Fuldtidsfamilieplejere side 2. Netværksplejefamilier side 15. Akutfamilieplejer side 16. Aflastningsplejefamilier side 18

Transkript

1 Administrationsgrundlag Jammerbugt Kommune Godkendelses- og tilsynsafsnittet Følgende former for familiepleje omtales: Fuldtidsfamilieplejere side 2 Netværksplejefamilier side 15 Akutfamilieplejer side 16 Aflastningsplejefamilier side 18 Privat døgnpleje (med plejetilladelse) side 18 Døgnpleje med henblik på adoption (med plejetilladelse) side 19 Bilag: Vejledning om fastsættelse af plejevederlag bilag 1 Notat vedrørende forsikringsforhold for pleje- og aflastningsfamilier bilag 2 Beredskabsplan ved mistanke om seksuel krænkelse bilag 3 Afdelingens mødestruktur bilag 4 Regler på området findes i Lov om Social Service 142 Desuden henvises til Socialministeriets vejledning af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 407 ff Familieplejehåndbogen

2 Almindelig fuldtidspleje 1. Sagsbehandlingsprocedure 1.1 Brochure og informationsbesøg 1.2 Lovpligtigt kursus 1.3 Visitation og oplysningsskema 1.4 Attester 1.5 Godkendelse/afslag 2 Vurdering og godkendelse 2.1 Processen 2.2 Praktiske forhold 2.3 Vurdering af indhentede attester 2.4 Generelle kriterier 2.5 Særlige opmærksomhedspunkter i vurderingen 2.6 Den generelle godkendelses indhold 2.7 Ændring af godkendelse 2.8 Tilbagekaldelse af godkendelse 2.9 Samarbejde 3 Anbringelse 3.1 Procedure 3.2 Matchning 3.3 Fastsættelse af plejevederlag 4 Ansættelsesforhold 4.1 Kontrakt 4.2 Håndbog 5 Tilsyn 6 Vejledning/supervision 5.2 Vejledning 5.3 Supervision 2

3 7 Afslutning af plejeforhold 8 Børn anbragt af andre kommuner 9 Ansøgninger fra plejefamilier fra andre kommuner 10 Børn anbragt i andre kommuner 1. Sagsbehandlingsprocedure 1.1 Brochure og informationsbesøg Henvendelser fra interesserede kan modtages af alle familieplejekonsulenter. I første omgang sender konsulenten brochuren Vil du være familieplejer til den mulige ansøger. Konsulenten beder vedkommende om at rette henvendelse igen, såfremt man efter at have læst brochuren ønsker et informationsbesøg. Såfremt et informationsbesøg ønskes, aflægges besøget af to konsulenter. Det bestemmes på visitationsmøde, hvem der skal aflægge besøg. Dagsorden for informationsmødet kan fx se således ud: At være plejefamilie Stor udfordring man må imødese vanskeligheder, men et berigende arbejde, når det går godt Stor omvæltning for familien også for familiens egne børn og for netværket Orientering til familien om opgavernes karakter. Man kan give eksempler på mulige plejeopgaver og problematikker Plejebarnets forældres rolle de har forældremyndigheden, har ret til samvær, skal være en del af barnets liv. Hvad kan det betyde for samarbejdet mellem plejeforældre og barnets forældre At blive en offentlig familie Ansættelsesforhold Vederlag samt omkostningsbeløb overordnet Tilsyn, vejledning og supervision Matchningens betydning. Der skal bl.a. orienteres om, at plejeforældre kan sige nej til en konkret opgave, hvis de vurderer, at de af en eller anden grund ikke mener at kunne magte 3

4 Godkendelse den. Tilsvarende kan kommunen vælge at ophæve plejeforholdet, hvis det ikke fungerer efter hensigten Procedure omkring ansøgning Orientering om de lovbestemte generelle betingelser Oplysningsskemaet hvad skal skemaet bruges til, understrege nødvendigheden af at være grundig i besvarelsen Attester hvilke attester, hvad skal de bruges til? Hjemmebesøg/samtaler med konsulenterne indhold, proces. Det understreges, at ansøgernes egne børn også vil blive inddraget i samtalerne De særlige krav, som Jammerbugt Kommune stiller til plejeforældre Besøgets formål er at give familien baggrund for at vurdere, om de ønsker at gå videre med en ansøgning om godkendelse. Konsulenterne får desuden mulighed for at vurdere, om der er forhold i familien, der uden videre giver viden om, at der ikke vil kunne gives en godkendelse. Man kan oplyse familien om sådanne overvejelser og begrundelser, men det er familiens ret at indgive en ansøgning, såfremt de ønsker det. 1.2 Lovpligtigt kursus Såfremt familien ønsker at søge om godkendelse, henvises de til at deltage i et kursus for vordende familieplejere (SEL 142, Vejledningen punkt 418). Konsulenten giver information til ansøgerne om kursusmulighederne og udleverer så vidt muligt foldere fra kursusudbyderne. Såfremt ansøgerne ønsker yderligere oplysninger om kursernes indhold og afholdelse, henvises de til at kontakte uddannelsesinstitutionerne. Jammerbugt Kommune afholder udgifterne i forbindelse med kurset, dvs eventuel kursusafgift og forplejning. 1.3 Visitation og oplysningsskema Når ansøgerne har fremsendt deres kursusbevis til kommunen, visiteres sagen på visitationsmøde til den konsulent, der skal have ansvar for godkendelsesproceduren. Konsulenten sender herefter et oplysningsskema til ansøgerne, så de har mulighed for at danne sig et overblik over, hvilke temaer, der vil blive drøftet i den kommende kontakt med konsulenterne. Der aflægges herefter det nødvendige antal besøg hos ansøgerne med henblik på at skabe grundlag for en vurdering af deres egnethed som plejefamilie. Efter afslutning af alle besøg skal ansøgerne udfylde oplysningsskemaet og returnere det til konsulenten. 4

5 Hvis ansatte i Jammerbugt Kommunes børne- og familiegruppe søger om godkendelse, foretages godkendelsesproceduren af eksterne konsulenter. 1.4 Attester Ved ansøgers godkendelse indhenter konsulenten følgende attester: Attest om økonomioplysninger Straffeattest Børneattest Ansøgerne afgiver selv en erklæring om, at der efter deres vidende ikke findes helbredsmæssige forhold, der vanskeliggør arbejdet som familieplejer. Hvis der er i familiens oplysninger findes anledning til tvivl, eller der er behov for uddybning, kan der med samtykke fra ansøgerne rekvireres egentlige Helbredsattester Helbredsattester kan rekvireres fra egen læge eller fra relevante speciallæger. 1.5 Godkendelse/afslag På baggrund af en samlet vurdering, hvori indgår samtaleforløbet, attesters indhold og øvrige forhold, træffer konsulenterne herefter en beslutning om, hvorvidt ansøgerne kan godkendes. Såfremt de kan godkendes, gives en generel godkendelse på en formular med angivelse af, hvad godkendelsen omfatter (se afsnit 2.5). Sammen med formularen sendes en kopi af oplysningsskemaet, der er påført konsulentens vurdering. Såfremt der gives afslag, sendes et brev med beskrivelse af begrundelsen for afslaget. Brevet underskrives af leder. Såvel godkendelser som afslag medtages til orientering på gruppemøde. 2. Vurdering og godkendelse 2.1 Processen At vurdere en families egnethed som plejefamilie er en kompliceret proces. Der skal foretages en samlet, konkret vurdering på baggrund af samtalerne, de praktiske forhold, attesters indhold m.v. I samtalerne med ansøgerne er det vigtigt, at konsulenterne støtter en proces, der giver ansøgerne lejlighed til at reflektere over arbejdet som familieplejer. Det gælder bl.a. deres motiver til at ville være plejefamilie og deres overvejelser om at arbejde med børn, der har haft vanskelige 5

6 opvækstvilkår og som følge deraf måske adfærds- og/eller følelsesmæssige vanskeligheder. Hertil kommer en forståelse for vigtigheden af et respektfuldt samarbejde med børnenes forældre. Ansøgerne skal desuden vurdere deres egne ressourcer og kompetencer i forhold til dette arbejde og have gjort overvejelser om, hvad det vil betyde for deres egne familie. I oplysningsskemaet indgår spørgsmål, der vedrører ansøgernes egne børn. Det skal kræves, at ansøgernes egne børn som udgangspunkt skal være til stede ved mindst et af konsulenternes besøg, og konsulenterne skal inddrage dem naturligt i samtalen, naturligvis med udgangspunkt i børnenes alder og modenhed og øvrige omstændigheder. Der skal altid være to konsulenter involveret i vurderingen af den enkelte familie for at sikre en så nuanceret vurdering som muligt. 2.2 Praktiske forhold I Jammerbugt Kommune er det et krav, at plejefamilien kan stille et møbleret værelse til rådighed for plejebarnet. Det vil sædvanligvis indebære, at der skal være seng, skrivebord og skab, men behovet for møbler er forskelligt afhængigt af bl.a. plejebarnets alder. Boligen skal have en almindelig standard. Sikkerheden for børnene skal være i orden; dvs at der fx skal være nødvendig afskærmning i forhold til farlige ting (en nærliggende dam, trapper, brændeovn m.v.) Der bør være en grænse for rod, snavs m.v. i hjemmet. Der er forskellige normer i denne henseende, så vurderingen kan være vanskelig, men man bør inddrage plejeforældrenes funktion som rollemodeller for plejebørn i disse vurderinger. 2.3 Vurdering af de indhentede attester Økonomioplysninger Formålet med at rekvirere økonomioplysninger er at sikre, at ansøgerne har et basalt, sikkert levegrundlag. Hvis man får indtryk af, at familiens fremtidige økonomi er afhængig af et kommende plejevederlag, eller at familiens økonomi er så belastet, at der fx er risiko for, at dens bolig går på tvangsauktion, er der tungtvejende grunde til at give afslag på ansøgningen Straffeattest/børneattest Hvis der er påtegninger på straffe/børneattest, foretages en vurdering af forseelsens art, omstændighederne, tidspunktet for hændelsen m.v. Forseelser mod børn (vold, pædofili m.v.) må betragtes som yderst belastende, og ansøgeren vil ikke kunne godkendes. Forseelser, der involverer vold, spiritus, overtrædelse af våbenlov el.lign. må også findes meget belastende, og ansøgerne kan almindeligvis ikke godkendes. 6

7 2.3.3 Helbred Man kan ikke på forhånd afgøre, om bestemte sygdomme udelukker ansøgerne fra en godkendelse. Oplysningerne bør indgå i den samlede vurdering (se også pkt. 1.4) Genindhentning af attester For at sikre, at plejefamilien fortsat opfylder betingelserne for godkendelsen, skal konsulenten løbende indhente attester; konsulenten vurderer behovet, men det skal ske mindst hvert 3.år. 2.4 Generelle kriterier Samliv Der kan stilles krav om mindst 2½ års samliv for at signalere et stabilt samlivsforhold. Der bør dog altid foretages en individuel vurdering. Alle former for samlivsforhold kan godkendes, og enlige kan også komme i betragtning. Alder Plejeforældrene skal som udgangspunkt være fyldt 25 år ved plejeforholdets begyndelse. Som udgangspunkt må der ikke være mere end 40 års forskel mellem den ældste af plejeforældrene og plejebarnet. Der skal dog foretages en individuel vurdering, idet der kan foreligge særlige omstændigheder, der gør aldersforskellen mindre vigtig end andre kvaliteter hos plejefamilien. Som udgangspunkt anbefales det, at plejebørn er mindst 2 år yngre end det yngste barn i plejefamilien, men også i denne sammenhæng skal der foretages en konkret vurdering. 2.5 Særlige opmærksomhedspunkter i vurderingen Der kan ikke gives en præcis fortegnelse over forhold eller situationer, der giver anledning til godkendelse/ikke-godkendelse af ansøgerne. Man bør være opmærksom på, at plejeforældrene skal kunne støtte udviklingen hos plejebørn med ofte komplekse problemstillinger og et kompliceret samarbejde med børnenes forældre. Nedenfor nævnes forhold, der bør give anledning til særlig opmærksomhed: Samspillet i familien under besøgene i familien. Samarbejdsvanskeligheder med tidligere ægtefæller om fælles børn i sammenbragte familier. 7

8 Familien har en børnesag fx eget barn, der er anbragt uden for hjemmet. Årsagen til anbringelsen skal indgå i overvejelserne, men som udgangspunkt vil det være belastende i forhold til en godkendelse. Yderligtgående holdninger i religiøse, politiske eller andre spørgsmål Graviditet og igangværende fertilitetsbehandling udelukker almindeligvis fra godkendelse. Ansøgere, der modtager førtidspension, har ingen erhvervsevne og kan derfor som udgangspunkt ikke godkendes. Vurderingen kan være anderledes i forhold til ansøgere, der modtager førtidspension efter gamle regler, da der i disse tilfælde vil være tale om en resterhvervsevne. I forhold til fleksjobbere vurderes den konkrete situation bl.a. årsagen til godkendelsen til fleksjob og resterhvervsevnen. Forhold i attester, der giver anledning til bekymring. 2.6 Den generelle godkendelses indhold Om procedure m.v. henvises til punkt 1.5. Det er vigtigt, at det af godkendelsen så præcist som muligt fremgår, hvad godkendelsen dækker. Det kan dreje sig om Antal børn Børnenes alder Aflastning eller pleje på fuld tid Særlige problemstillinger/behandlingsbehov hos børnene I Jammerbugt Kommune får nye plejeforældre sædvanligvis kun godkendelse til 1 barn. Efter 2 års erfaring med et plejebarn kan det overvejes, om godkendelsen skal udvides. Der gives kun godkendelse til maximalt 4 børn i en plejefamilie. I Jammerbugt Kommune kræves det, at mindst én af plejeforældrene har relevant professionel viden og/eller erfaring for at få godkendelse til børn med særlige behandlingsmæssige behov. Det anbefales, at der begyndes med aflastningspleje. Den generelle godkendelse følges op i forbindelse med konsulentens tilsyn i familien. 2.7 Ændring af godkendelse Ansøgning om ændring af en eksisterende godkendelse behandles i princippet som en ny ansøgning. For at undgå dobbeltarbejde inddrages dog allerede eksisterende oplysninger i fornødent omfang. 8

9 Der kan via tilsyn eller oplysninger fra andre (enkeltpersoner eller myndigheder) vise sig forhold, der nødvendiggør ændring af godkendelsen, og initiativet dertil tages af den konsulent, der er ansvarlig for sagen. 2.8 Tilbagekaldelse af godkendelse Det er konsulentens ansvar via tilsyn løbende at sikre, at plejefamilien fortsat opfylder betingelserne for godkendelsen. Hvis det viser sig fx ved tilsynsbesøg, henvendelser fra andre, at dette ikke er tilfældet, skal godkendelsen tilbagekaldes. Årsagerne hertil kan være de samme som til at give afslag på en godkendelse. 2.9 Samarbejde For at kvalificere vurderingen af plejefamilien så meget som muligt er det vigtigt, at konsulenten undervejs får adgang til alle relevante oplysninger. Det kan være nødvendigt, at konsulenten tager initiativ til kontakt med andre samarbejdspartnere i såvel Jammerbugt Kommune som andre kommuner. Samarbejdet mellem barnets rådgiver og familieplejekonsulent har desuden stor betydning, når det gælder den konkrete anbringelse, anbringelsens forløb og afslutning. 3. Anbringelse 3.1: Procedure og visitation Henvendelse om anbringelse af et konkret barn kommer fra myndighedsrådgiveren. Anmodningen skal vedlægges relevante oplysninger om barnet gerne i form af en 50-undersøgelse - samt en handleplan. Det fremsendte materiale gennemlæses af hele konsulentgruppen, der herefter i fællesskab drøfter, om der er en egnet, godkendt plejefamilie i kartoteket. Hvis det er tilfældet, kontakter den aktuelle konsulent familien for at præsentere opgaven, dvs orientere om barnet, dets situation og behov. Hvis denne henvendelse falder positivt ud, og der er grundlag for at arbejde videre i forhold til den konkrete familie, aflægger konsulenten og rådgiveren sammen et besøg hos familien. Hvis der hos alle tre parter er enighed om at fortsætte, kommer forældre sammen med rådgiver på besøg, og endelig kommer barnet sammen med forældrene og rådgiveren på kontaktbesøg. Hvis besøgene falder godt ud, og der er enighed hos alle parter, etableres anbringelsen af rådgiveren i modsat fald skal der findes en anden egnet plejefamilie. For at give plejefamilien størst mulig forståelse for deres arbejdsopgaver i plejeforholdet bør det tilstræbes, at familien ved ansættelse får udleveret kopi af barnets handleplan. Dette kræver, at rådgiveren indhenter samtykke hos forældremyndighedsindehaveren. 9

10 3.2: Matchning Det overordnede ansvar for matchningen ligger hos konsulenten. For at sikre et så godt plejeforløb som muligt er det altafgørende, at der foretages det rigtige match ved anbringelsen. Det fordrer et godt kendskab til mulige plejefamilier og et godt kendskab til det barn, der skal anbringes samt dets familie. Dette kendskab ligger hos familiens rådgiver, og det kan derfor være nødvendigt, at konsulenten via rådgiveren indhenter supplerende eller ajourførte oplysninger om barnet og dets familie. Det er vigtigt, at barnet bliver anbragt så hurtigt som muligt. Det er imidlertid grundlæggende vigtigt, at den faglige kvalitet i anbringelsen sikres, så derfor kan det af og til være at foretrække, at barnet venter et stykke tid frem for at risikere en uhensigtsmæssig anbringelse. Hvis der ikke umiddelbart findes en egnet familie, kan det blive nødvendigt at opdyrke en ny familie fra grunden og i mellemtiden sætte barnet på venteliste. Det bør imidlertid tilstræbes, at et barn skal vente så kort tid som muligt på en anbringelse. I disse situationer kan det være relevant at overveje anbringelse i en egnet plejefamilie uden for kommunen. 3.3 Fastsættelse af plejevederlag Fastsættelse af plejevederlag er konsulentens ansvar, men evt. i samarbejde med barnets rådgiver, der kender barnet og dets familie, og derfor kan bidrage til vurderingen med relevante oplysninger. Ved fastsættelsen tages udgangspunkt i KL s vejledning (se bilag 1). I ganske særlige tilfælde kan der ydes op til 10 vederlag (se bilag 1). I jammerbugt Kommune er det en hovedregel, at ingen af plejeforældrene må have erhvervsarbejde udover plejeopgaverne, hvis familien samlet modtager mere end 18 plejevederlag, idet det så vurderes, at der er tale om 2 fuldtidsjobs. Modtagelse af et spædbarn i pleje udløser almindeligvis 7 vederlag. Antallet af vederlag kan løbende nedtrappes, fx i forbindelse med, at barnet kommer i dagtilbud. Modtagelse af et barn i akutpleje udløser 7 vederlag i den første anbringelsesuge, hvorefter der foretages vurdering. (se under akutfamiliepleje). 4. Ansættelsesforhold for familieplejere 4.1 Kontrakt Konsulenten har ansvar for at udarbejde ansættelseskontrakt for det konkrete plejeforhold. Alle kontrakter underskrives af leder (jf. kompetenceplan). Det er vigtigt at indarbejde så mange forhold som muligt i kontrakten. Her er nævnt de vigtigste: 10

11 Plejevederlag: Se pkt. 3.3 Omkostningsbeløb: Satser i henhold til KL s taksttabel Konkrete udgifter, som er aftalt med barnets rådgiver. Det kan dreje sig om udgifter til kørsel, behandling, fritidsaktiviteter, daginstitution, skole m.v. Alle udgifter skal konkretiseres så meget som muligt. Forsikringsforhold: Her følges notat af anvendes (bilag 2) Det skal fremgå, at plejefamilien skal dække de første 2000 kr. af en eventuel skade. Genforhandling af kontrakt - foregår ca. 1 gang om året. Opsigelsesregler Hvis der er aftaler om ind-/udslusning skal det anføres i kontakten Supervision: Hyppighed, omstændigheder (fx at begge plejeforældre skal deltage) Kopi af kontrakten lægges i sagen og gives til lønkontoret og sekretæren. Rådgiver orienteres. 4.2 Håndbog Ved enhver ansættelse udleveres en håndbog til plejefamilien. Den indeholder oplysninger til plejefamilien, der har betydning for deres arbejde som plejefamilie. Det drejer sig om generelle regler om ansættelse (fx ferieforhold, skattemæssige forhold), samvær mellem plejebarn og dets forældre og mulighed for ansøgning om tilskud til forskellige formål. Det kan af og til være forvirrende for plejefamilier at overskue de forskellige kommunale medarbejdere og deres individuelle funktioner og kompetencer, så derfor fremgår kommunens procedurer af håndbogen, så plejeforældrene kan se, hvem de skal henvende sig til med hvilke problemstillinger. 5. Tilsyn I forhold til den generelle godkendelse aflægges tilsynsbesøg mindst en gang årligt. Som udgangspunkt aflægges besøgene af den konsulent, der har hovedansvaret for den pågældende familie. Tilsynet har to aspekter: dels kontrolaspektet, dels muligheden for at anvende tilsynet som en del af familiens udvikling i jobbet som plejefamilie. Konsulenten har ansvaret for det generelle tilsyn, mens barnets/børnenes rådgiver har ansvar for tilsyn med anbragte børn i plejefamilien. Overordnet indgår de samme elementer i kontrolfunktionen som i godkendelsesproceduren. Dvs. det skal kontrolleres og godtgøres, om familien fortsat lever op til de krav, der er stillet for at få en godkendelse. Man kan fx anvende oplysningsskemaet og sammen med familien gennemgå de enkelte punkter. Det er vigtigt at være opmærksom på, om der er sket ændringer af en eller anden art i familien. Attester skal genindhentes mindst hvert 3. år. 11

12 I tilsynet kan man i øvrigt inddrage erfaringer fra igangværende eller afsluttede plejeopgaver i den forgangne periode. Hvad er/var svært? Hvad går/gik godt? Er der elementer, der har betydning for fremtidige plejeopgaver, eventuelt for den fortsatte godkendelse? I forlængelse af tilsynet skal konsulenten således træffe beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal fortsætte uændret, eller der evt. skal ske ændringer. I tilsynet bør konsulenten undersøge, hvordan supervisionen forløber. I plejefamilier med anbragte børn er der aspekter af tilsynet, der er relevante i forhold til såvel konsulent som rådgiver, skal det tilstræbes at adskille disse to funktioner/roller. Det betyder, at generelle tilsynsbesøg som hovedregel aflægges alene af konsulenten, men at det bør tilstræbes at samarbejdet mellem konsulent og rådgiver sikrer, at relevante oplysninger tilgår hinanden. Konsulenten kan fx blive opmærksom på ændringer i familien eller på forhold omkring et konkret plejebarn, som rådgiveren bør informeres om, og på samme måde kan rådgiveren komme i besiddelse af oplysninger, der bør gives videre til konsulenten. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kan rådgiver og konsulent aflægge et fælles besøg. Plejefamiliens egne børn bør i et eller andet omfang inddrages i tilsynet afhængigt af deres alder, modenhed og familiens øvrige situation. Konsulenten bør på forhånd orientere plejefamilien om, hvorvidt familiens børn bør være hjemme ved et forestående tilsynsbesøg. Efter tilsynsbesøg bør der udarbejdes en vurdering med udgangspunkt i det foreliggende godkendelsesgrundlag. 6. Vejledning og supervision Der bør gives både vejledning og supervision i plejefamilierne. Der bør skelnes imellem de to funktioner. 6.1 Vejledning Vejledning tager sigte på at støtte plejefamilien i forhold til plejebarnets konkrete situation og vanskeligheder, hvordan man fx handler mest hensigtsmæssigt i konkrete situationer og støtter barnets udvikling bedst. Vejledningen kan desuden tage sigte på at støtte plejefamilien i samarbejdet med barnets forældre samt andre personer i netværket; det kan fx dreje sig om forældrenes støtteperson, barnets støtteperson eller andre i det tværfaglige samarbejde. Vejledning kan gives af såvel konsulent som rådgiver i forhold til den enkeltes kompetenceområde. Der kan desuden være behov for vejledning af fagpersoner med særlig indsigt i og erfaring med barnets problematik, enten generelt eller ved kendskab til det konkrete barn. Her kan fx en lærer, en pædagog, en psykolog, en sygeplejerske eller andre komme på tale. 12

13 Konsulenten bør være opmærksom på vejledningsbehovet og medvirke til etablering af kontakt til rådgiveren. 6.2 Supervision I Jammerbugt Kommune er det at krav til plejefamilier med børn i fuldtidspleje, at de modtager supervision. Etablering og opfølgning af supervisionsforløb i familierne varetages af konsulenten. Supervisionen har et omfang af 6 gange årligt, og forløbene kan planlægges i et samarbejde mellem plejefamilie, supervisor og evt. konsulent. Det er et krav, at begge plejeforældre deltager i supervisionen. Der anvendes primært interne supervisorer, fx fra Familiehuset. Ved særlige behov kan anvendes eksterne supervisorer. Ved begyndelsen af et plejeforløb etablerer konsulenten et møde med deltagelse af plejefamilien, supervisor og konsulent med henblik på at sikre klarhed over og enighed om supervisionsaftalen, ikke mindst formålet med supervisionen. I forbindelse med opfølgning på plejekontrakten følger konsulenten op på supervisionen. I forbindelse med opfølgningen kan konsulenten om nødvendigt rekvirere en udtalelse fra supervisor for at sikre, at supervisionsforløbet fungerer tilfredsstillende. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at det konkrete indhold i supervisionsforløbene som udgangspunkt er fortroligt imellem supervisor og plejefamilie. Hvis der opleves vanskeligheder i et forløb, må der tages stilling til evt. ændringer, fx skift af supervisor. Supervisionen skal primært have fokus på plejefamilien og dens behov og støtte familiens funktion og udvikling i jobbet som plejefamilie. Bevilling af supervision indføjes i plejekontrakten. 7. Afslutning af et plejeforhold Det er rådgiverens ansvar at træffe beslutning om et plejeforholds ophør. Det er konsulentens ansvar at foretage den formelle procedure omkring skriftlig opsigelse af familien. Kopi af opsigelse lægges i sagen, gives til lønkontoret og sekretæren og sendes evt. til en anden kommune. Det er vigtigt at sørge for en god afslutning og sammen med familien drøfte problemstillinger i forbindelse med anbringelsesforløbet og dets ophør. 13

14 Der bør være en kontakt mellem rådgiver og konsulent med henblik på evaluering af forløbet. 8. Børn anbragt fra andre kommuner I plejefamilier med børn anbragt fra andre kommuner føres tilsyn på samme måde som i familier med børn fra Jammerbugt Kommune. Bliver konsulenten opmærksom på problemstillinger, der angår plejebarnet, skal vedkommende sørge for at orientere og inddrage rådgiveren i anbringelseskommunen. Konsulenten bør også være opmærksom på vejlednings- og/eller supervisionsbehov. 9. Børn anbragt i andre kommuner Når børn fra Jammerbugt Kommune er anbragt i pleje i en familie i en anden kommune, er det konsulentens opgave at følge op på kontrakten mindst en gang om året. Konsulenten har ansvar for at være opmærksom på tidspunktet for kontraktfornyelsen og kontakter da rådgiveren for at undersøge, om der er oplysninger i sagen, der kan give anledning til ændringer i kontrakten. Konsulenten vurderer herefter, om der er baggrund for at aflægge plejefamilien et besøg. Hvis dette ikke er tilfældet, meddeler konsulenten pr. brev plejefamilien, at kontrakten fortsætter uændret, og at familien i øvrigt er velkomne til at kontakte konsulenten ved behov. Det er vigtigt, at plejefamilien ikke føler sig glemt, og plejefamiliens egne ønsker om ændringer skal tages op til vurdering. Konsulenten bør i sin kontakt med familien være opmærksom på vejlednings- og/eller supervisionsbehov hos familien. Den anden kommune orienteres via kopi af kontrakten. 10. Ansøgninger fra plejefamilier i andre kommuner Uopfordrede ansøgninger fra godkendte plejefamilier fra andre kommuner samles i en mappe. Én konsulent har ansvar for at holde sig orienteret om familierne i mappen, så de kan inddrages i visitationsarbejdet, når der er behov for det dvs når der ikke er en egnet godkendt familie i kommunens kartotek. 14

15 Netværksplejefamilier (SEL 49, stk. 2 samt vejledningens pkt. 143 ff) 1. Godkendelse 2. Anbringelse 3. Tilsyn 4. Supervision og vejledning 1. Godkendelse I netværksplejefamilier skal der kun gives en godkendelse til konkrete børn (et eller flere). Konsulenterne foretaget godkendelsesproceduren. I forbindelse med godkendelsen skal netværksplejefamilierne gennemgå det lovpligtige kursus for plejefamilier. I vurderingen er det vigtigt at lægge vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge, hvilket i nogle tilfælde kan indebære, at man har mindre fokus på de generelle egnethedskriterier, der anvendes i andre tilfælde. Hvis et barn anbringes i en netværksplejefamilie i en anden kommune, kontaktes den pågældende kommune med anmodning om en udtalelse om, hvorvidt der findes noget til hinder for anbringelse af barnet i den pågældende familie. Jammerbugt Kommune anmoder den pågældende kommune om at sørge for, at familien kommer på det lovpligtige familieplejekursus og giver tilsagn om betaling af udgifterne ved kursusdeltagelse. Hvis konsulenten bliver opmærksom på forhold i sagen, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt anbringelsen mest hensigtsmæssigt kan ske i en netværksplejefamilie eller en ordinær plejefamilie, kan den pågældende tage sagen op til drøftelse med barnets rådgiver. 2 Anbringelse Rådgiveren foretager anbringelsen og træffer de fornødne aftaler med netværksplejefamilien om praktiske forhold, dækning af omkostninger m.v. 3 Tilsyn Selv om der kun foreligger en konkret godkendelse, skal konsulenten foretage generelle tilsyn i netværksplejefamilien. Det er rådgiver, der udøver tilsyn i forhold til det anbragte barn. Konsulenterne fører ikke generelt tilsyn med netværksplejefamilier i andre kommuner. 15

16 4 Supervision og vejledning Jammerbugt Kommune stiller ikke krav til netværksplejefamilier om at modtage supervision. Der skal dog gives tilbud om supervision og vejledning i fornødent omfang. Akut familiepleje I særlige situationer kan det blive nødvendigt at anbringe et barn akut i familiepleje. 1. Procedure 2. Anbringelse 3. Opdyrkning af akutfamilier 4. Vejledning, supervision og tilsyn 1 Procedure Én konsulent har ansvar for en liste med akutfamilier. Konsulenten gør den øvrige del af konsulentgruppen opmærksom på det, når der kommer til at mangle familier. Konsulenten sørger for, at listen er tilgængelig for myndighedsrådgivere, der selv forestår akutanbringelser, og at listen altid er ajourført. Familierne skal være opmærksomme på at indberette ferie andet fravær, så det påføres listen. Det er vigtigt, at rådgiverne har en liste, der er så anvendelig som mulig. 2 Anbringelse Rådgiverne sørger for kontakt til plejefamilien og for anbringelsen. Anbringelsen kan som hovedregel betragtes som akut i maximalt tre måneder. Herefter skal der være truffet en beslutning om barnets fremtidige opholdssted, som kan være anden anbringelse, fortsat anbringelse hos plejefamilien i et regulært plejeforhold eller om hjemgivelse. Der bør være opmærksomhed på, at en akutanbringelse ikke kommer til at vare længere end højst nødvendigt. Det kan i disse situationer ofte dreje sig om børn, hvor der ikke er udarbejdet 50- undersøgelse, foretaget pædagogiske eller psykologiske vurderinger m.m., der kan danne baggrund for at foretage en fremtidig, hensigtsmæssig anbringelse. Det betyder, at det kan være vanskeligt at afklare forholdene på tre måneder. På den anden sider kan der komme til at opstå et tilknytningsmæssigt tomrum for barnet, hvis den akutte anbringelse trækker ud; barnet kommer 16

17 måske til at etablere en begyndende tilknytning til plejeforældrene, som det evt. senere skal skilles fra. Det er under alle omstændigheder særdeles vigtigt, at der bliver talt med børnene om deres situation anbringelsens årsag, deres fremtid, hvorfor der evt. skal skiftes opholdssted m.v. Som udgangspunkt ydes der altid 7 plejevederlag i den første uge af en akutanbringelse. Herefter skal der i et samarbejde mellem rådgiver og konsulent træffes afgørelse om det fortsatte vederlags størrelse. Den konsulent, der varetager akut-funktionen, udarbejder kontrakt både for den første uge og for den efterfølgende periode. Eventuelle yderligere kontrakter udarbejdes af den familieplejekonsulent, der har ansvar for den pågældende plejefamilie. 3 Opdyrkning af akutfamilier At være akutfamilie er en særlig og ofte meget krævende opgave. I forbindelse med godkendelsesproceduren af ansøgere skal konsulenterne tage problematikken op med familierne, hvis de skønner familien egnet til en sådan opgave. I den forbindelse skal der ske en grundig orientering til familierne om akutopgavernes karakter: Der kan være tale om alle typer plejeopgaver, familien skal kunne omstille sig hurtigt og radikalt til en ny opgave og i øvrigt være indstillet på, at barnet eventuelt flyttes videre til en anden anbringelse. Der er således behov for særligt robuste, fleksible, erfarne familier gerne professionelle til at varetage disse opgaver. Hvis familien skønnes egnet og selv ønsker det, påføres det godkendelsen, at familien er godkendt til akutanbringelser. Familien skal også orienteres om, at de altid har lov til at sige nej tak til et forslag om en konkret akutanbringelse. 4 Vejledning, supervision og tilsyn Forholdene er de samme som hos andre, ordinære plejefamilier. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er behov for ekstra opmærksomhed og støtte fra såvel konsulent som rådgiver i disse særlige plejeopgaver. 17

18 Aflastningsplejefamilier Aflastningsfamilier er ansat til at aflaste barnet og/eller dets familie i kortere perioder ad gangen; det drejer sig typisk om weekend- eller ferieophold. Det kan dreje sig om børn, der bor hjemme, i en plejefamilie, et socialpædagogisk opholdssted eller på institution. I Jammerbugt Kommune er godkendelsesproceduren den samme som ved fuldtidspleje. Selv om der er forskel på fuldtidspleje og aflastningspleje, er aflastningsplejen ofte en måde for plejefamilien at afprøve jobfunktionen, inden de eventuelt senere indgår i fuldtidsplejeopgaver. Tilsvarende kan det være en måde for konsulenterne at få indtryk af familiens kompetencer og ressourcer, inden de eventuelt giver familien fuldtidsplejeopgaver. Derfor er det hensigtsmæssigt, at familien er godkendt på samme måde hvilket bl.a. indebærer, at de har deltaget i det lovpligtige godkendelseskursus fra begyndelsen. Tilsyn og vejledning foregår på samme præmisser som ved fuldtidspleje. Jammerbugt Kommune stiller som udgangspunkt ikke krav om, at aflastningsplejefamilier modtager supervision. Aflastningspleje kan dog indebære komplekse og komplicerede arbejdsopgaver, og ved særlige behov kan konsulenten derfor stille krav om supervision til en aflastningsfamilie og indstille det til bevilling. Privat døgnpleje (SEL 78 samt vejledningens pkt. 499 ff) Privat døgnpleje er ikke en anbringelse i Servicelovens forstand. Her er tale om en beslutning, der er truffet af forældremyndighedsindehaveren, og det er denne ansvar at sikre, at plejehjemmet har den fornødne plejetilladelse. Plejetilladelse kræves, såfremt barnet er under 14 år, og opholdet skal vare længere end tre sammenhængende måneder. Selv om det fra begyndelsen var forventet, at opholdet ville vare kortere end tre måneder, skal der indhentes en plejetilladelse, når man bliver klar over, at opholdet kommer til at vare udover de tre måneder. Plejetilladelse udstedes af den kommune, hvor plejefamilien bor. Der udstedes plejetilladelse til et eller flere konkrete børn; der gives ikke generel tilladelse. Familieplejekonsulenterne har ansvar for sagsbehandling og udstedelse af plejetilladelse. Undersøgelsen af familien vil afhænge af de konkrete omstændigheder, såsom barnets tilknytning til plejefamilien og opholdets forventede varighed. Undersøgelsen drejer sig om de forhold, der er afgørende for vurderingen af, om opholdet vil være til gavn for barnet. 18

19 Ved ansøgning om plejetilladelse i forbindelse med længerevarende ophold er det vigtigt, at der foretages en grundig undersøgelse. Heri bør indgå de samme elementer som ved en ansøgning om adoption. Årsagen hertil er bl.a., at længerevarende plejeforhold kan resultere i en senere adoption, og så er det vigtigt, at man på forhånd har sikret sig, at plejefamilien kan godkendes. Hvis det fra begyndelsen ligger klart, at der bliver tale om plejeforhold af længere varighed, bør tilladelsen altid foreligge, inden barnet får ophold i familien. Ved anbringelse hos nære slægtninge vil der som udgangspunkt være en formodning om, at opholdet vil være til gavn for barnet, og med mindre særlige forhold taler for det, vil det ikke være påkrævet at foretage en dyberegående undersøgelse. Privat døgnpleje pleje med henblik på adoption (pkt. 505 ff) Der skal foreligge plejetilladelse for børn, der får ophold i privat pleje med henblik på adoption. For at undgå, at kommunen griber ind i adoptionsmyndighedernes behandling af sagen, bør der ikke udstedes plejetilladelse, før ansøgerne er godkendt som adoptanter. Når adoptanterne er godkendt til et konkret barn, sender adoptionsmyndigheden sagen til adoptanternes opholdskommune. Sagen visiteres til en konsulent, der almindeligvis giver plejetilladelse med henblik på adoption. Med mindre kommunen har kendskab til særlige forhold, der giver anledning til indhentelse af yderligere oplysninger om ansøgerne, giver kommunen plejetilladelse på grundlag af adoptionsmyndighedernes undersøgelser. Hvis man i kommunen skønner, at der foreligger særlige oplysninger, skal adoptionsmyndighederne orienteres herom og herefter selv træffe afgørelse om, hvorvidt man skal undersøge sagen yderligere. Ved ansøgning om plejetilladelse med henblik på adoption af et udenlandsk barn, skal konsulenten sikre sig, at ansøgerne har fået opholdstilladelse til barnet. 19