Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d."

Transkript

1 Indledning Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.- forsvar. I den følgende halve time vil jeg præsentere hovedlinjerne i det, det hele handler om - min ph.d.-afhandling, der bærer titlen Vores allesammens H.C. Andersen. Der er nok ingen her i lokalet der er i tvivl om, hvem manden på dette billede er. Og jeg ved, at der endda sidder enkelte blandt publikum som ved præcis, hvor det fotografi, der er malet efter, blev taget, af hvem og hvorfor. Disse kendere af H.C. Andersen vil kigge på portrættet og måske fristes til at sige: Nej, det er jo det billede, der blev taget, da H.C. Andersen besøgte Holsteinborg i 1865! Men samtidig vil de også vide, at det er det ikke. Det er 1

2 et billede af et billede. Portrættet udgør forsiden på min afhandling, og det er malet af billedkunstner Bjarke Regn Svendsen. Og hvis man sætter portrættet op ved siden af det originale fotografi bliver det tydeligt, at selvom de to ligner hinanden, er der også forskelle. På portrættet har H.C. Andersen fået farve i ansigtet. Hans hage er løftet lidt, hans øjne ser venligere ud og smilet er varmere end på fotografiet. At det forholder sig sådan, er naturligvis et resultat af den kunstneriske frihed men i disse ligheder og forskelle de to portrætter imellem ligger også en anden pointe, som jeg vil fremhæve indledningsvist her i forelæsningen over min ph.d.-afhandling. For i den proces, hvor Bjarke malede dette portræt, kiggede han på fotografiet af H.C. Andersen og fremhævede de elementer, han fandt vigtige, mens andre blev dæmpet eller helt udeladt. På dette portræt er H.C. Andersen altså blevet tilført ny betydning i en visuel kontekst. Med reference 2

3 til en anden kendt kunstner kan man sige Dette er ikke H.C. Andersen. For dette portræt forestiller Bjarkes H.C. Andersen. Afhandlingens indhold Mit ph.d.-stipendium blev opslået, fordi flere interessenter i Odense herunder Syddansk Universitet for nogle år siden indledte et samarbejde om at undersøge forudsætningerne for et fremtidigt brand af H.C. Andersen, et brand, der skulle være lokaliseret her i Odense og appellere internationalt på samme tid. I min afhandling har jeg koncentreret mig om at belyse det teoretiske og diskursive grundlag for et sådant brand ved at forsøge at indkredse, hvilke kulturelle udfordringer og muligheder, der kan blive aktuelle at tage stilling til. Det har jeg gjort ved at undersøge, hvordan det kommer til udtryk, når H.C. Andersen tildeles betydning og funktion som dansk kulturfænomen. H.C. Andersen-forskningens tredje tema H.C. Andersen brød nye mønstre som kunstner og som menneske. Han foretog en rejse fra det laveste sociale niveau til verdensberømmelse. Han gjorde ikke bare én, men mange forskelle. Derfor har han også berettiget været et varmt humanistisk forskningsemne, stort set lige så længe som hans kunstneriske produktion har eksisteret. Den omfattende H.C. Andersen-forskning har naturligvis 3

4 særligt koncentreret sig om hans mangfoldige værker hans kunst dernæst om hans biografi, herunder hans personlige intentioner med sine tekster, og ikke mindst med sammenhængen herimellem. Der er nogen skikkelser, som i kraft af liv og virke efterlader et så grundigt aftryk, at deres virkningshistorie afspejles i eftertiden gennem generation efter generation. Sådan er det med H.C. Andersen han er en kunstner med verdensformat, men han er også blevet til et selvstændiggjort fænomen, der er frit tilgængeligt for fortolkning på tværs af grænser og kulturelle værdisæt. I denne form er H.C. Andersen blevet til noget andet noget mere end konkret historisk person og central litterær kunstner. Dette mere lader sig ikke kun analysere med biografiske eller litterære tilgange til Andersen. For når han tillægges betydning gennem sproget, fortæller måden han bruges på noget om de mennesker, der bruger ham: De spejler sig i H.C. Andersen og spejlbilledet reflekterer deres Andersen. Det er i disse processer, H.C. Andersens virkningshistorie opretholdes, fordi mennesker anser ham som en værdig betegner for deres kulturelle værdisæt. I denne version er H.C. Andersen det, jeg har kaldt et kulturfænomen: et fænomen, der når det anvendes i praksis formidler en fortælling om værdier og karakteristika dér, hvor det tildeles betydning. At disse repræsentationsprocesser finder sted, gør H.C. Andersen til en oplagt genstand for kulturanalyse. Som muligt analyseobjekt er H.C. Andersen altså tredimensionel for ud over at indbyde til forskning i hans biografi og hans værker, opfordrer hans 4

5 betydning for og i de kulturer hans fortællinger og fortællingerne om ham lever i - også til kulturanalytisk forskning i ham som kulturfænomen. Dette mulige tredje tema i H.C. Andersen-forskningen er efter min mening endnu underbelyst. Der er naturligvis i den meget omfattende H.C. Andersen-forskning masser af argumenter for, at H.C. Andersen er væsentlig for dansk kultur. At forfatterskabet er en kilde til danskeres selvgenkendelse. Han er til stede hans virkningshistorie er til stede dybt i danskernes sproglige adfærd og kulturelle værdisæt. Det, jeg spørger til i min afhandling er, hvordan det kommer til udtryk og hvorfor det forholder sig sådan. I min afhandling lader jeg så at sige Andersens tekstlige og kunstneriske univers ligge, for i stedet at introducere ham som et analyseobjekt i cultural studies med den hensigt at indkredse og belyse, hvad der kan være på spil, når mennesker repræsenterer sig selv gennem Andersen og dermed tildeler ham betydning som kulturfænomen. Afhandlingens to spor Fordi dette tredje tema i H.C. Andersen-forskningen endnu er et nyt felt, følger jeg to spor i afhandlingen: 1. Et spor, hvor jeg undersøger eksempler på danske aktører, der repræsenterer sig selv og andre, når de refererer til H.C. Andersen. Mine analyser er koncentreret om materiale fra én bestemt platform, 5

6 nemlig debatter i danske skrevne medier. Her har jeg særligt været koncentreret om, hvad der karakteriserer måden Andersen bruges på og hvilke tematikker, der aktualiseres sammen med Andersen i de enkelte artikulationer. Som jeg vil vise eksempler på om lidt, rummede debatterne gode indikatorer på, hvordan H.C. Andersen indgik som et element i de danske debattørers sproglige adfærd og dermed også som et element i den offentlige diskurs i Danmark. I den humanistiske forskning findes der imidlertid ingen klare forslag til, hvordan man kan begrebsliggøre og dermed analysere, hvad der er på spil i de diskursive rum, hvor Andersen bliver lokaliseret. Derfor forfølger jeg også 2. et analysemetodisk spor i afhandlingen, hvor jeg har suppleret diskursteorien oprindeligt præsenteret af de politiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe med praksisorienterede begreber, der kan bruges til at analysere, hvilke diskursive ressourcer debattørerne har, og hvordan de i mediedebatterne sætter dem i spil i relation til H.C. Andersen. H.C. Andersen som analyseobjekt Både i kulturteorien og i den politiske diskursteori indgår ideen om, at der er bestemte begreber, der nærmest virker som tværkulturelle magneter som 6

7 appellerer bredt og som derfor kan tildeles vidt forskellige betydninger, afhængigt af hvad de kobles sammen med i praksis. Sådanne magtfulde tegn kaldes for flydende betegnere. Hovedtanken i diskursteorien er, at mennesker forsøger at gøre verden meningsfuld ved at tillægge sådanne begreber og fænomener bestemte diskursive betydninger frem for andre mulige betydninger. Afhandlingens analysemetode tager afsæt i tanken om, at H.C. Andersen kan analyseres som en sådan flydende betegner: Et fænomen, der transformeres til et kulturfænomen, når det passerer igennem et samfunds kulturelt specifikke værdifiltre og tildeles betydning dér. Ifølge diskursteorien vil målet altid være, at de betydninger, der forsøges låst fast til det pågældende fænomen, forekommer som de eneste mulige betydninger, og dermed har opnået hegemoni, som det hedder. I kampene om hegemoni er der altså meget i spil, og mennesker trækker på hvad de har af andre ideologisk betingede hegemoniske overbevisninger og forestillinger. Diskursteorien er imidlertid kun en teori, og Laclau og Mouffe fremlægger ingen forslag til, hvordan deres begrebsapparat kan bruges som metode. I afhandlingen gør jeg teorien anvendelig ved at bruge begreberne som retningsgivende for analyserne: Begreberne har altså guidet mig i retning af, hvor jeg skulle kigge i mit materiale og hvad jeg skulle kigge efter. I nye kulturstudier, som min afhandling indskriver sig i, er fokus, som i diskursteorien, på relationen mellem mennesker og magt mellem individ og struktur. Kultur bliver begrebsliggjort som noget mennesker gør, hvor de 7

8 viser, hvad de er, har og kan. Mennesker gør for eksempel kultur, når de repræsenterer sig selv gennem H.C. Andersen. Når en diskursanalytisk metode anvendes i nye kulturstudier, vil fokus altså være på, hvilke muligheder mennesker har for at handle i og mod diskurserne, og hvilke ressourcer de gør brug af, når de handler. Det er her, det har været nødvendigt for mig at supplere diskursteorien med andre retningsgivende begreber, der kan bruges til at indkredse agens i diskursiv praksis: altså hvordan det kommer til udtryk, når mennesker skaber mening om sig selv og verden i repræsentationel praksis. På baggrund af mit materiale vil jeg nu fremhæve tre pointer, der syntes særligt betegnende for de måder, H.C. Andersen blev brugt i de danske mediedebatter. Analyseeksempel 1: Eventyret som diskursiv ressource Det første forhold jeg vil fremhæve, er knyttet til en central pointe i afhandlingen: Nemlig, at det ofte er H.C. Andersens eventyr, danske debattører bringer i spil, når de bidrager med deres mening om offentlige anliggender i skrevne medier. En af de sprogfigurer, der synes særlig prægnant i debattørernes bevidsthed og dermed ofte bliver brugt i mediedebatterne, er kongedatterens replik Dur ikke! Væk! fra Klods-Hans. Debattørerne brugte replikken ved at lægge den i munden på forskellige beslutningstagere. 8

9 I ét læserbrev om en kommunes behandling af psykisk syge blev rollen som den selektive kongedatter for eksempel tildelt en borgmester, og brevet blev afsluttet med en opfordring til alle om at huske eventyret om Klods- Hans, der ifølge debattøren nu ikke var et eventyr mere, men en realitet. Her er et andet eksempel: Alle i dette land som er arbejdsløse, svagelige, ældre, kontanthjælpsmodtagere eller sågar misbrugere af et eller andet bliver vurderet, takseret og overvåget af eksperter, forskere, statistikere osv. Og så går der et par dage, en uge, en måned eller flere måske år, og så får du afgørelsen dur ikke væk. Der er flere ting på spil i de her eksempler: 1. For det første bliver H.C. Andersens eventyr brugt i et aktuelt samfundskritisk ærinde. 2. For det andet er eventyrets centrale pointe om, at kongedatteren netop giftede sig med ham, ingen regnede for noget, den er efterladt i originalteksten, og i stedet er det den ekskluderende funktion i replikken Dur ikke! Væk!, debattørerne bruger i deres bidrag. 3. For det tredje var det som nævnt beslutningstagere, der blev givet rollerne som kræsne kongedøtre, som ikke brugte ressourcer nok på samfundets svagere grupper. I disse indlæg synes en af de ideologisk ladede grundsætninger i det danske velfærdssamfund nemlig at de stærke skal hjælpe de svage at klinge med. 9

10 Brugen af Dur ikke! Væk! er ét blandt flere eksempler på, at H.C. Andersen med sine eventyr har formidlet pointer, som debattørerne finder betegnende for deres aktuelle ærinde. Ved at revitalisere eventyrene i en ny her samfundskritisk kontekst, bruges sprogfiguren fra eventyret til at understrege aktuelle pointer. Andersens eventyr fungerer altså som en ressource, debattørerne bruger til at forstærke deres argumentation med i diskursiv praksis. Med et diskursanalytisk begreb kan man argumentere for, at eventyret om Klods-Hans og åbenbart særligt kongedatterens eksklusion ligger i debattørernes fortolkningsrepertoirer. Et fortolkningsrepertoire består af de versioner af virkeligheden, der er tilgængelige for det enkelte menneske. I et fortolkningsrepertoire ligger altså både de ideologisk ladede grundsætninger og værdier, der forekommer uomgængelige og uimodsigelige for debattørerne men også de diskursive ressourcer, de har til rådighed, når de agerer i, under, med og mod samfundets strukturerende elementer. Analyseeksempel 2: Eventyret og de forestillede steder I dette fortolkningsrepertoire ligger H.C. Andersens eventyrlige pointer altså og roder rundt sammen med alle mulige andre ressourcer, debattørerne har at trække på, når de skal give deres mening om verden til kende. I det eksempel jeg vil vise nu, blev en reference til Andersens eventyr igen brugt til at forstærke argumentation men samtidig blev eventyret også 10

11 brugt til at understrege, hvilket sted debattøren forestillede sig at tale fra og dermed også hvor dem han talte mod befandt sig i denne forestilling. Eksemplet stammer fra den mediedebat, der udspillede sig i Odense i forbindelse med fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i Fejringen var planlagt som en global begivenhed, hvor hele verdens befolkning blev opfordret til at tilslutte sig hyldesten af Andersen, som blev iscenesat som the greatest story ever told. Særligt i Odense blev fejringen imidlertid ikke en alt for stor succes af forskellige grunde. Én af de grunde, der fremgik tydeligt i mit materiale fra den lokale mediedebat var, at lokale debattører var utilfredse med, at Odense efter deres mening var blevet fejringsmæssigt forbigået. Og når debattørerne skulle udtrykke deres utilfredshed, brugte de eventyret Kejserens Nye Klæder til at gøre endnu klarere, hvad de mente. Og her er så eksemplet: I forbindelse med hans 200-års fødselsdag markedsføres han igen på verdensplan med HCA-ambassadører i mange lande, men når vi læser i avisen om arrangementerne i Odense og omegn synes det hele at gå op i noget, som kommer til at foregå i elitære kredse med rådmænd og -damer, ambassadører, kongelige og så videre. Det hele ender såmænd nok som en 2005-udgave af Kejserens nye Klæder. Om fejringen endte som en ny version af Kejserens Nye Klæder, skal ikke diskuteres her i dag. Men ét sted, hvor eventyret blev tilskrevet ny betydning i overflod var netop i den fynske mediedebat. De utilfredse debattører argumenterede for, at fejringen af vores berømte bysbarn ikke var i H.C. 11

12 Andersens ånd, at der var gået Kejserens Nye Klæder i den, for politikere og fejringsarrangører var ganske nøgne. H.C. Andersens eventyr om Kejserens Nye Klæder formidler en pointe om en elite så forblændet af egen magt og vælde, at der er brug for et lille klarsynet barn til at påpege, hvordan verden egentlig hænger sammen. Denne pointe flyttede debattørerne til fejringskonteksten ved selv at indtage positionen som barnet, der gjorde opmærksom på politikere og fejringsarrangørers nøgenhed. Debattørerne videreformidlede dermed eventyrets beskrivelse af et skel mellem folket på den ene side og eliten på den anden et oplevet skel med en dansk kulturhistorie, der i hvert fald går tilbage til nationalromantikken, hvor Grundtvig markerede sig som fortaler for folkets ånd. Men det, der er særligt interessant ved det her eksempel er, hvordan disse debattører repræsenterede sig selv og deres forestilling om Odense gennem deres brug af eventyret. 1. For i referencerne til Kejserens Nye Klæder trak debattørerne på en anden diskursiv ressource fra deres fortolkningsrepertoire: nemlig de geografiske positioneringsmuligheder, der forekom tilgængelige for dem i det enkelte ærinde. Med et greb fra politisk geografi kan sådanne positioneringsmuligheder analyseres som skalaer. I den socialkonstruktivistiske skalateori opfattes skalaer som de geografisk orienterede talekategorier, det enkelte menneske har til rådighed: En debattør kan sagtens opfatte sig selv som mor, odenseaner, fynbo, 12

13 dansker og verdensborger på én gang. Det interessante i en skalaanalyse er, hvilken af disse positioner hun vælger at indtage, og hvordan hun vinkler sit ærinde ved at indtage denne position. 2. I det uddrag af debatten, som jeg fremhæver her, talte debattørerne ud fra en lokal skala, hvor de positionerede sig som folket i opposition til de fine : fejringsarrangører, lokale politikere og andre elitære personligheder, der med deres mål om en verdensomspændende kommercialisering af Andersen blev placeret på en global skala fremmedgjort fra folkets vidende om, hvad der var i H.C. Andersens ånd. H.C. Andersen blev dermed knyttet til den lokale skala gennem en understregning af, hvad han ikke var han var ikke de fines. 3. Eventyrets skel mellem folket og de fine blev altså indsat i denne nye kontekst og brugt til at forstærke forestillingen om Odense som et sted, der rummede en følelse af en folkeligt orienteret utilfredshed med elitens tilgang til fejringen. I denne mediedebat havde brugen af eventyret om Kejserens Nye Klæder altså en kollektiviserende effekt: Debattørerne brugte eventyret til at karakterisere det lokale fællesskab, de følte sig som en del af. Og ved at knytte en konkret følelse folkets utilfredshed til Odense, lagde de også en affektiv dimension til deres sted og talte til det, kulturteoretikeren Sara Ahmed betegner som et følelsesfællesskab: Et forestillet fællesskab, der samles i forestillingen om både at være afgrænset geografisk og at forstå en følelse på samme måde inden for disse forestillede grænser. 13

14 Analyseeksempel 3: H.C. Andersen som et element i affektiv praksis Som eksemplet om brugen af Kejserens Nye Klæder viser, er det debattørernes overbevisninger og forestillinger som bringes i spil, når de repræsenterer sig selv gennem H.C. Andersen. Sådanne forestillinger er baseret på følelser, og det fremgår også tydeligt i dette sidste eksempel jeg vil vise. Eksemplet er hentet fra en mediedebat, hvor H.C. Andersen blev repræsenteret gennem en materiel genstand, nemlig statuen Den Lille Havfrue. Debatten udspillede sig i forbindelse med planlægningen og flytningen af statuen, da den i 2010 skulle være en del af Verdensudstillingen i Shanghai. I debatten viste et mønster sig, hvor Den lille Havfrue blev omtalt som enten et objekt en flytbar genstand med økonomisk værdi eller et subjekt en lille pige, der blev ladet med intens symbolsk, national værdi og knyttet til Danmark: Hende kunne man da ikke sådan bare flytte med! Begge lejre repræsenterede imidlertid det samme forestillede fællesskab gennem Den Lille Havfrue: De talte alle ud fra en national skala, og adskilte sig kun ved, hvorvidt de positionerede sig i opposition til globaliseringen af havfruen eller ej. Det, der er særlig interessant at fremhæve i den her sammenhæng er, at relationen mellem Den Lille Havfrue og H.C. Andersen en relation, der alene findes i kraft af eventyret blev inddraget som forstærkende element i subjektiveringen og nationaliseringen af havfruen. Når det kunstneriske 14

15 ejerskab på denne måde blev placeret hos H.C. Andersen og ikke hos Edvard Eriksen, der har lavet statuen havde det altså den effekt, at nationalt orienterede ejerskabsfølelser kom til syne. Statuen blev ofte omtalt med et vores foran og det fremgik tydeligt, at dette vores netop refererede til debattørernes forestillede nationale fællesskab. Én debattør fremhævede endda mere eksplicit, at selvom Den Lille Havfrue på papiret ejes af Københavns Kommune, er hun folkeeje. Denne debat var ladet med følelser og følelserne forstærkede særligt debattørernes diskursive konstruktion af havfruen som en lille pige med menneskelige evner og kvaliteter. Man kan føle omsorgen i et eksempel som det her: Hun er og bliver en mannequindukke med fiskehale. Men selv dukker ejer i en vis forstand sjæl. Dukker lever. Fra i dag får hun endda set Shanghai ( ) Men hun vender hjem igen til december. Og her er et til: Mon Den Lille Havfrue på Langelinie er rede til at forlade sin vante post og rejse ud for at repræsentere Danmark i Asien i et halvt år? Hun har betroet mig, at hun er klar til opgaven og har med et smil tilføjet: En rigtig havfrue stikker ikke halen mellem benene! Disse eksempler er følelsesfulde og følelserne er indlejret i den diskursive betydningstildeling til statuen. I socialpsykologien kaldes denne situation, hvor følelser og diskurs ikke er mulige at adskille, for affektiv praksis. I den 15

16 affektive praksis, der viste sig i debatten om havfruens tur til Shanghai, kom et nationalt forestillet fællesskab til syne. Og her indgik H.C. Andersen som endnu et argument for, at man ikke bare sådan flytter rundt med små piger, der har deres primære funktion som nationalsymbol. Konklusion Min hensigt med den her afhandling har været at føje nye perspektiver til den etablerede H.C. Andersen-forskning ved at placere Andersen som analyseobjekt i cultural studies og ved at arbejde med en diskursteoretisk analysemetode, der kan anvendes til at undersøge, hvad der er på spil, når aktører tildeler Andersen betydning i praksis. Med en kulturanalytisk tilgang til H.C. Andersen bliver det muligt at undersøge, de processer, hvor H.C. Andersen fungerer som et medium et spejl som aktører repræsenterer sig selv igennem. De konkrete situationer, jeg har koncentreret mig om i afhandlingens analyser, er eksempler på, at når debattørerne spejler sig i Andersen så lokaliseres han i nutidige, komplekse og kontingente rum ladet med ejerskabsfølelser, symbolsk værdi, kulturel selvopfattelse, kulturelt betinget verdensopfattelse. Det er disse rum og de mennesker, der positionerer sig i dem og dermed afgrænser dem, der er genstand for analyse i afhandlingen. Som det også fremgår af de eksempler jeg har vist her, var det karakteriserende for mit materiale, at debattørerne brugte eventyrene til at appellere til de mennesker, som de forestillede sig havde eventyrenes pointer 16

17 lagret i samme form, - og i denne version fungerede H.C. Andersen som en stedsfremkaldende og følelsesforstærkende betegner for national og lokal kultur. Som et dansk kulturfænomen. At Andersen på denne måde fik de danske debattører til at påberåbe sig ejerskab over ham, viser, at potentialet for et stærkt brand af ham er til stede for han ligger danskere på sinde. Men sat ind i en kulturøkonomisk kontekst ligger der også en udfordring i dét: For i kraft af sin status som flydende betegner er H.C. Andersen også en del af en litterær og kulturel arv mange andre steder i verden, hvor mennesker spejler sig i hans eventyr og tilpasser de centrale temaer deres egne værdier. Det er op til fremtidens forskning inden for dette tredje tema af H.C. Andersen-forskningen at komme nærmere en afklaring af, hvordan lokale, nationale og internationale forventninger og følelser kan mødes på midten og acceptere en ny iscenesættelse af H.C. Andersen på trods og på grund af egne opfattelser og ejerskabsfølelser. Denne iscenesættelse må tage udgangspunkt i, at H.C. Andersen ikke kun er Odenses eller Danmarks eller resten af verdens men vores allesammens. 17

Vores allesammens H.C. Andersen

Vores allesammens H.C. Andersen Anne Klara Bom Vores allesammens H.C. Andersen Diskursteoretiske analyser af kulturfænomenet H.C. Andersen og dets aktuelle betydninger lokalt, nationalt og globalt Anne Klara Bom Vores allesammens H.C.

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Kulturprinsen præsenterer: 4 kunstmuseer, 2 teatre, 1 vandportal

Kulturprinsen præsenterer: 4 kunstmuseer, 2 teatre, 1 vandportal Kulturprinsen præsenterer: 4 kunstmuseer, 2 teatre, 1 vandportal PROJEKTET Vandet er et samarbejde mellem 4 kunstmuseer, 2 teatre og 1 børnekulturelt udviklingscenter. I mødet mellem billedkunst og scenekunst

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Drømmetoiletter med mosaikvægge

Drømmetoiletter med mosaikvægge Drømmetoiletter med mosaikvægge Toiletprojekt 2013 med fokus på kunst og hygiejne Bakkegårdsskolens GFO Skolebakken 20 2820 Gentofte Indstilling til nominering af hygiejneprisen 2013 GFO Bakkegård Bakkegårdsskolens

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13 1 INDLEDNING: 3 1.1 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 7 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 2.1 IAGTTAGELSESPOSITION: 9 2.2 TEORETISKE OVERVEJELSER 10 2.3 EMPIRI 10 2.4 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere