MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET."

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2012) 494 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Blå vækst mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi (EØS-relevant tekst) DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Blå vækst mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi (EØS-relevant tekst) 1. INDLEDNING Hvis vi tæller alle de økonomiske aktiviteter, som er afhængige af havet, med, tegner EU's blå økonomi 1 sig for 5,4 mio. jobs og en bruttoværditilvækst på knap 500 mia. EUR om året 2. Alt i alt foregår 75 % af EU's handel med tredjelande 3 og 37 % af den interne handel 4 ad søvejen. Mange af disse aktiviteter dog ikke alle - er koncentreret omkring EU's kyster. Der er f.eks. flere indlandsstater, der har stor succes med fremstillingen af udstyr til de maritime erhverv. Havet og kysterne spiller en vigtig rolle i vores økonomi. Havne og kystsamfund har som følge af deres geografisk udadvendte placering traditionelt været en kilde til nye idéer og nyskabelse. Denne traditionelle rolle som nyskaber forstærkes nu af yderligere tre faktorer. For det første er der sket en hastig udvikling af offshore teknologien, som muliggør aktiviteter på stadig dybere vand. Robotteknologi, videoovervågning og undervandsteknologi anvendes nu rutinemæssigt i materiel til opgaver, der for bare ti år siden var umulige. For det andet er vi blevet stadig mere bevidste om, at jord og vand ikke er uudtømmelige ressourcer. Hvis vi fortsat fælder skove og dræner vådområder, berøver vi de kommende generationer de goder, som skov- og vådområder byder på. Vi skal finde ud af, hvordan havet, der dækker 71 % af jordens overflade, kan give os de fornødenheder, som mennesket har brug for, f.eks. fødevarer og energi, på en mere bæredygtig måde. Opfyldelse af miljømål kan også i sig selv være en kilde til innovation og vækst. For det tredje har behovet for at mindske udledningen af drivhusgasser ikke blot sat skub i installeringen af offshore anlæg til vedvarende energi, men har også sat yderligere skub i energibesparelsestiltag og dermed givet et yderligere incitament til at foretrække søtransport frem for landtransport, fordi udledningerne pr. ton-kilometer er lavere ved søtransport. Disse udledninger, Eksklusive militære aktiviteter. Baseret på data fra undersøgelsen om blå vækst "Scenarios and drivers for sustainable growth from the oceans, seas and coasts", ECORYS, https://webgate.ec.europa.eu/maritimeforum/content/2946 I volumenprocent. Pr.ton-km. DA 2 DA

3 som udgør ca. 3 % af de samlede udledninger af drivhusgasser, vil kunne reduceres væsentligt, hvis skibenes energieffektivitet øges yderligere. Disse faktorer medvirker til, at der er opstået muligheder for blå vækst et initiativ, der tager sigte på at udnytte de europæiske haves og kysters potentiale, når det gælder vækst og beskæftigelse. Der er tale om et væsentligt potentiale, forudsat at der foretages de nødvendige investeringer og sættes gang i den nødvendige forskning. Vækst i den blå økonomi er en kilde til nye og innovative måder, hvorpå vi kan lede EU ud af den nuværende økonomiske krise. Blå vækst er den maritime dimension af Europa 2020-strategien. Den blå økonomi kan bidrage til at øge EU's konkurrenceevne på internationalt plan, til at opnå større ressourceeffektivitet 5 og beskæftigelse og til at skabe nye kilder til vækst, samtidig med at vi kan beskytte biodiversiteten og havmiljøet og dermed bevare de tjenester, som sunde og modstandsdygtige hav- og kystøkosystemer yder. Med denne meddelelse ønsker vi at fremskynde gennemførelsen af den integrerede EU-havpolitik og sætte gang i en proces, som skal sætte den blå økonomi højt på medlemsstaternes, regionernes, virksomhedernes og civilsamfundets dagsorden. Det beskrives i meddelelsen, hvordan medlemsstaterne og EU's politikker allerede nu yder støtte til den blå økonomi. Derefter udpeges der specifikke områder, hvor målrettede foranstaltninger kan sætte yderligere skub i udviklingen. Der vil derefter blive iværksat en række initiativer, som skal udforske og udvikle vækstpotentialet på disse områder. 2. HVAD ER DEN BLÅ ØKONOMI? De enkelte sektorer i den blå økonomi er indbyrdes afhængige. De har brug for de samme kvalifikationer og er fælles om infrastrukturen, som f.eks. havne og eldistributionsnet. De er afhængige af, at andre bruger havet på en bæredygtig måde. 5 Se "En køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (KOM(2011) 571). DA 3 DA

4 beskæftigelse BVT (mio. EUR) kystturisme offshore olie og gas højsø shipping short-sea shipping lystsejlads/marinaer passagerfærgedrift krydstogtturisme fiskeri kanalskibsfart kystbeskyttelse offshore vindkraft kontrol og overvågning blå bioteknologi afsaltning af havvand aggregatudvinding marine produkter mineralske ressourcer vedvarende havenergi Figur 1 Oversigt over beskæftigelsen og økonomien i de maritime sektorer. Bemærk venligst, at der er benyttet logaritmisk skala. Figur 1 viser den blå økonomis værdikæde i form af bruttoværditilvækst og beskæftigelse. Dette omfatter ligeledes opstrømsaktiviteter. F.eks. er den vigtige skibsbygnings- og skibsudstyrssektors aktiviteter fordelt på de relevante værdikæder. Situationen kan se anderledes ud, når vi når Vi skal forberede os på teknologiske fremskridt, demografiske ændringer, større knaphed på naturressourcer og vækst i de hidtil underudviklede økonomier, bl.a. også i vores nabolande. En række af de traditionelle aktiviteter vil forsat være en væsentlig kilde til beskæftigelse, mens nye sektorer skaber nye jobs. Den blå økonomi skal være bæredygtig, og der skal i lyset af havmiljøets sårbarhed tages hensyn til potentielle miljøspørgsmål. Der skal desuden gøres en indsats for at mindske de negative konsekvenser for miljøet af maritime aktiviteter, så som udledning af forurenende eller skadelige stoffer 3. MEDLEMSSTATERNES STØTTE TIL DEN BLÅ ØKONOMI Medlemsstaterne er allerede nu i fuldt gang med at investere strategisk med det formål at realisere den blå økonomis potentiale. Blandt disse investeringer skal nævnes Irlands INFOMAR-program 6, der tager sigte på at kortlægge de marine 6 Integrated Mapping for the Sustainable Development of Ireland s Marine Resource. DA 4 DA

5 ressourcer, og istandsættelsen af havnen i Bremerhaven, således at den kan opfylde producenternes og leverandørernes behov i offshore vindkraftsektoren. Dertil kommer det igangværende MOSE-projekt (til 8 mia. EUR), der tager sigte på at beskytte Venedig mod oversvømmelse og morfologisk nedbrydning. Lovgivningsforanstaltninger, der giver investorerne tillid til, at der ikke opstår uforudsete forsinkelser i planlægningsprocessen eller i udviklingen af infrastrukturforbindelser, kan i lige så høj grad som finansiel støtte sætte skub i investeringerne. Det Forenede Kongeriges transportministerium har ved retsakten "Harbour Empowerment Order" givet London Gateway lovfæstede beføjelser som havn og distributionscentrum. Denne private investering på 1,5 mia. GBP kommer ikke bare til at reducere kulstofudledningerne, fordi containerne bringes nærmere deres endelige bestemmelsessted, men kommer også til at skabe ca nye arbejdspladser inden udgangen af Det har vist sig, at manglende adgang til finansiering og mangel på kvalificeret arbejdskraft er en hindring for vækst i næsten samtlige økonomiske sektorer. I den blå økonomi arbejder medlemsstaterne på at løse dette problem ved at oprette maritime klynger. Klynger er grupper af større virksomheder, mindre leverandører og uddannelsesinstitutioner, der er til nytte for hinanden på grund af deres geografiske nærhed. Denne geografiske nærhed resulterer i bedre kommunikation, som betyder, at uddannelse og forskning kan tilrettelægges, således at man opfylder de lokale virksomheders behov, og at leverandørerne får et bedre kendskab til markedet og bedre kan forudse udviklingen. Eksempler på klynger er offshore energisektoren i Skotland og reparationsværftet i Brest, som er vært for Frankrigs største maritime klynge "Pôle de competitivité mer". Oostende har stillet landarealer og kajpladser, der ligger i nærheden af uddannelsesinstitutioner, til rådighed for virksomheder, der arbejder inden for vedvarende energi, og Marine Institute i Galway arbejder inden for rammerne af SmartBay-projektet sammen med både store multinationale og små virksomheder om idéudvikling inden for havovervågning og kommunikation. Medlemsstaterne arbejder også sammen om en fælles programmering af forskningsindsatsen inden for "sunde og produktive have" for at kunne løse de store forskningsspørgsmål mere effektivt ved hjælp af arbejdsprogrammer, der er vedtaget i fællesskab. 4. IGANGVÆRENDE EU-INITIATIVER EU's politik tager sigte på at styrke medlemsstaternes og regionernes indsats og tilvejebringe et fælles grundlag for en fremgangsrig blå økonomi. Der er truffet følgende initiativer: (1) Kommissionens initiativ vedrørende fysisk planlægning på det maritime område og integreret kystforvaltning, der skal give erhvervslivet den retlige sikkerhed, som er en forudsætning for investeringer. DA 5 DA

6 (2) Initiativet "Viden om havene 2020" 7. Formålet med dette initiativ er at tilvejebringe en integreret videninfrastruktur baseret på de nationale dataindsamlingssystemer med henblik på levering af dataprodukter på EUniveau gennem internettet. Dette kommer til at omfatte udarbejdelsen inden 2020 af et fuldt integreret digitalt multiresolutionskort over havbunden i de europæiske farvande og ajourførte informationer om den overliggende vandsøjle. Initiativet forventes at give fordele svarende til mindst 500 mio. EUR om året 8 som følge af større effektivitet og innovation. (3) Dertil kommer initiativet "En fælles ordning for informationsudveksling med henblik på overvågning af EU's maritime område" 9. Dette initiativ har til formål at sætte søfartsmyndighederne, som er ansvarlige for f.eks. sikker navigation og fiskerikontrol, i stand til at dele informationer om risici og trusler. Derved reduceres deres omkostninger, og risikoen for virksomheder, der udøver deres erhverv på havet, reduceres ligeledes. (4) Havstrategirammedirektivet 10, hvori der lanceres en økosystembaseret tilgang, der har til formål at sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter på miljøet holdes på et niveau, der samtidig gør det muligt at opnå god miljøtilstand inden Forpligtelser indgået inden for rammerne af FNkonferencen om bæredygtig udvikling (Rio+20), tager også sigte på at opnå bæredygtig udnyttelse af havøkosystemet. (5) Initiativet "Et europæisk søtransportområde uden barrierer" 11, som tager sigte på at forenkle de administrative procedurer i forbindelse med søtransporten, og som på sigt skal videreudvikles til et såkaldt "Blue Belt", der indebærer fri bevægelse til søs i og rundt om Europa. (6) I december 2011 vedtog Kommissionen en handlingsplan om bedre adgang til finansiering for EU's 23 mio. små og mellemstore virksomheder 12, og der er ligeledes vedtaget et forslag til oprettelse af et reelt indre marked for venturekapitalfonde 13. (7) Der er iværksat uddannelsesmæssige tiltag, der finansieres via det kommende program "Erasmus for alle", som f.eks. videnalliancer og sektorspecifikke alliancer. Dertil kommer instrumenter, der skal lette den gensidige anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, som f.eks. europæiske referencerammer for kvalifikationer, og oprettelsen af europæiske sektorråd samt en EU-oversigt over kvalifikationer, som skal gøre det lettere at forudse arbejdsmarkedets behov for bl.a. kvalifikationer KOM(2012) 473 endelig. Ifølge konsekvensanalysen af det europæiske havobservations- og havdatanetværk af (SEK(2010) 998). KOM(2010) 584 endelig. Direktiv 2008/56/EF. KOM(2009) 10. KOM(2011) 870. KOM(2011) 860. DA 6 DA

7 (8) EU har vedtaget programmer for havforskning og innovation 14, der finansieres via rammeprogrammet. Disse omfatter bl.a. initiativer som f.eks. indkaldelsen vedrørende "Ocean of tomorrow" inden for det syvende rammeprogram, som tager sigte på at fremme forståelsen af havmiljøet og de både klimamæssige og ikke-klimamæssige faktorer, der har indflydelse herpå, og at fremme bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Programmet "Horisont 2020" tager sigte på forskning og innovation inden for fødevaresikkerhed, miljøvenlig energi og transport, klimaforanstaltninger, ressourceeffektivitet og tværfaglig havforskning. (9) Dertil skal nævnes LeaderSHIP 2015-initiativet, som i øjeblikket er ved at blive gennemgået med det formål at tilpasse strategien, således at den er mere egnet til at løse de problemer, som EU's skibsbygningsindustri står over for 15. Finansiering fra EU inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for vil kunne styrke denne indsats. Medlemsstaterne og regionerne vil kunne rette EU-finansierede investeringer mod lovende maritime økonomiske aktiviteter og den dertil knyttede støtteinfrastruktur. Havområdestrategierne for f.eks. Østersøen, Atlanterhavet, Adriaterhavet og Det Joniske Hav supplerer forberedelserne til den nye finansielle ramme, i og med at der indkredses spørgsmål af fælles interesse, løsningsmodeller og tiltag. Disse strategier giver medlemsstaterne mulighed for på et tidligt stadium at udvælge prioriteringer. F.eks. arbejder de nationale og regionale myndigheder langs atlanterhavskysten via Kommissionens havområdestrategi for Atlanterhavet på at klarlægge, hvilke prioriterede investeringer der kan finansieres inden for rammerne af strukturbudgettet for , og hvilke videnhuller der kan udfyldes ved hjælp af forskning inden for rammerne af "Horisont 2020"-initiativet. Hvis der kan tilvejebringes private investeringsmidler, herunder fra Den Europæiske Investeringsbank, vil dette også kunne bidrage til at realisere den blå økonomis potentiale. 5. FOKUSOMRÅDER FOR BLÅ VÆKST En analyse af mulighederne for at skabe beskæftigelse 16 og teknologisk fremgang og innovation ved hjælp af forskning og udvikling og af behovet for tiltag på EU-niveau tyder på, at følgende fem værdikæder kan være en kilde til bæredygtig vækst og jobskabelse i den blå økonomi. Det er vigtigt med en klarsynet politikudformning på disse områder, der giver den private sektor mulighed for at spille en førende rolle, når det gælder om at realisere potentialet for bæredygtig vækst i den blå økonomi. Listen bør ikke anses for at være udtømmende. Igangværende initiativer bidrager allerede til innovation i en række sektorer, som f.eks. søtransport. Det kan meget vel tænkes, at der med tiden opstår andre værdikæder, der kan komme i betragtning til politiske tiltag KOM(2008) 534. KOM(2003) 717. Se "Blue Growth Study, ECORYS, DA 7 DA

8 5.1. Blå energi Vedvarende havenergi kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af Europas energiressourcer, begrænse elsektorens arealanvendelsesbehov og reducere EU's drivhusgasudledninger (med ca. 65 mio. ton CO 2, når vi når 2020). Takket være EU's mål for vedvarende energi og incitamenter for investeringer, som f.eks. faste afregningstariffer eller grønne certifikater, er produktionen af offshore vindkraft vokset hastigt i Europa. I 2011 tegnede offshore vindkraften sig for 10 % af den installerede kapacitet, gav direkte og indirekte beskæftigelse til mennesker i hele Europa og repræsenterede 2,4 mia. EUR i årlige investeringer. Ved udgangen af 2011 var den samlede offshore kapacitet på 3,8 GW. Ifølge medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi vil man i 2020 producere 494,6 TWh strøm fra vindkraft, hvoraf 133,3 TWh vil blive produceret offshore. I 2030 vil den årlige installation af offshore kapacitet kunne overstige installationerne på land. Offshore vindkraft vil kunne dække 4 % af EU's efterspørgsel efter el i 2020 og 14 % i Dette betyder nye jobs i tiden op til 2020 og , når vi når Den løbende indsats for at reducere omkostningerne i forbindelse med offshore vindteknologi vil sætte skub i denne udvikling. Dette er hovedmålet for det europæiske industriinitiativ for vindkraft, som indgår i SET-Planen (strategisk energiteknologiplan for EU 17 ). Flere af EU's medlemsstater deltager i denne plan. De øvrige former for offshore vedvarende energiteknologier er stadig i deres vorden, idet medlemsstaterne kun har planer om at installere en begrænset kapacitet på 2-4 GW i tiden frem til Udfordringen består i at fremskynde den kommercielle udnyttelse af havenergi ved at reducere teknologiomkostningerne, eftersom efterspørgslen på verdensplan i de kommende år forventes at blive fordoblet hvert år. De forskellige teknologier er egnet til forskellige kombinationer af geografiske og oceanografiske forhold. Disse teknologier kan give en mere forudsigelig grundlastproduktion af el, som kan kompensere for den variable vindkraft: Tidevandsdæmning, en dæmning, der bruges til at udnytte energien fra masserne af vand, der løber ind og ud gennem en bugt eller en flodmunding. Det bedste eksempel herpå i Europa er tidevandsenergikraftværket La Rance i Frankrig, der har en kapacitet på 240 MW, og som er det næststørste kraftværk af sin slags i verden. Bølgeenergianlæg er i øjeblikket i demonstrationsfasen, og undervandsturbiner, der drives af strømme (tidevands- og andre strømme) er tæt på at kunne udnyttes kommercielt. Der blev installeret en kapacitet på i alt 22 MV til produktion af bølge- og tidevandskraft i Termisk havenergi, som udnytter temperaturforskellene mellem det kolde vand på de dybe have og det varme vand i lavvandsområder og overfladevandet til at drive en forbrændingsmotor, kan være en reel 17 KOM(2007) 723 og KOM(2009) 519. DA 8 DA

9 5.2. Akvakultur mulighed for EU's oversøiske territorier i Vestindien og i Det Indiske Ocean. Kommerciel udnyttelse af blå energiteknologi forudsætter investeringer i netforbindelser og transmissionskapacitet. Langsigtede støttemekanismer som dem, der allerede har været til stor nytte, når det gælder om at fremme investeringerne i andre former for vedvarende energi, vil også være nødvendige for den fremspirende bølge- og tidevandsteknologi. Som det for nylig blev understreget i meddelelsen "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske marked" 18 er der behov for en yderligere indsats, når det gælder om at styrke forskning og udvikling inden for havenergi. Dette vil kunne bidrage til at reducere omkostningerne yderligere, forlænge anlæggenes driftslevetid og strømline logistikken i teknologier, som skal bidrage til at nå 2020-målene. Eftersom der normalt går lang tid fra EU-forskningsprojekternes afslutning til den praktiske anvendelse af resultaterne, bør der allerede nu sættes fokus på teknologier til f.eks. bølge- og havstrømsenergi, som først når deres fulde potentiale i de kommende årtier. Tiltag på EU-plan, heriblandt finansiering, kan spille en afgørende rolle, når det gælder om at skabe en ramme, der giver investorerne tillid til at investere. Den Europæiske Investeringsbank har udlånt 3,3 mia. EUR til offshore vindkraftprojekter i perioden Salget af de første 200 mio. kvoter inden for rammerne af EU-finansieringsinstrumentet NER kommer til at indbringe næsten 1,5 mia. EUR inden oktober Nogle af disse midler vil blive brugt til at støtte demonstrationsprojekter for offshore energi i medlemsstaterne. Denne indsats til fordel for nye teknologier bør opretholdes, og der bør ligeledes mobiliseres strukturfondsmidler til demonstrationsprojekter. Samtidig bør det sikres, at tidevandskraftværker er forenelige med EU's naturbeskyttelseslovgivning, eventuelt inden for rammerne af en integreret kystzoneforvaltning eller strategisk planlægning. EU's blå energisektor er verdensførende og kan via eksport bidrage til at reducere kulstofudledningerne uden for EU. Man kan også undersøge, om det er muligt at skabe synergi med den konventionelle offshore energisektor, f.eks. gennem en fælles indsats for at løse spørgsmål om sikkerhed og infrastruktur. Et nøgletiltag på dette område er Kommissionen forslag til strengere sikkerhedsnormer inden for offshore olie- og gassektoren i EU 20. Et samarbejde med den konventionelle energisektor kan bidrage til at sikre energiforsyninger i EU til overkommelige priser. Fisk udgør ca. 15,7 % af den samlede mængde animalsk protein, der fortæres på verdensplan. Ifølge skøn fra FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) 21 fremgår det, at halvdelen af denne mængde KOM(2012) KOM(2011) 688 endelig. FAO's status over fiskeri og akvakultur: "The State of World Fisheries and Aquaculture". DA 9 DA

10 stammer fra akvakultur, og at denne andel vil vokse til 65 % i årene frem til I EU er der tale om 25 %. Globalt set vokser akvakultursektoren med 6,6 % om året og er dermed den hurtigst voksende sektor for produktion af animalske fødevarer. Sektoren vokser hurtigere end den globale befolkningstilvækst, som er på 1,8 % om året. Akvakultursektoren bidrager således til den overordnede forbedring af kosten. Væksten i akvakultursektoren i Asien, som tegner sig for 89 % af produktionen på verdensplan, er på over 5 % om året, mens væksten i europæisk akvakultur er stagneret. EU's akvakulturvirksomheder er i over 90 % af tilfældene små og mellemstore virksomheder, der tilsammen beskæftiger ca mennesker 22. Akvakultursektoren rummer et stort vækstpotentiale, som den kan realisere ved at udbyde flere kvalitetsvarer til de forbrugere, der er rede til at vælge friske produkter af troværdig kvalitet, hvilket i stadig større udstrækning omfatter bæredygtigt eller økologisk producerede produkter. Akvakultursektoren kan ligeledes hjælpe kystsamfundene med at diversificere deres aktiviteter, hvilket samtidig letter fiskeritrykket og bidrager til at bevare fiskebestandene. Væksten i akvakultursektoren bremses hovedsagelig af manglen på tilgængelige havområder, konkurrencen på verdensmarkedet og de administrative procedurer for udstedelse af tilladelser. I en bæredygtig akvakultursektor skal der desuden tages hensyn til den potentielle indvirkning på de vildtlevende fiskebestande og vandkvaliteten. Siden den økonomiske krise satte ind, har investeringerne ligeledes været begrænset som følge af manglende kapital. Kommissionen foreslår som led i reformen af den fælles fiskeripolitik 23, at der sættes skub i akvakultursektoren ved hjælp af "en åben koordinationsmetode" baseret på bindende strategiske retningslinjer, flerårige nationale strategiske planer og udveksling af bedste praksis. Der er rige muligheder for at forbedre den administrative praksis, ikke mindst når det gælder udstedelsen af tilladelser. Medlemsstaterne bør have kendskab til, hvordan produktionen kan øges på en bæredygtig måde, samtidig med at man tager hensyn til interesserne hos andre brugere af kyst- og havområder. Der kan f.eks. bygges bure i forbindelse med havvindmølleparker eller benyttes integrerede multitrofiske akvakultursystemer. Der vil blive ydet støtte til sådanne foranstaltninger gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som Kommissionen har foreslået oprettet 24. Det kommende rammeprogram for forskning og innovation "Horisont 2020" bør også have mulighed for at spille en afgørende rolle i indsatsen for at realisere vækstpotentialet i europæisk akvakultur, f.eks. gennem opdræt af nye arter eller installering af anlæg længere ude på havet Hav-, kyst- og krydstogtturisme Den usædvanlig smukke og mangfoldige natur langs Europas kyster og det store udbud af faciliteter og udfoldelsesmuligheder gør dem til den foretrukne I henhold til oplysninger indgivet inden for rammerne af EU's ramme for dataindsamling er der tale om KOM(2011) 417 og KOM(2011) 425. KOM(2011) 804. DA 10 DA

11 feriedestination for 63 % af Europas turister 25. Hav- og kystturismen er nu den største enkeltsektor i den maritime økonomi, idet den beskæftiger 2,35 mio. mennesker svarende til 1,1 % af den samlede beskæftigelse i EU 26. Over 90 % af virksomhederne i denne sektor har færre end 10 ansatte. I nogle områder er turismen blot en ekstra indtægtskilde for kystsamfundene, mens den i andre områder helt dominerer den lokale økonomi. Selvom mange turister sjældent våger sig ret langt væk fra selve kysten, bliver fritidsaktiviteter på det åbne hav stadig mere populære. Sektoren for lystsejlads forventes således at vokse med 2-3 % om året. Krydstogtsektoren vokser ligeledes. Alene i Europa beskæftiger denne sektor næsten mennesker og skaber en direkte omsætning på 14,5 mia. EUR 27. EU's skibsværfter har med stor succes forstået at indrette sig på dette specialiserede marked både når det gælder de store krydstogtskibe og små fritidsfartøjer. Et sundt miljø er ikke blot en forudsætning for enhver form for "blå turisme" men fremmer også udviklingen af nye former for turisme. Badevand af høj kvalitet og uspolerede kyst- og havområder har en høj rekreativ værdi. Attraktive kystområder øger potentialet for vækst i fritidsaktiviteter som f.eks. sejlsport, havturisme og grøn turisme (f.eks. hvalsafari). Fordi Europas turistindustri spænder så vidt, vil de fleste vækstskabende initiativer skulle træffes på lokalt eller regionalt plan. De enkelte havområder i Europa rummer deres egne specifikke udfordringer og muligheder, der kræver skræddersyede strategier. De offentlige forvaltninger vil være nødt til at udvikle strategier for investering i infrastruktur, som f.eks. kajpladser, havnefaciliteter og transport. De højere uddannelser skal give et solidt fundament af de specifikke kompetencer, der er nødvendige for at opretholde og øge markedsandelen på et kræsent verdensmarked. Dette skal ledsages af foranstaltninger, der fremmer udbuddet af turistaktiviteter i lavsæsonen og mindsker kystturismens indvirkning på miljøet og CO 2 -fodspor. I lyset af turismes enorme omfang og med øje for, hvor lavt uddannet og hvor utrygge arbejdsvilkår en stor del af den nuværende arbejdsstyrke arbejder under, og hvor stor en indvirkning turismen har på mange europæiske kyst- og havområder, vil foranstaltninger rettet mod de enkelte havområder eller på EUniveau kunne få betydelige positive følger. Koordinering på tværs af grænserne som led i en strategi for de enkelte havområder vil desuden kunne bidrage til udviklingen af turistområder af høj værdi. Kommissionen arbejder allerede på at løse spørgsmål som f.eks. den tunge administrative byrde for de små og mellemstore virksomheder. I den nærmeste fremtid agter Kommissionen desuden at indlede yderligere undersøgelser af, hvilke specifikke foranstaltninger der kan træffes for at fremme væksten i denne sektor Ifølge en Eurobarometerundersøgelse om europæernes valg af feriedestinationer: "Facts and figures on the Europeans on holiday ", Eurobarometer 48, Bruxelles, Baseret på data fra undersøgelsen "Blue Growth Study". Tal fra European Cruise Council (2011): DA 11 DA

12 5.4. Havenes mineralske ressourcer I perioden er priserne på andre råstoffer end energi steget med 15 % om året 28, hovedsagelig som følge af forbrugernes efterspørgsel i de nye vækstøkonomier. Der risikerer at opstå forsyningsproblemer med flere af disse råstoffer, bl.a. også dem, der er udpeget som værende af afgørende betydning for Europas økonomi 29. Teknologiske fremskridt og spørgsmålet om forsyningssikkerhed har tilskyndet mineselskaberne til at overveje, hvad havet kan byde på. Bortset fra når det gælder sand og grus er man således først nu gået i gang med at efterforske og udnytte havenes mineralske ressourcer. Størstedelen af de nuværende udvindingsaktiviteter foregår på lavt vand. I 2020 vil det måske være op til 5 % af de mineraler, der anvendes på verdensplan, herunder kobolt, kobber og zink, der udvindes af havbunden. Denne andel kan stige til 10 % i Den årlige omsætning fra brydning af havenes mineralske ressourcer kan forventes at vokse fra stort set nul til 5 mia. EUR i det kommende årti og op til 10 mia. EUR i Det vil måske også blive økonomisk rentabelt at udvinde opløste mineraler, som f.eks. bor eller litium, fra havvand. De mest lovende aflejringer findes i de metalsulfider, der strømmer op fra hydrotermiske væld (f.eks. de "sorte rygere") i områder med vulkansk aktivitet. Eftersom der hersker ekstreme temperatur- og trykforhold i disse områder, ved man endnu ikke meget om, hvilke følger det kan få at forstyrre disse koncentrationer af biologisk mangfoldighed, som bør være beskyttet i henhold til FN's havretskonvention (UNCLOS) 31. Udvinding af mineraler fra disse væld foregår på nuværende tidspunkt hovedsagelig i områder, der hører under national jurisdiktion (den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen), hvor det er lettere at transportere malmen i land. Der er dog mange muligheder uden for de havområder, der hører under et lands jurisdiktion. I disse områder er Den Internationale Havbundsmyndighed (ISBA) ansvarlig for at tilrettelægge og føre kontrol med de aktiviteter, der udøves, herunder overvågning af alle mineraludvindingsaktiviteter. Dette omfatter også beskyttelse af havmiljøet i henhold til bestemmelserne i FN's havretskonvention, som EU og medlemsstaterne er kontraherende parter i. Hvis der som forventet sker en stigning i udvindingen af mineraler fra havbunden, har europæiske virksomheder med deres lange erfaring med specialfartøjer og undervandsvirksomhed gode forudsætninger for at tilbyde produkter og tjenester af høj kvalitet. Hvis de skal forblive konkurrencedygtige, har de imidlertid brug for ikke blot adgang til finansiering på et marked, der pr. definition er risikobetonet, men også målrettet forskning i og udvikling af udvindingsteknologi og mulighed for at få tilladelser til at operere i internationale farvande. Det vil desuden være nødvendigt med strenge WTO (2010) "Væksten i samhandelen vil falde en smule i 2011, men følgerne af krisen holder ved trods en rekordstigning i 2010", PRESS/628, 7 April Ifølge London Metal Exchange (LME) er prisen på visse ikke-jernholdige basismetaller steget med 256 % i perioden Se også KOM(2011) 25 endelig og det dertil hørende arbejdsdokument. Baseret på skøn, som branchens interesseparter har oplyst til undersøgelsen "Blue Growth Study". Artikel 194, stk. 5, i FN's havretskonvention. DA 12 DA

13 foranstaltninger, der skal hindre ødelæggelse af de enestående økosystemer. Sektoren vil kunne drage fordel af de erfaringer, der er gjort inden for offshore olie- og gassektoren. Støtten fra EU kunne omfatte foranstaltninger, der skal sikre, at europæiske virksomheder ikke skubbes ud af værdikæden for havenes mineralske ressourcer af statsstøttede konkurrenter. Man kunne forestille sig en pilotordning inden for rammerne af det foreslåede europæiske innovationspartnerskab om råstoffer 32 med støtte fra en struktureret forskningsindsats på EU-niveau, som sætter fokus på de vigtigste teknologiske udfordringer. EU's engagement kan bidrage til at sikre overholdelsen af strenge miljø-, lovgivnings- og sikkerhedsnormer Blå bioteknologi Eftersom store dele af undervandsmiljøet endnu er uudforsket, er vi først nu på vej til at opdage, hvordan marine organismer andre end fisk og skaldyr kan bidrage til den blå økonomi, bl.a. takket være den nye teknologi for gensekvensering af levende organismer. Der er dog allerede sket afgørende opdagelser på dette område. De antivirale lægemidler Zovirax og Acyclovir blev udviklet på grundlag af nukleosider udvundet af caribiske svampe. Yondelis, hvis aktive stoffer er udvundet af små marine bløddyr, var det første lægemiddel af marin oprindelse til behandling af kræft. Udforskningen af havets biodiversitet betyder, at vi begynder at få en forståelse af, hvordan organismer, der kan overleve ekstreme temperatur- og trykforhold og vokse uden lys, kan anvendes til at udvikle nye industrienzymer eller lægemidler. Samtidig betyder konsekvenserne af den arealanvendelse og det store vandforbrug, der medgår til dyrkningen på land af biobrændstofafgrøder, at der er stigende interesse for at udnytte alger som biobrændstof og for kemikalier med høj værditilvækst og bioaktive forbindelser. Selvom beskæftigelsen i denne sektor i Europa stadig skønnes at være relativt begrænset, og den tegner sig for en bruttoværditilvækst på blot 0,8 mia. EUR, vil vækst i sektoren resultere i efterspørgsel efter højkvalificeret arbejdskraft og betydelige muligheder for downstreambranchen, særlig hvis der udvikles banebrydende nye lægemidler på grundlag af marine organismer. På meget kort sigt forventes sektoren at udgøre et nichemarked med fokus på produkter af høj værdi inden for sundhed, kosmetik og biomaterialer til industrielt brug. På mellemlang sigt, i årene frem til 2020, vil sektoren kunne udvikle sig til et mellemstort marked, der også omfatter produktion af metabolitter og primærstoffer (fedtstoffer, sukker, polymerer og proteiner) til fødevare- og foderindustrien og til den kemiske industri. På lang sigt, dvs. om ca. 15 år, kan sektoren for blå bioteknologi forudsat at der sker store teknologiske fremskridt - blive en vigtig kilde til såvel masseproducerede produkter som specialprodukter af høj kvalitet. Hvis denne proces skal fremskyndes, kræver det en kombination af grundforskning i livet i havet og anvendt forskning i mulige industrielle 32 COM(2012) 82. DA 13 DA

14 anvendelser, der måske på nuværende tidspunkt ikke forekommer særlig sandsynlige, men som giver høj gevinst, hvis de lykkes. Med en strategisk tilrettelæggelse af forskning og innovation kan man skabe det videnskabelige og teknologiske fundament, der lægges til grund for de strategiske beslutninger, som fremspirende industrisektorer har behov for. Ved så vidt muligt at fjerne de tekniske flaskehalse på området, vil hele sektoren blive mere attraktiv for investorerne. Dette vil også give EU's erhvervsliv bedre muligheder for at komme videre fra udviklingsfasen til den kommercielle anvendelse af innovative produkter. En strategi på EU-niveau vil gøre de politiske beslutningstagere, den private sektor og offentligheden mere bevidste om potentialet for marine produkter. 6. KONKLUSION I denne meddelelse er der udpeget fem områder, hvor en yderligere indsats på EUniveau kan stimulere den langsigtede vækst og beskæftigelse i den blå økonomi i tråd med målene for Europa 2020-strategien. Med større viden om den blå økonomi og yderligere undersøgelser kan der opstå andre lovende områder for politiske tiltag på EU-niveau. Kommissionen vil for hver af de fem områder undersøge de politiske løsningsmodeller og overveje yderligere initiativer. Arbejdet kommer til at omfatte følgende: En vurdering af mulighederne for at give erhvervslivet den nødvendige tillid til at investere i vedvarende havenergi med udgangspunkt i de rammer, der er opstillet som led i den strategiske energiteknologiplan. Målet er at udarbejde en meddelelse om vedvarende havenergi i Et samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle den bedste praksis og i fællesskab udarbejde strategiske retningslinjer for akvakultur i EU til vedtagelse i En vurdering af, hvordan hav- og kystturismen kan bidrage yderligere til den økonomiske vækst og sikre bedre arbejdsforhold, samtidig med at den bliver mere miljømæssigt bæredygtig. Der vil blive udarbejdet en konsekvensanalyse og en meddelelse i En vurdering af, hvordan europæisk erhvervsliv kan blive mere konkurrencedygtigt, når det gælder udvinding af mineraler fra havbunden, og hvordan det bedst kan sikres, at sådanne aktiviteter ikke hindrer kommende generationer i at nyde godt af disse indtil nu urørte økosystemer. Der vil blive udarbejdet en konsekvensanalyse og en meddelelse i En vurdering af den blå bioteknologis muligheder for at udnytte havenes biologiske mangfoldighed. Der vil blive udarbejdet en konsekvensanalyse og en meddelelse i På hvert af disse områder begynder vurderingen af muligheder med en række konsultationer af medlemsstaterne, erhvervslivet og andre relevante interesseparter, DA 14 DA

15 således at der udarbejdes en fælles strategi, der kan give det ekstra skub til den blå økonomi, som den behøver for at kunne bidrage positivt til Europas økonomiske fremtid og samtidig beskytte det unikke havmiljø til glæde for kommende generationer. DA 15 DA

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 FORSLAG TIL UDTALELSE

109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 FORSLAG TIL UDTALELSE 109. plenarforsamling den 3.-4. december 2014 NAT-V-044 FORSLAG TIL UDTALELSE Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse Ordfører: Adam Banaszak (PL/ECR)

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. En bæredygtig fremtid for akvakultursektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. En bæredygtig fremtid for akvakultursektoren KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.4.2009 KOM(2009) 162 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET En bæredygtig fremtid for akvakultursektoren Ny fremdrift

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.3.2013 SWD(2013) 64 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juli 2009 (22.07) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2009/0106 (CNS) 12235/09 ADD 2 ENER 257 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning 28.8.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 257/135 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0190 (COD) 11483/17 PECHE 302 CODEC 1282 FORSLAG fra: modtaget: 16. august 2017 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45

ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2012/0340(COD) 6.9.2013 ÆNDRINGSFORSLAG 11-45 Udkast til udtalelse Zoltán Bagó (PE513.263v01-00) Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Høring om international havforvaltning

Høring om international havforvaltning Høring om international havforvaltning 1 Baggrund Havene er en vigtig kilde til næringsrige fødevarer, lægemidler, mineraler og vedvarende energi. De er desuden hjemsted for en rig, sårbar og i vid udstrækning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2016 COM(2016) 784 final 2016/0388 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen 4.9.2013 A7-0279/181 181 Artikel 2 nr. 2 litra c nr. ii Direktiv 2009/28/EF Artikel 3 stk. 4 afsnit 2 litra d d) Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE. Ledsagedokument til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2010 SEK(2010) 851 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE KORT KONSEKVENSANALYSE Ledsagedokument til forslag til Rådets forordning om statsstøtte

Læs mere

FORSLAG TIL EU-RETSAKT

FORSLAG TIL EU-RETSAKT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.2.2015 B8-0210/2015 FORSLAG TIL EU-RETSAKT jf. forretningsordenens artikel 46, stk. 2 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING *** KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.8.2003 KOM(2003) 525 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 527/2003 om tilladelse til udbud og levering

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere