Forstanderpar på Bornholms Højskole Bornholms Højskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstanderpar på Bornholms Højskole 1988-2005 Bornholms Højskole"

Transkript

1 - 1 - LIVSERINDRINGER 7. del af 8 Af Karsten Thorborg, maj 2012 Bentes og min hjemmeside: google> thorborg-liisberg (www.kt.mono.net) Nybagt forstanderpar 1988 (fot. Sommerkursist) Forstanderpar på Bornholms Højskole Bornholms Højskole Bornholms Højskole hører til de gamle højskoler. Der er blevet drevet højskole på Bornholm siden 1856, og grundstammen i de nuværende bygninger ved Ekkodalen er fra Skolen havde ved min ansættelse i 1988 en 5 måneders vinterskole med kulturfag om formiddagen og kunst- og kunsthåndværk om eftermiddagen. Desuden en 6 måneders sommerskole med 14-dages ældrekurser. Det var den der bar skolen økonomisk oppe. Forstanderparret hed Kjeld og Jytte Hansen. Der var 4 fuldtidslærere og desuden 2 værkstedslærere på vinterskolen samt 1

2 - 2 - sommerlærer. Kjeld Hansen havde været forstander i 17 år, og nu var han brugt op. Den sidste kæmpe indsats havde været opførelsen af en stor bygning med ny indgang til skolen, kontor, spisesal og køkken. Den stod nyopført, da jeg kom. Bornholms Højskole Bygningen til højre med kontor og spisesal var nyopført. (Fot. Svend Aage Møller) Før vi søgte stillingen havde jeg havde kun været herovre på den omtalte geologitur i 2.g, og Bente havde slet ikke været her, så det var noget af et spring. Vores eneste kontakter på Bornholm var min fætterdatter, Bente Thomassen f. Balle, i Rønne samt Erling og Gunver Jensen på Buddegård ved Nexø. De havde haft børn på Eriksminde sammen med vores. Bornholms Højskole omk Formet som en Torshammer.

3 - 3 - God begyndelse Jeg blev ansat pr. 1/ og skulle starte d. 3. med eleverne. Så nytårsdag lastede jeg Kadetten og kørte mod Bornholm. Bente blev i Uldum ½ år indtil sommerferien, så Solveig kunne blive student og Hjørdis afslutte på Eriksminde. Jeg ankom med morgenbåden i vintermørke til en julelukket skole og en tom forstanderbolig. Det var en sær fornemmelse at skrive velkomstforedrag på dette fremmede sted til et hold der kendte skolen fra før jul. Men jeg blev taget vel imod, og snart var vi i gang. Allerede først i februar var der besøg fra Uldum. Helge var herovre en uge med et hold vinterelever. Jeg skrev bagefter til ham: Kære Helge! Almindingen, den Tak for Jeres besøg. Det var en glæde at vise Jer min nye verden herovre. Jeg er bundet til mine erfaringer fra Uldum og tilegnelsen af stedet her og af dets muligheder sker under stadige sammenligninger. Det har været lærerigt for mig at tale med forskellige elevgrupper om deres oplevelse af jeres besøg. Vi har nok to slags elever herovre. Der er de engagerede kunsthåndværkere, og så er der de

4 - 4 - mere almindelige højskoleelever. Og de to grupper har oplevet besøget meget forskelligt. Kunsthåndværkerne er dem som i Uldum ville blive frustrerede over de stadige studiekredsskift og de mange tilbud. De er selvhjulpne og ønsker at kunne fordybe sig. Og de er bange for at spilde tiden. Ved at tale med dem, er jeg blevet klar over, at vi yder en virkelig kvalificeret undervisning i både kunsthåndværk, kunst og musik. For dem har kombinationen af Christiansøtur, praktikanter og jeres besøg været for meget oven i hinanden. For de almindelige højskoleelever har I derimod været en vældig inspiration. De synes kunsthånd-værkerne er for sikre og for kedelige. De klager over mangel på fællesskab, og Uldum kommer nemt til at være brolagt med guld på gangene. De er allerede ved at flytte op på jeres gang, og vi skal have aftensamling om fællesskabet i aften. Den små Lene har pludselig fået mål og med i sin tilværelse. Hun vil på EFG i Jylland. Der foregår en sand flyttestrøm her uden for mine vinduer mod den forjættede gang med dobbelt-værelser. Begge slags skal have lov at være her, men det karakteristiske for netop dette hold er vistnok, at kunsthåndværkergruppen er så stor, at der virkelig er et intenst arbejdsfællesskab i værkstederne, og at den tillige er præget af ansvarlighed og social holdning. Det er den slags elever, vi skal satse på, tror jeg, for vi kan ikke konkurrere med de store, centralt beliggende højskoler på variation og udbud. - Og jeg må indrømme, at det passer mit temperament udmærket. Jeg kan ikke lade være med at tænke over min skæbne. Hvis nogen for bare seks år siden havde fortalt mig, at jeg ville ende som forstander for en bornholmsk kunsthåndværkerhøjskole, så ville jeg have rystet på hovedet. Min fantasi ville ikke have rakt så langt, men sådan er det gået, og jeg er glad for det. Din Karsten PS Hilsen til Ina, rejseholdet og kollegerne. Ensom forstander - Helge Hansen ved besøget på Bornholm Det blev meget bedre

5 - 5-13/ gjorde jeg status i dagbogen: Det er søndag eftermiddag, og jeg sidder i min tomme lejlighed med højre ben i gips efter at have sprængt akillessenen. Jeg kom herover til januar og afløste Kjeld Hansen som forstander et par måneder inde i vinterskolen. Om en måned slutter vi, og nedtællingen er så småt begyndt. Eleverne kender hinanden for godt til rigtig at orke at engagere sig i kammeratskabet mere. De skal have deres håndværksprojekter gjort færdige, og så skal de have klarhed over, hvad der skal ske bagefter. Jeg er også begyndt at kigge bagud over mit første højskoleforløb som forstander og bornholmer. Og det må vist siges at være gået rigtig godt. Det er sejt at trækkes med en skole, som på flere måder virker udpint regnskabet viser et driftsunderskud på kr. og et byggeunderskud på kr. En kassekredit på 1½ million. Det er mange penge at skulle forrente og afdrage. Lærerne er splittede og gamle i gårde. De er dygtige nok, og de passer også deres ting. Men det er mere mig, der må tilpasse mig dem end omvendt. Og nogle af dem sætter temmelig høje grænser omkring deres fritid og rettigheder. Jeg tror ikke, det var nogen skade til med friske kræfter. Både i værkstederne og i hovedbygningen. Men når det er sagt, så har det været et godt vinterhold, og der er ikke de uldumske konflikter mellem de forskellige personalegrupper. Jeg er utrolig glad for samarbejdet med Jytte [Folkmann, nyansat skolesekretær] på kontoret. Og Mona [Nielsen, køkkenleder] og Erik [Krogh Hansen, pedel] passer hver deres med bravur. Jeg for min del er på kontoret det meste af dagen. Også i weekenderne. Jeg er igangsætter, tekstforfatter, sjælesørger, formidler/forhandler og kontormand. Og så underviser jeg forresten også og deltager i aftenkaffer og den slags. Vi er ved at få det elektriske system set efter i sømmene. Det gamle kontor er blevet delt i to, et hvor Jens [kommende pedelmedhjælper] skal bo og et til kursister. Hos Gornitzka arbejder de med den nye skoleplan. Revisoren laver beregninger over vores økonomi, og de skal blandt andet bruges i forbindelse med ansøgninger til ministeriet om ekstraordinært vedligeholdelsestilskud og om støtte til renten på byggeoverskridelserne. De 1½ mill. skal nu overføres fra kassekreditten til et kreditforeningslån. Mit hus skal sættes i stand, og jeg har indhentet diverse tilbud. Varmeanlægget på skolen skal have ny varmesænkning. Vi ansøger om 50% tilskud til et solfangeranlæg. Jo, der er ordentlig gang i sagerne. Gornitzka trækker sammen med revisoren det overordnede økonomiske læs, mens jeg tager mig af de daglige gøremål. Det indebærer en mængde beslutninger i de mest forskelligartede tilværelsesgrene. Og en mængde samtaler. Telefonen ringer ustandselig. Det hænder, at jeg bliver skældt huden fuld af en utilfreds kursist, som ikke kan forstå, at et ønske ikke er blevet opfyldt. Men de fleste er glade for det, vi kan tilbyde. Mens jeg bakser med hverdagens mangfoldigheder her, sidder Bente i Uldum. Hun er ikke særlig glad, hverken for sin virkelighed der eller for at skulle forlade den. De er 104 elever og 4 nye lærere, og Birgit er allestedsnærværende. Bente får røde knopper af hende. Og hun føler sig lidt ved siden af, dels stødt ud, dels på vej ud. Hun har også selv trukket sig en del tilbage. Men hun er nok også usikker på sin position herovre. Det går jo uden hende. Mona er glad for sin nye suverænitet i køkkenet. Men der er brug for hende i samværet med eleverne, og skolen trænger meget til at blive forskønnet. Der skal males, hænges billeder op, flyttes lamper og meget mere. Der ved hun, at der bliver brug for hende. Og så skal hun indrette vores eget hjem. Jeg tror hun svinger meget og er splittet. Hjørdis glæder sig vist til at begynde i gymnasiet. Hun er mæt af Eriksminde og trænger til at få noget at rive i. Solveig er opslugt af sin skolegang. Hun har gennemgået en rivende udvikling i løbet af gymnasiet, og ikke mindst her i 3. g. Hun vil læse litteraturvidenskab i Århus, når hun har tjent nogle penge og har været ude at rejse. Jeg synes, hun er meget selvstændig og moden. Fuld af aktivitet og lysvågen. Hjørdis er endnu ikke kommet ud af skallen, men det tror jeg sker, når hun kommer herover. Uldum faldt hun aldrig til i og heller ikke helt på Eriksminde. Men kombinationen

6 - 6 - af igen at bo hjemme og at begynde på en frisk på et godt gymnasium skal nok forløse hende. Ikke mindst fordi hun nu har alderen til det. Hun er 16 og Solveig 19. Far og mor klarer sig fortsat fint, selvom far er Der er unægtelig sket et og andet siden jeg skrev indledningen til sidste bog 28/4 87. Dengang så jeg temmelig mørkt på fremtiden i Uldum. Nu er min naturlige optimisme igen slået igennem. Jeg har lyst til arbejdet og vågner glad om morgenen. I Uldum følte jeg i stigende grad ulyst til at gå op på skolen. Det var en svær beslutning at sige tak til stillingen herovre. Ikke for mig, men for Bente, - og dermed selvfølgelig også for mig. Og for anden gang lever vi nu adskilt i en periode, fordi jobbene skiller os. Begge gange har det været mig, der har grebet chancen, mens Bente har holdt igen, tungt flyttelig som hun er. Jeg var færdig med Uldum efter de knap 5 år. Heller ikke undervisningen morede mig. Det var rigtigt at få et andet virkeområde, og jeg er glad ved at have fået det. For forstanderjobbet er noget helt anden end det langt mere begrænsede lærerjob. Så er det jo spændende, hvor længe jeg kan bevare gejsten ved det. Forhåbentlig kan jeg stabilisere skolen, så der bliver bedre råd og mere hjælp. Pt. bruger jeg megen tid på rent rutinearbejde, og det er nok ikke særlig rationelt. Og i længden heller ikke særlig morsomt. Men endnu er der pioneråndens friskhed. Jeg samler på navne til kortkursuslisterne. De skal fyldes til sidste seng. Jeg har budgetteret med 70 i gennemsnit på 14-dages kurserne og 65 på ugekurserne. Vinterskolen har jeg sat til 25 elever. De mål skulle gerne overskrides. Der er plads til 77 kursister og 58 vinterelever. For mig er det rigtig set. Og det passer mig udmærket, at skolen ligger på Bornholm. Her er et levende miljø af førdere [dvs. tilflyttere], som jeg ikke tvivler på, at vi vil blive optaget i med den position, vi har. Og her er ganske dejligt. Jeg håber også Bente falder til og hvorfor skulle hun ikke det? Hun kan heller ikke bevare undervisningsengagementet i det uendelige, og hun er som født til et forstanderindejobs opgaver med repræsentativitet, formidlingsevne og æstetik. Hun får også mulighed for at udfolde sit omsorgsinstinkt uden at få kollegaknive i ryggen. Også for hende vil undervisningsbyrden blive mindre, mens alt det andet vil komme på sin rette plads. Men hun har svært ved at flytte teltpælene. Det var en stor omvæltning at komme til Bornholm og at skulle administrere. Endnu en læreproces, og også den tog sin tid. Jeg havde i mine tidligere jobs altid skyet administration, og kontoret på højskolen var simpelthen en stor rodebutik da jeg kom. Jytte var kun 3/4 ansat, og hun var boghandleruddannet og havde arbejdet i turisterhvervet, så højskoleadministration var også ukendt land for hende. En lang periode var hun desuden sygemeldt, så jeg måtte klare mig med en vikar. Den bornholmske revisor havde ikke andre højskoler, og hans primære opgave havde i Kjeld Hansens tid været at revidere den bunke papirer som forstanderen en gang om året havde givet ham. Så kunne man hen mod foråret se, om der havde været overskud i det forløbne år. Kjeld Hansen hjalp mig tilrette den første tid, og jeg havde stor hjælp og støtte af bestyrelsesformanden, Axel Gornitzka. Men Kjeld Hansen havde administreret meget enevældigt og hans kone havde stået for bogføring og indkvartering, så bestyrelsen havde ikke været tæt på de daglige forretninger - bortset fra ved byggeriet af den nye spisesal. Gornitzka havde været til et møde med ministeriets folk i København. De havde forlangt, at projektet blev indskrænket og havde foreholdt ham, at skolen ikke havde overholdt en økonomisk tilskudsbetingelse. Det havde været ubehageligt, fortalte han mig. Til gengæld kritiserede lærerne, at forstanderen havde købt en beskeden kopimaskine til kontoret. Nogen stor administrator blev jeg ikke. Min styrke lå ikke så meget i detaljen, men snarere i en afvejet beslutningsdygtighed og parathed til at uddelegere af arbejdet.

7 - 7 - Jeg skulle også vænne mig at optræde som forstander. Da Bente kom, var hun efter mig når jeg satte mig tilfældige steder i mængden i stedet for tage lederrollen på mig i samværet. Jeg var og forblev de første år "lillebroren". Der var langt senere en morsom episode i spisesalen, da søster Helle engang var herovre som gæstelærer. Jeg stod ved mikrofonen og gav meddelelser, da det lød nede fra salen: "Det kan du da ikke sige Karsten." Jeg husker ikke hvad det var "jeg ikke kunne sige", men det var storesøster der talte. Gamle familiemønstre er rodfæstede. Svend Aage Møller, mig, Lillian Hjorth-Westh, Claus Lauritzen & Frits Reinhold Jensen ved et sommerholds afsked 1988 (fot. sommerkursist) I juni blev pigerne færdige med henholdsvis gymnasiet og 10. klasse. Jeg var selvfølgelig ovre at deltage i festlighederne. Solveig havde karakteristisk for hende en hjemmelavet studenterhue, og vi fejrede hende med kammeraterne da de kom kørende på den traditionelle rundtur og senere ved en havefest i Østerlide for vennerne. Ved den sidste talte jeg med Gull Gaugler som var lærer på Snoghøj. Hun og Bente havde samme funktion på hvert sit sted som støtter for deres respektive forstandere der begge mødte vedvarende og ensidig kritik fra medarbejdere der søgte deres eget, og som lejlighedsvis dannede oppositionsgrupper til varetagelse af fælles interesser overfor magten, dvs. forstanderen. Sådan var organisationssamfundets uskrevne love på 80ernes højskoler og vé den som stod forstanderen for nær. For forstanderen gjaldt det om at inddrage lærerne mest muligt i kostskolearbejdet og bevare sin dispositionsfrihed indenfor et samtaledemokrati, mens det for lærerne omvendt gjaldt om at beskytte deres fritid og at få mest mulig indflydelse gennem et lærerrådsdemokrati. Løgstrup har iagttaget, at når autoritetsstrukturerne bryder sammen gør de

8 - 8 - bærende tillidsstrukturer det ofte også. (TV 1980). I Uldum havde det været alles kamp mod alle, og sådan var det også på Bornholm. Samlet på ny Først i juli ankom vi alle fire med flyttelæsset til Bornholm, og 15/ skrev jeg: Så er vi vel indflyttet i forstanderboligen herovre. Møblerne er på plads og kasserne tømt. Endnu mangler vi at få billederne hængt op, men det ligner et hjem. Og oven i købet et ualmindelig smukt hjem. Det er nogle dejlige stuer og værelser. Lyst og luftigt. Modtagelsen var fornem. Det praktiske personale havde stillet en blomst og nogle flasker til os, og de kom i samlet folk og ønskede os velkommen. Og midt i flytterodet kom den samlede bestyrelse med gaver og gode ønsker. Det var unægtelig noget andet, end da jeg i januar måtte famle mig ind i en mørk lejlighed og indrette St. Skolestue til velkomstforedrag for eleverne. Bente er helt betaget af det. Efter ferien startede Hjørdis i 1.g på gymnasiet i Rønne og 1.september rejste Solveig til Californien i en au pair-lignende stilling. Det var noget af en overgang for hende, men hun blev glad for at være der. For os var det en travl tid. Jeg havde som nævnt ansat en ¾ kontordame, Jytte Folkmann, men hverken hun eller jeg havde erfaringer med højskoledrift, så der var meget at sætte sig ind i. I Bornholms Tidende blev hun og jeg præsenteret med billede som det nye forstanderpar. Da Bente kom, spurgte journalisten til hendes kommende opgaver som højskolemor. Hun nævnte noget med køkkenet og blomster. Dagen efter kunne hun læse i bladet, at hun skulle passe køkkenblomsterne. Foruden højskolemorpligterne underviste hun ligesom i Uldum i eksistentielle fag såsom etik og desuden i dansk for de udenlandske elever. 11/ skrev jeg i dagbogen: Bente har ikke i mange år måske aldrig været så grundlæggende glad for sin tilværelse som nu, siger hun. Det er svært at huske og måle den slags, men det siger idet mindste noget om situationen nu. Ansvaret for skolen og omsorgen for eleverne er nu hovedsagen, hvor det før var kravet om at være en inspirerende lærer.. Selv er jeg inde i en kraftig omkalfatringsproces. Fra at have været lærer med begrænset ansvar og virkefelt, er jeg blevet leder af en stor og mangesidet butik. Og det væsentligste er forskubbet fra indholds-siden til det praktiske og rammesættende. Det er ikke mig, der skal give skolen dens indhold, men jeg skal skabe vækst- og udfoldelsesmuligheder for det. Jeg kan mærke, hvordan jeg er blevet utålmodig, hvis jeg læser komplicerede tekster. Engang læste jeg Hørup eller Lonergan og fandt det livsvigtigt at forstå dem. Den bagage har jeg selvfølgelig med mig, men netop som bagage og ikke som mål. Jeg forholder mig til den opgave det er at få skolen til at trives, og i min undervisning trækker jeg på det, jeg umiddelbart kan, og som rammer eleverne direkte. Pt. eventyrernes symbolsprog. Når eleverne kommer til mig, er det ikke for at blive lyttet til eller søge forståelse. Men det er mig, der skal give lov og som sidder på pengekassen. Og så skal jeg høre, hvad de nu har præsteret og se deres produkter. De viser tillid til mig, men de ved godt, at de risikerer at få nej. Jeg er klart stedets over-grænse-sætter.

9 - 9 - Det seje træk Det var en god begyndelse, men ellers var de første 5-6 år op ad bakke. Dårlig skoleøkonomi og modstand fra lærere der vidste bedre og forsvarede velerhvervede rettigheder. Bestyrelsen havde med ansættelsen af os ønsket at forny skolen. Godt nok! Men der var faktisk ikke plads til sådan to humanister ekstra på den lille vinterskole. Jeg tror nærmest lærerne opfattede os som et par gøgeunger der truede deres plads i reden. Kjeld og Jytte Hansen var fra længe før vor ankomst reelt flyttet ud i deres fritidshus på østkysten og havde overladt vinterskolens undervisning til lærerne. De underviste næsten kun på sommerskolen. Men som nye folk på gården kunne vi ikke nøjes med det. Det var jo netop vinterskolen der skulle oparbejdes. Vi ønskede navnlig at skærpe dens profil som kunsthøjskole. Derfor ansatte vi allerede fra nov en fremtrædende bornholmsk keramiker, Peter Stougaard, til at lede et selvstændigt keramikværksted. Værkstedsfaciliteterne var der, men der var kun én lærer til både kunst og keramik. Resultatet af alt dette var, at der skulle flyttes formiddagslærertimer fra vinter til sommer. Den slags sker ikke uden sværdslag, og selv om det var dyrt for en fattig skole måtte vi i 1991 og 1993 gennemføre to afskedigelser. Det var drøje år, og vi havde også en hel del skurvede hoveder i elevflokken. Men det vi kom fra var værre, og der var meget at glæde os over. Vi kunne lide at have ansvar for skolen med alt hvad det indebar af iværksætteri og omsorg. Bestyrelsen stod bag os uden at blande sig utidigt. Vi boede desuden dejligt og nød Bornholms skønne natur. Bornholm er et godt sted at holde højskole. Det kan i perioder knibe med at få vinterelever nok, men de fleste er dejligt langt hjemmefra og er derfor på god gammel højskolevis bundet til at være på skolen døgnet rundt og alle ugens dage. Og sommerskolen er en svir. Der er meget at opleve som højskoledeltager på Bornholm med dens afvekslende natur, spændende kunst og kulturminder, kønne bysamfund og korte afstande. 3. sep indledte vi vores karriere som hundeejere. Vores første hund, Maja, stammede fra Erling og Gunver Jensen på Buddegård og var en blanding af en labrador og en bordercollie. Synet af Bente på deres gårdsplads med den yndige sort/hvide hundehvalp i favnen står levende i min erindring. Vi var leverede. Maja blev 10 år og fik 3 kuld hvalpe det sørgede hun selv for. Senere fik vi Zia en Rhodesian Ridgeback. Hun blev også 10 år og var en vidunderlig mytisk hund, og

10 nu har vi Molly. En sort kongepuddel og i skrivende stund 17 måneder gammel. Verdens 3 bedste hunde, slet og ret. Og de har alle set det som deres opgave at motionere deres mennesker. Bente med Maja hjemme i vores gårdhave 1988 Sommerferierne tilbragte vi i vores sommerhus i Sejrøbugten. Det havde vi som nævnt overtaget efter mine forældre, og de besøgte os deroppe. I juli 1990 havde vi en skrækkelig nat. Far på 93 var som sædvanlig gået en tur alene til stranden, men kom ikke tilbage. Vi ledte vidt og bredt og meldte ham savnet til politiet. Men han blev først fundet næste morgen. Til sin undren så han en helikopter kredse over ham. Han lå drivvåd i sivene i myggevammen og kunne ikke komme op. Men efter en tur på Holbæk sygehus var han frisk igen. Han blev 96. Mor døde et halvt år senere i år gammel. Hun havde i de foregående år gennemgået tre kræftoperationer. Men de klarede sig til det sidste uden hjælp i eget hjem og holdt krondiamantbryllup / skrev jeg: Vi lever vort liv i mange gøremål, og her i sommer med mange gæster. Jeg synes ofte, at vort liv er ude i disse forhold. Tidligere var det os selv og vor fælles og individuelle udvikling, der optog os og så børnene selvfølgelig. Nu er det praktiske spørgsmål. Det er i grunden en kolossal forandring. Andreas Winther, der var her med Oluf, syntes, at jeg var en lidt fjern iagttager, som han var en smule bange for. Men jeg er såmænd ikke så svær at greje. Jeg er skiftet fra socialgruppen af udviklingsorienterede karrieremennesker til serviceorienteret virksomhedsleder. Jeg prøver at løse praktiske spørgsmål, og det tager min tid. Der er ikke så meget at spille om, sådan er vilkårene.

11 Thorborgklanen samlet i anledning af krondiamantbrylluppet 5. juni Mor, Helle, Knud, Kjeld, jeg og far Mens jeg er ved de hjemlige forhold skrev jeg i sommerhuset 24. august 1991: Det er et begivenhedsrigt år, der er gået. For at begynde hvor vi er: vi er mod slutningen af sommerferien. På torsdag skal jeg være leder af efterårets 14-dages vandrekursus. Bente og jeg har tilbragt hele ferien på en måned heroppe i det dejligste, blide augustvejr. For Bente har det været en rekreationstid efter at hun for 1½ måned siden fik bortopereret sin livmoder. Hun er nu ved at være frisk igen, hun må blot passe på, især med at løfte. Vi har nydt at være her, og så har vi hver skrevet et foredrag. Bente om Frida Kahlo, jeg om Steven Boris bog om Danmark. Det skal holdes ved efterårsmødet. Det er vigtigt sådan helt at være borte fra skolen i lang tid. Kursisterne var begyndt at flimre for mig. Solveig var igen i år servitrice i Gudhjem i juli, og nu er hun med en veninde, Dorte, i Grækenland. Det var i hvert fald planen, men vi har ikke hørt fra dem. Hun er blevet færdig med 1. del, dvs. basisåret på RUC, hvor hun sluttede af med et 13-tal. Nu skal hun i gang på KUA med et nyt studium: Det 20. århundredes kulturhistorie. I det forløbne år har hun boet på Prinsesse Charlottesvej på Nørrebro. Men nu er hun og Dorte flyttet ind i Ribegade 2 på Østerbro. Hjørdis er på et tegnekursus syd for Rom. Hun er blevet student med 10 i gennemsnit og som klassens suveræne nr. 1. Det var et slid, men det sidste skoleår var alligevel godt for hende. Klassen blev rigtig tømret sammen, og den betyder meget for hende. Vi fejrede hende med en stor fest med mange gæster i mange dage. Solen strålede, og det var virkelig vellykket. Bagefter var hun på dramakursus på Herning Højskole og nu altså på tegnekursus i Italien. Der er rigtig noget, hun skal have indhentet. Når hun kommer hjem, skal hun bo en tid hos Karoline [Kalsø,

12 barndomsveninden] i København. Måske skal hun være au pair i Berkeley, USA, eller på Holbæk Kunsthøjskole. Hun har søgt begge dele. [Og hun kom begge steder]. Jeg synes begge piger har det godt, og har det godt med hinanden. Ved afrejsen ærgrede det mig, at vi ikke havde arrangeret vores sølvbryllupstur i efterårsferien til Firenze. Så viste det sig, at pigerne havde ordnet det for os og oven i købet ville betale den! Sølvbryllup 1991 Vi nød at være i Firenze, og kunstoplevelsen satte mig i gang med at undervise i kunsthistorie på højskolen. Jeg havde medbragt en mængde kunstbilleder fra rejsen, og dem viste jeg til eleverne da vi kom hjem. Men det var kun begyndelsen. Jeg er vokset op med Helles billeder og har mødt og hørt om mange af hendes kunstnerkammerater. Nu tog jeg et korrespondancekursus i faget. Det gik slag i slag og blev en del af den kunstprofil jeg ønskede at styrke vinterskolen med. Da Rigmor Lisbeth Justesen senere kom til som skolens kunstlærer, udviklede vi et livgivende samarbejde hvor jeg tog mig af kronologien, mens hun med afsæt heri gjorde spræl på tværs af al kronologi i den efterfølgende time. Her kom hun også omkring den helt nutidige kunst som jeg ofte har svært ved rigtig at forholde mig til. Vi har med årene fyldt vores hus med kunst vi holder af, og jeg må sige at Helle og hendes generation af modernister fra 1950erne af fylder langt mest. Foruden Helle i lange baner er der huskunstnerne: Reider Magnus, Svend Wiig Hansen, Marcel Rasmussen samt Elsa og Palle Nielsen med adskillige flere. Her på Bornholm er der så kommet andre billedkunstnere til (bl.a. Hans Øllgaard, Finn Carlsen, Niels Østergaard, Inge Lise Westman, Rigmor Lisbeth Justesen, Niels Sylvest og billedhuggeren Ole Christensen), og desuden keramikere (bl.a. Peter og Anne Stougaard, Karin Høj Christensen, Marie Hjort, Eva Brandt og glaskunstneren Else Leth Nissen). Det betyder meget for os at være omgivet af smukke ting og god kunst. I julen var vi alle 4 samlet på højskolen. Hjørdis var kommet hjem fra USA, og begge piger studerede i København. De levede med studier, flamingodans, kammerater og meget mere. Hjørdis

13 tegnede en del croquis på arkitektskolen hvor hun studerede, og søndag formiddag gjaldt det skulpturerne på Glyptoteket. Hun skiftede i 1994 fra arkitektstudiet til Designskolen. På skolen gik Jytte Folkmann af for at blive boghandler i Aakirkeby og blev afløst nu på fuld tid - af Lis Engell. Hun var en dygtig og markant dame med rødder i det private erhvervsliv og en stærk og virksom støtte for mig på kontoret. Den 1. november 1993 kunne vi fejre skolens 100 års jubilæum. En storartet fest med stopfuld sal og efter-følgende middag. En højskoleoplevelse af de store. De bornholmske deltagere og også vores egne piger følte sig bekræftede, og de udefra kommende gæster drog hjem med bevidstheden om et stærkt bornholmsk højskolemiljø. En af dem var Poul Erik Søe som havde været en af hovedtalerne i gymnastiksalen. Velkomst til 100 års jubilæet. (Fot. Bornholms Tidende) Det baltiske eventyr Efter åbningen mod øst havde vi på højskolen nogle sommerkurser som vi kaldte Bornholm, en ø i Østersøen. Titlen var et signal om, at Bornholm nu skulle prøve at genindtage øens historiske plads fra før 1660 som et af knudepunkterne i samkvemmet mellem Østersøens lande. Hvordan højskolen kunne bidrage hertil var et spørgsmål som optog os, og i sensommeren 1991 bad vi en af lærerne, Steen Balle, om tage på en opdagelsesrejse til de tidligere østlande. Han skulle dels planlægge en skolerejse for den kommende vinterskole, dels søge kontakt med de danske kulturinstitutter, så vi kunne få elever derfra på højskolen. Begge dele lykkedes: han fandt et egnet mål

14 for de følgende års skolerejser i Polen og fik kontakt med to estiske piger, Anu og Anneli, som vi med støtte fra Demokratifonden havde som elever på forårsskolen Det var begyndelsen til det baltiske eventyr, som vi oplevede på højskolen helt frem til Året efter blev Bornholm udnævnt til at være Baltisk Uddannelsesø, og indenrigsministeriet bevilgede betydelige beløb til udvikling af samarbejdet mellem Bornholm og de østlige østersølande. Mange af de gæster fra østlandene som herefter strømmede til Bornholm har besøgt skolen for at høre om den unikke danske højskoletradition. Men vi har også selv haft glæde af ordningen. På vinterskolen 1992/93 havde vi således 4 estiske elever, 2 gennem Baltisk Bro fra Saaremar og 2 gennem Silvi Teesalu på Det danske Kulturinstitut i Tallinn. Og så tog det fart. Allerede i månederne fra februar til maj 1993 havde vi 13 estere på kost. De blev undervist på AMU-centret, men boede på højskolen. Anneli fra vinterskolen året før var deres tolk, og hun førte dem ind i højskoletraditionen som hun selv havde mødt den. I foråret 1994 havde vi på samme måde et tilsvarende hold fra Jumala i Letland, AMU-letter døbte vi dem. Baltere Jeg står til venstre med lederen af Det danske Kulturinstitut i Vilnius: Audra Sabaliauskiene. I fire år fra 1993 holdt vi desuden hvert år et intensivt månedskursus i dansk sprog, samfund og kultur for en flok yngre nøglepersoner fra Estland, Letland og Litauen. Aprilkurset, kaldte vi det, og det lå i den periode mellem vinterskolens afslutning og sommerskolens begyndelse hvor skolen ellers ville være lukket. Deltagerne blev udvalgt af de 3 danske kulturinstitutter i de baltiske lande blandt folk med erhvervsmæssig eller studiemæssig kontakt med Danmark. Det var en stor oplevelse for både dem og os. Men vigtigst for skolelivet var det, at vi igennem 90erne og midt ind i 00erne havde et livgivende tilskud af østeuropæiske elever fra de tre baltiske lande samt Polen og Rusland højt motiverede og velfungerende elever på hvert hold. Bornholms Højskole fik rejsning og udsyn. Og

15 som de kom til os, var vi på besøg hos dem på den årlige skolerejse, mest til Polen, men vi var også i Litauen et år. Vi rykkede simpelthen op i højskolernes 1. division. Nytårsbetragtninger ved årsskiftet 1993/94: Og så er det tiden for nytårsbetragtningerne. Bente og jeg er nu hhv. 52 og 51 år. Solveig, 24 år, er i Ecuador i Sydamerika. Hun tog flyveren dertil og ankom d. 26/11.. Hjørdis er 22 år og er netop kommet tilbage efter et vellykket højskoleophold på Kunsthøjskolen i Holbæk. De har begge taget 1 års orlov fra deres studier, hhv. moderne kultur og kulturformidling og arkitektskolen. Hjørdis er flyttet ind i Solveigs lejlighed i Ribegade på Østerbro. Solveig ventes hjem med flyver fra Santiago her i foråret. De har hver fået en arv på ca kr. efter mine forældre, så de har muligheder for den slags. Men ellers skal pengene bruges til at købe hver sin andelslejlighed for. De er søde og friske begge to. I foråret døde mor af kræft, 5 måneder efter far. De fulgte os alle med stor interesse, og det er lidt tomt efter dem. Faster Anna er også død, så nu er de gamle væk. Nu er det os, der er de gamle. Det er en mærkelig følelse. Vi er også økonomisk velkonsoliderede, fordi vi har arvet i flere etaper. Jeg tror, vi har værdier fra omkring 1 mill. Vores hjem er også præget af arvet gods. Det er trygt at kunne stå alene, nu hvor der ingen længere er at støtte sig til. Men altså, vi er over middagshøjden og er begyndt at tænke på, at vi om 10 år vil være modne til at gå på førtidspension. Og vi nøjes ikke med at tænke, vi sætter også penge til side til det. Skolemæssigt har 1993 været et omstillingsår. Lis har gennemført en gennemrationalisering af skolens budgetstyring, og det har givet store resultater i retning af besparelser. Hun er et jern af en sekretær. Samtidig har jeg skåret ned på timetallet ved at reducere Sv. Aage Møllers stilling til 2/3 og Steen Balles til ¾. Det sidste førte til 20-sag og Steens fuldstændige afskedigelse. Det var dyrt og slemt mens det stod på, men vi er lettede. Han var en stor belastning i hverdagen. De ledige timer skal fra næste vinterskole bl.a. bruges til en linie, Natur og friluftsliv, mere. Foreløbig venter vi over 40 elever her til 3. januar. Det er helt overvældende. Efterårsskolen har været stor og god. Måske er vi ved omsider at få rejst vinterskolen? En fin hjælp hertil er vores nye billedkunstlærer, Rigmor Lisbeth Justesen. Derimod har vi knas med [tekstillærer]margit, og selvfølgelig med Claus [Lauritzen]. Der bliver ikke fred, så længe han er her. Og så har Steensagen ødelagt vores forhold til Frits. Det er lederskabets vilkår. 3. nov. fejrede vi skolens 100-års fødselsdag. Begge piger var hjemme, og det var en stor dag. Tilslutningen overvældende. Sv. Aages bog [om Bornholms højskoleliv] kom til lejligheden, og dagen blev fyldigt introduceret og refereret i medierne og nu sidst i skolens årsskrift. Vi var trætte, men glade. Hermed fastslog vi skolens eksistens som en uomtvistelig kendsgerning efter Steensagens krise. Bestyrelsen har sluttet op om vores ledelse, og vi ser fremad med forventning om vækst og fornyelser. Det er 6 år, vi har været her, og vi håber altså på at klare 10 år mere. Måtte skolen til den tid være økonomisk velkonsolideret og pædagogisk velkørende. Jeg tvivler ikke om, at vi vil være trætte. Det er vi allerede. Det har været 6 slidsomme år - og opslidende. For at sætte min vilje igennem overfor lærerne har jeg støttet mig til bestyrelsen. Sammen med Lis og revisorerne udgør vi en fast ledelse, som ikke er sådan at rokke. På et eller andet plan tror jeg, at det giver tryghed for de ansatte, men det skaber selvfølgelig også en mere eller mindre skjult opposition. Og Claus lurer altid på brudflader. Kan han give os kniven, gør han det, men han skal også selv passe på. Og efter afskedigelserne af Tulla og Steen véd han, at det kan blive alvor. Foreløbig er det os, der har sejret bliver et økonomisk flot år, vinterskolen vokser, der er visioner, og jubilæet manifesterede det alt sammen. I den store verden forekommer kaos at brede sig. Uendelige etniske konflikter, hunger, aids. Den islamiske fundamentalisme bliver mere og mere truende. Bornholm er en sand oase i

16 befolkningseksplosionen. Danskerne søgte stabilitet ved at stemme ja til EU d. 18/5, også Bente og jeg. Snart skriver vi Også det bliver et spareår. Den ny højskolelov træder i kraft. Tilskudsreglerne virker tværtimod hensigten meget indviklede og uigennemskuelige. Men det ser ikke ud til, at vi bliver stillet ringere end under den gamle. Jeg er spændt på den store forårsskole. Det bliver store hold, for lærertimeforbruget er det samme som med få elever. Vi udnytter blot kapaciteten bedre. Når AMU-letterne kommer, bliver skolen faktisk fyldt. Hvis sommerskolen får samme tilslutning som sidste år, og hvis vi igen får 35 elever på efterårsskolen, får vi over 60 årselever i 94 [1 årselev= 40 ugeelever]. Men det er jo meget optimistisk. Til gengæld ser udlejningen ud til at blive mere beskeden, vi skal betale Steen 11 måneders løn endnu, og to store lån bliver først betalt ud med 94. Overskuddet bliver væsentligt mindre i 94 end i 93, hvor vi havde mange udlejninger. Det er dem, der gør den store forskel, for også i 93 skulle vi jo betale både løn til Steen og afdrag på lånene letter det og 94 vil så stå som den store omstillings-, spare- og rationaliseringsperiode. Første fase er gennemført med succes og med omkostninger. Nu skal vi til anden fase. Helle er flyttet i eget atelierhus i kunstnerbyen i Hjortekær. Hun har fået huset gennemrestaureret, og det skal være blevet rigtig hyggeligt... Vendepunktet Allerede 11/ havde jeg kunnet skrive: Jeg tror i al beskedenhed, at vi står ved et vendepunkt i skolens situation. Sparekampagnen har indtil nu givet over kr. mere end budgetteret. Lis er effektiv mht. at drive penge ind og give medarbejderne indsigt og tryghed for, at det nytter noget. Nedskæringen af først Sv. Aages og nu Steens stillinger med virkning fra 1/6 og 1/7 94 løser et strukturelt problem og et økonomisk problem fra næste år. Det giver også lærerne sikkerhed for deres stillinger herefter. Og vi får rum til at ansætte evt. gæstelærere og udvikle en kommende friluftslinie... Kort sagt: i stedet for at skulle have 1000 kursister hver sommer fordi vores udgifter bl.a. til mange lærere nødvendiggør det, kan vi nu indstille os på 800 kursister. Det er til at få, og vi laver bedre skole ved det. Så er der også rum til baltiske udviklinger. Og nu året efter skrev jeg 15/7 1994: Skolen er i fuld gang med at afslutte et hamskifte, som længe har stået på, og som har haft forskellige faser. Nemlig skiftet fra en mere traditionsstyret til en dynamisk organisationsform. Et vigtigt skridt var, da Jytte [Folkmann] og jeg havde været på Samsø, hvor [revisor] Poul Lauersen fortalte om budgetansvarlighed indenfor skolernes forskellige afdelinger. Vi havde fået Edb, og nu skiftede vi revisorer.. Ved at se tilbage på i dag for et år siden - 11/6 93 ser jeg, at jeg da indså at vi står overfor et vendepunkt i skolens situation. Det er faktisk interessant at læse min analyse af hvorfor dengang. Den er klarsynet, og den er blevet fulgt ganske nøje. Men den følgende tid blev præget af afskedigelsessagen og al den ståhej, den medførte. Havde det stået til lærerne, var vi blevet vippet. Heldigvis stod bestyrelsen enig bag os. Men jorden gyngede under os. Afstanden mellem krise og succes kan være meget lille. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Helge Hansen på Uldum. Det var et mareridt, han måtte igennem, men han rejste skolen. Herovre har det trods alt været blødere, selvom afskedigelserne af Tulla og Steen var slemme, og den økonomiske misere lige så dyb som Uldums. I alle de år Bente og jeg har været her, har vi måttet have dispensation fra reglen om, at driftsoverskuddet skal være større end den kortfristede gæld. Også i år, hvor det ellers skulle synes hen i vejret efter rekordregnskabet for Det var dertil Uldum var kommet, da vi rejste derfra.

17 Jørgen Kofoed, pedel - Lis Engell, sekretær - Karen Prætorius, køkkenleder Afgørende for vendepunktet var eleverne fra Projekt baltisk Uddannelsesø og Edb-budgetstyringen. Skolen kom ind i en selvforstærkende positiv udvikling. Vi fik flere og bedre vinterelever. Kassekreditten og et par store og dyre 80er lån blev betalt ud. Bygninger renoveret og en ny opført og undervisningsmidler anskaffet. Der kom nye undervisningsfag og friske lærere til, både sommer og vinter. Pedelområdet og køkkenet blev fornyet med nye ledere: Jørgen Kofoed 1994 og Karen Prætorius Skolens ry voksede på Bornholm, og der taltes også godt om os i højskolekredse rundt om i landet. Kort sagt: det gik over al forventning godt - økonomisk, kollegialt og skolelivsmæssigt. Vi kunne ranke ryggen over en skole der levede op til vores forestilling om en dansk højskole. Medarbejderne havde tillid til foretagendet og eleverne tro på læringens betydning for dem. Når jeg tænker på dette skifte til en mere dynamisk organisationsform var det vigtigt, at arbejdet blev organiseret om ansvarlige enkeltpersoner. Det gjaldt selvfølgelig afdelingslederne i køkken, kontor og pedelområde. Jørgen Kofoed tog f.eks. på eget initiativ til messe i Herning og stod for installeringen af skolens pillefyr. Men det gjaldt også værkstedslærere og faglærere med hvert deres område og lokaler. De havde ansvar for undervisning og undervisningsmidler og stor myndighed i forholdet til eleverne. Modsat tendensen i samfundet med skiftehold på sygehuse og detailstyring af hjemmeplejen - og uforeneligt med både forstandervælde og lærerrådsdemokrati. Det gav frirum og myndighed til medarbejderne, og for eleverne gav det tryghed og levende forbilleder at forholde sig til. Det passer den menneskelige natur i almindelighed og individualistiske kunstnere i særdeleshed. Flotte udtryk for denne personlige ledelse var Peter Stougaards bygning af en stor udendørs brændefyret keramikovn og Peter Fabers brug af eget værktøj til eleverne i smykkeværkstedet. Men jeg kunne nævne mange flere eksempler så som Lillians tilrettelæggelse og ledelse af skolens årlige udenlandsrejse og Jespers utallige tiltag med sine friluftshold. Fremgangen på Bornholms Højskole var så meget mere bemærkelsesværdig som den skete på baggrund af en hel række lovstramninger der skulle begrænse tilgangen til højskolerne. Der var jo nu økonomisk højkonjunktur og nærved fuld beskæftigelse. Dagbogen 9/9 1998: Nu gælder det om for regeringen, at få flest muligt i arbejde, hvor det tidligere gjaldt om at finde noget meningsfuldt til alle dem, der alligevel ikke var arbejde til. Tidsånden er fuldstændig forandret. Iflg. Højskolernes Sekretariat havde henved ½ af højskolerne et negativt driftsresultat i

18 Mange skoler har desuden haft det de sidste 3 år. Det er ulvetider, og der må komme krak rundt omkring inden længe. Faste sommerlærere: skolens nestor og krønikeskriver Svend Aage Møller, jeg, Bente, Frits Reinhold, Lillian Hjorth-Westh og Claus Lauritzen 1998 (fot. sommerkursist) Fremgangen på Bornholms Højskole var så meget mere bemærkelsesværdig som den skete på baggrund af en hel række lovstramninger der skulle begrænse tilgangen til højskolerne. Der var jo nu økonomisk højkonjunktur og nærved fuld beskæftigelse. Dagbogen 9/9 1998: Nu gælder det om for regeringen, at få flest muligt i arbejde, hvor det tidligere gjaldt om at finde noget meningsfuldt til alle dem, der alligevel ikke var arbejde til. Tidsånden er fuldstændig forandret. Iflg. Højskolernes Sekretariat havde henved ½ af højskolerne et negativt driftsresultat i Mange skoler har desuden haft det de sidste 3 år. Det er ulvetider, og der må komme krak rundt omkring inden længe. Artikel i Højskolebladet 1999: Bornholms højskole - et mysterium af en succes Det er forstanderparret Bente og Karsten Thorborg, der selv i nedenstående artikel med et citat kalder Bornholms højskoles succes gennem de seneste år»a mystery«. Mens en lang række

19 højskoler landet over slås med alvorlige problemer, så har Bornholms højskole oplevet et veritabelt boom. Og det til trods for, at den jo under enhver synsvinkel må siges at ligge afsides. Men til gengæld altså midt i en østersøverden, der åbenbart virker tiltrækkende på mange elever, også fra Sverige, de baltiske lande og Polen. Vi har i samarbejde med forstanderparret bearbejdet en artikel fra Bornholms Højskoles årsskrift Red. Højskolen mellem tradition og fornyelse Ved årtusindskiftet kan vi på Bornholms Højskole se tilbage på 144 års højskolevirksomhed på Bornholm og 106 år her på pladsen ned til Ekkodalen. Det meste af tiden som egnsskole for bornholmske karle og piger. I Gamle Skolestue kan vi se deres alvorlige ansigter skue ned på os - vi, som lever i en mere individualistisk og professionaliseret tidsalder. Skiftet til at blive en landsdækkende skole skete efter krigen. Billederne fra disse efterkrigsår viser meget få ansigter - i 1946 og 1948 under 10 elever. Det var i de år, bornholmerne ville over, og dem ovrefra ikke ville til Bornholm. Elevantallet steg imidlertid langsomt, og nu var det eleverne ovrefra, der tog føringen. Men beskedent var det, og det var i kraft af sommerkursernes vækst, at skolen klarede sig. De gule huse blev bygget i 1973 for at kunne huse denne nye skare af pensionister på korte ophold. Det var den tids væsentligste fornyelse. Men man byggede dem for en sikkerheds skyld som feriehytter, hvis forventningerne skulle blive skuffet. Det blev de imidlertid ikke. I de følgende mange år var det sådan, at vinterskolen gav underskud, men at tabet nogenlunde udlignedes af sommerskolens overskud erne blev det årti, hvor dette mønster blev brudt. Nye lærere, nye fag og nye faglokaler kom til. Og der blev ansat erfarne og moderne indstillede afdelingsledere med gode hjælpere i hver af skolens praktiske afdelinger: kontor, pedelområde og køkken. Det store gennembrud skete med vinterskolen 1994/95. Driftsudgifterne blev holdt nede, mens indtægterne steg i kraft af stigende elevtal. Her var balterne via Projekt Baltisk Uddannelsesø og Demokratifonden af vital betydning, både skolemæssigt og økonomisk. Højskolen blev et mødested for elever fra Østersøens lande, og også bornholmerne (gen)opdagede, at de havde en højskole på øen. Omsætning og overskud steg markant, driften blev gennemrationaliseret, bygningerne renoveret og der kom nye bygninger og værksteder til. Efterhånden er hver en krog af skolen udnyttet. Spis brød til Men det er nok klogt at spise brød til. Karen Blixen afslutter sit essay»mit livs mottoer«med fortællingen om en gammel kinesisk mandarin. Han havde styret riget for den umyndige kejser. Da denne nåede skelsår og alder, gav den gamle vismand ham den ring tilbage, der havde tjent ham som emblem for hans statholderskab, og sagde til den unge kejser.»i denne ring har jeg ladet sætte en inskription, som Deres kære Majestæt måske vil finde nyttig. Den er til at læse i farens, tvivlens og nederlagets stund. Den er også til at læse i sejrens, triumfens og ærens stund.«inskriptionen i ringen lød:»også dette får ende«. Det er vise ord at huske på, når vi glæder os over de gode tider for skolen. Det er altid gået op og ned for højskolerne. Aviserne skriver mest om det sidste i disse år, og det er da også en kendsgerning, at elevtallet på landets højskoler er faldet støt siden jubelåret 1994/95. Dengang havde vi knap 71 årselever på Bornholms Højskole - det største antal i skolens historie. De følgende to år faldt det til 58 og 55. Men i 1997/98 og 1998/99 steg det igen til henholdsvis 61 og 67 årselever, og vi forventer en mindre stigning igen her i 1999/2000. Fremgangen skyldes navnlig, at vinterskolen er blevet større, men også at en tendens til vigende tilslutning til sommerskolen er blevet vendt til fremgang i sommeren 1999.

20 Man kan så spørge sig, hvorfor vi ikke har mærket den almindelige tilbagegang i elevtilslutning i de seneste 2-3 år? Det er så meget mere bemærkelsesværdigt, som denne især har ramt skolerne i landets udkanter. Man kan fristes til at citere en tilbagevendende replik fra filmen Shakespeare in love:»it s a mystery«. Men det er dog nok muligt at finde i det mindste nogle nærliggende årsager. Faglig profil og højskoletradition Hvad vinterskolen angår, tror vi den væsentligste er skolens fagudbud og faglige profil. Vi har strammet op om de kreative fag med nye linier og med kunstneriske sidefag, bl.a. tegneundervisning, så vore elever bedre kan kvalificere sig til at kunne optages på de videregående kunstneriske uddannelser, såvel på Bornholm som i det øvrige land. I den henseende er vi én af landets kunsthøjskoler. Men forklaringen på fremgangen er på den anden side ikke, at vi er blevet en ren fagskole. For vi har netop fastholdt højskoletraditionen med morgensamlinger, foredrag, sangtimer og almindelige højskolefag som etik, litteratur, musik, tekstil, drama og samfund. Et andet årsagskompleks hører sammen med Bornholms placering som en forholdsvis fjern ø i Østersøen. Det har været et dogme herovre, at beliggenheden nok gav øens højskole gode betingelser for at tiltrække mange sommerkursister, men at afstanden på den anden side var en hindring for, at vinterskolen kunne blive ret stor. Men dér har udviklingen været med os. Åbningen mod øst har gjort det muligt for os at modtage de mange østeuropæiske elever. Og de har på deres side gjort højskolen til en mere international og spændende skole at være på. Med Glas- og Keramikskolen og Højskolen som eksempler har det vist sig, at det er muligt at tiltrække elever fra det ganske land, og fra udlandet også, når vi kan noget, der både er godt og særligt på Bornholm. Og så er det jo i øvrigt sådan, at når noget lykkes, så følger der mere med. I takt med, at elevtallet er vokset, har vi kunnet fastholde og tiltrække gode medarbejdere, og vi har kunnet udvide udbuddet af linier og øvrige fag. Det er i sig selv et godt argument for at vælge Bornholms Højskole. Samtidig har vi fået råd til at bygge. Vi har også kunnet lave en god skolebrochure og er kommet på internettet. Det sidste har gjort os synlige så langt som til Nepal, men ikke mindst i Sverige. Sommerskolen Så er der sommerskolen. Tidligere var skolen i sommerhalvåret en pensionisthøjskole på linie med de fire egentlige pensionisthøjskoler, og det var det, der holdt den oppe. Men vi har måttet sande, at den tids pensionister er en uddøende race. Gang på gang har vi fra skolens side måttet forny os for at holde søgningen oppe: vandrekurser, dansekurser, kunstkurser, busafhentning først i København, så i Århus og nu i Ålborg. Helst skulle vi have lutter enkeltværelser med eget bad. Nutidens seniores er godt vant og har mange valgmuligheder. De er desuden raske, og de forlanger ved siden af højskoleoplevelsen at lære noget bestemt. Deri ligner de i øvrigt vore unge vinterelever. Ligesom biograferne har opdelt de store fælles forevisningsrum i mange små, har vi i stigende grad måttet tilbyde parallelle kurser, navnlig i yderperioderne. Men i øvrigt har vi en forventning om, at de nye trafikforhold vil gøre det nemmere for vores sommerkursister at komme til Bornholm. Foreløbig er forhåbningerne blevet indfriet på ét punkt: Storebæltsbroen har fra sommeren 1999 gjort afstandene mindre, og snart vil Øresundsbroen og hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne reducere rejsetiden mellem København og Rønne til 2-3 timer.

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE 2010 1. 14. juli 6B Bornholmske midsommer motiver 14 dage med akryl Praktiske oplysninger Telefon Der kan ringes direkte til kursisterne i spisesalen: 56 97 40 87 Bedste tider

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner.

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner. Gl.ager14.4.59. KæreBrevduevenner. Ja,nuerjegvedatværeovredetmedinfluenzaen,iPåskenvarjegnuikkemangesure sildværd,jegholdtmigiroogkomingenstederihelepåsken. Jegharlavetmegetforskelligtsiden1.April,jegharjoværetløsarbejder:Jegharkørtfor

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Januar 2014. Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1

Januar 2014. Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1 Januar 2014 Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven Side 1 Nyt fra lederen Kære Alle Glædelig jul og godt nytår. Her ved juletid vil jeg gerne ønske alle

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

1. sal: Dagcenteret: 2. sal: 3. sal: 4. sal: 5. sal: Avisen for Othellos beboere og brugere

1. sal: Dagcenteret: 2. sal: 3. sal: 4. sal: 5. sal: Avisen for Othellos beboere og brugere 1. sal: Dagcenteret: 6. årgang 1. udgave 1. juni 2015 5. Eva Hjort 6. Anna Elvira Andersen 7. Anna Wraa 15. Eli Agnethe Hansen 2. sal: 1. Rigmor Vils 2. Ole Kragh Pedersen 3. Vagner Hansen 12. Gerda Jepsen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13 Det er igen blevet tid til at se tilbage på året der gik og aflægge beretning for Davidskolen. I 2012 blev de nye Natek- lokaler færdige og taget

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Rejsebrev nr. 6 Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Jozsef Csikos, Jacob Steffensen, Stig Andersen Tanja Dinesen Skudstrup, Josefine de Roepstorff, Sabina Holstein,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Til stede var: Astrid, Mikkel, Anders, Andreas, Morten, Tobias og Tilde 1.Godkendelse af referat + valg af ordstyrer 2. Evaluering af Forårsweekenden

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE 2013 13.-19. juni Højskole og Folkemøde på Bornholm Højskole og Folkemøde på Bornholm 13. 19. juni 2013 I et samarbejde mellem Sydslesvigsk Forening, LOF, Grænseforeningen og Højskolen.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens Redigeret af John Lykkegaard forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens udgivet januar 2007 Udgivet som E-bog

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere