Indledning BIBLIOTEKSUDVIKLING I YDEROMRÅDER YDEROMRÅDER, LANDSBYER OG KRYDSFELTER MONTRA HOTEL HANSTHOLM DISPOSITION:

Transkript

1 BIBLIOTEKSUDVIKLING I YDEROMRÅDER MONTRA HOTEL HANSTHOLM YDEROMRÅDER, LANDSBYER OG KRYDSFELTER DISPOSITION: Kort intro om mig selv og landsbydebatten i DK. Danmark malet med stor pensel. Regional udvikling Landsbyliv før < > Landbyliv nu Hvad gør vi så? Kig i Krystalkuglen Indledning

2 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf

3 x K Et alvorligt emne på en underholdende måde. Der er mange Sandheder om landdistrikter og landsbyer. Kærligt, Kritisk & Konstruktivt

4 De(n) subjektive analyse Blanding af: Forskning, 10 år Undervisning 30 år Læsning 40 år Møder, foredrag, udviklingsværksteder 15 år Det levede og bogførte liv 62 år Min egn historie i mine egne landsbyer TROSBEKENDELSEN At planlægning er altafgørende. At tænke langsigtet At tænke strategisk At tænke i helheder Den moderne, nyliberalistiske landdistriktspolitik er alt det modsatte Projektgjort, Puljegjort, Atomiseret, Anlægsorienteret. Uden ret megen sammenhæng. Matthæusevangeliet og Jungleloven

5 At forbinde Top-Down og Buttom Up At fordomsfri dialog er vigtig At det vil vare mange år at genoprette landsbyernes fysisk tilstand og den strukturelle balance i landsbybymønsteret Ildsjæle, forældre og landsbyer tænker kun kortsigtet og med focus på det nære og lokale. Politikere er sat på jorden for at tænke på helheden og det langsigtede Kan disse to vidt forskellige opfattelser forenes,..eller vil der altid være konfrontation?? Et livslangt, dybdegående casetudie A lifelong, inn-depth casestudie. Støvring

6 MELLERUP Se nu stiger solen. Jakob Knudsen, Mellerup NIMBUS/NILFISK Anders Fisker. Skalmstrup/Mellerup

7 POLITIKKEN Landdistriktsdebattens Bjørn Lomborg Kontroversielle synspunkter? Prøver at skabe en debat om de reelle problemer ude på landet og i udkanterne

8 Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU.Institut 20. Planlægning Uddanner Landsinspektører og ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet

9 Jørgen Møller Tømrer, Bygningsarkitekt, Landsbyforsker, Landsbyildsjæl, organisationsmand. SMI/DGI. Foreningsmenneske, ildsjæl. Arkitekt/Kommuneplanlægger 62 år på landet i Østjylland. Store forandringer. Realistisk Utopist Landsbytosse Indledende udsagn! Jeg nærer stor kærlighed til landsbyerne og landdistrikterne,..men en overdreven idyllisering af landsbylivet styrker og landsbyernes udseende svækker klarsynet og handlekraften. Alt er ikke stokroser og velholdt bindingsværk!! Ildsjælene kan ikke løse alle problemer Hold hjertet varmt og hovedet koldt 26 Hæv overlæggeren AFRAKKET, NEDSLIDT, FORFALDENT, OG DER LUGTER MANGE STEDER AF BRÆNDEOVN, HALMFYR, STALD, GYLLE OG GRIS!! Nogen steder!!!! AFRAKKET OG NEDRIVNINGVÆRDIG

10 LIVET PÅ LANDET Rodet, grimt, tænderskærende dårligt, de forspildte muligheders land Ligegladhed Hverdagsblindhed 28 Men også. Smukt, Stemningsfuldt, Livgivende Inspirerende Rettidig omhu Mangfoldigt og folk er heldigvis forskellige 29 DET HÅRDE & DET HERLIGE Det store paradoks Måske er det derfor vi sjældent får en Stringent, velunderbygget, evidensbasseret debat om fremtiden. For meget ideologi, politik og følelser 30 10

11 LANDSBYER I DANMARK IALT UDVIKLINGSOVERBLIK DRIVERE I UDVIKLINGEN Udskiftningen og selvejerbønderne (Alle var bønder) Bebyggelsen af det åbne land. Her starter landsbyens deroute Andelsbevægelsens guldalder (Alle var bønder eller afhængige af landbruget) Økonomisk Åndeligt Fysisk FORENINGSMÆSSIGT

12 2011. Projektmagernes guldalder (Næsten ingen er bønder, og kun ganske få er afhængig af landbruget) Så fragmenteret, at alt er Lige gyldigt Mange forskellige dagsordener Konfligerende/modstridende Projekterne udsprang af fællesskabet 2011 Fællesskabet udspringer af projekterne Primdahl FÆLLESSKAB..Så rykker det! 1200 Kirkebyggeriet 1800 Udskiftningen og landboreformerne 1880 Andelsbevægelsen 1980 Idrætshalbyggebevægelsen Fællesskab/På samme tid Vedrører hele landsbyen/de fleste

13 FORANDRINGER I DET LANDLIGE DK. En fantastisk omstillingsproces uden nogen form for overordnet styring og planlægning Markedskræfterne og kommunerne er de vigtigste spillere på banen ITALESÆTTELSEN. Fjerner focus fra de virkelige udfordringer? 38 Region Midtjylland 39 13

14 40 Landbyliv

15 BONDERØVEN! Marts

16 landsbyer

17 Da jeg gik til bal! De mellemkommunale, kommercielle, private Mødesteder er væk. Større kulturel geografi Randers. Hadsund Steder med frivillig involvering og foreningsliv klarer sig stadigvæk. Spentrup kro Havndal Kro Bloksbjerg kro Mellerup Kro Ommersysselhallen. Ø.Tørslev Mellerup Forsamlingshus Lukket og fjernet 2011 Ombygget til lejligheder omkring år 2004 Krodriften stoppet 2009.Forsøges solgt til lejligheder.sommeren 2011 Krodriften lukket Nedbrændt Nedbrudt fysisk. Attraktiv byggetomt Stadig i drift. Ingen halballer men forårsfest Drives af frivillige. En række blandede aktiviteter

18

19 UDKANTSDANMARK 2 Skævvridningen af Danmark 55 DEN VIRKELIGE VERDEN UDKANTSOMRÅDER Hvis man skal bekæmpe Trolden, skal den kaldes ved sit rette navn Men ord skaber også hvad de nævner Præst Trine B. Vestergård. Lindelse, Langeland Weekendavisen » Diskursteori & Benævnelsesmagten 57 19

20 DOBBELTHEDEN Italesættelsen af de dele af Danmark, der ligger lang væk fra de store vækstcentre DET HERLIGE & DET HÅRDE Weekendavisen Industrien Reg.Planl Landsbyerne k 59 Udkantsproblematikken I 1950-erne kolossale arbejdsløshedsproblemer i Landets perifere dele. Afvandringen fra landbruget/ingenindustri Feks. Nordjylland/Moseby-Pandrup Industrien klumper i Københavnsområdet Egnsudviklingsloven- Erhvervsstøtte 60 20

21 Påstand! I dag 60 år efter samme problemstilling I princippet. Videnserhverv klumper især i København Industrierhvervene skrumper i yderområderne Braindrain osv. 61 BANANERNE! 62 DEN RÅDNE BANAN 63 21

22 Figur 8. Rigdomsfordeling i Danmark Figur 8. Rigdomsfordeling i Danmark (grøn = rigest, rød = mindst rig hhv. fattig) baseret på ejendomsværdier Kilde: Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet. 65 Figur 1. De danske ministres bopæl (oktober 2010) præsenteret på et kort med rigdomsfordeling. Ministre skal have lov at bo, hvor de lyster Men hvordan er Udkantsdanmark sikret repræsentation i regeringen? 66 22

23 67 Hovedtræk i regional udvikling Indtil slutningen af 1960erne - koncentration af den økonomiske aktivitet og beskæftigelse i Kbh. 1970erne og 1980erne - spredning af den økonomiske aktivitet med udvikling af mange regionale centre landet over 68 Midt 1990erne - udvikling og vækst i vidensbaserede erhverv koncentreres i og omkring hovedstaden og landets øvrige større byer. Koncentration af den økonomiske aktivitet og bosætning 69 23

24 Map of Denmark nye indbyggere til 2025 THE GEOGRAPHY OF THE REGIONS THE CAPITAL AND EASTERN JUTLAND HARD-TO-SUPPLY AREAS IMPORTANT TRANSPORT ROUTE TOWN OVER 100,000 INHABITANTS OTHER TOWN OVER 20,000 INH. BORDER FOR REGIONAL PLANNING DIRECTIVE FOR THE METROPOLITAN AREA nye jobs ny indbyggere på et år 70 BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING Kilde: Miljøministeriet/Niels Østergaard 71 Danmark DS 72 24

25 Det går kun (mest) en vej! SOLNEDGANGSINDUSTRIER KRISEN.Strukturelt BRAINDRAIN VIDENSSAMFUND De største byer med videregående uddannelser VÆKST OG IVÆRKSÆTTERI I DE STØRSTE BYER KULTUR & FRITID/Cafeliv Byens lys About the Urbanisation Event 2010 In 1950, less than one in three people lived in urban areas. The world had only two so-called "mega-cities" with populations in excess of 10 million: New York and Tokyo. Today, there are at least 20. The world s attention is on cities, and for a good reason. From a global perspective, cities have become the engines of economic prosperity and development

26 Yderområdernes fremtid? Statslige redegørelser fremhæver: - bosætningen som et udviklingspotentiale - kulturarven og turisme - brugen af det åbne land til en anden anvendelse - oplevelsesøkonomi og udvikling af nicheerhverv - afsæt i lokale styrker, særkender og kvaliteter 76 I virkeligheden - Tiltag og reformer, som favoriserer en koncentration og centralisering frem for spredning - Strukturreform - politireform - Sygehusreform - Retsreform - Planlovsreform - Lukkelovsreform - Kollektiv Trafikreform 77 REGERINGENS VÆKSTPAKKE Danmark i Balance I en global verden 78 Politikken

27 Total result in Jammerbugt municipality Forecast Population year end ÅR 2001 ÅR 2002 År ÅR ÅR 2005 ÅR ÅR ÅR 2008 ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR 2013 ÅR 2014 ÅR ÅR ÅR 2017 ÅR Population growth in the period distributed on parishes Change in number of -96 persons growth (red) 80 decrease (blue) -223 DEN VIRKELIGE VERDEN 2011 (II) 81 27

28 Landdistriktsforskning i Danmark Landbrug Iværksætteri Buttom Up-processer. Casestudier. Mangeler store, statistike undersøgelser Savner forskning i social ulighed og de mørke sider af udviklingen. (Tanwig. 2008) Radioavisen kl SFI: Ny undersøgelse af fejludbetalinger til klienter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere rige og flere fattige. Flere og flere fattige i Danmark. Folk glider fra middelklassen ned i

29

30 UDDANNELSE 88 Beskæftigelsen

31

32 Der er vist ingen tvivl om, at: Vi er for gamle (Forgubningen) Vi er ikke for kloge (Formel uddannelse, dårligere lønnede jobs. Braindrain Vi er for fede og vi dør for tidligt Vi ryger for meget. Vi pendler for meget og bevæger os for lidt Vi kører råddent Vi stemmer på en speciel måde Vi har ingen æstetisk sans og vi elsker plastikvinduer PLASTIKPLASTIKPLASTIKPLASTIK

33 TO GÅRDE I HVERT SOGN. Svinebaronens Kirkegården Ikke længere hvis, men når. + det løse. (Livsstils/hobby/fritidslandbrug)

34 En vidtfavnende fortælling i mange tonearter om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden 100 En bondelandsgyser om ondskab og skyld- og en fortælling om en kultur, der umærkeligt er gået tabt

35 LANDSBYERNE I NUTIDSLANDSKABET Har ligget der siden 1200 (ca.) Lokaliseringen er planlagt til et formål. Landbrugsproduktion 6000 års symbiotisk, nødvendighedsbetinget og funktionelt samliv er i dag helt forbi mellem landsby og landbrug. 103 Afveksling og afbrud. Fixpunkter i kulturlandskabet Symbiotisk sammensmeltning med kulturlandskabet

36

37

38 DEN SUBJEKTIVE ANALYSE Landsbyerne i dag Landsbyernes udvikling i dag er (stort set) koblet op på udviklingen i byerne. Byernes erhvervsliv, kulturliv og uddannelsesliv giver liv til landsbyerne og de folk, der bor der. Den grænseløse by LANDSBYLIV.under hastig FORANDRING

39 Olivias iagttagelser Farfar. Puh her stinker af lort. Tror du det er en hest, der har skidt på vejen? Nej, Olivia, men der lugter af gris. Om to år er de også væk, og for førstegang i 6000 år er Mellerup fri for produktionshusdyr. Utrolig mange hobbyheste /Hunde og Katte Et livslangt dybdegående casestudie Støvring Samfundet 1950èrne. Det sidste 10 år i den gamle tid. Altid sne og slædeføre om vinteren Jørgen Bitch i forsamlingshuset De sortklædte aftægtsfolk, der kunne huske tilbage til 1864 Den østjyske dialekt Mødrene var hjemmegående En skole i hver landsby En butik (eller flere) i hver landsby + salgsvogne. Ost, bager, fisk Rutebil formiddag og eftermiddag Charterrejser??. En tur til Fyn var stort Ganske få privatbiler Fjernsyn.? 4 i min landsby (1958) 1 Radioprogram (Kalundborg langbølgesender) Man sagde De til præst og degn

40 Lukkede småsamfund uden ret meget forbindelse til omverdenen, set i forhold til i dag. På mange måder klassedelt. 1960er`ne. Den nye tid buldrer frem 118 Sådan så vi ud. Årgang Parcelhusene dukker op i landsbyerne fra omkrin

41 Hvad er der sket i min landsby 52 aktive landbrug I Urbanisering---pendling Mange ting har ændret sig. Især livet De overordnede, fysiske strukturer er I princippet de samme. På bygningsniveau er der sket mange ting. Både gode og dårlige Landsbyen ser ikke ud som da jeg var dreng Holder landsbyen under observation Juni Rejsegilde på en stald> Festligt/glæde i landsbyen I dag? Protester/naboklager osv. Min far byggede en svinestald i 1957 som murerarbejdsmand. Jeg selv var med i 67 som tømrer. Svinestald Lokale firmaer/småt. I dag Gråkjær staldbyg

42 124 Oktober

43 Begge steder er i dag forladte, forfaldne og på vej til at blive ruiner. Vemodigt Tjae Nostalgisk..Tjae Men det er jo udviklingen, så.! års samliv er slut! Den symbiotiske, 6000 år lange, funktionelle, økonomiske og kulturelle periode er helt forbi. Fra bondestenalderen til år Landbruget bliver mere og mere isoleret på landet. Lever i sine egne cirkler 128 Landsbyen Brugs, købmand, Mejeri, 2 smede, 1 tømrer, 1 forsamlingshus, 1 kirke og 1 idrætsforening, Rullende forretninger. Fiskemand, gartner, ost, bagerbrød (landturen) Nostalgisk? Tjae Landsbyen fremstår fysisk afrakket, forfalden og nedslidt. 13 km fra Randers, ingen butikker.. men det er jo udviklingen. Så deeet

44 Lavmobilt mangelsamfund 2011 Højmobilt overflodssamfund Fra landbolivsformen til Urbane livsformer i landdistrikterne. Paradigmeskift i landsbyudviklingen og de udfordringer, der stilles til planlægning, management og investeringer års udvikling. Fra landbosamfund til pendlersamfund. Rigere på materielle goder Færre arbejdspladser (Privat/offentlig) Færre landbrug Et helt forandret lokalsamfundsliv 131 Udviklingen i landdistrikterne To generationer Fra økonomisk og kulturelt selvbærende lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) Til højmobile bosætnings-og pendlersamfund. Organiseret i Arbejdskraftoplande

45 Det moderne LANDLIV Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver : fuld mobilitet og interaktion med byen Bor på landet, arbejder i byen osv. Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service. Vi vælger der hvor udbuddet er bedst Lektor Agerholm Jørgen& Møller. AAU. Tlf 133 ALT konkurrenceudsættes Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau, at : Alt konkurrenceudsættes Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger ) Positive dagsordener Storytelling Lektor Agerholm Jørgen& Møller. AAU. Tlf 134 Det lokale går i opløsning!!! Lokalsamfundet bliver af mindre betydning/uden betydning?? *Arbejde *Indkøb * Skolegang *Venner/familie *Fritidslivet *Foreningslivet *Kulturlivet *Vores brug af håndværkere *Vores brug af service/indkøb

46 Flere og flere opererer på stadig større handlingsarenaer: Landsbyen Sognet Storkommunen Arbejdskrafts/pendlingsoplande Byregionen Europa Verden Et anderledes hverdagsliv: Ikke et ringere. Måske endda et bedre LANDSBYLIVET En uhåndterlig størrelse. Folk er forskellige Der leves forskellige liv i den samme landsby. Ikke nødvendigvis alle der er med Kommer i forskellige cirkler Alder Uddannelse Interesser Bor.lever. 137 LIVET! Forskellige, sociologiske grupperinger. Lever i samme fysiske rum, men i hver deres adskilte livsform. Ved siden af hinanden ikke sammen. Det lokale er gået i opløsning Meningsfulde samhandlingsinstitutioner??

47 Den inkluderende Landsby: Måske det eneste sted, hvor forskellige mennesker mødes. Til kamp mod segregeringen Fordi boligudbuddet er blandet i pris og kvalitet Min personlige opfattelse (En række præferenceundersøgelser viser det samme) LANDSBYLIVET NÅR DET ER ALLERBEDST. To overordnede temaer Kulturlandskaberne (incl. Landsbyerne) og menneskene, der lever i det! 140 Årets gang i Kulturlandskabet Rod i begreberne!! (Natur/kulturlandskab) Men smukt er der jo derude. Uanset hvad vi kalder det. Lydene (hver årstid sin egen lyd) Lugtene (hver årstid sin egen lugt) Vinden. Lyset (Døgn og årsrytmen)

48 Se nu stiger solen. Jakob Knudsen, Me Går vi lidt tæt på en landsby! Min egen livshistories fysiske rum og artefakter En fotoanalyse. Billeder er stærkt associasionsskabende. Alle de formelle mødesteder er væk. Stort set. 143 Min første skole, Nedlagt i

49

50

51

52

53 RMIDLING AF NOGET DER VAR ENGANG

54 DEN OFFENTLIGE SERVICE

55 Menneskene på landet Den nye landadel Ildsjælene De almindelige mennesker De marginaliserede/ White Trash 163 LANDADELEN Og de særlige roller de spiller Det herlige Et nødvendigt led i landskabsplejen. Æstetisk og oplevelsesmæssig betydning Lokal højkvalitetsfødevareproduktion

56

57

58

59 ILDSJÆLENE

60 Os kan i ikke lære noget. Vi har styr på det!

61

62 Landsbylivet, når det er allerbedst. Det herlige Det gode landliv for almindelige mennesker

63 Et jævnt og muntert, virksomt liv på jorden. Grundtvig, De gratis glæder

64

65 Når landlivet er allerbedst Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf Mellerup Branddam

66

67

68 Havetraktortræk er ikke for amatører Hvor er de andre??? Midsommeridyl. Når landlivet er allerbedst

69 205 Den særlige humor, der trives på landet 206 Når landlivet er allerbedst

70

71 211 White Trash. De marginaliseredes hjem

72

73

74 LANDSBYUDVIKLING LANDSBYAFVIKLING KOMMUNALREFORMEN Grundideen bag kommunalreformen:; Strategisk tænkning også omkring service og bymønster Væk med sogneråds- og lokalsamfundspolitikerne Træffe strategiske beslutninger. Tænke i helheder Prioritere Kommuneplan 2013 Nyfortolkning, forfining, prioritering Den nye kommune dukker frem af disen. Den nye kommune træder i karakter. Hvad vil vi, hvad kan vi og hvordan indretter vi os med service, boligudbygning og erhverv Der træffes strategiske beslutninger

75 Bymønster 2017 i Hjørring kommune Afgangsprojekt AAU 2006 PRIORITERING ER NØDVENDIG. Ikke økonomi og udviklingskraft nok til alle landsbyer !!!! VIL VI DET/TØR VI DET?????????? 223 Ulrik Kjær, Syddansk Fremtiden Hvilken rolle skal den enkelte landsby spille i fremtiden.??????? Tænke i mønstre/netværk

76 Landsbyernes rolle i dag Tidligere landbrugets støttepunkter I dag højmobile bosætningsteder UDFORDRINGEN At finde måder at udvikle landdistrikterne og landsbyerne på. Bæredygtighed: Faglig Økonomisk Socialt/menneskligt Miljømæssigt Undgå perspektivløse lappeløsninger Skære igennem og fremtidsikre de kommunale strukturer En bæredygtig landsby En god befolkningspyramide Et varieret foreningsliv med mange ildsjæle En betydelig, inkluderende social kapital Natur & Beliggendhedsattraktioner Kommunal service inden for en rimelig afstand (Biblioteker) Kollektiv Trafik (fladedækkende & Liniebundet) Privat service inden for en rimelig afstand Arbejdspladser inden for en rimelig afstand

77 Landsbytyper Hestelandsbyen Landsbylandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village Bosætningslandsbyen Udsigtslandsbyen Idrætslandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Boglandsbyen TEMALANDSBYER Agerholm & Møller. AAU. 229 Landsbyens kapitalformer Økonomisk kapital (Penge, Erhvervsliv) Fysisk kapital (Bygninger, kulturarv, natur, Beliggenhedsattraktioner, veje mv.) Human kapital (Viden, uddannelse) Kulturel kapital ( Lysten til Samvær Social kapital. 230 MIN Vision. Smukke, velholdte landsbyer Hvor der udvises rettidig omhu overfor det fysiske og det menneskelige Rigt og frodigt, moderne landsbyliv Tradition & Nytænkning går hånd i hånd Med ildsjæle og Entrepreneurship Med plads til tilflyttere Moderne offentlig serviceforsyning i nærheden Landsbynetværk

78 Lokalsamfund-Netværkssamfund Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Tænke i netværkslandbyer SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling CIVILSAMFUNDET BLIVER VIGTIGT (Igen) Stat- Marked Civilsamfund Civilsamfund og dets kapitaler Scenen er Landsbyer og deres opland Mere involvering og Frivillighed i løsningen af de lokale fælleskabsopgaver? Eksempler Idrætsforeninger passer selv deres baner og huse Landsbyen arrangerer intelligent samkørsel Rydder op i landsbyen tre gange om året Frivillige på ældrecenteret Osv

79 Fra fjendskab til venskab Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent/ Vi skal have alting her hos os. Skal de have så vil vi også Den nye tænkning: Naboerne er samarbejdspartnere og allierede. NETVÆRK EN BRED TILGANG TIL DEBATTEN Planstrategi (2011) Landdistriktsstrategi (2011) Skolestruktur (2011) Biblioteksstruktur KOMMUNEPLANEN for den nye kommune (2013) Må nødvendigvis tænkes sammen Udviklingsmodeller Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele Den tredje vej. Netværk og hubs

80 AFKORT FRONTEN Hvor kan vi med sikkerhed garantere en rimelig kommunal og privat service service om år? Herunder også kollektiv personbefordring? Agerholm & Møller. AAU. 238 NEtværkslandsby I Supplere hinanden Netværkslandsby II Netværkslandby. II Centralisering

81 Landsbyhub X stk i hver kommune Dækker x antal sogne Agerholm & Møller. AAU. 241 Et bud. Landsbypedel Landsbybus Moderne Multikultihus -idræt, kultur, sundhed, indkøb Uddannelse Børnepasning Kraftcenter Korshøj (14 landsbyer) Samlokalisering med andre funktioner i et moderne landmultikultihus * * * Dorthe Salling Kromann. CFL. Esbjerg

82 Landsbyliv 2020 Opfat dem alle som del af et landsbynetværk Netværkslandsbylokalsamfundet INGEN HAR DET HELE TILSAMMEN HAR VI ALT J.Møller Lidt Kækt. INGEN KAN DET HELE ALENE TILSAMMEN KAN VI ALT Møller

83 247 Transformationer Noget gammelt forsvinder og Nyt vokser frem af det gamle

84 Skjødtgården i VestrupLektor før opgradering Jørgen Møller. AAU. ( 2003) Tlf

85 Skødtgården, Vestrup. Realdania+ Randers Boligforening

86

87 259 87