Fremtidens jobprofiler og uddannelsesbehov i dansk elektronikproduktionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens jobprofiler og uddannelsesbehov i dansk elektronikproduktionen"

Transkript

1 Fremtidens jobprofiler og uddannelsesbehov i dansk elektronikproduktionen 2013 Udarbejdet af Per Nissen og Lone Mejlgaard, AMU Nordjylland og Solvej Sigaard Knoth, Industriens Fællesudvalg, Finansieret af midler fra Ministeriet for Børn og Undervisning til udvikling af AMU-uddannelserne

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Projektets formål, baggrund og design Formål Baggrund for Projektet Analysens design Resultater af interviewanalysen Konkurrencesituationen for de danske elektronikvirksomheder Udviklingen i elektronikproduktionen Elektronikmedarbejdernes kompetencer og kompetencebehov Udviklingsopgaver, international produktion og udflytningsproduktion Operatørernes karriereveje Fremtidens kompetencebehov Kompetenceudvikling og uddannelse Struktur i elektronikuddannelserne Opsamling på interviewanalysen Workshop Kommentarer til konklusionerne fra virksomhedsinterviewene Konklusioner Kommentarer fra workshoppen Uddannelse af hele medarbejdere Fleksibilitet i kursusafholdelsen Konklusioner og anbefalinger 20 Bilag 22 Bilag 1: Struktur over AMU elektronikkurser Bilag 2: Styrker og svagheder ved forskellige læringsformer og læringsarenaer Side 2 af 23

3 1. Projektets formål, baggrund og design 1.1 Formål Den danske elektronikproduktion har ændret sig meget i de senere år som følge af den økonomiske krise og den internationale konkurrence. Tidligere analyser tyder på, at denne udvikling har betydning for hvilke AMU-uddannelser, operatørerne i elektronikindustrien har behov for. Formålet med denne analyse er derfor at undersøge følgende: Hvilken udvikling forventes der at ske i elektronikproduktionen i Danmark i de nærmeste år? Hvilke kompetencebehov skaber denne udvikling hos operatørerne i elektronikproduktionen, og hvilke uddannelser på AMU-niveau har operatørerne dermed behov for? Kan man med fordel beskrive nogen strukturer af AMU-uddannelser rettet mod forskellige dele af elektronikindustrien, som vil gøre det lettere for virksomheder og medarbejderne at finde de relevante kurser? På baggrund af denne undersøgelse stilles der forslag til udvikling og revision af de eksisterende AMUuddannelser i FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter og FKB 2234 Fremstilling af hybride print og der opstilles et forslag til en eller flere vejledende strukturer inden for uddannelserne i de to FKB er. 1.2 Baggrund for Projektet Industriens Uddannelser udarbejdede i 2010 analysen Fremtidens jobprofiler i industrien 1. Analysen fokuserede bredt på industriproduktionen i Danmark, men elektronikindustrien var udvalgt som et af de eksempler, der blev set nærmere på. Analysen viste, at elektronikproduktionen i Danmark har ændret sig meget i de senere år, særligt som følge af globaliseringen og den internationale konkurrence, og mange virksomheder har flyttet hele eller dele af deres produktion til andre lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere - typisk pga. lavere lønomkostninger. Frem mod 2020 forventes den industri, der fortsat vil være i Danmark, at udvikle sig mod en mere specialiseret, fleksibel og automatiseret produktion. Der vil også stadig være serieproduktion af stor volumen i Danmark, men det forventes, at den er præget af en så høj grad af automatisering, at behovet for medarbejdere og dermed lønudgifterne i produktionen reduceres til et minimum. Nogle steder er automatiseringen allerede nu så stor, at lønudgifterne i produktionen kun udgør ca. 6% af produktprisen. Et andet kendetegn ved den danske elektronikproduktion frem mod 2020 vil være, at en del af produktionen vil være såkaldt udflytningsproduktion, som består i udvikling og indkøring af produktionsprocesser, der senere skal flyttes til stor-skala produktion i udlandet. Her vil 1 Analysen kan hentes på Side 3 af 23

4 udviklingen af produktionsprocessen typisk ske i et tæt samarbejde mellem udviklingsafdelingen og produktionen. Den ovenfor beskrevne udvikling vil ifølge analysen betyde, at jobprofilerne for medarbejderne i elektronikproduktionen vil ændre sig i retning af mere avancerede jobs, som bredt set kræver, at medarbejderne i produktionen i fremtiden skal være endnu mere kompetente. DI s Strategi og handlingsplan for elektronikområdet fra november beskriver den samme udviklingstendens, hvor dansk elektronikproduktion går imod en større grad af high-end og nicheproduktion kombineret med øget automatisering, og hvor konkurrencen i høj grad kommer til at handle om kompetencen til udvikling og styring af kompleks produktion. Formålet med denne analyse er at gå endnu mere i dybden med denne udviklingstendens i elektronikindustrien og undersøge, hvilken betydning udviklingen helt konkret har for behovet for AMU-kurser for operatørerne i elektronikindustrien i de kommende år. 1.3 Analysens design For at få et godt og uddybende indblik i, hvordan jobprofiler og kompetencebehov ser ud hos medarbejderne i den danske elektronikproduktion nu og i de nærmeste år, består analysen af to elementer: 1. En interviewundersøgelse af 21 elektronikvirksomheder 2. En workshop med deltagelse af elektronikvirksomheder og medarbejdere Analysen er blevet gennemført i samarbejde mellem en faglærer og en konsulent fra AMU Nordjylland, som har en stor elektronikfaglig viden, samt en konsulent fra Industriens Fællesudvalg, som særligt har haft til opgave at sikre den metodiske tilrettelæggelse. Interviewene er gennemført i foråret 2012 og workshoppen afholdes i november Interviewene er foretaget som personlige besøg og interview på de udvalgte virksomheder, og interviewpersonerne har typisk været den produktionsansvarlige eller en HR-ansvarlig med et indgående kendskab til produktionsmedarbejdernes kompetencer. I nogle tilfælde deltog en tillidsrepræsentant for operatørerne på virksomheden også i interviewsamtalerne. Interviewvirksomhederne er udvalgt efter det kriterium, at de tilsammen skal repræsentere bredden i dansk elektronikproduktion. Der indgår således bl.a. både store og mindre virksomheder, virksomheder med egen produktion samt underleverandører og virksomheder der i både stort og lavt omfang anvender de eksisterende AMU kurser. Derudover har der været fokus på at udvælge virksomheder, som forventes at have en fleksibel automatisk produktion samt en udflytningsproduktion, da disse nævnes, som de fremtidige produktionsformer i elektronikindustrien i Danmark i den tidligere omtalte analyse Fremtidens jobprofiler i industrien. 2 DI ITEK: Strategi og handlingsplan for elektronikområdet, Side 4 af 23

5 De interviewede virksomheder har følgende kendetegn: Interview virksomhedernes fordeling mellem producenter af egne produkter og underleverandører Blanding af underleverandør og egne produkter Primært underleverandør Primært egne produkter Antal ansatte i elektronikproduktionen i Danmark hos interviewvirksomhederne under over For at kvalitetssikre og supplere de resultater, der fremkom i interviewundersøgelsen, præsenteres resultaterne for en række virksomhedsrepræsentanter og elektronikmedarbejdere på en workshop. Workshoppen blev afholdt den 5. november 2012 med 25 deltagere, som bestod af virksomhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra elektronikindustrien. Invitationen til deltagelse i workshoppen var udsendt bredt til virksomheder i elektronikindustrien og til en række af 3Fs tillidsrepræsentanter i elektronikindustrien. På workshoppen blev deltagerne præsenteret for konklusionerne fra virksomhedsinterviewene og de fik i grupper lejlighed til at diskutere og kommentere disse konklusioner. De kommentarer og den viden, der fremkom på workshoppen indgår i den samlede analyses konklusioner og anbefalinger. Side 5 af 23

6 2. Resultater af interviewanalysen I det følgende beskrives resultaterne af interviewsamtalerne med de 21 elektronikvirksomheder. I interviewene er virksomhederne blevet spurgt om, hvilken udvikling, de forventer, kommer til at ske i deres virksomhed i de nærmeste år, og hvilke kompetencebehov det skaber hos operatørerne i elektronikproduktionen, samt hvilke uddannelsesbehov deres operatører har både nu og i fremtiden. Virksomhederne er endvidere blevet præsenteret for et forslag til, hvordan de eksisterende AMU-kurser kan organiseres i en struktur, og de er blevet bedt om at forholde sig til, om strukturen svarer til den måde kompetencebehovene er fordelt på i deres virksomheder. Målet er, at strukturen skal gøre det lettere for virksomheder og medarbejdere at finde de rette kurser. For at illustrere virksomhedernes svar, er der indsat en række diagrammer i teksten. Når man læser diagrammerne, er det vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne er fremkommet gennem en samtale med virksomhedsrepræsentanter, hvor de på forskellig måde har fortalt om deres syn på udviklingen og kompetencebehovet i deres virksomhed. Svarene er derfor ikke helt så entydige, som det kan virke, når de sættes op i et diagram. Diagrammerne er taget med, for på en overskuelig måde at vise tendenserne i virksomhedernes svar. 2.1 Konkurrencesituationen for de danske elektronikvirksomheder Elektronikproduktionen i Danmark har i de seneste år været meget præget af, at en stor del af den elektronikproduktion, der tidligere fandtes i Danmark, er blevet outsourcet til billigere produktionslande. Med de produktionsforhold der findes i Danmark, har det været svært at konkurrere på prisen alene og virksomhederne har derfor været nødt til også at fokusere meget på andre konkurrenceparametre. I interviewene blev virksomhederne bedt om at nævne de konkurrenceparametre, der er vigtigst for deres virksomhed, og svarene ser ud som følger: Side 6 af 23

7 Antal virksomheder som svarer at følgende konkurrenceparametre er afgørende for dem Kvalitet Fleksibilitet Tillid og tæt relation til kunder Dygtige medarbejdere Leveringssikkerhed Konstant fokus på omkostnbingsniveau Højt teknologiosk niveau Høj automatiseringsgrad Innovative totalløsninger Tæt relation mellem udviklingsafdeling og produktion Service overfor kunderne Som det fremgår af oversigten, nævner langt de fleste virksomheder, at en fleksibel produktion og kvalitet er meget afgørende konkurrenceparametre for dem. En fleksibel produktion drejer sig for virksomhederne om bl.a. hurtig omstillingstid, at kunne håndtere mange forskellige ordrer af varierende seriestørrelse, at kunne håndtere en kort ordrehorisont, adgang til de fornødne komponenter, og at man hele tiden kan justere i forhold til kundens behov. Mens der med kvalitet bl.a. menes stor sikkerhed i at levere de rigtige produkter uden fejl, også selv om det er komplicerede produkter. Også tætte relationer til kunderne, som bygger på tillid, godt samarbejde, service og forståelse for de problemstillinger kunden har, nævnes af flere virksomheder som et meget vigtigt konkurrenceparameter, der gør, at de danske elektronikvirksomheder kan være med i det internationale kapløb. Det samme gør dygtige medarbejdere, hvilket kædes sammen med, at netop en fleksibel produktion af høj kvalitet kræver, at medarbejderne har et højt fagligt niveau og er meget omstillingsparate og kan varetage forskellige funktioner i produktionen. Side 7 af 23

8 2.2 Udviklingen i elektronikproduktionen Når der spørges til den fremtidige udvikling, ser de interviewede virksomheder generelt positivt på elektronikproduktionen i Danmark. De fleste forventer, at produktion forbliver på det nuværende niveau eller, at der kommer en mindre eller større fremgang i de kommende år. Kun tre af de enogtyve interviewede virksomheder forudser en nedgang i deres elektronikproduktion i Danmark. Virksomhedernes forventning til elektronikproduktionen i Danmark forventer nedgang/ udflytning af produktionen forventer lille positiv udvikling eller status quo forventer positiv udvikling/fremgang Der er ingen tvivl om, at den internationale produktion, hvor der hele tiden er stort fokus på at finde det rigtige produktionssted, vil fortsætte. Men ifølge de interviewede virksomheder kan Danmark godt være med i konkurrencen bl.a. ved at fokusere på vores styrkesider i form af fleksibel produktion af meget høj kvalitet samt produktion af prototyper og 0-serier. Flere underleverandør-virksomheder nævner, at de i fremtiden forventer at indgå i et endnu tættere samarbejde med deres kunder fra ide til helt færdigt produkt. De satser på i højere grad at levere helt færdige produkter, og at kunne påtage sig en større del af værdikæden og fx også varetage opgaver inden for lager/logistik for deres kunder. Flere virksomheder nævner også, at de forventer, at de fremover vil være bedre istand til at kunne konkurre på prisen. Det skyldes både et endnu større fokus på at minimere omkostningerne i den eksisterende produktion, men i høj grad også, at flere virksomheder forventer en øget automatisering. Det vil mindske lønudgiften, men kræve en øget investering i maskiner og udstyr. Disse udgifter er de samme overalt i verden, og automatiseringen vil derfor biddrage til at udjævne forskellen i produktionsomkostninger globalt set. Flere virksomheder nævner også, med henvisning til øget aumatisering og fokus på at reducere omkostningerne, at andelen af leadede komponenter vil falde betydeligt i de kommende år. 2.3 Elektronikmedarbejdernes kompetencer og kompetencebehov De ovenfor nævnte karakteristika og udviklingstendenser for de danske elektronikvirksomheder afspejler sig i kravene og ønskerne til produktionsmedarbejdernes kompetencer. Side 8 af 23

9 Virksomhederne fortæller alle, at de har nogle meget dygtige operatører, hvoraf rigtig mange har stor erfaring. Operatørernes arbejdsopgaver er helt overordnet beskrevet, som at gennemføre produktion og i mange tilfælde også at tage del i den daglige planlægning af opgaver og arbejdsfordeling. Interviewene viser, at arbejdet de fleste steder er organiseret i selv- eller medstyrende grupper, og at de fleste virksomheder har et ønske om, at medarbejderne i princippet skal kunne varetage alle opgaver i produktionen. Virksomhedernes svar på, hvor specialiserede eller brede medarbejdernes kompetencer skal være Specialiserde funktioner Kompetencematrix - eksplicit fordeling af hvem der skal kunne hvad "Alle skal gerne kunne alt" Arbejds organisering i produktionen Værkfører styrer produktionen Medstyrende grupper, hvor medarbejderne selv står for afgrænsede dele af planlægningen af produktionen Selvstyrende grupper, hvor medarbejderne står for store dele af planlægningen af produktionen Medarbejdernes kompetencer stemmer generelt meget godt overens med de behov, der er i produktionen i dag. Mange nævner grundkurset eller lodde og montage som det grundlæggende niveau, der er nødvendigt for at begå sig i en elektronikproduktion. Herefter varierer de faglige kompetencebehov meget, alt efter hvilken funktion man varetager i produktionen. Hvis virksomheden ønsker, at alle i princippet skal kunne varetage alle opgaver, er det også brede kompetenceprofiler, man efterspørger, mens medarbejdere i mere specialiserede funktioner godt kan have en smal, men høj kompetenceprofil. Generelt nævner mange dog, at kompetencer i forhold til IPC-standarden er af stor betydning. Ellers er det i høj grad de personlige kompetencer i form af omstillingsparathed, evnen til samarbejde, engagement og drive, der nævnes som helt afgørende for en god produktionsmedarbejder. Side 9 af 23

10 Nogle virksomheder nævner, at der er en tendens til, at medarbejderne er blevet lidt for specialiserede. Denne situation er opstået, fordi det store fokus på at nedbringe omkostningerne har gjort, at man mest har set på, hvad der var mest hensigtsmæssig for at få produktionen til at køre bedst muligt lige nu, og ikke har set så langsigtet på medarbejdernes kompetencer. Det gælder især i de afdelinger, hvor der køres med maskiner, da disse er meget specielle fra producent til producent, og det er da også ofte maskinleverandøren, som afholder kurser på virksomhederne for de relevante medarbejdere. Det er almindeligt, at en oplæring i en maskinafdeling tager fra ½ til 1 år. Denne specialisering kan være et problem, da medarbejderne så ikke kan flytte rundt og varetage andre opgaver. Det gør produktionen mindre fleksibel, hvilket ikke er hensigtsmæssigt af hensyn til de ovenfor nævnte konkurrenceparametre. Samtidig er gennemsnitsalderen hos medarbejderne i produktionen på flere af virksomhederne meget høj. Det betyder, at der i den nærmeste fremtid kan opstå problemer med at skaffe medarbejdere med de nødvendige kompetencer, som kan tage over efter dem, der stopper pga. alder. I den tidligere nævnte analyse af jobprofiler inden for industriens område 3 nævnes det, at elektronikindustrien i Danmark for det første forventes at blive endnu mere præget af udviklingsproduktion, hvor der er en tæt sammenhæng mellem udviklingsafdelingen og produktionen, og hvor produktionen i høj grad bidrager til den innovation og produktudvikling der sker i virksomheden. Og for det andet at blive præget af udflytningsproduktion, hvor produkter og processer udvikles og beskrives i form af prototyper og 0-serier, som derefter, når produkter og processer er modnet, flyttes til masseproduktion i billigere produktionslande. Derfor har der i dette projekt også været fokus på at spørge ind til, hvilken konkret betydning den udvikling vil få for operatørernes arbejdsopgaver og kompetencebehov. 2.4 Udviklingsopgaver, international produktion og udflytningsproduktion Interviewene viser, at som det er i dag deltager produktionsmedarbejderne i ca. halvdelen af virksomhederne i udviklingsopgaver. De fleste nævner, at det sker fra tid til anden og flere fortæller, at de egentlig gerne ville inddrage produktionsmedarbejderne noget mere i udviklingen, men at de ikke er gode nok til at få det indarbejdet i deres processer. I få virksomheder er produktionsmedarbejderne en meget integreret del af udviklingsarbejdet. I nogle tilfælde inddrages operatørerne kun, når det drejer sig om udvikling af selve produktionsprocessen, mens de på andre virksomheder involveres i både produkt- og procesudvikling. 3 Fremtidens jobprofiler i industrien, Industriens Uddannelser 2010 Side 10 af 23

11 Inddrages produktionsmedarbejderne i udviklingsopgaver? ja, i udvikling af både processer og produkter ja, i udviklingen af produktionsprocessen Nej, sjældent Når der skal udvælges medarbejdere til at indgå i udviklingsprojekter, vægtes de personlige og de faglige kompetencer cirka lige højt. Det er ikke kun de generelle faglige kompetencer, der kigges på. Det vægtes højere, at de har et dybdegående praktisk kendskab til virksomhedens konkrete produktionsudstyr og produkter, og at de har de rigtig personlige kompetencer som engagement, drive og evnen til at tænke i sammenhænge og helheder. På spørgsmålet om, hvorvidt operatørernes arbejdsopgaver og kompetencebehov påvirkes af international produktion eller udflytningsproduktion, svarer langt hovedparten, at det ikke har nogen egentlig betydning for operatørernes arbejde. På nær i de tilfælde, hvor hele produktionen eller dele af denne flyttes til udlandet og der mistes en række arbejdspladser. Påvirkes operatørernes job og kompetencebehov af international- eller udflytningsproduktion? Ja, de deltager i oplæringen af udenlandske kollegaer eller udarbejdelse af dokumentation og Nej Men tre virksomheder nævner, at operatørerne deltager i oplæringen af kollegaer i udlandet og i udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser og dokumentation, som skal bruges af deres udenlandske kollegaer, en dokumentation, som ofte består meget af billeder pga. sprogvanskeligheder. Ved udflytning er det dog sjældent, at der kommer produktionsmedarbejdere med i opgaven. Det kan komme på tale, men oftest kun, hvis der er opgaver, hvor det er den enkelte produktionsproces, som er i fokus og hvor operatørerne kan komme med vigtige input til problemløsninger. Ligesom ved udviklingsarbejdet, er de personer der udvælges til disse opgaver kendetegnet ved et grundigt kendskab til virksomhedens produktion og de rette personlige egenskaber. De interviewede Side 11 af 23

12 virksomheder vurderede ikke, at der er behov for særlige AMU-kurser vedr. udviklingsproduktion eller udflytningsproduktion. 2.5 Operatørernes karriereveje Også operatørernes mulige videre karriereveje blev berørt i interviewene. Her fortæller 8 af de 21 virksomheder at de ikke umiddelbart har eksempler på at operatører har fået job i virksomheden udenfor selve produktionen. Mens flere operatører i de resterende 13 virksomheder har fået job uden for produktionen. Der er særligt PTA afdelingen de rykker over i men fx også logistik, jobbet som planlægger eller procesansvarlig nævnes. Har i eksempler på at operatører har fået job ander steder i virksomheden? Ja, i PTA, logistik, som planlægger eller procesansvarlig Nej 2.6 Fremtidens kompetencebehov Når virksomhederne skal svare på, hvilke kompetencer der i fremtiden vil blive særligt vigtige hos medarbejderne i elektronikproduktionen, bliver der kun nævnt få konkrete faglige kompetencebehov vedr. øget automatisering og anvendelse af robotter. Men der er et stort fokus på, at der bliver behov for endnu mere kompetente medarbejdere i fremtiden, som er fagligt brede, fleksible og har de rette personlige kompetencer. Faglig bredde betyder dels, at medarbejderne naturligvis skal have den faglige viden og de færdigheder, der er behov for, for at kunne varetage de forskellige job i produktionen, - og dels at den enkelte også gerne skal kunne varetage så mange forskellige funktioner, at virksomheden opnår den nødvendige fleksibilitet. Men den faglige bredde skal også forstås sådan, at virksomhederne i stigende grad forventer at få behov for medarbejdere, der er i stand til at forstå bredden og helheden i produktionen bl.a. i forhold til at bidrage til optimering og effektivisering af produktionen. Med en øget automatisering og en mere kompleks produktion bliver det også afgørende, at operatørerne kan overskue og forstå helheden i produktionsprocessen for at kunne træffe de rigtige valg og varetage de vigtige opgaver vedr. proces-overvågningen og -styring. Mange virksomheder nævner også, at der bliver behov for, at operatørerne i højere grad har Side 12 af 23

13 en helhedsforståelse for sammenhængen mellem økonomi og kvalitet samt en generel forretningsforståelse, og ikke mindst at de har forståelse for deres egen rolle og ansvar i virksomheden i det perspektiv. De personlige kompetencer, der efterspørges, består særligt af engagement og drive. Medarbejderne skal engagere sig i deres arbejde og forholde sig til det. De skal, som en virksomhed udtrykker det, ikke komme på arbejde med hovedet under armen. De skal forholde sig til deres arbejde og have fokus på at finde de smarte løsninger. Dette engagement skal gerne kombineres med et drive og en ansvarsbevidsthed, som gør, at de så også tager initiativ til at få indført ændringerne, hvis der er behov for det, og følger opgaven til dørs. 2.7 Kompetenceudvikling og uddannelse Kompetenceudviklingen af operatørerne på virksomhederne består i dag af en god blanding af fx AMU-kurser, sidemandsoplæring, leverandørkurser, private kurser og konsulentbaseret undervisning, intern uddannelse og EUD uddannelsen til elektronikoperatør. Hvilke former for kompetenceudvikling virksomhederne vælger at anvende bygger ofte på tradition og erfaring. De interviewede virksomheder rummer både virksomheder med et meget godt kendskab til AMU og virksomheder der giver udtryk for, at deres kendskab til AMU er meget begrænset. Generelt er der dog et rimelig kendskab til AMU- uddannelserne inden for elektronikområdet hos de interviewede virksomheder, bl.a. nævner flere grundkursus i elektronikindustri eller lodde og montage kurset, når de skal beskrive det grundlæggende kompetenceniveau, der er nødvendigt for at arbejde i deres virksomhed. Blandt de virksomheder, der kender til udbuddet af elektronikkurser inden for AMU, er der tilfredshed med udbuddet af kurser, og virksomhederne fortæller, at de eksisterende kurser generelt dækker det behov som branchen har. Der kan selvfølgelig være områder, hvor der skal tænkes på den udvikling, som er i branchen, men hovedparten mener, at dette kan opfyldes ved få ændringer af de eksisterende kurser. Her tænkes der især på inddragelse af nye teknologier, nyt udstyr, økonomi, miljø og især nye typer komponenter, som de interviewede virksomheder mener, kan tages med i revisioner af de eksisterende kurser. Mange virksomheder nævner dog, at de mangler fleksibilitet i AMU-systemet og i den måde kurserne afholdes på. Det er et problem, hvis kurserne ikke kan fås når det passer ind i virksomhedernes planlægning fx ved ordrenedgang. Mange virksomheder har i krisetiden skåret antallet af medarbejdere helt ind til benet, så det er ikke muligt at sende folk af sted, når der er travlhed i produktionen. Flere efterlyser derfor mere fleksible afholdelsesformer som fx åbent værksted. Transporttiden til de få skoler nævnes også som en hindring for anvendelsen af AMU-kurserne, og enkelte udtrykker ønske om virksomhedsforlagte kurser eller kurser andre steder i landet fx på Side 13 af 23

14 Sjælland. Endelig bliver der også udtrykt ønske om kortere brush-up kurser, som kan give den sidst nye viden inden for et område eller bruges til at aflære dårlige vaner inden for et område man tidligere har været på kursus i fx Q-lodning. 2.8 Struktur i elektronikuddannelserne Tidligere undersøgelser har vist, at en stor del af forklaringen på, hvorfor nogle virksomheder ikke anvender AMU, er manglende kendskab til hvilke kurser der eksisterer og AMU-systemet generelt. Derfor er der i flere sammenhænge blevet arbejdet med at organisere og sammenkæde AMUkurserne i forskellige fagligt relevante strukturer, som skal gøre det lettere at finde rundt i de mange AMU-kurser og dermed finde de kurser der er relevante for den enkelte kursist eller virksomhed. Det indgik derfor også i dette projekt at teste om en på forhånd udarbejdet strukturering af de eksisterende AMU-kurser inden for elektronikområdet var i overensstemmelse med virksomhedernes måde at se på kurserne og deres indhold, og om de umiddelbart vurderer, at den ville hjælpe dem til at finde vej til det rette kursus. Strukturen består af en række emneoverskrifter, som svarer til de forskellige funktioner i en elektronikproduktion. Under hver emneoverskrift er angivet alle de elektronikkurser der er relevante for de medarbejdere der arbejder med den pågældende funktion. Den udarbejdede struktur kan ses i bilag 1. De interviewede virksomheder udtrykte generelt stor genkendelse overfor strukturen og mente, at den stemte overens med deres syn på organiseringen af elektronikproduktionen og kompetencebehovet i virksomheden. De gav udtryk for, at den var et fint redskab som tydeliggør, hvilke kurser der er relevante for de enkelte funktioner i en elektronikproduktion. 2.9 Opsamling på interviewanalysen Konklusionen på de gennemførte virksomhedsinterview er, at fremtiden i dansk elektronikproduktion bliver præget af følgende 4 tendenser: Små specialiserede serier Prototype og 0-serie produktion Stigende automatisering Endnu tættere samarbejde mellem kunde/underleverandør Det stemmer godt over ens med det billede af elektronikindustrien som også tidligere analyser bl.a. analysen af jobprofiler i industrien, som omtales i indledningen, tegner. Virksomhederne giver udtryk for, at fokus i produktionen og vigtige konkurrenceparametre vil være kvalitet, fleksibilitet og avanceret produktion og at dette skaber behov for medarbejder med et endnu højere kompetenceniveau i fremtiden. Side 14 af 23

15 Den omskiftelige produktion betyder, at medarbejderne ofte skal kunne varetage mange forskellige opgaver i produktionen og tage del i planlægning og styring af produktionen. Det kræver høje faglige kompetencer (både brede og specialiserede) og en helhedsforståelse for produktionen kombineret med kvalitetsforståelse, forretningsforståelse og engagement. I forhold til de to særlige fokusområder vedr. udviklingsproduktion og udflytningsproduktion viser virksomhedernes svar, at mange virksomheder inddrager produktionsmedarbejderne i udviklingsopgaver og på enkelte virksomheder har produktionsmedarbejderne også opgaver i forhold til udflytningsproduktion, men de kompetencer, som medarbejderne har behov for, for at indgå i disse opgaver, er fortrinsvis et dybdegående kendskab til den enkelte virksomheds produktion og produkter, og man ser ikke det store behov for AMU- kurser i forhold til disse funktioner. De eksisterende AMU-kurser opfylder indholdsmæssigt stort set behovet, men der kan være behov for mindre ændringer i indholdet og vægtningen af indholdselementerne i de eksisterende kurser som følge af industriens udvikling. Der ud over kan der være behov for at se specifikt om automatisering og anvendelsen af robotter i elektronikindustrien skaber et udækket uddannelsesbehov. Virksomhedernes største ønske til AMU-kurserne går på fleksibilitet dels i forhold til, hvor kurserne afholdes idet mange har stor afstand til skolerne, og det vil derfor være en fordel, hvis kurserne kan afholdes mere bredt i landet, og dels i forhold til at kurserne i højere grad kan holdes på de tidspunkter der passer ind i virksomhedens planproduktion og planlægning. Endvidere er der et ønske om at nogle af kurserne holdes i afkortede versioner som særlige brush-up kurser for dem der tidligere har været på det pågældende kursus, men trænger til at få genopfrisket deres kompetencer. Side 15 af 23

16 3. Workshop For at få kvalificeret og suppleret de konklusioner, der fremkom gennem virksomhedsinterviewene, blev der gennemført en workshop med 25 deltagere fra elektronikindustrien, som både bestod af virksomhedsrepræsentanter og tillidsfolk. På workshoppen blev deltagerne først præsenteret for resultaterne af interviewene, og derefter blev de i grupper af 5-6 personer bedt om at diskutere og kommentere konklusionerne samt en række uddybende spørgsmål. 3.1 Kommentarer til konklusionerne fra virksomhedsinterviewene Konklusionerne fra virksomhedsinterviewene blev på workshoppen præsenteret i form af de nedenstående 7 punkter. Konklusionerne vakte generelt genkendelighed hos deltagerne. Der ud over kan workshopdeltagernes kommentarer opsummeres via de punkter, der fremgår af det nenstående skema: Konklusioner Kommentarer fra workshoppen 1. Fremtiden i dansk elektronikproduktion bliver præget af: Små specialiserede serier Prototype og 0-serie produktion Stigende automatisering Endnu tættere samarbejde mellem kunde/underleverandør Elektronikproduktionen ofte vil være præget af en kombination af de forskellige kendetegn Man skal huske, at der trods alt også findes produktion i stor skala i Danmark. Teknologi og automatisering er særlig kendetegnede for den danske produktion - både fordi det er en nødvendighed pga. timelønnen i DK, men også fordi at en højteknologisk og automatisk produktion kræver meget kvalificerede medarbejdere, som findes her, og det gør, at denne type produktion placeres i Danmark. Oppetider i produktionen er et vigtigt konkurrenceparameter for Danmark Alle skal generelt præstere en produktivitetsstigning på ca. 10 % for at klare sig i den internationale konkurrence. 2. Fokus på kvalitet, fleksibilitet og avanceret produktion skaber behov for medarbejder med et endnu højere kompetenceniveau i fremtiden. 3. Medarbejderne skal i mange tilfælde kunne varetage mange opgaver i produktionen og tage del i planlægning og styring af produktionen 4. Nøgleord er høje faglige kompetencer (både brede og specialiserede) Elektronikproduktionen i DK er i dag præget af medarbejdere med et højt kompetenceniveau og der kræves medarbejdere med et tilsvarende eller endnu højere kompetenceniveau i fremtiden. En omskiftelig og fleksibel produktion betyder for nogle virksomheder, at medarbejderstaben kommer til at bestå eller allerede består af en kerne af faste nøglemedarbejdere kombineret med mere løst tilknyttede vikarer. Det stiller store krav til kompetencerne hos de faste medarbejdere, som Side 16 af 23

17 kombineret med personlige kompetencer som kvalitetsforståelse, forretningsforståelse og engagement. både skal kunne varetage store dele af opgaverne i produktionen og være gode til at oplære deres skiftende kollegaer. Det kan være en udfordring at finde den rette balance mellem fleksibilitet og specialisering, idet for fleksible medarbejdere kan gå ud over produktiviteten, og omvendt kan for specialiserede medarbejdere gå ud over fleksibiliteten i produktionen. Det er særlig vigtigt at medarbejderne kan arbejde efter forskellige standarder og forstår hvorfor det er så vigtigt at overholde standarderne samt hvor faldgrupperne/ problemerne er. Det er vigtigt med fokus på kvalitet og fleksibilitet. Men i forhold til uddannelse kan det være en udfordring, at kvalitet og fleksibilitet er begreber som først får rigtig konkret betydning, når de defineres på den enkelte virksomhed. Derfor bliver der ofte lavet interne kurser i kvalitet. Det er afgørende med en holistisk tilgang når man ser på medarbejdernes kompetencer. Det faglige og personlige skal hænge sammen for at medarbejderne rigtig kan biddrage til optimering af produktionen. 5. De eksisterende AMU-kurser opfylder indholdsmæssigt stort set behovet. 6. Udfordringen er fleksibilitet i afholdelsen og afstanden til skolen 7. Der kan være et dilemma i alt virksomhederne på den ene side ønsker kurser af kort varighed og samtidig efterspørger brede medarbejdere med helhedsforståelse. Hvis bredden og helhedsforståelsen skal opnås i uddannelsesmæssig sammenhæng, vil det ofte være nødvendigt med længere uddannelsesforløb. Kurserne opfylder langt hen af vejen behovene, men: Der mangler kursus i screenprinter/ trykketeknik Det vil være rart med afkortede brush-up kurser, som er differentierede ud fra den enkeltes behov Muligheden for IKV-afklaringer skal udbredes noget mere, og opfølgningen på afklaringerne = uddannelserne skal gøres mere fleksibel, så man har mulighed for at få de delmængder af kurser, som IKV en viser man mangler. Der er behov for et generelt teknologiløft på skolerne, så skolernes maskinpark er tidssvarende i forhold til virksomhedernes udstyr. Garantikurser er en rigtig god ide! hvor der er garanti for at kurset ikke bliver aflyst selv ved få kursister. Afstanden er ikke det mest afgørende - kvaliteten Side 17 af 23

18 af kurset vejer tungest. Det vil være godt med en sammenhæng mellem AMU og elektronikoperatøruddannelsen, så man kan tage elektronikoperatøruddannelsen i etaper flere vil have mod på at starte på 1. trin på elektronikoperatøruddannelsen og derefter bygge videre. Kommentarerne til de første 4 konklusioner vedr. udviklingen i elektronikindustrien og kompetencebehovet i virksomhederne bekræfter og udbygger de informationer, der fremkom i virksomhedsinterviewene, men indeholder ikke væsentlige nye emner eller vinkler. Det gør der i mod kommentarerne til konklusion 5,6 og 7, idet der i diskussionen af disse punkter blev lagt vægt på behovet for at udbrede kendskabet til IKV og mulighederne for at få undervisning der er tilpasset de kompetencebehov, som IKV en viser. Dette behov blev ikke omtalt i virksomhedsinterviewene. Behovet for afkortede Brush-up-kurser til genopfriskning af kurser som deltagerne har taget tidligere, med det formål at få luget ud i dårlige vaner, der har sneget sig ind med tiden, blev nævnt enkelte steder i interviewanalysen og blev bekræftet til workshoppen hvor der var enighed om at der er behov for sådanne kurser. 3.2 Uddannelse af hele medarbejdere Interviewanalysen viser at der er stor efterspørgsel efter hele medarbejdere, der både har de faglige kompetencer og de rigtige holdninger som fx kvalitetsbevidsthed, helhedsforståelse og engagement, og at der kommer endnu mere fokus på det i fremtiden. Til workshoppen blev deltagerne spurgt om, hvor og hvordan medarbejderne får disse kompetencer? Der er forskellige steder og måder produktionsmedarbejderne kan tilegne sig de nødvendige kompetencer. De mest almindelige måder er: Skoleundervisning (AMU og EUD), sidemandsoplæring, leverandør-kurser og interne kurser. Men hvilke læringsmåder bruger virksomheder og medarbejdere til hvad? Og hvad er styrker og svarheder ved de forskellige måder at lære på, og er der noget AMU kan lære af de andre læringsmåder som vil gøre kurserne bedre? Deltagerne blev stillet disse spørgsmål og bedt om at indføre svarene i det skema, der kan ses i bilag 2. Svarene viser, at AMU kurserne særligt bruges til introducerende forløb for nye medarbejdere og til at give medarbejderne særlige faglige kompetencer, men også i mindre grad til blødere kurser. De faglige kompetencer opnås også gennem leverandørkurser, når det gælder nyt udstyr og til dels også gennem private kurser eller konsulentydelser. Både leverandørkurser og konsulentydelser beskrives som værende af et meget højt fagligt niveau, men også som dyre. I forhold til sidemandsoplæring er AMU s styrke den faglighed og brede, som deltagerne tilegner sig. Sidemandsop- Side 18 af 23

19 læringen er lettilgængelig og tilpasset virksomheden, men består til tider også i en videregivelse af dårlige vaner, og det kan være svært at vurdere, hvad en medarbejder egentlig har lært kombineret med at der ofte ikke findes dokumentation for de kompetencer, der er opnået gennem sidemandsoplæring. EUD bliver også beskrevet som fagligt meget stærk og som et forløb der giver tid til holdninger, men for både AMU og EUD er svaghederne at det er svært at undvære medarbejdere i den tid de skal være væk på skoleophold. For AMU bliver ventetid på de efter spurgte kurser og aflysninger også nævnt som svagheder. Endvidere nævnes muligheden for IKV og uddannelsesplanlægning som en styrke, og der nævnes også her, at det er vigtigt, at der følges op og skabes mulighed for at få opfyldt de uddannelsesbehov, som en IKV viser, på en fleksibel og tilpasset måde. Endelig nævnes det, at der skal gøres mere ud af at informere om et givet kursus indhold til deltagerne for ud for kursets begyndelse. Det vil gøre at deltagerne er bedre forberedt og mindske risikoen for at deltagere kommer på et forkert kursus. Deltagerne blev endvidere bedt om at forholde sig til, om det med udgangspunkt i den kombination af faglige og bløde kompetencer, der efterspørges hos produktionsmedarbejderne, kan være en ide at lave samlede kursus-pakker som kombinerer elektronikfaglige kurser med mere bløde kurser. Ideen med dette er at man tilrettelægge de to kurser i et samlet hele, så de pædagogisk og emnemæssigt hænger sammen og kursisterne oplever det i princippet som ét kursus, men de får stadig to kursusbeviser. Man kunne fx kombinere SMD-produktion med Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere og få et samlet kursusforløb på 7 dage Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere, varighed 2 dage Deltageren kan anvende en grundlæggende forretningsforståelse i forbindelse med operatøropgaver i produktionen herunder udvise forståelse for de faktorer, der påvirker en virksomheds økonomi i en globaliseret verden. På baggrund af viden om en virksomheds forretningsmodel og dens forskellige bestanddele kan deltageren bidrage til at sikre og udvikle konkurrencefordele inden for operatørers arbejdsområder i fremstillingsvirksomheder. SMD-produktion, varighed 5 dage Deltageren kan dispensere og screene tinpasta og lim på reflow- og flowprint ved hjælp af manuelt udstyr. På baggrund af viden om nitrogens og flussens betydning for loddeprocessen kan deltageren udføre SMD-lodning af flow- og reflowprint ved brug af automatisk udstyr og efter endt produktionsproces vurdere kvaliteten af lodningerne, herunder forskellige fejltyper. Deltageren kan anvende manualer, sikkerhedsforskrifter, datablade og Workmanships og kender de forskellige mærknings- og pakningsformer samt betydningen af komponenternes placering/orientering i emballagen. Deltagerne på workshoppen mente at kombinationen af bløde og tekniskfaglige mål i en samlet kursuspakke kan være en god ide, som skaber mulighed for en bedre helhed og sammenhæng. Side 19 af 23

20 Men samtidig var det vurderingen, at sådanne kursuspakker måske vil være mest relevant for særlige virksomhedsforløb, hvor en større gruppe medarbejdere i produktionen får en kursuspakke i forbindelse med en særlig indsats i produktionen, hvis det ikke er med baggrund i sådan et konkret projekt vil man nok synes, at en kursus pakke på fx 7 dage vil tage for lang tid. 3.3 Fleksibilitet i kursusafholdelsen Mange virksomheder nævner i interviewene, at de ønsker større fleksibilitet i afholdelsen af kurserne. Man ville gerne have kurserne udbudt oftere og på de tidspunkter der passer virksomhederne fx ved ordre nedgang, samtidig kan det være et problem at rejse langt efter kurserne. Forslag til svar på problemstillingen kan bl.a. være undervisning i åbent værksted, hvor der køres flere kurser på én gang i samme lokale afholdelse af kurserne ude på en virksomhed mobile værksteder/undervisningslokale undervisningsbus De forskellige mere fleksible undervisningsformer indeholder både styrker og svagheder og deltagerne blev på workshoppen bedt om at forholde sig til disse. Her var svarene at en form for åbentværkstedsundervisning kan være en løsning, men at man samtidig også skal være opmærksom på at nogle deltagere inden for AMU-målgruppen kan have svært ved at håndtere den selvstændighed, som denne undervisningsform kræver af deltagerne, og at det ikke er alle kurser der egner sig til at indgå i et åbent værksted. Endvidere blev det nævnt at åbent værksted kan have en uheldig uforpligtende klang af noget hvor man bare kan komme og gå. I stedet kan man fx kalde det mixkurser. I forhold til at flytte undervisningen ud af skolerne, var der mest opbakning til at lave en form for transportabelt undervisningsudstyr, som enten kan sættes op på en virksomhed eller i et lokale som lånes på andre skoler rundt i landet. 4. Konklusioner og anbefalinger Sammenfattende på både virksomheds interviewene og workshoppen kan man konkludere, at udviklingen i elektronikindustrien går i en retning som kræver mere og mere kvalificerede medarbejdere, og at AMU-kurserne har en stor rolle i at sikre virksomhederne og medarbejderne de nødvendige kompetencer. Men som udbuddet af kurser og efterspørgslen efter uddannelse ser ud nu og i de nærmeste år, er den største udfordring ikke at udbyde flere og nye kurser udviklingen af de få kursusbehov der blev nævnt i analysen er allerede igangsat. I stedet er udfordringen at finde en måde at udbyde de eksisterende kurser på, som gør at uddannelsen af medarbejderne i elektronikindustrien kan passes ind i en meget travl hverdag. Det kan bl.a. gøres via følgende indsatsområder: Øget markedsføring af de eksisterende kurser bl.a. via kursusstrukturer, som på en let tilgængelig måde viser, hvilke kurser der er relevante for en konkret funktion eller et konkret arbejdsområdearbejdsområde inden for elektronikindustrien. Markedsføringen skal bl.a. foregå via Side 20 af 23

21 Øget fokus på at udnytte de muligheder, som individuelle kompetencevurderinger (IKV) rummer i forhold til at effektivisere uddannelsesforløb for både virksomheder og medarbejdere. Effektive forløb afhænger dog også af, at kompetencevurderingerne følges op med fleksible undervisningsforløb, som kan rumme de mange individuelle uddannelsesplaner, som IKV medfører. Fokus på at udnytte mulighederne for at udbyde Brush-up kurser og andre former for fleksibelt tilrettelaget kurser, der er tilpasset deltagernes særlige forudsætninger og behov. Fokus på at afholde kurser mere geografisk bredt i landet enten på virksomheder eller ved at låne lokaler på andre skoler i de tilfælde hvor det er muligt i forhold til de udstyr som undervinsingen kræver. Større udnyttelse af sammenhæng mellem AMU-kurserne og elektronikoperatøruddannelsen, hvor der fx kan sammensættes AMU-pakker, som giver merit i forhold til definerede dele af elektronikoperatøruddannelsen. Det vil skabe mulighed for at medarbejdere som er interesserede i elektronikoperatøruddannelsen, men som ikke kan eller vil binde sig på hele forløbet, kan tage den i mere lettilgængelige og uforpligtende dele, som samtidig er mere strukturerede end en helt åben GVU-plan. Undersøgelse af, om der er behov for nye kurser inden for automatisering og anvendelsen af robotter. Side 21 af 23

22 Bilag Bilag 1: Struktur over AMU elektronikkurser Hvilke AMU-kurser er relevante for de forskellige dele af elektronikproduktionen? Det gives der et forslag til i nedenstående struktur. Det samme kursus kan godt være relevant for flere dele af produktionen, derfor optræder nogle af kurserne flere gange. Manuel produktion: Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Pers. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Lodning og montage af leadede komponenter Lodning af SMD komponenter Blyfri manuel lodning IPC Inspektion Lodninger Montage af mikroelektroniske/mekaniske komponenter Q-lodning Q-lodning af SMD-komponenter Automatisk produktion: Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Pers. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Lodning og montage af leadede komponenter Lodning af SMD komponenter IPC Inspektion Lodninger Automatisk optisk inspektion SMD-produktion Kvalitets- og procesoptimering af SMD-produktion Vedligeholdelse og optimering af SMD-udstyr Inspektion: Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Lodning og montage af leadede komponenter Lodning af SMD komponenter IPC Inspektion Lodninger IPC Inspektion af kabler/ledninger for operatører Anvendelse af metoder for sporbarhed Reparation: Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Pers. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Lodning og montage af leadede komponenter Lodning af SMD komponenter Blyfri manuel lodning IPC Inspektion Lodninger Reparation og modifikation af print Q-reparation og modifikation af print Reparation af SMD-print Teknisk fejlfinding: Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Opbygning af digitale kredsløb for operatører Test og fejlfinding for operatører Brug af måleinstrumenter Stik, kabler og ledninger: ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Pers. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Lodning og montage af leadede komponenter Blyfri manuel lodning IPC Inspektion af kabler/ledninger for operatører Montage af stik og kabler i elektronikindustrien Mekanisk montage: ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Pers. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Lodning og montage af leadede komponenter Lodning af SMD komponenter IPC Inspektion Lodninger Montage af stik og kabler i elektronikindustrien Montage af elektriske apparater Lager: Identifikation af gængse elektronikkomponenter Identifikation af specielle elektronikkomponenter ESD-sikring af elektronikarbejdspladser Pers. Sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Side 22 af 23

23 Bilag 2: Styrker og svagheder ved forskellige læringsformer og læringsarenaer Fokus på både faglige og bløde kompetencer Bruges særligt til AMU EUD Sidemands-oplæring Leverandørkurser Grundforløb Faglige kompetencer Lidt bløde kurser EOP eller IOP Standardiseret arbejde Intern specialisering, både proces og produkt SOP I forbindelse med investering i nye maskiner Til udstyr Interne kurser Andre kurser eller konsulentydelser fx fra Hytek Høj faglighed Certificering Specielle faglige kompetencer Andet? Faglige Som sidemandsoplæring Kundekurser forstå kunden+ produkter Styrker Svagheder Kan AMU lære noget af denne læringsform? Hvad? Fagligheden Bredden Pris/økonomi IKV og uddannelsesplanlægning (nødvendige kurser og nice-tohave kurser) Svært at undvære medarbejdere Ventetider/ Aflysninger Antal og placering af skoler Økonomien Stor faglighed Svendebrev Tid til holdninger Faglighed + pris svendebrev Svært at undvære medarbejdere i længere tid For få skoler Kassetænkning Udnytte lærernes spidskompetencer på tværs af skoler Foregår hele tiden fleksibilitet Kan hurtigt iværksættes Det særlige for virksomheden kan læres via sidemandsoplæring Pris Dårlige vaner der læres videre Manglende struktur Ingen dokumentation Hvad har de egentlig lært? Målrettet Meget høj faglighed Pris/afstand Sprog Målrettethed og hurtig gennemførelse Intet kursusbevis Ikke kompetencegivende Specialisering Niveauer Meget høj faglighed Prisen! Supplerende kommentarer: 1) RKV/IKV 2) Uddannelsesplanlægning 3)Før-under-efter (vigtigt at motivere og følge op) 2) Overenskomst fokus på uddannelsesplanlægning AMU materiale til udsendelse inden kursusstart beskrivelse af mål bedre forberedt til kurset Garanti for gennemførelse - undgå aflysninger bedre samarbejde mellem skolerne Side 23 af 23

Fremtidens jobprofiler og uddannelsesbehov i dansk elektronikproduktionen 2012

Fremtidens jobprofiler og uddannelsesbehov i dansk elektronikproduktionen 2012 Fremtidens jobprofiler og uddannelsesbehov i dansk elektronikproduktionen 2012 Udarbejdet af Industriens Fællesudvalg i samarbejde med AMU Nordjylland Finansieret af midler fra Ministeriet for Børn og

Læs mere

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN SSK REFERAT FRA MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 7. JUNI 2012 KL. 10.00-12.30 HOS GÅSDAL BYGNINGSINDUSTRI, BÆKGÅRDSVEJ 40, 6900 SKJERN VI MØDES VED RECEPTIONEN EFTER MØDET ER DER FROKOST

Læs mere

Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling

Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling Kursusguide 2011 2012 Kompetenceløft - fra ord til handling forord TRIVSEL VÆKST OG UDVIKLING Kompetente veluddannede medarbejdere er afgørende for trivsel, vækst og udvikling i enhver virksomhed og organisation.

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 13. SEPTEMBER KL CA.15.00, MERCANTEC, HC. ANDERSENSVEJ 9, 8800 VIBORG, LOKALE C15

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 13. SEPTEMBER KL CA.15.00, MERCANTEC, HC. ANDERSENSVEJ 9, 8800 VIBORG, LOKALE C15 REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 13. SEPTEMBER KL. 10.00-CA.15.00, MERCANTEC, HC. ANDERSENSVEJ 9, 8800 VIBORG, LOKALE C15 16. september 2013 DI-repræsentanter Asger Smedegaard

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektronikoperatør BEK nr 556 af 28/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.96T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 240 af

Læs mere

Kl. 10.00-12.00 Møde med AMU Nordjylland og Hytek 12.00-12.30 Frokost 12.30-15.00 Udvalgsmøde

Kl. 10.00-12.00 Møde med AMU Nordjylland og Hytek 12.00-12.30 Frokost 12.30-15.00 Udvalgsmøde SSK REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 5. FEBRUAR KL. 10.00-CA.15.00 PÅ AMU NORDJYLLAND SOFIEVEJ 61, 9100 AALBORG Plan for dagen: Kl. 10.00-12.00 Møde med AMU Nordjylland og

Læs mere

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu? SWOT- Hvad fandt vi ud af i 2012? A Styrker - Relevante kurser - amukurs.dk - LUU og UU medlemmer = fagligt netværk i brancherne Svagheder - UU ernes sammensætning:

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher 12. oktober 2010 Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher Arbejdets organisering De udviklingstendenser, som er beskrevet i den generelle arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Læs mere

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Elektronikoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

DIGITALT SERVICETJEK. Otte virksomheder

DIGITALT SERVICETJEK. Otte virksomheder DIGITALT SERVICETJEK I foråret 2017 har Industriens Uddannelser foretaget et digitalt servicetjek på en række danske produktionsvirksomheder inden for industriens område. Gennem interviews og virksomhedsbesøg

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Referat af mødet i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri. Torsdag den 16. juni 2016 kl På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg

Referat af mødet i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri. Torsdag den 16. juni 2016 kl På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg Referat af mødet i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Torsdag den 16. juni 2016 kl. 10.00-14.00 På AMU Nordjylland, Sofievej 61, 9000 Aalborg Udviklingsudvalgets medlemmer: Medlemmer udpeget af DI:

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Digitalisering er en integreret del af rådgivervirksomhederne

Digitalisering er en integreret del af rådgivervirksomhederne Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 SEPTEMBER 17 Digitalisering er en integreret del af rådgivervirksomhederne

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Afsluttende projektrapport - Serviceeftersyn af målene inden for FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter og FKB 2234 Fremstilling af hybride

Afsluttende projektrapport - Serviceeftersyn af målene inden for FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter og FKB 2234 Fremstilling af hybride Afsluttende projektrapport - Serviceeftersyn af målene inden for FKB 2233 Fremstilling af elektronikprodukter og FKB 2234 Fremstilling af hybride print INDHOLDSFORTEGNELSEBaggrund 3 Projektets formål 3

Læs mere

Udbud & (efterspørgsel) gennemførelse

Udbud & (efterspørgsel) gennemførelse Udbud & (efterspørgsel) gennemførelse De gode spørgsmål.. Hvad præger efterspørgslen i vores VEU-områder? Hvilke uddannelser og kurser er der run på og hvilke er der ikke? Hvor eller hvordan oplever VEU

Læs mere

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN

EFTER MØDET ER DER FROKOST OG RUNDVISNING PÅ VIRKSOMHEDEN SSK DAGSORDEN FOR MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 7. JUNI 2012 KL. 10.00-12.30 HOS GÅSDAL BYGNINGSINDUSTRI, BÆKGÅRDSVEJ 40, 6900 SKJERN VI MØDES VED RECEPTIONEN EFTER MØDET ER DER FROKOST

Læs mere

elektronik operatør uddannelsen

elektronik operatør uddannelsen elektronik operatør uddannelsen Hvad er en Elektronikoperatør? e lektronikoperatøren er en nøgleperson i elektronikvirksomhedens produktion, og er især med til at effektivisere produktionen i virksomheden.

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl 10.00-14.30

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl 10.00-14.30 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Fredag den 11. september 2015 kl 10.00-14.30 Mødes holdes hos OJ Electronics A/S, Stenager 13B, 6400 Sønderborg Mødedeltagere: DI-repræsentanter

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

LUU-AMU møde den

LUU-AMU møde den LUU-AMU møde den 21.11.18 Interne råd og udvalg Temadrøftelse 1: Sikring af skolens position som AMU udbyder Forandringer i sundhedsvæsenet der afstedkommer øget behov for VEU Regionalt sundhedsvæsen med

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Industrielle elektronikløsninger

Industrielle elektronikløsninger Invented by you 2 3 Industrielle elektronikløsninger Crysberg har samlet hele ekspertisen inden for industriel elektronik under samme tag. Fra problemanalyse til idé, udvikling over produktion af store

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov

2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov 2. Hvad HAKL gør for at imødekomme aftagernes behov A. HAKL har truffet en strategisk beslutning om at skabe større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i kursusudbuddet: Digital læring skal gøre

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Rikke Bentzen (formand) Hans Christian Petersen Steen Eriksen Steffen Daigaard

Rikke Bentzen (formand) Hans Christian Petersen Steen Eriksen Steffen Daigaard 01-02-2017 JD/LA Deltagere DI-repræsentanter Rikke Bentzen (formand) Hans Christian Petersen Steen Eriksen Steffen Daigaard 3F-repræsentater Hanne Simonsen (næstformand) Benedikte Maul Andersen Anette

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Referat af møde i UDVIKLINGSUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Referat af møde i UDVIKLINGSUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) København november 2014 DI-repræsentanter: Søren Nielsen (Formand) Christine Bernt Henriksen Connie Christensen Klaus Høffer Larsen 3F-repræsentanter: Hanne Simonsen (Næstformand) Benedikte Maul Andersen

Læs mere

København den 21. februar 2013

København den 21. februar 2013 København den 21. februar 2013 Arbejdstagersiden Kaj Andersen, formand Lone Gade Nielsen (afbud) Morten Søndergård Arbejdsgiversiden Gitte Frid, næstformand Kirsten Hjøllund Karen Jensen Indkaldelse til:

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI. Den 31. maj 2017

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI. Den 31. maj 2017 JD DI-repræsentanter: Rikke Bentzen (formand) Hans Christian Petersen Steen Eriksen (afbud) Steffen Daigaard 3F-repræsentanter: Hanne Simonsen (næstformand) Benedikte Maul Andersen Anette Rosgaard Kristensen

Læs mere

Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl. 10.00 til 14.30

Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl. 10.00 til 14.30 Referat fra møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri den 10. juni 2014 kl. 10.00 til 14.30 Mødes blev holdt hos Grundfos Electronics i Bjerringbro Plan for dagen: 10.00-12.00 Udvalgsmøde 12.00-12.30

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Mødet blev holdt hos Terma, Hovmarken 4, 8520 Lystrup Mødedeltagere: DI-repræsentanter Morten Revsbeck

Læs mere

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.

Det fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance. GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering

Læs mere

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder

Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder Vejledning til Før-fasen i IKV i AMU for virksomheder VEU-center MidtØst Materiale om IKV før-fasen er udarbejdet af VEU konsulenter fra VEU-center MidtØst (Tradium og Mercantec). September 2014 Metoder

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

DAGSORDEN FOR MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI

DAGSORDEN FOR MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI SSK DAGSORDEN FOR MØDE I UDVKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI den 17. april 2012 kl. 10.00 17.00 hos Vestas Control Systems, Frankrigsvej 15, 8450 Hammel Plan for dagen: 10.00 12.00 udvalgsmøde 12.00

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Medarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe

Medarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe Medarbejderen Kort til dialog og fælles refleksion Det er vigtigt, at I har et fælles sprog til at tale om digitale. Det kan I styrke ved at bruge disse dialogkort til at tale sammen om, hvor I møder digitalisering,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Analysens baggrund og ambition

Analysens baggrund og ambition FREMTIDENS INDUSTRI Analysens baggrund og ambition Baggrund: Bekymring over den generelle nedgang i industriens beskæftigelse og værdiskabelse i Danmark. Accelererende outsourcing i de senere år. Manglende

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri

Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Invitation til møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 24. november 2016 kl. 10.00-12.00 Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 1780 København V. Mødet holdes på 5. sal. Kl. 12.15

Læs mere

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien 2017 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien Vil du arbejde i industrien? Som ufaglært eller faglært ledig har du ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Du kan bl.a. tage

Læs mere

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort

VEJLEDNING til faglærere. Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort INDLEDNING Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Energi og Forsyning Mandag den 24. september 2012 kl. 10.00-15.30 Mødet blev holdt hos Energi Midt, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg I mødet deltog: Christine Bernt

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Afstem forventningerne Vi ved det, og det er så simpelt. Lyt til din kunde og afstem forventningerne - og alligevel går det galt - kunden klager og er ikke tilfreds med den forventede kvalitet. Sådan kan

Læs mere

Uddannelsen til Plastspecialist

Uddannelsen til Plastspecialist Uddannelsen til Plastspecialist Uddannelsen til Plastspecialist Industriens Fællesudvalg har i samarbejde med Den jydske Haandværker - skole og AMU SYD udviklet en ny uddannelse til plastspecialist. Hvilke

Læs mere

1. Den arbejdsmarkedspolitiske udvikling i industrien

1. Den arbejdsmarkedspolitiske udvikling i industrien 12. oktober 2010 Generel arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, Metalindustriens Uddannelsesudvalg og IF & MI Svejsning og Fyringsteknik

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Læreruddannelsen på Fyns relevans

Læreruddannelsen på Fyns relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011 Analyse af AMUmålgruppens kompetencebehov inden for postal facility management 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål at belyse, hvilke udviklingstendenser, der er inden

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere