ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL"

Transkript

1 ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord Det skal være sikkert at gå på arbejde! Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Konklusioner Baggrund Resultater Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: Tabeller Metode ISBN København ARBEJDSULYKKER

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljøet, helbred og symptomer der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker Kim Lyngby Mikkelsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI- Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet, mens de analyser, der præsenteres i pjecen, er udført af forfatteren selv. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 DET SKAL VÆRE SIKKERT AT GÅ PÅ ARBEJDE! Om en person kommer ud for en arbejdsulykke, afhænger af to ting. Dels hvor farlige personens arbejdsprocesser er, og dels hvor godt det sikkerhedsarbejde er (se ramme I), som skal beskytte personen mod at komme ud for en ulykke. Man kan argumentere, at disse to ting ikke kan skilles ad, idet et arbejde jo ikke er farligt, hvis sikkerhedsarbejdet er effektivt, og omvendt. Der er imidlertid to pointer i at skille dem ad: Den ene pointe er netop den tankegang, at farlige arbejdsprocesser eksempelvis om arbejdet involverer håndteringen af store energier, såsom varme eller bevægelser af tunge materialer, eller om arbejdet må udføres i omgivelser, der involverer risici bør være fulgt af et langt større sikkerhedsarbejde end mindre farlige arbejdsprocesser. Den anden pointe er konsekvensen af dette, nemlig at hvis alle arbejdsprocesser blev fulgt af et sikkerhedsarbejde, der var afpasset efter processens farlighed, da ville der ikke være jobgrupper, som forholdsvis havde langt flere ulykker end andre jobgrupper. Ulykken kan således forstås som en ubalance mellem to modsat rettede kræfter, hvor den ene er udsættelse for risici i arbejdet, og hvor den anden er sikkerhedsarbejdet. Denne forståelse af ulykker har den konsekvens, at det bliver mere klart, at virksomheder, med farlige arbejdsprocesser har en forpligtelse til at sørge for et tilsvarende stort og effektivt sikkerhedsarbejde. Forpligtelsen gælder både arbejdsgiver og arbejdstager, og meget tyder på, at sikkerhedsarbejdet kun bliver effektivt, hvis begge parter tager aktivt del i og ansvar for det. Man skal altså ikke acceptere, at nogle grupper har en høj ulykkesfremkomst, blot fordi de arbejdsprocesser, der skal udføres, involverer en høj udsættelse for risici (om begrebet fremkomst, se ramme 2). Sådanne grupper har en desto større forpligtelse til at etablere effektive sikkerhedssystemer, således at ulykkerne kan undgås. Det skal være sikkert at gå på arbejde, uanset hvilket arbejde man har! Når vi i denne pjece sammenligner forskellige gruppers ulykkesfremkomster med hinanden, er det derfor hele tiden vigtigt at gøre sig klart, om forskelle mellem grupper primært skal ses som forskelle i udsættelse for risici, eller som forskelle i, hvor gode de forskellige grupper er til at undgå ulykker. Pjecen er som nævnt i forordet baseret på NAK. Ud af kohortens lønmodtagere, i alderen 18 til 59 år i 2000, oplyste 306, at de inden for det sidste år havde været ude for mindst én arbejdsulykke med efterfølgende fravær. Det svarer til, at 5,7% eller at hver 18. lønmodtager kom til skade i Tilsvarende havde 16 ud af 460 selvstændige mindst én arbejdsulykke med fravær i 2000, svarende til 3,5% eller at hver 29. selvstændige kom til skade. Pjecens sigte er at give en kort præsentation af ulykkesdata i NAK, fordelt på anciennitet, køn, alder, branche (dvs tilhørsforhold til branchearbejdsmiljøråd) og arbejdspladsstørrelse, samt den tidsmæssige udvikling inden for den tiårsperiode fra 1990 til 2000, som kohorten dækker. Ramme 1 Med sikkerhedsarbejde menes den samlede indsats på sikkerhedsområdet inkl. sikkerhedsorganisation, sikkerhedskulturen i gruppen i bred forstand, samt tillige det enkelte individs agtpågivenhed. 4 ARBEJDSULYKKER

5 KONKLUSIONER ULYKKESFREMKOMSTEN ER STEGET GENNEM DE SIDSTE 10 ÅR Fremkomsten af arbejdsulykker er steget betydeligt i den tiårsperiode, som undersøgelsen dækker. Stigningen er mest udtalt for de yngre kvinder, men stigningen ses stort set i alle aldersgrupper både for kvinder og mænd. Stigningen hen over perioden er ikke koncentreret om enkelte brancheområder. Inden for 8 ud af de 11 brancheområder var ulykkesfremkomsten højere i 2000, end den var i 1990, men datamaterialet er for spinkelt til at sige, om udviklingen inden for nogen enkelt branche adskiller sig fra den generelle stigning i ulykkesfremkomsten i perioden. DE INDIVIDUELLE OG SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ULYKKER ER STORE Det samlede fravær efter arbejdsulykker svarer til, at alle medarbejdere har 1 dags fravær som følge af ulykker årligt! Ulykker har først og fremmest alvorlige konsekvenser for det enkelte individ, men desuden betydelige direkte og indirekte samfundsøkonomiske konsekvenser. STORE ARBEJDSPLADSER ER IKKE BEDRE Store arbejdspladser forventes at have styr på sikkerheden. Alligevel viser undersøgelsen, at ulykkesfremkomsten er størst på de store arbejdspladser. Ramme 2 FREMKOMST FREM FOR FOREKOMST Mange vil nok studse over brugen af ordet fremkomst i stedet for det mere mundrette forekomst. Dette er imidlertid et helt bevidst ordvalg. Arbejdsulykker fremkommer. En arbejdsulykke er en akut opstående hændelse, der ikke har nogen (længere) varighed. Når en ulykke er sket, så er den sket. Den kan have frygtelige konsekvenser, der kan være langvarige eller endog permanente, men selve arbejdsulykken, som hændelse betragtet, er overstået. Når man taler om forekomsten af noget, er det derimod en optælling af fx personer, der på et givet tidspunkt befinder sig i en given tilstand. Det kunne fx være forekomsten af en kronisk sygdom, men det kunne også være forekomsten af noget mere flygtigt, som fx hovedpine. Det fælles er, at det giver mening at spørge, hvor mange der på et givet tidspunkt, fx kl. 10:05:36 d. 1.dec. 2001, befandt sig i den givne tilstand. Dette ville ikke give nogen mening, hvis det handlede om arbejdsulykker, idet sandsynligheden for, at nogen overhovedet befinder sig i en tilstand af arbejdsulykke lige på det tidspunkt, eller noget andet specifikt tidspunkt, vil være meget tæt på 0. Man kan altså ikke sige, at ulykker forekommer. En arbejdsulykke er ikke en tilstand, man kan være i. Derfor opgøres sådanne glimtvise hændelser med deres fremkomst. Eksempelvis antallet af ulykker inden for et tidsinterval, fx inden for det sidste år som spørgsmålet lyder i NAK. Fremkomst målt på denne måde bliver også kaldt for en incidens rate. FORSKELLEN MELLEM KVINDER OG MÆND ER IKKE SÅ STOR Mænd har en betydelig højere ulykkesfremkomst end kvinder, men sammenlignes brancher, hvor forskellene i de to køns arbejdsopgaver skønnes at være mindre udtalt, svinder forskellen på mænds og kvinders ulykkesfremkomst ind. Dette må tolkes i den retning, at forskellen på mænds og kvinders ulykkesfremkomst i højere grad er betinget af, at mænd generelt, men specielt i enkelte brancher, er udsat for et langt højere risikoniveau end kvinder. Samtidig er forskellen på fremkomsten af ulykker mellem kvinder og mænd svundet ganske betydeligt ind i tiårsperioden. Hvor kvinder i 1990 kun havde en ulykkesfremkomst, der var 1/5 af mændenes, havde de i 2000 en fremkomst på 3/5 af mændenes. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 BAGGRUND ANTALLET AF ARBEJDS- ULYKKER STEG FRA 1990 TIL 1995 I 1990 var andelen af de årige lønmodtagere, der kom ud for en arbejdsulykke med efterfølgende fravær, 4,1% (2,2% og 5,8% for hhv kvinder og mænd), mens ulykkesfremkomsten i 1995-undersøgelsen var steget til 4,8% (2,8% og 6,6% for hhv kvinder og mænd). Tallene fra 1995 svarede til, at der på landsplan var lønmodtagere, der havde været ude for en arbejdsulykke. ULYKKESFREMKOMSTEN STEG IGEN FRA 1995 TIL 2000 Andelen af lønmodtagere i NAK (om NAK se afsnittet Metode, side 19), der i 2000 kom ud for en arbejdsulykke, blev sørgeligt nok endnu større, end den var i 1990 og i 1995, nemlig 5,7%. UOVERENSSTEMMELSE MELLEM DATAKILDER Dette er ikke helt det billede, der fremgår af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvor der i 1990 blev anmeldt arbejdsulykker, og hvor der fra 1995 til 2000 var et fald i anmeldte ulykker fra til ( Arbejdsmiljø i tal fra Arbejdstilsynets hjemmeside: Uoverensstemmelsen mellem disse to datakilder kan i vid udstrækning tilskrives underrapportering af ulykker til Arbejdstilsynet. Hertil kommer den tilfældige variation, der vil være i NAK som følge af den begrænsede stikprøvestørrelse, kohorten udgør. ET NETVÆRK AF DANSKE ARBEJDSULYKKESFORSKERE Der har inden for de seneste år været meget fokus på arbejdsulykker. På Arbejdsmiljøinstituttet blev Enheden for Forskning i Arbejdsulykker (EFAU) etableret i Du kan læse mere om enheden på vores hjemmeside: Vi har sammen med arbejdsulykkesforskere på andre institutioner i landet etableret et netværk til udveksling af tanker og ideer, for at samarbejde om fælles projekter og for lettere at informere arbejdsmiljøprofessionelle om ny viden på området, fx ved afholdelse af informationsmøder og seminarer. Netværkets navn: Center for Forskning i Arbejdsulykker (CFAU). Du kan læse mere om centeret på ulykker/center/. Der har også været meget fokus på arbejdsulykker i brancheorganisationer og ude på de enkelte virksomheder. Arbejdstilsynet har udviklet et værktøj til ulykkesanalyse i 1999 og har indsamlet Metoder til forebyggelse af arbejdsulykker i 2000 (som man kan læse om på hjemmesiden ). 6 ARBEJDSULYKKER

7 RESULTATER Pjecen kan læses uden kendskab til statistiske metoder. Da der imidlertid nok vil være en del læsere, der vil spørge sig selv, om de resultater, der beskrives i pjecen, er statistisk signifikante (se ramme 3), vil der være en lille smule tekst, der [er indsat i skarp parentes. Denne tekst er tiltænkt dem, der har interesse for det statistiske, men] kan springes over uden forstyrrelse af indhold og forståelse. HAR PERSONER MED LAV ANCIENNITET FLERE ULYKKER? Ja, personer med lav (under ét års) anciennitet kommer ud for forholdsvis flere ulykker end personer med længere anciennitet. Men personer med lav anciennitet er også yngre end personer med længere anciennitet. Unge mennesker har generelt en høj ulykkesfremkomst, og når der tages højde for det, falder forskellen på ulykkesfremkomsten mellem dem med lav og dem med høj anciennitet betydeligt, men forskellen forsvinder ikke helt. Man må derfor konkludere, Ramme 3 IRR STÅR FOR INCIDENS RATE RATIO IRR udtrykker den forholdsvise fremkomst af arbejdsulykker inden for det sidste år mellem to grupper, som sammenlignes. Er incidens rate ratioen på 1,3, som i ovenstående tilfælde, betyder det, at fremkomsten af ulykker er 30% større i den ene gruppe i forhold til fremkomsten i den anden gruppe. CI STÅR FOR CONFIDENS INTERVAL, PÅ DANSK KONFIDENSINTERVAL Fremkomsten af ulykker i NAK bliver først rigtigt interessant, i den udstrækning vi kan tro, at fremkomsten i NAK afspejler fremkomsten af ulykker i den generelle befolkning. Da NAK kun er en stikprøve af hele befolkningen, kan fremkomsten af ulykker i NAK, pga tilfældig variation, afvige noget fra den reelle fremkomst af ulykker i hele befolkningen. På baggrund af de observerede data og stikprøvens størrelse kan man statistisk beregne et såkaldt konfidensinterval af værdier, hvori den reelle værdi for fremkomsten af ulykker i befolkningen med en vis sandsynlighed vil ligge. Fx således, at sandsynligheden er mindst 95%, når der er tale om et 95% konfidensinterval. For værdier uden for konfidensintervallet er overensstemmelsen med de observerede data så lav, at man anser dem for usandsynlige (på det givne procentniveau for konfidensintervallet). KONFIDENSINTERVAL OG STATISTISK SIGNIFIKANS Generelt gælder det, at hvis der ikke er nogen forskel på ulykkesfremkomsten i to grupper, der sammenlignes, altså hvis fremkomsten i de to grupper er ens, da bliver forholdet mellem fremkomsten i de to grupper lig med 1. Man siger, at værdien 1 repræsenterer værdien for ingen forskel, når man som her taler om forholdet mellem to tal. Når man så sammenligner fremkomsten af ulykker i to specifikke grupper, kunne forholdet mellem fremkomsten af ulykker fx blive 1,3, dvs at ulykkesfremkomsten er 30% højere i den ene gruppe end i den anden gruppe. Man vil så kigge på konfidensintervallet og undersøge, om værdien for ingen forskel ligger inden for eller uden for konfidensintervallet. Ligger værdien 1 uden for konfidensintervallet, betyder det, at værdien 1 anses for at være usandsynlig. Da værdien 1 repræsenterer værdien for ingen forskel, betyder det, at man anser det for sandsynligt, at der faktisk er en forskel på grupperne, og man konkluderer derfor, at der er en statistisk signifikant forskel på grupperne. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 at den øgede ulykkesfremkomst blandt dem med lav anciennitet kun delvist kan forklares ved, at denne gruppe er yngre. Hvordan kom vi frem til det? Godt en fjerdedel af lønmodtagerne i NAK, både i 1990, 1995 og i 2000, havde under ét års anciennitet i det job, de bestred på tidspunktet for interviewet til undersøgelsen. For alle tre årstal gjaldt det, at personer med en anciennitet under et år havde en ulykkesfremkomst, der forholdsvis lå knap 30% højere end personer med en anciennitet over et år. [IRR=1,3; 95%CI: 1,1 1,5. (Se ramme 3)]. Ser man lidt nærmere på, hvem det var, der havde lav (under ét års) anciennitet, så var der ikke overraskende en overvægt af unge mennesker. Som det fremgår af afsnittet om alderseffekten på ulykkesfremkomsten, så er ulykkesfremkomsten højere hos de unge. Korrigerer man derfor for forskelle i alder, falder den forholdsvise øgede fremkomst af ulykker blandt dem med lav anciennitet til kun at være omkring 10% højere end i gruppen med mere end ét års anciennitet. [IRR=1,1; 95%CI: 0,9 1,3]. ER DER FORSKEL PÅ MÆNDS OG KVINDERS ULYKKESFREMKOMST? HVORDAN GÅR DET, NÅR MAN BLIVER ÆLDRE? HVORDAN HAR UDVIKLINGEN VÆRET DE SIDSTE 10 ÅR? MÆND HAR FLERE ULYKKER END KVINDER Kvinder har en betydeligt lavere ulykkesfremkomst end mænd. Hvordan kom vi frem til det? Som tidligere nævnt oplevede 5,7% af lønmodtagerne mindst én ulykke i løbet af Blandt kvinderne var det 4,2%, og blandt mændene var det 7,1%. I forhold til kvinder ligger mændenes ulykkesfremkomst således 67% højere. [IRR=1,67; 95%CI: 1,32 2,10]. ANTALLET AF ULYKKER FALDER MED ALDEREN For både mænd og kvinder falder andelen af tilskadekomne med alderen. Hvordan kom vi frem til det? Mænds ulykkesfremkomst ligger højere end kvinders uanset alder. Fremkomsten af ulykker falder med alderen, og faldet med stigende alder er forholdsvis ens for mænd og kvinder. Blandt lønmodtagerne i 2000 falder andelen af tilskadekomne mænd fra 7,8% blandt de årige til 5,0% for de årige, og for kvinder fra 5,3% blandt de årige til 2,6% for de årige. ANTALLET AF ULYKKER ER STEGET DE SIDSTE 10 ÅR, OG KVINDERNE INDHENTER MÆNDENE Kvindernes ulykkesfremkomst er steget dramatisk, med over en fordobling fra 1990 til Også mændenes stigning i ulykkesfremkomst er betydelig, med en stigning på 26% i samme periode. Hvordan kom vi frem til det? I figur 1 ses de rå (ukorrigerede) fremkomster af arbejdsulykker, fordelt efter fire aldersgrupper, samt totalen, for hhv kvinder og mænd, for årstallene 1990, 1995 og Det ses, at der især for kvinder, men også for mænd er tale om en stigende fremkomst hen gennem perioden. I samme periode er kohorten blevet en smule ældre (se tabel 1). 8 ARBEJDSULYKKER

9 Figur 1: Andelen af tilskadekomne inden for det seneste år i 1990, 1995 og Procent Kvinder: år år år år Total Mænd: år år år år Total Procent For hvert af årene 1990, 1995 og 2000 viser figuren andelen af kvinder og mænd, der inden for det seneste år har været udsat for en arbejdsulykke med efterfølgende fravær. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 TABELLER Tabel 1: Aldersfordelingen i procent af respondenter i NAK for mænd og kvinder pr årstal. Tabel 1 Køn Årstal år år år år år Mænd: Kvinder: Det fremgår, at kohorten er blevet en del ældre, idet der er blevet færre yngre og flere ældre. Dette afspejler udviklingen i den generelle befolkning, med små årgange af de årige i Tabel 2: Den procentiske fordeling af respondenterne på de 11 brancheområder for 1990, 1995 og Tabel 2 Branche-nr. Branche Industri 18,5 19,5 18,3 2 Bygge og anlæg 5,9 5,1 5,4 3 Grafisk 2,2 1,8 1, Transport og en gros 11,2 9,5 9,4 5 Handel 4,6 5,5 4,9 6 Service og tjenesteydelser 8,3 7,9 7, Jordbrug 3,0 3,0 2,5 8 Social og sundhed 17,5 18,7 18,2 9 Undervisning og forskning 7,9 8,3 8, Finans/Offentlig kontor og administration 9,8 8,2 8,2 11 Privat kontor og administration 5,5 6,1 8,5 Uoplyst 5,6 6,5 6,5 Tabellen viser, at de tre brancher med høj ulykkesfremkomst (industri, bygge og anlæg samt jordbrug) har haft en lille tilbagegang af respondenter i NAK hen over tiårsperioden. 10 ARBEJDSULYKKER

11 Tabel 3: Antal af ulykker og antal (N) af mænd og kvinder inden for de 11 brancheområder (se tabel 2 for navn på branche). Tabel 3 Branche: Uoplyst Kvinder: Ulykker N Mænd: Ulykker N Det fremgår, at brancherne industri, bygge og anlæg, samt jordbrug (1, 2 og 7) er kraftigt mandsdomineret, og at det også er mændene i disse brancher, der kommer ud for langt de fleste ulykker. Tabel 4: Relativ fremkomst af ulykker afhængig af arbejdspladsstørrelse. Tabel 4 Antal ansatte Ukorrigeret Korrigeret # Konfidensinterval# 1-4 1,0 1, ,8 0,9 0,4-1, ,2 1,7 0,9-3, ,9 1,1 0,6-2, ,0 1,3 0,7-2, ,0 1,4 0,8-2, ,4 1,8 1,0-3,3 # Korrigeret for branche, sektor, alder og køn. Opgørelsen er baseret på lønmodtagere med mindst ét års anciennitet. [ Test for trend viser en stigning i ulykkesfremkomsten på 8% pr Kategori (IRR=1,08, 95%CI: 1,00 1,17)]. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Da fremkomsten af ulykker falder med alderen, vil den reelle stigning i ulykkesfremkomsten i tiårsperioden være større, end de rå fremkomster i figur 1 viser. Tages der derfor hensyn til aldersforskelle hen gennem perioden, er kvindernes ulykkesfremkomst steget dramatisk med over 100% fra 1990 til 2000, eller med 41% pr femårsperiode [95%CI: 21% 64%], uden væsentlige forskelle mellem aldersgrupperne. Også mændenes stigning i ulykkesfremkomst er betydelig, svarende til 26% fra 1990 til 2000 eller 12% pr femårsperiode [95%CI: 2% 24%], igen uden væsentlige forskelle mellem aldersgrupperne. Da kvindernes ulykkesfremkomst er steget meget mere end mændenes, betyder det samtidig, at kvinderne har halet ganske gevaldigt ind på mændene. Således havde mændene 161% flere ulykker end kvinderne i 1990, 135% flere ulykker i 1995, men altså kun 63% flere ulykker end kvinderne i [Alle tal her er korrigeret for forskelle i aldersfordelingen]. ER DER FORSKELLE PÅ ULYKKESFREMKOMSTEN INDEN FOR FORSKELLIGE BRANCHER? Ja, industri, bygge og anlæg samt jordbrug er brancher med forholdsvis høj ulykkesfremkomst, og undervisning og forskning, finans, samt offentlig og privatkontor og administration er brancher med forholdsvis lav ulykkesfremkomst. Der er ingen tvivl om, at disse forskelle i ulykkesfremkomst først og fremmest afspejler forskelle i udsættelse for risici. Udviklingen over tid inden for de enkelte brancher er derfor interessant, idet udviklingen vil kunne vise, om evnen til at undgå ulykker forbedres i løbet af perioden. Hvordan kom vi frem til det? I undersøgelsen blev alle spurgt om, hvor mange ulykker de havde haft inden for det sidste år. Personer med under ét års anciennitet, som har haft en ulykke inden for det sidste år, kan derfor have skiftet branche, siden ulykken indtraf. For at sikre, at de indtrufne ulykker faktisk henregnes til den branche, hvori de er sket, er opgørelsen på brancheområde alene baseret på personer med mindst ét års anciennitet. Endvidere er opgørelsen alene baseret på lønmodtagere, idet selvstændige ikke er tilknyttet nogen branche (dvs noget branchearbejdsmiljøråd). 12 ARBEJDSULYKKER

13 Figur 2: Antallet af tilskadekomne inden for de 11 brancheområder for Procent Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration * * * * * * Procent I figuren angiver bjælkernes længde andelen af tilskadekomne inden for de 11 brancheområder for Brancher, hvor andelen af tilskadekomne er særlig høj eller særlig lav, er mærket med *. Den gennemsnitlige andel af tilskadekomne blandt samtlige lønmodtagere med mindst ét års anciennitet var i ,3%. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 ER STIGNINGEN I ULYKKER I TIÅRSPERIODEN ENS PÅ TVÆRS AF BRANCHER? Der er tilsyneladende en uheldig udvikling over perioden for de tre brancher med høj ulykkesfremkomst (industri, bygge og anlæg samt jordbrug). Imidlertid er datamaterialet for spinkelt, til at man kan udpege nogen enkelt branche med særlig uheldig eller særlig heldig tidsmæssig udvikling. Faktisk er der ingen enkelt branche, der væsentligt adskiller sig fra gennemsnitsudviklingen. Denne er, som det fremgår af totalen i figur 3, karakteriseret ved en stigning i ulykkesfremkomsten i tiårsperioden. Stigningen fra 1990 til 2000 var på 51%. Som det er vist i forrige afsnit, bidrager kvinderne langt mere end mændene til denne uheldige udvikling. Opgørelsen er baseret på personer med mindst ét års anciennitet. Hvordan kom vi frem til det? I 8 ud af de 11 brancheområder var ulykkesfremkomsten højere i 2000 end i 1990, mens fremkomsten var lavere i 2000 end i 1990 for de øvrige tre brancheområder. Imidlertid viser det sig, at udviklingen i tiårsperioden i ingen af de 11 brancheområder adskiller sig væsentligt fra den gennemsnitlige udvikling [Mantel-Haenszel Score test for trend og Approx chisq test for uens IRR er (dvs test for effekt modifikation)]. Den gennemsnitlige stigning i ulykkesfremkomsten (korrigeret for forskelle i alders- og kønssammensætningen) fra 1990 til 2000 var 48%, eller 22% pr femårsperiode. [95%CI: 10% 35%]. I opgørelsen ovenfor er der ikke taget højde for eventuelle samtidige ændringer i fordelingen af respondenter på brancheområder. Det ville således være muligt, at stigningen over perioden kunne forklares ved, at der var sket en tilgang af respondenter til brancheområder med høj ulykkesfremkomst fra brancheområder med lav ulykkesfremkomst. En bedømmelse af den procentvise fordeling af respondenterne på de 11 brancheområder (tabel 2) ved de tre undersøgelsesrunder tyder dog ikke på dette, nærmest tværtimod. De tre brancher med høj ulykkesfremkomst er som tidligere nævnt industri, bygge og anlæg samt jordbrug. Det fremgår af tabellen, at netop disse tre brancher faktisk har haft en lille tilbagegang af respondenter i NAK. Når der yderligere korrigeres for forskelle i branchesammensætningen hen over perioden, da er stigningen i ulykkesfremkomsten endnu en smule kraftigere, nemlig på 51% fra 1990 til 2000, eller 23% pr femårsperiode. [95%CI: 11% - 36%]. HVORFOR HAR KVINDER VÆSENTLIG FÆRRE ULYKKER END MÆND? Kort sagt er forskellen på kvinders og mænds ulykkesfremkomst nok ikke så stor, som det umiddelbart fremgår af de tidligere afsnit. Hvordan kom vi frem til det? I afsnittet om kønsforskellen på ulykkesfremkomsten fandt vi, at mænd generelt set er ude for 65% flere ulykker end kvinder. Der er (mindst) to mulige forklaringer på denne forskel. Den ene forklaring kunne være den simple, at mænd og kvinder er eksponeret for meget forskellige niveauer af risici, og den 14 ARBEJDSULYKKER

15 Figur 3: Andelen af tilskadekomne inden for de 11 brancheområder for 1990, 1995 og Procent Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Procent Andelen af tilskadekomne er angivet i procent inden for de 11 brancheområder, for årstallene 1990, 1995 og Opgørelsen er baseret på personer med mindst ét års anciennitet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 anden forklaring kunne være, at kvinder er bedre til at undgå ulykker, når de i øvrigt udsættes for den samme risiko som mænd. For at undersøge dette ville det være nødvendigt at undersøge ulykkesfremkomsten blandt mænd og kvinder, der udførte samme job. I praksis vil det være sådan, at mænd og kvinder inden for nogle brancher (såsom industri, bygge og anlæg samt landbrug) vil udføre meget forskelligartede opgaver, mens arbejdsopgaverne vil være mere ensartede inden for andre brancher. Hvis man i analysen udelader industri, bygge og anlæg samt landbrug, falder forskellen på ulykkesfremkomsten mellem mænd og kvinder til kun at være 24% højere hos mænd [IRR=1,24; 95%CI: 0,88 1,73]. På basis af dette kunne en mulig forklaring på, at kvinderne inden for de sidste 10 år har indhentet mændene mht ulykkesfremkomster være, at kvinder i perioden har fået flere mandejob. Dette må indtil videre forblive en utestet hypotese. En anden bidragende forklaring er, at antallet af deltidsansatte kvinder er faldet drastisk inden for en række erhverv (se tabel 7 i pjecen om Arbejdstid). Dette sidste understreger også, at der i analyserne af forskellige gruppers ulykkesfremkomst burde tages hensyn til de enkelte individers faktiske arbejdstid. Når kvinder ligger lavere end mænd i ulykkesfremkomst, så er det interessant at se, at der ikke bare er forholdsvis flere kvinder end mænd, der er på deltid. Der er også forholdsvis færre kvinder, der har lange arbejdsdage (>10 timer), og forholdsvis færre kvinder, der har lange arbejdsuger (>48 timer), se tekst og tabel 1 i pjecen om Arbejdstid). [De lange arbejdsdage og de lange arbejdsuger er relateret til bestemte typer af job (se pjecen om Arbejdstid), som ikke er specielt plaget af høj ulykkesfremkomst. Ikke desto mindre må det gælde, at risikoen for at komme ud for en ulykke på arbejdet inden for et givet job må være større, jo længere tid man er på arbejde. En analyse med en simpel vægtning af det enkelte individs samlede arbejdsuge ville imidlertid ikke kunne tage hensyn til den eventuelle forskellige betydning af lang arbejdsdag og lang arbejdsuge, og er under alle omstændigheder uden for sigtet med denne pjece]. ER ARBEJDSPLADSENS STØRRELSE AF BETYDNING? STØRRE ARBEJDSPLADSER HAR FLERE ULYKKER Det viser sig, noget overraskende, at det er de største arbejdspladser, der har den største ulykkesfremkomst! At de store arbejdspladser ligger højest i ulykkesfremkomst, er overraskende, idet store arbejdspladser forventes, langt mere end små, at være i stand til at opretholde et højt niveau af deres sikkerhedsarbejde. Hvordan kom vi frem til det? I tabel 4 sammenlignes først de rå (ukorrigerede) data om ulykkesfremkomster på små og store arbejdspladser. Men da små arbejdspladser ikke nødvendigvis repræsenterer de samme jobtyper som store arbejdspladser og dermed ikke nødvendigvis den samme udsættelse for risici, bliver små og store arbejdspladser ikke direkte sammenlignelige. Efter en korrektion for forskelle i jobtyper (korrigeret kolonne i tabellen), viser det sig, lidt overraskende, at det stadig er de største arbejdspladser, der har den største ulykkesfremkomst, og det er endnu mere overraskende og bekym- 16 ARBEJDSULYKKER

17 rende, at korrektion for branche- og sektor-tilhørsforhold fører til den sete forstærkning af denne tendens. HVILKE KONSEKVENSER HAR ULYKKERNE FOR DEN ENKELTE OG FOR SAMFUNDET? EN DAG PR PERSON PR ÅR Det samlede fravær er større end 1 arbejdsdag pr person pr år. Som det fremgår af diskussionen nedenfor, er der forskellige måder at gøre det samlede fravær som følge af ulykker op på, men uanset hvilken måde der benyttes, er konklusionen den samme: det samlede fravær som følge af ulykker er større end 1 arbejdsdag pr person pr år. Hvordan kom vi frem til det? Den korte version: Når en ulykke fører til fravær ud over tilskadekomstdagen, da er det gennemsnitlige antal fraværsdage 16 til 17 dage. Samtidig er andelen, der årligt kommer ud for mindst én ulykke, et sted imellem én ud af hver 18. og én ud af hver 20. person. Da enkelte er ude for mere end én ulykke med efterfølgende fravær, skønnes det som sagt, at det samlede fravær som følge af ulykker svarer til, at alle medarbejdere har 1 dags fravær pga ulykker årligt! Den lange version: I den samlede gruppe af lønmodtagere og selvstændige angav 322, at de havde været ude for mindst én ulykke, der medførte fravær ud over tilskadekomstdagen. På et efterfølgende spørgsmål var der imidlertid enkelte, der angav, at fraværets længde, ud over tilskadekomstdagen, var på 0 dage!? Antallet af personer med denne inkonsistens i deres svar var 31 ud af de 322, eller knap 10%. Det betyder, at samtlige ulykkesfremkomster, der er omtalt i denne pjece, burde nedjusteres med knap 10% (dog ikke dem, der beskriver den tidsmæssige udvikling fra 1990 til 2000). Imidlertid er der 62 respondenter, der har haft mere end én ulykke. Disse 62 personer angiver at have været ude for i gennemsnit 6,4 ulykker i løbet af 2000!? Medregnes alle disse ekstra ulykker, svarer det til, at hele gruppen af de 322 respondenter, der har været ude for mindst én arbejdsulykke, i gennemsnit har været ude for lidt over 2 ulykker! Tages dette for pålydende, ville det betyde, at samtlige ulykkesfremkomster, der er omtalt i denne pjece, burde opjusteres med 100%. Her i pjecen er disse to fejlkilder vægtet op mod hinanden, og det er valgt både at ignorere, at nogle få svarer inkonsistent på fraværets længde, og at flere har haft mere end én ulykke. Skønnet er, at dette valg snarere undervurderer end overvurderer ulykkesfremkomsten. I dette afsnit af pjecen om fraværets længde er det imidlertid ikke rimeligt blot at ignorere de iinkonsistente svar. Der vil derfor blive anstillet to betragtninger over omfanget af fraværets længde. A: Hvis man betragter de respondenter, der angav at have haft mindst én ulykke med efterfølgende fravær ud over tilskadekomstdagen (322, minus 2 respondenter hvor oplysning om fraværets længde helt mangler), og ignorerer, at 31 af disse angiver dette fravær til 0 dage, da bliver de 320 s samlede fravær dage, og det gennemsnitlige fravær pr ulykke knap 16 dage. (16 dage kan forekomme ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 at være en overraskende lang fraværsperiode, og det må erindres, at dette ikke er den typiske fraværslængde [medianen], som blot er på 5 dage. Når den gennemsnitlige fraværslængde bliver så meget længere end den typiske fraværslængde, skyldes det, at der er nogle få, der er meget længe væk, og som derfor trækker gennemsnittet op). Den gennemsnitlige fraværslængde efter en ulykke i denne gruppe er på knap 16 dage (15,5 dage). Samtidig kommer 5,7% eller knap hver 18. medarbejder årlig ud for en ulykke. Det samlede fravær svarer derfor til, at alle medarbejdere har 0,9 dages fravær pga ulykker årligt (15,5 dage x 0,057 personer pr år = 0,9 personer x dage pr år). B: Hvis man derimod betragter de ( =) 289 respondenter, der angav ikke blot at have haft én ulykke med fravær, men som også angav fraværets varighed til mindst én dag ud over tilskadekomstdagen, da bliver det samlede fravær fortsat dage, mens gennemsnittet pr ulykke stiger til godt 17 dage. Ulykkesfremkomsten årligt for disse ulykker falder derimod til 5,0% (personer pr år), men det samlede fravær bliver stadig (17,2 dage x 0,05 personer pr år =) 0,9 dage pr person pr år. Det fremgår således, at uanset om man ignorerer de 31 inkonsistente svar på ulykkesspørgsmålene eller ej, så kommer man frem til, at det samlede fravær svarer til 0,9 dage pr person pr år. I ingen af ovenstående beregninger er der imidlertid taget hensyn til, at der er flere, der har mere end én ulykke. Tages der hensyn til dette, skønnes det, at det samlede fravær bliver større end 1 dag pr person pr år. KONSEKVENSEN AF ULYKKERNE ER STORE For det enkelte individ kan ulykker have omkostninger som følge af indflydelse på livskvaliteten generelt, og på helbredet specielt. De indirekte udgifter for samfundet er betydelige pga produktionstabet: dels pga det ovenfor beregnede fravær og evt pga for tidlig død dels pga det produktionsstop, ulykkerne evt medførte. Hertil kommer de direkte udgifter, ulykkerne evt medførte, dels materielle skader, dels udgifter til diagnosticering og behandling af ulykkerne. SIKKERHEDSKULTUR: FORVENTNINGEN OM FRYGTEN FOR KOMMENDE ULYKKER Hele 562 respondenter, svarende til 9% af alle respondenterne, bedømmer risikoen for, at de inden for de næste 12 måneder kommer til skade på arbejdet, så de må blive hjemme mindst én dag, til stor eller meget stor. Af disse 562 havde 96 haft en ulykke med fravær det foregående år. Dvs at ca en tredjedel af de tilskadekomne i 2000 forventer at komme ud for endnu en ulykke i Samtidig er der 10% af respondenterne, der føler, at arbejdet i nogen eller høj grad kræver, at de må se stort på sikkerheden. Dette er foruroligende høje tal, og det bekræfter os i, at der er al mulig grund til at arbejde med medarbejdernes og ledelsernes holdning til risici og ulykker på arbej-det i de kommende år. Ideen er at skabe en god sikkerhedskultur på arbejdspladserne, hvor medarbejderne via aktiv deltagelse i sikkerhedsarbejdet, i tæt samarbejde med en motiveret ledelse, får skabt selvværd, ansvar, vilje og viden til at forhindre ulykkerne i at opstå. 18 ARBEJDSULYKKER

19 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I alle opgørelser indgår kun de personer, der var år i det pågældende år. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. De arbejdsulykker, der er medtaget i opgørelserne i denne pjece, er generelt baseret alene på respondentens oplysning, om hun/han det pågældende kalenderår har været ude for mindst én ulykke med efterfølgende fravær ud over tilskadekomstdagen. Dette er den samme definition, der anvendes for anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I 1995 og i 2000 er der i et efterfølgende spørgsmål spurgt til fraværets længde ud over tilskadekomstdagen, men denne oplysning er kun medtaget i afsnittet om fraværets længde. (Se diskussionen vedrørende dette i afsnittet Hvilke konsekvenser har ulykkerne... ). De opgørelser, der omhandler ulykkesfremkomster på brancheniveau, er baseret på respondenter, der har mindst ét års anciennitet inden for den gruppe, de opgøres under, således at ulykken faktisk henregnes til den gruppe, hvori den er opstået. Opgørelserne over tid er alene baseret på lønmodtagere, idet selvstændige ikke blev udspurgt i 1990 og For de øvrige opgørelser (for køn og alder) er de selvstændige med. Der vil derfor forekomme lidt forskellige skøn over ulykkesfremkomsten, alt efter hvilke opgørelser der er tale om, og alt efter om opgørelserne er korrigeret for andre faktorer eller ej. Herudover kan der være opgørelser, hvori der indgår fx svar på spørgsmål, hvor ikke alle har svaret. Da der kun kan laves opgørelser for de svarpersoner, for hvem der er komplette data, vil det forekomme, at fx procentopgørelser kan være baseret på lidt forskellige antal respondenter. For ikke at gøre læsningen af pjecen for tung, er oplysninger om antal respondenter for de enkelte opgørelser generelt udeladt. [Andelen af tilskadekomne inden for et kalenderår kan fortolkes som en incidens rate, hvor antallet af tilskadekomne i gruppen udgør tælleren, mens antallet af personer i gruppen udgør antallet af person-år. Næsten alle resultaterne i pjecen er fremkommet ved multivariable Poisson regressions analyse. I analysen af udviklingen af ulykkesfremkomsten i tiårsperioden på brancheniveau er incidens raterne over tid analyseret med Mantel-Haenszel Score test for trend, med test for uens incidens rate ratioer (test for effekt modifikation)]. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Der er sket en betydelig stigning i antallet af arbejdsulykker i løbet af de sidste 10 år. Stigningen er især udtalt for de yngre kvinder, der i samme periode har fået mere fuldtidsarbejde. Stigningen ses stort set inden for alle brancher. Store arbejdspladser forventes at have styr på sikkerheden, men har alligevel forholdsvis flere ulykker. Mænd har flere ulykker end kvinder, men sammenlignes brancher, hvor forskellene i de to køns arbejdsopgaver er lille, svinder forskellen ind. De samfundsøkonomiske konsekvenser af ulykkerne er store, og det samlede fravær som følge af ulykker svarer til, at samtlige erhvervsaktive har én fraværsdag årligt. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: ami@ami.dk

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning

Læs mere

Arbejdstid. 2. januar 2018

Arbejdstid. 2. januar 2018 2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde. FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær

Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:

Læs mere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne

Læs mere

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring fuldtidsbeskæftigede

Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring fuldtidsbeskæftigede Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 6013 708 NOVEMBER 018 Kommunalt sygefravær svarer til tab af omkring 1.500 fuldtidsbeskæftigede Sygefraværet for omsorgsarbejde er højere blandt kommunalt ansatte end

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere