Konsoller. Statiske forhold

Transkript

1 Konsoller. Statiske forhold Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af ingeniør Poul Dupont Christiansen Aarhus, den 11. november 2013 Ordrenr.: Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun efter Teknologisk Instituts godkendelse. Murværk

2 pdc/jnk/sol Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 udført dette projekt vedrørende analyse af de statiske forhold for konsoller. Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C info@teknologisk.dk I forbindelse med forsøgene blev forhold omkring fugtspærren tillige undersøgt. Dette er afrapporteret i selvstændig rapport Konsoller. Opbygning og placering af fugtspærre, Århus, den 11. september Problemstilling Konsoller er et nyt islæt i det murede byggeri, og der findes ikke mange anvisninger omkring dimensionering og projektering, hvilket fører til skader i form af utilsigtede deformationer, revner og dermed vandindtrængning. Problematikken er specielt udtalt ved hjørnerne, hvor murværket ofte bliver fikseret via konsollerne, der placeres tæt på selve hjørnet. Det vil sige såfremt rådgivende ingeniører og arkitekter får bedre projekteringsmateriale i form af anvisninger og detailtegninger, vil dette minimere skaderne (revner og vandindtrængning) i forbindelse med anvendelse af murværkskonsoller samt hindre overdimensionering på grund af usikkerhed omkring projekteringen. I en række tilfælde bliver konsollerne underdimensioneret, da tyske og danske (= europæiske) regler sammenblandes. Tyske traditioner foreskriver regningsmæssige belastningsklasser på fx 3,5; 7,0 og 10,5 kn. Disse værdier eftervises via prøvning iht. EN og i den forbindelse forsvinder partialkoefficienter og enhver anden sikkerhed. Dette resulterer i kraftige nedbøjninger i nogle af de i praksis anvendte (underdimensionerede) konsoller. Udenlandske erfaringer Udenlandske hjemmesider omkring konsoller, virkemåde og montage er blevet undersøgt. Disse sider har hovedsageligt været relateret til det tyske marked, da danske konsoller som oftest er importeret derfra (eller er en efterligning af disse). De udenlandske (tyske) erfaringer og projekteringsanvisninger er svære at anvende på grund af forskellige forhold: Murværket er formodentlig tættere end dansk opmuret murværk. Der indlægges altid dilatationsfuger i hjørnerne, hvilket eliminerer en stor del af de temperaturbetingede bevægelser, der medfører revner. Der er normalt kort afstand imellem dilatationsfuger i flugterne (6-12 m), hvilket også reducerer de temperaturbetingede bevægelser kraftigt 2

3 Benævnelser Konsoller fås i flere varianter. På nedenstående figur er begreber anvendt i rapporten defineret. Figur 1. Konsoller. Benævnelser Justering i højden foretages normalt med justeringsskive eller med topbolt som vist. Kroppen kan fylde hele trekanten ud og udgøre både træk- og trykstringer. Når kroppen fungerer som trykstringer, kan denne være forstærket med profil vinkelret på kroppen i bunden, således at en L-form i bunden opnås (ikke vist på figur 1). 3

4 Lodret bæreevne Lodret bæreevne (ULS) Normalt bestemmes den lodrette bæreevne af en konsol via prøvningsstandarden EN Her defineres brudværdien enten: som den værdi, hvor konsollen rent faktisk bryder, typisk ved foldning i trykflangen, brud i beslag eller udtrækningsbrud af bolten i betonen eller ved den værdi, hvor nedbøjningen af konsoltåen er 10 mm Nedbøjningen ved brud ligger således typisk i området 6-10 mm med en estimeret middelværdi på: 8 mm Den karakteristiske værdi bæreevne (F k ) bestemmes iht.: EN til: F k = 0,9 F m Den deklarerede bæreevne foreslås her sat til maksimalt: F decl = 0,9 F k Den regningsmæssige værdi (F d ) bestemmes til: F d = F k /1,7 Dvs. F d = 0,48 F m Mange producenter angiver den deklarerede bæreevne ud fra de regningsmæssige belastningsklasser 3,5 7,0 10,5 kn. Disse værdier stammer fra en Zulassung anvendt i Tyskland (hvor det europæiske normkompleks aldrig rigtigt har slået helt igennem). Denne deklarationstradition er også tilladt, blot værdierne er konservative ift. ovenstående og blot det angives, hvilken kontrolklasse der er den aktuelle (da partialkoefficienten γ = 1,7 kun er gældende for normal kontrolklasse). Nedbøjning i anvendelsesgrænsetilfældet (SLS) Medregnes partialkoefficienten på egenvægten skønnes den maksimale nedbøjning i anvendelsesgrænsetilstanden SLS (δ SLS ) til: δ SLS = 0,4 8 mm 3 mm Dvs. er de i projektet anvendte konsoller fuldt belastet, kan de monteres med en overhøjde på 3 mm. Nedbøjningen kan bestemmes mere eksakt qua deklarationen, hvor nedbøjningen angives for 1/3 af den deklarerede last (δ Pdecl/3 ), hvorved den faktiske nedbøjning kan bestemmes proportionalt ift. den karakteristiske last: δ = (δ Pdecl/3 ) [P karak / (P decl /3)] 4

5 Initial udbøjninger af kroppen Det siger sig selv, at bæreevnen er ret afhængig af initial-udbøjningen af trykstringeren. I mange på pladsen leverede konsoller observeres en kraftig udbøjning i bunden af kroppen. Der stilles foreløbig ingen krav på dette område, hvilket betyder, at der i beskrivelsen fx kan stå, at initial-udbøjninger af kroppen skal være mindre end 1 mm. Minimering af revner ved indlæggelse af armering I det følgende angives områder, hvor murværket meget enkelt kan armeres med relativt små mængder armering. Armeringen forstærker det konsolbårne vægfelt og reducerer risikoen for revner markant. Armering generelt: Som Murtec Dista stigarmering (Musetrapper). Ved hjørner Såfremt der er monteret konsoller tæt på hjørnet, der fikserer dette, kan revnerisikoen reduceres ved at placere armering i hjørnet. 4 stykker hjørnearmering indlægges (cirka) i følgende skifter: 1. Første skifte ved hjørnet (lige over overliggeren). Total længde af armering største værdi af: 600 mm eller svarende til afstanden mellem de 2 konsoller (illustreret på efterfølgende figur 2). Bemærk: Nogle teglproducenter leverer præ-fab. hjørneoverliggere, hvorved sammenhængen i nederste skifte er etableret uden indlæggelse af yderligere armering 2. I 3. eller 4. skifte, når murværket er fri over konsollen. Længde af armering i hver flugt største værdi af: 2 x den udkragede længde eller til 2. konsol (illustreret på figur 3) skifter herover. Samme længde som i skifter herover. Samme længde som i 2. Det kan i praksis være nødvendigt at flytte armeringen til en ledig fuge, pga. fugtspærre eller binderrække. Typisk er armering 1 og 2 under den primære fugtspærre og armering 3 og 4 over. Qua ovenstående er der således armeret i godt 1 m højde. Denne armering tager hensyn til at konsollen fikserer hjørnet i bunden. I højden > 1,0 regnes der ikke med tilsvarende problematik (forudsat selvfølgelig, at binderne er placeret i en afstand på 1,0 m fra hjørnet). Problematikken er nøjere beskrevet i afsnit Analyse af bevægelsesmønstre for murværk på konsoller. Indlæggelse af armering er mest påkrævet, når længden på vægfeltet er det maksimalt opnåelige iht. normen. Dvs. hvis der for mørtel/sten/mm kombinationen vurderes, at afstanden mellem dilatationsfuger maksimalt kan være fx 22 m og vægfeltet er 20 m, skal hjørnerne udføres elastisk (dvs. med den aktuelle armering, der sikrer at de temperaturbetingede bevægelser kan optages i konstruktionen). 5

6 For korte vægfelter kan der dog også forekomme revnedannende bevægelser, når der optræder svind i bagmuren (som normalt er af beton). Bevægelserne i bagmuren kan være i samme størrelsesorden som de temperaturbetingede bevægelser i formuren. Figur 2. Armering i første skifte Figur 3. Armering i overliggende skifter 6

7 Armering i stød I forbindelse med besigtigelser ses der ofte revner ved stødene af overliggerne. Dette skyldes, at stødet ikke har nogen styrke, og ofte udfyldes studsfugen blot med en klat mørtel, der har ringe vedhæftning. Stødet kommer således til at initiere revner, da tværsnittet reelt er reduceret ved stødet. For at undgå disse revner indlægges der her armering, som binder de 2 overliggere sammen. For illustration, se efterfølgende figur 4, hvor er den aktuelle armering i stødet. I figuren er endvidere vist armering til optagelse af det udkragende moment, i fald der er langt (L > 600 mm) imellem konsollerne, og vægdelene ved stødet ønskes båret som udkragede vægge for ikke at belaste selve stødet med trækspændinger. Anvendelsen af armering foretages ved en ingeniørmæssig vurdering i de enkelte tilfælde. Dimensionering af udkragede vægfelter er beskrevet i afsnit Indspændte bjælker. Figur 4. Lokal forstærkning ifm murværk på konsoller 7

8 Over svækket tværsnit I praksis ses revner omkring konsollen, da sten er slidset op og/eller konsolkroppen går ind i en studsfuge og dermed svækker tværsnittet. Murværket omkring konsollen kan forstærkes ved at indlægge et stykke stigarmering som vist på efterfølgende figur. Armeringen kan endvidere ses på ovenstående figur som. Forholdene for konsoller uden armering over svækket tværsnit ses i bilag 1, Foto af L-forsøg, foto 18. Figur 5. Enkel forstærkning af det svækkede tværsnit, hvor konsolkroppen skærer sig ind i murværket 8

9 Forsøg I det følgende er en række forsøg beskrevet, der skal klarlægge problemstillinger omkring konsoller. Fælles for forsøgene Materialer Sten fra Egernsund Rød BS Helligsø Teglværk , Rød BS, f b = 22,8 MPa (bilag 2) Mørtel: FM5 fra Weber Renoveringsbindere til beton. Skruegevindbindere i rawlplugs Overliggere til L-forsøg og indspændte bjælker fra Egernsund. (med 4 beslag 600 mm imellem) Betonelement: f c > 25 MPa Konsoller. Til hulrum 252 mm. Traditionelle og med Ø15 gevindstang i bund. Fra JN-Murprodukter. Kroptykkelse = 5 mm Armering i murværk: Murtec Dista. Fra Greditec Diverse: Pap, bolte til konsol/teglbjælkesamling. Parametre Tabel 1. Faste parametre for forsøg Parameter Størrelse Enhed Kommentarer Hulrumstykkelse 252 mm Højde af bjælke 388 mm 6 skifter Maks lodret last på formur (P max ) Placering af last fra midterkonsol Vandret kraft og flytninger 20 (+ last af væg, plader, mm) Opspænding af bolt i beton 40 Nm kn Svarer til 2 etager ved hjørnet: 2 3m 1,9 kn/m (2½ ) =22,57 kn 90 mm ( )/2 = 90 Måles i niveau cirka med tå i konsol A: Forsøg til bestemmelse af bevægelsesmønstre i hjørner for murværk på konsoller Baggrund Konsoller deklareres alene med henblik på den lodrette bæreevne. For en del konsoltyper kan der dog også være problemer med revner som følge af bevægelser. I denne forsøgsrække analyseres bevægelser samt tiltag i form af armering til at reducere revner. Ved hjørnerne er problemstillingen lidt den samme som den var i 1990 erne mht. binderkolonner nær hjørner, hvor disse bindere medførte lodrette revner i murværket nær hjørnet. Da disse binderkolonner nær hjørnet blev beskrevet i BYG-ERFA blad , blev dette problem så nogenlunde løst (over tid). 9

10 For konsoller er problemstillingen næsten identisk. Konsollen fastholder murværket ved hjørnet (dog kun i bunden af murværket), hvorved der ofte og ikke overraskende kommer revner i bunden af væggen, når den hosliggende væg undergår temperaturbetingede bevægelser (eller der optræder svind i den bagvedliggende betonbagvæg). Fænomenet er kendt fra mange besigtigelser og repliceres ikke i laboratoriet ifm. disse forsøg. I stedet analyseres deformationskapaciteten for løsninger der antages at afhjælpe problemstillingen. På efterfølgende figur ses en af de omtalte revner. Figur 6. Revner ved i hjørne i bund ved konsolophæng Forsøgsopstilling og udførelse Der udføres forsøg uden lodret last og med maksimal lodret last (i samme opstilling). Belastningshastighed blev sat til 0,2 mm/minut Der opbygges et væghjørne som bæres af 4 konsoller. Væggen belastet af en vandret fladelast på det korte led og den lodrette linjelast P på den lange led. Konsollerne på den lange led benævnes 1, 2 og 3 angivet fra hjørnet. Flytningerne er positive, når positionstransducerne trykkes sammen (dvs. i modsat retning som pilene). Ved konsol længst væk fra hjørnet er ikke indlagt armering over konsol. Hjørnet blev opmuret i ¼-stens forbandt. Ved de 3 konsoller nær hjørne er indlagt 3 4 mm = 12 mm Ø50 mm neopren, shore 60 under konsolhælen. Disse 3 konsoller er af typen vist øverst i figur 1. 10

11 Den 4. konsol længst væk fra hjørnet er af typen vist nederst på figur 1. Ved konsol længst væk fra hjørnet er ikke indlagt armering over konsol. Tabel 2. Opbygning af L-hjørne Skifte Ved hjørnet til 2. konsol i den lange flugt Mellem konsol 2 og 3 i den lange flugt 5 Murtec som vist på figur 3 4 Pap klippet af ifm forsøg 3 Murtec som vist på figur 3 2 renoveringsbindere til sikring af stabilitet 2-1 Murtec som vist på figur 2 0 Folie - fugtspærre Prøvningerne blev gennemført i september Forsøg 1: Lodret last P = 0 Figur 7. Forsøgsopstilling, forsøg 1. Plan og opstalt 11

12 Væghjørnet belastes af en punktlast F 1 på det korte led. I mellem lastcellen og muren er der ophængt en metalplade samt et lag blødt masonit. Flytningen måles horisontalt ved δ 1 og δ 2. Følgende værdier måles således simultant: F, δ 1, δ 2 Forsøg 2: Lodret last P = P max (svarende til ca. 2 etagers last på konsoller). Figur 8. Forsøgsopstilling, forsøg 2. Plan og opstalt Væghjørnet belastes af en punktlast F 1 på det korte led. I mellem lastcellen og muren er der ophængt en metalplade samt et lag blødt masonit. Flytningen måles horisontalt i δ 1 og δ 2. Derudover belastes væggen af en lodret punktlast F 2 som trykker på en lastcelle, der fører kraften videre i et 20cm højt I-profil. I-profilet fordeler lasten ud på et blødt lag masonit og derved skabes en linjelast svarende til egenvægten af ydervæggen. I-profilet vejer 48,15 kg og lastcellen 15,30 kg. Den lodrette flytning måles ved δ 3 og δ 4. Følgende værdier måles således simultant: F 1, P, δ 1, δ 2, δ 3, δ 4 12

13 Forsøgsresultater Fotografisk dokumentation se bilag 1. Foto af L-forsøg. Forsøg 1: Grafisk repræsentation af forsøget ses i nedenstående figur 9 og 10. Flytning (mm) Forsøg nr 1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Kraft (tons) Delta 1 Delta 2 Figur 9. Flytninger som funktion af kraften 0,5 Forsøg nr 1. Detaljeret 0,3 Flytning (mm) 0,1-0,1 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Delta 1 Delta 2-0,3-0,5 Kraft (tons) Figur 10. Flytninger som funktion af kraften i området ±0,5 mm 13

14 Kommentarer til graf og forsøgsresultater (δ 1 ): Det ses, at kraften til at etablere flytninger på ca. 10 mm i hjørnet er cirka 0,5 tons, hvilket temperaturbetingede bevægelser enkelt kan etablere. Den reversible flytning ved hjørnet er cirka 2,4 mm og dermed ca. ¼ af maksimal deformationen. Ved en flytning på cirka 3,0 mm bliver bevægelserne mere abrupte og stepvis, hvilket kan forklares med små bevægelser i konsoller, beslag, konsolfæstning i overligger, etc., som giver bevægelser i konstruktionen og dermed aflaster kraften. (δ 2 ): Flytningen mellem konsol 2 og 3 ses at være minimal og forløber givetvis som beskrevet i det følgende: 1. I starten fjernes de midlertidige understøtninger som giver en deformation på 0,05 mm. Denne deformation skyldes givetvis neoprenen indlagt under konsol Ved kraften 0,3 tons optræder der givetvis et mindre vridningsbrud i samlingen mellem konsolbeslag (ved tåen) og overliggeren, hvilket betyder, at en mindre rotation kan optræde i snittet. Da δ 1 og δ 2 måles i node 0 og node 2 (bølge 0 og 2), vil de have samme fortegn, når først bevægelsen er muliggjort (se figur 13). 3. Bevægelsen forsætter abrupt indtil maksimalværdien 0,47 mm og ved aflastning ses en irreversibel deformation på 0,07 mm. På trods af de antagne mindre vridningsbrud, observeres der efter forsøget ingen revner i murværket. Under forsøget hørtes heller ikke de karakteristiske knæk -lyde som fremkommer når revner opstår. Det bemærkes her, at de aktuelle vridningsbrud fremkommer relativt tidligt i forsøgene (ved δ 1 = 3 mm). Dette skyldes formodentlig den kraftige gevindstang, der ifm. differensbevægelserne introducerer et kraftigt vridningsmoment i samlingen mellem overligger og konsoltå. 14

15 Forsøg 2: Grafisk repræsentation af forsøget ses i nedenstående figur Påførsel af lodret belastning Flytning (mm) 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,000,00 0,50 1,00 1,50 2,00-2,00-3,00-4,00 Lodret last (tons) Delta 1 Delta 2 Delta 3 Delta 4 Figur 11. Flytninger som funktion af den lodrette kraft Figur 12. Flytninger som funktion af den vandrette kraft (efter påvirkning af den lodrette kraft) 15

16 Kommentarer til graf og forsøgsresultater Figur 11: I figur 11 ses flytningerne som funktion af den lodrette kraft (og altså før påvirkning af den vandrette flytning). I praksis svarer dette til flytninger under opmuring. Det ses, at δ 3 og δ 4 er positive, da konsollerne trykkes ned under opmuringen. δ 1 og δ 2 er negative svarende til en sammentrykning af neoprenskiver ved konsolhæl. δ 1 og δ 3 er størst svarende til, at de største bevægelser optræder ved hjørnet. Ved kraften 1,75 tons kommer der et hak i kurverne, svarende til en bevægelse/drejning i konsol, samling ved konsoltå el.lign. Formodentlig i konsol 1, da bevægelsen er størst ved δ 1 og δ 3. De 2 tons (= 20 kn) er placeret på 3 konsoller, svarende til en belastning på cirka 7 kn på hver af disse. Alt i alt et forløb der er forventeligt ifm. påvirkning af den lodrette last. Figur 12 er forløbet efter påvirkning af den lodrette last (opmuring) og ifm. påvirkning af den vandrette deformation. Under påvirkning af den vandrette deformation lå den lodrette påvirkning i intervallet 1,975-2,22 tons og kan således regnes nogenlunde konstant svarende til 2,0 tons (2 etager). Den vandrette deformation blev, som i forsøg 1, etableret ved en kraftpåvirkning i enden af den korte væg. Det ses, at kraftpåvirkningen er ca. 1,0 tons for at etablere en vandret flytning af hjørnet på 10 mm. Dette er cirka den dobbelte last ift. forsøg 1, (hvor der ikke var nogen lodret last). Betragtes δ 1, som var negativ efter påførsel af den lodrette last (-2,89 mm), stiger denne gradvist i forbindelse med kraftpåvirkningen og ender i +10 mm forlængelse. Betragtes δ 2 ses en jævn svagt faldende kurve, hvilket skyldes, at der i vægfeltet indtræder et hvælvingsfænomen, som ikke optrådte i forsøg 1. Hvælvingsfænomenet er søgt illustreret efterfølgende på figur 13. δ 3 repræsenterer en kraftig lodret nedbøjning ved hjørnet, som fremkommer på grund af den excentriske virkning fra påvirkningen (F 1 ) og modholdet i konsollerne, som er placeret i første skifte. Denne excentricitet skaber en rotation som forstærkes af placeringen af de aktuelle neoprenplader under konsolhælen. Den excentriske påvirkning får desuden den korte væg til at løfte sig i enden og dermed rotere lidt ifm. påvirkningen (mest udpræget ved høje vandrette laster). Ifm. hvælvingen vil konsol 2 og 3 blive udsat for et indadgående tryk, der får dem til at rotere en smule. Det er således forventeligt at δ 4 er svagt stigende. 16

17 Revner Første revne opstod ved en vandret flytning i hjørnet (δ 1 ) på 8,9 mm. Revnen opstod ved konsol nummer 3 og altså længst væk fra hjørnet (se foto 18). Revnen opstår formodentlig her, fordi tværsnittet over konsollen ikke er armeret. Konsollen er ikke monteret med Neopren-gummi ved konsolhælen, og har således ikke samme fleksibilitet som de øvrige konsoller. Ved δ 1 > 10 mm fremkom der revner ved hjørnet. Først i den lange væg i bunden ved stødfugen mellem de 2 overliggere. Dernæst i den korte væg i toppen. Ved δ 1 = 11,2 mm og F 1 = 1,0 tons blev forsøget stoppet. Fælles for forsøg 1 og 2 Deformationsfiguren for de 2 forsøg er søgt optegnet på efterfølgende figur: Figur 13. Hvælving af vægfelt. Bevægelser 17

18 Andre delforsøg I forbindelse med forsøgene blev foretaget følgende mindre forsøg: Mørtelprøvning af FM5. Her fandtes mørtlens trykstyrke: f m = 13,0 MPa se bilag 2 Mørtelprøvning og stentrykstyrke Bestemmelse af vedhæftningsstyrke. Her fandtes vedhæftningsværdien: f xk1 = MPa se bilag 3 Fugeknækker De aktuelt fundne værdier er typiske og normale for nybyggeri. Styrkeparametre På baggrund de udførte delforsøg beskrevet i ovenstående afsnit samt materialeparametre beskrevet i afsnit Materialer fås følgende styrkeparametre for murværket: f k = 0,55 22,8 0,7 13 0,3 = 10,6 MPa E 0k = min (1000; ; 20 22,8) f k = 4830 MPa f xk1 = 0,244 MPa (Iht. ovenstående) f xk2 = 0,53 MPa (Iht. DS/Inf 167) f vk0 = f xk1 (Iht. DS/Inf 167) = 0,244 MPa Analyse vedrørende konsoltypers egnethed til anvendelse i lange flugter På baggrund af ovenstående forsøg, erfaringer fra besigtigelser og skitsemæssige beregninger (vridningsbetragtninger samt binderanalogi) vurderes det, at der bør skelnes mellem de forskellige typer konsoller som angivet i det følgende: Tabel 3. Anbefalinger til maksimale væglængder for fastmonterede konsoller Konsoltype (hulrum min. 200 mm) Maks differensbevægelse (mm) Maks vægfeltslængde (m) t = 4 mm krop t = 5 mm krop 6 20 Ø15 gevindstang i bund 3 10 L-forstærket i bund 3 10 De angivne afstande svarer til en forskydningsspænding τ = 0,1 MPa i mørtelfugen, hvilket lyder realistisk set i lyset af, at tværsnittet er gennemskåret af konsolkrop og -tå (beregninger ikke vedlagt). 18

19 Ifm. forsøgsudførelse og den efterfølgende analyse er fremkommet en række andre forhold, der er relevante at medtage i forbindelse med projekteringen. Alle forhold er opsamlet i afsnittet Projekteringsanbefalinger. B: Indspændte bjælker Problemstillingen ved hjørnerne, hvor der opstår temperaturbetingede bevægelser og svind i bagvægge, der påvirker vægfelterne vinkelret på vægplanen, kan naturligvis løses på samme måde som den tilsvarende binderproblematik ved hjørnerne, nemlig ved at placere første konsol minimum 1,0 m fra hjørnet af bagvæggen. Herved vil vægfelterne få den fornødne fleksibilitet, som er beskrevet i BYG-ERFA blad (vedlagt som bilag 4). Med denne løsning vil vægfelterne være udkraget og derfor skal der indlægges oversidearmering. Ved udkraget murværk anvendes armering i fugerne, fx Murtec Dista, der udføres med en forankringslængde mindst lig: 2 den udkragede del 600 mm til 2. konsol Bemærk at der ikke kan anvendes en tegloverligger i en sådan situation, da denne ikke kan lægges oven på et skifte af murertekniske årsager. Til illustration af konceptet er udført 2 forsøg med udkragede bjælker. I forsøg 1 var vægfeltet uarmeret og i forsøg 2 var vægfeltet armeret med 2 stk. Murtec Dista i øverste og næstøverste liggefuge (4. og 5. liggefuge). På denne væg var der endvidere monteret modhold i lodret forlængelse af den bagerste konsol, der skal illudere overliggende murværk (se foto 3 i bilag 5 Foto af forsøg med indspændt bjælke ) Belastningshastigheden var: 1,2 og 2,4 kn/min for den uarmerede og den armerede. Forsøgene er detaljeret beskrevet i: bilag 5 Fotos af forsøg med indspændt bjælke. bilag 6 Udkraget væg. Uden armering bilag 7 Udkraget væg. Med armering Observationer ved forsøgene Initialnedbøjningen efter fjernelse af de midlertidige understøtninger er ca. 0,2 mm Ved en nedbøjning på 2,0 mm fås for begge forsøg en kraft på cirka 1,8-2,0 kn. Ved maksimal last for den uarmerede bjælke (2,4 kn) ses en nedbøjning på 3 mm. Ved en tilsvarende last for den armerede bjælke (2,3 kn) ses en nedbøjning på 4 mm. Forløbende for arbejdskurven for de 2 forsøg er stort set identisk under disse laster, svarende til urevnede tilfælde, hvilket også var forventeligt. 19

20 Analyse Det uarmerede tilfælde Moment Spændingerne i bjælken ved brud bestemmes: (Her er egenvægt og udstyr efter vejecellen medregnet) σ = M/W W = (1/6) = 2, mm 3 M = 2, N 850 mm + (1/2) 0, Nmm = (2, , ) Nmm = 2, Nmm/ σ = 2, Nmm / 2, mm 3 = 1,02 MPa > f xk2 (=0,53 MPa) Det ses, at den faktiske bøjningstrækspænding langt overstiger den fundne værdi for f xk2, hvilket også er forventeligt da f xk2 bør være konservativ. Her sammenlignes bøjningsspændingen σ (for momentvektorer vinkelret på væggens plan) med bøjningstrækstyrken f xk2 (for momentvektorer i væggens plan). Det vurderes dog, at de 2 parametre er rimeligt identiske og en eventuel forskel er konservativ mht. at anvende f xk2 til beregning af bjælker. Forskydning Forskydningsspændingen bestemmes til: τ = Q/A = (2, N + 0, )/[ ] = 0,083 MPa Denne værdi er langtfra den dimensionerende faktor i det aktuelle tilfælde (da f vk0 = 0,244 MPa) Det armerede tilfælde Moment M = 7, N 850 mm + (1/2) 0, Nmm = 7, Nmm 20

21 Momentkapaciteten bestemmes til: M cap = 0,9 d 2lag F a d 2lag = 388 1,5 65 = 291 F a = 4 3,65 2 π/4 600 = N M cap,d = 0,9 d 2lag F a = 6, Nmm Det ses, at M er stort set lig M cap, hvorved konkluderes, at der i bjælken er indtruffet momentbrud. Forskydning Forskydningsspændingen bestemmes til: τ = Q/A = (7, N + 0, )/[ ] = 0,246 MPa f vk0 = 0,244 MPa Forøgelsesfaktoren 2d/a v er 2 333?/850 = 0,78 og altså mindre end 1,0 hvorved der ikke formelt optræder en forstærkning af forskydningskapaciteten som følge af trykstringerens vinkel. Det ses, at τ er stort set lig f vk0, hvorved konkluderes, at der i bjælken givetvis også er indtruffet et forskydningsbrud. Er den bærende indspændte bjælke placeret under fugtspærren, regnes med forskydningsspændingen f vk0. Er fugtspærren placeret midt i den bærende bjælke, regnes der maksimalt med: f vk0 = f vk0,fugtspærre For PF 2000 pap, hvorpå der er hæftemørtel på begge sider, fås: f vk0,fugtspærre = 0,20 MPa Nedbøjning Den teoretiske værdi for nedbøjningen, bestemt ud fra den tekniske elasticitetsteori, bestemmes i dette afsnit. Indledningsvis estimeres lasten ved fordeling omkring angrebspunktet af lasten. Bjælken regnes påvirket af denne last i hele bredden. Det fås: δ = (1/8) q L 4 / (E I) = (1/8) (2, , )/(2 480) / (4830 (1/12) ) = 1, /2, = 0,45 mm 21

22 Den teoretiske nedbøjning er cirka en faktor 7-8 for lille sammenlignet med den målte i forsøgene (3-4 mm), hvilket eventuelt kunne skyldes en svag rotation ved første konsol, da opstillingen ikke er symmetrisk. Beregning efter EC6design Udkragede bjælker kan normalt beregnes efter modulet Teglbjælker i programmet I dette modul betragtes kun simpelt understøttede bjælker, men indsættes formelt den dobbelte længde og samme last, er moment og forskydning identisk og nedbøjningen konservativ. For den aktuelle prøvning fås: L formel = = 2660 mm Lasten bestemmes estimeret til: q d = 0, , /( ) = 7,5 kn/mm Indsættes disse værdier i programmet, fås en udnyttelsesgrad på 1,09-1,25 for hhv. moment og forskydning samt en nedbøjning på 1,9 mm. Beregningen kan ses i bilag 8. En udnyttelsesgrad lidt over 1,0 viser, at programmet regner nogenlunde korrekt for den aktuelle indspændte bjælke og at beregningen er rimelig konservativ. En nedbøjning på 1,9 mm er i samme størrelsesorden som den ved test fundne. Konklusionen er således, at den regningsmæssige bæreevne (ULS) kan bestemmes via EC6design.com. Det bør dog også sikres, at der ikke kommer revner i anvendelsesgrænsetilstanden (SLS). Her undersøges forholdene ud fra de karakteristiske værdier. Det vil sige: M cap,k = W f xk2 = (1/6) ,53 = 1, MPa svarende til: M k = ½ q k hvilket giver q k = 1,62 kn/m Da forholdet mellem q k og q d normalt er γ = 1,2, er SLS den kritiske. Det vurderes, at det ofte er SLS, der er den kritiske, hvorfor det vil være nødvendigt at undersøge konstruktionen både i SLS og ULS ved armerede udkragede bjælker. 22

23 C: Ny konsoltype Princip Tegning af konsollen er vist i bilag 9 Ny konsoltype. Foto af konsollen er vist på efterfølgende figur. Konsollen består af en 8 mm plade affaset i enden til 4 mm. Pladen indsættes i udsparing i 2-skifte tegloverligger og fastholdes med skruetvinge, klemme eller lignende, indtil opmuringen er afsluttet. I udsparingen i 2-skifte tegloverliggeren placeres en stålvinkel mod hulrummet, hvor de største spændinger optræder i den trykkede zone, til sikring af bevægelsesmuligheder og reduktion af risikoen for knusning, hvor der optræder koncentrerede laster. Imellem konsol og overligger placeres murfolie. Når lasten forøges, vil binderne i væggen flytte reaktionen på konsollen hen mod kroppen, som er det gunstigste sted for konsollen, og bæreevnen vil maksimeres ift. en belastning på konsollen midt på den relativt svage plade. Konstruktionen og nødvendigt binderantal er beregnet i efterfølgende afsnit. Figur 14. Ny konsol. Tegning af den ny konsol er vist i bilag 9 Ny konsoltype. Fordele Fordelene ved denne konsoltype er: Bevægelsesmuligheder i alle 3 dimensioner Nem at montere (ingen skruer, etc.) Relativt høj bæreevne. 23

24 Beregning af antal bindere Der antages indledningsvist en afstand mellem konsollerne på 1,2 m + 2 0,30 udkragning. Ved opmuringen antages placeret 1 ekstra binder over den primære fugtspærre og ellers 1 binder pr. m over denne. Såfremt de normale bindere ikke er udnyttet fuldt ud, kan kapaciteten af disse naturligvis anvendes. Statisk princip Det statiske princip er illustreret på nedenstående figur. Figur 15. Statisk princip for konsol Tryklinjen drejes vha. den ekstra binder over konsollen (og pr. m herefter). Belastningen i binderen er beregnet nedenstående, hvor tilfældet med kun 1 binder betragtes, da dette er det mest kritiske. Regningsmæssig last på én konsol (Q d ): Q d : = γ B H ρ = 1,2 0,9 1,6 1,9 = 3,28 kn 24

25 Kraften i binderen estimeres konservativt til: F d = 3, /600 = 295 N Kræfter i denne størrelsesorden er uproblematisk for bindere. I praksis er der tillige typisk 4-8 bindere pr. m 2, som sjældent er fuldt udnyttet, hvor der således optræder en bæreevnereserve. Det konkluderes, at de nødvendige vandrette kræfter til at flytte reaktionen er minimale. De ekstra bindere over konsollen kan undværes, såfremt de aktuelle nye kræfter til drejning af tryklinjen inkluderes i beregningen af de sædvanlige bindere. Såfremt binderne/modholdet er forskudt vandret ift. konsollen, kan indlægges armering i højden 1,0 m til drejning af den lodrette last mod konsollen, se fx figur 16. Anvendelse I dette afsnit er angivet eksempler på anvendelse af denne type binder. Ved hjørner Ved hjørner kan der være brug for en vis fleksibilitet, der kan etableres med denne type konsol. Se nedenstående figur. Ved hjørnet styres murværket mht. vandrette bevægelser af selve hjørnet samt de bindere, der er monteret fra 1. binderkolonne. Figur 16. Etablering af fleksible hjørner 25

26 Ved krumme konstruktioner Krumme vægfelter i tegl ophængt på konsoller kan have nogle bevægelsesmæssige udfordringer (stabiliteten af selve væggen er sædvanligvis uproblematisk, da den krumme overflade i sig selv er rimeligt stærk). I figuren er angivet et cirkeludsnit, der undergår temperaturbetingede bevægelser. Dvs. radius bliver fx ±4 mm større og mindre, hvilket sædvanlige konsoller har svært ved at optage. Bemærk, at bevægelserne kan blive større, såfremt cirkeludsnittet forsætter ud i 2 lige lange flugter (L < 30m). Denne nye konsoltype kan optage disse bevægelser ved at den krumme væg glider ind og ud på pladen. Figur 17. Krumme vægfelter med bevægelser vinkelret på væggens retning Beskrivelse af forsøg Med de aktuelle nye konsoller er udført et enkelt forsøg til undersøgelse af bæreevnen for konsollen. Da bindere eller andet modhold er en integreret part af konstruktionen, blev der opført mindre væg på 2-skiftes overligger, hvori der var placeret 2 konsoller. Belastningen i forsøgene svarer til vægten af adskillige etager, men da væggen i forsøgene kun er 6 skifter = 40 cm høj, monteres mange bindere, da de stabiliserende bindere i højden ikke i forsøget er til stede. I virkelige konstruktioner skal der naturligvis ikke være det aktuelle antal bindere, men maksimalt én binder pr. m over den første binder, som sættes lige over fugtspærren. Opmuring af vægfelt og forsøgsudførelse ses i bilag 10 Ny konsol. Fotos. Forsøget er yderligere beskrevet i bilag 11 Prøvningsrapport. Ny konsol. 26

27 Arbejdskurven ses i nedenstående graf Arbejdskurve. Ny konsol Kraft (kn) Flytning (mm) Figur 18. Arbejdskurve for Ny konsol (2 stk.) Det ses, at deformationen umiddelbart før maksimal last er lige under 10 mm. Q brud,1 konsol = ½ Q max = ½ 58,7 kn = 29,4 kn Q d,estimat = 0,9 0,9 2,94 *9,81 /1,7 = 13,74 kn Antages et lastopland på = 1,2 /2 + 0,3 = 0,9 m Bestemmes bæreevnen målt i højde af murværket ud fra: Q d,estimat = 1,2 H 0,9 1,9 H = 6,7m (svarende til en 2-3 etager, hvilket i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt). Bemærk ovenstående er blot analyse af et orienterende forsøg og ikke nogen deklaration af konsollen. Den fundne bæreevne kan således ikke anvendes til bestemmelse af den regningsmæssige last. Deklarationen skal foretages efter EN

28 Neopren Neopren pålimet konsolhælen kan anvendes til optagelse af vandrette deformationer, men har den ulempe, at der samtidig kommer deformationer der er opad- eller nedadrettede. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at neopren på konsolhæl kun kan anvendes i specialtilfælde, der ikke behandles her. Til disse specialtilfælde er angivet den aktuelle E-modul for 2 typer neopren, der anbefales anvendt, såfremt neopren findes nødvendig i specialtilfælde. E-modulerne er fundet til: E-modul for Neopren shore 60: 6,70 MPa. E-modul for Neopren shore 80: 14,32 MPa. Se bilag 12 Prøvningsrapport for neopren. Projekteringsanbefalinger. Opsummering Fugtspærre Forhold vedrørende fugtspærre. Se selvstændig rapport: Konsoller. Opbygning og placering af fugtspærre, Århus, den 11. september 2013 Konsoltype som funktion af længde af vægfelt Tabel 4. Anbefalinger til maksimale væglængder for konsoller fastmonterede på tegloverligger Konsoltype (hulrum min. 200 mm) Maks differensbevægelse (mm) Maks vægfeltslængde (m) t = 4 mm krop t = 5 mm krop 6 20 Ø15 gevindstang i bund 3 10 L-forstærket i bund 3 10 Udførelsesmæssige forhold For konsoller fastmonterede på tegloverligger må boltene i Halfen-skinne ikke spændes hårdt. Pap og folie kan bukkes op under konsolfod, hvis dette er nødvendigt. Der placeres armering i stød, ved hjørne, og ved udkragede bjælker. Se figur 2, 3 og 4. Ved montage af konsoller kan regnes med en overhøjde på 3 mm ift. endelig placering for fuldt udnyttede konsoller. Rundt om konsolkroppen, hvor denne går igennem murværket, enten i en studsfuge eller en fræset slidse, opfyldes og komprimeres omhyggeligt med mørtel. 28

29 Beskrivelser I beskrivelsen bør angives at initial-udbøjningen af kroppen i bunden skal være mindre end 1 mm Fleksibelt hjørne Hjørnet bør udformes fleksibelt. Dette kan gøres på flere måder: I. I hjørnet placeres i murværket en dilatationsfuge. II. De første bindere nær hjørnet udføres som Ny konsoltype (se figur 16). III. Første konsol (og binderne) placeres 1,0 m fra hjørnet af bagvæggen og væggen mod hjørnet gennemregnes som udkraget. Husk ved denne øvelse: Er bjælken gennemgående over fugtspærren regnes maksimalt med f vk0 = f vk0,fugtspærre Den udkragede bjælke kan beregnes via programmet EC6design.com som simpel understøttet bjælke med L = 2 L indspændt Bjælken bør gennemregnes i SLS, dvs. med karakteristisk last og styrkeparametre for at sikre, at der her ikke opstår revner. IV. Der indlægges cirka 4 stykker hjørnearmering (som vist i figur 3) i en højde af cirka 1,3-1,4 m og konsoller placeres som normalt, tæt ved hjørnet (som beskrevet i afsnit Minimering af revner ved indlæggelse af armering ) Ved betragtning af dilatationsfuger kan der således ikke etableres bevægelsesmæssigt 0-punkt ved 2 stive konsoller i hosliggende væg. Dette skyldes at konsollerne er monteret cirka 0,5 m fra væggen og vil ikke være stiv/stærk nok til at agere modhold. En kile i et vindue monteret i bagmuren giver mere modhold, og derfor kan 0-punktet ikke styres via stive konsoller. Bevægelsen vil altid forekomme, og det eneste forsvarlige ved denne løsning er således at indlægge hjørnearmering som beskrevet. Aarhus, den 11. november 2013 Teknologisk Institut, Murværk Poul Christiansen Dir. tlf.: pdc@teknologisk.dk / Jørgen Nymark Klavsen Dir. tlf.: jnk@teknologisk.dk 29

30 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 1 af 11 Opbygning Foto 1. Konsoller og overligger monteres på sædvanlig vis Foto 2. Murfolie placeres under foden på konsoller og klæbes til bagmur. Folien kan evt. klæbes på bagvæg før montage af konsoller, hvis placering af konsolfødder er kendt

31 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 2 af 11 Foto 3. Der mures altid med slåede studser under øverste fugtspærre og gerne overalt Foto 4. Stød fuges med fugeske. I bund placeres Ø12 elektrikerrør eller lignende

32 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 3 af 11 Foto 5. Bukket musetrappe placeres i hjørnet. Samlet længde ca. 600 mm eller afstand mellem de 2 yderste konsoller Foto 6. Den udkragede del af murværket fastholdes af armering. Denne placeres umiddelbart inden fugtspærren således, at nyttehøjden maksimeres. Armeringens forankringslængde sættes til ca. 2 den udkragede del (i begge retninger)

33 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 4 af 11 Foto 7. Limfugen placeres 15 mm fra forkant således, at det er muligt at foretage en udkradsning og omfugning, såfremt limmørtlen trænger frem i synsfladen og misfarver denne Foto 8. På pappen påsmøres limmørtel og der mures videre (med muremørtel)

34 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 5 af 11 Foto 9. Er den udkragende del høj (og lang) kan der over pappen, i øverste skifte, indlægges armering. Nyttehøjden af bjælken bliver derved højere end ved indlæggelse af armeringen under pappen, men forskydningsstyrken (f vk0 ) bliver mindre (for lim-pap-lim kan regnes: f vk0 = 0,20 MPa)

35 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 6 af 11 Forsøgsudførelse Foto 10. Positionstransducere Foto 11. Kraftpåvirkning

36 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 7 af 11 Foto 12. Pappen er skåret væk, således at observationer i hulmuren bedre kan foretages Foto 13. Forsøg igangsættes. Vandrette og lodrette flytninger måles. Forsøg 1 af 2 afbrydes før revneudvikling, men efter kraftige deformationer, således at væg er intakt til forsøg 2 af 2

37 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 8 af 11 Forsøg 14. Kraftig lodret last påsættes i forsøg 2 af 2 for at simulere last fra ovenliggende etager Forsøg 15. Kraftige deformationer (> 10 mm) måles. Revneudvikling endnu ikke indtrådt

38 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 9 af 11 Forsøg 16. Kraftige deformationer (> 10 mm) måles. Revneudvikling endnu ikke indtrådt Forsøg 17. Kraftige deformationer (> 10 mm) måles. Revneudvikling endnu ikke indtrådt

39 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 10 af 11 Foto revne opstår i enden af flugt væk fra hjørnet og ikke i hjørne hvor de største deformationer optræder. Her er tværsnittet ikke armeret over konsol Foto revne opstår i hjørnet ved lange flugt

40 Bilag 1 Foto af L-forsøg Side 11 af 11 Foto revne opstår i hjørne ved den korte flugt Foto 21. Forøget er afsluttet og væggen nedtages

41 Bilag 2 Mørtelprøvning og stentrykstyrke Side 1 af 4

42 Bilag 2 Mørtelprøvning og stentrykstyrke Side 2 af 4

43 Bilag 2 Mørtelprøvning og stentrykstyrke Side 3 af 4

44 Bilag 2 Mørtelprøvning og stentrykstyrke Side 4 af 4

45 Bilag 3 Fugeknækker Side 1 af 1

46 Bilag 4 BYG-ERFA erfaringsblad Side 1 af 2

47 Bilag 4 BYG-ERFA erfaringsblad Side 2 af 2

48 Bilag 5 Fotos af forsøg med indspændt bjælke Side 1 af 4 Uarmeret Foto 1. Forsøgsopstilling Foto 2. Revner (uarmeret)

49 Bilag 5 Fotos af forsøg med indspændt bjælke Side 2 af 4 Armeret Foto 3. Forsøgsopstilling. Bemærk, at der i lodret forlængelse af den bagerste konsol er monteret modhold, der skal illudere det overliggende murværk Foto 4. Lastpåvirkning

50 Bilag 5 Fotos af forsøg med indspændt bjælke Side 3 af 4 Foto 5. Første revne. Fremkom ved 0,25 tons belastning Foto 6. Positionstransducere fjernet ved slutningen af forsøget. Hele slaglængden var udnyttet

51 Bilag 5 Fotos af forsøg med indspændt bjælke Side 4 af 4 Foto 7. Forsøget afsluttes. Ikke muligt at etablere endeligt brud, men bæreevnen var udtømt

52 Bilag 6 Udkraget væg. Uden armering Side 1 af 3

53 Bilag 6 Udkraget væg. Uden armering Side 2 af 3

54 Bilag 6 Udkraget væg. Uden armering Side 3 af 3

55 Bilag 7 Udkraget væg. Med armering Side 1 af 3

56 Bilag 7 Udkraget væg. Med armering Side 2 af 3

57 Bilag 7 Udkraget væg. Med armering Side 3 af 3

58 Bilag 8 Beregning af udkraget bjælke med EC6design.com Side 1 af 3 Teknologisk Institut Kongsvang Allé 8000 Århus C Projektnavn: Konsoller Komponent: Indspændt Sagsansvarlig: pdc Dato: Tid: 12:37 Sagsnummer: Modul: Teglbjælke / EC6design v.7.0 Specifikke forudsætninger Bjælkens dimensioner: Lysningsvidde L = 2660 mm Vederlagslængde u = 108 mm Effektiv længde(l+min(u,d)) l ef = 2768 mm Murtykkelse t = 108 mm Højde h = 388 mm Effektiv højde d = 276 mm Højde fra lysningsoverkant til armeringens tyngdepunkt = 90 mm Materialeparametre for murværk: Konsekvensklasse = Normal Kontrolklasse = Normal Part.koeff. for f k og E 0k = 1,00 Part.koeff. for f vk0 = 1,00 Karakt. basistrykstyrke f k = 10,60 MPa Regn.mæss. b.trykstyrke f d = 10,60 MPa Karakt. E-modul E = 4830 MPa Regn.mæss. E-modul E = 4830 MPa Karakt. kohæsion 0k f = 0,24 MPa Regn.mæss. kohæsion f vk0 0d vd0 = 0,24 MPa Materialeparametre for armering Karakt. flydespænding f E = yk sk MPa Konsekvensklasse = Normal Kontrolklasse = Normal Partialkoefficient = 1,00 Regn.mæss. flydespænding E = f yd sd MPa Armeringsdiameter d a = 3,65 mm Antal armeringstråde = 4 Armeringen er ikke forspændt Regningsmæssige lodrette laster: Jævnt fordelt lodret last, inkl. egenlast, q = 7,50 kn/m Ingen enkeltkræfter!

59 Bilag 8 Beregning af udkraget bjælke med EC6design.com Side 2 af 3 Delresultater Reaktioner: Venstre side = 10,38 kn Højre side = 10,38 kn Snitkræfter: M max = 7,18 knm Afstand fra venstre understøtning = 1389 mm Q max ved venstre lysningskant Q max ved højre lysningskant Q max i afstanden d/2 fra venstre lysningskant Q max i afstanden d/2 fra højre lysningskant = 9,98 kn = 9,98 kn = 8,94 kn = 8,94 kn Eventuel forøgelse af kohæsion Ved venstre lysningskant = 1,00 Ved højre lysningskant = 1,00 Bæreevne: M kapacitet Q kapacitet v.start lysn.kant Q kapacitet i afstanden d/2 fra lysn.kant = 6,59 knm = 7,16 kn = 7,16 kn (Note: Q kapacitet > Q max enten ved start lysningskant eller i afstanden d/2 fra lysningkant) Kipningslængden = 6480 mm Kipningslængden er større end den faktiske længde og giver dermed ikke anledning til problemer. Den elastiske nedbøjning er bestemt til = 1,94 mm Tøjningen i trækzonen er bestemt til = 0,04 o/oo Tøjningen er mindre end revnetøjningen, hvilket betyder at hele tværsnittet er urevnet. Ved anvendelse af systemarmering i bunden skal forankringslængden lb (målt fra lysningskanten til armeringens afslutning) mindst være: Murtec (tråddiameter 3.65 mm) Murfor (tråddiameter 3-5 mm) = 481 mm = 534 mm

60 Bilag 8 Beregning af udkraget bjælke med EC6design.com Side 3 af 3 Resultat: Bæreevnen er ikke tilstrækkelig. Momentkapaciteten er ikke tilstrækkelig. Forskydningsbrud i venstre side. Forskydningsbrud i højre side. Udnyttelsesgrad for: Moment = 1,09 Forskydning ved venstre kant = 1,25 Forskydning ved højre kant = 1,25 Elastisk udbøjning er bestemt til = 1,94 mm

61 Bilag 9 Ny konsoltype Side 1 af 1

62 Bilag 10 Ny konsol. Fotos Side 1 af 4 Opførelse Foto 1. I første omgang monteres overligger på PF 2000 pap, hvilket ikke er ideelt da dette vulkaniserer og hindrer dermed den fri bevægelighed. Foto 2. Tegloverligger skubbes på

63 Bilag 10 Ny konsol. Fotos Side 2 af 4 Foto 3. Fastholdes med skruetvinger. I praksis bør anvendes klem tænger Foto 4. Bindere monteres og væg opmures

64 Bilag 10 Ny konsol. Fotos Side 3 af 4 Foto 5. I hullet indsættes bagstop Foto 6. Alle fuger kan fuges på samme tid

65 Bilag 10 Ny konsol. Fotos Side 4 af 4 Foto 7. Konsollerne belastes og deformationer måles Foto 8. Kraftige deformationer mod slutningen af forsøget

66 Bilag 11 Prøvningsrapport. Ny konsol Side 1 af 2

67 Bilag 11 Prøvningsrapport. Ny konsol Side 2 af 2

68 Bilag 12 Prøvningsrapport for neopren Side 1 af 4

69 Bilag 12 Prøvningsrapport for neopren Side 2 af 4

70 Bilag 12 Prøvningsrapport for neopren Side 3 af 4

71 Bilag 12 Prøvningsrapport for neopren Side 4 af 4