Èdouard Schuré. Den kristne Esoterik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Èdouard Schuré. Den kristne Esoterik"

Transkript

1 Èdouard Schuré Den kristne Esoterik Skitse til en Psykologisk Kosmogoni efter foredrag holdt i Paris 1906 af Rudolf Steiner overværet og nedskrevet af Édouard Schuré

2 Indholdsfortegnelse: Kort om Rudolf Steiner Forord af Édouard Schuré Foredragsrækken: 01. Tænkningens fødsel og Kristendommens mission 02. Manikæismens mission 03. Gud, mennesket og naturen 04. Involution og evolution 05. Orientalsk og occidentals yoga 06. Orientalsk og occidentalsk yoga (fortsat) 07. Sankt Johannesevangeliet og okkultismen 08. Det kristne mysterium 09. Det astrale plan 10. Det astrale plan (fortsat) 11. Devakan eller himlen 12. Devakan eller himlen (fortsat) 13. Logos og verden 14. Logos og mennesket 15. Planeternes og jordens evolution 16. Jordskælv, vulkaner og menneskevilje 17. Frelsen og befrielsen 18. Apokalypsen

3 Kort om Rudolf Steiner. Rudolf Steiner blev født den 27. februar 1861 i byen Kraljevek i Østrig-Ungarn. Han var en fremragende tysk okkultist og åndsvidenskabsmand og i besiddelse af medfødte clairvoyante evner, der gennem hans åndsvidenskabelige studier udvikledes yderligere. Han tilsluttede sig det teosofiske samfund og blev snart et fremtrædende medlem, ligesom han forfattede adskillige teosofiske bøger. På et givet tidspunkt, vistnok omkring tiden for proklamationen af Krishnamurti som verdenslærer, tog han afstand fra de teosofiske holdninger i denne retning, og det kom til et fuldstændigt brud i februar 1913, hvorefter han stiftede sit eget selskab "Antroposofisk Selskab", som arbejdede efter hans anskuelser. Denne bevægelses hovedkvarter blev Dornach i Schweiz, hvor han byggede det såkaldte "Goetheanum", en ejendommelig bygning i træ efter hans eget udkast. Bygningen brændte imidlertid Nytårsaften 1922, hvorefter der siden er blevet opført et "Goetheanum" af beton. Rudolf Steiner har efterladt sig en mængde bøger med åndsvidenskabeligt indhold, som ud fra hans specielle antroposofiske anskuelser belyser næsten alle livs - og samfundsforhold. Om hans interesse for og arbejdet med de rosenkreuzeriske tanker vidner 18 foredrag. der blev holdt i München i 1907, hvori han behandler såvel rosenkreuzernes historie som deres verdensanskuelse. Disse foredrag er senere, efter stenografiske referater, blevet udgivet i bogform. Hans geni gav sig i øvrigt praktisk udtryk i en mængde impulser og ideer, der strakte sig lige fra kunst og eurytmi til praktisk landbrug (biodynamisk). Rudolf Steiner døde den 30. marts 1925 i byen Dornach ved Basel i Schweiz.

4 Forord af Édouard Schuré 1928 I maj måned i året 1906 kom Dr. Rudolf Steiner til Paris sammen med nogle tilhængere, for i en lille intim kreds at holde en serie private foredrag. Jeg havde aldrig set Rudolf Steiner og anede intet om hans eksistens; men i anledning af, at én af mine bøger - mit drama "Lucifers børn" - var jeg kommet i forbindelse med hans noble veninde, Marie von Sievers, der senere blev hans hustru, og som var hans mest intelligente medarbejder. Det var hende, som en skønne dag førte sin mester til mit studerekammer. Aldrig glemmer jeg det usædvanlige indtryk, som denne mand gjorde på mig, da han trådte ind i min stue. Idet jeg så dette ansigt - udtæret, men præget af en mægtig ro, disse mørke og mystiske øjne, hvorfra der udstrålede et vidunderligt lys, kommende fra uudgrundelige dybder - havde jeg for første gang i mit liv en overbevisning om at befinde mig ansigt til ansigt med én af disse sublime seere, som direkte kan iagttage det hinsidige. Jeg havde intuitivt og poetisk skildret sådanne i min bog "De store Indviede", men jeg havde intet håb haft om at møde en sådan person i denne verden. Det var en momentan og uimodståelig fornemmelse. Det var noget uventet og på samme tid déjà vu. Inden Rudolf Steiner endnu havde åbnet munden, sagde en indre stemme til mig: "Der er en sand Mester, og han vil komme til at spille en vigtig rolle i dit liv". Vor efterfølgende forbindelse skulle bevise mig, at dette første indtryk ikke var nogen illusion. Den serie af hans foredrag, der fortsatte dag efter dag, og hvis program ikke forud var blevet meddelt mig af taleren, vakte min største interesse. Dette program omfattede hele hans filosofi, men berørte kun filosofiens mest fremtrædende punkter. Man kunne sige, at Mesteren ville vise os den generelle grundplan fra sine tinders højder. Hans varme og overbevisende veltalenhed, som belystes af en bestandig klar tænkning, slog mig straks gennem to betagende egenskaber af uventet art. Først var der hans opvækkende og plastiske evne. Når han talte om den usynlige verdens fænomener og væsener, syntes han at være i sit rette element. Han fortalte med jævne udtryk og med forbavsende enkelhed om, hvad der foregik i disse ukendte områder, som var det de mest almindelige tildragelser. Han beskrev ikke, han så og viste ting og scener fra de kosmiske synspunkter med en tydelighed som ved virkelig genstande. Når man lyttede til ham, kunne man ikke nære tvivl om hans astrale syn, der var lige så klart som hans fysiske syn, men af langt videre omfang. En anden ejendommelighed og ikke mindre mærkværdig var, at hos denne mystiker og filosof, hos denne seer-tænker, blev alle psykiske erfaringer bragt i forbindelse med den fysiske naturs

5 uforanderlige love. Disse love tjente til at forklare og ordne de psykiske fænomener, der allerførst viser sig for seeren i deres uhyre variationer lige som et virvar i et blandet blomsterflor. Så - som en vidunderlig følge - belyser disse subtile og flydende fænomener, der er blevet kosmiske magter, som hæver sig trinvis til et herligt hierarki, den materielle naturs opbygning set i et fuldkomment nyt lys. Disse magter forbinder naturens forskellige dele og gennemstrømmer dem fra del til del, oppefra og ned og nedefra og op. Man sættes således i stand til at se universets storslåede arkitektur i det indre, hvor det synlige udgår fra det usynlige gennem en evig fødselsproces. Jeg havde ikke taget notater ved Dr. Steiners første foredrag; men det havde gjort et sådant indtryk på mig, at jeg, da jeg kom hjem, følte trang til at gengive det skriftligt - uden at glemme et eneste led i disse lysende tanker. Assimilationen havde været så fuldstændig, at jeg ingen vanskelighed fandt derved. Men ved en ganske ufrivillig og umiddelbar forvandling reproducerede den tyske tekst, der havde præget sig ind i min hukommelse, sig nu til fransk. Dette gentog sig ved de 18 foredrag, og det blev til et hæfte, som jeg har opbevaret som en sjælden og stor skat. Disse foredrag, der ikke blev stenograferet, og som aldrig er blevet gennemlæst af Dr. Steiner, findes ikke i den samling af foredrag, som er udgivet af ham eller skrevet for medlemmer af Det antroposofiske Selskab. De har altså aldrig været udgivet. Nogle medlemmer af Det antroposofiske Selskabs franske gruppe har udtalt ønsket om at lade dem udgive i bogform. Dette ønske imødekommer jeg så gerne, idet disse værdifulde foredrag markerer et vigtigt tidspunkt i Rudolf Steiners tænkning - nemlig det tidspunkt, hvor hans geniale forestillingers spontane udstråling første gang krystalliseredes. Desuden er jeg glad for således igen at kunne bevise min ærbødighed over for den uforlignelige Mester, hvem jeg skylder en af mit livs største åbenbaringer.

6 I Den kristne esoteriks oprindelse Man finder i disse foredrag en kortfattet oversigt over det, som Rudolf Steiner kalder antroposofien. Jeg gør ikke fordring på, i dette forord, at kunne give et resumé af hele dette omfattende system, der rummer alt. Dr. Steiners principper indeholdes i en hel Theogoni, en hel Kosmogoni og en hel Psykologi. Hans filosofi tjener til at etablere en særlig moral, en særlig pædagogik og en særlig æstetik. Denne tænker-seers viden udstrækker sig til alle områder. Hans vide udsyn omfatter hele menneskehedens historie og stiler mod at indgyde den spirituelle ånd i den moderne videnskab uden at fjerne noget af dens strenghed og klarhed. Jeg vil blot ganske enkelt henlede læserens opmærksomhed på de mest slående nyeste kapitler i dette udtog, som tillader os at søge tilbage til kilderne for denne ophøjede tænkning. Da Dr. Steiner holdt disse foredrag, var han endnu generalsekretær i Tyskland for det orientalske, teosofiske samfund, hvis hovedsæde er i Madras. Det er et selskab, der blev grundlagt af Madame H.P.Blavatsky( ), og i hvilket Madame Annie Besant nu fører forsæde. Til trods for sine mangler og senere afvigelser havde denne orientalske teori, som udgik fra Indien, og som lånte sit navn 'Teosofi' fra den alexandrinske tradition, den store fortjeneste, at den atter indførte følgende to begreber fra den universelle esoteriske tradition i den uindviede vesterlændings mentale forestillingsverden: 1. Den menneskelige sjæls opadstigende og gentagne tilværelser under karmaloven. 2. Menneskehedens udvikling under indflydelse af åndelige magter, som vejleder den. På det tidspunkt, hvor Rudolf Steiner trådte ind i det teosofiske samfund, som han valgte til arbejdsområde i begyndelsen, besad han allerede helt den lære, som han skyldte sin personlige indvielse. De følgende foredrag fra året 1906 er bevis herpå. Den væsentlige forskel mellem den indiske teosofi og antroposofien består i den vigtige rolle, som antroposofien tilskriver Kristus i den menneskelige udvikling samt i antroposofiens forhold til den rosenkreuzeriske tradition. Dette træder tydeligst frem i de to første foredrag, som har overskrifterne: "Den menneskelige tænknings fødsel" og "Manikæismens mission".

7 Bedre end nogen anden okkultist har Rudolf Steiner set den dybtgående forvandling, der i tidens løb er foregået med menneskets fysisk-psykiske konstitution og dets måde at opfatte sandheden på. I den gamle periode - før Kristus - var menneskeheden endnu begavet med et atavistisk og fælles klarsyn. I den atlantiske epoke levede mennesket mere i den anden verden end i denne. Menneskets forstand var i en kim-tilstand. Det psykiske syn var menneskets fremtrædende evne og dets vigtigste opfattelsesmiddel. Alligevel havde mennesket blot en uklar og forvirret opfattelse af de højere verdener. Denne egenskab svandt dog efterhånden bort i takt med menneskets senere udvikling. Iagttagelse af naturen og af tænkningen fik overtaget. Richiernes yoga i Indien, hvorfra alle mytologier og alle ariske religioner er udgået, var en kraftig bestræbelse på at genfinde det mistede klarsyn og bringe det i samklang med kosmiske kræfters hierarki. Men kort før Kristi komme gennemgik menneskeheden, som var nået til det sidste trin af sin nedstigning i materien, en frygtelig krise. De dyriske lidenskaber truede med at knuse mennesket. Selve civilisationen var i fare. Den menneskelige psyke, der ved sit langvarige arbejde havde frigjort sig fra det primitive mørke, risikerede at gå til grunde i den græske dekadence og de romerske orgier.

8 II Jesus Kristus. Den menneskelige evolutions akse. Den rosenkreuzeriske indvielse. Den nævnte fare nødvendiggjorde legemliggørelsen af 'Ordet, som var i begyndelsen' af det guddommelige ord i den menneskelige form. Deraf følger Jesu Kristi mission, som i lange tider var blevet forudsagt under forskellige betegnelser i Indiens, Persiens og Kaldæernes helligdomme og særligt bebudet gennem visionen af den genopstandne 'Osiris', kaldet 'Midnatssolen' i Ægyptens krypter. Menneskeheden var i den grad materialiseret, at den ikke længere kunne frelses, med mindre den guddommelig ånd åbenbarede sig for den på det fysiske plan. Derfor skete det, at Lyset, som indtil denne dag blot havde svævet over verden, det lys 'fuld af nåde og sandhed' nedsteg i det jordiske helvedes mørke for at legemliggøre sig i Jesus af Nazareths person og blive 'Den menneskelige evolutions akse'. Hvilket forunderligt omslag. En indre revolution af uberegnelig rækkevidde, som skulle forvandle verdens udseende. Det førte til en forvandling af den menneskelige mentalitet, hvis to poler på en måde blev vendt om. Der kom en spaltning, en opløsning mellem de to store menneskelige evner: Følelsen og intelligensen, intuitionen og fornuften. Hidtil var intuitionen domineret af klarsynet, og fornuften havde kun spillet en sekundær rolle; videnskaben forblev religionens føjelige datter. Den oprindelige visdom var en harmonisk kombination af disse to. Nu blev erobringen af og herredømmet over den materielle verden menneskehedens vigtigste opgave. Forstanden fik overtaget over følelserne, som fremtidigt skulle leve deres eget liv. På den ene side triumferede forstanden med Aristoteles' syllogisme, og på den anden side fejrede følelserne deres meget ophøjede sejr med Jesu liv, død og opstandelse. Videnskaben og religionen blev to adskilte magter - snart rivaler og dødelige fjender. I religionen var det tilstrækkeligt at tro på Kristus for at blive frelst. Derimod tøvede videnskaben ikke med at bekendtgøre den påstand, at alt, hvad der ikke var gået gennem den fysiske iagttagelses og syllogismens sigte, ikke var virkeligt. Derfra stammer denne Dualisme, som i to tusinde år har splittet og sønderrevet den menneskelige bevidsthed. Man kan finde et fortrin derved, nemlig det, at den til det yderste har udviklet sjælens to poler, de to vigtigste anlæg for intelligens. Men nu - hvor den ensidige forstand har fortrængt den umiddelbare

9 erkendelse fra videnskaben og klarsynet fra uddannelsen - er vor materialistiske civilisation nået til en sådan grad af anarki, at den er truet i selve sin eksistens. Imidlertid har det lige fra første færd været det vigtigste mål for den kristne esoterik at råde bod på denne dualisme og at udarbejde begreber og en lære, som er i stand til at forene de to fjendtlige magter: RELIGIONEN OG VIDENSKABEN INTUITIONEN OG FORNUFTEN hvis forståelse og virksomhed alene kan nå frem til sandheden og sikre menneskehedens normale udvikling. To vigtige forestillinger har til alle tider karakteriseret den esoteriske tradition. Først forestillingen om sjælens gentagne, opadstigende tilværelser; dernæst en særskilt opfattelse af det ondes oprindelse og menneskets midler til at gøre sig til herre derover. Ligeledes har esoterikkens store mestre altid anbefalet deres elever at gå to indvielsesveje samtidigt, for mere sikkert at nå frem til sandheden, nemlig: Den mystiske vej eller den ekstatiske beskuelse af den åndelige verden, samt Den rationelle vej eller den syntetiske betragtning af det synlige univers gennem de grundideer, der hidrører fra de åndelige hierarkier, men som den menneskelige intelligens kan nå frem til gennem intuitionen - selv uden det egentlige klarsyn. Man vil, formoder jeg, med levende interesse læse Dr. Steiners 8. foredrag, hvor han udførligt skildrer, hvorledes det lykkedes rosenkreuzerne at identificere sig med Kristus, idet de grundede over de første fjorten vers af Johannes Evangeliet. I successive visioner genoplevede de derefter korsgangens 7 stadier - fra hudfletningen og tornekroningen over korsbæringen og lige til den mystiske død og den ubeskrivelige opstandelse, hvor de i et hav af kærlighed følte 'Ordet' vibrere, 'Ordet, som var i begyndelsen', den oprindelige tone, hvorfra dette åndelige lys udsprang, som skaber sjæle og gennemstrømmer hele verden. Den kosmiske fortolkning, som ledsager og belyser disse korsets stadier, er særlig gribende og suggestiv.

10 III Jordens indre og det ondes problem I stedet for at opholde mig ved den rosenkreuzeriske indvielse, hvor kristendommens akse, dens sjæl åbenbares og som overfører os til de usynlige verdener, foretrækker jeg at fæstne mig ved det 16. foredrag, hvor der er en ikke mindre stærk bevægende nyhed. Tænkeren-seeren Rudolf Steiner giver os her et slående eksempel på sin måde at betragte den synlige natur og på udforskningen af dens væsen. Man har en fornemmelse af at se materien blive gennemsigtig og at se den skjulte Ånd, som den indeslutter, pludselig afslører sig. Dette foredrags overordentlige suggestive titel er Vulkanerne, jordskælv og den menneskelige vilje ; et område, der er så meget desto mere betydningsfuldt, som det her fremstår som knyttet til naturens og menneskets rod. Mysteriet om det indre af jorden - basis og skueplads for den menneskelige udvikling - er ét af de talrige problemer, som den materialistiske videnskab aldrig har kunnet løse til trods for alle dens udforskninger. For øvrigt, som alle planeter og sole, er jorden et levende væsen, begavet med en indre organisme, som er uundværlig i sine funktioner og i sin rolle i kosmos. Rudolf Steiner har skuet jordens sammensætning i form af ni over hinanden liggende lag eller snarere som ni sfærer, der er føjet ind i hinanden. De otte indre lag, der befinder sig under dens skorpe, udgør på en hvis måde vor planets fysiologiske organer, hvorfra hele dens liv udstrømmer og hvoraf den afhænger. De otte indre sfærers substans har ingen lighed med den mineralske substans, som danner jordens ydre skal, og som på en vis måde kan lignes med dens hud. De elementer, der udgør disse lag, er halvt flydende og halvt gasagtige. Ild-princippet, luftilden er bevægelig og livskraftig, reservoir for viljesimpulser og årsag til de vulkanske udbrud er blot én af de sfærer, som er føjet ind i hinanden. Det er den fjerde sfære, når man regner fra jordens centrum, og den sjette, når man begynder ved den ydre mineralske skal. Den indre ild står i forbindelse med den ydre skal gennem kanaler, som er virkelige lufthuller. Derfra stammer de vulkanske udbrud på jordens overflade. Når man med et blik overskuer denne jordens indre sammensætning, er det første, der gør indtryk på én, den kendsgerning, at den skematiske fremstilling er en grafisk gengivelse af de i planeten fortættede kræfter, som har bidraget til jordens skabelse under dens successive forvandlinger fra den saturniske stjernetåge, gennem sol - og måneperioder, og lige frem til dens nuværende formation. Det er samtidig de kræfter, der har arbejdet på menneskets skabelse, og som i dag er mere virksomme end nogen sinde tidligere i menneskehedens historie.

11 1. Egoismen og den sorte magi skaber det uigennemsigtige centrum i jorden, fordi egoismen, jegets kærlighed til sig selv, hvoraf den sorte magi er forværringen og udskejelsen, er uundværlig for den menneskelige individuelle udvikling. Egoismen avler skæbnesvangert had og strid, der fremstilles af de to følgende lag, nemlig: 2. Spaltningen og 3. Prismet, hvor individualiteterne mangfoldiggøres og varieres til indbyrdes kamp. Denne første trefoldighed repræsenterer det, der var jordens kerne i den primitive stjernetåge. Denne basis er uundværlig for hele jordens senere udvikling. Den er et springbræt, hvorfra individualiteten kan svinge sig op til de højeste sfærer under forudsætning af, at egoismen (dvs. det ondes princip) besejres og forvandles gennem de højere kræfter, der udgår fra solen og firmamentet - kræfter,hvis kilde er Gud - og som skabes gennem menneskets frihed. Den periode, hvor jorden endnu var forenet med månen er markeret i sin indre opbygning ved tilføjelsen af yderlige tre elementare sfærer. 4. Ild-princippet, der indeholder viljesimpulser og bevirker de vulkanske udbrud, når det baner sig vej op til jordens mineralske skorpe. 5. Oven over ild-princippet kommer det planteagtige og det myldrende liv. 6. Oven over dette kommer De dyriske kræfters vrimmel, der er et stadigt aktivt laboratorium for den levende verdens æteriske kim, som spirer og vrimler, bestemt til at krybe, at gå og at flyve over jordens overflade. Denne anden trefoldighed af jordens indre sammensætning er som nævnt en rest fra den tid, hvor jorden endnu var forenet med månen. Dens overflade bestod da af en slags kalktuf, hvor der voksede hybride væsener, halvvejs planteagtige, halvvejs bløddyragtige med kolossale føletråde eller fangarme, mens kimene til hele verdens jordiske flora og fauna svævede i den halvt flydende halvt dampformige atmosfære. Første Mosebog karakteriserer denne periode ved disse beundringsværdige ord: "Og der var mørke over verdensdybet, men Guds ånd svævede over vandene". Jordens indre organers tredje trefoldighed svarer til den nuværende form. Dens sidste metamorfose fandt sted på det tidspunkt, hvor jorden adskiltes fra månen. Den har sat sit mærke i jordens sammensætning ved tilføjelsen af to nye elementer, der er som en humaniseret gengivelse af jordens centrum, nemlig: 7. Den omvendte bevidsthed, hvor alt forandres til sin modsætning. 8. Det negative liv eller døden, hvor ethvert levende væsen øjeblikkelig ville omkomme, hvis det styrtede sig deri. Dette er grækernes flod Styx - forbandet af livets og skønhedens guder.

12 9. Oven over dødens cirkel udstrækker sig jordens solide skal; det mineralske hylster og menneskehedens skueplads. Det må indrømmes, at dette usædvanlige billede af vor planets indre ikke kan kontrolleres ved nogen af naturvidenskabens forskningsmetoder. Kun en seer på højde med Rudolf Steiner ville kunne modsige eller bekræfte dette. På den anden side kan man ikke nægte, at denne skematiske fremstilling af den jordiske sammensætning åbner for uanede perspektiver for hele menneskehedens evolution. Denne vision bærer i sig selv en enestående overbevisningskraft. Dens sandhed bevises på en måde ved de virkninger, som den udøver på os. Paralleliteten mellem den kosmiske ild og de menneskelige lidenskaber, deres intime slægtskab, deres gensidige indvirkning og deres formidable reaktioner kaster et forståelsens lys over det ondes oprindelse. Mange historikere har konstateret, at de store kriser i historien (krige, revolutioner, sociale katastrofer) næsten altid er ledsaget og efterfulgt af omvæltninger i jorden (jordskælv, vulkanudbrud). De menneskelige lidenskaber virker magnetisk ind på jordens indre ild, og idet denne frigør sig, næres menneskets lidenskaber. Ilden, hvis bestemmelse er at skabe liv, avler således det onde gennem den menneskelige vilje. Og dog er denne jord, der har egoismen som hjerte, uundværlig for udviklingen af individualiteten, ikke desto mindre den solide basis, det faste springbræt, som sjælen kan støtte sig til for at hæve sig mod de åndelige verdener, der udruger den og former den gennem Sol-ordet og drager den til den åndelige verdens firmament. Det Onde bliver til et gæringsstof i udviklingen på betingelse af, at det sluttelig overvindes af Det Gode. Det frigjorte menneske holder fra den dag, hvor det kan vælge mellem godt og ondt, ligevægten mellem skæbne og forsyn. Menneskets attrå efter det guddommelige afføder begejstring. Ved sin egen kraft kan mennesket svinge sig op til den sublime sandhed, der behersker verdensaltet. Således knuses Satan-Ahriman, benægtelsens og hadets dæmon, af den uendelige kærligheds genius, der stråler i Kristus-ordet. På den anden side er Lucifer, intelligensens og skønhedens genius - genoprejst fra sit fald ned i materiens lavere verden - og i færd med at generobre sin fakkel og sine vinger for at forene sig med sin stjerne. Men hans frygtelige ledsager, Ahriman, som bundet af Kristus, forsøger at sønderrive sine lænker for at lægge Lucifer hindringer i vejen Således virker symbolsk talt de åndelige kræfter, der står bag vor verden, og hvis tilbagevirkninger vi ligger under for.

13 Antroposofien er vor tids mest bemærkelsesværdige forsøg på at genoprette den brudte harmoni mellem den materielle og spirituelle verden og altså også mellem videnskaben og religionen ligesom også på det sociale felt. I sandhed, tiden er alvorlig. Aldrig har menneskeheden været i så stor fare som nu. Det Ondes kræfter er organiseret; det Godes kræfter er det ikke. Dette er bevist ved bolsjevismens utrolige ravage, som er den strenge anvendelse af den destruktive materialisme. En sammenslutning af alle de åndelige kræfter, som menneskeheden råder over, vil ikke være for meget for at bekæmpe denne svøbe. Denne sammenslutning kræver imidlertid et stort og højt ideal; for mennesket vil vide, hvorhen det går i denne verden og i den næste. Mennesket behøver et ophøjet mål i det hinsidige samt begyndelsen til en nærværende erkendelse i det dennesidige. Rudolf Steiner siger: "Man kan kun besejre det onde gennem et højt ideal. Et menneske uden ideal er et menneske uden kraft. Idealet spiller den samme rolle i menneskets liv som dampen i lokomotivet. Det er den drivende kraft." Den videnskab, som Rudolf Steiner har tilegnet sig i løbet af sit liv, og sin formidling af Kristusimpulsen i et kvart århundrede, er udførligt beskrevet i hans værker og i talrige foredragsrækker, hvoraf størstedelen er blevet stenograferet. Den særlige interesse, som knytter sig til de her gengivne foredrag, består i, at de viser os denne tænker-seers geni ved hans løbebanes begyndelse, på højdepunktet af hans inspiration og i selve det øjeblik, hvor hans syntetiske tænkning allerede fuldt rustet springer ud af hans hjerne. De, der opmærksomt læser disse optegnelser, vil måske her og der finde noget af denne manende kraft, som mesterens levende ord rummer. Jeg fik personligt et gribende eksempel herpå under det foredrag, som Rudolf Steiner holdt over emnet " Den planetariske evolution og de åndelige hierarkier", da jeg hørte ham udtale denne sætning: "Gudernes tanker er noget ganske andet end menneskenes tanker; menneskenes tanker er billeder, gudernes tanker er levende væsener." Sådanne visioner kaster deres lynglimt ud i uendeligheden. Man fornemmer i dem et fjernt ekko af det skabende ord, som Sankt Johannes udsiger ved indledningen til sit evangelium. Deres vibration gennemstrømmer os på samme måde som den oprindelige tone, hvis harmonier opvækker verdener, og hvorfra Lyset bryder frem. Januar 1928 Édouard Schuré

14 1. Foredrag Tænkningens fødsel og kristendommens mission. (Resumé af Rudolf Steiners foredrag afholdt i Paris maj 1906) Det er ikke ret længe siden, man er begyndt på at holde offentlige foredrag om de okkulte sandheder. Tidligere blev disse sandheder kun afsløret i hemmelige selskaber for mennesker, som havde gennemgået visse indvielsesgrader og aflagt løfte om, for hele livet, at overholde ordenens broderskabs-love. I vor tid indtræder menneskeheden i en tilspidset krise. Disse sandheder begynder at afsløres for offentligheden. Om måske tyve år vil nogle af dem allerede være fælleseje. Hvoraf kommer dette? Det er, fordi menneskeheden træder ind i en ny udviklingsfase. Det skal være dette foredrags opgave at forklare denne nye fase. I Middelalderen blev de okkulte sandheder hovedsagelig dyrket af rosenkreuzerne, men hver gang de sivede ud til andre, blev de miskendte eller forvanskede. I det 18.århundrede antog de en dilettantisk og charlatansk form. I begyndelsen af det 19.århundrede blev de trængt fuldstændig tilbage af de fysiske iagttagelsers videnskaber. Først nu kommer de atter frem, og i de næste århundreder vil de komme til at spille en vigtig rolle for menneskehedens fremtidige udvikling. For at kunne forstå denne rolle er det nødvendigt at gå tilbage til de århundreder, der gik forud for kristendommen og betragte den fuldbyrdede vej. Det er tilstrækkeligt blot at have et mindre kendskab til Middelalderen for at kunne forstå forskellen mellem den epokes ( efter Kristus) mennesker sammenlignet med nutidens mennesker. Om end langt mindre udviklet i videnskabelig henseende, var Middelalderens mennesker i desto højere grad udviklet med hensyn til følelser og intuition. Menneskene levede mindre i sanseverdenen end i det hinsidige, som det endnu havde en fornemmelse af. Visse af den tids mennesker trådte virkelig i direkte forbindelse med den astrale og den åndelige verden.

15 Middelalderens menneskehed, der havde indrettet sig dårligt på jorden i flere henseender, havde endnu sit hoved i himlen. Når byer f.eks. den gang var ubekvemme, genkaldte de sig blot i højere grad menneskets sjæle - verden. Ikke blot katedraler, men også huse, porte og døre mindede ved deres symboler menneskene om deres tro, følelser, længsler og deres sjæleverden. I dag ved vi besked om mange ting, og forbindelsen mellem menneskene er blevet udvidet i det uendelige; men vi lever i vore byer som i larmende fabrikker - i frygtelige babelstårne - hvor intet mere minder os om vor indre verden. Denne indre verden taler ikke længere til os gennem kontemplation, men gennem bøgerne. Fra at være intuitive er vi blevet til intellektuelle væsener. Vi må helt tilbage til tiden inden Middelalderen for at finde oprindelsen til denne intellektuelle strømning. Den epoke, hvor menneskelig tænkning fostres, hvor denne forvandling fuldbyrdes, ligger så langt tilbage som til omkring tusind år før vor tidsregning. Det er tiderne, hvor Thales (ca. 548 før Kristus), Pythagoras (ca. 500 før Kristus) og Buddha (ca. 500 år før Kristus) levede. Dengang dukkede filosofien og videnskaben op for første gang, det vil sige: Sandheden, der viste sig for tænkningen i en logisk form. Hvad der eksisterede forud, var sandheden fremstillet i form af religion, af åbenbaring, modtaget af profeter og accepteret af mængden. Nu går sandheden ind i den individuelle intelligens; den vil bevises og forstås. Hvad er der dog foregået i menneskets indre natur, som har retfærdiggjort denne forandring, der så at sige lader menneskets bevidsthed rykke fra et plan i dets tilværelse til et andet, fra det intuitive erkendende til det logiske plan? Vi rører her ved en af historiens fundamentale love - en lov, der endnu ikke er kendt af den nuværende bevidsthed. Den kan udtrykkes således: Menneskeheden udvikler sig på den måde, at det menneskelige væsens grundbestanddele gradvist kommer frem og udvikles. Hvad er det for grundbestanddele? Mennesket har først et fysisk legeme; dette har det til fælles med mineralriget. Hele mineralriget genfindes i legemets kemi. Dernæst har mennesket et æterisk legeme, som i egentlig forstand er dets vitalitet, og som det har til fælles med planterne. I dette legeme opstår ernæringsvirksomheden og vækst- og reproduktionskraften.

16 Dernæst besidder mennesket et astralt legeme. I dette antændes følelserne, lidenskaberne, evnen til at glæde sig og til at lide. Dette legeme har mennesket til fælles med dyrene. Det er blevet kaldt astrallegemet af rosenkreuzerne og visse af deres efterfølgere så som Paracelsus ( ), fordi det i virkeligheden står i en vis magnetisk forbindelse med stjernerne. Endelig er der i mennesket endnu noget, som man ikke længere kan kalde 'legeme', men som er menneskets allerinderste væsen, og som adskiller mennesket fra alle andre væsener, fra stenen, planten, dyret - nemlig det, som mennesket kalder sit JEG; det er den guddommelige gnist i mennesket. Hinduerne kalder denne gnist for 'Manas'; rosenkreuzerne kalder den for 'det uudsigelige'. Ethvert legeme er i virkeligheden blot et fragment, en lille del af et andet legeme, men menneskets JEG tilhører kun mennesket selv. 'Jeg er Jeg', kan mennesket sige. Det, som de andre kalder 'du', 'dig', kan man ikke forveksle med noget som helst andet i universet. Det er gennem dette uudsigelige og umeddelelige JEG, at mennesket hæver sig op over alle jordiske væsener, over dyrene og over alle skabninger; og det er kun gennem dette alene, at mennesket forbinder sig med det ubegrænsede JEG, med GUD. Derfor sagde officianten i hebræernes okkulte helligdom på visse dage til ypperstepræsten: "Schem- Ham-Phoras", hvilket vil sige: "Hvad er hans (Guds) navn?" Ypperstepræsten svarede: "Jod-Hé-Vau-Hé" eller med ét ord: "Jev" eller "Joph", hvilket vil sige: "Gud, naturen og mennesket" eller også "Det uudsigelige menneskelige og guddommelige jeg". De dele af det menneskelige væsen, som vi vil karakterisere, er alle blevet givet mennesket i en fjern fortid gennem dets umådelige evolution; men menneskene udvikles kun langsomt og enkeltvist. Den særlige rolle for den periode, der er begyndt omkring år 1000 før den kristne æra, og som er fortsat i løbet af de 2000 år, som er hengået siden kristendommens fremkomst, har altså været at udvikle det menneskelige JEG i intellektuel henseende. Men oven over det intellektuelle plan befinder sig det spirituelle plan. Det er dette, som menneskeheden skal nå til i de følgende århundreder, og det er hen imod dette, at menneskeheden stiler fra nu af. Det er netop gennem Kristus og gennem kristendommen, at kimene til denne fremtidige udvikling er blevet sat ind i verden. Inden vi imidlertid går over til at tale om dette åndelige plan, må vi endnu erindre om et af midlerne, om én af de kræfter hvorigennem menneskeheden i massevis er gået over fra det astrale til det intellektuelle plan. Det skete gennem en ny form for ægteskab. Før i tiden blev ægteskab indgået inden for samme stamme eller slægt, hvilket blot betød en udvidelse af familien. Til tider fandt det endog sted mellem broder og søster.

17 Da de nye tider kom, følte mændene trang til at søge deres ægtemage uden for slægten, stammen eller det civile samfund. Den fremmede, den ubekendte blev den elskede. Kærligheden, som tidligere blot havde været en naturlig og social funktion, blev til en personlig attrå, og ægteskabet blev til et frit valg. Det er dette, som allerede kommer til syne i visse græske myter som Helenas rov, og i øvrigt i de skandinaviske og germanske myter om Sigurd og Gudrun. Kærligheden bliver til en eventyrlig begivenhed, og kvinden bliver til en erobring - langt borte. Denne overgang fra det patriarkalske til det frie ægteskab svarer til den nye udvikling af de intellektuelle evner af det menneskelige JEG; og samtidig sker der en momentan formørkelse af de astrale evner til vision og direkte indblik på de astrale og åndelige planer. Dette var egenskaber, som i almindelig sprog kan sammenfattes under betegnelsen inspiration. Her sætter Kristendommen ind. Det menneskelige broderskab og dyrkningen af den eneste Gud er uden tvivl vigtige træk i kristendommen, men de er blot dens ydre og sociale side og ikke dens indre og åndelige del. Kristendommens mysteriøse, intime og transcendente nyhed er at have skabt den åndelige kærlighed, det gæringsstof, der forvandler mennesket indefra, den løftestang, der hæver verden opad. Kristus er kommet for at sige: "Hvis du ikke forlader din moder, din kvinde og dit eget legeme, kan du ikke være min discipel". Dette betyder ikke et ophør af alle naturlige bånd, men derimod en udvidelse af kærligheden, ud over familien, til alle mennesker. Kærligheden skulle blive en levendegørende, skabende og forvandlende kraft. Denne kærlighed, som rosenkreuzerne har gjort til deres okkulte broderskabs princip, men som man på deres tid ikke formåede at forstå, har til opgave at forvandle religionens, gudsdyrkelsens og videnskabens essens. Menneskehedens udvikling går fra det ubevidste åndelige (inden Kristendommen) og via intellektualismen (vor tid) til det bevidste åndelige, hvor de astrale og intellektuelle egenskaber skal forenes, fortættes og forstærkes gennem kærlighedens ånd - og kærlighedsåndens kraft. Således har teologien en tendens til at udvikle sig til teosofi. Hvad er i grunden teologi? Det er kundskab om Gud, modtaget udefra i dogmeform som en slags overnaturlig logik, men uden for mennesket. Hvad er teosofi? Det er kundskab om Gud, foldende sig ud som en blomst fra den individuelle sjæls dyb - Gud, forsvundet fra den ydre verden og genfødt i hjerternes dyb. En sådan Kristendom, opfattet i den rosenkreuzeriske betydning, er således samtidig den stærkeste udvikling af den individuelle frihed og af den universelle religion gennem de frie sjæles broderskab.

18 Dogmernes tyranni erstattes da af den guddommelige visdoms udstråling, som på samme tid er intelligens, kærlighed og virksomhed. Den videnskab, som vil blive følgen heraf, måles ikke ved abstrakt tænkning gennem ydre underkastelse, men ved sin kraft til at få sjælen til at udfolde sig og blomstre. Dette er forskellen mellem 'logia' og 'sofia', mellem videnskaben og den guddommelige visdom, mellem teologien og teosofien. Kristus er således stadig midtpunktet for vestens esoteriske evolution. Visse moderne teologer, især i Tyskland, har søgt at fremstille Kristus som et usammensat og naivt menneske. Det er en stor vildfarelse. Den højeste og dybeste visdom bor i Kristus samtidig med den mest guddommelige kærlighed. Hvorledes skulle Kristus, uden en sådan bevidsthed, kunne være en så mægtig åbenbaring i hele vor planetariske udvikling? Hvorledes skulle han da have ejet en sådan magt og i en sådan grad kunne have været forud for sin tidsalder? Og denne bevidsthed, hævet over sin tid, hvorfra skulle Kristus have fået den?

19 2. Foredrag. Manikæismens mission. (Resumé af Rudolf Steiner foredrag afholdt i Paris maj 1906) Det er dette foredrags opgave at udvide og uddybe det foregående indlæg. Forskellen mellem de okkulte broderskaber før og efter Kristendommens fremkomst er, at broderskabet før dens fremkomst havde som særlig opgave at bevare de hellige traditioner, mens broderskabet efter Kristendommens fremkomst havde til formål at forme fremtiden; for den okkulte videnskab er ikke abstrakt og død, men derimod en levende og aktiv videnskab. Den kristne okkultisme stammer for en stor del fra manikæerne, hvis tradition stadig er levende, og hvis grundlægger, Manes, levede på jorden ca. 300 år efter Kristus. Den manikæiske lære hviler i det væsentlige på læren om det gode og det onde. For den almindelige mening er det Gode og det Onde to ureducerbare absolutte størrelser, hvoraf den ene, det Gode, skal udrydde det andet, det Onde. For manikæerne er det Onde derimod en nødvendig del af kosmos som et hele; det medvirker til dets evolution og skal sluttelig absorberes i kosmos, forvandlet af det Gode. Manikæernes store originalitet er studiet af det Onde og smertens virksomhed i verden. For at forstå menneskehedens udvikling må man se den på afstand og oppefra og overskue den i sin helhed. Kun på dette grundlag kan vi forestille os den som et højt ideal, og det ville være en stor vildfarelse at tro, at idealet ikke er nødvendigt for handlingen. Et menneske uden ideal er et menneske uden kraft. Idealets rolle i livet er som dampen i en maskine. Indesluttet damp kan på et lille rumfang indeholde et meget stort fortættet rumfang. Derfra stammer dens intensive udvidelseskraft. Det er på samme måde med tænkningens magiske kraft i livet. Lad os altså hæve os op til den ideale menneskeheds tanke i sin helhed, idet vi griber den tråd, som leder menneskehedens evolution gennem tidsaldrene. Systemer som f.eks. Darwins søger ligeledes efter denne ledetråd.

20 Man kan ikke benægte Darwinismens storhed, men den forklarer ikke hele menneskehedens udvikling. Den tager blot de lavere bestanddele i betragtning. Det samme gælder for enhver rent fysisk forklaring, der ikke ænser det menneskelige åndelige væsen. Den evolutionære hypotese, som kun baseres på fysiske kendsgerninger, tillægger således mennesket en dyrisk oprindelse, fordi den har konstateret, at panden manglede hos det fossile menneske. Okkultismen derimod betragter kun det fysiske menneske som et udtryk for det æteriske menneske, og ser således noget helt andet. For tiden har menneskets æteriske legeme ganske vist form som det fysiske legeme, selv om det rager lidt ud over dette; men jo længere man rykker tilbage i historien, desto større er misforholdet mellem det æteriske hoved og det fysiske hoved, og desto større er det æteriske hoved. Dette viser sig især at være tilfældet i den periode af jordens udvikling, som er gået lige forud for vor egen. De mennesker, der levede dengang, kaldtes atlantider. Geologerne begynder nu virkelig at opdage spor af det gamle Atlantis gennem mineraler og planter fra dette fordums kontinent, der er nedsunket i det hav, som bærer dets navn. Man har endnu ikke fundet menneskets spor dér, men det vil ikke vare længe. Den okkulte forudsigelse er altid gået forud for den officielle historie. I de europæiske racer, der er fulgt efter atlantiderne, er hovedets pandeparti begyndt at udvikle sig. Hos atlantiderne var det punkt, hvor bevidstheden koncentrerede sig, placeret uden for panden, i det æteriske hoved. Nu finder vi det inde i det fysiske hoved, lige oven over næsen. Det, som den germanske mytologi betegner som "Nifelheim" eller "Nebelheim" (skyernes hjem), er atlantidernes hjem. Dengang var jorden ganske rigtigt varmere end nu og indesluttet i et konstant lag af damp. Atlantidernes kontinent gik til grunde ved en række skybrud, og derefter klarede den jordiske atmosfære op igen. Først da fremkom den blå himmel, stormen, regnen og regnbuen. Det er derfor, at Bibelen berettede om, at efter at Noahs Ark var strandet, blev regnbuen et nyt tegn på forbindelsen mellem Gud og mennesket. Den ariske races JEG blev bevidst gennem det æteriske legemes centrale placering i det fysiske hoved. Først da begyndte mennesket at sige 'Jeg'. Atlantiderne talte om sig selv i tredje person. Darwinismen har begået mange fejl i den forskelsbetegnelse, som den opstillede mellem de racer, der nu findes på vor klode. De højere racer nedstammer på ingen måde fra de lavere; tværtimod er de lavere racer degenerationer af de højere racer, som fandtes forud for de laverede racer.

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Indhold. foredrag. Haag, den 20. marts 1913 9 Forandringer i menneskets omhylninger under indflydelesoterikken.

Indhold. foredrag. Haag, den 20. marts 1913 9 Forandringer i menneskets omhylninger under indflydelesoterikken. Indhold foredrag. Haag, den 20. marts 1913 9 Forandringer i menneskets omhylninger under indflydelesoterikken. Det fysiske legemes organer bliver mere og af hinanden, mere medens det fysiske legeme i sin

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Analytisk og analogisk tænkning

Analytisk og analogisk tænkning 1 Analytisk og analogisk tænkning Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Analytisk og analogisk tænkning Menneskets tænkeevne er flere ting. I dag tænker man på en anden måde end i fortiden. Og i fremtiden

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING

ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING 1 Udgivet af VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Analogisk og analytisk tænkning Af Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Analogisk og analytisk tænkning Den menneskelige tænkeevne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 03 MENNESKETS EVOLUTION Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 03 MENNESKETS EVOLUTION Af Erik Ansvang De syv legemer og stofplaner Her er det tanken at studere

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

>HUSET I CENTRUM< Healerskolen i Sønderjylland

>HUSET I CENTRUM< Healerskolen i Sønderjylland >HUSET I CENTRUM< Healerskolen i Sønderjylland Åndsvidenskab Clairvoyance Terapi og Foredrag Esoterisk Healing Filosofi Psykologi og Sociologi Healeruddannelse trin 1-21 DEN nye tids HEALERE Telefon 7461

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Livets og dødens kors

Livets og dødens kors 1 Livets og dødens kors Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Livets og dødens kors Af Erik Ansvang Livets kors i Egypten blev til dødens kors i kristendommen. Der er tre sandheder, som er absolutte, og

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne

Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne Institut for Holisme og Forskning Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne Udfyld det efterfølgende spørgeskema og og identificér din din SIQ. Lær ved ved samme lejlighed mere om

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kanalisering. Den Gyldne Portal Hjemmeside: http://dengyldneportal.dk. Side 1 af 9

Kanalisering. Den Gyldne Portal Hjemmeside: http://dengyldneportal.dk. Side 1 af 9 Kanalisering Side 1 af 9 Indholdsfortegnlse over kanalisering Side Forside 1 Denne indholdsfortegnelse du læser i nu 2 Generelt om kanalisering 3-5 Kanaliserings teknik og bevidst/ubevidst medie virksomhed

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere