DFT særnummer: Om at udstille

Transkript

1 DFT særnummer: Om at udstille Dette hæfte giver en indføring i reglerne for frimærkeudstillinger, beskriver de vigtigste udstillings klasser og forklarer principperne for bedømmelse og præmiering. Hæftet kan være nyttigt for besøgende på frimærkeudstillinger, som vil sætte sig ind i, hvad der foregår, og for samlere, som tænker på at deltage på en frimærkeudstilling. Måske også for samlere, som har været med en gang eller to, og ikke forstår, hvorfor resultatet ikke blev bedre? Hæftet kan også bruges af frimærkeklubber for at lære nye samlere op, og for at lave propaganda for deltagelse på udstillinger. At udstille er morsomt, interessant og lærerigt! Enhver samling bliver bedre af at blive opsat til udstilling! Samlere, som udstiller, spreder sin samlerglæde til andre! Indhold: Forord 3 Frimærkeudstillinger 4 Traditionel filateli 8 Posthistorie 12 Tematisk filateli 16 Åben klasse 20 Hovedregler for bedømmelse 24 Dette heftet er skrevet af Tønnes Ore for Norsk Filatelistforbund. Oversat og tilrettet af Søren Chr. Jensen for Danmarks Filatelist Forbund Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund Vil du vide mere? Kontakt din nærmeste frimærkeklub, eller Danmarks Filatelist Forbund, Jagtvej tlf (frimærkeungdom)

2 Forord Hvorfor udstille? Meget af glæden ved at samle frimærker er at præsentere sin samling på en måde, der vækker interesse hos andre. Ved at montere og tekste samlingen til en udstilling, vil man lære meget nyt, og få mere glæde af sin egen samling. Og ikke mindst andre samlere får også glæde og nytte af den. Frimærkeudstillinger er måske det vigtigste mødested for alle frimærkeinteresserede. Det giver mulighed for at møde ligesindede og knytte nye kontakter. Ofte er der frimærkehandlere til stede, og de har ofte gode udstillingstilbud. Klubber har ofte deres egen stand, og der arrangeres propagandaaktiviteter for børn og voksne. Udstillingsrammer På en frimærkeudstilling monteres plancher (albumark) i rammer, der sædvanligvis kan indeholde 16 (4 x 4) eller12 (4 x 3) plancher. For at sikre mod skader og tyveri er rammene dækket af plexiglas, der er låst fast eller forsvarlig sikret. Desuden skal hver planche være beskyttet af en gennemsigtig plastlomme. Monteringen i rammer giver god oversigt for de, som skal se på eksponatet (den viste del af samlingen). Udstilleren må også tænke grundigt igennem, hvordan eksponatet skal monteres, for at give det bedst mulige indtryk, når det er opsat i rammer. Det er også vigtigt for udstilleren at tilpasse sig et fast antal rammer, og at plukke de dele af samlingen ud, som egner sig bedst for udstilling. Ved de fleste udstillinger er der ifølge udstillingsreglementet faste regler for, hvor mange rammer hver udstiller må disponere over. Hvilke udstillinger arrangeres? Lokale propagandaudstillinger. Arrangeres sædvanligvis af en enkelt frimærkeklub. Formålet er først og fremmest propaganda for hobbyen. Udstillingen er uden bedømmelser. Varierende i omfang, fra ganske små og op til 100 rammer. Klubudstillinger arrangeres af en enkelt frimærkeklub. Omfatter oftest ca rammer, der bedømmes af en jury. Nationale udstillinger. Arrangeres hvert år af en klub i samarbejde med Danmarks Filatelist Forbund. Omfatter oftest rammer. Nordiske udstillinger. Arrangeres hvert år - på skift mellem de nordiske lande. Deltagerne kommer fra de nordiske lande, men det er også åbent for udenlandske samlere kan også deltage, hvis de samler nordiske områder. Bedømmelse er på internationalt niveau. Kontinentale udstillinger. Deltagelse fra et helt kontinent. I Europa er det det europæiske filatelistforbund FEPA, der er ansvarlig. Internationale udstillinger. Deltagelse fra hele verden. Det internationale filatelistforbund FIP er ansvarlig. Reglerne er stort set de samme for kontinentale og internationale udstillinger. Konkurrenceklasser Alle frimærkeudstillinger undtagen propagandaudstillinger - har form af en konkurrence, hvor de udstillede samlinger (eksponater) bliver bedømt og præmieret efter faste regler. Der kan konkurreres i følgende klasser: Traditionel filateli (frimærkerne er hovedemnet)

3 Helsager (postsager med påtrykt værdimærke) Stempelmærker (mærker mod betaling af andre afgifter end porto) Posthistorie (postruter, portosatser, stempler osv. - herunder hjemstavnssamlinger) Luftpost (luftpostfrimærker og sendinger, der er sendt med luftfartøj) Astro filateli (filateli knyttet til rumfart) Tematisk filateli (frimærker og postdokumenter med tilknytning til et bestemt motiv eller tema) Maksima Filateli (kort hvor kortets, frimærkets og stemplets motiv stemmer overens) Åben klasse (både filatelistiske og andre objekter kan tages med) En rammes eksponat (kun 16 plancher - egnet for "smalle" områder og for førstegangs-udstillere) Postkortklasse Ungdomsklasser Filatelistisk litteratur (håndbøger/specialstudier, tidsskrifter, kataloger) Nogle af disse er ikke særligt kendt i Danmark. Senere i hæftet er der givet nærmere præsentationer af klasserne for Traditionelt filateli (også med helsager og stempelmærker), Posthistorie (også med luftpost), Tema, og Åben klasse. Bedømmelse og præmiering Eksponaterne bliver bedømt af en kvalificeret jury, der tildeler point og medaljer. Medaljegraderne er Bronze, Sølvbronze, Sølv, Stor sølv, Vermeil (forgyldt sølv), Stor vermeil, Guld og Stor guld. Medaljekravene er strengere jo højere niveauet er på udstillingen. Guld er højeste grad på klubog nationale udstillinger. Stor guldmedalje deles kun ud på internationale udstillinger (FEPA og FIP). Ofte bliver det udsat ærespræmier, der går til de bedste eller mest specielle samlinger. Resultaterne bliver ofte offentliggjort på en udstillingsfest (kaldt palmarès) for deltagere, klubmedlemmer og andre interesserede, mens medaljer, præmier, diplomer og bedømmelsesskemaer uddeles ved en præmieoverrækkelse på selve udstillingen. Sidste kapitel i dette hæfte giver en oversigt med reglerne og principperne for bedømmelse. Kvalificering til højere udstillingsniveau For at kunne deltage på udstillinger på nationalt og internationalt niveau, må man kvalificere sig ved at have opnået en bestemt pointsum ved en udstilling på et lavere niveau. Traditionel filateli Traditionel filateli er, som navnet siger, den traditionelle måde at samle på. Det hele begyndte med, at man prøvede at samle "et af hvert" af alle de frimærker, der blev udgivet. "Hele verden" blev hurtigt et alt for stort område, så det blev normalt at begrænse sig til et eller flere land. Ofte blev det samlerens eget land, men heldigvis har der altid været mange samlere, som har været interesseret i andre lande end sit eget. Det har givet meget vigtig kontakt, venskab og fællesskab over landegrænserne, og har bidraget til udvikling af international filateli. En traditionel samling består normalt af frimærker udgivet af et bestemt land eller postadministration. Som oftest vil man endvidere begrænse sig til en bestemt periode, måske bare en enkelt frimærkeserie.

4 Det er altså altid nødvendig at begrænse sig, og for en begynder er det sjældent sjovt at starte med de ældste klassiske frimærkeudgaver fra et land (hvis man ikke har en usædvanlig tyk tegnebog). Mange samlere er alt for optaget af "komplethed". Men det er meget andet, der er vigtig for en udstillingssamling. Så selv om der i samleområdet findes sjældne frimærker og varianter, som man ikke har med i samlingen, vil det ikke være nogen forhindring for at udstille den. Får man så fat i sjældenhederne lidt efter lidt, så vil pointsummen ved bedømmelsen naturligvis blive større. Men egne studier, og eventuelt ny tilgang til kendte områder, bliver værdsat mere end komplethed ved bedømmelsen. Det er også vigtigt at huske på, at der findes andre måder at samle på end den sædvanlige efter land og katalognummer. Man kan vælge flere land i en givet periode, et bestemt design, kun provisorier osv. perfins, breve fra andre lande sendt til dit eget land, er andre eksempler. Traditionelt filateli som konkurrenceklasse ved udstillinger I klassen for traditionelt filateli lægges hovedvægten på frimærkerne selv, og det man kan finde ud af vedrørende produktionen af dem. Det er altså vigtigt at få det med, der findes af takningstyper, farvevarianter, varianter, trykninger, papirtyper osv. Man bør også tage større enheder (par, striber, blokke) med. Større enheder er dekorative, men kan også være nødvendige for at vise, hvilke positioner i arket de forskellige varianter har. I rigtig avancerede samlinger tager man også udkast, prøvetryk osv. med, hvis det findes. Det er også nødvendigt at tage eksempler på, hvordan frimærkerne blev brugt, dvs. brev og andre forsendelser med. Så er vigtigt med nøjagtige analyser af brevene - portotakster, ruter og påtegninger. Selv om dette grænser op til klassen for posthistorie (se næste kapitel), er det blevet normalt, at tage mange breve med også i en traditionel udstillingssamling. Traditionelt filateli - kriterier for bedømmelse Der gives point på en skala fra 0 til 100. Disse point fordeles på følgende undergrupper: Betydning og behandling op til 30 point. Her lægges det vægt på filatelistisk betydning af det valgte området, og hvor let eller vanskelig det er. Oftest vil et lands klassiske frimærkeudgaver tillægges størst betydning, mens enkeltudgaver og mere moderne områder scorer lavere. Behandlingen af området vurderes efter, om det har en logisk og klar opbygning, og om alle aktuelle dele af området er taget med på en balanceret måde. Kundskaber og forskning op til 35 point. Her lægges det vægt på de filatelistiske kundskaber som vises. Tekstningen og analysen af de udstillede objekter er meget vigtig. For områder, der er godt udforsket tidligere, forlanges der ikke egen forskning. Kvalitet og sjældenhed op til 30 point. Kvaliteten skal være bedst mulig, men vil blive holdt op mod sjældenheden af objekterne. Præsentation og montering op til 5 point. Det lægges vægt på en pæn og tiltalende, afbalanceret montering. Der må ikke være for meget eller for lidt på hver planche, og hverken for meget eller for lidt tekst. Helsager Helsager er en selvstændig konkurrenceklasse på frimærkeudstillinger.

5 Helsager er kort, konvolutter eller andre postsager med et påtrykt værdimærke, der har samme funktion som et frimærke. I en udstillingssamling systematiseres helsagerne meget på samme måde som frimærkerne i traditionel klasse. Varianter og trykforskelle er vigtig, og det er også nødvendig at vise eksempler på brug af helsagerne. Ved bedømmelsen bruges stort set de samme kriterier som for traditionel filateli. Stempelmærker Der er også en selvstændig konkurrenceklasse for stempelmærker. Stempelmærker er mærker som blev brugt til indkrævning af forskellige typer af afgifter (undtaget porto for postforsendelser, der jo er frimærkernes brugsområde). Ofte er stempelmærkerne udformet som frimærkerne, men de er ofte meget varierende, særlig i størrelse. Da de traditionelt ikke er blevet anset som "ordentlige" samlerobjekter, er der forholdsvis få tilbage af dem, og der er et begrænset antal af stempelmærkesamlere. Men området er nu blevet meget mere anerkendt end tidligere, og antallet af samlere øges. Også her bruges stort set de samme kriterier som for traditionel filateli ved bedømmelsen. Posthistorie Det var først midt i det 20. Århundrede, at samlerne begyndte at interessere sig for andre aspekter med at forske end kun selve frimærkerne. De fattede interesse for poststemplerne, og begyndte at samle og forske i stempler og håndskreven postal information på brev - også fra tiden før frimærkerne kom. På den måde voksede en ny måde at samle på frem, nemlig Posthistorie. Selv om mange breve gennem tiden er blevet klippet i stykker i frimærkesamlingens barndom, findes det fortsat bevaret store mængder af breve, postkort og andre forsendelser og desuden andre postale dokumenter - særligt fra tidlig 1800-tal og frem til i dag. En posthistorisk samling kan have et meget varieret udvalg af materiale. Det behøver ikke nødvendigvis at være gammelt materiale. I moderne tid er der kommet tekstmaskinstempler, frankeringsaftryk og sorteringsmærker for automatisk postbehandling til som interessante områder. En posthistorisk samling skal ikke indeholde ubrugte frimærker eller helsager, da der lægges vægt på objekter, der er håndteret af postvæsenet. Men brugte frimærke og klip kan tages med, hvis man vil vise brugen af poststemplerne. At studere postens udvikling i sit eget land eller på egen hjemegn, er det naturligste for mange. Men det er også spændende at studere andre lande. Det kan også danne grundlag for nyttige og interessante kontakter i udlandet. Forskellige typer af posthistoriske samlinger Det kan laves posthistoriske samling på mange forskellige måder. Her skal nævnes nogle eksempler: Posttjenester før udgivelse af frimærker (præfilateli) Udviklingen af posttjenester lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt Portosatser Postbefordringsruter Typer af poststempler Militærpost: Feltpost, belejringspost, krigsfangepost, civil og militær interneringspost Det behøver ikke nødvendigvis være gammelt materiale - fra moderne tid er der meget interessant materiale, man kan samle på og lave spændende eksponater ud fra: Skibspost

6 Jernbanepost Kørende postkontorer Katastrofepost Censurpost Ubetalte og underfrankerede forsendelser Tjenestepost, portofri post. Af disse er "udvikling af posttjenester lokalt/regionalt" normalt kaldt hjemstedssamlinger den klart mest populære i Danmark. Man vælger helst et område, som man selv har tilknytning til, og systematiserer samlingen efter postkontorer og postruter i distriktet. Det er vigtig at være klar over, at det geografiske området ikke må være alt for begrænset - det gør det vanskelig at finde de rigtige objekter, og man får lav score under "betydning" ved bedømmelsen. Desuden er det vigtig at huske på, at mængden af objekter, der ikke er direkte postale (som f.eks. postkort, og billeder af postkontorer og postfunktionærer) er meget begrænsede i antal, da de ikke tillægges vægt ved bedømmelsen. Men enkelte illustrerende objekter kan tages med. Kort og portotabeller kan f.eks. være nyttige illustrationer. Posthistorie - Kriterier for bedømmelse Det gives point på en skala fra 0 til 100. Pointene fordeles via følgende undergrupper: Betydning og behandling op til 30 point. Her lægges der vægt på den posthistoriske betydning af det valgte område. Et lille område enten geografisk eller tidsmæssigt regnes sædvanligvis som mindre betydningsfuldt end et større. Behandlingen af området vurderes efter, om der er en logisk og klar opbygning, og om alle aktuelle dele af området er taget med på en balanceret måde. Kundskaber og forskning op til 35 point. Her lægges der vægt på de filatelistiske og posthistoriske kundskaber, der vises. Tekstningen og analysen af de udstillede objekterne er meget vigtig. Men kundskaber kan også vises gennem evnen til at udvælge relevant materiale. For områder, der er godt udforsket tidligere, forlanges der ikke egen forskning. Kvalitet og sjældenhed op til 30 point. Kvaliteten skal være bedst mulig, men vil også blive sat i sammenhæng med sjældenheden af objekterne. "Sjældent" behøver slet ikke være det samme som "dyrt". Præsentation og montering - op til 5 point. Pæn og balanceret montering er vigtig med hverken for meget eller for lidt tekst. I posthistorie kan det være en udfordring at gøre præsentationen interessant, da samlingen for det meste består af breve. Luftpost Luftpost er en egen konkurrenceklasse. En luftpostsamling skal indeholde forsendelser, der er sendt med luftfartøj, men ubrugte luftpostfrimærker og andet materiale af betydning for luftpostens udvikling kan også tages med. Luftpostsamlinger bedømmes stort set efter de samme kriterier som for posthistorie. TEMA Omkring år 1900 begyndte mange postvæsener at udgive frimærker som havde andre motiver end de traditionelle. Indtil den tid havde frimærkemotiverne været domineret af portrætter af statsoverhoveder, statsvåben, eller postale symboler - som posthorn eller breve.

7 Efter den tid blev det sædvanligt at udgive nye frimærker ved specielle lejligheder, som jubilæer og lignende. Dermed var grundlaget lagt for temasamlingen. Det er en samling af frimærker, der illustrerer et bestemt motiv eller tema. Fra slutningen af 1930 erne blev motivsamling en populær samlingsform - parallelt med at udgivelsen af frimærker med specielle motiver øgedes kraftigt i hele verden. I 1956 var det at samle motiver blevet så populært, at motivsamlingerne fik deres egen klasse på frimærkeudstillingerne. Temaet for en motivsamling kan være næsten hvad som helst. Populære temaer er planter, dyr, fugle, sport, transportmidler som skib, tog, biler eller cykler, forskellige typer videnskab, bygningsværker, kunst, musik, historie, religion, berømte personer, internationale organisationer, spejdere osv. Tematisk samling Opbygning af en temasamling Når man starter med en temasamling, opdager man straks, at enkelte temaer, f.eks. blomster, er alt for stort for en samling, og at man må begrænse området på en eller anden måde. Der findes selvfølgelig også områder, der er små slet og ret, fordi det ikke findes nok frimærker og andet materiale, der illustrerer det. Det er naturligt, at en temasamler vælger et emne, som han/hun har tilknytning til fra tidligere og kender godt - gerne gennem arbejde eller fritidsinteresse. Det er også en opgave at finde ud af, hvilket materiale der kan passe i samlingen, lave en god systematik, og finde forskellige indfaldsvinkler til temaet sådan at materialet bliver mest mulig varieret. Variation er et vigtigt stikord indenfor den tematiske filateli. En temasamling til udstilling skal ikke kun indeholde frimærker, men flest mulig typer af filatelistisk materiale, som poststempler, helsager, frimærkehæfter osv. Det er et krav, at de udstillede objekterne skal være postale, dvs. udgivet af postvæsenet og/eller godkendt til udgivelse af postvæsnet. Både brugte og ubrugte frimærker kan anvendes. I en temasamling er det vigtig at have en god systematik, der er let at følge, og som omfatter flest mulige sider af temaet. Systematikken - som kaldes en plan - skal være vist på den første planche i eksponatet. Erfarne temasamlere lægger meget arbejde i planen. Den skal give oversigt, være logisk og balanceret. Et nummersystem for kapitler og underkapitler er nødvendigt, og nummersystemet skal bruges på hvert enkelt planche. I arbejdet med planen bør man prøve at finde nye indfaldsvinkler. Så kan man få typer med af materialet, som man måske ikke havde tænkt på i første omgang. Ikke mindst kræver det en del fantasi for at få gammelt materiale (fra før motiv-frimærkernes tid) med. Gammelt materiale kan være knyttet til temaet gennem navn på poststeder, symboler/ figurer og andet. Materiale som kan bruges Eksempler på materiale der hører hjemme i en temasamling: Frimærker og blokke er en selvfølge, men det gælder om at finde flere end de "oplagte". Håndstempler: Kan ofte have interesse på grund af poststedets navn, eller et symbol. Maskinstempler: Indeholder ofte tekst og/eller billeder af interesse Særstempler fra specielle arrangementer, jubilæer m.m.: Har ofte et motiv. Frankostempler fra frankeringsmaskiner: Viser ofte firmalogo, billeder og/eller slagord. Frimærkehæfter: Har ofte illustrationer på omslaget eller på skillesider.

8 Helsager, dvs. officielt udgivne postsager med forhåndstrykt frimærke. Helsagspostkort, aerogrammer m.m. har ofte interessante illustrationer. Udkast og prøvetryk: Er eftertragtet, men oftest sjældne og vanskelige at få fat i. Eksempler på materiale der ikke bør (læs må) anvendes: Sædvanlige billedpostkort og andet materiale, der ikke er udgivet af postvæsenet Uadresserede konvolutter og førstedagsbreve. Hvordan skaffes materiale Temasamlere har en speciel udfordring, for de må søge materiale fra hele verden. Men det er også noget af det, der gør temasamleriet så spændende og kontaktskabende. Det findes specielle motivkataloger for mange forskellige motiver. Der findes foreninger for mange typer af temasamling, og internettet kan være et nyttigt redskab. Tema: Kriterier for bedømmelse Det gives point på en skala fra 0 til 100. Pointene fordeles på følgende undergrupper: Bearbejdelse op til 35 point. Der lægges vægt på en god titel og en klar, logisk og fuldstændig plan. Desuden vurderes udviklingen af temaet gennem udvælgelse af objekter, der illustrerer temaet på en god måde og gør historien interessant. Nyskabelse og nye måder at nærme sig emnet, bliver også belønnet. Kundskaber, personlige studier og forskning op til 30 point. Tematiske kundskaber vurderes ved bl.a. relevant og rigtig tekst og korrekt brug af materialet. Filatelistiske kundskaber vurderes gennem variationen af det udvalgte materiale, at det er rigtigt brugt og beskrevet. Kvalitet og sjældenhed op til 30 point. Kvaliteten skal være bedst mulig, men vil også blive set i sammenhæng med sjældenheden af objekterne. Der gives ikke point for sjældne objekter, hvis de ikke har god tilknytning til temaet. Præsentation op til 5 point. Monteringen skal være pæn og balanceret. En streng symmetrisk montering er sjældent det bedste for en motivsamling. Pladsen skal være udnyttet godt, og der må hverken være for meget eller for lidt tekst. Udformningen bør være tiltalende og vække tilskuerens interesse. Åben klasse Åben klasse blev introduceret på frimærkeudstillinger i løbet af 1990 erne. Oprindeligt var det en klasse for samlinger, der faldt udenfor de sædvanlige konkurrenceklasser, og som derfor ikke blev bedømt. I nogen tilfælde blev det forsøgt med en bedømmelse ved afstemning blandt publikum på udstillingen. Ikke uventet satte publikum pris på helt andre samlinger end de, der gør det godt ved sædvanlig bedømmelse af en jury! Dette var et tegn på, at man burde have en klasse, hvor der var plads til fantasi, nye vinkler og utraditionelt materiale, og hvor publikumsappel var vigtig. Lidt efter lidt blev Åben klasse en konkurrenceklasse på linje med de andre, og derfor blev det også nødvendig med faste regler. Disse regler er enklere end for de øvrige klasser, og giver et stort spillerum for variationer. Reglerne er også udformet således, at der lægges ekstra vægt på opfindsomhed, fantasi og evne til at formidle.

9 Reglerne er stadig under udvikling. Den vigtigste skillelinie mellem Åben klasse og de øvrige klasser er, at ikke-filatelistisk materiale skal være med i samlingen. Det er vigtig at sørge for den bedst mulige variation i det materiale, der tages med for at illustrere samlingens tema. Alt kan bruges, så længe det kan monteres på en planche, og ikke er tykkere end 5 mm., så det kan monteres i normale udstillingsrammer. Hvad kan tages med i en Åben-samling? Det filatelistiske materialet kan være alle slags Frimærker, brugte eller ubrugte Helsager Breve og andre forsendelser Postale labels, blanketter og andre postale dokumenter For det ikke-filatelistiske materialet er det næsten kun fantasien, der sætter grænser - og fantasi står jo centralt i denne klasse. Eksempler kunne være: Brev (konvolutter, indhold) Billedpostkort Brevmærker, julemærker Telekort Kort og fotografier Grafiske tryk Trykte dokumenter og brochurer Servietter, papirposer Plakater Fakturaer, regninger, kvitteringer Billetter, adgangstegn, ID-kort Pengesedler Mønter og medaljer Skilte Tekstiler (vævet, broderet osv.), garn, snore Smykker, vifter, kniplinger Penne, blyanter, segl Pressede/tørrede planter, Skind, fjer Tyndt træværk Det ikke-filatelistiske materiale må udgøre op til 50% af materialet. Monteringen er meget vigtig i Åben klasse. Mange utraditionelle former for montering har været prøvet, og man får ofte gode resultater ved brug af større ark end A4-format. Åben klasse - kriterier for bedømmelse Det gives point på en skala fra 0 til 100. Pointene fordeles på følgende undergrupper: Titel, idé og nyskabelse op til 20 point.

10 Her er det altså vigtigt at "gå nye veje". Behandling op til 40 point. Her gives det op til 20 point for Plan og udvikling, og op til 20 point for Forskning og kundskab om emnet. Det er altså vigtigt at have en klar systematik og fortælle en historie, der er let at følge. Grundig kendskab til emnet er en forudsætning. Materiale op til 25 point. Her gives der op til 15 point for Kvalitet og sjældenhed, og op til 10 point for intelligent brug og variation i ikke-filatelistisk materiale. Sædvanlige filatelistiske kriterier er dermed taget med, men det øvrige materiale er altså næsten lige så vigtig. Præsentation op til 15 point. Det lægges større vægt på præsentation i Åben klasse end i de andre klasser. Det er specielt vigtigt, at præsentationen bidrager til at vække tilskuerens interesse. Disse regler er fornylig blevet vedtaget af det europæiske filatelistforbund FEPA, og regnes fortsat som foreløbige. Jury og bedømmelse Bedømmelsen på en udstilling udføres af en jury med et antal kvalificerede dommere. På klub- og nationale udstillinger skal dommerne i juryen være godkendt af Danmarks Filatelist Forbund. For at blive godkendt som dommer i klubregi, må man have gode filatelistiske kundskaber, god udstillingserfaring, have praktiseret som "juryelev" og blevet godkendt af dommerkollegiet. Dygtige og erfarne dommere på lokalt niveau kan senere blive godkendt som nationale dommere. For dommere på internationale udstillinger er det FEPA (det europæiske filatelistforbund) og FIP (det internationale filatelistforbund), der er godkendelsesorganer. FIP vedtager de internationale udstillingsreglementer og regler for bedømmelse. De danske regler er tilpasset de internationale i størst mulig omfang. Kvalificering og rammeantal i konkurrenceklasserne For deltagelse i klubudstilling kræves ingen kvalificering på forhånd. For deltagelse i national udstilling kræves at eksponatet har opnået mindst Sølv på klubudstilling. For ungdom kræves Bronze?. For deltagelse i nordisk udstilling kræves mindst Stor Sølv på national udstilling. For ungdom kræves Sølvbronze, for litteratur Sølv. For deltagelse i international udstilling kræves mindst Vermeil på national udstilling. For ungdom kræves Sølvbronze, for litteratur Sølv. Hovedregel for bedømmelse Dette er en vejledende oversigt over reglerne for bedømmelse ved frimærkeudstillinger. Fuldstændige reglementer kan fås fra Danmarks Filatelistforbund eller downloades fra Medaljegrader Eksponater i konkurrenceklasse bliver tildelt medaljer efter opnået pointsum, hvor 100 point er maksimum. Kravene varierer efter niveauet på udstillingen, men er de samme for alle udstillingsklasser: International Nordisk National Klub Stor guld Guld

11 Stor vermeil Vermeil Stor sølv Sølv Sølvbronze Bronze (Vermeil er det samme som forgyldt sølv.) slettes Højeste medaljegrader for ungdomsklasserne er Vermeil på klub og nationale udstillinger Udstillere i seniorklassen kan anmode om følgende rammeantal: På klubudstillinger: På nationale udstillinger: På nordiske udstillinger: Fra 3 til 8 rammer Fra 4 til 8 rammer Fra 5 til 8 rammer For Åben klasse gælder andre grænser kan du søge om 1-5 rammer. På internationale udstillinger: 8 rammer Eksponater, der har fået Stor Vermeil eller mere på internationalt niveau 5 rammer Alle andre. Ungdomsudstillere kan anmode om På klubudstillinger: Fra 2 til 5 rammer På nationale, nordiske og internationale udstillinger: Klasse A - 13 til 15 år: Klasse B - 16 til 18 år: Fra 2 til 4 rammer Fra 3 til 5 rammer Klasse C - 19 til 21 år: Fra 4 til 5 rammer Bedømmelseskriterier i klasserne for Traditionel filateli, Helsager, Stempelmærker, Posthistorie, Luftpost og Maksima filateli For eksponater i klasserne Traditionel filateli, Helsager, Stempelmærker, Posthistorie, Luftpost og Maksima filateli gælder denne pointfordeling: Behandling og filatelistisk betydning i alt Behandling af eksponatet Det skal være godt samspil mellem det viste materialet og titel/indledende beskrivelse. En usædvanlig eller original tilnærmelse til emnet vil blive belønnet. Det valgte emne bør behandles på en mest mulig komplet måde, og eksponatet skal virke godt balanceret indenfor det tildelte rammeantal, uden speciel overvægt på de enkelte dele. Filatelistisk betydning Betydningen af eksponatet gives både for eksponatets vigtighed i forhold til det valgte emne, og den totale vigtighed af emnet. Maks. 30 point Maks. 20 point Maks. 10 point

12 Filatelistiske og relevante kundskaber, personlige studier og forskning Kundskab vises af udstilleren både gennem udvalget af, hvilke objekter der vises, og gennem tekstningen af dem. Personlige studier er grundig analyse af materialet, som udstilleren har valgt at vise. Forskning er opdagelse og præsentation af nye fakta indenfor det valgte emne. Kvalitet og sjældenhed Kvalitet Objekterne bør være i bedst mulig kvalitet, men det må tages hensyn til, hvad der er opnåelig. Exceptionelt pænt materiale belønnes, særlig hvis det drejer sig om sjældnere objekter. Sjældenhed Sjældenhed er vanskelig at definere nøjagtigt og må ses i sammenhæng med typen af materiale. Der tages hensyn til, om der findes meget sjældent materiale indenfor det valgte emne, og om alle kendte sjældenheder er vist i eksponatet. Præsentation Teksten skal være klar, præcis og relevant for det viste materiale og for emnet, der er valgt til eksponatet. Præsentationen bør vise materialet bedst muligt og på en balanceret måde. Det er vigtig at undgå unødig ensartede (kedelige) opsætninger. Det tæller ikke som hverken en fordel eller ulempe om teksten er håndskrevet, maskinskrevet eller printet via PC. Lysende farvet tekst og farvede plancher bør undgås. Total Maks. 35 point Maks. 30 point Maks. 10 point Maks. 20 point Maks. 5 point Maks. 100 point Bedømmelseskriterier for temaeksponater For temaeksponater gælder denne pointfordeling: Bearbejdelse Titel og plan Planen skal præsenteres ved begyndelsen af eksponatet. Den skal give en detaljeret oversigt over eksponatets indhold, underopdeling og størrelsen af de viste kapitler. Planen skal være balanceret, og størrelsen af de enkelte Maks. 35 point Maks. 15 point

13 kapitler skal stå i forhold til deres betydning for emnet, og ikke styres af mængden af materiale. Kapitlerne skal stå i en naturlig rækkefølge, og skal helst skabe en interessant historie, som det er let at følge med i. Udvikling Sammenstilling og placering af objekterne skal give en let forståelig, korrekt og sammenhængende tråd i fremstillingen. Ved vurderingen vil der blive lagt vægt på udvælgelse af de bedst egnede objekter for hver tematisk detalje, der beskrives. Balanceret brug af objekterne i forhold til de tematiske detaljer. Rigtig tematisk sammenhæng mellem objekterne på samme ark. Nyskabelse Der lægges vægt på introduktion af nye temaer. Nye aspekter ved et kendt tema og nye indfaldsvinkler. Ny anvendelse af materiale. Kundskaber, personlige studier og forskning Tematiske kundskaber Der lægges vægt på relevant og rigtig tematisk tekst. Korrekt tematisk brug af materialet. Nye tematiske opdagelser. Filatelistiske kundskaber Det lægges vægt på størst mulig afstemning med filatelistiske regler. Flest mulige typer af postalt/filatelistisk materiale, som illustrerer temaet. Rigtig brug af postale dokumenter. Intelligent brug af filatelistisk materiale. Korrekt filatelistisk tekstning. Uadresserede og/eller fejlfrankerede forsendelser bør undgås. Færdigproducerede førstedagskuverter er heller ikke velsete. Kvalitet og sjældenhed Vurderes i hovedtræk som for de øvrige klasser, men juryen belønner ikke sjældne objekter, der ikke har en tilstrækkelig relevans for temaet. Præsentation Vurderes i hovedtræk som for de øvrige klasser. Bedømmelseskriterier for ungdomseksponater Maks. 15 point Maks. 5 point Maks. 30 point Maks. 15 point Maks. 15 point Maks. 30 point Maks. 5 point Ungdomseksponater deles i tre aldersklasser: Klasse A 13 til 15 år (i Danmark tolker vi regler som indtil 15 år)

14 Klasse B 16 til 18 år Klasse C 19 til 21 år Alder regnes pr. 1. januar det år udstillingen afholdes. Reglerne for de forskellige konkurrenceklasser er som hovedregel også gyldig for ungdomsklasserne. For ungdomsklasserne bruges følgende fire bedømmelseskriterier: Behandling af eksponatet (filatelistisk/tematisk) Filatelistiske kundskaber Filatelistisk materiale Præsentation af eksponatet. Kriterierne tilpasses aldersklasserne ud fra ungdommens forudsætninger, og pointfordelingen mellem hovedpunkterne i de forskellige aldersklasser tager hensyn til ungdommens modning og filatelistiske udvikling. Til bedømmelse af (motiv)tematiske eksponater for ungdom gælder denne pointfordeling: Kriterium Aldersklasse A B C Plan Udvikling Kundskaber Materiale Præsentation For bedømmelse af andre ungdomseksponater gælder denne pointfordeling: Kriterium Aldersklasse A B C Behandling Kundskaber Materiale Præsentation Bedømmelseskriterier for Åben klasse For et eksponat i Åben klasse kan udstilleren helt frit vælge, hvilket emne der skal behandles. Udstilleren har også fuld valgfrihed i, hvordan emnet er arrangeres og illustreres med disse to grænser: Filatelistisk materiale må udgøre op til 50 % af eksponatets omfang. Ikke-filatelistisk materiale må ikke være tykkere end 5 mm, således det kan vises i normale udstillingsrammer. Det er endnu ikke fastsat detaljerede retningslinier for bedømmelsen i Åben klasse, så juryen står også forholdsvis frit ved bedømmelsen. Helhedsindtryk og publikumsappel vil have stor betydning. For eksponater i Åben klasse gælder denne pointfordeling:

15 Titel, idé og nyskabelse Et originalt valg af emne og titel, og/eller en nyskabende måde at fremstille emnet på vil blive belønnet. I Åben klasse præmieres kreativitet og fantasi, både når det gælder udvalg af filatelistisk og ikke-filatelistisk materiale, og ikke mindst i måden, det kombineres på. Behandling Plan og udvikling Det er vigtig at have en klar, god og logisk systematik, og fortælle en historie, der er let at følge. Forskning og kundskab om emnet Udstilleren skal vise, at han kender emnet godt, og evner at formidle kundskaberne på en måde med oversigt. Gode kundskaber vil føre til et mere varieret udvalg af materiale. Materiale Kvalitet og sjældenhed Det stilles de samme krav til kvalitet og sjældenhed af det filatelistiske materiale, som i de øvrige klasser, men vægten på kvalitet og sjældenhed er altså mindre. Intelligent brug og variation i ikke-filatelistisk materiale Også her er kreativitet vigtig. Udstilleren bør finde det mest mulige varierede og originale materiale, der illustrerer temaet. Præsentation Her er kravene de samme, som i de øvrige klasser, men vægten på præsentation er større end for de øvrige klasser. Helhedsindtrykket er specielt vigtigt. De udstillede plancher skal indgå i en naturlig enhed. Det lægges vægt på evnen til at fange publikums interesse. For Åben klasse ved internationale udstillinger er det anbefalelsesværdigt at bruge en forenklet medaljeskala med guld, sølv og bronze, men ved norske udstillinger bruges de sædvanlige medaljevalører indtil videre. I alt Maks. 20 point Maks. 40 point Maks. 20 point Maks. 20 point Maks. 25 point Maks. 15 point Maks. 10 point Maks. 15 point Maks. 100 point Bedømmelseskriterier for En ramme eksponater Et En ramme eksponat skal vise et smalt emne eller tema og være komplet i sig selv. Et eksponat som tydeligvis er et uddrag af et større eksponat, får ikke store point. En Ramme Klassen bruges også i rekrutteringsøjemed, og derfor godtages også eksponater, der senere kan udvides til flere rammer og deltage i sædvanlige konkurrenceklasser. Men sådanne eksponater vil nødvendigvis få en forholdsvis lav point sum i En Ramme Klasse.

16 En Ramme eksponater bedømmes efter samme principper som de øvrige klasser (undtagen ungdom). For (motiv)tematisk eksponat bruges pointskalaen for (motiv) tematiske klasse, og for andre En Ramme eksponater bruges pointskalaen for de øvrige klasser. Filatelistisk betydning bliver nødvendigvis vurderet anderledes end for større eksponater. Betydningen skal vurderes i forhold til det begrænsede omfang af et emne, der kan dækkes med 16 plancher. Internationalt vil der blive brugt en forenklet medaljeskala med guld, sølv og bronze. Ved danske udstillinger bruges de sædvanlige medaljevalører indtil videre. Bedømmelseskriterier for litteratureksponater Det skilles mellem følgende kategorier af filatelistisk litteratur: Håndbøger og specialstudier, Generelle kataloger, Filatelistiske tidsskrifter, Artikler Kriteriene for bedømming af filatelistisk litteratur er: Behandling af indholdet Litterær stil, klarhed i fremstillingen og evnen til formidling af stoffet. Originalitet, betydning og grundighed i forskning Den totale betydning af emnet, der behandles, og i hvilken grad det vises nye opdagelser, forskning, analyser eller indfaldsvinkler, der kan bidrage til en almindelig forståelse af emnet. Tekniske faktorer Faktorer sådan som titelside, titelfod, paginering, anerkendelse til hjælpere og bidragsydere, kildeangivelser og brug af illustrationer. Præsentation Indbinding, typografi og lignende faktorer, der påvirker brugbarheden af publikationen. I alt Maks. 40 point Maks. 40 point Maks. 15 point Maks. 5 point Maks. 100 point