En historie om strategi som en virus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En historie om strategi som en virus"

Transkript

1 En historie om strategi som en virus»an idea is like a virus, resilient, highly contagious. The smallest seed of an idea can grow. It can grow to define or destroy you.«fra filmen Inception Af Søren Obed Madsen * Med udgangspunkt i virusteori foreslår artiklen at udvikle en analyseramme, der definerer strategi, som en virus der trænger ind i den organisatoriske organisme. Formålet er at åbne op for en mere nuanceret diskussion og forståelse af, hvordan en strategi påvirker organisationer, herunder især strategiers negative effekter. Artiklen kommer med en række eksempler på, hvordan strategi som en virus spredes og påvirker sin vært. A. Indledning 1. Baggrund ** Ideen til denne artikel udspringer af en samtale med en læge med speciale i blodsygdomme 1 om mit ph.d. projekt, hvor vi talte om strategiers påvirkning på organisationer og virusteori. Røvik (2007, 2011) har skrevet om ideer eller organisationsopskrifter med en virusmetafor, for at beskrive, hvordan ideer kan opføre sig i en organisation. De trænger ind, de inkuperer og de kan mutere. Røvik gør opmærksom på, at metaforen kan opfattes negativt, og at det ikke er hans intention. Denne artikel argumenterer derimod for, at virusteorien er en analogi, da begge fænomener har de samme egenskaber. En bredere diskussion af, hvordan strategier påvirker organisationer * Søren Obed Madsen er cand.scient.pol. og ph.d.studerende tilknyttet SLIP programmet på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS. ** Artiklen er blevet kommenteret af en anonym reviewer. 13

2 Åbne op for fokus på en strategis negative effekter 2. Formål og problemstilling Formålet er at gøre det muligt at undersøge, analysere og diskutere noget som der normalt ikke bliver undersøgt og diskuteret, nemlig strategiers negative påvirkning på organisationen. Modstand mod strategier omtales også i litteraturen som værende negativt i organisationen, og anses for at være en barriere der skal overkommes, så strategien kan have de positive effekter. Dette virusperspektiv argumenterer derimod for, at modstand mod disse strategier kan opfattes som en del af organisationens immunforsvar, og er derfor en positiv nødvendighed for at organisationer kan fungere og overleve. På den måde vender denne artikel de vedtagende sandheder på hovedet ved at definere strategi som noget negativt og modstand som noget positivt. I litteraturen er strategiens intenderede effekter blevet behandlet, mens alle de uintenderede effekter er blevet kaldt emergens. Denne artikel foreslår at tilføje en yderligere distinktion, hvor der skelnes mellem positive og negative effekter. Vi mangler differentierede begreber for at kunne beskrive, analysere og diskutere, hvilke effekter en strategi samlet har på organisationens medlemmer. Det kan blandt andet gøres ved at lære af virologerne. 3. Oversigt over artiklen Artiklen er bygget op på følgende måde. Først præsenteres mit ph.d. projekt, herunder det teoretiske fundament der er oversat fra litteraturvidenskabelige oversættelsesstudier. Dernæst gennemgås og defineres de centrale begreber som ideer, organisation, strategi og virus. Derefter kommer nogle eksempler på effekterne af en virusinfektion fra en organisation. Artiklen afsluttes med en konklusion og en perspektivering der opfordrer til at også fokusere på de negative effekter af en strategi. B. Teori og metode Mit projekt handler om strategi, og selv om strategi studeres ud fra forskellige teorietiske perspektiver (Mintzberg et al, 2009; Jess Hansen, 2002; Stacey, 2003) kan det også defineres som en ide. Projektet er inspireret af oversættelsesteori Projektets teoretiske fundament er inspireret af litteraturvidenskabeligt oversættelsesteori. Empirien er et casestudie med tre offentlige organisationer, hvor jeg har intervieweret 36 ledere om deres læsning og anvendelse af strategierne, foretaget observationsstudier og kvalitative tekststudier. Lederne er på alle niveauer i organisationerne. De 14 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

3 undersøgte strategier er forskellige i de tre cases. I den ene case drejer det sig om en overordnet strategi, i den anden er det en tværgående strategi, og i den tredje case har jeg undersøgt delstrategier. I denne artikel tager jeg udgangspunkt i en enkelt af casene. Årsagen hertil er, at denne organisation startede med at arbejde med et nyt strategikoncept lige da mit samarbejde med dem startede. Det gav en mulighed for at følge udviklingen fra starten, da ideen kom ind i organisationen, modsat de to andre organisationer der havde arbejdet med deres strategikoncepter igennem flere år. 2. Oversættelses studier Det er normalt at anvende oversættelsesbegrebet indenfor organisationsfeltet. Der er dog tale om en sociologisk inspireret forståelse af oversættelse (Czarniawska, 2005), hvorimod den som jeg tager udgangspunkt er inspireret af litteraturvidenskaben. Hvor den sociologiske oversættelse definerer oversættelse som en kollektiv proces, definerer den litteraturvidenskab oversættelse som noget individuelt. 8. Organisation, ledelse og kommunikation Oversættelses studier et selvstændigt forskningsfelt inden for litteraturvidenskaben, der beskæftiger sig med de forskellige aspekter af at skulle oversætte tekster. Disse aspekter kan inddeles i fire skoler afhængig, hvad de fokuserer på i oversættelsesprocessen. Den ene skole fokuserer på den lingvistiske del. Her handler det om, hvordan meningen kan overføres via ord fra et sprog til et andet. Den anden fokuserer på, hvordan kulturerne påvirker forståelsen af ordene (Lefevere, 1992; Bassnett & Lefevere, 1990). Den tredje skole argumenterer for, at det ikke er ord eller kultur der er vigtig i en oversættelse, men tekstens intenderet funktion (Nord, 1997; Reiss, 2000, Vermeer, 1989). Den fjerde skole interesserer sig for, hvordan oversættere og oversættelser udøver magt og indflydelse (Niranjana, 1992; Venuti, 1995: Maier, 2007). Disse forskellige vægtninger kan også kaldes for oversættelsesmodeller (Pym, 2010). Denne definition af oversættelse adskiller sig hermed fra den sociologiske oversættelse, der i højere grad er et synonym for transformation (Røvik, 2007) 3. Hvad er en idé? Begrebet ide anvendes som en fællesbetegnelse for holdninger, antagelser, tro, koncepter, normer, organisationsopskrifter uden, at man har en fælles definition af dem, men fokuserer i stedet for på, hvordan de spredes, overføres, diffunderes eller oversættes. Ideers epistemologiske status er uafklaret og kan således defineres og kategoriseres Fire skoler inden for oversættelsesteori Betegnelsen ide kan have mange betydninger 15

4 på forskellige måder (Campbell, 2004; 120). I denne artikel defineres ideen ud fra Røviks virusteori (2007, 2011). Her defineres ideen ud fra dens egenskaber som er at sammenligne med en virus:»spredning, smitsom, immunitet, adoption og effekter.«(røvik, 2011, 635) Der er ingen sammenhæng mellem ideens navn og ideens indhold Ideer i organisationer er blevet studeret på forskellige måder. I denne sammenhæng er det nyttigt at skelne mellem det materielle og det immaterielle, da det i høj grad kan diskuteres om en objektiv epistemologi er mulig, når det drejer sig om noget immaterielt som en ide. Det er relativt let at undersøge udbredelsen af en teknologi, som for eksempel en bærbar computer, mens det i høj grad kan diskuteres om, hvor store ændringer ideen skal gennemgå, når den rejser eller oversættes, før den ophører med at forblive den samme ide. Det er vanskeligt at få det fulde overblik over alle ideens komponenter. Dette skyldes, at der ingen sammenhæng er mellem betegnelsen og indholdet. I den materielle verden er det lettere at diskutere om en bærbar computer stadig er en bærbar computer, hvis skærmen fjernes under rejsen, end om Balanced Scorecard stadig er Balanced Scorecard, hvis man erstatter nogle elementer med andre. Røvik bruger betegnelsen håndtering, når det overordnet handler om, hvordan organisationer reagerer på ideer (2011). Denne betegnelse rummer således både diffusion (Rogers, 2003), rejser (Czarniawska, 1996, 2005), overførelse (Birkinshaw et al, 2010; Szulanski, 1996), oversættelser (Czarniawska & G. Sevón, 1996; Callon, 1986; Latour, 1987; Røvik, 1997, 2011) og mode (Abrahamson, 1996, 2011; Esposito, 2011; Bort & Kieser, 2011). Vi ved ikke på forhånd, hvordan ideer påvirker organisationer Tilgangene antager, at organisationen har en høj grad af autonomi i forhold til, hvordan ideer skal håndteres for at passe til organisationen. Selvom organisatoriske ideer har fællestræk med virusser, så udfordrer virusteorien ovenstående antagelsen, da det ikke er værten der bestemmer over virussen. I et virusperspektiv får ideen sit eget liv og interagerer med værten. Der er således tale om, at værten ikke selv vælger at blive inficeret, ikke nødvendigvis er bevidst om infektionen, inden de negative effekter bliver mærkbare og ikke kan forudse, hvad der kommer til at ske. Nogle vil sikkert stille spørgsmålstegn ved påstanden om, at vi ubevidst er smittebærer af ideer. Her kan det argumenteres, at vi ikke ved, hvad der sker, når en ide går fra en person til en anden. Den kan være en fordel eller den kan være til ulempe. Vi ved ikke, hvordan den vil påvirke alle de eksisterende ideer, 16 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

5 om den påvirker sin vært positivt, negativt eller måske begge dele på forskellige områder. 8. Organisation, ledelse og kommunikation 4. Hvad er en organisation? I dette perspektiv er en organisation en organisme der interagerer med omgivelserne. Det vender den gængse sandhed på hovedet om, at strategi er positivt og modstand negativt. Dermed giver perspektivet et blik for immunitet overfor sygdomme (Røvik, 2011). Nogle af dem er medførte og andre er erhvervet. Jo flere vira en organisme har oplevet, jo stærkere er dens immunitet overfor lignende vira. Organisationen er en organisme C. Forståelse af strategiers betydning i praksis 1. Strategier kan defineres på mange forskellige måder Under de to hovedretninger i strategilitteraturen, der omtales som planlægningsperspektivet og procesperspektivet, kan strategi blandt andet defineres som: en plan (Ansoff, 1965), en proces (Mintzberg, 1994), en praksis (Gerry et al, 2008; Whittington, 2001), beslutninger (Martin, 2010), et skuespil (Goffman, 1990) eller en forhandling (Pettigrew, 1977). Pointen er, at det teoretiske perspektiv påvirker, hvordan fænomenet strategi defineres og studeres. Derfor skal perspektiverne ses som supplementer til hinanden der hver især fokuserer på delelementer ved fænomenet strategi. Selvom en strategi har klare mål er der ingen der ved, hvad der kommer til at ske, når en strategi begynder at inficere og sprede sig i en organisation, fordi den kan mutere undervejs. Det er bevidst, at jeg anvender ord fra virusterminologien. Mintzberg kalder dette for emergens, men forholder sig ikke til om der er tale om positive eller negative virkninger på organisationen. Det anses ligefrem for at være en ulempe, hvis strategiens mål ikke opnås. Dette skyldes en antagelse om, at strategiens effekter er positive. 2. Modstand mod strategier Litteraturen om strategi behandler modstand mod strategi som noget negativt. (Kotter, 2008; Piderit, 2000; Johnson, 1992; Thomas et al, 2011). Nogle søger en forklaring på, hvorfor modstanden opstår, hvordan den udøves og hvordan den kan undgås eller minimeres (Thomas & Davis, 2005; Oreg et al, 2011). Denne artikel definerer dog modstand som noget positivt, da modstand beskytter det eksisterende og prøver at forhindre ødelæggelser. Det teoretiske perspektiv påvirker, hvordan fænomenet strategi defineres og studeres Strategiens effekter kan deles op i positive og negative I et virusperspektiv er modstand en del af immunforsvaret der skal beskytte det eksisterende, så det ikke ødelægges 17

6 En virus har seks egenskaber En virus er smittefarlig Man kan blive immun overfor en virus 3. Strategi som en virus Røvik har skrevet om virusteorien, og minder om, at den kun er en metafor. Denne artikel bruger dog virusteorien som en analogi, da det påstås, at der er store ligheder mellem den måde som en virus og en strategi opfører sig på, når den først er trængt ind i en organisation, og interagerer med sin vært. Det er baseret på de seks fremtrædende egenskaber ved virusser som Røvik nævner; smittefarlig, immunitet, replikering, inkubation, mutation og dvale (Røvik, 2011,646). For det første smitter en virus kun en levende vært. På samme måde som en strategi kræver, at organisationen interagerer aktivt med den, kræver en virus også celler som den kan inficere. I organisationen fungerer mennesker som cellerne. For det andet kan man opnå immunitet overfor en virus. Denne egenskab er særlig interessant, når det gælder strategisk arbejde. I strategilitteraturen omtales modstand mod strategien som noget negativt, men fra et virusperspektiv er det noget positivt. Modstanden kan anses for at være en del af organisationens indre immunforsvar, der beskytter organismen imod virussens skadelige virkninger. Når en ny strategi minder om en tidligere, der forårsagede problemer vil der opstå modstand. Dette er ikke fordi der sker forandring, men fordi der er aktører der kan huske, hvad der skete sidst, da en lignende strategi var tilstede i organisationen, og disse aktører forsøger at forhindre at en lignende situation opstår. Derudover er der mekanismer i en organisation der, som det er tilfældet med kroppens ydre immunforsvar, huden, forhindrer strategier i overhovedet at trænge ind i organisationen. Det kan være lovgivning, systemer eller modeller der kan beregne, hvilke mulige virkninger en strategi har. En virus replikerer sig selv Virussen replikerer sig selv. Dette skal forstås således, at strategien vinder udbredelse i organisationen på samme måde som en virus spreder sig i en organisme. Strategiens ambition er at være dagsordensættende og at kunne influere hvad som helst. Det er med andre ord vanskeligt at begrænse strategien til bestemte områder i organisationen. Det skyldes, at strategien problematiserer den viden eller praksis som alle tager for givet. Den viser ikke alene den ønskede fremtid, men stiller samtidig spørgsmålstegn ved hvem vi er, hvorfor er vi her og hvad vi laver. (Lilley, 2001) 18 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

7 Virussen kan inkubere. Denne egenskab omhandler tidsperspektivet i strategisk arbejde. Normalt antages det, at strategien er aktiv, så snart den er vedtaget og kommunikeret ud i organisationen. Pointen med inkubationstid er, at der kan være perioder, hvor strategien er inaktiv, og pludselig bryder ud og påvirker organisationen. Virusser kan også kan mutere, hvor der sker ændringer i den genetiske struktur. Dette kendes blandt andet fra fugleinfluenza og svineinfluenza. Dette betyder, at virussen kan brede sig til organismer som hidtil ikke har været i fare for at blive smittet. Strategier kan også mutere, og kombineret med at de replikerer sig selv, kan strategier trænge ind i hidtil uberørte dele af organisationen. Dette kan også beskrives som oversættelse, men modsat oversættelsen, så foregår mutationen ukontrolleret, og er således svær at forudse resultatet af. Som Røvik beskriver giver dette virussen mulighed for ikke at blive genkendt af immunforsvaret (2011). I organisatorisk sammenhæng kan en mutation være ændring i et koncept eller i konceptets navn. At der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem navnet og indholdet gør det kun vanskeligere at genkende og sammenligne koncepter. (Se for eksempel Ax & Bjørnenak, 2005). Derfor kan strategiens navn forblive det samme i hele organisationen, men indholdet varierer afhængig af afdelingen. Virussen kan gå vækstdvale, hvor den ikke længere giver symptomer, men den befinder sig stadig i organismen. Dette leder tankerne hen på strategier der ikke er aflivet, og som til tider dukker op og giver nogle symptomer som for eksempel forvirring, fordi ingen ved, hvordan man skal forholde sig til denne strategi. Man kan diskutere om værten er bevidst om, at han er smittet. Og om der er forskel på en uvidende smittebærer eller om en smittebærer der bevidst forsøger at smitte andre. Der kan argumenteres for, at en bærer af en ide vil forsøge at overtale andre til at synes om ideen. Der kan også argumenteres for, at på et tidspunkt vil ideen ikke længere blive opfattet som menneskeskabt, men som naturlig. Dette kan antages at påvirke, hvor bevidst værten er om den smitte som han eller hun påfører andre. Virussen påvirker sin vært på forskellige måder. Nogle kan blive meget svækket af forkølelse, mens andre oplever den mildere. Strategier påvirker også den organisation som den trænger ind i. Det bemærkelsesværdige er, at et koncept kan påvirke en organisation på én be- Der er en inkubationsperiode En virus kan mutere Virussen kan gå i vækstdvale Smittebærer vil forsøge at smitte andre Den samme virus kan påvirke værter på forskellige måder 19

8 stemt måde, mens en anden organisation oplever konceptet på en anden måde. Dette står i kontrast til det som de fleste populære bøger indenfor strategi påstår; at konceptet kan bruges hvor som helst og af hvem som helst der ønsker at lykkes bedre med sin strategi. Endelig så ville en virusteoretisk forklaring på management fashion være, at der ikke er tale om, at mange adopterer et bestemt koncept af egen fri vilje, men at der er tale om en pandemi. Da virussen har sit eget liv, er der heller ikke tale om, at der er modeskabere og modefølgere, men kun om inficerede og ikke inficerede. 1. Baggrund Casen har indført et strategikoncept hentet fra performance management der fokuserer på organisationens effekt på samfundet. Kernen i konceptet er en kasusalitetskæde, hvor organisationen skal beskrive, hvilke midler de anvender til at opnå de ønskede mål. Hvis man ser bort fra, at det er vanskeligt at adskille organisationens påvirkning af målet fra andre organisations påvirkning af samme mål, så tiltalte konceptet de ansvarlige for styringen i organisationen. Det tidligere koncept med resultatkontrakter blev opgivet fordi, som den ansvarlige for arbejdet med strategierne udtalte»... vi skulle blive bedre til at arbejde mere langsigtet, hvor de resultatkontrakter og styringsredska- Virusperspektivet kan give en større forståelse for, hvordan en strategi påvirker organisationer 4. Eksempler på infektion Når vi beskriver og analyserer strategisk arbejde igennem virusteorien giver det en anden forståelse for de negative sider af strategisk arbejde. Det kan diskuteres om det er selve strategien der skaber de negative effekter, eller om det er de mennesker der udfører den, der bærer ansvaret. I denne artikel skelner jeg ikke mellem de to, da der er tale om, at det er vanskeligt at definere en klar grænse for, hvad strategien indeholder og hvordan menneskerne påvirkes. Det kræver et mikroskop at kunne adskille virussen fra resten af organismen, og i den immaterielle verden har jeg ikke adgang til sådanne et mikroskop, men må konstatere, at strategien og menneskerne interagerer med hinanden. Derimod skelner jeg mellem smittebærerne, der bevidst forsøger at smitte andre, dem der er smittet, og dem der ikke er blevet smittet med virussen. Formålet er at få en større forståelse for, hvordan strategier påvirker forskellige dele af organisationen negativt. D. Præsentation af casen Et nyt koncept for strategien skal afløse det gamle 20 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

9 ber, vi har haft hidtil, måske har været lidt for kortsigtede.«her ses, at intentionen med den nye ide er at fortrænge den gamle. At denne intention ikke blev realiseret vil blive uddybet senere. En fra topledelsen fortalte historien om, hvordan ideen kom ind i organisationen: Interviewer:»Hvis vi snakker om strategierne. Hvordan er de blevet til?«leder:»de er blevet til på den måde, at det startede for tre, snart fire, år siden. Dengang brugte vi resultatkontrakterne som styringsinstrument, ligesom alle andre statsinstitutioner gjorde, og stadig i vid udstrækning gør. Resultatkontrakterne er jo sådan nogle etårige aftaler, typisk med en vifte af mål, som så bliver fastlagt i starten af året, og så går man så op i slutningen af året, og har typisk realiseret et stort antal delmål på ens styrelsesområde. Og det instrument har vi brugt i mange år, vi har eksperimenteret med det, prøvet at forfine det som styringsinstrument. Men nu udtrykker jeg sådan min egen holdning, vi har aldrig været helt tilfredse med den måde, det har fungeret på. Der for en tre-fire år siden var jeg på et kursus, og der blev jeg, sammen med de andre kursister, trukket igennem et meget stort antal cases fra private virksomheder, som handlede om, hvordan private virksomheder bruger strategi. Og hvilken strategi, eksplicit eller implicit, der lå til grund for ret succesfulde virksomheders succes. Og jeg spurgte også mig selv derovre, om hvorfor man ikke skulle kunne lave det i offentlige virksomheder. Da jeg så kom tilbage til organisationen, så tog vi en drøftelse i ledelsen, altså med direktørerne, og jeg fortalte, så godt jeg kunne, om hvad det var, jeg havde været udsat, og sagde, om det var noget, vi skulle forsøge at arbejde med. Og siden da har vi arbejdet med det, og det har været igennem flere, hvad skal man sige, forsøg på at lave strategier for enhederne. Og jeg vil godt understrege, at jeg vil kalde det forsøg, og jeg vil sige, at det vi laver er stadigvæk forsøg, fordi praksis viser, at det er enormt svært.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Ideen kom altså ind i organisationen, da lederen havde været på et kursus, hvor han havde fået præsenteret konceptet og mente, at det skulle erstatte organisationens daværende resultatkontrakter. Dette kan betegnes som en infektion, hvor ideen bag konceptet har smittet den øverste beslutningstager i organisationen, der derefter bevidst smitter resten af organisationen. Bemærk, at lederen brugte ordet Det nye koncept var et forsøg 21

10 »forsøg«om indførelse af det nye koncept for styring. Tolkningen er, at ingen ved, hvad der kommer til at ske, og derfor betegner han det som et forsøg. Det kunne lede tankerne hen på medicinske forsøg, hvor forsøgskanen får sprøjtet en virus ind i kroppen, og derefter studeres effekterne. Konceptet havde været i inkubation Konceptet stammede fra den private sektor Lederen talte også om tidsperspektivet. Ifølge ham selv havde organisationen på daværende tidspunkt arbejdet med dette koncept i snart fire år. Men jeg deltog på det første møde, hvor de eksterne konsulenter skulle præsentere konceptet for repræsentanter for organisationen, og det skete for to år siden. En mulig forklaring er, at forberedelserne, eller inkubationstiden, har varet 2 år, hvor han har haft drøftelser med resten af topledelsen om dette koncept. Et andet aspekt er, at konceptet stammer fra private virksomheder. Lederen fik fortalt, at virksomhedernes succes primært skyldes, at de har et bestemt strategikoncept, og ønsker derfor at bruge det samme strategikoncept. Han gjorde sig dog ingen overvejelser om hvorvidt arbejdsbetingelserne i en offentlig organisation er anderledes end i en privat virksomhed. Her ses, at virussen qua sin retoriske indpakning om succes i høj grad er smittefarlig. Da jeg spurgte ind til dette aspekt gav han følgende svar: Interviewer:»Hvad tænker du omkring det med at tage noget, der er udviklet i privat regi med over i en offentlig organisation?«leder:»jeg tror i virkeligheden, at det, vi har taget over, mere er tankegangen. Det vi har i ministeriet udspringer mere af nogle tanker og ideer, som var det jeg mere subjektivt fik ud af at gå på uddannelse, men vi har ikke sådan sagt, her er en lærebog, en strategi er det og det, det er det, vi implementerer. I en vis forstand tror jeg det er meget hjemmestrikket, det der kom ud af det. Jeg tror, at hvis de der udmærkede lærere jeg havde på uddannelsen, hvis de kom over og så hvad vi lavede, så ville de sige, at det kan de ikke genkende. Eller, måske genkende noget filosofi i det, forhåbentlig, men vi har ikke valgt sådan en bestemt værktøjskasse, det har vi ikke. Og de der cases viste også, at der er ikke sådan én værktøjskasse, som alle succesrige private virksomheder bruger, langt fra. Det, jeg fik med hjem, var mere en erkendelse af, at rigtigt mange af de succesfulde virksomheder har en strategi. Og de er meget skarpe på, hvad det er der gør, at de er konkurrencedygtige. Og hvis du har den, og det i øvrigt er rig- 22 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

11 tigt, at de er konkurrencedygtige, så bliver du også en succesfuld privat virksomhed.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Her ses, hvordan der skete en mutation. Lederen anvendte ikke en virus terminologi, men talte om tankegangen og hjemmestrikning. Det var dog uklart, hvilke dele af ideen som de ændrede, når han talte om en kausalitet der antager, at hvis organisation har en strategi, bliver den konkurrencedygtig og så får den succes. Man kunne antage, at han ikke selv var klar over, hvordan de ændrede konceptet. Det kan ses, da han fortsat talte om konkurrencedygtighed, der umiddelbart ikke er en betingelse for et en offentlig organisation, der samarbejder med andre. Netop dette aspekt blev kritiseret af andre ledere i starten, fordi organisationen samarbejder med mange andre organisationer for at opnå deres mål. Konceptet antager derimod, at midlerne til at opnå målet er indenfor organisationen. 2. Organisationens første møde med ideen I starten fik lederne hjælp fra et konsulentfirma. Konsulentfirmaet arrangerer studieture for offentlige ledere til udlandet, hvor den offentlige sektor har arbejdet med performance management i længere tid end i Danmark. Mange af de centrale ledere i organisationen har været på sådan en studietur. Dette kan betegnes som en smittekilde, hvor de fleste ledere, der hjemvender efter turen, er præget af en begejstring for konceptet. Det første officielle møde i organisationen om det nye koncept sker netop ved udpegelse af strategigruppe, der består af lederrepræsenter fra organisationen og to konsulenter fra det omtalte firma. Konceptet for strategien muterer I starten er de smittede ramt af begejstring for konceptet En leder fortalte om hendes møde med konceptet. Interviewer:»Kan du huske hvad du tænkte første gang du hørte, I skulle arbejde på den måde?«leder:»ja, men nu er jeg sådan lidt belastet, for jeg er faktisk en af de første, der var med, nu har jeg jo været her længe, og jeg var dybt begejstret.«interviewer:»hvad var det, der gjorde, at du blev begejstret?«leder:»det var, at jeg syntes, at der var rigtigt meget, hvad skulle du sige, hvis man tog den gamle måde at arbejde med kontrakter på, så sad man hvert år,»hvad skal vi lave«, og så lavede du sådan nogle 23

12 mål, som egentlig bare var ikke-mål, som handlede om, at vi skal nå noget inden et bestemt tidspunkt. Eller 1. Februar har vi lavet sådan og sådan, og egentlig er det jo meget intetsigende i sig selv, at du skal nå noget til en frist, altså, det er vel lige meget og det nogle gange skulle være 2 måneder forsinket eller en anden gang en måned før, men hvor du egentlig ikke får forholdt dig til slutproduktet, altså gør det her faktisk en forskel. Der hvor det skal gøre en forskel for at være meningsfuldt.«hun fortsætter med at uddybe hendes oplevelse af konceptet: Interviewer:»Ja. Hvornår hørte medarbejderne om den første gang, eller hvordan foregik det, at medarbejderne hørte om den første gang? Strategien og værdikæden og effekt...«leder:»jeg tror egentlig, at for dem, jeg har arbejdet sammen med gennem længere tid, der var det da jeg kom hjem fra det der rejse halløj, vi alle sammen har deltaget i, første gang, og hvor jeg var fuldstændigt... og tænkte, det her var godt nok smart. Og jeg kan huske, vi sad faktisk, vicedirektøren og mig, og lavede det første forsøg med det på vej hjem i flyet. Fuldstændigt tændte af, gud, sådan kunne man også arbejde. Og jeg tror egentlig, at det der var sådan meget besnærende ved det, så finder man altid ud af lidt hen af vejen, at så let var det heller ikke, men det der kan være lidt besnærende er, at det er sådan meget rent i sin tankegang. Og så handler det jo om ligesom at få det passet ind, så det ligesom kan blive fleksibelt nok i forhold til den politiske hverdag, vi så har. Man kan ikke bare lige tage det og sætte det ind, så er der jo ingenting der virker.«begejstringen bliver dæmpet ved mødet med den organisatoriske virkelighed Konceptet smitter via sin retoriske indpakning Hvis man tolker lederens svar i et virusperspektiv, svarer det til, at de første symptomer på en infektion er begejstring, og at virussens effekt dæmpes ved mødet med den organisatoriske virkelighed. Det bemærkelsesværdige er, at den første smittebærer, en topchef, uddelegerede det daglige ansvar til en leder, som igen har uddelegeret ansvaret til en medarbejder. Hermed isolerer både topchefen og lederen sig fra den organisatoriske virkelighed, der åbenbart virker neutraliserende på begejstringen for strategikonceptet. Virussen har også en egenskab der gør, at den øger sin evne til at smitte: En tiltalende retorisk indpakning, som denne leder bemærkede: 24 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

13 Interviewer:»Er der nogle ord i strategien, som virker forkerte på dig?«leder:»et eller andet sted, så er det, der er der nu i den strategi meget runde vendinger, så nej...«interviewer:»hvordan runde vendinger?«leder:»altså det er meget svært at være uenig i noget af det. På den måde overordnede vendinger, i hvert fald. Det er jo først, når vi går ned og siger, hvilke handlinger skal vi så lave, for at det bliver, at vi kan have en masse diskussioner.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Denne leder oplevede, at der er forskel på den retoriske indpakning og indholdet. Det er vanskeligt at være uenig i strategiens formulering, mens der kan være uenighed om de konkrette handlinger, der skal føre til målene. Dette påvirker organisationen på den måde, at der skal bruges masser af ressourcer på møder, diskussioner, forhandlinger oplæg og alle de andre aktiviteter som en ny strategi medfører. Så strategien giver et øget aktivitetsniveau og de ressourcer som bruges på dette aktivitetsniveau bliver taget fra andre aktiviteter. Dette blev også nævnt ved det første møde mellem repræsentanter fra organisationen og de konsulenter der skulle forklare dem om konceptet. Lederne fortalte, at sidste gang de skulle arbejde med et nyt koncept for styring, glemte de at lave nogle af de opgaver som de var forpligtet til af lovgivningen. Det medførte en kritik fra Rigsrevisionen. Dette gjorde, at en del af lederne var skeptiske og immune overfor virussen, da de tidligere havde oplevet den. Det var heller ikke alle der opførte sig som feberramte. Dette gav nogle problemer for de personer der ikke var smittet, og derfor oplevede sig som klarsynet blandt en majoritet der har hallucinationer. Der var ingen mødesteder i organisationer, der var fri for smittede individer, og de var som regel i overtal eller også var de magtfulde i organisationen. En leder fortalte her om sine oplevelser: Arbejdet med det nye koncept tog ressourcer fra det almindelige arbejde Ikke alle blev smittet af virussen Interviewer:»Hvad gør du så, siger du det til nogen, eller holder du det for dig selv, eller hvad gør du, når du bliver i tvivl?«leder:»jeg holder det lidt for mig selv. Fordi dagsordenen er jo allerede kørt, og der er ingen grund til at sidde og sige det, for vi har fået at vide, at vi skal arbejde med effektmål, vi skal pege på nogle 25

14 konkrete reduktionsmål. Altså nogle effekter. Og så skal vi lave en strategi, og så skal vi prøve det af, altså, det er et eksperiment, ikke. Nu er det så også sådan, at det vi prøvede sidste år, i 2010, det lykkedes ikke overhovedet. Og dagsordenen er, at vi skal prøve det. Jamen, fint nok, så prøver vi det. Altså, jeg kan jo ikke sidde og sige, at jeg synes, at det er en farlig teori, og så går direktøren tilbage til topledelsen og siger, at det må vi hellere lade være med. Det kan ikke betale sig.«de raske blev isoleret fra de virusramte Det nye koncept erstattede ikke det gamle, men de to eksisterer side om side i organisationen Lederen her viser tegn på at være immun overfor den nye strategi med begrundelsen, at de har prøvet det før, og det virkede ikke. Han anså strategien for at være farlig, fordi de spildte ressourcerne på at gøre noget, der ikke virker. Dette kunne han dog ikke fortælle til nogen, da virussen havde vundet udbredelse blandt beslutningstagerne. Dermed blev det den omvendte verden, hvor de raske blev isoleret, og ikke de syge, der blev isoleret fra de raske, som vi kender fra hospitalsverden. Selvom intentionen med det nye koncept var at erstatte resultatkontrakterne, viste det sig, at resultatkontrakterne var mere sejlivede, og den nye ide kunne ikke slå dem ihjel. Det vanskeliggjorde ledernes arbejde, når de skulle forholde sig til to modstridende ideer. En leder fortalte om, hvordan det påvirkede hans dagligdag: Interviewer:»Er dit arbejde blevet lettere eller vanskeligere, efter forretningsstrategien blev lavet?«leder:»det er blevet vanskeligere.«interviewer:»ja?«leder:»fordi ideen er, at strategien skal afløse vores almindelige kontrakt med en masse produktivitetsmål. Og det har den jo ikke gjort.«interviewer:»det har den ikke gjort?«leder:»endnu, nej.«interviewer:»nej, okay.«26 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

15 Leder:»Vi har stadigvæk vores kontrakt med vores produktivitetsmål, og så har vi strategi også. Så den er kommet oveni.«interviewer:»ja.«leder:»så vi skal lave alle de her ting, og det skal så resultere i alle de her effekter. Så der er blevet flere styringsparametre«. Interviewer:»Okay. Forsvinder resultatkontrakten så på et eller andet tidspunkt?«leder:»ja, det er tanken, at den skal det.«interviewer:»men du ved ikke hvornår?«leder:»nej. Jeg ved heller ikke hvornår man er klar til det.«interviewer:»hvad er vigtigst for dig, strategien eller resultatkontrakten?«leder:»resultatkontrakten er afgjort vigtigst. Fordi, hvad kan man sige, vi er en fabrik. Og kontrakten er vores produktionsplan. Der står, hvor meget vi skal lave af den og... Altså hvor mange blå klodser og hvor mange gule klodser og hvor mange kilometer tovværk, vi skal lave, og hvor tykt det skal være. Så vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gå i gang med, hvis ikke vi har en kontrakt. Og så bliver vi også målt på... Altså, alle aktiviteterne er jo pointsat, og vi bliver målt på det også, ikke.«8. Organisation, ledelse og kommunikation Her ses, at der er to vira i organisationen, som påvirker på hver sin måde. Den ene vil have effekter og den anden vil have produktionsmål. Selvom den ene burde udrydde den anden, levede de nu side om side, hvilket vanskeliggjorde lederens arbejde. Det lader dog til, at resultatkontrakten på daværende tidspunkt var stærkest, da den samtidig fungerede som en produktionsplan. Den binder sig til organismen i en symbiose, hvor den skaber orden, så længe organisationen forsætter med at lave produktionsmål og arbejde hen imod dem. Det er interessant, at lederen har et tidsperspektiv, der forventer, at resultatkontrakten forsvinder, selvom han ikke ved, hvornår det kommer til at ske. En kritisk tolkning ville sammenligne dette med en sygdomsramt person, der forventer, at sygdommen vil forsvinde uden at kunne sætte et præcist tidspunkt på, hvornår det sker. Lederen tænker slet Tilstanden kunne være kronisk 27

16 ikke tanken, at det måske kunne være kronisk. Det bør også bemærkes, at han på den ene side siger, at resultatkontrakten vil forsvinde og på den anden side siger»... vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gå i gang med, hvis vi ikke har en kontakt.«på daværende tidspunkt havde han intet alternativ til resultatkontraktens måde at organisere arbejdet på. Derfor kan det påstås, at resultatkontrakten ikke kan undværes, før der er et alternativ, der kan fortælle dem, hvordan de skal organisere deres arbejde. Der er ikke længere modstand mod strategien 3. Ideen efter halvandet år Da der var gået halvandet år, siden konceptet blev præsenteret for repræsentanter fra organisationen af konsulenterne, afholdes et møde i strategigruppen. Til mødet var der repræsentanter fra enhederne, samt den medarbejder, der har ansvaret for processen om strategien og hendes leder. Formålet med mødet var at kvalificere to af enhedernes strategier Mødet blev styret af medarbejderen. Modsat det første møde var der ikke længere modstand mod selve konceptet. Der var ingen der stillede kritiske spørgsmål til konceptet. Derimod drejede diskussionerne om, hvordan de kunne få konceptet til at fungere. Det var især Key Performance Indicator (KPI er) der blev brugt tid på. En af deltagerne sagde:»det er svært med den økonomistyring, hvor KPI erne bliver målet i sig selv fremfor indikatorer på at målene bliver opnået.«en anden deltager fortsatte:»i kan lave jeres arbejde virkelig godt og KPI erne ser dårlige ud, fordi I tager fat i et virkeligt svært problem«det virkede som om de havde fået kollektivt hukommelsessvigt, og ikke længere kunne erindre deres faglige og logiske argumenter mod konceptet. Til gengæld var de nu optaget af at få konceptet til at fungere på trods af at de tidligere har været skeptiske overfor lige netop de elementer der nu gav dem problemer. Virussen havde fået overtaget, og modstandskraften var blevet svækket. E. Konklusion Denne artikel har forsøgt at anvende virusteorien som analyseramme for strategisk arbejde i en offentlig organisation. Hermed bliver der sat fokus på, hvilke effekter som strategien har på organisationen. I 28 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

17 dette eksempel er det en topchef der først bliver smittet af virussen, der har form af et koncept for styring kaldet strategier. Derefter smitter topchefen bevidst resten af direktionen, der beslutter, at konceptet skal erstatte deres hidtidige koncept kaldet resultatkontrakter. Det lader til, at det første symptom på smitten er en begejstring, der derefter dæmpes ved mødet med den organisatoriske virkelighed. Efter halvandet år sker der et hukommelsestab, hvor de smittede glemmer deres indvendinger mod konceptet, og herefter er de kun optaget af at få konceptet til at virke. Der er også eksempler på ledere der er immune overfor den nye virus. Det skyldes, at konceptet minder om et tidligere koncept. Her udeblev de positive effekter, og derfor er lederen afvisende overfor det nye koncept. Endelig er der selve det nye koncept der skulle erstatte det gamle. Dette blev ikke tilfældet, da det gamle koncept blev brugt til at organisere arbejdet. Det medførte, at visse ledere oplevede, at deres arbejdsdag blev vanskeligere, da de skulle forholde sig til to former for styringskoncepter. 8. Organisation, ledelse og kommunikation F. Perspektivering Dette virusperspektiv på strategi rejser ikke alene en diskussion af strategiers negative effekter i en organisation, men også om at styringskoncepter kan og bør studeret som vira. Derfor kan det diskuteres, hvilke sygdomme strategier påfører deres vært. Er der tale om polio, rabies eller blot en relativ harmløs forkølelse? Et andet aspekt af dette perspektiv er spørgsmålet om, hvordan en organisation bliver immun overfor visse former for vira. Hvad sker der på et institutionelt niveau, hvor visse former for strategier ikke kan leve i nogle organisationer, på systemniveau, hvor der findes systemer der forhindrer visse former for strategier ikke kan trænge ind, og på individniveau, hvor centrale beslutningstagere er afvisende, på grund af tidligere erfaringer? Et tredje aspekt er, hvordan styringskoncepter udveksler egenskaber samme måde som to vira kan blive til en mutation, når de begge er tilstede i samme vært. Det fjerde og sidste aspekt er styringsredskabers indbyggede strategi til at multiplere sig i en organisme. Nogle vira som for eksempel forkølelse spreder sig hurtigt og opdages med det samme, mens andre vira som for eksempel HIV spreder sig langsomt, og risikeres at først blive opdaget, når det er for sent. 29

18 Noter 1. Tak til Emil Hermansen for at stille gode spørgsmål til projektet. Referencer Abrahamson, E. (1996). Management fashion. The Academy of Management Review. Abrahamson, E. (2011). The iron cage: Ugly, uncool, and unfashionable. Organization Studies, 32(5). Ax, C. & Bjørnenak, T. (2005). Bundling and diffusion of management accounting innovations the case of the balanced scorecard in sweden. Management Accounting Research, 16(1). Bassnett, S., & Lefevere, A. (1990). Translation, history and culture. London: Pinter. Bort, S. & Kieser, A. (2011). Fashion in organization theory: An empirical analysis of the diffusion of theoretical concepts. Organization Studies, 32(5). Bresman, H. (2010). Knowledge transfer in international acquisitions. Journal of International Business Studies, 41(1). Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation domestication of the scallops and the fishermen of st. brieuc bay. in John Law (ed.), power, action and belief: A new sociology of knowledge. London: Routledge & Kegan Paul. Campbell, John L. (2004), Institutionel forandring og globalisering, Akademisk Forlag, Kbh. Czarniawska, B., & Sevon, G. (2005). Global ideas how ideas, objects and practices travel in the global economy. Malmoe: Liber. Czarniawska, B., & Sévon, G. (1996). Translating organizational change; translating organizational change. Berlin. Esposito, E. (2011). Originality through imitation: The rationality of fashion. Organization Studies, 32(5). Goffman, E. (1990). The presentation of self in everyday life, Penguin Books, London. Jess Hansen, A.M. (2002). To lead from a distance the dynamic interplay between strategy and strategizing a case study of the strategic management process. København: Samfundslitteratur. Johnson, G. (1992). Managing strategic change strategy, culture and action. Long Range Planning, 25(1). Johnson, G., Melin, L., & Whittington, R. (2003). Micro strategy and strategizing: Towards an activity-based view. Journal of Management Studies, 40(1). Johnson, G., Scholes, K., & Whittington, R. (2008). Exploring corporate strategy: AND MyStrategyLab: Text and cases (8. ed. Gerry Johnson, Kevan Scholes, Richard Whittington ed.). Harlow: Financial Times Prentice Hall. Kotter, J.P. (2008). Choosing strategies for change. Harvard Business Review, 86(7/8). Latour, B. (1987). Science in action how to follow scientists and engineers through society Harvard University Press. Cambridge. Lefevere, A. (1992). Translation, rewriting and the manipulation of literary fame. London: Routledge. Lilley, S. (2001).»The language of strategy«, in R. westwood and S. linstead (eds) the language of organization, London: Sage. 30 Økonomistyring & Informatik 28. årgang 20121/2013 nr. 1

19 Maier, C. 2007: The Translator s Visibility: the Rights and Responsibilities Thereof. In Salama-Carr, M. (ed.), Translating and Interpreting Conflict. Amsterdam/New York: Rodopi. Martin, R. (2010). The execution trap. Harvard Business Review, 88(7/8). Mintzberg, H. (1994). The rise and fall of strategic planning. New York: Prentice Hall. Mintzberg, H., Ahlstrand, B., & Lampel, J. (2009). Strategy safari the complete guide through the wilds of strategic management (2nd ed.). Harlow: Pearson Prentice Hall. Niranjana, T. (1992). Siting translation. history, post-structuralism, and the colonial context. Berkeley, CA: University of California Press. Nord, C. (1997). Translating as a purposeful activity. Manchester, UK.: St. Jerome Pub. Oreg, S., Vakola, M., & Armenakis, A. (2011). Change recipients reactions to organizational change. The Journal of Applied Behavioral Science, 47(4). Pettigrew, A. (1977). Strategy formulation as a political process. International Studies of Management Organization. Piderit, S.K. Rethinking resistance and recognizing ambivalence: A multidimensional view of attitudes toward an organizational change. The Academy of Management Review, 2000, 25; Vol.25(4; 4). Pym, A. (2010). Exploring translation theories. London: Routledge. Reiss, K. (2000). Translation criticism, the potentials and limitations: Categories and criteria for translation quality assessment. Manchester, U.K., American Bible Society: St. Jerome Pub. Rogers, E.M. (2003). Diffusion of innovations. London: Simon & Schuster. Røvik, K.A. (2011). From fashion to virus: An alternative theory of organizations handling of management ideas. Organization Studies. Røvik, K.A. (2007). Trender og translasjoner ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget. Stacey, R.D. (2003). Strategic management and organisational dynamics the challenge of complexity (4th ed.). London: Pearson Higher Education. Szulanski, G. (1996). Exploring internal stickiness: Impediments to the transfer of best practice within the firm. Strategic Management Journal. Thomas, R. (2011). Managing organizational change: Negotiating meaning and power-resistance relations. Organization Science. Thomas, R. &. D., A. (2005). Theorizing the micro-politics of resistance: New public management and managerial identities in the UK public services. Organization Studies. Venuti, L. (1995). The translator s invisibility a history of translation. London: Routledge. Vermeer, Hans J. (1989):»Skopos and commission in translational action«. In: A. Chesterman (ed.) Readings in Translation Theory. Helsinki: Oy Finn Lectura Ab. Whittington, R. (2001). What is strategy and does it matter? (2nd ed.). London: Thomson Learning. 8. Organisation, ledelse og kommunikation 31

Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi

Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Søren Obed Madsen, cand. scient. pol./ Ph.d. Stipendiat, som.om@cbs.dk Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse,

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk, ph.d. Dept. of Operations Management TØF medlemsmøde om transportforskning Asia House 27. april 2010 Disposition

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Strategi som kolonisering rationel problemløsning eller bevidsthedsskabende magtmiddel?

Strategi som kolonisering rationel problemløsning eller bevidsthedsskabende magtmiddel? Strategi som kolonisering rationel problemløsning eller bevidsthedsskabende magtmiddel? Af Søren Obed Madsen *»Everything is backwards now, like out there is the true world, and in here is the dream.«jake

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Strategidag 08 Bestyrelser

Strategidag 08 Bestyrelser Strategidag 08 Bestyrelser Fredag den 25. april 2008 Bente Zinck b.zinck@terranavtica.com www.terranavtica.com Tel: +45 30 13 51 00 Bestyrelse i Terra Navtica A/S Program: Kort præsentation af Terra Navtica

Læs mere

Best practice erfaringer fra globale funktionsudbud

Best practice erfaringer fra globale funktionsudbud Best practice erfaringer fra globale funktionsudbud København 21. september 2011 Magnus Kuchler, ansvarlig for FM rådgivning Norden FM trends lige nu? Fortsat omkostningspres et bevis på konkurrenceevne.

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Klagedrevet brugerkommunikation

Klagedrevet brugerkommunikation Anker Brink Lund CBS International Center for Business and Poltics Klagedrevet brugerkommunikation abl.cbp@cbs.dk International Center for Business and Politics abl.cbp@cbs.dk Privatlivet (u)fred Offentlighed

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE business Fra VIDEN til BUNDLINJE 2015 2018 24/11 HER + 27/11 KBH SPOTT omsætter trends til business Anja Gaede Trendrådgiver + CO-founder Trend, kommunikation

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere