MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET."

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 494 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Blå vækst mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi (EØS-relevant tekst) DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Blå vækst mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi (EØS-relevant tekst) 1. INDLEDNING Hvis vi tæller alle de økonomiske aktiviteter, som er afhængige af havet, med, tegner EU's blå økonomi 1 sig for 5,4 mio. jobs og en bruttoværditilvækst på knap 500 mia. EUR om året 2. Alt i alt foregår 75 % af EU's handel med tredjelande 3 og 37 % af den interne handel 4 ad søvejen. Mange af disse aktiviteter dog ikke alle - er koncentreret omkring EU's kyster. Der er f.eks. flere indlandsstater, der har stor succes med fremstillingen af udstyr til de maritime erhverv. Havet og kysterne spiller en vigtig rolle i vores økonomi. Havne og kystsamfund har som følge af deres geografisk udadvendte placering traditionelt været en kilde til nye idéer og nyskabelse. Denne traditionelle rolle som nyskaber forstærkes nu af yderligere tre faktorer. For det første er der sket en hastig udvikling af offshore teknologien, som muliggør aktiviteter på stadig dybere vand. Robotteknologi, videoovervågning og undervandsteknologi anvendes nu rutinemæssigt i materiel til opgaver, der for bare ti år siden var umulige. For det andet er vi blevet stadig mere bevidste om, at jord og vand ikke er uudtømmelige ressourcer. Hvis vi fortsat fælder skove og dræner vådområder, berøver vi de kommende generationer de goder, som skov- og vådområder byder på. Vi skal finde ud af, hvordan havet, der dækker 71 % af jordens overflade, kan give os de fornødenheder, som mennesket har brug for, f.eks. fødevarer og energi, på en mere bæredygtig måde. Opfyldelse af miljømål kan også i sig selv være en kilde til innovation og vækst. For det tredje har behovet for at mindske udledningen af drivhusgasser ikke blot sat skub i installeringen af offshore anlæg til vedvarende energi, men har også sat yderligere skub i energibesparelsestiltag og dermed givet et yderligere incitament til at foretrække søtransport frem for landtransport, fordi udledningerne pr. ton-kilometer er lavere ved søtransport. Disse udledninger, Eksklusive militære aktiviteter. Baseret på data fra undersøgelsen om blå vækst "Scenarios and drivers for sustainable growth from the oceans, seas and coasts", ECORYS, https://webgate.ec.europa.eu/maritimeforum/content/2946 I volumenprocent. Pr.ton-km. DA 2 DA

3 som udgør ca. 3 % af de samlede udledninger af drivhusgasser, vil kunne reduceres væsentligt, hvis skibenes energieffektivitet øges yderligere. Disse faktorer medvirker til, at der er opstået muligheder for blå vækst et initiativ, der tager sigte på at udnytte de europæiske haves og kysters potentiale, når det gælder vækst og beskæftigelse. Der er tale om et væsentligt potentiale, forudsat at der foretages de nødvendige investeringer og sættes gang i den nødvendige forskning. Vækst i den blå økonomi er en kilde til nye og innovative måder, hvorpå vi kan lede EU ud af den nuværende økonomiske krise. Blå vækst er den maritime dimension af Europa 2020-strategien. Den blå økonomi kan bidrage til at øge EU's konkurrenceevne på internationalt plan, til at opnå større ressourceeffektivitet 5 og beskæftigelse og til at skabe nye kilder til vækst, samtidig med at vi kan beskytte biodiversiteten og havmiljøet og dermed bevare de tjenester, som sunde og modstandsdygtige hav- og kystøkosystemer yder. Med denne meddelelse ønsker vi at fremskynde gennemførelsen af den integrerede EU-havpolitik og sætte gang i en proces, som skal sætte den blå økonomi højt på medlemsstaternes, regionernes, virksomhedernes og civilsamfundets dagsorden. Det beskrives i meddelelsen, hvordan medlemsstaterne og EU's politikker allerede nu yder støtte til den blå økonomi. Derefter udpeges der specifikke områder, hvor målrettede foranstaltninger kan sætte yderligere skub i udviklingen. Der vil derefter blive iværksat en række initiativer, som skal udforske og udvikle vækstpotentialet på disse områder. 2. HVAD ER DEN BLÅ ØKONOMI? De enkelte sektorer i den blå økonomi er indbyrdes afhængige. De har brug for de samme kvalifikationer og er fælles om infrastrukturen, som f.eks. havne og eldistributionsnet. De er afhængige af, at andre bruger havet på en bæredygtig måde. 5 Se "En køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (KOM(2011) 571). DA 3 DA

4 beskæftigelse BVT (mio. EUR) kystturisme offshore olie og gas højsø shipping short-sea shipping lystsejlads/marinaer passagerfærgedrift krydstogtturisme fiskeri kanalskibsfart kystbeskyttelse offshore vindkraft kontrol og overvågning blå bioteknologi afsaltning af havvand aggregatudvinding marine produkter mineralske ressourcer vedvarende havenergi Figur 1 Oversigt over beskæftigelsen og økonomien i de maritime sektorer. Bemærk venligst, at der er benyttet logaritmisk skala. Figur 1 viser den blå økonomis værdikæde i form af bruttoværditilvækst og beskæftigelse. Dette omfatter ligeledes opstrømsaktiviteter. F.eks. er den vigtige skibsbygnings- og skibsudstyrssektors aktiviteter fordelt på de relevante værdikæder. Situationen kan se anderledes ud, når vi når Vi skal forberede os på teknologiske fremskridt, demografiske ændringer, større knaphed på naturressourcer og vækst i de hidtil underudviklede økonomier, bl.a. også i vores nabolande. En række af de traditionelle aktiviteter vil forsat være en væsentlig kilde til beskæftigelse, mens nye sektorer skaber nye jobs. Den blå økonomi skal være bæredygtig, og der skal i lyset af havmiljøets sårbarhed tages hensyn til potentielle miljøspørgsmål. Der skal desuden gøres en indsats for at mindske de negative konsekvenser for miljøet af maritime aktiviteter, så som udledning af forurenende eller skadelige stoffer 3. MEDLEMSSTATERNES STØTTE TIL DEN BLÅ ØKONOMI Medlemsstaterne er allerede nu i fuldt gang med at investere strategisk med det formål at realisere den blå økonomis potentiale. Blandt disse investeringer skal nævnes Irlands INFOMAR-program 6, der tager sigte på at kortlægge de marine 6 Integrated Mapping for the Sustainable Development of Ireland s Marine Resource. DA 4 DA

5 ressourcer, og istandsættelsen af havnen i Bremerhaven, således at den kan opfylde producenternes og leverandørernes behov i offshore vindkraftsektoren. Dertil kommer det igangværende MOSE-projekt (til 8 mia. EUR), der tager sigte på at beskytte Venedig mod oversvømmelse og morfologisk nedbrydning. Lovgivningsforanstaltninger, der giver investorerne tillid til, at der ikke opstår uforudsete forsinkelser i planlægningsprocessen eller i udviklingen af infrastrukturforbindelser, kan i lige så høj grad som finansiel støtte sætte skub i investeringerne. Det Forenede Kongeriges transportministerium har ved retsakten "Harbour Empowerment Order" givet London Gateway lovfæstede beføjelser som havn og distributionscentrum. Denne private investering på 1,5 mia. GBP kommer ikke bare til at reducere kulstofudledningerne, fordi containerne bringes nærmere deres endelige bestemmelsessted, men kommer også til at skabe ca nye arbejdspladser inden udgangen af Det har vist sig, at manglende adgang til finansiering og mangel på kvalificeret arbejdskraft er en hindring for vækst i næsten samtlige økonomiske sektorer. I den blå økonomi arbejder medlemsstaterne på at løse dette problem ved at oprette maritime klynger. Klynger er grupper af større virksomheder, mindre leverandører og uddannelsesinstitutioner, der er til nytte for hinanden på grund af deres geografiske nærhed. Denne geografiske nærhed resulterer i bedre kommunikation, som betyder, at uddannelse og forskning kan tilrettelægges, således at man opfylder de lokale virksomheders behov, og at leverandørerne får et bedre kendskab til markedet og bedre kan forudse udviklingen. Eksempler på klynger er offshore energisektoren i Skotland og reparationsværftet i Brest, som er vært for Frankrigs største maritime klynge "Pôle de competitivité mer". Oostende har stillet landarealer og kajpladser, der ligger i nærheden af uddannelsesinstitutioner, til rådighed for virksomheder, der arbejder inden for vedvarende energi, og Marine Institute i Galway arbejder inden for rammerne af SmartBay-projektet sammen med både store multinationale og små virksomheder om idéudvikling inden for havovervågning og kommunikation. Medlemsstaterne arbejder også sammen om en fælles programmering af forskningsindsatsen inden for "sunde og produktive have" for at kunne løse de store forskningsspørgsmål mere effektivt ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er vedtaget i fællesskab. 4. IGANGVÆRENDE EU-INITIATIVER EU's politik tager sigte på at styrke medlemsstaternes og regionernes indsats og tilvejebringe et fælles grundlag for en fremgangsrig blå økonomi. Der er truffet følgende initiativer: (1) Kommissionens initiativ vedrørende fysisk planlægning på det maritime område og integreret kystforvaltning, der skal give erhvervslivet den retlige sikkerhed, som er en forudsætning for investeringer. DA 5 DA

6 (2) Initiativet "Viden om havene 2020" 7. Formålet med dette initiativ er at tilvejebringe en integreret videninfrastruktur baseret på de nationale dataindsamlingssystemer med henblik på levering af dataprodukter på EUniveau gennem internettet. Dette kommer til at omfatte udarbejdelsen inden 2020 af et fuldt integreret digitalt multiresolutionskort over havbunden i de europæiske farvande og ajourførte informationer om den overliggende vandsøjle. Initiativet forventes at give fordele svarende til mindst 500 mio. EUR om året 8 som følge af større effektivitet og innovation. (3) Dertil kommer initiativet "En fælles ordning for informationsudveksling med henblik på overvågning af EU's maritime område" 9. Dette initiativ har til formål at sætte søfartsmyndighederne, som er ansvarlige for f.eks. sikker navigation og fiskerikontrol, i stand til at dele informationer om risici og trusler. Derved reduceres deres omkostninger, og risikoen for virksomheder, der udøver deres erhverv på havet, reduceres ligeledes. (4) Havstrategirammedirektivet 10, hvori der lanceres en økosystembaseret tilgang, der har til formål at sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter på miljøet holdes på et niveau, der samtidig gør det muligt at opnå god miljøtilstand inden Forpligtelser indgået inden for rammerne af FNkonferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20), tager også sigte på at opnå bæredygtig udnyttelse af havøkosystemet. (5) Initiativet "Et europæisk søtransportområde uden barrierer" 11, som tager sigte på at forenkle de administrative procedurer i forbindelse med søtransporten, og som på sigt skal videreudvikles til et såkaldt "Blue Belt", der indebærer fri bevægelse til søs i og rundt om Europa. (6) I december 2011 vedtog Kommissionen en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for EU's 23 mio. små og mellemstore virksomheder 12, og der er ligeledes vedtaget et forslag til oprettelse af et reelt indre marked for venturekapitalfonde 13. (7) Der er iværksat uddannelsesmæssige tiltag, der finansieres via det kommende program "Erasmus for alle", som f.eks. videnalliancer og sektorspecifikke alliancer. Dertil kommer instrumenter, der skal lette den gensidige anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, som f.eks. europæiske referencerammer for kvalifikationer, og oprettelsen af europæiske sektorråd samt en EU-oversigt over kvalifikationer, som skal gøre det lettere at forudse arbejdsmarkedets behov for bl.a. kvalifikationer KOM(2012) 473 endelig. Ifølge konsekvensanalysen af det europæiske havobservations- og havdatanetværk af (SEK(2010) 998). KOM(2010) 584 endelig. Direktiv 2008/56/EF. KOM(2009) 10. KOM(2011) 870. KOM(2011) 860. DA 6 DA

7 (8) EU har vedtaget programmer for havforskning og innovation 14, der finansieres via rammeprogrammet. Disse omfatter bl.a. initiativer som f.eks. indkaldelsen vedrørende "Ocean of tomorrow" inden for det syvende rammeprogram, som tager sigte på at fremme forståelsen af havmiljøet og de både klimamæssige og ikke-klimamæssige faktorer, der har indflydelse herpå, og at fremme bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Programmet "Horisont 2020" tager sigte på forskning og innovation inden for fødevaresikkerhed, miljøvenlig energi og transport, klimaforanstaltninger, ressourceeffektivitet og tværfaglig havforskning. (9) Dertil skal nævnes LeaderSHIP 2015-initiativet, som i øjeblikket er ved at blive gennemgået med det formål at tilpasse strategien, således at den er mere egnet til at løse de problemer, som EU's skibsbygningsindustri står over for 15. Finansiering fra EU inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for vil kunne styrke denne indsats. Medlemsstaterne og regionerne vil kunne rette EU-finansierede investeringer mod lovende maritime økonomiske aktiviteter og den dertil knyttede støtteinfrastruktur. Havområdestrategierne for f.eks. Østersøen, Atlanterhavet, Adriaterhavet og Det Joniske Hav supplerer forberedelserne til den nye finansielle ramme, i og med at der indkredses spørgsmål af fælles interesse, løsningsmodeller og tiltag. Disse strategier giver medlemsstaterne mulighed for på et tidligt stadium at udvælge prioriteringer. F.eks. arbejder de nationale og regionale myndigheder langs atlanterhavskysten via Kommissionens havområdestrategi for Atlanterhavet på at klarlægge, hvilke prioriterede investeringer der kan finansieres inden for rammerne af strukturbudgettet for , og hvilke videnhuller der kan udfyldes ved hjælp af forskning inden for rammerne af "Horisont 2020"-initiativet. Hvis der kan tilvejebringes private investeringsmidler, herunder fra Den Europæiske Investeringsbank, vil dette også kunne bidrage til at realisere den blå økonomis potentiale. 5. FOKUSOMRÅDER FOR BLÅ VÆKST En analyse af mulighederne for at skabe beskæftigelse 16 og teknologisk fremgang og innovation ved hjælp af forskning og udvikling og af behovet for tiltag på EU-niveau tyder på, at følgende fem værdikæder kan være en kilde til bæredygtig vækst og jobskabelse i den blå økonomi. Det er vigtigt med en klarsynet politikudformning på disse områder, der giver den private sektor mulighed for at spille en førende rolle, når det gælder om at realisere potentialet for bæredygtig vækst i den blå økonomi. Listen bør ikke anses for at være udtømmende. Igangværende initiativer bidrager allerede til innovation i en række sektorer, som f.eks. søtransport. Det kan meget vel tænkes, at der med tiden opstår andre værdikæder, der kan komme i betragtning til politiske tiltag KOM(2008) 534. KOM(2003) 717. Se "Blue Growth Study, ECORYS, DA 7 DA

8 5.1. Blå energi Vedvarende havenergi kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af Europas energiressourcer, begrænse elsektorens arealanvendelsesbehov og reducere EU's drivhusgasudledninger (med ca. 65 mio. ton CO 2, når vi når 2020). Takket være EU's mål for vedvarende energi og incitamenter for investeringer, som f.eks. faste afregningstariffer eller grønne certifikater, er produktionen af offshore vindkraft vokset hastigt i Europa. I 2011 tegnede offshore vindkraften sig for 10 % af den installerede kapacitet, gav direkte og indirekte beskæftigelse til mennesker i hele Europa og repræsenterede 2,4 mia. EUR i årlige investeringer. Ved udgangen af 2011 var den samlede offshore kapacitet på 3,8 GW. Ifølge medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi vil man i 2020 producere 494,6 TWh strøm fra vindkraft, hvoraf 133,3 TWh vil blive produceret offshore. I 2030 vil den årlige installation af offshore kapacitet kunne overstige installationerne på land. Offshore vindkraft vil kunne dække 4 % af EU's efterspørgsel efter el i 2020 og 14 % i Dette betyder nye jobs i tiden op til 2020 og , når vi når Den løbende indsats for at reducere omkostningerne i forbindelse med offshore vindteknologi vil sætte skub i denne udvikling. Dette er hovedmålet for det europæiske industriinitiativ for vindkraft, som indgår i SET-Planen (strategisk energiteknologiplan for EU 17 ). Flere af EU's medlemsstater deltager i denne plan. De øvrige former for offshore vedvarende energiteknologier er stadig i deres vorden, idet medlemsstaterne kun har planer om at installere en begrænset kapacitet på 2-4 GW i tiden frem til Udfordringen består i at fremskynde den kommercielle udnyttelse af havenergi ved at reducere teknologiomkostningerne, eftersom efterspørgslen på verdensplan i de kommende år forventes at blive fordoblet hvert år. De forskellige teknologier er egnet til forskellige kombinationer af geografiske og oceanografiske forhold. Disse teknologier kan give en mere forudsigelig grundlastproduktion af el, som kan kompensere for den variable vindkraft: Tidevandsdæmning, en dæmning, der bruges til at udnytte energien fra masserne af vand, der løber ind og ud gennem en bugt eller en flodmunding. Det bedste eksempel herpå i Europa er tidevandsenergikraftværket La Rance i Frankrig, der har en kapacitet på 240 MW, og som er det næststørste kraftværk af sin slags i verden. Bølgeenergianlæg er i øjeblikket i demonstrationsfasen, og undervandsturbiner, der drives af strømme (tidevands- og andre strømme) er tæt på at kunne udnyttes kommercielt. Der blev installeret en kapacitet på i alt 22 MV til produktion af bølge- og tidevandskraft i Termisk havenergi, som udnytter temperaturforskellene mellem det kolde vand på de dybe have og det varme vand i lavvandsområder og overfladevandet til at drive en forbrændingsmotor, kan være en reel 17 KOM(2007) 723 og KOM(2009) 519. DA 8 DA

9 5.2. Akvakultur mulighed for EU's oversøiske territorier i Vestindien og i Det Indiske Ocean. Kommerciel udnyttelse af blå energiteknologi forudsætter investeringer i netforbindelser og transmissionskapacitet. Langsigtede støttemekanismer som dem, der allerede har været til stor nytte, når det gælder om at fremme investeringerne i andre former for vedvarende energi, vil også være nødvendige for den fremspirende bølge- og tidevandsteknologi. Som det for nylig blev understreget i meddelelsen "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske marked" 18 er der behov for en yderligere indsats, når det gælder om at styrke forskning og udvikling inden for havenergi. Dette vil kunne bidrage til at reducere omkostningerne yderligere, forlænge anlæggenes driftslevetid og strømline logistikken i teknologier, som skal bidrage til at nå 2020-målene. Eftersom der normalt går lang tid fra EU-forskningsprojekternes afslutning til den praktiske anvendelse af resultaterne, bør der allerede nu sættes fokus på teknologier til f.eks. bølge- og havstrømsenergi, som først når deres fulde potentiale i de kommende årtier. Tiltag på EU-plan, heriblandt finansiering, kan spille en afgørende rolle, når det gælder om at skabe en ramme, der giver investorerne tillid til at investere. Den Europæiske Investeringsbank har udlånt 3,3 mia. EUR til offshore vindkraftprojekter i perioden Salget af de første 200 mio. kvoter inden for rammerne af EU-finansieringsinstrumentet NER kommer til at indbringe næsten 1,5 mia. EUR inden oktober Nogle af disse midler vil blive brugt til at støtte demonstrationsprojekter for offshore energi i medlemsstaterne. Denne indsats til fordel for nye teknologier bør opretholdes, og der bør ligeledes mobiliseres strukturfondsmidler til demonstrationsprojekter. Samtidig bør det sikres, at tidevandskraftværker er forenelige med EU's naturbeskyttelseslovgivning, eventuelt inden for rammerne af en integreret kystzoneforvaltning eller strategisk planlægning. EU's blå energisektor er verdensførende og kan via eksport bidrage til at reducere kulstofudledningerne uden for EU. Man kan også undersøge, om det er muligt at skabe synergi med den konventionelle offshore energisektor, f.eks. gennem en fælles indsats for at løse spørgsmål om sikkerhed og infrastruktur. Et nøgletiltag på dette område er Kommissionen forslag til strengere sikkerhedsnormer inden for offshore olie- og gassektoren i EU 20. Et samarbejde med den konventionelle energisektor kan bidrage til at sikre energiforsyninger i EU til overkommelige priser. Fisk udgør ca. 15,7 % af den samlede mængde animalsk protein, der fortæres på verdensplan. Ifølge skøn fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) 21 fremgår det, at halvdelen af denne mængde KOM(2012) KOM(2011) 688 endelig. FAO's status over fiskeri og akvakultur: "The State of World Fisheries and Aquaculture". DA 9 DA

10 stammer fra akvakultur, og at denne andel vil vokse til 65 % i årene frem til I EU er der tale om 25 %. Globalt set vokser akvakultursektoren med 6,6 % om året og er dermed den hurtigst voksende sektor for produktion af animalske fødevarer. Sektoren vokser hurtigere end den globale befolkningstilvækst, som er på 1,8 % om året. Akvakultursektoren bidrager således til den overordnede forbedring af kosten. Væksten i akvakultursektoren i Asien, som tegner sig for 89 % af produktionen på verdensplan, er på over 5 % om året, mens væksten i europæisk akvakultur er stagneret. EU's akvakulturvirksomheder er i over 90 % af tilfældene små og mellemstore virksomheder, der tilsammen beskæftiger ca mennesker 22. Akvakultursektoren rummer et stort vækstpotentiale, som den kan realisere ved at udbyde flere kvalitetsvarer til de forbrugere, der er rede til at vælge friske produkter af troværdig kvalitet, hvilket i stadig større udstrækning omfatter bæredygtigt eller økologisk producerede produkter. Akvakultursektoren kan ligeledes hjælpe kystsamfundene med at diversificere deres aktiviteter, hvilket samtidig letter fiskeritrykket og bidrager til at bevare fiskebestandene. Væksten i akvakultursektoren bremses hovedsagelig af manglen på tilgængelige havområder, konkurrencen på verdensmarkedet og de administrative procedurer for udstedelse af tilladelser. I en bæredygtig akvakultursektor skal der desuden tages hensyn til den potentielle indvirkning på de vildtlevende fiskebestande og vandkvaliteten. Siden den økonomiske krise satte ind, har investeringerne ligeledes været begrænset som følge af manglende kapital. Kommissionen foreslår som led i reformen af den fælles fiskeripolitik 23, at der sættes skub i akvakultursektoren ved hjælp af "en åben koordinationsmetode" baseret på bindende strategiske retningslinjer, flerårige nationale strategiske planer og udveksling af bedste praksis. Der er rige muligheder for at forbedre den administrative praksis, ikke mindst når det gælder udstedelsen af tilladelser. Medlemsstaterne bør have kendskab til, hvordan produktionen kan øges på en bæredygtig måde, samtidig med at man tager hensyn til interesserne hos andre brugere af kyst- og havområder. Der kan f.eks. bygges bure i forbindelse med havvindmølleparker eller benyttes integrerede multitrofiske akvakultursystemer. Der vil blive ydet støtte til sådanne foranstaltninger gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som Kommissionen har foreslået oprettet 24. Det kommende rammeprogram for forskning og innovation "Horisont 2020" bør også have mulighed for at spille en afgørende rolle i indsatsen for at realisere vækstpotentialet i europæisk akvakultur, f.eks. gennem opdræt af nye arter eller installering af anlæg længere ude på havet Hav-, kyst- og krydstogtturisme Den usædvanlig smukke og mangfoldige natur langs Europas kyster og det store udbud af faciliteter og udfoldelsesmuligheder gør dem til den foretrukne I henhold til oplysninger indgivet inden for rammerne af EU's ramme for dataindsamling er der tale om KOM(2011) 417 og KOM(2011) 425. KOM(2011) 804. DA 10 DA

11 feriedestination for 63 % af Europas turister 25. Hav- og kystturismen er nu den største enkeltsektor i den maritime økonomi, idet den beskæftiger 2,35 mio. mennesker svarende til 1,1 % af den samlede beskæftigelse i EU 26. Over 90 % af virksomhederne i denne sektor har færre end 10 ansatte. I nogle områder er turismen blot en ekstra indtægtskilde for kystsamfundene, mens den i andre områder helt dominerer den lokale økonomi. Selvom mange turister sjældent våger sig ret langt væk fra selve kysten, bliver fritidsaktiviteter på det åbne hav stadig mere populære. Sektoren for lystsejlads forventes således at vokse med 2-3 % om året. Krydstogtsektoren vokser ligeledes. Alene i Europa beskæftiger denne sektor næsten mennesker og skaber en direkte omsætning på 14,5 mia. EUR 27. EU's skibsværfter har med stor succes forstået at indrette sig på dette specialiserede marked både når det gælder de store krydstogtskibe og små fritidsfartøjer. Et sundt miljø er ikke blot en forudsætning for enhver form for "blå turisme" men fremmer også udviklingen af nye former for turisme. Badevand af høj kvalitet og uspolerede kyst- og havområder har en høj rekreativ værdi. Attraktive kystområder øger potentialet for vækst i fritidsaktiviteter som f.eks. sejlsport, havturisme og grøn turisme (f.eks. hvalsafari). Fordi Europas turistindustri spænder så vidt, vil de fleste vækstskabende initiativer skulle træffes på lokalt eller regionalt plan. De enkelte havområder i Europa rummer deres egne specifikke udfordringer og muligheder, der kræver skræddersyede strategier. De offentlige forvaltninger vil være nødt til at udvikle strategier for investering i infrastruktur, som f.eks. kajpladser, havnefaciliteter og transport. De højere uddannelser skal give et solidt fundament af de specifikke kompetencer, der er nødvendige for at opretholde og øge markedsandelen på et kræsent verdensmarked. Dette skal ledsages af foranstaltninger, der fremmer udbuddet af turistaktiviteter i lavsæsonen og mindsker kystturismens indvirkning på miljøet og CO 2 -fodspor. I lyset af turismes enorme omfang og med øje for, hvor lavt uddannet og hvor utrygge arbejdsvilkår en stor del af den nuværende arbejdsstyrke arbejder under, og hvor stor en indvirkning turismen har på mange europæiske kyst- og havområder, vil foranstaltninger rettet mod de enkelte havområder eller på EUniveau kunne få betydelige positive følger. Koordinering på tværs af grænserne som led i en strategi for de enkelte havområder vil desuden kunne bidrage til udviklingen af turistområder af høj værdi. Kommissionen arbejder allerede på at løse spørgsmål som f.eks. den tunge administrative byrde for de små og mellemstore virksomheder. I den nærmeste fremtid agter Kommissionen desuden at indlede yderligere undersøgelser af, hvilke specifikke foranstaltninger der kan træffes for at fremme væksten i denne sektor Ifølge en Eurobarometerundersøgelse om europæernes valg af feriedestinationer: "Facts and figures on the Europeans on holiday ", Eurobarometer 48, Bruxelles, Baseret på data fra undersøgelsen "Blue Growth Study". Tal fra European Cruise Council (2011): DA 11 DA

12 5.4. Havenes mineralske ressourcer I perioden er priserne på andre råstoffer end energi steget med 15 % om året 28, hovedsagelig som følge af forbrugernes efterspørgsel i de nye vækstøkonomier. Der risikerer at opstå forsyningsproblemer med flere af disse råstoffer, bl.a. også dem, der er udpeget som værende af afgørende betydning for Europas økonomi 29. Teknologiske fremskridt og spørgsmålet om forsyningssikkerhed har tilskyndet mineselskaberne til at overveje, hvad havet kan byde på. Bortset fra når det gælder sand og grus er man således først nu gået i gang med at efterforske og udnytte havenes mineralske ressourcer. Størstedelen af de nuværende udvindingsaktiviteter foregår på lavt vand. I 2020 vil det måske være op til 5 % af de mineraler, der anvendes på verdensplan, herunder kobolt, kobber og zink, der udvindes af havbunden. Denne andel kan stige til 10 % i Den årlige omsætning fra brydning af havenes mineralske ressourcer kan forventes at vokse fra stort set nul til 5 mia. EUR i det kommende årti og op til 10 mia. EUR i Det vil måske også blive økonomisk rentabelt at udvinde opløste mineraler, som f.eks. bor eller litium, fra havvand. De mest lovende aflejringer findes i de metalsulfider, der strømmer op fra hydrotermiske væld (f.eks. de "sorte rygere") i områder med vulkansk aktivitet. Eftersom der hersker ekstreme temperatur- og trykforhold i disse områder, ved man endnu ikke meget om, hvilke følger det kan få at forstyrre disse koncentrationer af biologisk mangfoldighed, som bør være beskyttet i henhold til FN's havretskonvention (UNCLOS) 31. Udvinding af mineraler fra disse væld foregår på nuværende tidspunkt hovedsagelig i områder, der hører under national jurisdiktion (den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen), hvor det er lettere at transportere malmen i land. Der er dog mange muligheder uden for de havområder, der hører under et lands jurisdiktion. I disse områder er Den Internationale Havbundsmyndighed (ISBA) ansvarlig for at tilrettelægge og føre kontrol med de aktiviteter, der udøves, herunder overvågning af alle mineraludvindingsaktiviteter. Dette omfatter også beskyttelse af havmiljøet i henhold til bestemmelserne i FN's havretskonvention, som EU og medlemsstaterne er kontraherende parter i. Hvis der som forventet sker en stigning i udvindingen af mineraler fra havbunden, har europæiske virksomheder med deres lange erfaring med specialfartøjer og undervandsvirksomhed gode forudsætninger for at tilbyde produkter og tjenester af høj kvalitet. Hvis de skal forblive konkurrencedygtige, har de imidlertid brug for ikke blot adgang til finansiering på et marked, der pr. definition er risikobetonet, men også målrettet forskning i og udvikling af udvindingsteknologi og mulighed for at få tilladelser til at operere i internationale farvande. Det vil desuden være nødvendigt med strenge WTO (2010) "Væksten i samhandelen vil falde en smule i 2011, men følgerne af krisen holder ved trods en rekordstigning i 2010", PRESS/628, 7 April Ifølge London Metal Exchange (LME) er prisen på visse ikke-jernholdige basismetaller steget med 256 % i perioden Se også KOM(2011) 25 endelig og det dertil hørende arbejdsdokument. Baseret på skøn, som branchens interesseparter har oplyst til undersøgelsen "Blue Growth Study". Artikel 194, stk. 5, i FN's havretskonvention. DA 12 DA

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning 28.8.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 257/135 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29

ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 29.6.2012 2011/0299(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 7-29 Udkast til udtalelse Marielle Gallo (PE489.674v01-00) Retningslinjer for

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Kommissionens henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2014 SWD(2014) 233 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Kommissionens henstilling om principper

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0609 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 15. november 2010 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2010-7614-0030 Dok.: OTE40148 G R U N D - O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.1.2010 2009/0009(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere