Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner"

Transkript

1 Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1

2 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitution Den mere uddybende vejledning til den skematiske fremstilling findes i publikationen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Heri samler Fødevarestyrelsen ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet for børn frem til skolealderen. Publikationen giver også forslag og inspiration til at implementere madordninger i daginstitutionen samt arbejdet med mad i pædagogisk sammenhæng. Lovkrav til frokostmåltidet Det er et lovkrav, at det sunde frokostmåltid bliver en del af dagtilbudsydelsen fra januar Anbefalingerne sikrer sammensætning af et sundt frokostmåltid, idet der er flere måder at planlægge, tilberede og servere det sunde frokostmåltid på. Hvornår gælder anbefalingerne Anbefalingerne gælder ikke for særlige lejligheder som fødselsdage, fester og pædagogiske aktiviteter. Ønsker daginstitution at have retningslinjer for alle måltider samt mad og drikke ved særlige lejligheder, er det en god ide at formulere en lokal mad- og måltidspolitik. 2

3 Hvordan er anbefalingerne udformet Anbefalingerne er bygget op om specifikke madvaregrupper. For hver madvaregruppe er der anbefaling for: Hvor ofte børnene anbefales mad- og drikkevarer fra forskellige madvaregrupper En hvor ofte-anbefaling beskriver, hvor ofte Fødevarestyrelsen anbefaler, at der serveres bestemte typer af mad. Anbefalingerne stilles for ét måltid og for to uger afhængigt af, hvilken madvarer det drejer sig om. Fx bør fiskepålæg altid indgå i et koldt frokostmåltid. Hvilken kvalitet madvarerne bør have En kvalitetsanbefaling beskriver, hvilke ernæringsmæssige krav Fødevarestyrelsen anbefaler, at der stilles ved valg af madvarer, fx fedtindhold i kød eller mælk. Der er nogle anbefalinger, som nuancerer den ernæringsmæssige kvalitet af madvaren. Her er ordet hovedsaligt anvendt. Det betyder, at 3 ud af 5 gange, madvaren serveres, skal kvalitetsanbefalingen være overholdt. Vælg hovedsageligt pålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 g. Vejledende mængder Fødevarestyrelsen har på opfordring fra køkkenfagligt personale angivet vejledende mængde, der beskriver, hvor store mængder der skal beregnes til hvert barn, fx hvor meget frugt og grønt der mindst skal tilbydes ved frokostmåltidet. Mængderne gælder for tilberedt mad og ikke den rå madvares vægt. Mængder er vejledende gennemsnit for hele børnegruppen. Nogle børn vil spise lidt mere, og andre vil spise lidt mindre. Udgangspunktet er, at der altid skal serveres mad nok, så børnene kan blive mætte, men faktorer som alder, aktivitetsniveau og energiindhold i dagens øvrige måltider kan også have betydning for, hvor meget børnene spiser. 3

4 Øvrige måltider De øvrige måltider, som daginstitutionen serverer i løbet af dagen, dvs. morgen- og mellemmåltiderne, har også betydning for det samlede madtilbud, men kommunerne er ikke forpligtet til at gøre disse måltider til en del af dagtilbudsydelsen. En typisk institutionsdag fra kl. 8 til kl.15 omfatter det sunde frokostmåltid og to mellemmåltider, svarende til at barnet får dækket omkring 45 % af dagens energibehov i daginstitutionen. Børn, der er længere i institution, kan have behov for at få dækket op til 70 % af dagens energibehov i daginstitutionen. Forslag til morgenmad Morgenmaden serveres i mange institutioner til de børn, som møder tidligt uden at have spist hjemmefra. Morgenmåltidet kan fx sammensættes af fuldkornsbrød, havregryn, øllebrød eller havregrød, frisk frugt og lidt grønt, mager ost, mini- eller letmælk (afhængigt af børnegruppen) samt blød plantemargarine. Forslag til mellemmåltider Mellemmåltiderne er en vigtig del af dagens samlede madindtag, da børn ikke har samme mulighed som voksne for at spise større portioner til hovedmåltiderne. Et mindre mellemmåltid om formiddagen, et større mellemmåltid først på eftermiddagen og et mindre sent på eftermiddagen er et godt tilbud. Mindre mellemmåltid om formiddagen Kan fx sammensættes af fuldkornsbrød smurt med blød plantemargarine eller mager friskost, suppleret med frisk frugt og/eller grønsager 4

5 Større mellemmåltid om eftermiddagen Kan fx sammensættes af fuldkornsbrød og gryn eller kartofler og pasta, frisk frugt og grønt, magert pålæg, blød plantemargarine eller mayonnaise samt drikkemælk. Hvis børnene spiser et vegetarisk frokostmåltid, fx suppe eller grød, er der god mulighed for at give dem lidt mættende protein som kød og/eller fiskepålæg til mellemmåltidet om eftermiddagen. Mindre mellemmåltid sidst på eftermiddagen til de børn, der hentes sent Kan fx sammensættes af fuldkornsbrød og/eller frisk frugt og grønt. Madordninger med vegetarisk profil For daginstitutioner, som tilbyder en vegetarisk (lakto-ovovegetarisk) madordning, gælder de samme anbefalinger for madvaregrupperne, som for alle andre daginstitutioner. I stedet for kød og fisk skal bælgfrugter (linser, bønner og kikærter), æg og mælkeprodukter indgå som basisingrediens i varme og kolde måltider. Sammensætning af en varieret vegetarisk kost kræver ernæringsfaglig viden. Institutioner, der vælger at tilbyde vegetarisk kost, bør derfor få bistand til udarbejdelse af kostplanen af en person med en ernæringsfaglig viden, svarende til en klinisk diætist. Veganerkost anbefales ikke til børn i denne aldersgruppe. Anbefalinger for det fælles frokostmåltid Frugt og grønt... side 6 Kartofler, ris og pasta... side 7 Brød... side 8 Grød... side 8 Fisk... side 9 Kød, kødpålæg og æg... side 10 Fedtstoffer... side 11 Ost og mælk i maden... side 12 Drikkevarer... side 13 Mængdeanbefalinger... side 14 5

6 Anbefaling for frugt og grønt i frokostmåltidet Bør indgå i hvert frokostmåltid. Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. Mindst g** tilberedt i frokostmåltidet hovedsalig i form af grønsager. Bør indgå i hvert frokostmåltid. Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. Mindst g** tilberedt i frokostmåltidet hovedsalig i form af grønsager. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønsager. Som tommelfingerregel anbefales, at børnene får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, dvs. i alt ca. 150 g frugt og grønt pr. institutionsdag. Til frokost svarer det for vuggestuebørn til g, mens det for børnehavebørn svarer til g pr. måltid. Den øvrige mængde fordeles på mellemmåltiderne. 6

7 Anbefaling for kartofler, ris og pasta i frokostmåltidet Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Kartofler tilbydes hovedsaligt som bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ca. 75 g. Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Kartofler tilbydes hovedsaligt som bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ca. 100 g. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. 7

8 Anbefaling for brød i frokostmåltidet Der bør altid serveres brød. Server brød, hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta eller gryn. Brød bør tilbydes, hvis der kun er lidt anden stivelse i måltidet. Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper (uden fuldkorn). Ca. 45 g svarende til ca. 1 skive. Der bør altid serveres brød. Server brød, hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta eller gryn. Brød bør tilbydes, hvis der kun er lidt anden stivelse i måltidet. Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper (uden fuldkorn). Ca. 85 g svarende til ca. 1½-2 skive. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. Anbefaling for grød i frokostmåltidet Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Server maks. grød 1 gang om ugen. Vælg hovedsagligt fuldkornstyper. Der bør altid være mad nok, så børnene kan spise sig mætte. Server maks. grød 1 gang om ugen. Vælg hovedsagligt fuldkornstyper. Der bør altid være mad nok, så børnene kan spise sig mætte. På grøden kan fx serveres frugtmos, olie eller blendede mandler, og ekstra frugt/grønt gives som supplement, se opskrift side 44. 8

9 Anbefaling for fisk i frokostmåltidet én slags fiskepålæg. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 g. Ca. 15 g pr. ¼ skive rugbrød. ét fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varier mellem fede og magre typer. Varm frokost**: Ca. 50 g. ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. én slags fiskepålæg. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 g. Ca. 20 g pr. ½ skive rugbrød. ét fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varier mellem fede og magre typer. Varm frokost**: Ca. 65 g. ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Vejledende portionsstørrelse for varmt fiskemåltid svarer til måltider, hvor fisk tilbydes som frikadelle, fiskefilet o.l. Portionsstørrelsen for fisk i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan være mindre. 9

10 Anbefaling for kød, kødpålæg og æg i frokostmåltidet en slags kødpålæg eller æg. ét måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 gram. Ca. 10 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ¼ skive rugbrød. Varm frokost**: Ca. 50 g tilberedt kød. ét måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. en slags kødpålæg eller æg. et måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med maks. 10 g fedt pr 100 gram. Ca. 15 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ½ skive rugbrød. Varm frokost**: Ca. 65 g tilberedt kød. ét måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Vejledende portionsstørrelse for varmt kødmåltid svarer til måltider, hvor kød tilbydes som frikadeller, steg o.l. Portionsstørrelsen for kød i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan være mindre. 10

11 Anbefaling for fedtstoffer i frokostmåltidet Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå i alle frokostmåltider enten som en del af retten eller på brød. På brød og til madlavningen:** Planteolier Bløde plantemargariner Minariner Mayonnaise Remoulade. Ca. 2-3 g* pr. 1 skive brød. Ca. 4 g pr. måltid. Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå i alle frokostmåltider enten som en del af retten eller på brød. På brød og til madlavningen:** Planteolier Bløde plantemargariner Minariner Mayonnaise Remoulade. Ca. 2-4 g* pr. 2 skiver brød. Ca. 5 g pr. måltid. * Den vejledende mængde afhænger af typen af fedtstof, da de har forskelligt indhold af fedt og mættet fedt. Der er derfor givet et interval for den vejledende mængde for kolde måltider. Der er plads til mere fedtstof, hvis man bruger minarine og magert kød og kødpålæg, fisk samt magre mejeriprodukter, mens der er plads til mindre fedtstof, hvis man anvender plantemargarine, mayonnaise, fed fisk, fedt kød, fx en fed leverpostej, eller fede mejeriprodukter. ** Hvis alle opskrifter næringsberegnes, er man undtaget anbefalingen om udelukkende at anvende nævnte fedtstoffer. 11

12 Anbefaling for ost i frokostmåltidet Ca. 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange om ugen. Anbefalingen gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. På brød: Maks. 17 g fedt pr. 100 g. Ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. Ca. 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange om ugen. Anbefalingen gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. På brød: Maks. 17 g fedt pr. 100 g. Ca. 10 g ost pr. ½ skive rugbrød. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. Anbefaling for mælkeprodukter i maden til frokostmåltidet Kan tilsættes efter behov i retter. Under 9 mdr. Der bør primært tilbydes modermælkserstatning. Kan tilsættes efter behov i retter. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen. Ca mdr. Til dressinger og i madlavning bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g.* Kan tilsættes efter behov i retter. Vælg mælk og mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g.* Kan tilsættes efter behov i retter. * Hvis alle opskrifter næringsberegnes, er man undtaget denne anbefaling. 12

13 Anbefaling for drikkevarer til frokostmåltidet Tilbyd vand til alle måltider. Der kan serveres mælk til frokost. Tilbyd ikke juice, saft, kakao o.l. til frokostmåltidet. Under 9 mdr. Primært modermælkserstatning. Børn 9-12 mdr. Modermælkserstatning eller sødmælk. Børn 1-3 år Letmælk. Det anbefales, at børnene får 1,25 dl mælk svarende til ca. 1-1½ glas i løbet af en institutionsdag. Tilbyd vand til alle måltider. Der kan serveres mælk til frokost. Børn over 3 år Skummetmælk, kærnemælk og minimælk. Det anbefales, at børnene får 1,5 dl mælk svarende til ca. 1-2 glas i løbet af en institutionsdag. Tilbyd ikke juice, saft, kakao o.l. til frokostmåltidet. 13

14 Mængdeanbefalinger For at øge fleksibiliteten anbefaler Fødevarestyrelsen kostplanlægning, gerne for to uger ad gangen. Der er minimumsanbefaling for to uger på madvaregrupperne Frugt og grønt, Fisk samt Kød og æg (eller andre gode proteinkilder) for at sikre, at børnene får tilstrækkelige næringsstoffer, se tabel nedenfor, kolonne 1 og 3. Ønskes en anbefaling pr. frokostmåltid (kolonne 2 og 4), svarer anbefalingerne til ét gennemsnitligt indtag pr. måltid set over en periode på to uger. Madvaregrupper Vuggestue pr. barn pr. to uger Vuggestue pr. barn pr. frokostmåltid Børnehave pr. barn pr. to uger Børnehave pr. barn pr. frokostmåltid Frugt og grønt* g g g g Fisk* 130 g ca. 15 g 180 g ca. 20 g Kød og æg* 130 g ca. 15 g 180 g ca. 20 g * Mængderne er spiseklare og tilberedte. 14

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet FRA MÅLSÆTNING TIL HANDLING 2 Målsætninger for en sund kantinedrift 3 Server frugt og grønt til måltider og møder 5 Server fisk eller fiskepålæg hver dag 7 Server kartofler, ris eller

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

Mad til lungepatienter

Mad til lungepatienter Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Kend din vægt Kend din vægt...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse.

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Indhold Formålet med undervisningsmaterialet... 5 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning... 5 De officielle kostråd... 6 Spis varieret,

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

Skolemad et måltid i skolen

Skolemad et måltid i skolen Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen Undervisningsmateriale Skolemad et måltid i skolen Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager og Jette Ørntoft Uddannelsescenteret

Læs mere

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Kære læser Som forældre til en ung sportsudøver, som træner meget (4-6 timer om ugen

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Cøliaki og mad uden gluten 2 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på indkøb 18 Varedeklarationer

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr 2 MÆLK, ÆG, FISK OG SKALDYR Varedeklarationer Side 4 Mælk Side 7 Æg Side 13 Fisk Side 16 Skaldyr

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6 om dagen spis mere frugt og grønt 2 Får du nok? 3 Test dine frugt- og grøntvaner 4 Inspiration til dagens måltider 6 Frugt og grønt

Læs mere

... 25. Mad og drikke med modificeret konsistens

... 25. Mad og drikke med modificeret konsistens .......... 25. Mad og drikke med modificeret konsistens . INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. MAD KONSISTENSNIVEAU 4 2.1. KONSISTENSTRAPPE 5 2.2. SAMMENHÆNGENDE KONSISTENS 6 2.3. GRATINKOST 10

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere Et annoncetillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen Mad Mad && Nøglehullet nemt at vælge sundere Sundhed Sundhed Hvad har du i posen? Det nye nøglehulsmærke gør det nemmere at finde de

Læs mere

Information vedrørende kosthåndbog

Information vedrørende kosthåndbog 12 Der henvises i øvrigt til kosthåndbogen på BRKs hjemmeside : www.brk.dk Information vedrørende kosthåndbog Hjemmeboende, borgere på plejehjem og centre og cafeer får mad fra DeViKa Nexø Træffes 9-12

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Rigshospitalet 2005 Gert Almgren-Hansen / www.mados.dk (foto og layout) Christian Hovmann (opskrifter og vejledninger) Brug af

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den lille levnedsmiddeltabel

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den lille levnedsmiddeltabel Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den lille levnedsmiddeltabel Den lille levnedsmiddeltabel 3. reviderede udgave Udarbejdet af Erling Saxholt Sisse Fagt Anders Møller

Læs mere

NIKKELALLERGI OG MAD

NIKKELALLERGI OG MAD NIKKELALLERGI OG MAD 2 03 // Nikkel i maden giver ikke allergi 03 // De første 1-2 måneder med nikkelfattig kost 06 // Hvis du fortsat skal spise nikkelfattigt 07 // Spørgsmål og svar 09 // Eksempler på

Læs mere