DE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER)

Transkript

1 12/9/2013 DE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER) Studieprodukt 2 - ELU

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Undervisningsdifferentiering... 3 De syv intelligenser... 4 Udfordringerne en analytisk diskussion... 5 Case om Simon... 6 Behaviorisme... 6 Piaget... 6 Vygotsky... 6 Konklusion... 7 Litteraturliste... 8 Bilag De 7 (9) intelligenser af Howard Gardner... 9 Bilag og 18 i folkeskoleloven Bilag Case om Simon P a g e

3 Indledning (Hovedansvarlig: Jørgen Kjærsig) Intelligensprøver: har vist sig at være ret gode til at forudsige, hvordan et individ klarer sig i skolen og andre former for formaliseret uddannelse, og det er også netop det, de primært har været udviklet til. (Illeris, 2007, s. 188) Citatet af Knud Illeris beskriver de traditionelle intelligensprøver i forbindelse med skolen, men hvilke problemer bliver læreren stillet overfor i undervisningen af elevgrupper, samt ved elevtilpasset undervisning? Kan intelligensen stadig siges at forudsige hvordan eleven klarer sig i skolen? Med regeringens aftaletekst om en ny skolereform, gives der særligt udtryk for, i forbindelse med en længere og varieret skoledag, at skolen skal indgå i at udvikle de syv intelligenser gennem en styrket undervisning, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, samt understøttede læringsaktiviteter, hvis formål er at udvikle elevens undervisningsparathed, ved at arbejde med dennes sociale kompetencer, alsidige udvikling og trivsel (Aftaletekst om reformen, 2013, s. 3) Med aftalen om den nye folkeskolereform og kravet om undervisningsdifferentiering, ifølge folkeskolenlovens 18, er dette et stadig højaktuelt emne. Vi har derfor valgt at lægge vores fokus på hvilke udfordringer man som lærer kan opleve, når man forestår klasseundervisning eller undervisning af elevgrupper, men stadig skal have undervisningsdifferentiering, og dermed den enkelte elevs niveau, for øjet. P a g e 2

4 Problemformulering Hvilke udfordringer kan der, for læreren, forekomme ved undervisningsdifferentiering i undervisningen af elevgrupper og den enkelte elev, med udgangspunkt i Howard Gardners teori, om de syv intelligenser? (Hovedansvarlig: Alice Veileborg) Før vi kan kigge på 18 i folkeskoleloven om undervisningsdifferentiering, er det vigtigt at vide hvad formålet med skolen er. 1 omhandler dette nemlig hvad vi som lærere skal lære vores elever, blandt andet at give dem indsigt i deres egn og andres kulturer, give dem metoder for at kunne lære og fremme dennes alsidige udvikling. Nøgleordet er i denne sammenhæng den enkelte elevs udvikling, altså også intelligenserne. I folkeskolelovens 18 står der, at undervisningen skal planlægges og tilrettelægges så den indeholder udfordringer elever på alle niveauer. Undervisningsdifferentiering (Hovedansvarlig: Lars Jull) En af grundstenene i den danske enhedsskole er, at den er åben for alle uanset baggrund. Dette kræver en hvis grad af fleksibilitet, der sikre at den enkelte elev får en tilpasset undervisning (undervisningsdifferentiering). Der er tale om et gammel princip, som højst sandsynligt er blevet praktiseret længe før man er begyndt at skrive en egentlig folkeskole lov. Det er dog først i forbindelse med folkeskoleloven der kommer i 1993, at man med baggrund i 18 for alvor begynder at fokusere på begrebet i folkeskolen. Tidligere talte man om elevdifferentiering, hvor det var eleven der skulle tilpasse sig skolen. I stedet for at tilpasse undervisningen til eleverne, delte man på forskellige trin eleverne ind i klasser efter deres intellektuelle niveau. Undervisningsdifferentieringen skal ikke kun tage udgangspunkt i elevens intellektuelle evne og udviklingsniveau. Den skal ligeledes ind og tage højde for elevens sproglige, fysiske og psykiske forudsætninger samt hjemmebaggrund og værdier. Der er mange af de teorier vi arbejder med om læring, der har en grad af tilpasset undervisning. Disse teoretiske tilgange, kan være gode, at have for øje når man taler om undervisningsdifferentiering. 3 P a g e

5 Eksempler på dette er: Den Behavioristiske teori: Der er en mekanisk tilgang til elevforudsætninger samtidig med et optimistisk læringssyn der tager udgangspunkt i at alle kan lære alt, når blot man får den bedst mulige påvirkning i et passende tempo. (Imsen, 2011, s. 298) Piagets teori: Her kræver det, at der opstå en ubalance i elevens eksisterende viden for at der kan ske akkommodation, hvor de gamle skemaer enten udvides eller reorganiseres. Eleven skal modtage en undervisning der er svære end det kendte for at opleve en situation, som ikke stemmer med de gamle skemaer. (Imsen, 2011, s. 298) Vygotskys teori: Det er nok teorien om den proksimale udviklingszone som mest tydeligt fokusere på hvor vigtigt det er at udfordre eleven i undervisningen. Vygotsky ligger vægt på, at det er mest vigtig, hvad eleven kan magte med hjælp fra en anden, frem for hvad eleven allerede kan. (Imsen, 2011, s. 299) De syv intelligenser (Hovedansvarlig: Bjarke Braa) Howard Gardner (født 1943 i Screanton, Pensylvania, USA) er en nordamerikansk psykolog, specialiseret i udviklingspsykologi og neuropsykologi. Desuden uddannet som pianist. Han fulgte gennem mange år to linier i sin forskning og teoretiske tænkning, dels kognitive funktioner hos normale og særlige talentfulde børn, og dels behandling af hjerneskadede voksne. Howard Gardner er bedst kendt for sin teori om de 7 forskellige intelligenser. De syv intelligenser er siden udvidet til 9, mens en række yderligere forslag er under stadig diskussion. De oprindelige syv intelligenser var: Sproglig intelligens, Logisk-matematisk intelligens, Musikalsk intelligens, Spatial/Rumlig intelligens, Kropslig-kinæstetisk intelligens, Social intelligens, Intrapersonel intelligens og Interpersonel intelligens. Gardner har senere tilføjet den Natuirlige og Åndelige intelligens. Intelligenserne for det Interpersonele og det Intrapersonele handler om indlevelse i sine egne og andres følelser, hensigter og stemninger. Vi har lettere ved at leve os ind i andres indre tilstand, hvis vi kender vores egen. Gardners teori har især vundet indpas samt stor anerkendelse indenfor pædagogiken og uddannelsesverdenen, herunder elever med særlige forudsætninger (de særligt kloge P a g e 4

6 børn) og elever med andre evner end den sproglige og matematiske. Gardner hævder, at man bør tilrettelægge undervisningen så den appellerer til flere intelligenser samtidigt. Gardners teori om de forskellige intelligenser er ikke baseret på videnskabelige undersøgelser hvilket han af nogle bliver kriteseret kraftigt for. Herunder af flere neurologer som kan påvise, at evnen til tænkning er afhængig af flere samtidige processer. Udfordringerne en analytisk diskussion (Hovedansvarlig: Alice Veileborg) Nogle af de forskellige udfordringer der kan forekomme for en lærer ved klasseundervisning, samt undervisning af forskellige elevgrupper kunne være: - Om man har øje for elevernes forskellige læringsstile. - Hvordan vil man kan styrke elevernes intelligens ved at stimulere/tilrettelægge undervisning ved brugen af en anden intelligens, eller en andens intelligens for eksempel styrke den logisk-matematiske intelligens ved at slå på den sociale del? - Skal man fokusere på de intelligenser eleven er stærk i, eller dem som eleven er svage i? - Hvordan vil man kunne undervise elevgrupper, hvor den sociale intelligens ikke er speciel høj? - Er det meningen at skolen skal tilpasse sig alle de forskellige elevforudsætninger der findes, og er det praktisk muligt at at opnå en tilpasset undervisning, som ikke ender med ren individualisering? Problemerne/udfordringerne er mange og vil fortsat give anledning til diskussion og debat. Vi har valgt at fokuserer på problematikken med hvordan en lærer kan styrke elevens intelligens ved at stimulere/tilrettelægge undervisningen ved brugen af en eller flere andre intelligenser. 5 P a g e

7 Case om Simon (Hovedansvarlig: Alice Veileborg) For at belyse nogle af de overvejelser en lærer kan have i den forbindelse, vælger vi at tage udgangspunkt i casen i Bilag 3. Hvordan vil man kunne styrke elevens intelligens ved at stimulere/tilrettelægge differentieret undervisning ved brugen af en anden intelligens eller en andens intelligens? Behaviorisme (Hovedansvarlig: Jørgen Kjærsig) Tager man udgangspunkt i den behavioristiske teori vil læreren vælge at sætte Simon sammen med Anders, der matcher niveauet af Simons 7 intelligenser. Med afsæt i den behavioristiske teori, om at alle kan lære alt når blot man får den bedst mulige påvirkning i et passende tempo (Imsen, 2011, s. 298), sætter læreren elever sammen med samme niveau. Derved får læreren mulighed for at tilpasse arbejdet i de enkelte 2-mandshold. Den interpersonelle intelligens har lige ledes en betydning, da Simon og Anders kan have glæde af et godt samarbejde ved at følges ad i et passende tempo. Piaget (Hovedansvarlig: Bjarke Braa) Med udgangspunkt i Piaget teori er det her også vigtig at læreren sætter Simon sammen en der har samme sproglige intelligens. Valget falder på Hans, der matcher på det sproglige niveau. Ifølge Piaget, som siger at der opstår en ubalance i elevens eksisterende viden for at der kan ske akkommodation, hvor de gamle skemaer enten udvides eller reorganiseres (Imsen, 2011, s. 298), kan læreren som ved den behavioristiske teori tilpasse arbejdet til det pågældende niveau. Det er her ikke så vigtigt, at der er et match på den interpersonelle intelligens, da det er den enkelte elevs mentale skema der skal nedbrydes Vygotsky (Hovedansvarlig: Lars Jull) Med udgangspunkt i Vygotsky teori vælger læreren at sætte Simon sammen med Betina, som ligeledes er stærk på det interpersonelle. Betina er desuden også stærk på den sproglige og intrapersonelle intelligens. Med Vygotskys teori om den proskimale udviklingszone i tankerne, der ikke drejer sig om hvad eleven allerede kan, men derimod hvilke muligheder eleven har for at magte det nye med støtte og hjælp fra en som kan mere (Imsen, 2011, s. 299) ønsker læreren her at drage nytte af Betinas sproglige intelligens til at støtte Simon med at lærer og magte det nye stof. Læreren skal dog være P a g e 6

8 opmærksom på, at denne sammensætning med Bettina ikke fungerer optimalt på længere sigt, da det her kun er Simon der får et direkte udbytte af sammensætningen. Læreren skal dog være opmærksom på, at denne sammensætning med Betina ikke fungerer optimalt på længere sigt, da det her kun er Simon der får et direkte udbytte af sammensætningen. Konklusion (Hovedansvarlig: Fælles) Vi kan konkludere, at det er vigtigt at undervisningsdifferentieringen tilgodeser både den stærke og svage elev. Ligegyldigt hvilken teori/teorier man vælger at benytte sig af, bør dette altid være målet. Her ser vi Howard Gardners teori om de 7 intelligenser, som et godt værktøj til at definere den enkelte elevs kompetencer. Her er det vigtigt at tilføje at teorien nettop kun er et værktøj blandt mange og ikke bør stå alene. Ved at tage udgangspunkt i de mange intelligenser, vil man opnå et mere nuanceret billede af de muligheder man som lærer har at arbejde med når man skal udforme den tilpassede undervisning. Dette kan også være med til at kunne komme nogle af de udfordringer ved undervisningsdifferentiering som vil opstå, i forkøbet. Det kunne f.eks. være hvordan man sammensætter optimale grupper, så alle får mest muligt ud af det? Eller hvor man skal lægge sit fokus i forhold til den enkelte elevs stærke og svage intilligenser? Der er klart, at der kan opstå undervisningssituationer, hvor enkelte elever vil lægge mere beslag på læreren frem for andre. Dette kan dog lige så godt bunde i den sociale baggrund som det intellektuelle niveau. Differentieret undervisningen i den enkelte klasse, vil altid være en dynamisk proces, som er i en konstant udvikling og det er derfor vigtigt at læren konstant holder sig opdateret om denne. 7 P a g e

9 Litteraturliste Folkeskoleloven. (16. August 2010). Hentede 9. December 2013 fra Retsinformation: Aftaletekst om reformen. (7. Juni 2013). Hentede 1. December 2013 fra Kommunernes Landsforening: Illeris, K. (2007). Læring (2 udg.). Roskilde Universitetsforlag. Imsen, G. (2011). Elevens Verden. Indføring i pædagogisk psykologi (1. udg.). København: Gyldendal. P a g e 8

10 Bilag 1 De 7 (9) intelligenser af Howard Gardner 1) Verbal intelligens -> Sproglig intelligens omfatter evnen til at lære sprog, evnen til mundtligt og skriftligt sprog og evnen til at bruge sproget for at opnå visse hensigter. Personer der bruger sprog meget, såsom forfattere og politikere, må antages at have udviklet en høj sproglig intelligens. 2) Logisk intelligens -> Logisk-matematisk intelligens er forbundet med evnen til logisk analyse af problemer, at anvende matematiske beregninger og udføre videnskabelige undersøgelser. Gardner har her en kommentar til Piaget, som mente at han havde undersøgt hele menneskets intelligensudvikling. Sandsynligvis var det den logisk-matematiske intelligens han undersøgte, mener Gardner. Logiskmatematisk intelligens viser sig som evnen til at behandle tal og kvantitative størrelser og er mest veludviklet hos matematikere og naturvidenskabsfolk 3) Rytmiskmelodisk intelligens -> Musikalsk intelligens finder vi tydeligst hos komponister og musikere. Denne intelligensform indebærer rytmisk sans og evnen til at udtrykke sig musikalsk gennem et instrument. 4) Rumlig intelligens -> Spatial intelligens, eller evnen til at se rumlige relationer, er vigtig i mange sammenhænge. Denne evne finder vi hos kunstnere som arbejder med tredimensionale former, f.eks. billedhuggere, og personer som skal beregne afstande i rummet, såsom navigatører og piloter. Denne evne er også vigtig for at kunne fremstille tredimensionale figurer og at "se rummet", og den er vigtig i en række praktiske håndværksmæssige erhverv. 5) Motorisk intelligens -> Kropslig eller kinœstetisk intelligens indebærer at bruge kroppen eller dele af kroppen til at løse problemer eller skabe produkter. Gardner nævner dansere, skuespillere 6) Social intelligens -> Interpersonel intelligens, eller social intelligens, gælder evnen til at forstå eller reagere adækvat på andre menneskers sindsstemninger, ønsker, følelser og behov. Denne intelligensform er veludviklet hos alle der skal arbejde meget sammen med andre, især terapeuter og forretningsfolk. Man kunne også tilføje lærere. 9 P a g e

11 7) Evnen til selvindsigt -> Intrapersonel intelligens er evnen til selvindsigt. Denne evne indebærer at kende sig selv og at kunne sætte sig realistiske mål. Indsigt i egne følelsesreaktioner og handlingsmønstre hører også med til denne intelligensform. Evnen er vigtig for at kunne styre sit eget liv og ikke lade sig styre af irrationelle impulser. 8) Naturintelligens -> Den naturalistiske intelligens som handler om det at have indsigt i og viden om den levende verden. Vi finder den i forskellige former i forskellige kulturer, og den kendetegnes ved evnen til at skelne mellem arterne i naturen. Intelligensen er forankret i menneskets evolutionshistorie med dets evne til at overleve i naturen, hvor det at vide hvad der kan gøre nytte, hvad der er farligt, og hvad man skal undgå, er livsnødvendigt. I moderne form viser denne evne sig som kærlighed til levende organismer og ved det at føle sig hjemme i naturen. (Imsen, 2011, s ) 9) Åndelig -> Den åndelige intelligens som handler om eksistentiel bevidsthed. (Illeris, 2007, s ) P a g e 10

12 Bilag 2 1 og 18 i folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave (Folkeskoleloven, 2010) 11 P a g e

13 Bilag 3 Case om Simon Med udgangspunkt i Gardners 7 intelligenser har læreren i 8. klasse vurderet elevernes stærke og svage sider. Læreren er bevidst om behovet for en differentieret undervisning men er samtidig opmærksom på, at der kan være tidsmæssig begrænsning i undervisningen, læreren ønsker derfor at bruge 2-mandsarbejde som et værktøj til at arbejde med differentieret undervisning. Udfra den viden læreren har om de enkelte elevers intelligenser, kan han vælge at arbejde videre med en af de 3 tidligere nævnte læringsteorier den behavoristiske, Piagets og Vykotskys. Vi tager udgangspunkt i den vurdering som læreren har lavet af Simon, der er stærk på den Matematisk-logiske og den interpersonelle intelligens. Simon ligger middei på de øvrige intelligenser, pånær den musikalske intelligens, hvor han ikke er særlig stærk. P a g e 12