FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

Transkript

1 FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christinasborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem Bo Cerup Simonsen Vice President hos A. P. Møller M Mærsk

2 Baggrund for opgaven Akademiet for de Tekniske Videnskaber ATV ATV har på vegne af Den Danske Maritime Fond påtaget sig at udarbejde en analyse af det maritime erhvervs fremtidige kompetencebehov i forhold til maritime ingeniører. ATV er et akademi, hvis styrke er dets medlemmer. Medlemmerne er valgt i deres personlige egenskab og repræsenterer tilsammen landets højeste ekspertise og erfaring på en lang række fagområder, specielt inden for teknik og naturvidenskab. Alsidighed i medlemmerne sikrer aktuelle og fokuserede løsninger, der afspejler og tager hensyn til samfundets kompleksitet. ATV arbejder for at fremme den teknisk videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Arbejdsgruppen består af VP Bo Cerup Simonsen, A. P. Møller Mærsk, ATV Akademimedlem (formand) Adm. direktør Anders Ørgård Hansen, OSK ShipTech Adjunkt Marie Lützen, SDU Kontorchef Mogens Schrøder Bech, Søfartsstyrelsen SVP Thomas S. Knudsen, MAN Diesel & Turbo, ATV Akademimedlem Lektor Ulrik Dam Nielsen, DTU

3 Proces for opgaven Behovs og Engagementanalyse Interview med erhvervet, SDU og DTU Fra mødet i dag: Afdækning af erhvervets forskelligartede kompetencebehov og muligheder for engagement i uddannelsen af fremtidens ingeniører Resultater Analysens resultater præsenteres på Christiansborg til konferencen Ny VÆKST i Det Blå Danmark Onsdag den 23. november 2011 En opsummerende rapport afleveres til Den Danske Maritime Fond Fredag den 25. november 2011 Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse De danske universiteter har et solidt grundlag for at vurdere den maritime branches behov samt engagement i forhold til fremtidens maritime ingeniøruddannelser

4 Ny globale markedsstruktur Den globale konkurrence gennem skibets livscyklus Design Konstruktion Retrofit Operation Ophugning og Genanvendelse Markedet for design og konstruktion Markedet for retrofit, operation og genanvendelse Drives af: Flere regulativer Øgede miljøkrav Øgede krav til energieffektivitet EEDI Stigende oliepriser Mere fokus på sikkerhed CSR som differentieringsparameter Kilde: Danmarks Rederiforening

5 Erhvervets tilpasning og innovation Fra skibsbyggere til redere, underleverandører og serviceudbydere Tidligere udgjorde design og skibsbygning en stor del af det maritime erhvervs værdiskabende aktiviteter i Danmark. I dag er størstedelen af disse aktivitet flyttet til Asien og den danske maritime industris værdiskabende aktiviteter udgøres i langt større grad af rederidrift, udstyrsproducenter og højt specialiserede serviceydelser. Ordretilgang og beholdning af skibsnybygninger Den danske handelsflådes udvikling fra 1960 til 2011 (1000 DWT) (1000 DWT) Kilde: Danske Maritime Kilde: Danmarks Rederiforening

6 Nye forretningsmuligheder Konklusionerne fra ATV s seminar Innovation in the Maritime Industry 16/ Seminariet sigtede mod at skabe en fælles forståelse for, hvordan de nye krav til miljø og energieffektivitet kan gribes af industrien, myndighederne samt universiteterne i fællesskab og vendes til konkurrencefordele og nye forretningsområder for den videnstunge danske maritime industri. 1) Trend towards sustainability Environmental concerns will only grow in importance for both customers and regulators. This will inevitable increase the need for further technology research and development for new equipment and retrofit. A lifecycle approach must be taken at all levels. 2) Potential for improvement With the significant technological challenges ahead, cross disciplinary technology development is increasingly called for. However, ship technology alone; represent only a part of the challenge. 3) Shipbuilding and ship technologies Specifications, design, manufacturing, assembly, and recycling, takes place across the globe resulting in a open and global, but also fierce competition at all levels.

7 Nye forretningsmuligheder Konklusionerne fra ATV s seminar Innovation in the Maritime Industry 16/ Seminariet sigtede mod at skabe en fælles forståelse for, hvordan de nye krav til miljø og energieffektivitet kan gribes af industrien, myndighederne samt universiteterne i fællesskab og vendes til konkurrencefordele og nye forretningsområder for den videnstunge danske maritime industri. 4) Totalities in a segmented world The performance over the operational lifetime of a ship must be taken into consideration. Individual components must be considered as a part of a ship system; the ship is part of a transportation system and shipping is part of a product lifecycle. Who will be able to consider the totality of performances in design, operation and verification? 5) Cluster synergies The strength lies in the sharing of knowledge so that ship owners and operators are involved in development and testing of new technologies. 6) University Research It appears that the traditional disciplines may become less attractive for public funding at least in the Western hemisphere. The interaction with industry at all levels, including the operational aspects, will become increasingly important. But how shall cooperation be strengthened towards mutual benefit?

8 Nye kompetencebehov Søfartsstyrelsens SWOT analyse I handlingsplanen Danmark som Europas førende søfartsnation identificerer Søfartsstyrelsen to svagheder og én trussel i forhold til uddannelse, rekruttering og kompetencer. 1) Samarbejde i branchen Begrænset samarbejde i Det Blå Danmark om rekruttering, uddannelse, karriereforløb, forskning, udvikling og Innovation. 2) Kendskab til branchen Manglende kendskab til gode uddannelses og karrieremuligheder i Det Blå Danmark med deraf følgende rekrutteringsproblemer. 3) Tilgang af arbejdskraft Tilgangen af skibsingeniører og anden kvalificeret arbejdskraft er for lille. Svaghederne i forhold til samarbejde og kendskab blev adresseret gennem World Careers med tilskud fra Den Danske Maritime Fond. Truslen i forhold til tilgang af arbejdskraft blev adresseret af DCMT finansieret af Den Danske Maritime Fond. Ydereligere indsats er dog nødvendig set i forhold til skibsingeniører. Ingeniør output fra DTU og (i parentes) fra SDU Ph.D. Master Diplom (4)

9 Erhvervs og universitetssamarbejde Specialistkompetencer Konsulenter, klasse, offshore og udstyrsproducenter har fortsat brug for højt specialiserede kandidater i verdensklasse. Denne opgave har de danske uddannelsesinstitutioner gennem en lang årrække løftet med stor succes. Generalistkompetencer Rederierne og SFS har brug for medarbejder, som er akademisk skolet og besidder en ingeniørs innovative tilgang til problemløsning i forbindelse med den daglige drift samt langsigtede strategiske projekter. De har mindre brug for hardcore specialistviden, da denne købes eksternt hos konsulenter og klasse. Rederiernes og SFS s behov for viden og kompetencer relaterer sig således i højere grad imod tekniske systemer og sammenhængen mellem de enkelte teknologier og fagområder i forhold til design, retrofit, operation og verifikation. Dvs. et tværdisciplinært holistisk overblik over skibet som konstruktion samt over den maritime branche som helhed og dennes rolle i det samlede erhvervsliv. Mere samarbejde mere synergi mere vækst Fagligt specialiserede forskningsdiscipliner kan i højere grad sammentænkes med udvikling, innovation og demonstration. Forskningen bør således i højere grad indtænkes som støttefunktion i forhold til uddannelse af kandidater med de af industrien efterspurgte kompetencer. Øget samspil mellem erhvervsliv og universiteter i uddannelsen/udviklingen af den maritime branches vigtigste ressource højt kvalificerede medarbejdere i verdensklasse!

10 Ny tilgang til innovation Synergieffekt mellem drift og projekter interne eller i samarbejde med universiteter Performance Transportkapacitet Fragtet last per omkostning Miljø Sikkerhed Etc. Projekt Projekt Monitorering Skibsværdi Transportøkonomi Sikkerhed Miljø Analyse Projekt om sikkerhed Projekt om bæredygtighed Optimering Planlægning Drift (tid)

11 Resultat af interview med erhvervet Workshop nr. # Daglig drift Projekter Aftagere Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, offshore. Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, konsulenter, udstyrsproducenter, offshore. Kompetencer Overordnede kompetencer Skibsforståelse (skibet som et komplekst system af struktur, maskineri, operation, mandskab, etc.). Brancheforståelse (havne, logistik, rederier, klassen, lokale samt internationale organisationer og regler, etc.). Risikoanalyse og vurdering. Matematisk modellering Kompetencer som erhvervet delvist selv kan tilføre under og efter studiet Kommerciel og strategisk forståelse af beslutningsvejen i en maritim virksomhed. Miljøaspekter i relation til skibs og offshoreoperationer. Projektledelse og økonomi. Praktisk erfaring / Skibsforståelse (der mangler en kobling imellem den praktiske erfaring og studiet) Maersk Drilling/Oil: brug for spidskompetencer, lærer dem generalist kompetencer Forudgående uddannelse, f.eks. Maskinmesteruddannelsen, er interessant Salgskompetencer og viden om salgsprocesser, Interkultural forståelse Kontraktsret og forhandlingskompetencer

12 Resultat af interview med erhvervet Workshop nr. # Daglig drift Projekter Aftagere Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, offshore. Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, konsulenter, udstyrsproducenter, offshore. Kompetencer Tværfaglige kompetencer Performance management og monitorering. Operation af skibe. Management. Driftsteknik, ledelse, optimering og økonomi. Miljøledelse, forståelse for miljøkrav og rapportering. Sustainability og livscyklusanalyse. Retrofit og ombygningsprojekter. Kreativitet, innovation og forandringsledelse. Spidskompetencer Stabilitet og seakeeping, CFD. Struktur og Styrkeberegning af konstruktioner. Dynamisk analyse/akustik Strømningsmekanik, hydrodynamik, bølgelaster. Energiteknik, maskineri, forbrændingsmotorer. Forbrændingsprocesser, kemi, luftemissioner. Materialeteknologi (kompositter, letmetal, etc.). Statistik. Elektriske kontrolsystemer (stærkstrøm) og automation. Problemstillinger omring alternative brændstoffer specielt LNG. Forståelse af maskinsystemer.

13 Resultat af interview med erhvervet Workshop nr. # Daglig drift Projekter Aftagere Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, offshore. Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, konsulenter, udstyrsproducenter, offshore. Erhvervets bidrag til de maritime ingeniøruddannelser Gæsteforelæsninger, praktik, studieture, ansættelse af studentermedhjælpere, virksomhedsbesøg. Erhvervet ansætter professorer Åbenhus arrangementer for lokal miljøet dels generelt ift. gymnasielle uddannelser mens også ift. ingeniør/maskinmesterskoler Skibs og monitoreringsdata. Cases inden for bl.a. økonomi, drift og management. Bachelorprojekter, kandidatprojekter og PhDprojekter. Undervisningsmoduler. Virksomhedsbesøg under de indledende fag Cases som en del af indledende øvelser Midtvejsprojekt.

14 Resultat af interview med erhvervet Workshop nr. # Daglig drift Projekter Aftagere Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, offshore. Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, konsulenter, udstyrsproducenter, offshore. Hvordan branchen tiltrækker flere studerende Skabe opmærksomhed om branchens størrelse og betydning i Danmark samt de mange forskellige karrieremuligheder og internationale arbejdsmiljø. Skabe opmærksomhed om skibsingeniørens nye karrieremuligheder i en mere innovativ og bæredygtig orienteret branche efter lukningen af de store skibsværfter. Øget profilering, også på universiteterne: behov for ingeniører Top Down, koordinering, maritime uddannelser som helhed. Ny mulighed med flytning erhvervet skal træde til nu, også politisk. Motivere kvinder til valg af branchen Arbejde med synlighed i medierne. Tilbyde relevante eksamensprojekter til studerende i samarbejde med universiteterne. Pakker og cases skal tilbydes til brug i undervisningen. (på institutter der normalt ikke er typisk maritime) Uddannelsesmesserne adskillelse go synligt fra rederierne Jobkatalog over mulighederne i branchen Eksamensprojekter og kontakten til rederier klassen kan være bindeled mellem rederier og klassen. Praktik i andre lande fx på værft i Korea. Studiejobs og studieture. Virksomhedspræsentation.

15 Resultat af interview med erhvervet Workshop nr. # Daglig drift Projekter Aftagere Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, offshore. Rederier, Søfartsstyrelsen, klassen, konsulenter, udstyrsproducenter, offshore. Behov for efteruddannelse I nutidens livslange læringsforløb kan de danske universiteter spille en stor rolle i kompetenceopbygningen af det maritime erhvervs medarbejdere. Folk fra søen skal have bedre mulighed for at gå i land og læse videre og f.eks. at tage en teknisk ingeniøroverbygning. Behov for driftsingeniør med afsæt i maskinmesteruddannelse. God kompetence base, god rekrutteringspipeline. Nyuddannede ingeniører skal have en solid teknisk platform som fundament for de kompetencer, der vil blive bygget oven på efter endt universitetsuddannelse. Det skal gøres lettere at få merit som Maskinmester eller navigatør Kortere efteruddannelsesforløb kunne være en vej. Det er nemmere at lave en specialist ud af en generalist end omvendt. Ikke for lang tid til søs hvis der går for lang tid glemmes det teoretiske.

16 Internationale tendenser The Royal Institution of Naval Architects RINA International Conference on the Education and Professional Development of Engineers in the Maritime Industry 7 8 December 2011, Newcastle, UK Click here for program