de to ethiske Retninger, der, ifölge Schopenhauer, gives. Oluf er Bejaelsen (grimt Ord men hvad skal man bruge i Steden?) af Viljen til Livet, Albert Fornægtelsen. Er det iøvrigt (sic!) ikke Dem, der har sagt, at Schopenhauers Filosofi var en Filosofi for Digtere? Jeg vil nemlig bekræfte denne Deres Paastand. (Efter Schönbeck 2006: Kursiv JCN) Hvor det viljesmetafysiske kerneanliggende i Schopenhauers filosofi ikke blev fremhævet

7 Edda book Page 283 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«283 som det centrale tiltræknings- og anknytningspunkt i brevet til Claussen, men måtte vige for uspecificeret metafysiksværmeri og naturalismelede, er dette nu blevet rykket i fokus for Jørgensens interesse og opfattes som det afgørende hos Schopenhauer. På dette tidspunkt synes udlægningen af Schopenhauer altså i mindre grad at være hildet i Jørgensens personlige tilbøjeligheder, men fremtræder i højere grad i overensstemmelse med det reelle fokus i Schopenhauers tænkning, hvor godtgørelsen af verdens karakter af vilje og forestilling de facto står som den ene tanke, hvoraf det øvrige er afledt. Lige så centralt er det, at brevet rummer en temmelig håndfast angivelse angående tidspunktet for Jørgensens selvstændige velfunderede reception. Jørgensen meddeler således Høffding, modsat hvad der kunne forventes ud fra brevet til Claussen, først at have læst Die Welt als Wille und Vorstellung i løbet af efteråret. Hvilke værker, Jørgensen hvis det forudsættes, at den tilsyneladende uoverensstemmelse ikke skyldes simpelt vrøvl har trøstet sig ved at læse i løbet af sommeren, forbliver altså uklart. Et kvalificeret bud må være, at han uden stor hensyntagen til den overordnede sammenhæng målrettet har søgt efter metafysiske krummer og således i udgangspunktet ikke har keret sig om den grelle modsigelse mellem eget forehavende og den tænker, der blev udset til at bære for, men så i løbet af efteråret rent faktisk har besindet sig på Schopenhauers egen tænkning og sluttelig er blevet grebet af denne. Dette begyndelsestidspunkt for receptionen bekræftes også i Mit Livs Legende, hvori Jørgensen flere gange nævner Schopenhauer (Jørgensen 1916, bd. II: 51 og 53). Netop denne besindelse på viljesmetafysikken 10 skal i det følgende blive undersøgt i den nøgleroman, Jørgensen udgav i august 1893: Livets Træ.»En filosofisk Roman om Viljen og dens Omvendelse«. Schopenhauer-reception på det konkrete tekstplan i Livets Træ Romanen Livets Træ er inddelt i fire bøger, som er indrammede af henholdsvis et Forspil og et Efterspil, der modsat den realistiske opbygning i romanens hoveddele udspiller sig i et mytisk sceneri med en unavngiven hovedfigur. Romanens handling er en skildring af protagonisten Aages udvikling fra frimodig og sejrsivrig ungersvend til knækket og knust væsen. Om denne slutning skal forstås som en tragisk udgang eller som en sejr er uløseligt forbundet til det anliggende, der her skal drøftes; spørgsmålet om Schopenhauers betydning for Livets Træ. I det følgende vil der blive foretaget tre nedslag i kernetematikker og passager fra Livets Træ, der alle kredser om beskrivelsen af på den ene side det, der hos Schopenhauer benævnes viljeseksistensen, og på den anden side skildringen af protagonistens udfrielse fra denne tilværelsens evindelige misère. Det vil under henvisning til relevante dele af Schopenhauers værk blive søgt eftervist, at interessen for og prægningen fra Schopenhauer, der i det ovenstående er blevet udfoldet filologisk, også med stor tydelighed viser sig på det konkrete tekstplan i den roman, hvor Jørgensen kort før udgivelsen af første nummer af Taarnet allerede udstikker koordinaterne for den genbesindelse på metafysikken, der sidenhen munder ud i hans endelige opgør med det brandesianske København til fordel for det, han opfattede som Kristi ene katolske kirke: konversionen i Af pladsmæssige grunde kan romanens samlede handling ikke gengives her, men de forskellige tekstnedslag vil blive præsenteret på en sådan måde, at romanen ikke forudsættes kendt. Det særlige fokus i de følgende udredninger på Arthur Schopenhauer frem for andre skikkelser der også havde Johannes Jørgensens bevågenhed i denne periode bør ikke forstås sådan, at jeg hermed implicerer, at Johannes Jørgensens sindelag i denne periode var en eksakt

8 Edda book Page 284 Tuesday, January 8, :30 PM 284 JOHAN CHRISTIAN NORD kopi af Schopenhauers hvilket det ganske klart ikke var! men er derimod et forsøg på i overensstemmelse med denne artikels særlige sigte at undersøge de træk, der kvalificerer romanen til den betegnelse, Johannes Jørgensen selv har hæftet på den:»en Roman om Viljen og dens Omvendelse (i schopenhauersk forstand)«. At der naturnødvendigt! også er andre indflydelser på spil, har jeg ikke i sinde at benægte. 11»Netop i en saadan Nat fornemmer jeg stærkest Livet og føler mest Trang til at leve«romanens anden bog Foraarsskove tager sin begyndelse in medias res, hvor det berettes, at protagonisten Aage Bondesen sammen med sin digterven Niels Graff er på retur mod København efter en natlig spadseretur. Overvældet af nattens sceneri tager Graff til orde og søger at formidle sin sansning til Bondesen: dette Mørke! Som en langsomt sivende Taageregn opløser det alle Ting... Vej, Jord, Træer, Marker Det svinder altsammen hen i et sort Intet... Og jeg fornemmer det, som om også mit eget Legeme skulde opløses i dette Hav af Mørke, opløses i Mørket som smeltende Sne i den vaade Vinterjord... Og jeg føler min Sjæl fyldes af Tilintetgørelsens dybe Fred, af det uendelige Ødes og den evige Søvns Salighed. (Jørgensen 1915, bd. I: 235) 12 Graff fornemmer her mørket og opløsningen, der hviler omkring dem, som en forjættelse af muligheden for en lignende mørklægning og opløsning af sit eget selv og proklamerer anelsen om, at en sådan opløsning kunne rumme salighedens kim. Efter kort tavshed, hvor en lukket karet er hastet forbi de to, tager Aage Bondesen til orde med hvad, han lader til at tro er en fortsættelse af Graffs tankerække:» Netop i en saadan Nat fornemmer jeg stærkest Livet og føler mest Trang til at leve... Et Møde som dette nu giver min Livsfornemmelse ny Fylde«(s. 236), udbryder han og udmaler sig begejstret et scenario, hvor karetens kvindelige passager med løftet kjole stiger ud af vognen for at indfinde sig på en oplyst herregård. Slutteligt drager Bondesen herudfra sin muntre konklusion:»jo du! Livet er skønt!«(ibid.). Hvor Graff gribes af stille kontemplation og længes mod den endelige saliggørende udslukkelse, farer Aages tanker ved den mindste pirring lynsnart bort mod fordrømte tableauer; en forbi kørende vogn er nok til fuldstændig at løsrive ham fra den samtale, hans medvandringsmand med alvorsord havde søgt at indlede. Aage rives ud af kontemplationen og samtalen og deklamerer som veltilpas vitalist sin lovsang over det skønne liv, der vil leves. I det ovenfor citerede brev til Harald Høffding af 7. november 1892 mener Jørgensen at kunne genfinde den schopenhauerske modstilling mellem livsbejaelse og fornægtelse i de to hovedfigurer, Oluf og Albert, i romanen Sommer, der blev skrevet og udgivet før det selvstændige studium af Schopenhauer påbegyndtes. I og med at Jørgensen således har interesseret sig for muligheden af at lade romanfigurer inkarnere»de to ethiske Retninger«, er det aldeles nærliggende at opfatte den her behandlede passage som et eksempel på en bevidst litterær gestaltning af den aksiomatiske modstilling mellem den bestandigt virksomme tilværelsesbejaelse og den undtagelsesvise fornægtelse, der peger frem mod den dybe ro og viljesfrie erkendelses intethed (WI: 507). Det er her afgørende, at Graff på dette tidspunkt ingenlunde har en livsførelse, der så meget som kommer i nærheden af den forsagende asket, der med Schopenhauers udtryk er trådt ud af de glødende kuls cirkelbane (WI: 470). Det klarsynede udbrud skal således ikke opfattes som det afgørende erkendelsessvangre øjeblik, der for bestandigt vrister den enkelte ud af viljeseksistensens klør (WI: 498f), men snarere som en momentan gennemskuelse af de verdensløjer (Fauth 2010: 392), han endnu selv leger med på, og som Aage Bondesen, der fore-

9 Edda book Page 285 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«285 løbig er fuldstændig nedsunket i bejaelsens rus, ender med at vende ryggen til. Det øjeblik, Graff vidner om, minder således om den momentane afslapning af viljen, der hos Schopenhauer kan vederfares den kunstbeskuende, idet dennes bevidsthed restløst opfyldes af det betragtede (WI: 232). Graffs momentane tilværelsestydning kan altså opfattes som en præfiguration af den endelige fornægtelse og omfavnelse af intetheden, der i slutningen af romanen fuldbyrdes i Aage. Motivet af den kontemplative Graff, der maner til eftertanke men afbrydes af den ivrige yngling, optræder i varieret form endnu to gange i romanen (s. 248 og s. 255), dog snarere med en betoning af ro og kontemplation end deciderede intethedslængsler.»kødets Hovmod«Aages tilværelsesbejaelse har i romanen to overordnede udtryk. Endnu før ankomsten til København rettes Aages begær mod»det frie, vilde forbudne Liv Elskovens og Poesiens det, hvorom alle Vers sang, og alle digtere talte«(s. 211). Digterspiren in spe ønsker at bryde alle bånd til familiens snærende kristelighed og længes efter»hedensk Lyksalighed og antikt Solskin«(s. 212) idet han opfatter sig selv som»den sildefødte Hedning, der midt i en naturfornægtende og erosfjendsk Tid [ ] kom[mer] for at holde sin Andagt ved Afrodites Altre«(s. 215). Vi hører imidlertid intet om realiserede erotiske eller digteriske eskapader. Efter ankomsten til København og frem til den skæbnesvangre samtale med fru Agnes Graff om Aages erotiske liv, eller mangel på samme (s ) og således også i den ovenfor behandlede passage er det endnu denne stræben efter en ikke nærmere bestemt frisat livsfylde, der opfylder Aages sjæleliv, men som aldrig realiseres. I denne samtale taler Aage om sit dagdriverliv og synet af»unge Kvinder som letfærdige Natsommerfugle«samt om en henrivende kvinde, som han og Graff har set på en af deres ture, men som han aldrig kom længere end til at se på og drømme om. Agnes bliver vred på Aage og anklager ham for at være ødsel med sit begær:»du leger med dit Begær og lader andre lege med dig... Fordi du... ja, fordi du er én, som gærne giver Haandpenge... og giver dem til alle men ikke har i Sinde at betale nogen den fulde Løn«(s. 262). Aage indser, at han kunne have vundet Agnes, men at det nu er for sent, idet hun har vundet indblik i en sjæl, der ikke kun lader sig åbne»med Poesiens og den inderlige Følelses Guldnøgler«(ibid.), men derimod ligner»én af Bibelens Skøger én, der sidder ved Vejkanten og raaber ad de vandrende, som gaar forbi, og blotter sig og giver sig hen efter sin Lysts Lune og sin Bryndes Bud«(ibid.). 13 I forlængelse af denne indsigt synker Aage ned i ensomheden og mismodet, men gribes snart af begæret igen. Denne gang i konkret og kødelig forstand: En tilfældig norsk pige, der trænger til en kæreste, mens hendes søkaptajn er borte, byder sig til, og Aage Bondesen vægrer sig ikke (s. 268f). Herefter begynder udfoldelsen af skildringen af tilværelsen under kødets og hermed seksualitetens åg samt den heraf følgende nedværdigende vurdering af kvindekønnet, som er et af de mest bestemmende træk ved Livets Træ. Antipatien over for kønslivet og den medfølgende væmmelse ved kvindekønnet kulminerer i en natlig spadseretur, hvor Aage overvældes af de natlige personagers liderlige fremtræden:... Aage gyste i sin Sjæl. Thi disse Mænd og Kvinder, hvis Dumhed og Plumphed i Aften havde æklet ham, de vilde i Nat parre sig som raa Mænd og dumme Kvinder hver Nat parrede sig mangfoldigen. Og af deres Sæd skulde nye Slægter opstaa, ny Plumphed, ny Ondskab, ny Ynkelighed spire frem og fødes og befolke Jorden... Og alt dette skulde aldrig aflade, men Verden skulde evigt være i Kødets og Syndens Vold... Aages Indre skælvede endnu stærkere end før... Thi der var i ham selv, i Dybet af hans Sanser og i hans Legems Afgrunde, et uroligt og vildt Begær, som sultent sled i sit Burs Stænger. (Jørgensen 1915, bind 2: 281)

10 Edda book Page 286 Tuesday, January 8, :30 PM 286 JOHAN CHRISTIAN NORD I et klarsynet øjeblik ækles han ved dette nattens verdensteater og gennemskuer det slør, der afholder mennesket fra at indse, hvilken tilstand det bestandigt er hjemfaldet til samt, hvordan det gennem udlevelsen af sin driftsnatur bevirker en uophørlig repetition af»plumphed«,»ondskab«og»ynkelighed«. Samtidig med at denne erkendelse indfinder sig og herved momentant løsriver Aage fra driftseksistensen, gennemstrømmes han af selvsamme kødelige magt og gruer ved visheden om umuligheden af at frigøre sig fra syndens vold. Lige før den citerede passage fortælles det, hvordan Aage under en udflugt i det mørklagte København er blevet konfronteret med»søndagsaftenens raa Livslyst«(s. 280) og har følt lede ved synet af»alt det, de [de lystne personer] længtes efter, og alt det, de frydede sig ved; alt det der fik dem til at bovne af Lyst og Selvfølelse og Kødets Hovmod«(s. 281). Herpå følger den indledningsvist citerede afsværgelse af de parringsberedte»raa Mænd og dumme Kvinder«, hvis eskapader intet andet fører med sig end frembringelsen af endnu en plump, ynkværdig og ondskabsfuld slægt, der intet andet vil end dette ene. Men alligevel medfører dette klarsyn ikke den endelige bortvendelse fra verdensteatret:»fortvivlet og fuld af Angst følte Aage, at Driftens Braad endnu brændte i hans Indvolde at Vellystens Torn endnu sved i hans Kød«(s. 282). Trods indsigten gives der (endnu) ingen udvej. Denne bestemmelse af kønslivet står i et ovenud harmonisk forhold til de aspekter af Schopenhauers viljesmetafysik, der angår kønslivet. Som manifestationen af artens vilje til liv par excellence (eks. WII: 624f) opfatter Schopenhauer netop kønslivet som lidelsestilværelsens evige arnested; som dét moment, der bevirker tilværelsens karakter af udvejsløs lidelse. Var Tilværelsen blot forløst fra denne»feindsälige[n] Dämon«som det andetsteds hedder (WII: 624) ville den rent faktisk være»leicht und heiter«, men: Weil hingegen der Wille das schlechthin und auf alle Zeit will, stellt er sich zugleich dar als Geschlechtstrieb, der es auf eine endlose Reihe von Generationen abgesehen hat. Dieser Trieb hebt jene Sorglosigkeit, Heiterkeit und Unschuld, die ein bloß individuelles Daseyn begleiten würden, auf, indem er in das Bewußtseyn Unruhe und Melancholie, in den Lebenslauf Unfälle, Sorge und Noth bringt. (WII: 665) I kønsakten bekræftes ikke blot den enkeltes vilje til liv; nej, i denne ifølge Schopenhauer og med ham Jørgensen forbryderiske akt bekræftes livet med al dets møje og sorg»über den Tod des Individuums hinaus, in eine unbestimmte Zeit hinaus«(wi: 410). Adams lod gives videre og den mulighed for erkendelsens sejr og forløsningens realitet, der ligger i ethvert individ viser sig endnu en gang som frugtesløs. Heraf følger ifølge Schopenhauer den skamfuldhed, der omgærder kønsakten (WI: 410f), og som i så høj grad rammer romanens yngling. Aage indser som det hedder om en anden aftens klarsynede iagttagelser, at»afgrundens Fyrste usynlig gaar gennem de elektrisk oplyste Gader og saaer den Sæd, hvis Frugt er Synd«(s. 284), og forstår følgelig at de kvindelige»nattesværmere«intet andet er at betragte som end»skønne Kar for Slægtens Synd, som Vaser fyldte med Roser, med tunge Roser, der raadned af deres egen stærke, indelukkede Duft«(s. 285). Han ser kønsløjernes nederdrægtighed uden omsvøb, men evner ikke at løsrive sig fra dem: Da sagde Aage i sin Sjæl: At nærme sig mange Kvinder og at fjærne sig, inden Begæret er stillet, og Tørsten slukt deri ligger Lykken... Men nu svulmer der en tung Attraa i mit Hjærte og en bittelig Længsel i mit Legeme og jeg maa stirre alle Kvinder ind i de blege Ansigter, om jeg ikke dér skulde finde mit Legems Længsel og min Sjæls Drøm... Men altid finder jeg kun samme ensformige Kvindelighed. (s. 286) Begæret er reflekteret, men ikke desto mindre intakt. Kort efter træffer Aage igen den norske Dagmar og indleder et opslidende og ydmygen-

11 Edda book Page 287 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«287 de forhold med hende, der kun fjerner ham yderligere fra det digteriske virke, han troede at være kaldet til. I forhold til skildringen af kvindekønnet, der i særdelshed udfoldes i forbindelse med relationen til Dagmar, kan det ligeledes bemærkes, at denne har sin klare parallel hos den sene Schopenhauer, der i afhandlingen Über die Weiber fra værket Parerga und Paralipomena udtrykker et syn på kvindekønnet, hvor dette opfattes som opslugt af artens anliggender og følgelig aldeles fremmed for individuel intellektuel aktivitet og den heraf følgende evne til objektivitet, som menes at kendetegne (dele af) det mandlige køn (eks. Parerga II: 672 og 674). Netop et sådant væsen er Dagmarfiguren med sine hånefulde bemærkninger til Aages forsøg på realiseringen af digterkaldet, der affejes som»pennefægteri«(s. 301), og med sin insisterende kalden fra sengen på den mand, der egentlig var på vej andetsteds (s. 302).»En skikkelse, der blidt bar den trætte Sjæl ind i den store Stilhed«I en tid pendulerer Aage mellem kvalme og beruset frimodighed i Dagmars arme, men til sidst standser han op og ængstes og undres over den tilværelsens og skumringens»forfærdelig[e] Gaade«(s. 293), som de andre aftenvandrere blot går forbi. Han gyser ved»tanken om al den Besudling, hvoraf Menneskehedens Legeme drypper«(ibid.), og i fortvivlelsen udbryder han:»herre, Herre, hvor længe endnu?«(ibid.). Klagen møder sit svar i en hånd på hans skulder, der tilhører Niels Graff. Graff har forladt Agnes og forklarer Aage den indsigt, han mener at være nået frem til: Et Mandfolk er skabt til at leve ene og undlade at mangfoldiggøre sig Trods Bibelens Meninger om den Ting Man kan leve med Kvinder til sit tredivte Aar maaske men jeg er over den Alder og da bør man, som de indiske Brahmaner, drage ud i Ørkenen og være i Stilhed for sit eget Aasyn. (s. 293f) Denne afsløring af, at end ikke Agnes Graff nogensinde har været andet end en kvinde, der intet andet kan og vil end at indfange manden i»huslivets Tristhed«(s. 294), og mod hvem Graff»maatte værge sin Kunst og sit Liv«(s. 295), udgør et erkendelsesmæssigt peripeti for Aage, der ryster hele det fundament, han hidtil har troet at skulle bygge sin eksistens på: Aage fornam det, som om et dræbende Slag havde ramt den hele lykkesyge Aand, hvori de alle havde levet. De havde troet, at Lykken var Livets Mål de havde villet vorde nye Mennesker i et hedensk Paradis og de havde fornægtet og forladt alt for at kaste sig ud i en Jagt efter det vidunderlige Skulde det nu gennem Smerte læres, at Lykken ikke findes af den, som søger, men at den frivilligt går ind i de Sjæle, hvor Selvforglemmelsen boer? (s. 295) En tidligere samtale mellem de to har drejet sig om følelsen af at sidde»under selve Livets Træ«(s. 255f), og nu indser Aage, at de to rigtignok hele tiden har befundet sig under livstræet, 14 men at hvad, de i sin tid ikke begreb og som nu står smerteligt klart, var,»at der drypper giftig Dug af dets Blade«(s. 296). Trods den tunge indsigt, der indfinder sig under samtalen med den rejseberedte Graff, bryder Aage ikke med Dagmar. Det trælsomme liv fortsætter lidt endnu, dog med den undtagelse, at han har erobret sig en smule 'natlig Ensomhed' (s. 300), som skulle have været helliget arbejde, men henslæbes i uvirksomhed. En nat forsøger han at gå, men kaldes tilbage af»en søvnig og syngende Stemme: Aage? Kommer du snart ind til mig?«(s. 302). Her slutter romanens dramatiske handling, men i det afsluttende 'Efterspil', der i lighed med romanens 'Forspil' har karakter af en drømmeagtig fortætning, udfoldes fortællingens reelle slutning. Hvor forspillet beretter om en ynglings attrå efter et kvindeformet livstræ og den udvejsløse slavebinding af hans vilje, 15 der følger af at nærme sig træet, berettes der i efterspillet om udvejen af slaveriet; en udvej, der ikke følger af

12 Edda book Page 288 Tuesday, January 8, :30 PM 288 JOHAN CHRISTIAN NORD den trælbundnes egen indsats, men som derimod kommer»plötzlich und wie von außen angeflogen«(wi: 499). Ynglingen, der har skuet»ellepigernes Dans«(s. 304), som følge hvoraf»begær opfyldte hans Sjæl«, vågner af begærets rus og ser sig indestængt og fastlænket i en underjordisk hule. Ved siden af sig finder han hammer og mejsel og forsøger ved hjælp af disse at genvinde sin frihed. Intet hjælper det; årene går. Til sidst indfinder erkendelsen sig, og i den yderste fortvivlelses øjeblik indser han, at»saadan er altså Livet, at den, som begærer det, skal miste det, og saaledes er Lykken, at den som attraaer den, skal fortabe den«(s. 307). På mirakuløs vis sker nu det, han trods al sin møje og slid ikke selv har kunnet udvirke:»da sank en Slummer over ham, og en Drøm kom til ham og løste ham af hans Lænker«. Han går bort i denne drøm og tænker»med Gysen [ ] paa hine Majnats-Taager, hvis Elverdans havde lokket ham i Afgrunden«(s. 308). Til slut indfinder forløsningen sig endelig, men dette ved en andens mellemkomst: Ud af Regnfaldet skred der en Skikkelse en Skygge i Skumringen et Rids i Regntaagen. En Skikkelse, der blidt bar den trætte Sjæl ind i den store Stilhed, den uendelige Taage ind i Dødens evige November. (ibid.) Adskillige træk ved denne destruktions- og frelsesfortælling er slående i deres nærhed til den schopenhauerske lære om udfrielsen af viljesog lidelseseksistensen. Anstødet til Aages erkendelsesmæssige peripeti kommer fra Graff, der har indset askesens nødvendighed for frelsen. Hos Schopenhauer opfattes den livsforsagende askese netop som den tilstand, der realiseres i individet, der har gennemskuet bedragets slør og opnået selvindsigt i sit eget væsen: Es entsteht in ihm ein Abscheu vor dem Wesen, dessen Ausdruck seine eigene Erscheinung ist, dem Willen zum Leben, dem Kern und Wesen jener als jammervoll erkannten Welt. Er verleugnet daher eben dieses in ihm erscheinende und schon durch seinen Leib ausgedrückte Wesen, und sein Thun straft seine Erscheinung Lügen, tritt in offenen Widerspruch mit derselben. (WI: 471) I denne askese fornægtes den»über das individuelle Leben hinausgehende Bejahung des Willen«, som forplantningsakten netop er inkarna-- tionen af, hvorved den endelige forløsning ikke blot af den enkelte, men også af verden som sådan, endelig bliver en mulighed (WI: 471). Også det afgørende spørgsmål, angående smertens funktion af erkendelsesbefordrende tugtemester, som Aage stiller i forlængelse af Graffs askeseerklæring, peger direkte mod en schopenhauersk kernedoktrin. Forestillingen om at et overmål af lidelse kan blive det moment i tilværelsen, der slutteligt får den nedbøjede til at indse sammenfaldet mellem den lidelsesforårsagende verden og sit eget lidende selv, fremtræder hos Schopenhauer netop som en af de to veje til viljesfornægtelsen, der ikke kan vælges af individet, men som ikke desto mindre i særligt gunstige tilfælde kan indfinde sig: Dann sehn wir den Menschen, nachdem er durch alle Stufen der wachsenden Bedrängniß, unter dem heftigsten Widerstreben, zum Rande der Verzweiflung gebracht ist, plötzlich in sich gehn, sich und die Welt erkennen, sein ganzes Wesen ändern, sich über sich selbst und alles Leiden erheben und, wie durch dasselbe gereinigt und geheilligt, in unanfechtbarer Ruhe, Säligkeit und Erhabenheit willig Allem entsagen, was er vorhin mit der größten Heftigkeit wollte, und den Tod freudig empfangen. (WI: 485) Netop denne ro opnår fortællingens lidelsessubjekt, dog ikke under samtalen, men derimod først i fortællingens epilog, der på sin vis indeholder hele romanens udsigelse i fortættet, skematisk form. Først i den alleryderste nød trælbundet i et underjordisk rige indfinder erkendelsen sig og udfrier herved den nødstedte, der indser, at

13 Edda book Page 289 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«289 han selv er ophavsmanden til sin lidelse. Lige som hos Schopenhauer har forløsningen således karakter af en nådevirkning, der ikke kan fremtvinges efter behag, men som indfinder sig og bemægtiger sig den enkelte, idet forholdet mellem viljen og erkendelsen omkalfatres (WI: 499). Aage bæres ind i»den store Stilhed«; han vandrer ikke længere selv for der er ikke længere noget selv; og dette er hvis Schopenhauers filosofi læses som manifest subtekst i romanen ikke en tragisk udgang. Det er intethedens salut, den store stilheds salighed, fornægtelsen af viljen til liv. Konklusion Johannes Jørgensen har både læst og forstået Arthur Schopenhauer; først i form af en fascination af Schopenhauers metafysiske standpunkt og heraf følgende afvisning af den materialistisk-naturalistiske verdensopfattelse, sidenhen udmøntet i en beskæftigelse med Schopenhauers egen metafysik viljesmetafysikken. 16 I Livets Træ søgte Jørgensen at foretage en narrativ adaption af denne filosofi, og opbyggede således romanens dramatiske handling over den schopenhauerske modstilling mellem tilværelsesbejaelse og fornægtelse. Endnu mere afgørende end anvendelsen af denne principielle modstilling er det, at også den schopenhauerske frelseslære kan aflæses i romanens slutning hvilket har afgørende betydning for forståelsen af værkets endelige udsigelse. Hvis den schopenhauerske filosofi anerkendes som manifest subtekst i Livets Træ er der således ikke tale om en dekadenceroman forstået som en fortælling, der omhandler det følsomme menneskes undergang i mødet med det brutale livs genvordigheder. Det handler romanen også om; men hvis romanens slutning udlægges i overensstemmelse med den schopenhauerske intethedseskatologi, må den forstås på ganske anden vis. Den samlede roman får således karakter af en antihumanistisk og anti-rationel frelsesfortælling, der beretter om den eneste salighed som overhovedet kan vederfares et menneske. Litteratur Andersen, Jørgen Viggo Stuckenberg og hans Samtid, I II. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Brandes, Georg Arthur Schopenhauer, i Ude & Hjemme, nr. 365, 28. september, s Dam, Anders Ehlers Den vitalistiske strøming i dansk litteratur omkring år Aarhus Universitetsforlag, Århus. Fauth, Søren R Schopenhauers Filosofi. En introduktion. Informations forlag, København. Frederiksen, Emil Johannes Jørgensens Ungdom. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København. Garborg, Arne Trætte Mænd. H. Aschehoug & Co.s Forlag, Kristiania. Hansen, S. 1888a. Arthur Schopenhauer, i Ny Jord. 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst. Redigeret af Carl Behrens. 1ste Bind. (Januar Juni 1888.) P. Hauberg og Comp., København ( ). Jørgensen, Johannes Arne Garborg: Trætte Mænd, i Kjøbenhavns Børs-Tidende En ny Digtning. I. Edgar Poe, i Tilskueren. Maanedsskrift for Literatur, Samfundsspørgsmål og almenfattelige videnskabelige Skildringer. P. G. Philipsens Forlag, Kjøbenhavn ( ) Udvalgte Værker I VII. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kjøbenhavn og Kristiania Mit Livs Legende I II. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kjøbenhavn. Kristiansen, Børge 'At blive sig selv' og 'At være sig selv'. En undersøgelse af identitetsfilosofien i Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per i lysets af Luthers teologi, Schopenhauers og Nietzsches filosofi. Multivers, København. Lasson, Frans Sophus Claussen og hans kreds. En digters liv i breve I II. Gyldendal, København. Nord, Johan Christian Metafysisk reaktion reaktionær metafysik. En ud- og afviklingsskitse over Johannes Jørgensens forhold til Brandesianismen, i Critique. Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp, Vol. V. Schopenhauer, Arthur 1888b. Om Verdens Lidelse, ved S. Hansen, i Carl Behrens (red.): Ny Jord. 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst, bind I. P. Hauberg & Comp., København ( ). 1888c. Om Kvinder, ved S. Hansen, i Carl Behrens (red.): Ny Jord. 14 Dags Skrift for Literatur, Videnskab og Kunst, bind I. P. Hauberg & Comp., København ( ).

14 Edda book Page 290 Tuesday, January 8, :30 PM 290 JOHAN CHRISTIAN NORD Zürcher Ausgabe. Werke in zehn Bänden, ved Arthur Hübscher et al., Diogenes, Zürich. Schönbeck, Oluf og Stig Holsting FAGERØ En antologi om Johannes Jørgensen. Johannes Jørgensen Selskabet, Svendborg. Noter 1 For en mere omfattende skildring af Johannes Jørgensens forhold til brandesianismen og radikalismen samt gradvise afstandtagen fra denne se min artikel»metafysisk reaktion reaktionær metafysik. En ud- og afviklingsskitse over Johannes Jørgensens forhold til Brandesianismen«, (Nord 2012a), hvori denne bevægelse skildres med et fokus på forholdet mellem Jørgensens antinaturalistiske tilbøjeligheder og modvilje over for den moderne progressionstese. 2 For en skandinavisksproget fremstilling af Schopenhauers samlede filosofi se Søren R. Fauth: Schopenhauers filosofi. En introduktion (Fauth 2010). 3 Der anes en vis lighed mellem denne orientering mod 'det titaniske' i personligheden frem for tænkerens samlede program og den senere formidling af fænomenet Friedrich Nietzsche (Aristokratisk Radikalisme. En Afhandling om Friedrich Nietzsche, Tilskueren, August 1889, s ). Ligeledes er der en mærkbar parallel til Nietzsches egne herokultiske skriblerier i Schopenhauer als Erzieher (Nietzsche. Kritische Studienausgabe ved Giorgio Colli og Mazzino Montinari, de Gruyter, Berlin/ New York, 1999, bd. I: ). 4 Jeg anvender Zürcher Ausgabe. Werke in zehn Bänden (1977) og forkorter Die Welt als Wille und Vorstellung bind I og II med henholdsvis WI og WII. 5 Det løsagtige forhold til kildeangivelse er et gennemgående træk ved Frederiksens biografi. Han har selv kendt Jørgensen og lader således nogle steder til at øse af samtaler med denne, omend dette ikke angives. 6 Om ynglingens overvejelser angående sin mangel på livsduelighed hedder det eksempelvis et sted:» Jeg ved det saa vel jeg bli'r aldrig vaagen./alle mine Tag om Livet må glippe, og evigt jeg famler bag Drømmetaagen./Thi Lykken er tung i Vaad at drage /at slide er svært, men nemt er at slippe /saa vorder min Visdom at forsage / at forsage og flygte«(jørgensen 1892: 143). Her drejer det sig langt snarere om ubehaget ved egen uduelighed i henseende til retmæssig vitalistisk praksis end om spørgsmålet om resignationens nødvendighed i schopenhauersk forstand; at forsagelsen skulle være let og livet svært at vælge må vel nærmest siges at stå i diametral modsætning til Schopenhauers samlede refleksioner angående forholdet mellem den almenmenneskelige tilstand af tilværelsesbejaelse og den undtagelsesvise saliggørende fornægtelse. Ikke desto mindre går der temaer igen i digtet, der kunne opfattes som afledte skønt misforståede eller skævvredne reminiscenser af Schopenhauer-reception. 7 Udover Poe, Maeterlinck og Huysmans læste og anmeldte Jørgensen i denne periode Arne Garborgs roman Trætte Mænd, hvori Garborg i dagbogsform lader sin hovedperson, Gram, berette om et opslidende, uforløst kærlighedsforhold for derefter at genrejses i kirkens favn. Jørgensens anmeldelse var stærkt positiv over for det, der opfattedes som et opgør med»rationalismens og Materialismens «fladprammede» Verdensanskuelse«(Kjøbenhavns Børs-Tidende 10/12/1891). Det skal her bemærkes, at Schopenhauer dels synes at have betydning for romanen, eksempelvis bekræfter Gram en karakterlære, der står i et overordentligt harmonisk forhold til den schopenhauerske (Garborg 1891: 253f), dels nævnes han eksplicit og figurerer her som en tænker, der har hovedpersonens bevågenhed og bedrøvede bifald forud for omvendelsen (ibid.: 135). Dette anfører Jørgensen imidlertid ikke i sin anmeldelse, hvilket yderligere understøtter min argumentation angående begyndelsestidspunktet for den selvstændige, dedikerede reception. 8 Jørgensen citerer her Goethes Bedenken und Erhebung for yderligere at understøtte sit metafysikforsvar. 9 Brevet er at finde på Det Kongelige Bibliotek under signaturen NKS Besindelsen på Schopenhauers filosofi fik sin første udmøntning i skriftlig, udgivet form i en afhandling om Edgar Allan Poe i Tilskuerens majnummer 1893, altså netop på det tidspunkt, hvor Jørgensen arbejdede på færdiggørelsen af Livets Træ. Heri sammenstiller Jørgensen Poes og Schopenhauers opfattelser af den evige retfærdighed i tilværelsen, altså det forhold, at den enkelte i alt, hvad der vederfares ham altid menes at få netop, hvad han fortjener, fordi verden er hans viljes manifestation. (Jørgensen Af pladsmæssige grunde kan beskæftigelsen med de franske metafysikvenlige forfattere, som Jørgensen i denne periode begyndte at fatte interesse for samt den tiltrækning mod kristendommen, der begyndte at vågne igen ikke inddrages i denne artikel. Disse overvejelser vil blive forfulgt i framtidige udgivelser, hvori perioden lige efter udgivelsen af Livets Træ står i centrum. 12 Herefter henvises der til denne udgave af Livets Træ med simpel angivelse af sidetal i parentes. Gentagne henvisninger til samme sted angives på vanlig vis. 13 Det er uklart, om scenen skal forstås sådan, at Agnes Graff indser, at Aage rent faktisk har en løsagtig seksualmoral eller om det snarere, som jeg i højere grad antyder i det ovenstående, blot drejer sig om hans retningsløse og derfor løsagtige følelsesliv, der ikke samler sig om

15 Edda book Page 291 Tuesday, January 8, :30 PM»EN POET OG EN RELIGIONSSTIFTER, MED HVEM JEG ER ENIG I NÆSTEN ALLE TING«291 den ene, der i det skjulte har elsket ham, altså fru Graff selv. 14 Også romanens titel kan forstås i schopenhauerske termer; begæret efter liv er for Schopenhauer netop hele den menneskelige tragedies arnested. At symbolikken også er bibelsk er naturligvis givet, men står på ingen måde i modsætning til den schopenhauerske tolkning. 15 I forspillet hedder det eksempelvis:»medens han beruset aander Kvindeblomsternes Vellugt, lammer Grenenes Nældetråde hans Vilje«(s. 196) samt:»en bitter, berusende Duft, som slappede hans Sjæl og voldtog hans Vilje«(s. 197). 16 Også efter udgivelsen af Livets Træ fortsatte beskæftigelsen med Arthur Schopenhauers filosofi, således eksempelvis i flere bidrag i tidsskriftet Taarnet (se Nord 2012b).

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere