UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Transkript

1 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen

2 Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav til evaluering Undervisningsministeriet forlanger 2 former for undervisningsevaluering: 1. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen 2. Evaluering af skolens samlede undervisning Evalueringen af elevernes udbytte indgår i skole-hjem-samarbejdet. Resultatet af evalueringen af den samlede undervisning bliver offentliggjort på skolens hjemmeside med en plan for, hvordan skolen vil samle op på resultaterne. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen: Der skal løbende og som en integreret del af undervisningen foretages evalueringer af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Løbende evalueringer ligger ud over den evaluering, som elevernes prøver og standpunktskarakterer er udtryk for. Skolen bestemmer selv hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin mv. Elever og forældrene orienteres løbende om den enkelte elevs udbytte af undervisningen. I praksis vil det for de fleste elevers vedkommende foregå på de to årlige skolehjemsamtaler. Evaluering af skolen samlede undervisning: Denne evaluering skal ses i sammenhæng både med de løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen og med kravet til skolerne om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Praksis: o Med udgangspunkt i en femårig evalueringsplan planlægges undervisningsevalueringen hvert år ved skolestart. o Lærerne udvælger ved skolestart et eller flere forløb med henblik på evaluering og beslutter sig for evalueringsform. o Lærerne afgør hvilke evalueringsformer, der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, niveau mv. o Evalueringen skal som minimum indeholde: En vurdering af om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen En vurdering af om skolens undervisning lever op til indholdet i de undervisningsplaner, som skolen selv har udarbejdet. Evt. forslag til og plan for forbedringer. o Lærerne mødes i fagteams eller andre relevante teams og drøfter/bearbejder deres evalueringer. o De samlede evalueringer fremlægges på EM og sendes til GJ og bliver en del af skolens samlede undervisningsevaluering, som skal offentliggøres på hjemmesiden.

3 Rammer for evaluering: Formål: Kvalitetssikring kvalitetsudvikling dokumentation. Evalueringen har mange formål; her nævnes nogle af de vigtigste: At give eleverne indsigt i, hvorvidt deres egne læringsmål er indfriede. At give læreren en vurdering af, hvorvidt undervisningens mål er indfriede. At støtte samarbejdet mellem lærere og elever om målfastsættelse samt proces- og resultatvurdering. At sikre dokumentation for aktiviteter og resultater blandt andet med henblik på udarbejdelse af elevplaner/fagudtalelser. At sikre sammenhæng mellem undervisningsplanlægning, gennemførelse og resultater fra Fælles Mål/Undervisningens målsætning, klassens årsplan med undervisningsmål til den enkelte elevs læringsmål. At skabe grundlag for udvikling af undervisningen (undervisningens indholdsmæssige bredde og dybde både for den enkelte lærer og for faggruppen/teamet). At støtte arbejdet med undervisningsdifferentiering, gruppearbejde og andre fokuserede organisationsformer. Hvad skal evalueres: o Undervisningsforløb og elevernes udbytte af disse, emneuger, lejrskoler, emnedage o. lign. Hvem skal evaluere: o Faglærere, emneuge-lærere, huslærere Hvordan skal der evalueres: o Læreren opstiller mål for et eller flere af sine undervisningsforløb og for elevernes udbytte heraf. Når forløbet er afsluttet, evalueres forløbet og den enkelte elevs udbytte set i forhold til målsætningen. o Evalueringsformen kan fx være struktureret dialog, iagttagelser/observationer, spørgeskema, portfolio, logbog, test mv. o Teams og/eller fagudvalg kan evt. arbejde sammen om evalueringsformer, der passer til fag, klassetrin osv. Hvem evalueres der for: o Internt: Faglæreren selv, lærerteamet, skolen o Eksternt: Elev og forældre (elevens udbytte af undervisningen) Offentligheden og undervisningsministeriet Evalueringsplan for Glamsbjerg Friskole 2014/2015 Danskundervisningen 2015/2016 Matematik og de naturvidenskabelige fag 2016/2017 Sprogundervisningen 2017/2018 Linjerne 2018/2019 Emneuger og lejrskole Opfølgningsplan På et efterlærermøde i foråret fremlægges undervisningsevalueringen, og det drøftes hvilke erfaringer fra de skitserede forløb, faglærerne vil bruge i deres planlægning fremover. Det drøftes naturligvis også, om

4 der er områder og læringsmål, der skal være mere fokus på i fremtiden, og konkluderes det, at der skal ske ændringer i rammerne for undervisningen, tages det med i planlægningen af det nye skoleår. Evaluering af danskundervisningen 2014/2015 I dansk i 9. og 10. klasse har der været arbejdet med bredt udbud af såvel ældre som nyere litteratur og med en god alsidighed inden for forskellige udtryksformer og genrer. Undervisningsforløbene har været henholdsvis emne- og genrebaserede, og der har været anvendt en bred vifte af forskellige undervisningsformer og -metoder, heriblandt informationssøgning, læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, meddigtning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Eleverne har desuden lavet undervisningsministeriets eksempelprøver og har endvidere lavet skriftlige arbejdet inden for diverse genrer, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning, fx essays, breve og digte. Danskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Danskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dansklærerne oplever, at enkelte undervisningsforløb kan være meget tidskrævende og derfor ikke får den plads i undervisningen, de kunne ønske. Det gælder især, hvor eleverne selv skal udtrykke sig inden for ikke-skrevne genrer, fx reklamer, film og lydfortællinger. Der arbejdes på at skabe tid til sådanne aktiviteter, for elever føler sig på hjemmebane her, og det er undervisningsforløb, som også de svage elever ofte får meget ud af. Forberedelse til 9. klassernes projektopgave og Den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse opleves at tage for meget tid fra danskundervisningen. Lidt flere fagformiddage med dansk på skolens årskalender kunne imødekomme dette behov. Dansklærerne arbejder kontinuerligt med undervisningsdifferentiering. På et efterskolehold er der i høj grad tale om sammenbragte børn, der har vidt forskellige forudsætninger for faget. Der er desuden grønlandske elever og et par andre tosprogede elever, som har behov særligt tilrettelagte undervisningsforløb, fordi de ikke kan følge med i den almindelige undervisning. Disse behov har vi forsøgt at imødekomme ved at oprette danskhold på flere niveauer; et danskhold for tosprogede, almindelige danskhold i hhv. 9. og 10. klasse, samt et holde med superdansk for de elever, der gerne vil udfordres noget mere. Vi har gode erfaringer med disse forskellige danskhold og oplever en positiv synergieffekt, ikke bare på superdanskholdet, men også på de almindelige hold, hvor dét, at de skrappeste elever er væk, bevirker, at andre tager mod til sig. Vi har i løbet af de seneste år oplevet, at danskkundskaberne hos vores grønlandske elever er blevet relativt ringe, og de fleste af disse elever har ikke forudsætninger for at kunne deltage i almindelig danskundervisning på 10. klasses niveau. Der laves særligt tilrettelagte undervisningsforløb for denne gruppe elever, der som oftest også fravælger at aflægge Folkeskolens Prøver. For at disse elever ikke bare skal aktiveres i den mundtlige prøveperiode, har vi valgt at udarbejde nogle interne prøver til dem, som afholdes samtidig med, at skolens andre elever gør til mundtlige prøver. Deres dansklærer er eksaminator og en af skolens andre dansklærere er censor. Eleverne får en evaluering af denne interne prøve, og selve forløbet opleves som meningsfyldt af såvel elever som lærer. Opfølgning Fra næste skoleår har vi planlagt således, at der afsættes 3 fagformiddage til planlægning af hhv. projektopgave i 9. klasse og Den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse. På den måde undgår vi, at det udelukkende er danskfaget, der afgiver timer til forberedelserne.

5 Konklusion Det konkluderes, at danskundervisningen lever op til de målsætninger, der er udarbejdet for de enkelte undervisningsforløb og skolens undervisningsplaner, samt at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.