Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d."

Transkript

1 Indledning Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.- forsvar. I den følgende halve time vil jeg præsentere hovedlinjerne i det, det hele handler om - min ph.d.-afhandling, der bærer titlen Vores allesammens H.C. Andersen. Der er nok ingen her i lokalet der er i tvivl om, hvem manden på dette billede er. Og jeg ved, at der endda sidder enkelte blandt publikum som ved præcis, hvor det fotografi, der er malet efter, blev taget, af hvem og hvorfor. Disse kendere af H.C. Andersen vil kigge på portrættet og måske fristes til at sige: Nej, det er jo det billede, der blev taget, da H.C. Andersen besøgte Holsteinborg i 1865! Men samtidig vil de også vide, at det er det ikke. Det er 1

2 et billede af et billede. Portrættet udgør forsiden på min afhandling, og det er malet af billedkunstner Bjarke Regn Svendsen. Og hvis man sætter portrættet op ved siden af det originale fotografi bliver det tydeligt, at selvom de to ligner hinanden, er der også forskelle. På portrættet har H.C. Andersen fået farve i ansigtet. Hans hage er løftet lidt, hans øjne ser venligere ud og smilet er varmere end på fotografiet. At det forholder sig sådan, er naturligvis et resultat af den kunstneriske frihed men i disse ligheder og forskelle de to portrætter imellem ligger også en anden pointe, som jeg vil fremhæve indledningsvist her i forelæsningen over min ph.d.-afhandling. For i den proces, hvor Bjarke malede dette portræt, kiggede han på fotografiet af H.C. Andersen og fremhævede de elementer, han fandt vigtige, mens andre blev dæmpet eller helt udeladt. På dette portræt er H.C. Andersen altså blevet tilført ny betydning i en visuel kontekst. Med reference 2

3 til en anden kendt kunstner kan man sige Dette er ikke H.C. Andersen. For dette portræt forestiller Bjarkes H.C. Andersen. Afhandlingens indhold Mit ph.d.-stipendium blev opslået, fordi flere interessenter i Odense herunder Syddansk Universitet for nogle år siden indledte et samarbejde om at undersøge forudsætningerne for et fremtidigt brand af H.C. Andersen, et brand, der skulle være lokaliseret her i Odense og appellere internationalt på samme tid. I min afhandling har jeg koncentreret mig om at belyse det teoretiske og diskursive grundlag for et sådant brand ved at forsøge at indkredse, hvilke kulturelle udfordringer og muligheder, der kan blive aktuelle at tage stilling til. Det har jeg gjort ved at undersøge, hvordan det kommer til udtryk, når H.C. Andersen tildeles betydning og funktion som dansk kulturfænomen. H.C. Andersen-forskningens tredje tema H.C. Andersen brød nye mønstre som kunstner og som menneske. Han foretog en rejse fra det laveste sociale niveau til verdensberømmelse. Han gjorde ikke bare én, men mange forskelle. Derfor har han også berettiget været et varmt humanistisk forskningsemne, stort set lige så længe som hans kunstneriske produktion har eksisteret. Den omfattende H.C. Andersen-forskning har naturligvis 3

4 særligt koncentreret sig om hans mangfoldige værker hans kunst dernæst om hans biografi, herunder hans personlige intentioner med sine tekster, og ikke mindst med sammenhængen herimellem. Der er nogen skikkelser, som i kraft af liv og virke efterlader et så grundigt aftryk, at deres virkningshistorie afspejles i eftertiden gennem generation efter generation. Sådan er det med H.C. Andersen han er en kunstner med verdensformat, men han er også blevet til et selvstændiggjort fænomen, der er frit tilgængeligt for fortolkning på tværs af grænser og kulturelle værdisæt. I denne form er H.C. Andersen blevet til noget andet noget mere end konkret historisk person og central litterær kunstner. Dette mere lader sig ikke kun analysere med biografiske eller litterære tilgange til Andersen. For når han tillægges betydning gennem sproget, fortæller måden han bruges på noget om de mennesker, der bruger ham: De spejler sig i H.C. Andersen og spejlbilledet reflekterer deres Andersen. Det er i disse processer, H.C. Andersens virkningshistorie opretholdes, fordi mennesker anser ham som en værdig betegner for deres kulturelle værdisæt. I denne version er H.C. Andersen det, jeg har kaldt et kulturfænomen: et fænomen, der når det anvendes i praksis formidler en fortælling om værdier og karakteristika dér, hvor det tildeles betydning. At disse repræsentationsprocesser finder sted, gør H.C. Andersen til en oplagt genstand for kulturanalyse. Som muligt analyseobjekt er H.C. Andersen altså tredimensionel for ud over at indbyde til forskning i hans biografi og hans værker, opfordrer hans 4

5 betydning for og i de kulturer hans fortællinger og fortællingerne om ham lever i - også til kulturanalytisk forskning i ham som kulturfænomen. Dette mulige tredje tema i H.C. Andersen-forskningen er efter min mening endnu underbelyst. Der er naturligvis i den meget omfattende H.C. Andersen-forskning masser af argumenter for, at H.C. Andersen er væsentlig for dansk kultur. At forfatterskabet er en kilde til danskeres selvgenkendelse. Han er til stede hans virkningshistorie er til stede dybt i danskernes sproglige adfærd og kulturelle værdisæt. Det, jeg spørger til i min afhandling er, hvordan det kommer til udtryk og hvorfor det forholder sig sådan. I min afhandling lader jeg så at sige Andersens tekstlige og kunstneriske univers ligge, for i stedet at introducere ham som et analyseobjekt i cultural studies med den hensigt at indkredse og belyse, hvad der kan være på spil, når mennesker repræsenterer sig selv gennem Andersen og dermed tildeler ham betydning som kulturfænomen. Afhandlingens to spor Fordi dette tredje tema i H.C. Andersen-forskningen endnu er et nyt felt, følger jeg to spor i afhandlingen: 1. Et spor, hvor jeg undersøger eksempler på danske aktører, der repræsenterer sig selv og andre, når de refererer til H.C. Andersen. Mine analyser er koncentreret om materiale fra én bestemt platform, 5

6 nemlig debatter i danske skrevne medier. Her har jeg særligt været koncentreret om, hvad der karakteriserer måden Andersen bruges på og hvilke tematikker, der aktualiseres sammen med Andersen i de enkelte artikulationer. Som jeg vil vise eksempler på om lidt, rummede debatterne gode indikatorer på, hvordan H.C. Andersen indgik som et element i de danske debattørers sproglige adfærd og dermed også som et element i den offentlige diskurs i Danmark. I den humanistiske forskning findes der imidlertid ingen klare forslag til, hvordan man kan begrebsliggøre og dermed analysere, hvad der er på spil i de diskursive rum, hvor Andersen bliver lokaliseret. Derfor forfølger jeg også 2. et analysemetodisk spor i afhandlingen, hvor jeg har suppleret diskursteorien oprindeligt præsenteret af de politiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe med praksisorienterede begreber, der kan bruges til at analysere, hvilke diskursive ressourcer debattørerne har, og hvordan de i mediedebatterne sætter dem i spil i relation til H.C. Andersen. H.C. Andersen som analyseobjekt Både i kulturteorien og i den politiske diskursteori indgår ideen om, at der er bestemte begreber, der nærmest virker som tværkulturelle magneter som 6

7 appellerer bredt og som derfor kan tildeles vidt forskellige betydninger, afhængigt af hvad de kobles sammen med i praksis. Sådanne magtfulde tegn kaldes for flydende betegnere. Hovedtanken i diskursteorien er, at mennesker forsøger at gøre verden meningsfuld ved at tillægge sådanne begreber og fænomener bestemte diskursive betydninger frem for andre mulige betydninger. Afhandlingens analysemetode tager afsæt i tanken om, at H.C. Andersen kan analyseres som en sådan flydende betegner: Et fænomen, der transformeres til et kulturfænomen, når det passerer igennem et samfunds kulturelt specifikke værdifiltre og tildeles betydning dér. Ifølge diskursteorien vil målet altid være, at de betydninger, der forsøges låst fast til det pågældende fænomen, forekommer som de eneste mulige betydninger, og dermed har opnået hegemoni, som det hedder. I kampene om hegemoni er der altså meget i spil, og mennesker trækker på hvad de har af andre ideologisk betingede hegemoniske overbevisninger og forestillinger. Diskursteorien er imidlertid kun en teori, og Laclau og Mouffe fremlægger ingen forslag til, hvordan deres begrebsapparat kan bruges som metode. I afhandlingen gør jeg teorien anvendelig ved at bruge begreberne som retningsgivende for analyserne: Begreberne har altså guidet mig i retning af, hvor jeg skulle kigge i mit materiale og hvad jeg skulle kigge efter. I nye kulturstudier, som min afhandling indskriver sig i, er fokus, som i diskursteorien, på relationen mellem mennesker og magt mellem individ og struktur. Kultur bliver begrebsliggjort som noget mennesker gør, hvor de 7

8 viser, hvad de er, har og kan. Mennesker gør for eksempel kultur, når de repræsenterer sig selv gennem H.C. Andersen. Når en diskursanalytisk metode anvendes i nye kulturstudier, vil fokus altså være på, hvilke muligheder mennesker har for at handle i og mod diskurserne, og hvilke ressourcer de gør brug af, når de handler. Det er her, det har været nødvendigt for mig at supplere diskursteorien med andre retningsgivende begreber, der kan bruges til at indkredse agens i diskursiv praksis: altså hvordan det kommer til udtryk, når mennesker skaber mening om sig selv og verden i repræsentationel praksis. På baggrund af mit materiale vil jeg nu fremhæve tre pointer, der syntes særligt betegnende for de måder, H.C. Andersen blev brugt i de danske mediedebatter. Analyseeksempel 1: Eventyret som diskursiv ressource Det første forhold jeg vil fremhæve, er knyttet til en central pointe i afhandlingen: Nemlig, at det ofte er H.C. Andersens eventyr, danske debattører bringer i spil, når de bidrager med deres mening om offentlige anliggender i skrevne medier. En af de sprogfigurer, der synes særlig prægnant i debattørernes bevidsthed og dermed ofte bliver brugt i mediedebatterne, er kongedatterens replik Dur ikke! Væk! fra Klods-Hans. Debattørerne brugte replikken ved at lægge den i munden på forskellige beslutningstagere. 8

9 I ét læserbrev om en kommunes behandling af psykisk syge blev rollen som den selektive kongedatter for eksempel tildelt en borgmester, og brevet blev afsluttet med en opfordring til alle om at huske eventyret om Klods- Hans, der ifølge debattøren nu ikke var et eventyr mere, men en realitet. Her er et andet eksempel: Alle i dette land som er arbejdsløse, svagelige, ældre, kontanthjælpsmodtagere eller sågar misbrugere af et eller andet bliver vurderet, takseret og overvåget af eksperter, forskere, statistikere osv. Og så går der et par dage, en uge, en måned eller flere måske år, og så får du afgørelsen dur ikke væk. Der er flere ting på spil i de her eksempler: 1. For det første bliver H.C. Andersens eventyr brugt i et aktuelt samfundskritisk ærinde. 2. For det andet er eventyrets centrale pointe om, at kongedatteren netop giftede sig med ham, ingen regnede for noget, den er efterladt i originalteksten, og i stedet er det den ekskluderende funktion i replikken Dur ikke! Væk!, debattørerne bruger i deres bidrag. 3. For det tredje var det som nævnt beslutningstagere, der blev givet rollerne som kræsne kongedøtre, som ikke brugte ressourcer nok på samfundets svagere grupper. I disse indlæg synes en af de ideologisk ladede grundsætninger i det danske velfærdssamfund nemlig at de stærke skal hjælpe de svage at klinge med. 9

10 Brugen af Dur ikke! Væk! er ét blandt flere eksempler på, at H.C. Andersen med sine eventyr har formidlet pointer, som debattørerne finder betegnende for deres aktuelle ærinde. Ved at revitalisere eventyrene i en ny her samfundskritisk kontekst, bruges sprogfiguren fra eventyret til at understrege aktuelle pointer. Andersens eventyr fungerer altså som en ressource, debattørerne bruger til at forstærke deres argumentation med i diskursiv praksis. Med et diskursanalytisk begreb kan man argumentere for, at eventyret om Klods-Hans og åbenbart særligt kongedatterens eksklusion ligger i debattørernes fortolkningsrepertoirer. Et fortolkningsrepertoire består af de versioner af virkeligheden, der er tilgængelige for det enkelte menneske. I et fortolkningsrepertoire ligger altså både de ideologisk ladede grundsætninger og værdier, der forekommer uomgængelige og uimodsigelige for debattørerne men også de diskursive ressourcer, de har til rådighed, når de agerer i, under, med og mod samfundets strukturerende elementer. Analyseeksempel 2: Eventyret og de forestillede steder I dette fortolkningsrepertoire ligger H.C. Andersens eventyrlige pointer altså og roder rundt sammen med alle mulige andre ressourcer, debattørerne har at trække på, når de skal give deres mening om verden til kende. I det eksempel jeg vil vise nu, blev en reference til Andersens eventyr igen brugt til at forstærke argumentation men samtidig blev eventyret også 10

11 brugt til at understrege, hvilket sted debattøren forestillede sig at tale fra og dermed også hvor dem han talte mod befandt sig i denne forestilling. Eksemplet stammer fra den mediedebat, der udspillede sig i Odense i forbindelse med fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i Fejringen var planlagt som en global begivenhed, hvor hele verdens befolkning blev opfordret til at tilslutte sig hyldesten af Andersen, som blev iscenesat som the greatest story ever told. Særligt i Odense blev fejringen imidlertid ikke en alt for stor succes af forskellige grunde. Én af de grunde, der fremgik tydeligt i mit materiale fra den lokale mediedebat var, at lokale debattører var utilfredse med, at Odense efter deres mening var blevet fejringsmæssigt forbigået. Og når debattørerne skulle udtrykke deres utilfredshed, brugte de eventyret Kejserens Nye Klæder til at gøre endnu klarere, hvad de mente. Og her er så eksemplet: I forbindelse med hans 200-års fødselsdag markedsføres han igen på verdensplan med HCA-ambassadører i mange lande, men når vi læser i avisen om arrangementerne i Odense og omegn synes det hele at gå op i noget, som kommer til at foregå i elitære kredse med rådmænd og -damer, ambassadører, kongelige og så videre. Det hele ender såmænd nok som en 2005-udgave af Kejserens nye Klæder. Om fejringen endte som en ny version af Kejserens Nye Klæder, skal ikke diskuteres her i dag. Men ét sted, hvor eventyret blev tilskrevet ny betydning i overflod var netop i den fynske mediedebat. De utilfredse debattører argumenterede for, at fejringen af vores berømte bysbarn ikke var i H.C. 11

12 Andersens ånd, at der var gået Kejserens Nye Klæder i den, for politikere og fejringsarrangører var ganske nøgne. H.C. Andersens eventyr om Kejserens Nye Klæder formidler en pointe om en elite så forblændet af egen magt og vælde, at der er brug for et lille klarsynet barn til at påpege, hvordan verden egentlig hænger sammen. Denne pointe flyttede debattørerne til fejringskonteksten ved selv at indtage positionen som barnet, der gjorde opmærksom på politikere og fejringsarrangørers nøgenhed. Debattørerne videreformidlede dermed eventyrets beskrivelse af et skel mellem folket på den ene side og eliten på den anden et oplevet skel med en dansk kulturhistorie, der i hvert fald går tilbage til nationalromantikken, hvor Grundtvig markerede sig som fortaler for folkets ånd. Men det, der er særligt interessant ved det her eksempel er, hvordan disse debattører repræsenterede sig selv og deres forestilling om Odense gennem deres brug af eventyret. 1. For i referencerne til Kejserens Nye Klæder trak debattørerne på en anden diskursiv ressource fra deres fortolkningsrepertoire: nemlig de geografiske positioneringsmuligheder, der forekom tilgængelige for dem i det enkelte ærinde. Med et greb fra politisk geografi kan sådanne positioneringsmuligheder analyseres som skalaer. I den socialkonstruktivistiske skalateori opfattes skalaer som de geografisk orienterede talekategorier, det enkelte menneske har til rådighed: En debattør kan sagtens opfatte sig selv som mor, odenseaner, fynbo, 12

13 dansker og verdensborger på én gang. Det interessante i en skalaanalyse er, hvilken af disse positioner hun vælger at indtage, og hvordan hun vinkler sit ærinde ved at indtage denne position. 2. I det uddrag af debatten, som jeg fremhæver her, talte debattørerne ud fra en lokal skala, hvor de positionerede sig som folket i opposition til de fine : fejringsarrangører, lokale politikere og andre elitære personligheder, der med deres mål om en verdensomspændende kommercialisering af Andersen blev placeret på en global skala fremmedgjort fra folkets vidende om, hvad der var i H.C. Andersens ånd. H.C. Andersen blev dermed knyttet til den lokale skala gennem en understregning af, hvad han ikke var han var ikke de fines. 3. Eventyrets skel mellem folket og de fine blev altså indsat i denne nye kontekst og brugt til at forstærke forestillingen om Odense som et sted, der rummede en følelse af en folkeligt orienteret utilfredshed med elitens tilgang til fejringen. I denne mediedebat havde brugen af eventyret om Kejserens Nye Klæder altså en kollektiviserende effekt: Debattørerne brugte eventyret til at karakterisere det lokale fællesskab, de følte sig som en del af. Og ved at knytte en konkret følelse folkets utilfredshed til Odense, lagde de også en affektiv dimension til deres sted og talte til det, kulturteoretikeren Sara Ahmed betegner som et følelsesfællesskab: Et forestillet fællesskab, der samles i forestillingen om både at være afgrænset geografisk og at forstå en følelse på samme måde inden for disse forestillede grænser. 13

14 Analyseeksempel 3: H.C. Andersen som et element i affektiv praksis Som eksemplet om brugen af Kejserens Nye Klæder viser, er det debattørernes overbevisninger og forestillinger som bringes i spil, når de repræsenterer sig selv gennem H.C. Andersen. Sådanne forestillinger er baseret på følelser, og det fremgår også tydeligt i dette sidste eksempel jeg vil vise. Eksemplet er hentet fra en mediedebat, hvor H.C. Andersen blev repræsenteret gennem en materiel genstand, nemlig statuen Den Lille Havfrue. Debatten udspillede sig i forbindelse med planlægningen og flytningen af statuen, da den i 2010 skulle være en del af Verdensudstillingen i Shanghai. I debatten viste et mønster sig, hvor Den lille Havfrue blev omtalt som enten et objekt en flytbar genstand med økonomisk værdi eller et subjekt en lille pige, der blev ladet med intens symbolsk, national værdi og knyttet til Danmark: Hende kunne man da ikke sådan bare flytte med! Begge lejre repræsenterede imidlertid det samme forestillede fællesskab gennem Den Lille Havfrue: De talte alle ud fra en national skala, og adskilte sig kun ved, hvorvidt de positionerede sig i opposition til globaliseringen af havfruen eller ej. Det, der er særlig interessant at fremhæve i den her sammenhæng er, at relationen mellem Den Lille Havfrue og H.C. Andersen en relation, der alene findes i kraft af eventyret blev inddraget som forstærkende element i subjektiveringen og nationaliseringen af havfruen. Når det kunstneriske 14

15 ejerskab på denne måde blev placeret hos H.C. Andersen og ikke hos Edvard Eriksen, der har lavet statuen havde det altså den effekt, at nationalt orienterede ejerskabsfølelser kom til syne. Statuen blev ofte omtalt med et vores foran og det fremgik tydeligt, at dette vores netop refererede til debattørernes forestillede nationale fællesskab. Én debattør fremhævede endda mere eksplicit, at selvom Den Lille Havfrue på papiret ejes af Københavns Kommune, er hun folkeeje. Denne debat var ladet med følelser og følelserne forstærkede særligt debattørernes diskursive konstruktion af havfruen som en lille pige med menneskelige evner og kvaliteter. Man kan føle omsorgen i et eksempel som det her: Hun er og bliver en mannequindukke med fiskehale. Men selv dukker ejer i en vis forstand sjæl. Dukker lever. Fra i dag får hun endda set Shanghai ( ) Men hun vender hjem igen til december. Og her er et til: Mon Den Lille Havfrue på Langelinie er rede til at forlade sin vante post og rejse ud for at repræsentere Danmark i Asien i et halvt år? Hun har betroet mig, at hun er klar til opgaven og har med et smil tilføjet: En rigtig havfrue stikker ikke halen mellem benene! Disse eksempler er følelsesfulde og følelserne er indlejret i den diskursive betydningstildeling til statuen. I socialpsykologien kaldes denne situation, hvor følelser og diskurs ikke er mulige at adskille, for affektiv praksis. I den 15

16 affektive praksis, der viste sig i debatten om havfruens tur til Shanghai, kom et nationalt forestillet fællesskab til syne. Og her indgik H.C. Andersen som endnu et argument for, at man ikke bare sådan flytter rundt med små piger, der har deres primære funktion som nationalsymbol. Konklusion Min hensigt med den her afhandling har været at føje nye perspektiver til den etablerede H.C. Andersen-forskning ved at placere Andersen som analyseobjekt i cultural studies og ved at arbejde med en diskursteoretisk analysemetode, der kan anvendes til at undersøge, hvad der er på spil, når aktører tildeler Andersen betydning i praksis. Med en kulturanalytisk tilgang til H.C. Andersen bliver det muligt at undersøge, de processer, hvor H.C. Andersen fungerer som et medium et spejl som aktører repræsenterer sig selv igennem. De konkrete situationer, jeg har koncentreret mig om i afhandlingens analyser, er eksempler på, at når debattørerne spejler sig i Andersen så lokaliseres han i nutidige, komplekse og kontingente rum ladet med ejerskabsfølelser, symbolsk værdi, kulturel selvopfattelse, kulturelt betinget verdensopfattelse. Det er disse rum og de mennesker, der positionerer sig i dem og dermed afgrænser dem, der er genstand for analyse i afhandlingen. Som det også fremgår af de eksempler jeg har vist her, var det karakteriserende for mit materiale, at debattørerne brugte eventyrene til at appellere til de mennesker, som de forestillede sig havde eventyrenes pointer 16

17 lagret i samme form, - og i denne version fungerede H.C. Andersen som en stedsfremkaldende og følelsesforstærkende betegner for national og lokal kultur. Som et dansk kulturfænomen. At Andersen på denne måde fik de danske debattører til at påberåbe sig ejerskab over ham, viser, at potentialet for et stærkt brand af ham er til stede for han ligger danskere på sinde. Men sat ind i en kulturøkonomisk kontekst ligger der også en udfordring i dét: For i kraft af sin status som flydende betegner er H.C. Andersen også en del af en litterær og kulturel arv mange andre steder i verden, hvor mennesker spejler sig i hans eventyr og tilpasser de centrale temaer deres egne værdier. Det er op til fremtidens forskning inden for dette tredje tema af H.C. Andersen-forskningen at komme nærmere en afklaring af, hvordan lokale, nationale og internationale forventninger og følelser kan mødes på midten og acceptere en ny iscenesættelse af H.C. Andersen på trods og på grund af egne opfattelser og ejerskabsfølelser. Denne iscenesættelse må tage udgangspunkt i, at H.C. Andersen ikke kun er Odenses eller Danmarks eller resten af verdens men vores allesammens. 17

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Vores allesammens H.C. Andersen

Vores allesammens H.C. Andersen Anne Klara Bom Vores allesammens H.C. Andersen Diskursteoretiske analyser af kulturfænomenet H.C. Andersen og dets aktuelle betydninger lokalt, nationalt og globalt Anne Klara Bom Vores allesammens H.C.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere