En historie om strategi som en virus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En historie om strategi som en virus"

Transkript

1 En historie om strategi som en virus»an idea is like a virus, resilient, highly contagious. The smallest seed of an idea can grow. It can grow to define or destroy you.«fra filmen Inception Af Søren Obed Madsen * Med udgangspunkt i virusteori foreslår artiklen at udvikle en analyseramme, der definerer strategi, som en virus der trænger ind i den organisatoriske organisme. Formålet er at åbne op for en mere nuanceret diskussion og forståelse af, hvordan en strategi påvirker organisationer, herunder især strategiers negative effekter. Artiklen kommer med en række eksempler på, hvordan strategi som en virus spredes og påvirker sin vært. A. Indledning 1. Baggrund ** Ideen til denne artikel udspringer af en samtale med en læge med speciale i blodsygdomme 1 om mit ph.d. projekt, hvor vi talte om strategiers påvirkning på organisationer og virusteori. Røvik (2007, 2011) har skrevet om ideer eller organisationsopskrifter med en virusmetafor, for at beskrive, hvordan ideer kan opføre sig i en organisation. De trænger ind, de inkuperer og de kan mutere. Røvik gør opmærksom på, at metaforen kan opfattes negativt, og at det ikke er hans intention. Denne artikel argumenterer derimod for, at virusteorien er en analogi, da begge fænomener har de samme egenskaber. En bredere diskussion af, hvordan strategier påvirker organisationer * Søren Obed Madsen er cand.scient.pol. og ph.d.studerende tilknyttet SLIP programmet på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS. ** Artiklen er blevet kommenteret af en anonym reviewer. 13

2 Åbne op for fokus på en strategis negative effekter 2. Formål og problemstilling Formålet er at gøre det muligt at undersøge, analysere og diskutere noget som der normalt ikke bliver undersøgt og diskuteret, nemlig strategiers negative påvirkning på organisationen. Modstand mod strategier omtales også i litteraturen som værende negativt i organisationen, og anses for at være en barriere der skal overkommes, så strategien kan have de positive effekter. Dette virusperspektiv argumenterer derimod for, at modstand mod disse strategier kan opfattes som en del af organisationens immunforsvar, og er derfor en positiv nødvendighed for at organisationer kan fungere og overleve. På den måde vender denne artikel de vedtagende sandheder på hovedet ved at definere strategi som noget negativt og modstand som noget positivt. I litteraturen er strategiens intenderede effekter blevet behandlet, mens alle de uintenderede effekter er blevet kaldt emergens. Denne artikel foreslår at tilføje en yderligere distinktion, hvor der skelnes mellem positive og negative effekter. Vi mangler differentierede begreber for at kunne beskrive, analysere og diskutere, hvilke effekter en strategi samlet har på organisationens medlemmer. Det kan blandt andet gøres ved at lære af virologerne. 3. Oversigt over artiklen Artiklen er bygget op på følgende måde. Først præsenteres mit ph.d. projekt, herunder det teoretiske fundament der er oversat fra litteraturvidenskabelige oversættelsesstudier. Dernæst gennemgås og defineres de centrale begreber som ideer, organisation, strategi og virus. Derefter kommer nogle eksempler på effekterne af en virusinfektion fra en organisation. Artiklen afsluttes med en konklusion og en perspektivering der opfordrer til at også fokusere på de negative effekter af en strategi. B. Teori og metode Mit projekt handler om strategi, og selv om strategi studeres ud fra forskellige teorietiske perspektiver (Mintzberg et al, 2009; Jess Hansen, 2002; Stacey, 2003) kan det også defineres som en ide. Projektet er inspireret af oversættelsesteori Projektets teoretiske fundament er inspireret af litteraturvidenskabeligt oversættelsesteori. Empirien er et casestudie med tre offentlige organisationer, hvor jeg har intervieweret 36 ledere om deres læsning og anvendelse af strategierne, foretaget observationsstudier og kvalitative tekststudier. Lederne er på alle niveauer i organisationerne. De 14 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

3 undersøgte strategier er forskellige i de tre cases. I den ene case drejer det sig om en overordnet strategi, i den anden er det en tværgående strategi, og i den tredje case har jeg undersøgt delstrategier. I denne artikel tager jeg udgangspunkt i en enkelt af casene. Årsagen hertil er, at denne organisation startede med at arbejde med et nyt strategikoncept lige da mit samarbejde med dem startede. Det gav en mulighed for at følge udviklingen fra starten, da ideen kom ind i organisationen, modsat de to andre organisationer der havde arbejdet med deres strategikoncepter igennem flere år. 2. Oversættelses studier Det er normalt at anvende oversættelsesbegrebet indenfor organisationsfeltet. Der er dog tale om en sociologisk inspireret forståelse af oversættelse (Czarniawska, 2005), hvorimod den som jeg tager udgangspunkt er inspireret af litteraturvidenskaben. Hvor den sociologiske oversættelse definerer oversættelse som en kollektiv proces, definerer den litteraturvidenskab oversættelse som noget individuelt. 8. Organisation, ledelse og kommunikation Oversættelses studier et selvstændigt forskningsfelt inden for litteraturvidenskaben, der beskæftiger sig med de forskellige aspekter af at skulle oversætte tekster. Disse aspekter kan inddeles i fire skoler afhængig, hvad de fokuserer på i oversættelsesprocessen. Den ene skole fokuserer på den lingvistiske del. Her handler det om, hvordan meningen kan overføres via ord fra et sprog til et andet. Den anden fokuserer på, hvordan kulturerne påvirker forståelsen af ordene (Lefevere, 1992; Bassnett & Lefevere, 1990). Den tredje skole argumenterer for, at det ikke er ord eller kultur der er vigtig i en oversættelse, men tekstens intenderet funktion (Nord, 1997; Reiss, 2000, Vermeer, 1989). Den fjerde skole interesserer sig for, hvordan oversættere og oversættelser udøver magt og indflydelse (Niranjana, 1992; Venuti, 1995: Maier, 2007). Disse forskellige vægtninger kan også kaldes for oversættelsesmodeller (Pym, 2010). Denne definition af oversættelse adskiller sig hermed fra den sociologiske oversættelse, der i højere grad er et synonym for transformation (Røvik, 2007) 3. Hvad er en idé? Begrebet ide anvendes som en fællesbetegnelse for holdninger, antagelser, tro, koncepter, normer, organisationsopskrifter uden, at man har en fælles definition af dem, men fokuserer i stedet for på, hvordan de spredes, overføres, diffunderes eller oversættes. Ideers epistemologiske status er uafklaret og kan således defineres og kategoriseres Fire skoler inden for oversættelsesteori Betegnelsen ide kan have mange betydninger 15

4 på forskellige måder (Campbell, 2004; 120). I denne artikel defineres ideen ud fra Røviks virusteori (2007, 2011). Her defineres ideen ud fra dens egenskaber som er at sammenligne med en virus:»spredning, smitsom, immunitet, adoption og effekter.«(røvik, 2011, 635) Der er ingen sammenhæng mellem ideens navn og ideens indhold Ideer i organisationer er blevet studeret på forskellige måder. I denne sammenhæng er det nyttigt at skelne mellem det materielle og det immaterielle, da det i høj grad kan diskuteres om en objektiv epistemologi er mulig, når det drejer sig om noget immaterielt som en ide. Det er relativt let at undersøge udbredelsen af en teknologi, som for eksempel en bærbar computer, mens det i høj grad kan diskuteres om, hvor store ændringer ideen skal gennemgå, når den rejser eller oversættes, før den ophører med at forblive den samme ide. Det er vanskeligt at få det fulde overblik over alle ideens komponenter. Dette skyldes, at der ingen sammenhæng er mellem betegnelsen og indholdet. I den materielle verden er det lettere at diskutere om en bærbar computer stadig er en bærbar computer, hvis skærmen fjernes under rejsen, end om Balanced Scorecard stadig er Balanced Scorecard, hvis man erstatter nogle elementer med andre. Røvik bruger betegnelsen håndtering, når det overordnet handler om, hvordan organisationer reagerer på ideer (2011). Denne betegnelse rummer således både diffusion (Rogers, 2003), rejser (Czarniawska, 1996, 2005), overførelse (Birkinshaw et al, 2010; Szulanski, 1996), oversættelser (Czarniawska & G. Sevón, 1996; Callon, 1986; Latour, 1987; Røvik, 1997, 2011) og mode (Abrahamson, 1996, 2011; Esposito, 2011; Bort & Kieser, 2011). Vi ved ikke på forhånd, hvordan ideer påvirker organisationer Tilgangene antager, at organisationen har en høj grad af autonomi i forhold til, hvordan ideer skal håndteres for at passe til organisationen. Selvom organisatoriske ideer har fællestræk med virusser, så udfordrer virusteorien ovenstående antagelsen, da det ikke er værten der bestemmer over virussen. I et virusperspektiv får ideen sit eget liv og interagerer med værten. Der er således tale om, at værten ikke selv vælger at blive inficeret, ikke nødvendigvis er bevidst om infektionen, inden de negative effekter bliver mærkbare og ikke kan forudse, hvad der kommer til at ske. Nogle vil sikkert stille spørgsmålstegn ved påstanden om, at vi ubevidst er smittebærer af ideer. Her kan det argumenteres, at vi ikke ved, hvad der sker, når en ide går fra en person til en anden. Den kan være en fordel eller den kan være til ulempe. Vi ved ikke, hvordan den vil påvirke alle de eksisterende ideer, 16 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

5 om den påvirker sin vært positivt, negativt eller måske begge dele på forskellige områder. 8. Organisation, ledelse og kommunikation 4. Hvad er en organisation? I dette perspektiv er en organisation en organisme der interagerer med omgivelserne. Det vender den gængse sandhed på hovedet om, at strategi er positivt og modstand negativt. Dermed giver perspektivet et blik for immunitet overfor sygdomme (Røvik, 2011). Nogle af dem er medførte og andre er erhvervet. Jo flere vira en organisme har oplevet, jo stærkere er dens immunitet overfor lignende vira. Organisationen er en organisme C. Forståelse af strategiers betydning i praksis 1. Strategier kan defineres på mange forskellige måder Under de to hovedretninger i strategilitteraturen, der omtales som planlægningsperspektivet og procesperspektivet, kan strategi blandt andet defineres som: en plan (Ansoff, 1965), en proces (Mintzberg, 1994), en praksis (Gerry et al, 2008; Whittington, 2001), beslutninger (Martin, 2010), et skuespil (Goffman, 1990) eller en forhandling (Pettigrew, 1977). Pointen er, at det teoretiske perspektiv påvirker, hvordan fænomenet strategi defineres og studeres. Derfor skal perspektiverne ses som supplementer til hinanden der hver især fokuserer på delelementer ved fænomenet strategi. Selvom en strategi har klare mål er der ingen der ved, hvad der kommer til at ske, når en strategi begynder at inficere og sprede sig i en organisation, fordi den kan mutere undervejs. Det er bevidst, at jeg anvender ord fra virusterminologien. Mintzberg kalder dette for emergens, men forholder sig ikke til om der er tale om positive eller negative virkninger på organisationen. Det anses ligefrem for at være en ulempe, hvis strategiens mål ikke opnås. Dette skyldes en antagelse om, at strategiens effekter er positive. 2. Modstand mod strategier Litteraturen om strategi behandler modstand mod strategi som noget negativt. (Kotter, 2008; Piderit, 2000; Johnson, 1992; Thomas et al, 2011). Nogle søger en forklaring på, hvorfor modstanden opstår, hvordan den udøves og hvordan den kan undgås eller minimeres (Thomas & Davis, 2005; Oreg et al, 2011). Denne artikel definerer dog modstand som noget positivt, da modstand beskytter det eksisterende og prøver at forhindre ødelæggelser. Det teoretiske perspektiv påvirker, hvordan fænomenet strategi defineres og studeres Strategiens effekter kan deles op i positive og negative I et virusperspektiv er modstand en del af immunforsvaret der skal beskytte det eksisterende, så det ikke ødelægges 17

6 En virus har seks egenskaber En virus er smittefarlig Man kan blive immun overfor en virus 3. Strategi som en virus Røvik har skrevet om virusteorien, og minder om, at den kun er en metafor. Denne artikel bruger dog virusteorien som en analogi, da det påstås, at der er store ligheder mellem den måde som en virus og en strategi opfører sig på, når den først er trængt ind i en organisation, og interagerer med sin vært. Det er baseret på de seks fremtrædende egenskaber ved virusser som Røvik nævner; smittefarlig, immunitet, replikering, inkubation, mutation og dvale (Røvik, 2011,646). For det første smitter en virus kun en levende vært. På samme måde som en strategi kræver, at organisationen interagerer aktivt med den, kræver en virus også celler som den kan inficere. I organisationen fungerer mennesker som cellerne. For det andet kan man opnå immunitet overfor en virus. Denne egenskab er særlig interessant, når det gælder strategisk arbejde. I strategilitteraturen omtales modstand mod strategien som noget negativt, men fra et virusperspektiv er det noget positivt. Modstanden kan anses for at være en del af organisationens indre immunforsvar, der beskytter organismen imod virussens skadelige virkninger. Når en ny strategi minder om en tidligere, der forårsagede problemer vil der opstå modstand. Dette er ikke fordi der sker forandring, men fordi der er aktører der kan huske, hvad der skete sidst, da en lignende strategi var tilstede i organisationen, og disse aktører forsøger at forhindre at en lignende situation opstår. Derudover er der mekanismer i en organisation der, som det er tilfældet med kroppens ydre immunforsvar, huden, forhindrer strategier i overhovedet at trænge ind i organisationen. Det kan være lovgivning, systemer eller modeller der kan beregne, hvilke mulige virkninger en strategi har. En virus replikerer sig selv Virussen replikerer sig selv. Dette skal forstås således, at strategien vinder udbredelse i organisationen på samme måde som en virus spreder sig i en organisme. Strategiens ambition er at være dagsordensættende og at kunne influere hvad som helst. Det er med andre ord vanskeligt at begrænse strategien til bestemte områder i organisationen. Det skyldes, at strategien problematiserer den viden eller praksis som alle tager for givet. Den viser ikke alene den ønskede fremtid, men stiller samtidig spørgsmålstegn ved hvem vi er, hvorfor er vi her og hvad vi laver. (Lilley, 2001) 18 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

7 Virussen kan inkubere. Denne egenskab omhandler tidsperspektivet i strategisk arbejde. Normalt antages det, at strategien er aktiv, så snart den er vedtaget og kommunikeret ud i organisationen. Pointen med inkubationstid er, at der kan være perioder, hvor strategien er inaktiv, og pludselig bryder ud og påvirker organisationen. Virusser kan også kan mutere, hvor der sker ændringer i den genetiske struktur. Dette kendes blandt andet fra fugleinfluenza og svineinfluenza. Dette betyder, at virussen kan brede sig til organismer som hidtil ikke har været i fare for at blive smittet. Strategier kan også mutere, og kombineret med at de replikerer sig selv, kan strategier trænge ind i hidtil uberørte dele af organisationen. Dette kan også beskrives som oversættelse, men modsat oversættelsen, så foregår mutationen ukontrolleret, og er således svær at forudse resultatet af. Som Røvik beskriver giver dette virussen mulighed for ikke at blive genkendt af immunforsvaret (2011). I organisatorisk sammenhæng kan en mutation være ændring i et koncept eller i konceptets navn. At der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem navnet og indholdet gør det kun vanskeligere at genkende og sammenligne koncepter. (Se for eksempel Ax & Bjørnenak, 2005). Derfor kan strategiens navn forblive det samme i hele organisationen, men indholdet varierer afhængig af afdelingen. Virussen kan gå vækstdvale, hvor den ikke længere giver symptomer, men den befinder sig stadig i organismen. Dette leder tankerne hen på strategier der ikke er aflivet, og som til tider dukker op og giver nogle symptomer som for eksempel forvirring, fordi ingen ved, hvordan man skal forholde sig til denne strategi. Man kan diskutere om værten er bevidst om, at han er smittet. Og om der er forskel på en uvidende smittebærer eller om en smittebærer der bevidst forsøger at smitte andre. Der kan argumenteres for, at en bærer af en ide vil forsøge at overtale andre til at synes om ideen. Der kan også argumenteres for, at på et tidspunkt vil ideen ikke længere blive opfattet som menneskeskabt, men som naturlig. Dette kan antages at påvirke, hvor bevidst værten er om den smitte som han eller hun påfører andre. Virussen påvirker sin vært på forskellige måder. Nogle kan blive meget svækket af forkølelse, mens andre oplever den mildere. Strategier påvirker også den organisation som den trænger ind i. Det bemærkelsesværdige er, at et koncept kan påvirke en organisation på én be- Der er en inkubationsperiode En virus kan mutere Virussen kan gå i vækstdvale Smittebærer vil forsøge at smitte andre Den samme virus kan påvirke værter på forskellige måder 19

8 stemt måde, mens en anden organisation oplever konceptet på en anden måde. Dette står i kontrast til det som de fleste populære bøger indenfor strategi påstår; at konceptet kan bruges hvor som helst og af hvem som helst der ønsker at lykkes bedre med sin strategi. Endelig så ville en virusteoretisk forklaring på management fashion være, at der ikke er tale om, at mange adopterer et bestemt koncept af egen fri vilje, men at der er tale om en pandemi. Da virussen har sit eget liv, er der heller ikke tale om, at der er modeskabere og modefølgere, men kun om inficerede og ikke inficerede. 1. Baggrund Casen har indført et strategikoncept hentet fra performance management der fokuserer på organisationens effekt på samfundet. Kernen i konceptet er en kasusalitetskæde, hvor organisationen skal beskrive, hvilke midler de anvender til at opnå de ønskede mål. Hvis man ser bort fra, at det er vanskeligt at adskille organisationens påvirkning af målet fra andre organisations påvirkning af samme mål, så tiltalte konceptet de ansvarlige for styringen i organisationen. Det tidligere koncept med resultatkontrakter blev opgivet fordi, som den ansvarlige for arbejdet med strategierne udtalte»... vi skulle blive bedre til at arbejde mere langsigtet, hvor de resultatkontrakter og styringsredska- Virusperspektivet kan give en større forståelse for, hvordan en strategi påvirker organisationer 4. Eksempler på infektion Når vi beskriver og analyserer strategisk arbejde igennem virusteorien giver det en anden forståelse for de negative sider af strategisk arbejde. Det kan diskuteres om det er selve strategien der skaber de negative effekter, eller om det er de mennesker der udfører den, der bærer ansvaret. I denne artikel skelner jeg ikke mellem de to, da der er tale om, at det er vanskeligt at definere en klar grænse for, hvad strategien indeholder og hvordan menneskerne påvirkes. Det kræver et mikroskop at kunne adskille virussen fra resten af organismen, og i den immaterielle verden har jeg ikke adgang til sådanne et mikroskop, men må konstatere, at strategien og menneskerne interagerer med hinanden. Derimod skelner jeg mellem smittebærerne, der bevidst forsøger at smitte andre, dem der er smittet, og dem der ikke er blevet smittet med virussen. Formålet er at få en større forståelse for, hvordan strategier påvirker forskellige dele af organisationen negativt. D. Præsentation af casen Et nyt koncept for strategien skal afløse det gamle 20 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

9 ber, vi har haft hidtil, måske har været lidt for kortsigtede.«her ses, at intentionen med den nye ide er at fortrænge den gamle. At denne intention ikke blev realiseret vil blive uddybet senere. En fra topledelsen fortalte historien om, hvordan ideen kom ind i organisationen: Interviewer:»Hvis vi snakker om strategierne. Hvordan er de blevet til?«leder:»de er blevet til på den måde, at det startede for tre, snart fire, år siden. Dengang brugte vi resultatkontrakterne som styringsinstrument, ligesom alle andre statsinstitutioner gjorde, og stadig i vid udstrækning gør. Resultatkontrakterne er jo sådan nogle etårige aftaler, typisk med en vifte af mål, som så bliver fastlagt i starten af året, og så går man så op i slutningen af året, og har typisk realiseret et stort antal delmål på ens styrelsesområde. Og det instrument har vi brugt i mange år, vi har eksperimenteret med det, prøvet at forfine det som styringsinstrument. Men nu udtrykker jeg sådan min egen holdning, vi har aldrig været helt tilfredse med den måde, det har fungeret på. Der for en tre-fire år siden var jeg på et kursus, og der blev jeg, sammen med de andre kursister, trukket igennem et meget stort antal cases fra private virksomheder, som handlede om, hvordan private virksomheder bruger strategi. Og hvilken strategi, eksplicit eller implicit, der lå til grund for ret succesfulde virksomheders succes. Og jeg spurgte også mig selv derovre, om hvorfor man ikke skulle kunne lave det i offentlige virksomheder. Da jeg så kom tilbage til organisationen, så tog vi en drøftelse i ledelsen, altså med direktørerne, og jeg fortalte, så godt jeg kunne, om hvad det var, jeg havde været udsat, og sagde, om det var noget, vi skulle forsøge at arbejde med. Og siden da har vi arbejdet med det, og det har været igennem flere, hvad skal man sige, forsøg på at lave strategier for enhederne. Og jeg vil godt understrege, at jeg vil kalde det forsøg, og jeg vil sige, at det vi laver er stadigvæk forsøg, fordi praksis viser, at det er enormt svært.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Ideen kom altså ind i organisationen, da lederen havde været på et kursus, hvor han havde fået præsenteret konceptet og mente, at det skulle erstatte organisationens daværende resultatkontrakter. Dette kan betegnes som en infektion, hvor ideen bag konceptet har smittet den øverste beslutningstager i organisationen, der derefter bevidst smitter resten af organisationen. Bemærk, at lederen brugte ordet Det nye koncept var et forsøg 21

10 »forsøg«om indførelse af det nye koncept for styring. Tolkningen er, at ingen ved, hvad der kommer til at ske, og derfor betegner han det som et forsøg. Det kunne lede tankerne hen på medicinske forsøg, hvor forsøgskanen får sprøjtet en virus ind i kroppen, og derefter studeres effekterne. Konceptet havde været i inkubation Konceptet stammede fra den private sektor Lederen talte også om tidsperspektivet. Ifølge ham selv havde organisationen på daværende tidspunkt arbejdet med dette koncept i snart fire år. Men jeg deltog på det første møde, hvor de eksterne konsulenter skulle præsentere konceptet for repræsentanter for organisationen, og det skete for to år siden. En mulig forklaring er, at forberedelserne, eller inkubationstiden, har varet 2 år, hvor han har haft drøftelser med resten af topledelsen om dette koncept. Et andet aspekt er, at konceptet stammer fra private virksomheder. Lederen fik fortalt, at virksomhedernes succes primært skyldes, at de har et bestemt strategikoncept, og ønsker derfor at bruge det samme strategikoncept. Han gjorde sig dog ingen overvejelser om hvorvidt arbejdsbetingelserne i en offentlig organisation er anderledes end i en privat virksomhed. Her ses, at virussen qua sin retoriske indpakning om succes i høj grad er smittefarlig. Da jeg spurgte ind til dette aspekt gav han følgende svar: Interviewer:»Hvad tænker du omkring det med at tage noget, der er udviklet i privat regi med over i en offentlig organisation?«leder:»jeg tror i virkeligheden, at det, vi har taget over, mere er tankegangen. Det vi har i ministeriet udspringer mere af nogle tanker og ideer, som var det jeg mere subjektivt fik ud af at gå på uddannelse, men vi har ikke sådan sagt, her er en lærebog, en strategi er det og det, det er det, vi implementerer. I en vis forstand tror jeg det er meget hjemmestrikket, det der kom ud af det. Jeg tror, at hvis de der udmærkede lærere jeg havde på uddannelsen, hvis de kom over og så hvad vi lavede, så ville de sige, at det kan de ikke genkende. Eller, måske genkende noget filosofi i det, forhåbentlig, men vi har ikke valgt sådan en bestemt værktøjskasse, det har vi ikke. Og de der cases viste også, at der er ikke sådan én værktøjskasse, som alle succesrige private virksomheder bruger, langt fra. Det, jeg fik med hjem, var mere en erkendelse af, at rigtigt mange af de succesfulde virksomheder har en strategi. Og de er meget skarpe på, hvad det er der gør, at de er konkurrencedygtige. Og hvis du har den, og det i øvrigt er rig- 22 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

11 tigt, at de er konkurrencedygtige, så bliver du også en succesfuld privat virksomhed.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Her ses, hvordan der skete en mutation. Lederen anvendte ikke en virus terminologi, men talte om tankegangen og hjemmestrikning. Det var dog uklart, hvilke dele af ideen som de ændrede, når han talte om en kausalitet der antager, at hvis organisation har en strategi, bliver den konkurrencedygtig og så får den succes. Man kunne antage, at han ikke selv var klar over, hvordan de ændrede konceptet. Det kan ses, da han fortsat talte om konkurrencedygtighed, der umiddelbart ikke er en betingelse for et en offentlig organisation, der samarbejder med andre. Netop dette aspekt blev kritiseret af andre ledere i starten, fordi organisationen samarbejder med mange andre organisationer for at opnå deres mål. Konceptet antager derimod, at midlerne til at opnå målet er indenfor organisationen. 2. Organisationens første møde med ideen I starten fik lederne hjælp fra et konsulentfirma. Konsulentfirmaet arrangerer studieture for offentlige ledere til udlandet, hvor den offentlige sektor har arbejdet med performance management i længere tid end i Danmark. Mange af de centrale ledere i organisationen har været på sådan en studietur. Dette kan betegnes som en smittekilde, hvor de fleste ledere, der hjemvender efter turen, er præget af en begejstring for konceptet. Det første officielle møde i organisationen om det nye koncept sker netop ved udpegelse af strategigruppe, der består af lederrepræsenter fra organisationen og to konsulenter fra det omtalte firma. Konceptet for strategien muterer I starten er de smittede ramt af begejstring for konceptet En leder fortalte om hendes møde med konceptet. Interviewer:»Kan du huske hvad du tænkte første gang du hørte, I skulle arbejde på den måde?«leder:»ja, men nu er jeg sådan lidt belastet, for jeg er faktisk en af de første, der var med, nu har jeg jo været her længe, og jeg var dybt begejstret.«interviewer:»hvad var det, der gjorde, at du blev begejstret?«leder:»det var, at jeg syntes, at der var rigtigt meget, hvad skulle du sige, hvis man tog den gamle måde at arbejde med kontrakter på, så sad man hvert år,»hvad skal vi lave«, og så lavede du sådan nogle 23

12 mål, som egentlig bare var ikke-mål, som handlede om, at vi skal nå noget inden et bestemt tidspunkt. Eller 1. Februar har vi lavet sådan og sådan, og egentlig er det jo meget intetsigende i sig selv, at du skal nå noget til en frist, altså, det er vel lige meget og det nogle gange skulle være 2 måneder forsinket eller en anden gang en måned før, men hvor du egentlig ikke får forholdt dig til slutproduktet, altså gør det her faktisk en forskel. Der hvor det skal gøre en forskel for at være meningsfuldt.«hun fortsætter med at uddybe hendes oplevelse af konceptet: Interviewer:»Ja. Hvornår hørte medarbejderne om den første gang, eller hvordan foregik det, at medarbejderne hørte om den første gang? Strategien og værdikæden og effekt...«leder:»jeg tror egentlig, at for dem, jeg har arbejdet sammen med gennem længere tid, der var det da jeg kom hjem fra det der rejse halløj, vi alle sammen har deltaget i, første gang, og hvor jeg var fuldstændigt... og tænkte, det her var godt nok smart. Og jeg kan huske, vi sad faktisk, vicedirektøren og mig, og lavede det første forsøg med det på vej hjem i flyet. Fuldstændigt tændte af, gud, sådan kunne man også arbejde. Og jeg tror egentlig, at det der var sådan meget besnærende ved det, så finder man altid ud af lidt hen af vejen, at så let var det heller ikke, men det der kan være lidt besnærende er, at det er sådan meget rent i sin tankegang. Og så handler det jo om ligesom at få det passet ind, så det ligesom kan blive fleksibelt nok i forhold til den politiske hverdag, vi så har. Man kan ikke bare lige tage det og sætte det ind, så er der jo ingenting der virker.«begejstringen bliver dæmpet ved mødet med den organisatoriske virkelighed Konceptet smitter via sin retoriske indpakning Hvis man tolker lederens svar i et virusperspektiv, svarer det til, at de første symptomer på en infektion er begejstring, og at virussens effekt dæmpes ved mødet med den organisatoriske virkelighed. Det bemærkelsesværdige er, at den første smittebærer, en topchef, uddelegerede det daglige ansvar til en leder, som igen har uddelegeret ansvaret til en medarbejder. Hermed isolerer både topchefen og lederen sig fra den organisatoriske virkelighed, der åbenbart virker neutraliserende på begejstringen for strategikonceptet. Virussen har også en egenskab der gør, at den øger sin evne til at smitte: En tiltalende retorisk indpakning, som denne leder bemærkede: 24 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

13 Interviewer:»Er der nogle ord i strategien, som virker forkerte på dig?«leder:»et eller andet sted, så er det, der er der nu i den strategi meget runde vendinger, så nej...«interviewer:»hvordan runde vendinger?«leder:»altså det er meget svært at være uenig i noget af det. På den måde overordnede vendinger, i hvert fald. Det er jo først, når vi går ned og siger, hvilke handlinger skal vi så lave, for at det bliver, at vi kan have en masse diskussioner.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Denne leder oplevede, at der er forskel på den retoriske indpakning og indholdet. Det er vanskeligt at være uenig i strategiens formulering, mens der kan være uenighed om de konkrette handlinger, der skal føre til målene. Dette påvirker organisationen på den måde, at der skal bruges masser af ressourcer på møder, diskussioner, forhandlinger oplæg og alle de andre aktiviteter som en ny strategi medfører. Så strategien giver et øget aktivitetsniveau og de ressourcer som bruges på dette aktivitetsniveau bliver taget fra andre aktiviteter. Dette blev også nævnt ved det første møde mellem repræsentanter fra organisationen og de konsulenter der skulle forklare dem om konceptet. Lederne fortalte, at sidste gang de skulle arbejde med et nyt koncept for styring, glemte de at lave nogle af de opgaver som de var forpligtet til af lovgivningen. Det medførte en kritik fra Rigsrevisionen. Dette gjorde, at en del af lederne var skeptiske og immune overfor virussen, da de tidligere havde oplevet den. Det var heller ikke alle der opførte sig som feberramte. Dette gav nogle problemer for de personer der ikke var smittet, og derfor oplevede sig som klarsynet blandt en majoritet der har hallucinationer. Der var ingen mødesteder i organisationer, der var fri for smittede individer, og de var som regel i overtal eller også var de magtfulde i organisationen. En leder fortalte her om sine oplevelser: Arbejdet med det nye koncept tog ressourcer fra det almindelige arbejde Ikke alle blev smittet af virussen Interviewer:»Hvad gør du så, siger du det til nogen, eller holder du det for dig selv, eller hvad gør du, når du bliver i tvivl?«leder:»jeg holder det lidt for mig selv. Fordi dagsordenen er jo allerede kørt, og der er ingen grund til at sidde og sige det, for vi har fået at vide, at vi skal arbejde med effektmål, vi skal pege på nogle 25

14 konkrete reduktionsmål. Altså nogle effekter. Og så skal vi lave en strategi, og så skal vi prøve det af, altså, det er et eksperiment, ikke. Nu er det så også sådan, at det vi prøvede sidste år, i 2010, det lykkedes ikke overhovedet. Og dagsordenen er, at vi skal prøve det. Jamen, fint nok, så prøver vi det. Altså, jeg kan jo ikke sidde og sige, at jeg synes, at det er en farlig teori, og så går direktøren tilbage til topledelsen og siger, at det må vi hellere lade være med. Det kan ikke betale sig.«de raske blev isoleret fra de virusramte Det nye koncept erstattede ikke det gamle, men de to eksisterer side om side i organisationen Lederen her viser tegn på at være immun overfor den nye strategi med begrundelsen, at de har prøvet det før, og det virkede ikke. Han anså strategien for at være farlig, fordi de spildte ressourcerne på at gøre noget, der ikke virker. Dette kunne han dog ikke fortælle til nogen, da virussen havde vundet udbredelse blandt beslutningstagerne. Dermed blev det den omvendte verden, hvor de raske blev isoleret, og ikke de syge, der blev isoleret fra de raske, som vi kender fra hospitalsverden. Selvom intentionen med det nye koncept var at erstatte resultatkontrakterne, viste det sig, at resultatkontrakterne var mere sejlivede, og den nye ide kunne ikke slå dem ihjel. Det vanskeliggjorde ledernes arbejde, når de skulle forholde sig til to modstridende ideer. En leder fortalte om, hvordan det påvirkede hans dagligdag: Interviewer:»Er dit arbejde blevet lettere eller vanskeligere, efter forretningsstrategien blev lavet?«leder:»det er blevet vanskeligere.«interviewer:»ja?«leder:»fordi ideen er, at strategien skal afløse vores almindelige kontrakt med en masse produktivitetsmål. Og det har den jo ikke gjort.«interviewer:»det har den ikke gjort?«leder:»endnu, nej.«interviewer:»nej, okay.«26 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

15 Leder:»Vi har stadigvæk vores kontrakt med vores produktivitetsmål, og så har vi strategi også. Så den er kommet oveni.«interviewer:»ja.«leder:»så vi skal lave alle de her ting, og det skal så resultere i alle de her effekter. Så der er blevet flere styringsparametre«. Interviewer:»Okay. Forsvinder resultatkontrakten så på et eller andet tidspunkt?«leder:»ja, det er tanken, at den skal det.«interviewer:»men du ved ikke hvornår?«leder:»nej. Jeg ved heller ikke hvornår man er klar til det.«interviewer:»hvad er vigtigst for dig, strategien eller resultatkontrakten?«leder:»resultatkontrakten er afgjort vigtigst. Fordi, hvad kan man sige, vi er en fabrik. Og kontrakten er vores produktionsplan. Der står, hvor meget vi skal lave af den og... Altså hvor mange blå klodser og hvor mange gule klodser og hvor mange kilometer tovværk, vi skal lave, og hvor tykt det skal være. Så vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gå i gang med, hvis ikke vi har en kontrakt. Og så bliver vi også målt på... Altså, alle aktiviteterne er jo pointsat, og vi bliver målt på det også, ikke.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Her ses, at der er to vira i organisationen, som påvirker på hver sin måde. Den ene vil have effekter og den anden vil have produktionsmål. Selvom den ene burde udrydde den anden, levede de nu side om side, hvilket vanskeliggjorde lederens arbejde. Det lader dog til, at resultatkontrakten på daværende tidspunkt var stærkest, da den samtidig fungerede som en produktionsplan. Den binder sig til organismen i en symbiose, hvor den skaber orden, så længe organisationen forsætter med at lave produktionsmål og arbejde hen imod dem. Det er interessant, at lederen har et tidsperspektiv, der forventer, at resultatkontrakten forsvinder, selvom han ikke ved, hvornår det kommer til at ske. En kritisk tolkning ville sammenligne dette med en sygdomsramt person, der forventer, at sygdommen vil forsvinde uden at kunne sætte et præcist tidspunkt på, hvornår det sker. Lederen tænker slet Tilstanden kunne være kronisk 27

16 ikke tanken, at det måske kunne være kronisk. Det bør også bemærkes, at han på den ene side siger, at resultatkontrakten vil forsvinde og på den anden side siger»... vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gå i gang med, hvis vi ikke har en kontakt.«på daværende tidspunkt havde han intet alternativ til resultatkontraktens måde at organisere arbejdet på. Derfor kan det påstås, at resultatkontrakten ikke kan undværes, før der er et alternativ, der kan fortælle dem, hvordan de skal organisere deres arbejde. Der er ikke længere modstand mod strategien 3. Ideen efter halvandet år Da der var gået halvandet år, siden konceptet blev præsenteret for repræsentanter fra organisationen af konsulenterne, afholdes et møde i strategigruppen. Til mødet var der repræsentanter fra enhederne, samt den medarbejder, der har ansvaret for processen om strategien og hendes leder. Formålet med mødet var at kvalificere to af enhedernes strategier Mødet blev styret af medarbejderen. Modsat det første møde var der ikke længere modstand mod selve konceptet. Der var ingen der stillede kritiske spørgsmål til konceptet. Derimod drejede diskussionerne om, hvordan de kunne få konceptet til at fungere. Det var især Key Performance Indicator (KPI er) der blev brugt tid på. En af deltagerne sagde:»det er svært med den økonomistyring, hvor KPI erne bliver målet i sig selv fremfor indikatorer på at målene bliver opnået.«en anden deltager fortsatte:»i kan lave jeres arbejde virkelig godt og KPI erne ser dårlige ud, fordi I tager fat i et virkeligt svært problem«det virkede som om de havde fået kollektivt hukommelsessvigt, og ikke længere kunne erindre deres faglige og logiske argumenter mod konceptet. Til gengæld var de nu optaget af at få konceptet til at fungere på trods af at de tidligere har været skeptiske overfor lige netop de elementer der nu gav dem problemer. Virussen havde fået overtaget, og modstandskraften var blevet svækket. E. Konklusion Denne artikel har forsøgt at anvende virusteorien som analyseramme for strategisk arbejde i en offentlig organisation. Hermed bliver der sat fokus på, hvilke effekter som strategien har på organisationen. I 28 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

17 dette eksempel er det en topchef der først bliver smittet af virussen, der har form af et koncept for styring kaldet strategier. Derefter smitter topchefen bevidst resten af direktionen, der beslutter, at konceptet skal erstatte deres hidtidige koncept kaldet resultatkontrakter. Det lader til, at det første symptom på smitten er en begejstring, der derefter dæmpes ved mødet med den organisatoriske virkelighed. Efter halvandet år sker der et hukommelsestab, hvor de smittede glemmer deres indvendinger mod konceptet, og herefter er de kun optaget af at få konceptet til at virke. Der er også eksempler på ledere der er immune overfor den nye virus. Det skyldes, at konceptet minder om et tidligere koncept. Her udeblev de positive effekter, og derfor er lederen afvisende overfor det nye koncept. Endelig er der selve det nye koncept der skulle erstatte det gamle. Dette blev ikke tilfældet, da det gamle koncept blev brugt til at organisere arbejdet. Det medførte, at visse ledere oplevede, at deres arbejdsdag blev vanskeligere, da de skulle forholde sig til to former for styringskoncepter. 8. Organisation, ledelse og kommunikation F. Perspektivering Dette virusperspektiv på strategi rejser ikke alene en diskussion af strategiers negative effekter i en organisation, men også om at styringskoncepter kan og bør studeret som vira. Derfor kan det diskuteres, hvilke sygdomme strategier påfører deres vært. Er der tale om polio, rabies eller blot en relativ harmløs forkølelse? Et andet aspekt af dette perspektiv er spørgsmålet om, hvordan en organisation bliver immun overfor visse former for vira. Hvad sker der på et institutionelt niveau, hvor visse former for strategier ikke kan leve i nogle organisationer, på systemniveau, hvor der findes systemer der forhindrer visse former for strategier ikke kan trænge ind, og på individniveau, hvor centrale beslutningstagere er afvisende, på grund af tidligere erfaringer? Et tredje aspekt er, hvordan styringskoncepter udveksler egenskaber samme måde som to vira kan blive til en mutation, når de begge er tilstede i samme vært. Det fjerde og sidste aspekt er styringsredskabers indbyggede strategi til at multiplere sig i en organisme. Nogle vira som for eksempel forkølelse spreder sig hurtigt og opdages med det samme, mens andre vira som for eksempel HIV spreder sig langsomt, og risikeres at først blive opdaget, når det er for sent. 29

18 Noter 1. Tak til Emil Hermansen for at stille gode spørgsmål til projektet. Referencer Abrahamson, E. (1996). Management fashion. The Academy of Management Review. Abrahamson, E. (2011). The iron cage: Ugly, uncool, and unfashionable. Organization Studies, 32(5). Ax, C. & Bjørnenak, T. (2005). Bundling and diffusion of management accounting innovations the case of the balanced scorecard in sweden. Management Accounting Research, 16(1). Bassnett, S., & Lefevere, A. (1990). Translation, history and culture. London: Pinter. Bort, S. & Kieser, A. (2011). Fashion in organization theory: An empirical analysis of the diffusion of theoretical concepts. Organization Studies, 32(5). Bresman, H. (2010). Knowledge transfer in international acquisitions. Journal of International Business Studies, 41(1). Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation domestication of the scallops and the fishermen of st. brieuc bay. in John Law (ed.), power, action and belief: A new sociology of knowledge. London: Routledge & Kegan Paul. Campbell, John L. (2004), Institutionel forandring og globalisering, Akademisk Forlag, Kbh. Czarniawska, B., & Sevon, G. (2005). Global ideas how ideas, objects and practices travel in the global economy. Malmoe: Liber. Czarniawska, B., & Sévon, G. (1996). Translating organizational change; translating organizational change. Berlin. Esposito, E. (2011). Originality through imitation: The rationality of fashion. Organization Studies, 32(5). Goffman, E. (1990). The presentation of self in everyday life, Penguin Books, London. Jess Hansen, A.M. (2002). To lead from a distance the dynamic interplay between strategy and strategizing a case study of the strategic management process. København: Samfundslitteratur. Johnson, G. (1992). Managing strategic change strategy, culture and action. Long Range Planning, 25(1). Johnson, G., Melin, L., & Whittington, R. (2003). Micro strategy and strategizing: Towards an activity-based view. Journal of Management Studies, 40(1). Johnson, G., Scholes, K., & Whittington, R. (2008). Exploring corporate strategy: AND MyStrategyLab: Text and cases (8. ed. Gerry Johnson, Kevan Scholes, Richard Whittington ed.). Harlow: Financial Times Prentice Hall. Kotter, J.P. (2008). Choosing strategies for change. Harvard Business Review, 86(7/8). Latour, B. (1987). Science in action how to follow scientists and engineers through society Harvard University Press. Cambridge. Lefevere, A. (1992). Translation, rewriting and the manipulation of literary fame. London: Routledge. Lilley, S. (2001).»The language of strategy«, in R. westwood and S. linstead (eds) the language of organization, London: Sage. 30 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

19 Maier, C. 2007: The Translator s Visibility: the Rights and Responsibilities Thereof. In Salama-Carr, M. (ed.), Translating and Interpreting Conflict. Amsterdam/New York: Rodopi. Martin, R. (2010). The execution trap. Harvard Business Review, 88(7/8). Mintzberg, H. (1994). The rise and fall of strategic planning. New York: Prentice Hall. Mintzberg, H., Ahlstrand, B., & Lampel, J. (2009). Strategy safari the complete guide through the wilds of strategic management (2nd ed.). Harlow: Pearson Prentice Hall. Niranjana, T. (1992). Siting translation. history, post-structuralism, and the colonial context. Berkeley, CA: University of California Press. Nord, C. (1997). Translating as a purposeful activity. Manchester, UK.: St. Jerome Pub. Oreg, S., Vakola, M., & Armenakis, A. (2011). Change recipients reactions to organizational change. The Journal of Applied Behavioral Science, 47(4). Pettigrew, A. (1977). Strategy formulation as a political process. International Studies of Management Organization. Piderit, S.K. Rethinking resistance and recognizing ambivalence: A multidimensional view of attitudes toward an organizational change. The Academy of Management Review, 2000, 25; Vol.25(4; 4). Pym, A. (2010). Exploring translation theories. London: Routledge. Reiss, K. (2000). Translation criticism, the potentials and limitations: Categories and criteria for translation quality assessment. Manchester, U.K., American Bible Society: St. Jerome Pub. Rogers, E.M. (2003). Diffusion of innovations. London: Simon & Schuster. Røvik, K.A. (2011). From fashion to virus: An alternative theory of organizations handling of management ideas. Organization Studies. Røvik, K.A. (2007). Trender og translasjoner ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget. Stacey, R.D. (2003). Strategic management and organisational dynamics the challenge of complexity (4th ed.). London: Pearson Higher Education. Szulanski, G. (1996). Exploring internal stickiness: Impediments to the transfer of best practice within the firm. Strategic Management Journal. Thomas, R. (2011). Managing organizational change: Negotiating meaning and power-resistance relations. Organization Science. Thomas, R. &. D., A. (2005). Theorizing the micro-politics of resistance: New public management and managerial identities in the UK public services. Organization Studies. Venuti, L. (1995). The translator s invisibility a history of translation. London: Routledge. Vermeer, Hans J. (1989):»Skopos and commission in translational action«. In: A. Chesterman (ed.) Readings in Translation Theory. Helsinki: Oy Finn Lectura Ab. Whittington, R. (2001). What is strategy and does it matter? (2nd ed.). London: Thomson Learning. 8. Organisation, ledelse og kommunikation 31

Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi

Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Søren Obed Madsen, cand. scient. pol./ Ph.d. Stipendiat, som.om@cbs.dk Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse,

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd i strategisk arbejde

What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd i strategisk arbejde 4. Strategisk planlægning og langtidstyring What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd i strategisk arbejde Af Søren Obed Madsen * Denne artikel har to formål. Det første

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Røviks oversættelsesteori, løst genfortalt

Røviks oversættelsesteori, løst genfortalt Røviks oversættelsesteori, løst genfortalt d. 13/3 2013 Caroline Howard Grøn, Ph.d. Center for Europæisk Politik Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Oversættelsesteoriens position

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014

Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016:

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016: Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse Optag 201: Management Research Method (+ SOL + IB) FAG 2013 Entrepreneurship: Shaping

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Vækst, mennesker og service

Vækst, mennesker og service 1 Vækst, mennesker og service Det kan Cremans rådgivning gøre for din forretnings vækst I mere end 25 år har Cremans stifter arbejdet med virksomheders idéer, og menneskene bag dem. Hos Creman har vi,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere