Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.
|
|
- Merete Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.- forsvar. I den følgende halve time vil jeg præsentere hovedlinjerne i det, det hele handler om - min ph.d.-afhandling, der bærer titlen Vores allesammens H.C. Andersen. Der er nok ingen her i lokalet der er i tvivl om, hvem manden på dette billede er. Og jeg ved, at der endda sidder enkelte blandt publikum som ved præcis, hvor det fotografi, der er malet efter, blev taget, af hvem og hvorfor. Disse kendere af H.C. Andersen vil kigge på portrættet og måske fristes til at sige: Nej, det er jo det billede, der blev taget, da H.C. Andersen besøgte Holsteinborg i 1865! Men samtidig vil de også vide, at det er det ikke. Det er 1
2 et billede af et billede. Portrættet udgør forsiden på min afhandling, og det er malet af billedkunstner Bjarke Regn Svendsen. Og hvis man sætter portrættet op ved siden af det originale fotografi bliver det tydeligt, at selvom de to ligner hinanden, er der også forskelle. På portrættet har H.C. Andersen fået farve i ansigtet. Hans hage er løftet lidt, hans øjne ser venligere ud og smilet er varmere end på fotografiet. At det forholder sig sådan, er naturligvis et resultat af den kunstneriske frihed men i disse ligheder og forskelle de to portrætter imellem ligger også en anden pointe, som jeg vil fremhæve indledningsvist her i forelæsningen over min ph.d.-afhandling. For i den proces, hvor Bjarke malede dette portræt, kiggede han på fotografiet af H.C. Andersen og fremhævede de elementer, han fandt vigtige, mens andre blev dæmpet eller helt udeladt. På dette portræt er H.C. Andersen altså blevet tilført ny betydning i en visuel kontekst. Med reference 2
3 til en anden kendt kunstner kan man sige Dette er ikke H.C. Andersen. For dette portræt forestiller Bjarkes H.C. Andersen. Afhandlingens indhold Mit ph.d.-stipendium blev opslået, fordi flere interessenter i Odense herunder Syddansk Universitet for nogle år siden indledte et samarbejde om at undersøge forudsætningerne for et fremtidigt brand af H.C. Andersen, et brand, der skulle være lokaliseret her i Odense og appellere internationalt på samme tid. I min afhandling har jeg koncentreret mig om at belyse det teoretiske og diskursive grundlag for et sådant brand ved at forsøge at indkredse, hvilke kulturelle udfordringer og muligheder, der kan blive aktuelle at tage stilling til. Det har jeg gjort ved at undersøge, hvordan det kommer til udtryk, når H.C. Andersen tildeles betydning og funktion som dansk kulturfænomen. H.C. Andersen-forskningens tredje tema H.C. Andersen brød nye mønstre som kunstner og som menneske. Han foretog en rejse fra det laveste sociale niveau til verdensberømmelse. Han gjorde ikke bare én, men mange forskelle. Derfor har han også berettiget været et varmt humanistisk forskningsemne, stort set lige så længe som hans kunstneriske produktion har eksisteret. Den omfattende H.C. Andersen-forskning har naturligvis 3
4 særligt koncentreret sig om hans mangfoldige værker hans kunst dernæst om hans biografi, herunder hans personlige intentioner med sine tekster, og ikke mindst med sammenhængen herimellem. Der er nogen skikkelser, som i kraft af liv og virke efterlader et så grundigt aftryk, at deres virkningshistorie afspejles i eftertiden gennem generation efter generation. Sådan er det med H.C. Andersen han er en kunstner med verdensformat, men han er også blevet til et selvstændiggjort fænomen, der er frit tilgængeligt for fortolkning på tværs af grænser og kulturelle værdisæt. I denne form er H.C. Andersen blevet til noget andet noget mere end konkret historisk person og central litterær kunstner. Dette mere lader sig ikke kun analysere med biografiske eller litterære tilgange til Andersen. For når han tillægges betydning gennem sproget, fortæller måden han bruges på noget om de mennesker, der bruger ham: De spejler sig i H.C. Andersen og spejlbilledet reflekterer deres Andersen. Det er i disse processer, H.C. Andersens virkningshistorie opretholdes, fordi mennesker anser ham som en værdig betegner for deres kulturelle værdisæt. I denne version er H.C. Andersen det, jeg har kaldt et kulturfænomen: et fænomen, der når det anvendes i praksis formidler en fortælling om værdier og karakteristika dér, hvor det tildeles betydning. At disse repræsentationsprocesser finder sted, gør H.C. Andersen til en oplagt genstand for kulturanalyse. Som muligt analyseobjekt er H.C. Andersen altså tredimensionel for ud over at indbyde til forskning i hans biografi og hans værker, opfordrer hans 4
5 betydning for og i de kulturer hans fortællinger og fortællingerne om ham lever i - også til kulturanalytisk forskning i ham som kulturfænomen. Dette mulige tredje tema i H.C. Andersen-forskningen er efter min mening endnu underbelyst. Der er naturligvis i den meget omfattende H.C. Andersen-forskning masser af argumenter for, at H.C. Andersen er væsentlig for dansk kultur. At forfatterskabet er en kilde til danskeres selvgenkendelse. Han er til stede hans virkningshistorie er til stede dybt i danskernes sproglige adfærd og kulturelle værdisæt. Det, jeg spørger til i min afhandling er, hvordan det kommer til udtryk og hvorfor det forholder sig sådan. I min afhandling lader jeg så at sige Andersens tekstlige og kunstneriske univers ligge, for i stedet at introducere ham som et analyseobjekt i cultural studies med den hensigt at indkredse og belyse, hvad der kan være på spil, når mennesker repræsenterer sig selv gennem Andersen og dermed tildeler ham betydning som kulturfænomen. Afhandlingens to spor Fordi dette tredje tema i H.C. Andersen-forskningen endnu er et nyt felt, følger jeg to spor i afhandlingen: 1. Et spor, hvor jeg undersøger eksempler på danske aktører, der repræsenterer sig selv og andre, når de refererer til H.C. Andersen. Mine analyser er koncentreret om materiale fra én bestemt platform, 5
6 nemlig debatter i danske skrevne medier. Her har jeg særligt været koncentreret om, hvad der karakteriserer måden Andersen bruges på og hvilke tematikker, der aktualiseres sammen med Andersen i de enkelte artikulationer. Som jeg vil vise eksempler på om lidt, rummede debatterne gode indikatorer på, hvordan H.C. Andersen indgik som et element i de danske debattørers sproglige adfærd og dermed også som et element i den offentlige diskurs i Danmark. I den humanistiske forskning findes der imidlertid ingen klare forslag til, hvordan man kan begrebsliggøre og dermed analysere, hvad der er på spil i de diskursive rum, hvor Andersen bliver lokaliseret. Derfor forfølger jeg også 2. et analysemetodisk spor i afhandlingen, hvor jeg har suppleret diskursteorien oprindeligt præsenteret af de politiske teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe med praksisorienterede begreber, der kan bruges til at analysere, hvilke diskursive ressourcer debattørerne har, og hvordan de i mediedebatterne sætter dem i spil i relation til H.C. Andersen. H.C. Andersen som analyseobjekt Både i kulturteorien og i den politiske diskursteori indgår ideen om, at der er bestemte begreber, der nærmest virker som tværkulturelle magneter som 6
7 appellerer bredt og som derfor kan tildeles vidt forskellige betydninger, afhængigt af hvad de kobles sammen med i praksis. Sådanne magtfulde tegn kaldes for flydende betegnere. Hovedtanken i diskursteorien er, at mennesker forsøger at gøre verden meningsfuld ved at tillægge sådanne begreber og fænomener bestemte diskursive betydninger frem for andre mulige betydninger. Afhandlingens analysemetode tager afsæt i tanken om, at H.C. Andersen kan analyseres som en sådan flydende betegner: Et fænomen, der transformeres til et kulturfænomen, når det passerer igennem et samfunds kulturelt specifikke værdifiltre og tildeles betydning dér. Ifølge diskursteorien vil målet altid være, at de betydninger, der forsøges låst fast til det pågældende fænomen, forekommer som de eneste mulige betydninger, og dermed har opnået hegemoni, som det hedder. I kampene om hegemoni er der altså meget i spil, og mennesker trækker på hvad de har af andre ideologisk betingede hegemoniske overbevisninger og forestillinger. Diskursteorien er imidlertid kun en teori, og Laclau og Mouffe fremlægger ingen forslag til, hvordan deres begrebsapparat kan bruges som metode. I afhandlingen gør jeg teorien anvendelig ved at bruge begreberne som retningsgivende for analyserne: Begreberne har altså guidet mig i retning af, hvor jeg skulle kigge i mit materiale og hvad jeg skulle kigge efter. I nye kulturstudier, som min afhandling indskriver sig i, er fokus, som i diskursteorien, på relationen mellem mennesker og magt mellem individ og struktur. Kultur bliver begrebsliggjort som noget mennesker gør, hvor de 7
8 viser, hvad de er, har og kan. Mennesker gør for eksempel kultur, når de repræsenterer sig selv gennem H.C. Andersen. Når en diskursanalytisk metode anvendes i nye kulturstudier, vil fokus altså være på, hvilke muligheder mennesker har for at handle i og mod diskurserne, og hvilke ressourcer de gør brug af, når de handler. Det er her, det har været nødvendigt for mig at supplere diskursteorien med andre retningsgivende begreber, der kan bruges til at indkredse agens i diskursiv praksis: altså hvordan det kommer til udtryk, når mennesker skaber mening om sig selv og verden i repræsentationel praksis. På baggrund af mit materiale vil jeg nu fremhæve tre pointer, der syntes særligt betegnende for de måder, H.C. Andersen blev brugt i de danske mediedebatter. Analyseeksempel 1: Eventyret som diskursiv ressource Det første forhold jeg vil fremhæve, er knyttet til en central pointe i afhandlingen: Nemlig, at det ofte er H.C. Andersens eventyr, danske debattører bringer i spil, når de bidrager med deres mening om offentlige anliggender i skrevne medier. En af de sprogfigurer, der synes særlig prægnant i debattørernes bevidsthed og dermed ofte bliver brugt i mediedebatterne, er kongedatterens replik Dur ikke! Væk! fra Klods-Hans. Debattørerne brugte replikken ved at lægge den i munden på forskellige beslutningstagere. 8
9 I ét læserbrev om en kommunes behandling af psykisk syge blev rollen som den selektive kongedatter for eksempel tildelt en borgmester, og brevet blev afsluttet med en opfordring til alle om at huske eventyret om Klods- Hans, der ifølge debattøren nu ikke var et eventyr mere, men en realitet. Her er et andet eksempel: Alle i dette land som er arbejdsløse, svagelige, ældre, kontanthjælpsmodtagere eller sågar misbrugere af et eller andet bliver vurderet, takseret og overvåget af eksperter, forskere, statistikere osv. Og så går der et par dage, en uge, en måned eller flere måske år, og så får du afgørelsen dur ikke væk. Der er flere ting på spil i de her eksempler: 1. For det første bliver H.C. Andersens eventyr brugt i et aktuelt samfundskritisk ærinde. 2. For det andet er eventyrets centrale pointe om, at kongedatteren netop giftede sig med ham, ingen regnede for noget, den er efterladt i originalteksten, og i stedet er det den ekskluderende funktion i replikken Dur ikke! Væk!, debattørerne bruger i deres bidrag. 3. For det tredje var det som nævnt beslutningstagere, der blev givet rollerne som kræsne kongedøtre, som ikke brugte ressourcer nok på samfundets svagere grupper. I disse indlæg synes en af de ideologisk ladede grundsætninger i det danske velfærdssamfund nemlig at de stærke skal hjælpe de svage at klinge med. 9
10 Brugen af Dur ikke! Væk! er ét blandt flere eksempler på, at H.C. Andersen med sine eventyr har formidlet pointer, som debattørerne finder betegnende for deres aktuelle ærinde. Ved at revitalisere eventyrene i en ny her samfundskritisk kontekst, bruges sprogfiguren fra eventyret til at understrege aktuelle pointer. Andersens eventyr fungerer altså som en ressource, debattørerne bruger til at forstærke deres argumentation med i diskursiv praksis. Med et diskursanalytisk begreb kan man argumentere for, at eventyret om Klods-Hans og åbenbart særligt kongedatterens eksklusion ligger i debattørernes fortolkningsrepertoirer. Et fortolkningsrepertoire består af de versioner af virkeligheden, der er tilgængelige for det enkelte menneske. I et fortolkningsrepertoire ligger altså både de ideologisk ladede grundsætninger og værdier, der forekommer uomgængelige og uimodsigelige for debattørerne men også de diskursive ressourcer, de har til rådighed, når de agerer i, under, med og mod samfundets strukturerende elementer. Analyseeksempel 2: Eventyret og de forestillede steder I dette fortolkningsrepertoire ligger H.C. Andersens eventyrlige pointer altså og roder rundt sammen med alle mulige andre ressourcer, debattørerne har at trække på, når de skal give deres mening om verden til kende. I det eksempel jeg vil vise nu, blev en reference til Andersens eventyr igen brugt til at forstærke argumentation men samtidig blev eventyret også 10
11 brugt til at understrege, hvilket sted debattøren forestillede sig at tale fra og dermed også hvor dem han talte mod befandt sig i denne forestilling. Eksemplet stammer fra den mediedebat, der udspillede sig i Odense i forbindelse med fejringen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i Fejringen var planlagt som en global begivenhed, hvor hele verdens befolkning blev opfordret til at tilslutte sig hyldesten af Andersen, som blev iscenesat som the greatest story ever told. Særligt i Odense blev fejringen imidlertid ikke en alt for stor succes af forskellige grunde. Én af de grunde, der fremgik tydeligt i mit materiale fra den lokale mediedebat var, at lokale debattører var utilfredse med, at Odense efter deres mening var blevet fejringsmæssigt forbigået. Og når debattørerne skulle udtrykke deres utilfredshed, brugte de eventyret Kejserens Nye Klæder til at gøre endnu klarere, hvad de mente. Og her er så eksemplet: I forbindelse med hans 200-års fødselsdag markedsføres han igen på verdensplan med HCA-ambassadører i mange lande, men når vi læser i avisen om arrangementerne i Odense og omegn synes det hele at gå op i noget, som kommer til at foregå i elitære kredse med rådmænd og -damer, ambassadører, kongelige og så videre. Det hele ender såmænd nok som en 2005-udgave af Kejserens nye Klæder. Om fejringen endte som en ny version af Kejserens Nye Klæder, skal ikke diskuteres her i dag. Men ét sted, hvor eventyret blev tilskrevet ny betydning i overflod var netop i den fynske mediedebat. De utilfredse debattører argumenterede for, at fejringen af vores berømte bysbarn ikke var i H.C. 11
12 Andersens ånd, at der var gået Kejserens Nye Klæder i den, for politikere og fejringsarrangører var ganske nøgne. H.C. Andersens eventyr om Kejserens Nye Klæder formidler en pointe om en elite så forblændet af egen magt og vælde, at der er brug for et lille klarsynet barn til at påpege, hvordan verden egentlig hænger sammen. Denne pointe flyttede debattørerne til fejringskonteksten ved selv at indtage positionen som barnet, der gjorde opmærksom på politikere og fejringsarrangørers nøgenhed. Debattørerne videreformidlede dermed eventyrets beskrivelse af et skel mellem folket på den ene side og eliten på den anden et oplevet skel med en dansk kulturhistorie, der i hvert fald går tilbage til nationalromantikken, hvor Grundtvig markerede sig som fortaler for folkets ånd. Men det, der er særligt interessant ved det her eksempel er, hvordan disse debattører repræsenterede sig selv og deres forestilling om Odense gennem deres brug af eventyret. 1. For i referencerne til Kejserens Nye Klæder trak debattørerne på en anden diskursiv ressource fra deres fortolkningsrepertoire: nemlig de geografiske positioneringsmuligheder, der forekom tilgængelige for dem i det enkelte ærinde. Med et greb fra politisk geografi kan sådanne positioneringsmuligheder analyseres som skalaer. I den socialkonstruktivistiske skalateori opfattes skalaer som de geografisk orienterede talekategorier, det enkelte menneske har til rådighed: En debattør kan sagtens opfatte sig selv som mor, odenseaner, fynbo, 12
13 dansker og verdensborger på én gang. Det interessante i en skalaanalyse er, hvilken af disse positioner hun vælger at indtage, og hvordan hun vinkler sit ærinde ved at indtage denne position. 2. I det uddrag af debatten, som jeg fremhæver her, talte debattørerne ud fra en lokal skala, hvor de positionerede sig som folket i opposition til de fine : fejringsarrangører, lokale politikere og andre elitære personligheder, der med deres mål om en verdensomspændende kommercialisering af Andersen blev placeret på en global skala fremmedgjort fra folkets vidende om, hvad der var i H.C. Andersens ånd. H.C. Andersen blev dermed knyttet til den lokale skala gennem en understregning af, hvad han ikke var han var ikke de fines. 3. Eventyrets skel mellem folket og de fine blev altså indsat i denne nye kontekst og brugt til at forstærke forestillingen om Odense som et sted, der rummede en følelse af en folkeligt orienteret utilfredshed med elitens tilgang til fejringen. I denne mediedebat havde brugen af eventyret om Kejserens Nye Klæder altså en kollektiviserende effekt: Debattørerne brugte eventyret til at karakterisere det lokale fællesskab, de følte sig som en del af. Og ved at knytte en konkret følelse folkets utilfredshed til Odense, lagde de også en affektiv dimension til deres sted og talte til det, kulturteoretikeren Sara Ahmed betegner som et følelsesfællesskab: Et forestillet fællesskab, der samles i forestillingen om både at være afgrænset geografisk og at forstå en følelse på samme måde inden for disse forestillede grænser. 13
14 Analyseeksempel 3: H.C. Andersen som et element i affektiv praksis Som eksemplet om brugen af Kejserens Nye Klæder viser, er det debattørernes overbevisninger og forestillinger som bringes i spil, når de repræsenterer sig selv gennem H.C. Andersen. Sådanne forestillinger er baseret på følelser, og det fremgår også tydeligt i dette sidste eksempel jeg vil vise. Eksemplet er hentet fra en mediedebat, hvor H.C. Andersen blev repræsenteret gennem en materiel genstand, nemlig statuen Den Lille Havfrue. Debatten udspillede sig i forbindelse med planlægningen og flytningen af statuen, da den i 2010 skulle være en del af Verdensudstillingen i Shanghai. I debatten viste et mønster sig, hvor Den lille Havfrue blev omtalt som enten et objekt en flytbar genstand med økonomisk værdi eller et subjekt en lille pige, der blev ladet med intens symbolsk, national værdi og knyttet til Danmark: Hende kunne man da ikke sådan bare flytte med! Begge lejre repræsenterede imidlertid det samme forestillede fællesskab gennem Den Lille Havfrue: De talte alle ud fra en national skala, og adskilte sig kun ved, hvorvidt de positionerede sig i opposition til globaliseringen af havfruen eller ej. Det, der er særlig interessant at fremhæve i den her sammenhæng er, at relationen mellem Den Lille Havfrue og H.C. Andersen en relation, der alene findes i kraft af eventyret blev inddraget som forstærkende element i subjektiveringen og nationaliseringen af havfruen. Når det kunstneriske 14
15 ejerskab på denne måde blev placeret hos H.C. Andersen og ikke hos Edvard Eriksen, der har lavet statuen havde det altså den effekt, at nationalt orienterede ejerskabsfølelser kom til syne. Statuen blev ofte omtalt med et vores foran og det fremgik tydeligt, at dette vores netop refererede til debattørernes forestillede nationale fællesskab. Én debattør fremhævede endda mere eksplicit, at selvom Den Lille Havfrue på papiret ejes af Københavns Kommune, er hun folkeeje. Denne debat var ladet med følelser og følelserne forstærkede særligt debattørernes diskursive konstruktion af havfruen som en lille pige med menneskelige evner og kvaliteter. Man kan føle omsorgen i et eksempel som det her: Hun er og bliver en mannequindukke med fiskehale. Men selv dukker ejer i en vis forstand sjæl. Dukker lever. Fra i dag får hun endda set Shanghai ( ) Men hun vender hjem igen til december. Og her er et til: Mon Den Lille Havfrue på Langelinie er rede til at forlade sin vante post og rejse ud for at repræsentere Danmark i Asien i et halvt år? Hun har betroet mig, at hun er klar til opgaven og har med et smil tilføjet: En rigtig havfrue stikker ikke halen mellem benene! Disse eksempler er følelsesfulde og følelserne er indlejret i den diskursive betydningstildeling til statuen. I socialpsykologien kaldes denne situation, hvor følelser og diskurs ikke er mulige at adskille, for affektiv praksis. I den 15
16 affektive praksis, der viste sig i debatten om havfruens tur til Shanghai, kom et nationalt forestillet fællesskab til syne. Og her indgik H.C. Andersen som endnu et argument for, at man ikke bare sådan flytter rundt med små piger, der har deres primære funktion som nationalsymbol. Konklusion Min hensigt med den her afhandling har været at føje nye perspektiver til den etablerede H.C. Andersen-forskning ved at placere Andersen som analyseobjekt i cultural studies og ved at arbejde med en diskursteoretisk analysemetode, der kan anvendes til at undersøge, hvad der er på spil, når aktører tildeler Andersen betydning i praksis. Med en kulturanalytisk tilgang til H.C. Andersen bliver det muligt at undersøge, de processer, hvor H.C. Andersen fungerer som et medium et spejl som aktører repræsenterer sig selv igennem. De konkrete situationer, jeg har koncentreret mig om i afhandlingens analyser, er eksempler på, at når debattørerne spejler sig i Andersen så lokaliseres han i nutidige, komplekse og kontingente rum ladet med ejerskabsfølelser, symbolsk værdi, kulturel selvopfattelse, kulturelt betinget verdensopfattelse. Det er disse rum og de mennesker, der positionerer sig i dem og dermed afgrænser dem, der er genstand for analyse i afhandlingen. Som det også fremgår af de eksempler jeg har vist her, var det karakteriserende for mit materiale, at debattørerne brugte eventyrene til at appellere til de mennesker, som de forestillede sig havde eventyrenes pointer 16
17 lagret i samme form, - og i denne version fungerede H.C. Andersen som en stedsfremkaldende og følelsesforstærkende betegner for national og lokal kultur. Som et dansk kulturfænomen. At Andersen på denne måde fik de danske debattører til at påberåbe sig ejerskab over ham, viser, at potentialet for et stærkt brand af ham er til stede for han ligger danskere på sinde. Men sat ind i en kulturøkonomisk kontekst ligger der også en udfordring i dét: For i kraft af sin status som flydende betegner er H.C. Andersen også en del af en litterær og kulturel arv mange andre steder i verden, hvor mennesker spejler sig i hans eventyr og tilpasser de centrale temaer deres egne værdier. Det er op til fremtidens forskning inden for dette tredje tema af H.C. Andersen-forskningen at komme nærmere en afklaring af, hvordan lokale, nationale og internationale forventninger og følelser kan mødes på midten og acceptere en ny iscenesættelse af H.C. Andersen på trods og på grund af egne opfattelser og ejerskabsfølelser. Denne iscenesættelse må tage udgangspunkt i, at H.C. Andersen ikke kun er Odenses eller Danmarks eller resten af verdens men vores allesammens. 17
Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereVores allesammens H.C. Andersen
Anne Klara Bom Vores allesammens H.C. Andersen Diskursteoretiske analyser af kulturfænomenet H.C. Andersen og dets aktuelle betydninger lokalt, nationalt og globalt Anne Klara Bom Vores allesammens H.C.
Læs mereKunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten
Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereMette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.
Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereStudie 12 Menigheden 70
Studie 12 Menigheden 70 Åbne spørgsmål Enten/eller Er menighedens primære formål at skabe rammer for, at troende kan vokse eller at fokusere på at nå ikke-troende? Vis, hvor du tror, din menighed er, på
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereVed-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26
Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereRapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012
Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereKirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem
Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereHattersly s hjælp til billedkritik
Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereWorkshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus
Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereNyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015
Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereNegativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben
Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner
Læs mereLykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard
Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereGENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs meresom genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN
som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereHvordan kommer man i Himlen?
Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mere