Èdouard Schuré. Den kristne Esoterik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Èdouard Schuré. Den kristne Esoterik"

Transkript

1 Èdouard Schuré Den kristne Esoterik Skitse til en Psykologisk Kosmogoni efter foredrag holdt i Paris 1906 af Rudolf Steiner overværet og nedskrevet af Édouard Schuré

2 Indholdsfortegnelse: Kort om Rudolf Steiner Forord af Édouard Schuré Foredragsrækken: 01. Tænkningens fødsel og Kristendommens mission 02. Manikæismens mission 03. Gud, mennesket og naturen 04. Involution og evolution 05. Orientalsk og occidentals yoga 06. Orientalsk og occidentalsk yoga (fortsat) 07. Sankt Johannesevangeliet og okkultismen 08. Det kristne mysterium 09. Det astrale plan 10. Det astrale plan (fortsat) 11. Devakan eller himlen 12. Devakan eller himlen (fortsat) 13. Logos og verden 14. Logos og mennesket 15. Planeternes og jordens evolution 16. Jordskælv, vulkaner og menneskevilje 17. Frelsen og befrielsen 18. Apokalypsen

3 Kort om Rudolf Steiner. Rudolf Steiner blev født den 27. februar 1861 i byen Kraljevek i Østrig-Ungarn. Han var en fremragende tysk okkultist og åndsvidenskabsmand og i besiddelse af medfødte clairvoyante evner, der gennem hans åndsvidenskabelige studier udvikledes yderligere. Han tilsluttede sig det teosofiske samfund og blev snart et fremtrædende medlem, ligesom han forfattede adskillige teosofiske bøger. På et givet tidspunkt, vistnok omkring tiden for proklamationen af Krishnamurti som verdenslærer, tog han afstand fra de teosofiske holdninger i denne retning, og det kom til et fuldstændigt brud i februar 1913, hvorefter han stiftede sit eget selskab "Antroposofisk Selskab", som arbejdede efter hans anskuelser. Denne bevægelses hovedkvarter blev Dornach i Schweiz, hvor han byggede det såkaldte "Goetheanum", en ejendommelig bygning i træ efter hans eget udkast. Bygningen brændte imidlertid Nytårsaften 1922, hvorefter der siden er blevet opført et "Goetheanum" af beton. Rudolf Steiner har efterladt sig en mængde bøger med åndsvidenskabeligt indhold, som ud fra hans specielle antroposofiske anskuelser belyser næsten alle livs - og samfundsforhold. Om hans interesse for og arbejdet med de rosenkreuzeriske tanker vidner 18 foredrag. der blev holdt i München i 1907, hvori han behandler såvel rosenkreuzernes historie som deres verdensanskuelse. Disse foredrag er senere, efter stenografiske referater, blevet udgivet i bogform. Hans geni gav sig i øvrigt praktisk udtryk i en mængde impulser og ideer, der strakte sig lige fra kunst og eurytmi til praktisk landbrug (biodynamisk). Rudolf Steiner døde den 30. marts 1925 i byen Dornach ved Basel i Schweiz.

4 Forord af Édouard Schuré 1928 I maj måned i året 1906 kom Dr. Rudolf Steiner til Paris sammen med nogle tilhængere, for i en lille intim kreds at holde en serie private foredrag. Jeg havde aldrig set Rudolf Steiner og anede intet om hans eksistens; men i anledning af, at én af mine bøger - mit drama "Lucifers børn" - var jeg kommet i forbindelse med hans noble veninde, Marie von Sievers, der senere blev hans hustru, og som var hans mest intelligente medarbejder. Det var hende, som en skønne dag førte sin mester til mit studerekammer. Aldrig glemmer jeg det usædvanlige indtryk, som denne mand gjorde på mig, da han trådte ind i min stue. Idet jeg så dette ansigt - udtæret, men præget af en mægtig ro, disse mørke og mystiske øjne, hvorfra der udstrålede et vidunderligt lys, kommende fra uudgrundelige dybder - havde jeg for første gang i mit liv en overbevisning om at befinde mig ansigt til ansigt med én af disse sublime seere, som direkte kan iagttage det hinsidige. Jeg havde intuitivt og poetisk skildret sådanne i min bog "De store Indviede", men jeg havde intet håb haft om at møde en sådan person i denne verden. Det var en momentan og uimodståelig fornemmelse. Det var noget uventet og på samme tid déjà vu. Inden Rudolf Steiner endnu havde åbnet munden, sagde en indre stemme til mig: "Der er en sand Mester, og han vil komme til at spille en vigtig rolle i dit liv". Vor efterfølgende forbindelse skulle bevise mig, at dette første indtryk ikke var nogen illusion. Den serie af hans foredrag, der fortsatte dag efter dag, og hvis program ikke forud var blevet meddelt mig af taleren, vakte min største interesse. Dette program omfattede hele hans filosofi, men berørte kun filosofiens mest fremtrædende punkter. Man kunne sige, at Mesteren ville vise os den generelle grundplan fra sine tinders højder. Hans varme og overbevisende veltalenhed, som belystes af en bestandig klar tænkning, slog mig straks gennem to betagende egenskaber af uventet art. Først var der hans opvækkende og plastiske evne. Når han talte om den usynlige verdens fænomener og væsener, syntes han at være i sit rette element. Han fortalte med jævne udtryk og med forbavsende enkelhed om, hvad der foregik i disse ukendte områder, som var det de mest almindelige tildragelser. Han beskrev ikke, han så og viste ting og scener fra de kosmiske synspunkter med en tydelighed som ved virkelig genstande. Når man lyttede til ham, kunne man ikke nære tvivl om hans astrale syn, der var lige så klart som hans fysiske syn, men af langt videre omfang. En anden ejendommelighed og ikke mindre mærkværdig var, at hos denne mystiker og filosof, hos denne seer-tænker, blev alle psykiske erfaringer bragt i forbindelse med den fysiske naturs

5 uforanderlige love. Disse love tjente til at forklare og ordne de psykiske fænomener, der allerførst viser sig for seeren i deres uhyre variationer lige som et virvar i et blandet blomsterflor. Så - som en vidunderlig følge - belyser disse subtile og flydende fænomener, der er blevet kosmiske magter, som hæver sig trinvis til et herligt hierarki, den materielle naturs opbygning set i et fuldkomment nyt lys. Disse magter forbinder naturens forskellige dele og gennemstrømmer dem fra del til del, oppefra og ned og nedefra og op. Man sættes således i stand til at se universets storslåede arkitektur i det indre, hvor det synlige udgår fra det usynlige gennem en evig fødselsproces. Jeg havde ikke taget notater ved Dr. Steiners første foredrag; men det havde gjort et sådant indtryk på mig, at jeg, da jeg kom hjem, følte trang til at gengive det skriftligt - uden at glemme et eneste led i disse lysende tanker. Assimilationen havde været så fuldstændig, at jeg ingen vanskelighed fandt derved. Men ved en ganske ufrivillig og umiddelbar forvandling reproducerede den tyske tekst, der havde præget sig ind i min hukommelse, sig nu til fransk. Dette gentog sig ved de 18 foredrag, og det blev til et hæfte, som jeg har opbevaret som en sjælden og stor skat. Disse foredrag, der ikke blev stenograferet, og som aldrig er blevet gennemlæst af Dr. Steiner, findes ikke i den samling af foredrag, som er udgivet af ham eller skrevet for medlemmer af Det antroposofiske Selskab. De har altså aldrig været udgivet. Nogle medlemmer af Det antroposofiske Selskabs franske gruppe har udtalt ønsket om at lade dem udgive i bogform. Dette ønske imødekommer jeg så gerne, idet disse værdifulde foredrag markerer et vigtigt tidspunkt i Rudolf Steiners tænkning - nemlig det tidspunkt, hvor hans geniale forestillingers spontane udstråling første gang krystalliseredes. Desuden er jeg glad for således igen at kunne bevise min ærbødighed over for den uforlignelige Mester, hvem jeg skylder en af mit livs største åbenbaringer.

6 I Den kristne esoteriks oprindelse Man finder i disse foredrag en kortfattet oversigt over det, som Rudolf Steiner kalder antroposofien. Jeg gør ikke fordring på, i dette forord, at kunne give et resumé af hele dette omfattende system, der rummer alt. Dr. Steiners principper indeholdes i en hel Theogoni, en hel Kosmogoni og en hel Psykologi. Hans filosofi tjener til at etablere en særlig moral, en særlig pædagogik og en særlig æstetik. Denne tænker-seers viden udstrækker sig til alle områder. Hans vide udsyn omfatter hele menneskehedens historie og stiler mod at indgyde den spirituelle ånd i den moderne videnskab uden at fjerne noget af dens strenghed og klarhed. Jeg vil blot ganske enkelt henlede læserens opmærksomhed på de mest slående nyeste kapitler i dette udtog, som tillader os at søge tilbage til kilderne for denne ophøjede tænkning. Da Dr. Steiner holdt disse foredrag, var han endnu generalsekretær i Tyskland for det orientalske, teosofiske samfund, hvis hovedsæde er i Madras. Det er et selskab, der blev grundlagt af Madame H.P.Blavatsky( ), og i hvilket Madame Annie Besant nu fører forsæde. Til trods for sine mangler og senere afvigelser havde denne orientalske teori, som udgik fra Indien, og som lånte sit navn 'Teosofi' fra den alexandrinske tradition, den store fortjeneste, at den atter indførte følgende to begreber fra den universelle esoteriske tradition i den uindviede vesterlændings mentale forestillingsverden: 1. Den menneskelige sjæls opadstigende og gentagne tilværelser under karmaloven. 2. Menneskehedens udvikling under indflydelse af åndelige magter, som vejleder den. På det tidspunkt, hvor Rudolf Steiner trådte ind i det teosofiske samfund, som han valgte til arbejdsområde i begyndelsen, besad han allerede helt den lære, som han skyldte sin personlige indvielse. De følgende foredrag fra året 1906 er bevis herpå. Den væsentlige forskel mellem den indiske teosofi og antroposofien består i den vigtige rolle, som antroposofien tilskriver Kristus i den menneskelige udvikling samt i antroposofiens forhold til den rosenkreuzeriske tradition. Dette træder tydeligst frem i de to første foredrag, som har overskrifterne: "Den menneskelige tænknings fødsel" og "Manikæismens mission".

7 Bedre end nogen anden okkultist har Rudolf Steiner set den dybtgående forvandling, der i tidens løb er foregået med menneskets fysisk-psykiske konstitution og dets måde at opfatte sandheden på. I den gamle periode - før Kristus - var menneskeheden endnu begavet med et atavistisk og fælles klarsyn. I den atlantiske epoke levede mennesket mere i den anden verden end i denne. Menneskets forstand var i en kim-tilstand. Det psykiske syn var menneskets fremtrædende evne og dets vigtigste opfattelsesmiddel. Alligevel havde mennesket blot en uklar og forvirret opfattelse af de højere verdener. Denne egenskab svandt dog efterhånden bort i takt med menneskets senere udvikling. Iagttagelse af naturen og af tænkningen fik overtaget. Richiernes yoga i Indien, hvorfra alle mytologier og alle ariske religioner er udgået, var en kraftig bestræbelse på at genfinde det mistede klarsyn og bringe det i samklang med kosmiske kræfters hierarki. Men kort før Kristi komme gennemgik menneskeheden, som var nået til det sidste trin af sin nedstigning i materien, en frygtelig krise. De dyriske lidenskaber truede med at knuse mennesket. Selve civilisationen var i fare. Den menneskelige psyke, der ved sit langvarige arbejde havde frigjort sig fra det primitive mørke, risikerede at gå til grunde i den græske dekadence og de romerske orgier.

8 II Jesus Kristus. Den menneskelige evolutions akse. Den rosenkreuzeriske indvielse. Den nævnte fare nødvendiggjorde legemliggørelsen af 'Ordet, som var i begyndelsen' af det guddommelige ord i den menneskelige form. Deraf følger Jesu Kristi mission, som i lange tider var blevet forudsagt under forskellige betegnelser i Indiens, Persiens og Kaldæernes helligdomme og særligt bebudet gennem visionen af den genopstandne 'Osiris', kaldet 'Midnatssolen' i Ægyptens krypter. Menneskeheden var i den grad materialiseret, at den ikke længere kunne frelses, med mindre den guddommelig ånd åbenbarede sig for den på det fysiske plan. Derfor skete det, at Lyset, som indtil denne dag blot havde svævet over verden, det lys 'fuld af nåde og sandhed' nedsteg i det jordiske helvedes mørke for at legemliggøre sig i Jesus af Nazareths person og blive 'Den menneskelige evolutions akse'. Hvilket forunderligt omslag. En indre revolution af uberegnelig rækkevidde, som skulle forvandle verdens udseende. Det førte til en forvandling af den menneskelige mentalitet, hvis to poler på en måde blev vendt om. Der kom en spaltning, en opløsning mellem de to store menneskelige evner: Følelsen og intelligensen, intuitionen og fornuften. Hidtil var intuitionen domineret af klarsynet, og fornuften havde kun spillet en sekundær rolle; videnskaben forblev religionens føjelige datter. Den oprindelige visdom var en harmonisk kombination af disse to. Nu blev erobringen af og herredømmet over den materielle verden menneskehedens vigtigste opgave. Forstanden fik overtaget over følelserne, som fremtidigt skulle leve deres eget liv. På den ene side triumferede forstanden med Aristoteles' syllogisme, og på den anden side fejrede følelserne deres meget ophøjede sejr med Jesu liv, død og opstandelse. Videnskaben og religionen blev to adskilte magter - snart rivaler og dødelige fjender. I religionen var det tilstrækkeligt at tro på Kristus for at blive frelst. Derimod tøvede videnskaben ikke med at bekendtgøre den påstand, at alt, hvad der ikke var gået gennem den fysiske iagttagelses og syllogismens sigte, ikke var virkeligt. Derfra stammer denne Dualisme, som i to tusinde år har splittet og sønderrevet den menneskelige bevidsthed. Man kan finde et fortrin derved, nemlig det, at den til det yderste har udviklet sjælens to poler, de to vigtigste anlæg for intelligens. Men nu - hvor den ensidige forstand har fortrængt den umiddelbare

9 erkendelse fra videnskaben og klarsynet fra uddannelsen - er vor materialistiske civilisation nået til en sådan grad af anarki, at den er truet i selve sin eksistens. Imidlertid har det lige fra første færd været det vigtigste mål for den kristne esoterik at råde bod på denne dualisme og at udarbejde begreber og en lære, som er i stand til at forene de to fjendtlige magter: RELIGIONEN OG VIDENSKABEN INTUITIONEN OG FORNUFTEN hvis forståelse og virksomhed alene kan nå frem til sandheden og sikre menneskehedens normale udvikling. To vigtige forestillinger har til alle tider karakteriseret den esoteriske tradition. Først forestillingen om sjælens gentagne, opadstigende tilværelser; dernæst en særskilt opfattelse af det ondes oprindelse og menneskets midler til at gøre sig til herre derover. Ligeledes har esoterikkens store mestre altid anbefalet deres elever at gå to indvielsesveje samtidigt, for mere sikkert at nå frem til sandheden, nemlig: Den mystiske vej eller den ekstatiske beskuelse af den åndelige verden, samt Den rationelle vej eller den syntetiske betragtning af det synlige univers gennem de grundideer, der hidrører fra de åndelige hierarkier, men som den menneskelige intelligens kan nå frem til gennem intuitionen - selv uden det egentlige klarsyn. Man vil, formoder jeg, med levende interesse læse Dr. Steiners 8. foredrag, hvor han udførligt skildrer, hvorledes det lykkedes rosenkreuzerne at identificere sig med Kristus, idet de grundede over de første fjorten vers af Johannes Evangeliet. I successive visioner genoplevede de derefter korsgangens 7 stadier - fra hudfletningen og tornekroningen over korsbæringen og lige til den mystiske død og den ubeskrivelige opstandelse, hvor de i et hav af kærlighed følte 'Ordet' vibrere, 'Ordet, som var i begyndelsen', den oprindelige tone, hvorfra dette åndelige lys udsprang, som skaber sjæle og gennemstrømmer hele verden. Den kosmiske fortolkning, som ledsager og belyser disse korsets stadier, er særlig gribende og suggestiv.

10 III Jordens indre og det ondes problem I stedet for at opholde mig ved den rosenkreuzeriske indvielse, hvor kristendommens akse, dens sjæl åbenbares og som overfører os til de usynlige verdener, foretrækker jeg at fæstne mig ved det 16. foredrag, hvor der er en ikke mindre stærk bevægende nyhed. Tænkeren-seeren Rudolf Steiner giver os her et slående eksempel på sin måde at betragte den synlige natur og på udforskningen af dens væsen. Man har en fornemmelse af at se materien blive gennemsigtig og at se den skjulte Ånd, som den indeslutter, pludselig afslører sig. Dette foredrags overordentlige suggestive titel er Vulkanerne, jordskælv og den menneskelige vilje ; et område, der er så meget desto mere betydningsfuldt, som det her fremstår som knyttet til naturens og menneskets rod. Mysteriet om det indre af jorden - basis og skueplads for den menneskelige udvikling - er ét af de talrige problemer, som den materialistiske videnskab aldrig har kunnet løse til trods for alle dens udforskninger. For øvrigt, som alle planeter og sole, er jorden et levende væsen, begavet med en indre organisme, som er uundværlig i sine funktioner og i sin rolle i kosmos. Rudolf Steiner har skuet jordens sammensætning i form af ni over hinanden liggende lag eller snarere som ni sfærer, der er føjet ind i hinanden. De otte indre lag, der befinder sig under dens skorpe, udgør på en hvis måde vor planets fysiologiske organer, hvorfra hele dens liv udstrømmer og hvoraf den afhænger. De otte indre sfærers substans har ingen lighed med den mineralske substans, som danner jordens ydre skal, og som på en vis måde kan lignes med dens hud. De elementer, der udgør disse lag, er halvt flydende og halvt gasagtige. Ild-princippet, luftilden er bevægelig og livskraftig, reservoir for viljesimpulser og årsag til de vulkanske udbrud er blot én af de sfærer, som er føjet ind i hinanden. Det er den fjerde sfære, når man regner fra jordens centrum, og den sjette, når man begynder ved den ydre mineralske skal. Den indre ild står i forbindelse med den ydre skal gennem kanaler, som er virkelige lufthuller. Derfra stammer de vulkanske udbrud på jordens overflade. Når man med et blik overskuer denne jordens indre sammensætning, er det første, der gør indtryk på én, den kendsgerning, at den skematiske fremstilling er en grafisk gengivelse af de i planeten fortættede kræfter, som har bidraget til jordens skabelse under dens successive forvandlinger fra den saturniske stjernetåge, gennem sol - og måneperioder, og lige frem til dens nuværende formation. Det er samtidig de kræfter, der har arbejdet på menneskets skabelse, og som i dag er mere virksomme end nogen sinde tidligere i menneskehedens historie.

11 1. Egoismen og den sorte magi skaber det uigennemsigtige centrum i jorden, fordi egoismen, jegets kærlighed til sig selv, hvoraf den sorte magi er forværringen og udskejelsen, er uundværlig for den menneskelige individuelle udvikling. Egoismen avler skæbnesvangert had og strid, der fremstilles af de to følgende lag, nemlig: 2. Spaltningen og 3. Prismet, hvor individualiteterne mangfoldiggøres og varieres til indbyrdes kamp. Denne første trefoldighed repræsenterer det, der var jordens kerne i den primitive stjernetåge. Denne basis er uundværlig for hele jordens senere udvikling. Den er et springbræt, hvorfra individualiteten kan svinge sig op til de højeste sfærer under forudsætning af, at egoismen (dvs. det ondes princip) besejres og forvandles gennem de højere kræfter, der udgår fra solen og firmamentet - kræfter,hvis kilde er Gud - og som skabes gennem menneskets frihed. Den periode, hvor jorden endnu var forenet med månen er markeret i sin indre opbygning ved tilføjelsen af yderlige tre elementare sfærer. 4. Ild-princippet, der indeholder viljesimpulser og bevirker de vulkanske udbrud, når det baner sig vej op til jordens mineralske skorpe. 5. Oven over ild-princippet kommer det planteagtige og det myldrende liv. 6. Oven over dette kommer De dyriske kræfters vrimmel, der er et stadigt aktivt laboratorium for den levende verdens æteriske kim, som spirer og vrimler, bestemt til at krybe, at gå og at flyve over jordens overflade. Denne anden trefoldighed af jordens indre sammensætning er som nævnt en rest fra den tid, hvor jorden endnu var forenet med månen. Dens overflade bestod da af en slags kalktuf, hvor der voksede hybride væsener, halvvejs planteagtige, halvvejs bløddyragtige med kolossale føletråde eller fangarme, mens kimene til hele verdens jordiske flora og fauna svævede i den halvt flydende halvt dampformige atmosfære. Første Mosebog karakteriserer denne periode ved disse beundringsværdige ord: "Og der var mørke over verdensdybet, men Guds ånd svævede over vandene". Jordens indre organers tredje trefoldighed svarer til den nuværende form. Dens sidste metamorfose fandt sted på det tidspunkt, hvor jorden adskiltes fra månen. Den har sat sit mærke i jordens sammensætning ved tilføjelsen af to nye elementer, der er som en humaniseret gengivelse af jordens centrum, nemlig: 7. Den omvendte bevidsthed, hvor alt forandres til sin modsætning. 8. Det negative liv eller døden, hvor ethvert levende væsen øjeblikkelig ville omkomme, hvis det styrtede sig deri. Dette er grækernes flod Styx - forbandet af livets og skønhedens guder.

12 9. Oven over dødens cirkel udstrækker sig jordens solide skal; det mineralske hylster og menneskehedens skueplads. Det må indrømmes, at dette usædvanlige billede af vor planets indre ikke kan kontrolleres ved nogen af naturvidenskabens forskningsmetoder. Kun en seer på højde med Rudolf Steiner ville kunne modsige eller bekræfte dette. På den anden side kan man ikke nægte, at denne skematiske fremstilling af den jordiske sammensætning åbner for uanede perspektiver for hele menneskehedens evolution. Denne vision bærer i sig selv en enestående overbevisningskraft. Dens sandhed bevises på en måde ved de virkninger, som den udøver på os. Paralleliteten mellem den kosmiske ild og de menneskelige lidenskaber, deres intime slægtskab, deres gensidige indvirkning og deres formidable reaktioner kaster et forståelsens lys over det ondes oprindelse. Mange historikere har konstateret, at de store kriser i historien (krige, revolutioner, sociale katastrofer) næsten altid er ledsaget og efterfulgt af omvæltninger i jorden (jordskælv, vulkanudbrud). De menneskelige lidenskaber virker magnetisk ind på jordens indre ild, og idet denne frigør sig, næres menneskets lidenskaber. Ilden, hvis bestemmelse er at skabe liv, avler således det onde gennem den menneskelige vilje. Og dog er denne jord, der har egoismen som hjerte, uundværlig for udviklingen af individualiteten, ikke desto mindre den solide basis, det faste springbræt, som sjælen kan støtte sig til for at hæve sig mod de åndelige verdener, der udruger den og former den gennem Sol-ordet og drager den til den åndelige verdens firmament. Det Onde bliver til et gæringsstof i udviklingen på betingelse af, at det sluttelig overvindes af Det Gode. Det frigjorte menneske holder fra den dag, hvor det kan vælge mellem godt og ondt, ligevægten mellem skæbne og forsyn. Menneskets attrå efter det guddommelige afføder begejstring. Ved sin egen kraft kan mennesket svinge sig op til den sublime sandhed, der behersker verdensaltet. Således knuses Satan-Ahriman, benægtelsens og hadets dæmon, af den uendelige kærligheds genius, der stråler i Kristus-ordet. På den anden side er Lucifer, intelligensens og skønhedens genius - genoprejst fra sit fald ned i materiens lavere verden - og i færd med at generobre sin fakkel og sine vinger for at forene sig med sin stjerne. Men hans frygtelige ledsager, Ahriman, som bundet af Kristus, forsøger at sønderrive sine lænker for at lægge Lucifer hindringer i vejen Således virker symbolsk talt de åndelige kræfter, der står bag vor verden, og hvis tilbagevirkninger vi ligger under for.

13 Antroposofien er vor tids mest bemærkelsesværdige forsøg på at genoprette den brudte harmoni mellem den materielle og spirituelle verden og altså også mellem videnskaben og religionen ligesom også på det sociale felt. I sandhed, tiden er alvorlig. Aldrig har menneskeheden været i så stor fare som nu. Det Ondes kræfter er organiseret; det Godes kræfter er det ikke. Dette er bevist ved bolsjevismens utrolige ravage, som er den strenge anvendelse af den destruktive materialisme. En sammenslutning af alle de åndelige kræfter, som menneskeheden råder over, vil ikke være for meget for at bekæmpe denne svøbe. Denne sammenslutning kræver imidlertid et stort og højt ideal; for mennesket vil vide, hvorhen det går i denne verden og i den næste. Mennesket behøver et ophøjet mål i det hinsidige samt begyndelsen til en nærværende erkendelse i det dennesidige. Rudolf Steiner siger: "Man kan kun besejre det onde gennem et højt ideal. Et menneske uden ideal er et menneske uden kraft. Idealet spiller den samme rolle i menneskets liv som dampen i lokomotivet. Det er den drivende kraft." Den videnskab, som Rudolf Steiner har tilegnet sig i løbet af sit liv, og sin formidling af Kristusimpulsen i et kvart århundrede, er udførligt beskrevet i hans værker og i talrige foredragsrækker, hvoraf størstedelen er blevet stenograferet. Den særlige interesse, som knytter sig til de her gengivne foredrag, består i, at de viser os denne tænker-seers geni ved hans løbebanes begyndelse, på højdepunktet af hans inspiration og i selve det øjeblik, hvor hans syntetiske tænkning allerede fuldt rustet springer ud af hans hjerne. De, der opmærksomt læser disse optegnelser, vil måske her og der finde noget af denne manende kraft, som mesterens levende ord rummer. Jeg fik personligt et gribende eksempel herpå under det foredrag, som Rudolf Steiner holdt over emnet " Den planetariske evolution og de åndelige hierarkier", da jeg hørte ham udtale denne sætning: "Gudernes tanker er noget ganske andet end menneskenes tanker; menneskenes tanker er billeder, gudernes tanker er levende væsener." Sådanne visioner kaster deres lynglimt ud i uendeligheden. Man fornemmer i dem et fjernt ekko af det skabende ord, som Sankt Johannes udsiger ved indledningen til sit evangelium. Deres vibration gennemstrømmer os på samme måde som den oprindelige tone, hvis harmonier opvækker verdener, og hvorfra Lyset bryder frem. Januar 1928 Édouard Schuré

14 1. Foredrag Tænkningens fødsel og kristendommens mission. (Resumé af Rudolf Steiners foredrag afholdt i Paris maj 1906) Det er ikke ret længe siden, man er begyndt på at holde offentlige foredrag om de okkulte sandheder. Tidligere blev disse sandheder kun afsløret i hemmelige selskaber for mennesker, som havde gennemgået visse indvielsesgrader og aflagt løfte om, for hele livet, at overholde ordenens broderskabs-love. I vor tid indtræder menneskeheden i en tilspidset krise. Disse sandheder begynder at afsløres for offentligheden. Om måske tyve år vil nogle af dem allerede være fælleseje. Hvoraf kommer dette? Det er, fordi menneskeheden træder ind i en ny udviklingsfase. Det skal være dette foredrags opgave at forklare denne nye fase. I Middelalderen blev de okkulte sandheder hovedsagelig dyrket af rosenkreuzerne, men hver gang de sivede ud til andre, blev de miskendte eller forvanskede. I det 18.århundrede antog de en dilettantisk og charlatansk form. I begyndelsen af det 19.århundrede blev de trængt fuldstændig tilbage af de fysiske iagttagelsers videnskaber. Først nu kommer de atter frem, og i de næste århundreder vil de komme til at spille en vigtig rolle for menneskehedens fremtidige udvikling. For at kunne forstå denne rolle er det nødvendigt at gå tilbage til de århundreder, der gik forud for kristendommen og betragte den fuldbyrdede vej. Det er tilstrækkeligt blot at have et mindre kendskab til Middelalderen for at kunne forstå forskellen mellem den epokes ( efter Kristus) mennesker sammenlignet med nutidens mennesker. Om end langt mindre udviklet i videnskabelig henseende, var Middelalderens mennesker i desto højere grad udviklet med hensyn til følelser og intuition. Menneskene levede mindre i sanseverdenen end i det hinsidige, som det endnu havde en fornemmelse af. Visse af den tids mennesker trådte virkelig i direkte forbindelse med den astrale og den åndelige verden.

15 Middelalderens menneskehed, der havde indrettet sig dårligt på jorden i flere henseender, havde endnu sit hoved i himlen. Når byer f.eks. den gang var ubekvemme, genkaldte de sig blot i højere grad menneskets sjæle - verden. Ikke blot katedraler, men også huse, porte og døre mindede ved deres symboler menneskene om deres tro, følelser, længsler og deres sjæleverden. I dag ved vi besked om mange ting, og forbindelsen mellem menneskene er blevet udvidet i det uendelige; men vi lever i vore byer som i larmende fabrikker - i frygtelige babelstårne - hvor intet mere minder os om vor indre verden. Denne indre verden taler ikke længere til os gennem kontemplation, men gennem bøgerne. Fra at være intuitive er vi blevet til intellektuelle væsener. Vi må helt tilbage til tiden inden Middelalderen for at finde oprindelsen til denne intellektuelle strømning. Den epoke, hvor menneskelig tænkning fostres, hvor denne forvandling fuldbyrdes, ligger så langt tilbage som til omkring tusind år før vor tidsregning. Det er tiderne, hvor Thales (ca. 548 før Kristus), Pythagoras (ca. 500 før Kristus) og Buddha (ca. 500 år før Kristus) levede. Dengang dukkede filosofien og videnskaben op for første gang, det vil sige: Sandheden, der viste sig for tænkningen i en logisk form. Hvad der eksisterede forud, var sandheden fremstillet i form af religion, af åbenbaring, modtaget af profeter og accepteret af mængden. Nu går sandheden ind i den individuelle intelligens; den vil bevises og forstås. Hvad er der dog foregået i menneskets indre natur, som har retfærdiggjort denne forandring, der så at sige lader menneskets bevidsthed rykke fra et plan i dets tilværelse til et andet, fra det intuitive erkendende til det logiske plan? Vi rører her ved en af historiens fundamentale love - en lov, der endnu ikke er kendt af den nuværende bevidsthed. Den kan udtrykkes således: Menneskeheden udvikler sig på den måde, at det menneskelige væsens grundbestanddele gradvist kommer frem og udvikles. Hvad er det for grundbestanddele? Mennesket har først et fysisk legeme; dette har det til fælles med mineralriget. Hele mineralriget genfindes i legemets kemi. Dernæst har mennesket et æterisk legeme, som i egentlig forstand er dets vitalitet, og som det har til fælles med planterne. I dette legeme opstår ernæringsvirksomheden og vækst- og reproduktionskraften.

16 Dernæst besidder mennesket et astralt legeme. I dette antændes følelserne, lidenskaberne, evnen til at glæde sig og til at lide. Dette legeme har mennesket til fælles med dyrene. Det er blevet kaldt astrallegemet af rosenkreuzerne og visse af deres efterfølgere så som Paracelsus ( ), fordi det i virkeligheden står i en vis magnetisk forbindelse med stjernerne. Endelig er der i mennesket endnu noget, som man ikke længere kan kalde 'legeme', men som er menneskets allerinderste væsen, og som adskiller mennesket fra alle andre væsener, fra stenen, planten, dyret - nemlig det, som mennesket kalder sit JEG; det er den guddommelige gnist i mennesket. Hinduerne kalder denne gnist for 'Manas'; rosenkreuzerne kalder den for 'det uudsigelige'. Ethvert legeme er i virkeligheden blot et fragment, en lille del af et andet legeme, men menneskets JEG tilhører kun mennesket selv. 'Jeg er Jeg', kan mennesket sige. Det, som de andre kalder 'du', 'dig', kan man ikke forveksle med noget som helst andet i universet. Det er gennem dette uudsigelige og umeddelelige JEG, at mennesket hæver sig op over alle jordiske væsener, over dyrene og over alle skabninger; og det er kun gennem dette alene, at mennesket forbinder sig med det ubegrænsede JEG, med GUD. Derfor sagde officianten i hebræernes okkulte helligdom på visse dage til ypperstepræsten: "Schem- Ham-Phoras", hvilket vil sige: "Hvad er hans (Guds) navn?" Ypperstepræsten svarede: "Jod-Hé-Vau-Hé" eller med ét ord: "Jev" eller "Joph", hvilket vil sige: "Gud, naturen og mennesket" eller også "Det uudsigelige menneskelige og guddommelige jeg". De dele af det menneskelige væsen, som vi vil karakterisere, er alle blevet givet mennesket i en fjern fortid gennem dets umådelige evolution; men menneskene udvikles kun langsomt og enkeltvist. Den særlige rolle for den periode, der er begyndt omkring år 1000 før den kristne æra, og som er fortsat i løbet af de 2000 år, som er hengået siden kristendommens fremkomst, har altså været at udvikle det menneskelige JEG i intellektuel henseende. Men oven over det intellektuelle plan befinder sig det spirituelle plan. Det er dette, som menneskeheden skal nå til i de følgende århundreder, og det er hen imod dette, at menneskeheden stiler fra nu af. Det er netop gennem Kristus og gennem kristendommen, at kimene til denne fremtidige udvikling er blevet sat ind i verden. Inden vi imidlertid går over til at tale om dette åndelige plan, må vi endnu erindre om et af midlerne, om én af de kræfter hvorigennem menneskeheden i massevis er gået over fra det astrale til det intellektuelle plan. Det skete gennem en ny form for ægteskab. Før i tiden blev ægteskab indgået inden for samme stamme eller slægt, hvilket blot betød en udvidelse af familien. Til tider fandt det endog sted mellem broder og søster.

17 Da de nye tider kom, følte mændene trang til at søge deres ægtemage uden for slægten, stammen eller det civile samfund. Den fremmede, den ubekendte blev den elskede. Kærligheden, som tidligere blot havde været en naturlig og social funktion, blev til en personlig attrå, og ægteskabet blev til et frit valg. Det er dette, som allerede kommer til syne i visse græske myter som Helenas rov, og i øvrigt i de skandinaviske og germanske myter om Sigurd og Gudrun. Kærligheden bliver til en eventyrlig begivenhed, og kvinden bliver til en erobring - langt borte. Denne overgang fra det patriarkalske til det frie ægteskab svarer til den nye udvikling af de intellektuelle evner af det menneskelige JEG; og samtidig sker der en momentan formørkelse af de astrale evner til vision og direkte indblik på de astrale og åndelige planer. Dette var egenskaber, som i almindelig sprog kan sammenfattes under betegnelsen inspiration. Her sætter Kristendommen ind. Det menneskelige broderskab og dyrkningen af den eneste Gud er uden tvivl vigtige træk i kristendommen, men de er blot dens ydre og sociale side og ikke dens indre og åndelige del. Kristendommens mysteriøse, intime og transcendente nyhed er at have skabt den åndelige kærlighed, det gæringsstof, der forvandler mennesket indefra, den løftestang, der hæver verden opad. Kristus er kommet for at sige: "Hvis du ikke forlader din moder, din kvinde og dit eget legeme, kan du ikke være min discipel". Dette betyder ikke et ophør af alle naturlige bånd, men derimod en udvidelse af kærligheden, ud over familien, til alle mennesker. Kærligheden skulle blive en levendegørende, skabende og forvandlende kraft. Denne kærlighed, som rosenkreuzerne har gjort til deres okkulte broderskabs princip, men som man på deres tid ikke formåede at forstå, har til opgave at forvandle religionens, gudsdyrkelsens og videnskabens essens. Menneskehedens udvikling går fra det ubevidste åndelige (inden Kristendommen) og via intellektualismen (vor tid) til det bevidste åndelige, hvor de astrale og intellektuelle egenskaber skal forenes, fortættes og forstærkes gennem kærlighedens ånd - og kærlighedsåndens kraft. Således har teologien en tendens til at udvikle sig til teosofi. Hvad er i grunden teologi? Det er kundskab om Gud, modtaget udefra i dogmeform som en slags overnaturlig logik, men uden for mennesket. Hvad er teosofi? Det er kundskab om Gud, foldende sig ud som en blomst fra den individuelle sjæls dyb - Gud, forsvundet fra den ydre verden og genfødt i hjerternes dyb. En sådan Kristendom, opfattet i den rosenkreuzeriske betydning, er således samtidig den stærkeste udvikling af den individuelle frihed og af den universelle religion gennem de frie sjæles broderskab.

18 Dogmernes tyranni erstattes da af den guddommelige visdoms udstråling, som på samme tid er intelligens, kærlighed og virksomhed. Den videnskab, som vil blive følgen heraf, måles ikke ved abstrakt tænkning gennem ydre underkastelse, men ved sin kraft til at få sjælen til at udfolde sig og blomstre. Dette er forskellen mellem 'logia' og 'sofia', mellem videnskaben og den guddommelige visdom, mellem teologien og teosofien. Kristus er således stadig midtpunktet for vestens esoteriske evolution. Visse moderne teologer, især i Tyskland, har søgt at fremstille Kristus som et usammensat og naivt menneske. Det er en stor vildfarelse. Den højeste og dybeste visdom bor i Kristus samtidig med den mest guddommelige kærlighed. Hvorledes skulle Kristus, uden en sådan bevidsthed, kunne være en så mægtig åbenbaring i hele vor planetariske udvikling? Hvorledes skulle han da have ejet en sådan magt og i en sådan grad kunne have været forud for sin tidsalder? Og denne bevidsthed, hævet over sin tid, hvorfra skulle Kristus have fået den?

19 2. Foredrag. Manikæismens mission. (Resumé af Rudolf Steiner foredrag afholdt i Paris maj 1906) Det er dette foredrags opgave at udvide og uddybe det foregående indlæg. Forskellen mellem de okkulte broderskaber før og efter Kristendommens fremkomst er, at broderskabet før dens fremkomst havde som særlig opgave at bevare de hellige traditioner, mens broderskabet efter Kristendommens fremkomst havde til formål at forme fremtiden; for den okkulte videnskab er ikke abstrakt og død, men derimod en levende og aktiv videnskab. Den kristne okkultisme stammer for en stor del fra manikæerne, hvis tradition stadig er levende, og hvis grundlægger, Manes, levede på jorden ca. 300 år efter Kristus. Den manikæiske lære hviler i det væsentlige på læren om det gode og det onde. For den almindelige mening er det Gode og det Onde to ureducerbare absolutte størrelser, hvoraf den ene, det Gode, skal udrydde det andet, det Onde. For manikæerne er det Onde derimod en nødvendig del af kosmos som et hele; det medvirker til dets evolution og skal sluttelig absorberes i kosmos, forvandlet af det Gode. Manikæernes store originalitet er studiet af det Onde og smertens virksomhed i verden. For at forstå menneskehedens udvikling må man se den på afstand og oppefra og overskue den i sin helhed. Kun på dette grundlag kan vi forestille os den som et højt ideal, og det ville være en stor vildfarelse at tro, at idealet ikke er nødvendigt for handlingen. Et menneske uden ideal er et menneske uden kraft. Idealets rolle i livet er som dampen i en maskine. Indesluttet damp kan på et lille rumfang indeholde et meget stort fortættet rumfang. Derfra stammer dens intensive udvidelseskraft. Det er på samme måde med tænkningens magiske kraft i livet. Lad os altså hæve os op til den ideale menneskeheds tanke i sin helhed, idet vi griber den tråd, som leder menneskehedens evolution gennem tidsaldrene. Systemer som f.eks. Darwins søger ligeledes efter denne ledetråd.

20 Man kan ikke benægte Darwinismens storhed, men den forklarer ikke hele menneskehedens udvikling. Den tager blot de lavere bestanddele i betragtning. Det samme gælder for enhver rent fysisk forklaring, der ikke ænser det menneskelige åndelige væsen. Den evolutionære hypotese, som kun baseres på fysiske kendsgerninger, tillægger således mennesket en dyrisk oprindelse, fordi den har konstateret, at panden manglede hos det fossile menneske. Okkultismen derimod betragter kun det fysiske menneske som et udtryk for det æteriske menneske, og ser således noget helt andet. For tiden har menneskets æteriske legeme ganske vist form som det fysiske legeme, selv om det rager lidt ud over dette; men jo længere man rykker tilbage i historien, desto større er misforholdet mellem det æteriske hoved og det fysiske hoved, og desto større er det æteriske hoved. Dette viser sig især at være tilfældet i den periode af jordens udvikling, som er gået lige forud for vor egen. De mennesker, der levede dengang, kaldtes atlantider. Geologerne begynder nu virkelig at opdage spor af det gamle Atlantis gennem mineraler og planter fra dette fordums kontinent, der er nedsunket i det hav, som bærer dets navn. Man har endnu ikke fundet menneskets spor dér, men det vil ikke vare længe. Den okkulte forudsigelse er altid gået forud for den officielle historie. I de europæiske racer, der er fulgt efter atlantiderne, er hovedets pandeparti begyndt at udvikle sig. Hos atlantiderne var det punkt, hvor bevidstheden koncentrerede sig, placeret uden for panden, i det æteriske hoved. Nu finder vi det inde i det fysiske hoved, lige oven over næsen. Det, som den germanske mytologi betegner som "Nifelheim" eller "Nebelheim" (skyernes hjem), er atlantidernes hjem. Dengang var jorden ganske rigtigt varmere end nu og indesluttet i et konstant lag af damp. Atlantidernes kontinent gik til grunde ved en række skybrud, og derefter klarede den jordiske atmosfære op igen. Først da fremkom den blå himmel, stormen, regnen og regnbuen. Det er derfor, at Bibelen berettede om, at efter at Noahs Ark var strandet, blev regnbuen et nyt tegn på forbindelsen mellem Gud og mennesket. Den ariske races JEG blev bevidst gennem det æteriske legemes centrale placering i det fysiske hoved. Først da begyndte mennesket at sige 'Jeg'. Atlantiderne talte om sig selv i tredje person. Darwinismen har begået mange fejl i den forskelsbetegnelse, som den opstillede mellem de racer, der nu findes på vor klode. De højere racer nedstammer på ingen måde fra de lavere; tværtimod er de lavere racer degenerationer af de højere racer, som fandtes forud for de laverede racer.

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk

Relationen mellem. De Syv Stråler. Djwhal Khul. www.visdomsnettet.dk 1 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Djwhal Khul www.visdomsnettet.dk 2 Relationen mellem De Syv Stråler & Indvielserne Af Djwhal Khul Fra Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne (Redigeret

Læs mere

Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre

Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre For ca. 16 millioner år siden ankom en gruppe højtudviklede væsner fra Venus og enkelte andre planeter til Jorden for at fremme klodens udvikling, således

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.

KOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey. 1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Hvad er Mazdaznan? Skrevet af CM - Senest opdateret Fredag, 01. november 2013 22:58

Hvad er Mazdaznan? Skrevet af CM - Senest opdateret Fredag, 01. november 2013 22:58 Hvad er Mazdaznan? Vi er en lille gruppe mennesker, som interesserer os rigtig meget for et mange tusind år gammelt system, som hedder Mazdaznan. Vi synes at dette system er helt fantastisk og specielt

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk

1 Udgivet af VisdomsNettet - www.visdomsnettet.dk 1 MANTRAER & INVOKATIONER Et mantra er en lyd, et ord eller en sætning med en dybere betydning. Det siges før, under eller efter meditationen - lydløst, højt eller det kan intoneres som en sang. 2 DEN

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

KÆRLIGHED, SKØNHED OG VIDEN

KÆRLIGHED, SKØNHED OG VIDEN KÆRLIGHED, SKØNHED OG VIDEN af Helena Roerich 1879-1949. Hun skrev bl.a. Agni Yoga bøgerne og lagde særlig vægt på Verdensmoderen. Der findes i os alle tre nøgler til udvikling: KÆRLIGHED, SKØNHED og VIDEN.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere