En gang spejder - altid spejder! Hvad er. Sct. Georqs. Gilderrfe. Sct. Georgs Gilderne - en dansk idd - en international bevagelse

Transkript

1 En gang spejder - altid spejder! Hvad er Sct. Georqs Gilderrfe Sct. Georgs Gilderne - en dansk idd - en international bevagelse

2 Det glader os meget, at du har lyst til at hsre noget mere om Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Vi vil geme med denne brochure {ortelle lidt om os selv om vor organisation, om hvem vi er, hvad vi laver og hvordan det hele startede. Sct. ceorgs cildernes id grundlag og formel: Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en sarrmenslutning af nuverende og tidligere spejdere, spejder- eller gildeinteresserede, der har sat sig som mel at virkeliggore ordene: 6n gang spejd r - altid spejd r, ved - at virke som saniingssteder, hvor forbindelsen rned spejderbevagelsen og gamle og nye kammerater kan vedligeholdes. - at understotte den enkeltes streben efter at leve som en ansvarsbevidst, hjelpsom og nlttig borger, og - at udbrede spejde dealeme og virke for deres praktiske anvendelse i samfundslivet. Hvad er Sct. Georgs ctlderne? Sct. Georgs Gildeme er den eneste internationale bevegelse. der er opstaet i, og udgaet fra Danmark. Den blev stiftet i Kobenhavn den den 24. april l9ll. Hvem kan blive gildebror?: I Sct. Georgs Gildeme kan bede kvinder og mand optages som gildebiodre ner de: - har naet den til enhver tid galdende myndighedsalder, - er nuvrrende eller tidligere medlemmer afet spejderkorps, eller viser interesse for spejder- og gildebevegelsen, - ger ind for gildebevagelsens idegrundlag og formal. For at kunne blive optaget, skal ethven nyt medlem - af to eller flere afgildets udpegede gildebrodre - vere grundigl oplyst om gildebevagelsens id6 og formal love og lofter Gildebrodrenes forstlelse af bevegelsens formel og deres aktive deltagelse i arbejdet, soges udviklet gennem er\ svehde., yab er- og riddertid.

3 Optagelse: Nye gildcbrodre optages som slende i ellildel'?dl..starde indtr der slraks i en gruppe. De kan clter hojst 2 Ars svmdetid optages so(n ttabnere. Gildcbrodre som har varet?arnera i mindsl 5 ir, eller som har v:tret gildeledelsesmcdlemmer i mindst I er, kan optages som r/ddele. Vandrehal: Vandrehallcn er det tidsrum alca. en halv Limes varighcd, ibrud for den egentligc gildehat, hvor man har tid til a! hilsc p: hinanden og ssledcs undgerman at kommc ind i gildehallen,,mcd lungen ud af halscn"- cildehal: Derer flcre lbrmef {or gildchaller, nemlig gildchal med eller uden opragelse ai svende eller vebiere. I sommc iden, nar vi flytier gildchallen udendors, kalder vi der en friluftsgildehal. Gildet holder normalt 4-5 gildchaller om erel. Gitdehatlen er til lor gildcts medlemmet og skal lorsl og liemmestvere rettet mod gildebrodrcne. Detle lorhindrer dog jkke, at ga]stcr kan dehage i gildehallcn. Ligesom spejdeme har dercs itualet, har vi ogsi vore. Ritualer lor hvordan man kan holde cn gildehal er bcskrevet for at stottc gildemesleren og hans embcdsmend, men dcn enkelte gildcmcster kan suvercnt bcslemmc hvordan han,/hun onsker at afvikle gildehallen. Dog skal gildehallen vere er vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at elterleve vorc form:l og vort id6_ grundlag- Eftergildehal: Eftergildchallen er som regel auangeret ai en af grupperne, og er det samver der linder sted cftcr en gildehal. oftest er det kammcratlig hygge med spisning, sang og underhotdning, ligesom dcr er meddelelser til gildebrodrene om kommende aktiviteter.

4 Gildet: De llcstc gilder har bede kvinder og m:tnd som medlemmcr, men nogle stcder findcs slvel,,rene" kvinde- som mandsgilder. Gildeledelscn betir af: gildemeste! kanslcr og -skatmester Dcsuden er der udpcgct, eller valgt. en faneherold og cn dorhefold. Gildcr cr delt op i gruppcr, svarende til spejdertidens patruljcr. cildemoder: De menedcr hvor der ikke alholdes giidehal, samles gildebrodrcne og deres evt. gdster til et mode med f.eks. foredrag, dcbat, eller virksomhedsbesog. Gruppemgder: Som rcgcl sammensetter gildeledclscnye grupper hvert andct Ar. Hver gruppc besdr af 6-8 gildebrodre, der samlcs cn gang om meneden pl skift i hinandens hjem. cildeting: Gildetinget svarer til andre foreningers Srlige generalforsamling. Tinget er gildcts hojeste myndighcd. Svendetiden: I svendetidcn deltager gildebrodereni alle gildets aktiviteter, og efrer er par er allegges vebne oftet, elter at man har deltage! i en vebnerforbetedelse. Vebnertiden: I vebnefiiden oges kavcne lil en mere aktiv indsats Ior gildet, og gitdebroderen har med alleggelsen afvebncrloftet, bl.a.lovet at arbcjde med sig selv, og at tage el mcdansvar for gildets tdvsel. Riddertiden: I rjddenidcn oges ktavene yderligere, idet Sildebroderen med dderlofte! forpligter sig til at efterleve dette, uden de lbrbehold som svende- og vebnerlolteme indeholder. Det cr cn valsentlig forskel, og de or er det helt ftivilligt at afleggc dderloflet, i modsdtning til dcr obligatotiske vebncrlofte.

5 cildeloven: Enhver gildebror goi sit bedste for: - at ne frem til en livsanskuelse, en personli8 stilling til grundlaget for sin tilvrrelse - at erkende sine fejl og retle dem - at ne til beherskelse af sit sind " at have respekt for det der hai vrerdi for andre - at vere venlig og forsteende over for andle -at gore livet gladere og lysere for andre - at tage medansvar for {amilie og samfund - at verne naturen og vorc nadonale verdier - at virke for international forstaelsc - at gore sin pligt frem lbr at kreve sin ret. Gildeloftet: Jeg lover oprigtigt a! strebe efter: - at holde gildeloven - at hjdlpe andre - at fore et Sct. Georgs sverd mod det onde i mig seiy og for det der efter min overbevisning er ret og gtigt. vebnerlofrtet: Jeg lover af al min evne: - at cfterleve gildeloftet - at leve efier gildeloven som en ansvarsbevidst, hielpsom og nyttig borger - ar rase aktiv del i gildets arbejde. Ridderloftet: Jcg lover opiigtigt: - at trede op imod falskhed og svig - at kempe for ret og imod uret - at vere barmhjertig, forsdende og hjaelpsom.

6 Sct. Georgs Gildernes Organisation: lovene for Sct. Georgs Gilderne i Danmark fastslei, at organisationen - kaldet landsgildet - omfatter alle danske Sct. ceorgs cilder Lovene fastlegger ogse retningslinieme for det organisato ske arbejde pe hndsplan, mens distriktsgilder og gilder nomalthar deres egne vedtegter, dei dog ikke me stride mod landsgildets. Overste mlrrdighed for de knap 8000 danske gildebrodre, er landsgildednget, som afholdes hvertandet (ulige) lr, i forskellige storre byer i Danmark. I Danmark er der ca.2l0 enkeltgilder ( + I i Nuuk, cronland), og de er opdelt i 2l distrikter, der hver har en distdktsgildeledelse, en uddannelsessekreter og en international sekreter. Landsgildeledelsen bestar af6 personer: landsgildemestet landsgildekansler, landsgildeskatmesler og I ledelsesmedlemmet nemlig: International seke, tet PR-sekretcr og Uddannelsessekreter De 6 forester den daglige - og administrative ledelse aflandsgildets anliggendet og bistes aflandsgildekonroret i t<obenhavn..,sct. ceorg' er navnet pa gildernes blad, der udsendes til alle gildebredre 8 gange erigt. vort kendetegn: Sct. Georgs Gildeme i Danmark's officielle kendetegn er en rod lilje med en lemtakket stjeme i hver af de ydersre flige, pl baggrund af en hvid treklover. Samarbejde med andre Organisationer: Sct. ceorgs Gilderne i Danmark er kollektivt medlem af folgende organisationer: Friluftsredet, Danmarks Vandrerhjem, Danmarks Frivillige Bloddonorer, Ddnmdrk5-Sam[undel oe Danlk UNICEI lfummile. IIj,elpearbejde: Hjelpea$ejder afpermanent karakter er for tiden:,,sct. Georgs Fonden" (selveiende lond i,..f rim rkebdn ken ' I ad mini)t reres a I F I imerkelauget i A"rh u. ),,,Good-Tum mcrket" (administretes afl Silkeborg cilde),,,lauget lbr Kam-

7 pen mod Narkomisbrug",,,Gambia Projektet" og,,scl. Georgs Gilderncs Hjalpefond".,,Gildecenterfondcn's" formel er atanskaffe, d vc og udbygge gildccentre der kan danne ramme om gildcaffangementer og kursusvirksomhed m.v sadt vere liitidsccntre for gildebrodre og spcjdere. Gildecentefondcn driver seledcs Rodbjerggaard i Vork, i nerheden ai Vejle. Desuden udforer dc fleste lokalgilder en eller anden form for hjelpearbejde, hvor dc indkomne midler lbrdeles pe forskellig vis, feks. ril fordel for spejdeme, lokalt hjalpearbejde, ujands projcktcr eller ril hjaelp for trengende i ostlandene m,v Det internationale samarbejde: Sct. Georgs Gildetne i Danmark er tilsluttet den uafhengige verdensorganisation ISGF (Intcrnational Scout and cuide Fcllowship), som blev stiftet i 1953 under navnet IFOFSAG, al representanter for tidligere spejdere fra en rekke lande og den blev og et anerkendt af blde drenge- og pigespejdcrnes verdenskonferencer. ISGF har tilslutning lia ord{ring 50lande mcd over medlerdrner. Rundt om i verden alholdes internationale trefhvor gildebrodre kan modcs. De regelmessige lrrf cr:.,pany-treffen" i Schweiz,,Nordtrefl' pe Chistianslyst (Nordslesvig),,,De! Europeiske cilde Forum" i crossarl (OstriS),,,Rodbjerggaard", og,,nordisk citde Trefl', pe skifl i en by i Skandinavien. Pa hndsgildekontoret kan intemationalt interesserede henvendc sig og kobe euer Hne skriftligt informationsmate ale, ligesom den internationale sekretrr i dist ktet kan vere behjelpelig - ogsa med koordination af et projekt. Laug: Mange lokale gilder har optettet laug til varetagel se a f serlige interesseordjeder. f.eks. spejderlaug, vandrelaug, naturlaug, frimerkclaug, sangerlaug, intemationationalt laug, ligesom dcr i 1977 blev dannet et Grossarlerlaug lor de tidligere deltagere i dei Europeiske cilde Forum i crossarl.

8 Har du sporgsmal, sa hcnvend dig til gildebrodrcnc cllcr gildeledelsen lokah. Du erogsi vclkommen!il al henvendc dig direkte til et medlem af landsgildelcdelsen. Sialstnevntes navnc, adresser og teletbnnumrc lindcr du pa indersiden af omslaget i biadet,,sct. ceorg". Vi hiber du fer lysr til at dcltagc i Sct. ceorgs cildemes arbcjdc, og vi skal gore vort Iil, ar du fdr mange gode oplcvclscr. Landsgildcr. Marts 1999.