Skoleplan 2012 for Klarup Skole
|
|
- Mikkel Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skole- og Kulturforvaltningen KLARUP SKOLE Hellasvej 17 Tlf adresse: Hjemmeside: 9270 Klarup Fax
2 Indholdsfortegnelse: Forord Hvem er vi? Hvad kendetegner Klarup skole... 4 Klarup Skoles bærende værdisætning:... 4 Målsætningen for alle på Klarup Skole:... 4 Ledelsens visioner for Klarup Skole... 4 DUS ens værdigrundlag... 5 Ledelsespolitikken på Klarup Skole... 5 Ledelsens forventninger til medarbejderne... 6 Status i forhold til sidste skoleplansperiode 2008/ Status på udvikling af punkter udledt af Fælles Skolebeskrivelse Status på egne indsatsområder i skole og DUS... 8 Handlinger til indarbejdelse af "Fælles Skolebeskrivelse 2010" Tema 1 Læring og faglig udvikling Tema 2 Alsidig udvikling Tema 3 Sundhed og trivsel Tema 4 Særlig indsats Tema 5 Skole-hjem samarbejdet Tema 6 Ledelse og medarbejdere Indsatsområde 1 Trivselsindsatsen Indsatsområde 2 Inklusion Indsatsområde 3 Pædagogisk IT Indsatsområde 4 Unge indsatsen Indsatsområde 5 Læsning Vore egne indsatsområder i skole og DUS Indsatsområde 1 En samlet skole i fire selvstyrende afdelinger Indsatsområde 2 Distriktets børn i distriktets skole Bilag... Pædagogisk IT... Kompetencecentret... Læsepolitik (ikke udarbejdet endnu)... Beskrivelse af Klarup Skole (ikke ajourført endnu)... Principper og retningslinjer... ***** 2
3 Klarup Skole, oktober 2012 Forord Klarup Skoles skoleplan version 2012 er nu færdig. Skoleplanen bliver løbende revideret, og kan altid hentes i den seneste opdateret udgave på Klarup Skoles hjemmeside. Du vil også altid kunne få udleveret et eksemplar af Klarup Skoles skoleplan på skolens kontor. Skoleplanen henvender sig til alle og skal give læseren et grundigt indtryk af, hvilke værdier Klarup Skole bygger på nu og i fremtiden kort sagt hvad Klarup Skole står for og hvor skolen er på vej hen. Det er Klarup Skoles salgsmateriale, både til de mange daglige brugere her og nu, men også til de, der kommer i årene fremover. Det meste af arbejdet med at revidere skoleplanen foregår i et dagligt samspil mellem medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse gennem en stor og seriøs indsats fra alle involverede. Det sker i arbejdet med de udvalgte indsatsområder, med revision og opdatering af skolens principper og i det gensidige samarbejde mellem de forskellige parter. Det er mit håb, at skoleplanen vil være en god indgang til Klarup Skole og de værdier, rammer og mål vi sammen sætter for skolen. Louise S. Vistisen Formand for Skolebestyrelsen Status i forhold til skoleplan 2011 Det sidste år har været et indholdsrigt år. Skolen er blevet moderniseret og renoveret efter principperne i de fleksible læringsmiljøer, og det markerede vi med stor festivitas den 11. maj. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med brug af rammerne samt investeringer i den forbindelse. På den pædagogiske front er læsepolitikken blevet vedtaget, og en lang række af delemnerne er ved at blive ført ud i livet. Her er de fælles læseevents de mest synlige. Vi arbejder aktivt med den øgede inklusion. Faktuelt betød det, at vi skulle inkludere en elev, hvilket foreløbigt er forløbet over al forventning. Inklusionsarbejdet er centreret omkring kompetencecentret, som er ved at blive det stærke center for specialviden og indsats, vi ønsker. Planen for pædagogisk IT følges fortsat, hvor personlige pc ere til 4. årgangs elever er omdrejningspunktet. Vi har foretaget massive investeringer i IT, men området er meget tungt økonomisk også fremadrettet. Vi tror dog på, at investeringerne bærer frugt i forhold til øget anvendelse af pædagogisk IT. De tonede klasser i udskolingen blev vedtaget efter en lang og åben debatfase, der involverede elever, medarbejdere og forældre. Projektet er kommet godt fra land, og den første evaluering finder sted i november Skolens målsætning om vækst i elevtallet er indfriet. Prognosen forudsagde 553 elever ved starten af skoleåret , men faktuelt var der indskrevet 603 elever. Dermed er den første målbare satsning nået, næste mål er en fuld tresporet skole. Anders Norup skoleleder 3
4 Hvem er vi? Hvad kendetegner Klarup skole? Klarup Skoles virksomhed er kendetegnet af engagerede voksne og glade børn. Den er i en stadig udvikling med det formål at optimere børnenes muligheder for udvikling og læring. Undervisningen såvel som fritidsdelen er præget af stor faglighed og varetages af velfungerende team, som lægger vægt på elevernes læring og sociale trivsel. Der er et gensidigt inspirerende samarbejde mellem undervisning og fritid. Skolen har god forældreopbakning og et godt samarbejde mellem skole og hjem. Klarup Skoles bærende værdisætning: På Klarup Skole er alle værdifulde led i et trygt og forpligtende fællesskab, hvor vi bevarer lysten til at lære og giver rum for faglig og personlig udvikling. Heraf følger: Målsætningen for alle på Klarup Skole: Klarup Skole skal være stedet, hvor alle er glade og trygge ved at gå i skole og mødes med tillid og åbenhed alle oplever selvværd, tolerance og accept alle har medbestemmelse og medansvar alle udnytter og bliver udfordret på deres faglige og personlige udviklingsmuligheder alle erkender, at der er noget, man er god til, og at der er noget, man vil og kan blive bedre til alle oplever sig som værdifulde led i et fællesskab Målsætningen understøtter og fremmer: Ledelsens mål for Klarup Skole At distriktets børn går på Klarup Skole At Klarup Skole bliver en fuldt tresporet skole på alle årgange. At Klarup Skoles elevtal har rundet 600 elever ved indgangen til skoleåret ? Ledelsens visioner for Klarup Skole At skabe et positivt og udviklende læringsmiljø for alle børn, hvor det er legitimt og accepteret at holddele aktivt i forhold til børnenes nærmeste udviklingszone At alle forældre er positive, engagerede og støtter op om skolens virksomhed, herunder tager ansvar for, at deres børn er læringsparate, når de møder i skole. At alle forældre er loyale overfor skolens virksomhed og ansatte og henvender sig direkte til rette vedkommende, så kommunikationen foregår i respekt. At alle medarbejdere er professionelle, tilfredse, engagerede og udviklingsorienterede At skolens fysiske rammer er tidssvarende ude og inde, og der er æstetiske overvejelser medtænkt heri At fastholde og udvikle sammenhængen mellem skoledelen og fritidsdelen At skolen er en aktiv del af lokalsamfundet, herunder fortsat bruges af byens borgere At vi alle kan være stolte af at være en del af Klarup Skole, herunder at vi bruger den lokale presse til at fortælle om små og store positive historier 4
5 DUS værdigrundlag Vi har arbejdet med at udforme DUS værdigrundlag, der er underordnet skolens overordnede værdisætning, men som er specifik for skolens fritidsdel. Værdierne er motivationsfaktorer i beslutningsprocesser og styrende for vores pædagogiske praksis. Værdigrundlaget består af seks værdiord med dertil hørende begrebsafklaring. Værdigrundlag: - Ansvarlighed er i overensstemmelse med fællesskabets ånd, at stå ved egne handlinger, og agere i forhold til behov og udfordringer for at tage vare herpå. - Empati er følelsesmæssig indsigt og indlevelse med vilje til at handle. - Ligeværd er at alle mennesker har samme værd, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, hvad man kan, og hvad man ejer. - Selvværd er at erkende og anerkende sit eget værd og egen identitet! Man kan ikke elske sin næste uden at elske sig selv! - Tryghed er at kunne hvile i sig selv og sammen med andre. - Udvikling er, at vi til stadighed er på vej, at vi bevæger os for at imødekomme behov og for at skabe bedst mulige rammer for livsudvikling. Ledelsespolitikken på Klarup Skole Det er vigtigt, at Klarup Skoles ledelsesteam fremstår som en indsigtsfuld, kompetent, initiativrig, handlekraftig og synlig ledelse, pædagogisk såvel som administrativt og personalemæssigt, at den daglige ledelse bygger på synlige værdier, visioner og forventninger, og at det sker i løbende dialog med medarbejdere og forældre i de relevante fora. Værdier: VISIONÆR (fremsynet, klarsynet) EMPATISK (indfølende, medlevende) VISIBEL (synlig, tilgængelig) Det er vigtigt, at vi som ledelse har visioner Det betyder, at vi skal udvikle en skole, som er endnu bedre end den vi har, og som er opnåelig. Derfor vil vi afsætte tid til jævnligt at udveksle ideer og erfaringer i ledelsen, at lægge fælles strategier og sætte dem til diskussion med medarbejderne og skolebestyrelsen. Det er vigtigt, at vi som ledelse har hjertet med i det daglige arbejde Det indebærer, at vi, når vi stiller krav og udtrykker forventninger til den enkelte medarbejder og hinanden sikrer os, at det er muligt for medarbejderen og os selv at leve op til det. Det er vigtigt, at vi er en synlig og tilgængelig ledelse Det betyder for os, at vi er tilstede på skolen og en aktiv og synlig del af skolen mangeartede aktiviteter. Det indebærer, at 5
6 vi har udarbejdet en tydelig oversigt over fordelingen af administrative og ledelsesmæssige opgaver vi til de enkelte opgaver har formuleret en kort og forståelig beskrivelse ovenstående er tilgængelig for medarbejdere, skolebestyrelse og omverden. Derfor vil vi gøre dette til en del af skoleplanen og lægge det ud på skolens hjemmeside. Vi forventer at vi som ledelse bliver mødt i en positiv ånd, med en konstruktiv kritisk indstilling og med en forståelse for helheden. Ledelsens forventninger til medarbejderne Gensidighed og dialog må kendetegne samarbejdet medarbejdere og ledelse imellem. Forventninger er gode at have og nødvendige at kende for at kunne yde en optimal indsats og være tryg på Klarup Skole. Ud over skoleplanen og det lovmæssige grundlag, skolens virksomhed hviler på, formuleres der her kort nogle grundliggende forventninger til medarbejdere på Klarup Skole. De selv samme forventninger, der her fordres af medarbejderen, kan den enkelte medarbejder også have til ledelsen. Ansvarlighed Vi forventer, at medarbejdere tager ansvar og udviser initiativ. Evner og talenter Vi forventer, at den enkelte medarbejder bruger sine kompetencer, udfordrer, udfolder og udvikler sine evner og talenter. Fleksibilitet Vi forventer, at medarbejdere er fleksible. Loyalitet Vi forventer, at medarbejdere er loyale over for principper, retningslinjer, aftaler og beslutninger, og at medarbejdere henvender sig direkte til rette vedkommende, så kommunikationen foregår i respekt. Punktlighed Vi forventer, at medarbejdere møder til tiden, overholder aftaler og sørger for, at informationer gives til rette vedkommende i rette tid. Vi forventer også, at uddelegerede opgaver løses inden for den udmeldte økonomiske og/eller tidsmæssige ramme. Ressourcetænkning Vi forventer, at medarbejdere tænker i muligheder frem for begrænsninger, i udfordringer frem for problemer og i ressourcer frem for mangler. Værdibasering Vi forventer, at medarbejdere sætter sig ind i og arbejder ud fra skolens værdigrundlag. Åbenhed og kritisk sans Vi forventer, at medarbejdere er både åbne, ærlige, konstruktive og kritiske, idet det er en vigtig forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø på skolen. 6
7 Handlinger til indarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse 2010 Tema 1: Læring og faglig udvikling At alle børn lærer og udvikler sig indenfor NUZO (nærmeste udviklingszone) Handleplaner: Udnytte skolens fysiske rammer indendørs og udendørs i forhold til fleksible undervisningsformer og arbejdsmetoder herunder en optimering af anvendelsen af IT i undervisningen og DUS. Fokus på indretning og inventar Fortsat prioritering af fagteam i dansk, matematik og engelsk med fokus på faglighed Evaluering: Skoleplan, årsplaner, fagteam, byggeriet og pædagogisk rådsmøde i foråret 2012 Tema 2: Alsidig udvikling At alle børn oplever sig selv som betydningsfulde individer i et fællesskab Handleplaner: Tydelige principper for god adfærd på Klarup Skole, herunder konsekvenserne af overtrædelser Indtænkes i årsplaner og DUS indholdsplan Evaluering: Årsplaner, DUS indholdsplan, principper. Tema 3: Sundhed og trivsel At alle børn trives og har fysisk velvære Handleplaner: Sundhedspolitiske principper revideres Fokus på fysisk velvære i skole og DUS Evaluering: Undervisningsmiljøvurdering, fraværsstatistikker, mødereferater, principper. Tema 4: Særlig indsats Distriktets børn i distriktets skole i videst muligt omfang Handleplaner: Videreudvikling af et tværgående kompetencecenter Aktiv holddeling Aktiv anvendelse af pædagogernes kompetencer indenfor social trivsel på hovedsageligt 0-3. klassetrin Efter- og videreuddannelse af personalet Evaluering: Kompetencecenter referater, forældrehenvendelser, skolebestyrelsen og pædagogisk rådsmøde i foråret
8 Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet At skole elever forældre oplever et velfungerende og forpligtigende samarbejde. Handleplaner: Evaluere principperne i foråret 2013, specielt i forhold til cafémodellen Implementere elev- og uddannelsesplan i afd. 3 Fokus på elektronisk information og kommunikation Evaluering: I skolebestyrelsens kontinuerlige arbejde og via forældrehenvendelser Tema 6: Ledelse og medarbejdere At skolens interessenter møder dygtige og engagerede ledere og medarbejdere Handleplaner: Fortsat prioritering af efter- og videreuddannelse i forhold til den givne budgetramme Udvikling af den afdelingsopdelte skole Bygge videre på den glade smiley via sociale initiativer, internater, anerkendende og tydelig ledelse. Der arbejdes herimod et fælles internat for alle personalegrupper. Evaluering: Skoleårets planlægning, skoleplan og på møder i skolebestyrelse og pædagogisk råds møde Tema 7: De fysiske rammer At få skolen indrettet efter principperne i de fleksible læringsmiljøer Handleplaner: Udvikling af de udendørs arealer Evaluering: På møder i skolebestyrelsen og MED Tema - Trivselsindsatsen - Fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde til forebyggelse af elevfravær og dropout - Fortsat udvikling af det forebyggende trivselsarbejde på Klarup Skole Beskrivelse - Vores trivselsarbejde er organiseret med tre trivselsmedarbejder, hvoraf en har hovedansvaret og opgaverne ud af huset. Handleplaner: - Forebyggende trivselsundervisning om Lær at tabe afdeling 1, kommunikation via de digitale medier afdeling 2 og Trivsel i de nye tonede klasser afdeling 3 Evaluering: - De to pædagogisk råds møder i løbet af skoleåret. 8
9 Tema: Inklusion - Der arbejdes overordnet ud fra princippet om tidlig og fleksibel indsats - Indretning af fysiske lokaler til inklusion og kompetenceudvikling - Automatisering af funktion med ansvar for og viden om testning - Holddeling anvendes som et pædagogisk princip til gavn for alle elever. Holddeling anvendes som pædagogisk princip med vægt på at udfordre/udvikle såvel fagligt stærke som støttekrævende elever inden for den enkeltes nærmeste udviklingszone - Fastholde en pædagogpulje i forhold til overgangen til 4. årgang Handleplaner: - Der arbejdes overordnet ud fra princippet om tidlig indsats. Der arbejdes målrettet og gensidigt forpligtende sammen med elev, stamlærer og forældre + evt. ekstern faglig ekspertise. Ved længere forløb indgås der en skriftlig aftale mellem skole og hjem - Der indrettes fysisk lokaler, der er velegnede til specialundervisning. I afdeling 1 et læseværksted + flere lokaliteter til holdundervisning, i afdeling 2 et lokale, der er indrettet til hold og individuel undervisning + flere lokaliteter til holdundervisning. I afdeling 2 lokale er der materialesamling for al specialundervisning, og her er samling af tests. I afdeling 3 flere lokaliteter for holdundervisning + et værksted for elever, hvor skolegangen er svær. - En testpilot en lærer med ansvar for og viden om testning. Der udarbejdes og vedtages et testbilag, der beskriver hvilke tests, der tages hvornår. Der laves en samlet oversigt over resultaterne, der afleveres til ledelsen. Bruges blandt andet til prioritering af timer samt til vurdering af eventuelle efter- og videreuddannelse behov m.m. - Der nedskrives procedurer for inklusion af elever fra specialklasser/specialskoler - Der arbejdes åbent og målrettet med holddeling også for de dygtige elever gerne på tværs af klasser og evt. årgange - Der fastholdes en pædagogpulje i forhold til overgangen til 4. årgang. Evaluering: - Lærermøder, Fælles P-møder samt pædagogisk råds møde, efteråret Pædagogisk IT - Fortsat udvikling af IT og mediekompetencerne hos skolens elever og personale - Gøre Fælles mål 2009 og Faghæfte 48 til en del af dagligdagen på Klarup Skole - Forbedre de fysiske rammer og infrastrukturen - Handleplaner: Hvem: Alle Der er 6 komplette vogne á 15 stk. til udlån. Der er en interaktive tavle pr. årgang. Der udbygges med projektor i alle klasselokaler inden udgangen af 2014 Der indkøbe personlige computere til 4 årgangs elever og lærere.. Disse forventes at dække elevernes IT behov i resten af deres skole- 9
10 forløb.der opsættes en fast computer i alle klasselokaler med interaktiv tavle eller projektor inden udgangen af Revidere den overordnede IT strategi for anvendelse af pædagogisk IT i undervisning og DUS i efteråret Fastholde fokus på kompenserende IT i alle fag Fortsat fokus på pædagogisk IT i DUS indholdsplanen Alle afdelingerne har pædagogisk IT som fokusområde Evalueres foråret 2013 Fastholde og videreudvikle pædagogisk læringscenter som det naturlige midtpunkt og omdrejningspunkt for IT og Medier. Evaluering: Hvornår: Møde foråret 2013 Skoleplanens løbende ajourføring Unge indsatsen - Opprioritering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på klassetrin - Samkøring af elev- og uddannelsesplaner - Omsætte ungestrategien til handlinger på Klarup Skole Handleplaner: Dialogmøde årligt mellem skolens ledelse og UU vejledere Få UU ind i årsplanen for 8. og 9.årgang Evaluering: Hvordan: Lærermøder Hvornår: To gange årligt Læsning - Hvordan omsætter vi de læsepolitiske retningslinjer gennem udarbejdelse af en lokal handleplan for læsning? Handleplaner: Hvem: Skoleleder og læsevejleder Gør hvad: Implementere den lokale læsepolitik: Anbefalinger til, hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Retningslinjer for test og evaluering af læsefærdigheder igennem hele skoleforløbet Tilrettelæggelse af læseoplevelser/læsetraditioner for hele skoleforløbet Handletiltag i forhold til faglig læsning Handletiltag for samarbejde med børnehaverne om sprogstimulering Retningslinjer for forældresamarbejde i forbindelse med læsning Hvornår: Evaluering: Hvordan: Mødevirksomhed
11 Lokale indsatsområder En samlet skole i fire selvstyrende afdelinger Hvordan bevarer og videreudvikler vi den afdelingsopdelte skole som en samlet skole? Handleplaner: Hvem: Ledelse, medarbejdere og bestyrelse Gør hvad: Understreger i tekst og tale, at Klarup Skole er en skole i fire selvstyrende afdelinger Hvordan: I skoleplanen, i pressen, i dagligdagen, ved møder, fælles personaleforening. Hvornår: Løbende Evaluering: Hvordan: I pædagogisk råd og i skolebestyrelsen Hvornår: Foråret 2013 Distriktets børn i distriktets skole. Det betyder inklusion og fastholdelse af dygtige elever. Det fordrer høj faglighed, ro og engagement i undervisningen og tydelige mål. Det er en naturlig og accepteret del, at der arbejdes differentieret i forhold til børnenes niveau og nærmest udviklingszone. Målet er at blive tresporet hele vejen Indskrivningsprocent på mindst 98 % Opnå tre spor i hele skoleforløbet Inkludere børn i vanskeligheder i det omfang, det er i barnets og omgivelsernes tarv. Handleplaner: Hvem gør hvad, (Ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse) Evaluering: I diverse mødefora Fastholde og videreudvikle den pædagogiske tankegang i forhold til at alle børn arbejder i deres nærmeste udviklingszone - løbende Tydeliggør skolens forventninger til elever og forældrene årligt på de fælles forældremøder Tydeliggør de forventninger forældre og elever kan have til skolen - årligt på de fælles forældremøder Videreudviklekompetencecentret Implementere og udvikle de tonede klasser i udskolingen 11
Skoleplan. Klarup Skole. for. Hellasvej Klarup tlf.: fax:
Skoleplan for Klarup Skole Hellasvej 17 9270 Klarup tlf.: 96 36 55 00 fax: 98 31 94 77 klarupskole@aalborg.dk www.klarupskole.dk 2011 1 Indholdsfortegnelse: Forord.... 3 Hvem er vi? Hvad kendetegner Klarup
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereSkolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :
Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereVærdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereFælles Skolebeskrivelse
Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereFælles Skolebeskrivelse
Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereog respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor
Forord skolepolitik 2012-2015 Arbejdet med denne skolepolitik er foregået i en proces, hvor mange elever, forældre, medarbejdere og borgere har været inddraget for at skabe et bredest muligt fundament
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere