En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen"

Transkript

1

2 2 Jordrenten - din fødselsgave En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen Trykt hos Arden Bogtrykkeri A/S for Henry George Forlaget. Printed in Denmark ISBN udgave i eksemplarer. Udgivet med støtte af C. Lambeks Legat. Pris kr. 15,- * Digital udgave Med ændringer og tilføjelser - især omhandlende praktisk-politiske problemer.

3 INDLEDNING Arbejdet med denne afhandling om jordrenteloven har stået på i mange år. Tanken herom er afledt af en længe følt usikkerhed, når jeg ville forklare mig selv - og andre! - hvori problemerne omkring jordrenten som formidler af de økonomiske relationer mellem menneske og natur virkelig består. Denne usikkerhed kunne de eksisterende bøger og artikler om emnet ikke afhjælpe - i de senere år snarere tværtimod! Jeg besluttede mig så til at begynde helt forfra: udelukke alt, hvad jeg indtil da antog for selvindlysende sandheder om emnet - nedskrive Ricardos jordrentelov - analysere den - tage den helt bogstaveligt, ord for ord og sætning for sætning - og så se, hvor det måtte føre hen! Det lyder så let, men jeg har været inde i utrolig mange blindgyder og nogle vil måske mene, at jeg endnu ikke er kommet ud af dem! Og naturligvis - jeg bilder mig ikke ind, at jeg har forklaret alt om jordrenteloven. Dertil er problematikken alt for omfattende, og mine forudsætninger for ringe - så megen ærefrygt overfor opgaven har jeg da fået ud af mine bestræbelser! Men jeg mener alligevel, at der ud af mine bestræbelser er kommet et produkt, som kan hjælpe andre på vej over den første følelse af usikkerhed, når man står over for et problemkompleks så ukendt som dette. Jeg vil gerne takke medlemmerne af Den rets-liberale Gruppes bestyrelse for megen inspiration, og jeg vil takke Per Møller Andersen fra Henry George Foreningen for det tekstbehandlingsarbejde, han har præsteret især med figurerne og for den store tålmodighed, han har udvist med en næsten uendelig strøm af rettelser og tilføjelser fra min side! Endelig vil jeg takke professor G. Thorlund Jepsen fra Økonomisk Institut ved Århus Universitet, fordi han har været så venlig at gennemlæse den del af manuskriptet, der angår selve beskrivelsen af jordrenteloven med tilhørende figurer og de teoretiske konklusioner heraf. Professor Thorlund Jepsen er vel den af vore betydende økonomer, der har vist størst interesse for jordrenteproblematikken, og det er mig derfor en særlig glæde, at netop han uden forbehold i brev af 14/ (se bilag) finder min beskrivelse rigtig og mine økonomiske konklusioner deraf rigtige og alm. anerkendte -

4 omend formen er en økonom uvant og fremmed. Jeg skylder dog at oplyse, at Thorlund Jepsen ikke dermed har godkendt mine mere politiske, retsliberale konklusioner, der begynder side 30 som Retsliberale betragtninger. Disse overlades hermed til læsernes vurdering! Skørping i maj 1995 Ejnar Pedersen 4 Når vi teknologisk befinder os i atomalderen, er det farligt, at vi politisk befinder os i stenalderen. Ejnar Pedersen

5 DET GLEMTE PROBLEM Trods al politisk ekspertise, erfaring og god vilje bliver det tydeligere og tydeligere, at politikerne ikke kan få styr på udviklingen. Hver gang de løser et problem, skaber de et nyt et andet sted i systemet. Og globalt viser udviklingen, at vi ikke fortsat kan løse problemerne, blot ved bevidstløst at øge produktionen. Følgen er ødelæggelse af naturen og dens rigdomme gennem forurening og rovdrift, uden at fattigdommen og dens mangfoldighed af alvorlige følger bliver mindre af den grund. Et eller andet sted i systemet må der være noget, der er ravruskende galt! Men når politikerne har så svært ved at finde fejlen, er der noget, der tyder på, at den ligger dybt - helt nede på bunden, hvor vore samfund blev skabt, og hvor vore politikere aldrig når ned, fordi de er så optagne af at løse problemerne på overfladen, hvor vi lever vor hverdag. - Det er ud fra denne tese, at nærværende afhandling om jordrenteloven er blevet til. Efter min opfattelse er det nemlig menneskehedens fundamentale fejltagelse, at man overalt har undladt at inddrage jordrenten - lige fra første gang man fravristede naturen et stykke jord. Og dette er til både at le og græde over! - Le, fordi der så er håb. Vi skal såmænd "bare" rette den fundamentale fejl, og meget, der i dag er kunstigt og paradoksalt, vil da blive naturligt og harmonisk. - Og græde, fordi så mange tårer, så mange pinsler og så megen nød og elendighed kunne have været undgået. Man mindes uvilkårligt Nordahl Griegs: "Ædelt er mennesket, Jorden er rig! Findes her nød og sult, skyldes det svig". - Og jeg vil tilføje: politisk svig! NYBYGGERNE Begyndelsen til vore samfunds dannelse finder vi bedst ved at begive os ud i ødemarken for dér at få et begreb om, hvad der egentlig er problemet: To nybyggere, lige flittige og lige dygtige, kommer til uopdyrket land. De finder et areal, som er lige til at opdyrke, og de trækker lod om hver sin halvdel. A er den heldigste, for ved høst viser det sig, at hans halvdel giver

6 ham et udbytte på f. eks. 500 hkg korn, mens B på sin halvdel kun avler 300 hkg. Da deres indsats af arbejde og produktionskapital har været ens (de er jo forudsat lige flittige og lige dygtige), er A s merudbytte på 200 hkg noget, som naturen har givet ham i kraft af bedre jord. De udgør derfor det, der i den økonomiske videnskab kaldes for jordrenten, mens de 300 hkg (altså A s basisudbytte og B s hele udbytte) udgør producentudbyttet, der naturligvis altid bestemmes af udbyttet på den mindst indbringende jord, som man vil tage i brug i det pågældende samfund. Det er jo derfra, merudbyttet skal måles! I al sin enkelhed er menneskehedens grundlæggende problem da dette: Hvem skal have jordrenten? Overalt er det gået sådan, at A har beholdt det naturgivne merudbytte for sig selv, og overalt har A-holdet derfor fået magten over B-holdet, og - ja, enhver véd jo, hvordan det er gået! Jeg er mig naturligvis bevidst, at ovenstående lille eksempel rejser flere spørgsmål, end det besvarer. Men det trækker problematikken klart op. Det er mit håb, at den videre afhandling vil sætte læseren i stand til selv at besvare disse spørgsmål, og debattere dem med andre. NU - inden det er for sent! RETS-LIBERALE FORUDSÆTNINGER Jordrenteloven er, ligesom markedsloven, en naturlig fordelingslov. Disse to love er hinandens forudsætninger, og at de er naturlige betyder, at når de først er i gang, så virker de helt af sig selv uden for politikernes og organisationernes rækkevidde! For at kunne fungere kræver de imidlertid begge et ejendomsretsbegreb, der utvetydigt skelner imellem det naturgivne og det menneskeskabte i produktionsapparatets sammensætning. Og desværre, sådanne betingelser har politikerne endnu ikke nogetsteds kunnet eller villet skabe. Kun det fordelingssystem, der hedder retsliberalismen, opfylder betingelserne, idet den offentlige sektor her "ejer" det naturgivne produktionsgrundlag, som er jorden med alle dens råstoffer, mens den private sektor ejer de menneskeskabte produktionsmidler, som er arbejdet og dets tekno- 6

7 logiske hjælpernidler, også kaldet produktionskapitalen. (Når ordet "ejer" er sat i anførselstegn, skyldes det, at ejendomsretten udnyttes indirekte, gennem inddragelse af jordrenten hos skødehaverne). Det retsliberale ejendomsretsbegreb er i virkeligheden affødt af en nøje overholdelse af den morallov, der hedder retsmoralen, og som bygger på kravet "enhver sit" - fra menneske til menneske, fra menneske til samfund og fra samfund til menneske. Jordrenteloven er således ikke en skattelov, hvis opgave det er at få flest muligt penge i statskassen. Dens opgave er udelukkende at udskille den naturgivne/samfundsskabte værdiandel af produktionsresultatet fra den privat/menneskeskabte værdiandel, så den i overensstemmelse med retsmoralen kan overføres til samfundet - først og fremmest til betaling af de naturlige, etisk begrundede fællesopgaver (d.v.s. opgaver i hvis løsning alle borgere er lige interesserede) og ellers til ligelig fordeling blandt alle samfundets borgere. Det skal understreges, at jordrenteloven kun gælder den faste jordoverflades udnyttelse, ikke råstoffer og ej heller værdien af atmosfærens elektroniske sendekanaler - retsmoralsk set er disse værdier direkte samfundseje, der kan udnyttes gennem offentlig udlicitering. Fordelingen af den menneskeskabte del af produktionsresultatet kan herefter trygt overlades til markedslovens prisfastsættelse gennem udbud og efterspørgsel - både hvad angår tjenesteydelser og varer - med indsatsen som målestok og det monopolfrie marked som værdisætter. Den retfærdige fordeling af produktionen vil hermed være indbygget i selve produktionsprocesserne! EJENDOMSRETSPROBLEMATIKKEN OG "DEN PO- LITISKE ARENA" Da rets-liberalismen ikke lader sig aftegne på det normale politiske venstre - højre liniebillede, er det nødvendigt at ofre tid og plads på denne vigtige problematik. - Den er selve indgangen til forståelsen af jordrenteloven. Derfor følgende: 7

8 Materielt er menneskelivet (groft sagt!) at yde og at nyde - at skabe og forbruge. Imellem disse to processer indtræder den politiske fordelingsproces, og hvis denne proces er baseret på retfærdighed, vil menneskelivet have muligheden for at udvikle sig harmonisk og kreativt. I modsat fald vil alt udvikle sig kaotisk - værre og værre i takt med vor teknologiske formåen, så sammenligningen med den gammel-testamentlige beretning om faren ved at spise frugten af "Kundskabens træ på godt og ondt vil blive nærliggende! Vi yder gennem produktionsapparatet, der består af to principielt forskellige dele: I Det naturgivne produktionsgrundlag. (Lyset, luften, vandet og jorden og dens råstoffer). Il De menneskeskabte produktionsmidler. (Arbejdet og produktionskapitalen). Vi nyder gennem forbrugsapparatet, der også består af to principielt forskellige dele: III Den private sektor. (Det enkelte menneskes sfære). IV Den offentlige sektor. (Fællesskabet, helheden, staten - samfundet). Dette er, hvad man kan kalde den basale fordelingsligning, og løsningen af denne enkle ligning er aldeles afgørende for, hvorledes menneskelivet vil udvikle sig. Det alment antagne politiske venstre-højre liniebillede er et falsum, opstået fordi politikerne overalt har ment, at det var produktionen, der skulle fordeles mellem den private og den offentlige sektor. Een faktor (produktionen) på den ene side af lighedstegnet og to faktorer (den private og den offentlige sektor) på den anden side kan nemlig kun give to principielt forskellige muligheder: enten sker fordelingen i privat regi, og så kalder man det kapitalisme, eller også sker fordelingen i offentlig regi, og så kalder man det socialisme. Liniebilledet med en højrefløj og en venstrefløj er hermed skabt! 8

9 Årsagen til denne i virkeligheden skæbnesvangre fejltagelse er, at man ikke er kommet til bunds i problematikken, og man har derfor ikke interesseret sig for de faktorer, der skaber produktionen. Herved er den naturgivne faktor blevet "glemt", og den politiske kamp har derfor udelukkende stået mellem de to menneskeskabte faktorer, arbejdet og kapitalen, hvoraf "kapitalen" er blevet gjort "ond" og suspekt, fordi man ikke har formået at skelne mellem den gavnlige produktionskapital og den skadelige spekulationskapital, der opstår som følge af økonomiske særrettigheder (monopoler). I denne i enhver henseende tåbelige producenternes kamp (arbejdstagere contra arbejdsgivere) er den økonomiske dimension mellem menneske og natur blevet overset, og i kraft af den private ejendomsret til jordens værdi er den så blevet kapitaliseret, og overladt spekulationskapitalen som hovedstol - arbejdsfrit og skattefrit! I stedet for at afsløre dette mummespil og bringe det til ophør, er det så, at moderne social-liberalister desperat forsøger at lappe på de skadelige følger ved at udskrive skatter på arbejde og forbrug - hvorved de ikke er klogere end dem, der forsøger at slukke en brand med benzin! Og i stedet for en velfærdsstat, har de fået en formynderstat, som det fremgår af nedenstående firkant, der forestiller "Den politiske arena" anno 1995: 9

10 Da den basale fordelingsligning som vist består af to ydende og to nydende faktorer, indeholder den fire forskellige løsninger, hvorved der opstår følgende fire fordelingssystemer: 1. Samfundsfordeling, hvor samfundet ejer hele produktionsapparatet. Dette fører til en socialistisk stat. 2. Fejlvendt fordeling, hvor private ejer jorden, og samfundet "ejer" arbejdet og produktionskapitalen. Dette fører til en socialliberal formynderstat. 3. Privatfordeling, hvor private ejer hele produktionsapparatet. Dette fører til en kapitalistisk stat. 4. Retvendt fordeling, hvor samfundet "ejer" jorden, og private ejer arbejdet og produktionskapitalen. Dette fører til en retsliberal retstat. (Når "ejer" er i anførselstegn, betyder det, at ejendomsretten udnyttes indirekte enten gennem beskatning (social-liberalismen) eller gennem inddragelse af jordrenten med grundskyld (rets-liberalismen). Som det ses, er linieproblematikken nu flyttet hen, hvor den hører hjemme, nemlig som et social-liberalt fænomen, der ikke må tilsløre helhedsbilledet, så vælgerne mister det for folkestyrets eksistens så vigtige overblik! Som det også ses, er det socialliberalismen, der har den store vælgerinteresse. Egentlig er det synd, at det er gået således, for der er ingen tvivl om de socialliberale politikeres gode hensigter, nemlig at undgå kapitalismens uret og socialismens ufrihed. Og ganske logisk placerer man sig så på liniens midtpunkt, hvor man er ½ socialistisk og ½ kapitalistisk, længst muligt væk fra den rene socialisme og den rene kapitalisme. Men da man som sagt ikke tager produktionsapparatets opdeling i naturgivent og menneskeskabt alvorligt, overser man, at man kan være ½ socialistisk og ½ kapitalistisk på to ejendomsretsligt forskellige måder. Anerkender man derimod denne selvfølgelige opdeling, opløses "midten" fra at være et punkt til at blive en linie - den liberale linie, der forbinder de to liberale systemer, rets-liberalismen og social-liberalismen i modsætning til den totalitære linie, der forbinder de to totalitære systemer, socialismen og kapitalismen (linierne er ikke vist på "firkanten"). Det er samfundsindtægterne - og dermed i sidste ende politikerne - der former ejendomsretten: det, samfundet inddrager til fælles bedste, ejes i 10

11 samme grad af den offentlige sektor og det, samfundet ikke inddrager, ejes i samme grad af den private sektor. Derfor: jo mere man beskatter arbejdet og produktionskapitalen, des mere ejes" (indirekte) det menneskeskabte af samfundet. Og jo mindre man beskatter jorden, des mere ejes (direkte) det naturgivne af private! På den måde opstår det socialliberale ejendoms"rets"begreb, uden at nogen tænker nærmere over det: man har simpelthen taget det ejendomsretsligt værste fra socialismen (samfundet ejer det menneskeskabte) og fra kapitalismen (private ejer det naturgivne). - Som en af det 20.århundredes mest visionære danske politikere, dr. Viggo Starcke sagde det: "Socialliberalismen er en underlig blanding af to ting, der ikke duer"! - Bedre og mere velfortjent sarkastisk kan det vist ikke siges! - Modsat består så retsliberalismen af det ejendomsretsligt bedste fra de to totalitære systemer. JORDRENTELOVEN David Ricardos jordrentelov (fra begyndelsen af 1800-tallet) lyder således: "Jordens pris bestemmes ved det overskud, den kan give udover, hvad man ved samme anvendelse af midler kan få ud af den mindst indbringende jord, som er i brug". Da jordens pris egentlig er selve jordrentebegrebet uvedkommende (den er jo blot en kapitalisering af jordrenten), vil følgende omformulering være mere letfattelig, uden at betydningen ændres: Jordrenten er det udbytte, som jorden kan give udover, hvad man ved samme anvendelse af midler (arbejde og produktionskapital) kan få ud af den mindst indbringende jord, som er i brug. Udtrykket "udover" er aldeles centralt. Det er det, der får os til at forstå, at jordrenten er et merudbytte. Jordrentens størrelse placeres herved mellem to spørgsmål, nemlig "mere end hvad"? og "hvor meget mere"? Jordrenten har altså en nedre og en øvre grænse - et "gulv" og et loft". Denne afgrænsning beskrives i jordrenteloven af følgende to sætninger: 1. "Den mindst indbringende jord, som er i brug" = jordrentens "gulv". 2. "Ved samme anvendelse af midler" = jordrentens "loft". 11

12 Den videre redegørelse for jordrentelovens virkemåde er baseret på en anvendelse ved korndyrkning, men principperne vil være de samme for al anden jordanvendelse, også når det på grund af samfundsudviklingen i stigende grad er beliggenheden, der giver jorden værdi. Man siger da, at jordens værdi er "samfundsskabt". De i det følgende angivne tal er blot medtaget for eksemplets skyld, og de behøver ikke at have nogen relation til en bestemt virkelighed - dette sidste er det erfaringsmæssigt vigtigt at erindre sig, da man ellers nemt "taber tråden"! PRODUKTIONSGRÆNSEN Merudbyttets størrelse er naturligvis afhængigt af udgangspunktet, hvorfra det skal måles. Dette udgangspunkt er altså jordrentens "gulv". Spørgsmålet er så: hvad bestemmer "gulvets" niveau? Svaret er, at det gør gennemsnits-levestandarden i det pågældende samfund, idet det netop er den, der afgør niveauet for "den mindst indbringende jord, som er i brug". I praksis kommer levestandarden til udtryk i forbruget, og det er altid normalforbruget, man går ud fra, da dette jo er det eneste, der så nogenlunde lader sig beregne. Grænsen mellem den mindst indbringende jord, som er i brug, og den uindbringende jord kan i virkeligheden anskues ud fra en biologisk, en eksistensiel og en økonomisk synsvinkel. 12

13 Se fig. 1, der skematisk viser de tre grænser på en produktionslinie, der angiver en jævnt stigende produktion af korn ved en normalindsats. (Om normalindsatsen: se senere under jordrentens "loft"). Den biologiske produktionsgrænse er i denne forbindelse nærmest et kuriosum, og den må for korn antages at ligge meget langt "ude". Den danner udgangspunkt for produktionslinien. Den eksistensielle produktionsgrænse ligger, hvor man med en maksimal indsats (navnlig af arbejde, da man her ikke har råd til en væsentlig indsats af produktionskapital) lige akkurat kan producere nok til livets opretholdelse. Den maksimale indsats giver her måske hkg/ha, idet de 10 hkg på produktionslinien jo er baseret på en normalindsats (se fig. 1). Den økonomiske produktionsgrænse ligger, hvor jorden giver til et forbrug et eller andet sted under normalforbruget - vel at mærke med en normalindsats. Ved, hvad man i det pågældende samfund vil kalde et økonomisk eksistensminimum. - Men det er altså normalforbruget, der er det faste holdepunkt ved fastlæggelsen af den økonomiske produktionsgrænse. Afstanden fra den økonomiske produktionsgrænse til den eksistensielle produktionsgrænse er stor i et rigt land, og udtrykket "eksistensminimum" dækker her over en levestandard, der vil være høj i et fattigt land, hvor reelt og økonomisk eksistensminimum vil være sammenfaldende. I de rige lande med stor afstand mellem de to produktionsgrænser kan man uden for den økonomiske produktionsgrænse - altså på den økonomisk uindbringende jord - udmærket skabe sig en tilværelse under en af to forudsætninger: Enten skal man yde en indsats over normalindsatsen, eller også skal man acceptere et forbrug under normalforbruget. Kun få vil vove sig så langt ud, at man må indordne sig under begge krav! I det følgende kaldes den økonomiske produktionsgrænse slet og ret for produktionsgrænsen. I den økonomiske litteratur benyttes af og til betegnelsen "dyrkningsgrænsen", men da denne betegnelse relaterer snævert til jordbrug, kan den give anledning til at tro, at jordrenteproblematikken først og fremmest er et 13

14 landbrugsproblem, hvad jo slet ikke er tilfældet. Udtrykket bør derfor måske gå helt ud af brug. DET ØKONOMISKE "LANDSKAB" Ligesom det geografiske landskabs højdekurver bestemmes ved hjælp af meter-koter med havets overflade som O-punkt, således kan det økonomiske "landskab" bestemmes ved hjælp af produktions-koter (her hkg/ha) med den ubrugelige jord som O-punkt. ( Ubrugelig jord indeholder ofte store naturværdier, og bør derfor være samfundseje).. 14 Se fig. 2, der viser, hvorledes det økonomiske landskab evt. kan se ud med de forskellige boniteter blandet mellem hinanden og forbundet af en linie fra produktionskote til produktionskote. Denne linie markerer således de forskellige udbytter, og den kaldes derfor udbyttelinien. Men ikke nok med det: som det vil fremgå under omtalen af jordrentens "loft", er det udbyttet ved en normalindsats, der aftegnes, og linien kaldes derfor normalindsatsens udbyttelinie. I et sådant virvar vil det naturligvis være uoverskueligt at udrede de principielle tråde. Af praktiske årsager er det derfor nødvendigt at skematisere det økonomiske landskab. Se fig. 3.

15 15 I dette skematiserede økonomiske landskab er der nu system i tingene, således at normalindsatsens udbyttelinie danner en ubrudt skrålinie i forhold til produktionsgrundlinien. JORDRENTENS "GULV" Med udgangspunkt i fig. 1 oprettes der herefter produktionskoter ved de vedtagne udbytter for de tre produktionsgrænser, og normalindsatsens udbyttelinie trækkes fra O-punktet til toppunktet af produktionskoterne for den eksistensielle produktionsgrænse (10 hkg/ha) og den økonomiske produktionsgrænse (30hkg/ha). Se fig.4. Skæringspunktet mellem normaludbyttelinien og koten for den økonomiske produktionsgrænse er centralt, for det er i virkeligheden herom hele jordrenteproblematikken drejer sig: lige præcis her mødes "samme anvendelse af midler" og "den mindst indbringende jord, som er i brug". Med andre ord: lige præcis herfra udgår jordrentens "loft" og "gulv".

16 Da det er herfra, merudbyttet måles, er selve skæringspunktet udbyttemæssigt neutralt, og det kan derfor rettelig kaldes for neutraludbyttepunktet - i jordrenteloven beskrevet med ordet "udover"! Jordrentens "gulv" kan herefter gøres færdigt: Da jordrenten (merudbyttet) er udbyttet udover udbyttet ved den økonomiske produktionsgrænse, drages der fra neutraludbyttepunktet en linie gennem alle andre produktionskoters 30 hkg/ha-punkter (se fig. 4). Denne linie er jordrentens "gulv", og al produktion herover på basis af en normalindsats er jordrente. Linien kaldes derfor også jordrentelinien. Al produktion under jordrentelinien er ikke underlagt jordrentelovens udtryk "udover". Dette produktionsområde er derfor normalindsatsens producentudbytteområde. Under de her antagne forudsætninger betegner området det udbytte, som en normalindsats kan give ret til i et samfund, hvor et normalforbrug kan opnås ved at producere 40 hkg korn pr. ha, og hvor det økonomiske eksistensminimum er ansat til 30 hkg/ha. Jordrentelinien er altså ikke bare jordrentens "gulv" - den er tillige øvre grænse for normalindsatsens producentudbytte. Se fig. 4. DEN NEGATIVE JORDRENTELINIE Forlænger man jordrentelinien "bagud" fra neutraludbyttepunktet hen over den uindbringende jord, bliver den til en negativ jordrentelinie, idet den da angiver den ydelse, som producenterne her egentlig skulle modtage for på disse arealer at opnå et normalforbrug med en normalindsats - altså en slags negativ jordrente! En sådan anvendelse af jordrenteprincippet kunne måske blive aktuel ved anlæg af f. eks. kunstig vanding i visse udviklingslande? JORDRENTENS "LOFT" Det er umiddelbart indlysende, at der ved beregningen af merudbyttets størrelse "opefter" må være tale om "samme anvendelse af midler", som jordrenteloven udtrykker det. Er der ikke det, vil forskellen i udbytte jo kunne skyldes kvalitative forskelle i de anvendte produktionsmidler (arbejde og/eller produktionskapital), og der vil i så fald være tale om et producentudbytte og ikke et merudbytte i jordrentelovens forstand. 16

17 Men hvilken "samme anvendelse" er der i grunden tale om? Er det den faktiske indsats uanset størrelsen eller hvad? Som ved beregningen af forbruget, er det også her gennemsnittet, der skal regnes med. Altså normalindsatsen. Dette skyldes den omstændighed, at man ved salg eller bortforpagtning af jord ikke vil kunne kræve mere af den dygtige køber eller forpagter - alene af den grund, at man naturligvis ikke vil kræve mindre af en udygtig køber eller forpagter! Man vil altid havne på en pris, der principielt er baseret på udbyttet ved en normalindsats. Det er da også dette princip, der benyttes ved den offentlige vurdering af landbrugsjord i den såkaldte "bondegårdsregel", der netop taler om "almindelig god drift". Som allerede omtalt ved fig. 2 og 3 kan man trække en linie gennem produktionskoternes toppunkter, og denne linie er som også omtalt normalindsatsens udbyttelinie, eller normaludbyttelinien. Med udgangspunkt i fig. 4 rejses der nu produktionskoter fra de resterende udbytter (40-70 hkg/ha) på produktionslinien, og de forbindes med normaludbyttelinien. Se fig "Loftet" er hermed lagt, og det ses nu tydeligt, at normaludbyttelinien deles i to ved neutraludbyttepunktet, nemlig en mindreudbyttelinie (ikke benævnt), der markerer et stadigt faldende udbytte i forhold til udbyttet på

18 produktionsgrænsen, og en merudbyttelinie, der markerer et stadigt stigende udbytte i forhold til udbyttet på produktionsgrænsen. Udbyttet mellem jordrentelinien og merudbyttelinien er det merudbytte, som normalindsatsen giver udover udbyttet i neutraludbyttepunktet ved produktionsgrænsen. Da dette merudbytte således absolut intet har med producentens indsats at gøre, kaldes det jordrenten, idet det repræsenterer det afkast, som naturgrundlaget stiller til rådighed, men som kun synliggøres, når de rette ejendomsretslige betingelser er til stede. Ved en økonomisk mere effektiv arealudnyttelse end kornavl, som f. eks. storbyernes cityområder, (hvor man dyrker bygninger i stedet for byg!), vil merudbyttet være umådelig meget større end normalproducentudbyttet - selv om dette naturligvis også vil være større end i et land (økonomisk område), hvor man hovedsagelig er henvist til at leve af kornavl. Derfor: Jo større det samfundsskabte jordværdielement er, des større er merudbyttet (jordrenten) i forhold til normalindsatsens producentudbytte! 18 Fig. 6 er en fortsættelse af fig. 2 med betegnelserne fra den skematiske fig. 5 indtegnet, således at der fremstår et billede af en økonomisk virkelighed, hvor boniteterne er vilkårligt blandede.

19 "GULEROD" OG "PISK" Jordrentens snævre forbindelse med normalindsatsen ("samme anvendelse af midler") betyder, at den del af udbyttet, der skyldes en individuel indsats over normalindsatsen, ikke indfanges af jordrenteloven. Som det fremgår af fig. 7, ligger dette udbytte over normaludbyttelinien og dermed uden for merudbytteområdet. 19 Dette udbytte ligger i, hvad man kan kalde det individuelle merudbytteområde, og det underkastes markedslovens vilkår til fordeling mellem de aktive producenter (ejerne af arbejdet og produktionskapitalen). Dette område er altså, hvad man kan kalde det rets-liberale systems "gulerod"! Omvendt findes der under normaludbyttelinien et område, der passende kan kaldes det individuelle mindreudbytteområde, og som udfyldes af de producenter, hvis indsats ligger under normalindsatsen. Disse producenter kan ikke unddrage sig den fulde jordrente (medmindre de ligger uden for produktionsgrænsen), og dette område er således, hvad man kan kalde det rets-liberale systems pisk! - Virkeligheden er dog ikke så slem, som det lyder til. Producenterne må her ganske vist acceptere et materielt forbrug, der er lavere end normalforbruget, fordi de må tage den manglende jordrente fra producentudbyttet

20 under jordrentelinien. Men de kan jo meget vel have valgt at lægge vægt på andre værdier i tilværelsen, der kræver deres tid og energi. Overfladisk betragtet kan man måske godt sige, at det retsliberale systems "piskeeffekt" er en urimelighed, hvilket da også med stor agitatorisk virkning bliver fremført af dem, der ikke véd bedre, og som ofte har økonomiske særinteresser at forsvare. Imidlertid er der ingen tvivl om, at også disse producenter vil klare sig endnu bedre under det retsliberale system - dels får de en del af jordrenten tilbage igen som jordrentebetalte offentlige fællesopgaver og som direkte udbetalte jordrenteandele (borgerudbytte), dels undgår de alle formynderstatens ulemper, først og fremmest renter og afdrag til realkreditten på lån i jordværdierne og de direkte og indirekte skatter, der bestemt ikke bliver mindre fremover. (Se også afsnittet Slå til ). Kun de få, der under disse omkostningsgunstige betingelser ikke engang kan producere til normalproducentudbyttet, må nok søge sig et andet erhverv, der passer bedre til talentet. Men det er altid et frit valg. Ingen bliver af systemet tvunget ud i noget, de ikke bryder sig om. De forholdsvis få landmænd, der gennem en maximal indsats uden for produktionsgrænsen tilkæmper sig et udbytte, der er større end det økonomiske eksistensminimum (altså et merudbytte), unddrager sig betaling af jordrente, hvilket må siges at være retfærdigt, idet der helt klart er tale om et individuelt merudbytte. Dette gælder imidlertid kun sålænge, det er undtagelsen d.v.s., så længe det er individuelt og altså resultatet af en indsats, der er større end normalen. Denne ekstraindsats kan være enten en arbejdsindsats eller en kapitalindsats, eller den kan være begge dele. Hvis ekstraindsatsen er arbejdsmæssig (større dygtighed), og bliver denne dygtighed til det normale (f. eks. på grund af en bedre teoretisk landbrugsuddannelse) vil der ske en generel hævning af normaludbyttelinien, idet jordrenteliniens niveau jo vil være upåvirket heraf - i al fald i første omgang (se fig. 9). Tænker man sig, at dygtigheden udelukkende er begrundet i større flid end normalt, er det mere tvivlsomt, at det vil gå som ovenfor beskrevet, for 20

21 hvad skulle pludselig få alle landbrugere til at bestille endnu mere end de gør i forvejen - sandsynligvis kun unge og da i en kortere årrække! Hvis ekstraindsatsen er kapitalmæssig, er det mest sandsynligt, at den bliver generel, for hvis investeringen kan betale sig på den dårlige jord, kan den sikkert også betale sig på den bedre jord (se også fig. 9). ØDEGÅRDE I FORMYNDERSTATEN DANMARK Udviklingen i andre erhverv kan give socialt betingede positive ændringer i levestandarden (= øget forbrug), der vil betyde, at produktionsgrænsen rykker "længere ind" på bedre boniteter. Dette vil resultere i flere naturarealer eller i, at flere vil skabe sig en tilværelse uden for produktionsgrænsen, evt. som fritidslandmænd (se fig. 8). Hvis flugten fra land til by sker på basis af en sund udvikling, der ikke medfører en forøget negativ anvendelse af produktionsapparatet, da vil landmændene nu få et større producentudbytte af normalindsatsen, idet jordrentelinien og dermed normalindsatsens producentudbytteområde jo er blevet hævet. Jordrenten bliver naturligvis tilsvarende mindre. Hvis dette ikke er tilfældet - og det er det desværre ikke i den socialliberale formynderstat, Danmark! - da er fremkomsten af ødegårde et sygdomstegn som følge af et skadeligt samspil mellem produktionsbeskatning, spekulationskapitalisme og negativ anvendelse af produktionsapparatet. Det socialliberale systems ejendoms"rets"begreb, hvor private ejer jorden (gennem ingen eller en ubetydelig grundskyld), og hvor samfundet mere og mere kommer til at "eje" arbejdskraften og produktionskapitalen (gennem en enorm produktionsbeskatning) er simpelthen så bagvendt, at jordrenteloven - og forresten også markedsloven! - umuligt kan fungere. I en bare nogenlunde udbygget formynderstat er det umuligt at finde frem til en på normalindsats og normalforbrug baseret produktionsgrænse og neutralværdipunkt. Såvel indsats som forbrug er jo alt andet end normalt - påvirket til ukendelighed som de er af formynderstatens altomfavnende omfordelingsprocesser med skatter og afgifter, tilskud og kvoteringer. Det siger sig selv, at det er umuligt at vurdere jordrenteloven og dens virkninger på denne baggrund! 21

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen 2 Jordrenten - din fødselsgave En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen Trykt hos Arden Bogtrykkeri A/S for Henry George Forlaget. Printed in Denmark 1995. ISBN 87-90000 -14-5 1. udgave i 1.000

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

- for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens. Social-liberalisme BQCV I I ~ O. Soc. Kap.

- for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens. Social-liberalisme BQCV I I ~ O. Soc. Kap. ENS BEDSTE LØSNING - for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens Social-liberalisme D A BQCV I I F ~ O Socialisme Soc. Kap. ø stat stat Retsstat Z Kapitalisme

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997.

Kim Pedersen og Pernille Hansen: Design til skærmen, s. 13-14 og 34-38, Forlaget Grafisk Litteratur, 1997. Design til skærmen Af Kim Pedersen og Pernille Hansen Medieudformning Første skridt i medieudformningen er udarbejdelse af et flowchart. I modsætning til fx en trykt brochure, har brugeren i en skærmbaseret

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem 7511752 JKA/jka Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) m.v. 1. Skatteministeriet har bedt mig vurdere, om de foreliggende undersøgelser af fordringsmassen og funktionerne i systemet

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Nærværende standardvilkår er tænkt som et neutralt udgangspunkt for samarbejdet mellem medico- og designvirksomheder omkring

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser

BAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER

GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER GENERELLE SALGSVILKÅR OG -BETINGELSER 1. Med mindre andet er aftalt skriftligt, er ethvert tilbud og enhver (også fremtidig) aftale underlagt nærværende vilkår og betingelser, der udgør en integreret del

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Finansieringsudvalgets seminar

Finansieringsudvalgets seminar Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere