5 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 5 / april 2010

Transkript

1 5 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 5 / april 2010 CHRISTIANSENS KUNST DET ER SLUT MED BØF OG BEARNAISE- SOVS ESCO - MARKEDET DER KUN KAN GÅ FREMAD > SIDE > SIDE 08 > side Dygtige lærere skal belønnes Et stort flertal af danskerne bakker op om at belønne lærere i folkeskolen efter deres præstationer. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent har foretaget på vegne af Dansk Erhverv. Af Kathrine Læsøe Engberg Ich bin, du bist. Hvis en folkeskolelærer eksempelvis er særlig dygtig til at lære sine elever tysk grammatik, skal vedkommende belønnes. Det mener et flertal i befolkningen, viser en undersøgelse, som Capacent har gennemført for Dansk Erhverv. Faktisk svarer hele 61 % af de adspurgte, at lærere skal belønnes for unikke præstationer. Den tankegang glæder administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv: Uddannelse er afgørende for Danmark, fordi vi i stigende grad bliver et service- og vidensamfund, der er helt afhængig af humankapital. Men i øjeblikket sakker vi bagud i viden- kapløbet med andre lande. Hvis udviklingen skal vendes, er det derfor helt nødvendigt, at vi får løftet niveauet i uddannelsessystemet. Allerede i dag er der mange gode kræfter at bygge på. Det er positivt, at der blandt befolkningen er et stort flertal for at belønne skolelærere, der gør det særlig godt. Vi kan kun tilslutte os den opfattelse, siger han. Efter Dansk Erhvervs opfattelse skal lærernes status i samfundet højnes. Det skal være mere prestigefyldt at være lærer: Jeg er overbevist om, at belønning af lærernes præstationer vil kunne øge motivationen og tiltrække flere stærke kræfter til gavn for elevernes læring, påpeger Jens Klarskov. Ikke nogen dum idé Foreningen Skole og Samfund, der repræsenterer skolebestyrelser og dermed forældrene, er meget lydhør over for ønsket om at belønne præstationer hos lærere i folkeskolen: Vi er hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere, men har udelukkende fokus på børnene. Det kan meget vel tænkes, tror vi, at belønning efter præstationer vil skabe bedre læring for børnene og forbedre deres vilkår. Derfor er det bestemt ikke nogen dum idé. Jeg tror også, det vil kunne motivere nogle lærere og måske tiltrække nye, slår Skole og Samfunds bestyrelsesformand, Benedikte Ask Skotte, fast. Læs mere om undersøgelsen på side 6. I Dansk Erhvervs undersøgelse er der blandt befolkningen et stort flertal for at belønne skolelærere, der gør det særlig godt. Men det betyder ikke, at andre skal i skammekrogen. (Foto: Jesper Westley Jørgensen). Spar op til 17,5 % hos Telenor med Dansk Erhverv medlemsrabat. Se mere side 7

2 DANSK ERHVERV leder april 2010 S 2 Når danske erhvervsledere ikke har overvældende tiltro til, at regeringen kan nå de mål, den selv har opstillet for Danmark anno 2020, så er der god grund til at lytte til dem. For det er en melding, der kommer fra de selv samme mennesker, som nu gennem et par år har været nødsaget til at skære ned, afskedige dygtige medarbejdere og søge nye markeder og muligheder. Med andre ord har de befundet sig i en tilstand af konstant alarmberedskab. Den samme tilstand risikerer dansk økonomi at gå i møde i en nær fremtid - medmindre Folketinget ændrer kurs. For sandheden er jo, at nok er det bestyrelsesformanden i skikkelse af statsministeren, der lige nu står for skud. Men i bund og grund ligger ansvaret hos alle 179 medlemmer af Folketinget. Dét må ikke overses i den aktuelle noget ophedede kritik af regeringen. Enhver god plan begynder med at fastlægge målet. Flertallet af de langsigtede mål er der jo bred enighed om både på Christiansborg og i erhvervslivet: Væksten i den private sektor skal øges, erhvervsklimaet skal være sundt, arbejdsstyrken skal uddannes bedre, de offentlige finanser skal være sunde, vores børn skal rustes bedre gennem hele skoleforløbet etc. Derfor er det midlerne, der lige nu er til diskussion. Det er en diskussion, der rækker ud over de 179 folketingsmedlemmer. Den rækker ud til os alle og kalder på vores evne til at håndtere de samfundsmæssige og kulturelle forandringer, der er nødvendige for at ruste Danmark bedre til fremtiden. Det er imidlertid bestyrelsens opgave at gå forrest og vise vejen. Hvis den samtidig gør det klart, at det er til det fælles bedste, så tror jeg, danskerne vil tage imod budskabet med både forståelse og respekt. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv En (lille) kulturrevolution Redaktion Kim Østrøm (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2010 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Nye overenskomster forventes vedtaget den 20. april Forligsmandens mæglingsforslag til nye overenskomster er netop nu til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere. Tirsdag den 20. april offentliggøres afstemningsresultatet. Stort set samtlige overenskomster på Dansk Erhvervs område er forhandlet på plads direkte med lønmodtagersiden. Den resterende del samles op af det mæglingsforslag, som forligsmanden har fremsat, og som netop nu er ude til urafstemning blandt fagbevægelsens medlemmer. Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse ventes at godkende forliget på et møde den 20. april, hvor det samlede afstemningsresultat offentliggøres. Dansk Erhvervs hovedforhandler, Laurits Rønn, forventer, at mæglingsforslaget bliver vedtaget både på arbejdsgiverside og lønmodtagerside: Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at indgå aftaler på stort set alle overenskomstområder. Vi er landet på et acceptabelt niveau, og aftalerne udviser den nødvendige ansvarlighed i forhold til udviklingen i lønomkostningerne, siger han. Forligsmandens mæglingsforslag indeholder bestemmelser, som gælder for alle områder, samt en række bestemmelser, som vil gælde for de overenskomster, hvor parterne ikke har kunnet opnå enighed om forlig. Mæglingsforslaget benyttes blandt andet til at sammenkæde alle 1. martsoverenskomster. Således at der kan stemmes samlet om overenskomstfornyelserne. med også en lettere administration for virksomhederne, fastslår Laurits Rønn. Forligsmanden har givet parterne godt 3 uger til at få gennemført en afstemning. Resultatet offentliggøres således tirsdag den 20. april 2010 kl På arbejdsgiverside er det bestyrelsen i Dansk Arbejdsgiverforening, hvor Dansk Erhverv er repræsenteret, der har kompetencen til at tage stilling til forslaget. Bestyrelsen mødes den 20. april. På lønmodtagerside vil mæglingsforslaget og herunder de opnåede forhandlingsresultater komme til urafstemning hos medlemmerne. På lønmodtagerside kræves, at et flertal af de afgivne stemmer skal stemme imod for at forkaste mæglingsforslaget. Hvis mindre end 40 % af de stemmeberettigede har afgivet stemme, kræver det til forkastelse af mæglingsforslaget - og de indgåede forlig - at mere end 25 % af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget. Hvis mæglingsforslaget vedtages, er overenskomsterne fornyet fra den 1. marts på de angivne vilkår. Hvis mæglingsforslaget forkastes, vil konflikt kunne bryde ud den 25. april. Ingen regulering endnu Indtil der foreligger et afstemningsresultat, skal løn, tillæg og øvrige ansættelsesvilkår ikke reguleres, selv om disse er kendte af Dansk Erhvervs medlemmer. Reguleringer skal først ske, når det er afklaret, om mæglingsforslaget er vedtaget. Dansk Erhverv forventer, at mæglingsforslaget - og dermed også de aftalte forlig om blandt andet butiksoverenskomsten - vil blive vedtaget. Organisationen vil imidlertid være parat med et konfliktberedskab, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Yderligere information om mæglingsforslaget og de enkelte overenskomster findes på: Lettere administration Det var ikke muligt at indgå en aftale med HK om fornyelse af blandt andet kontor- og lageroverenskomsten. Imidlertid lykkedes det at få forhandlet en række enkeltaftaler vedrørende Dansk Erhvervs Kontor- og lageroverenskomst ind i selve mæglingsforslaget: Der er blandt andet sikret ensartede regler for fritvalgslønkontoen og derok-forhandlinger

3 DANSK ERHVERV årsdag april 2010 S 3 Grænsehandlen trænger til at blive målt og vejet igen analyse Grænsehandlen er omfattende. Det dokumenterer nye tal fra Capacent for De Samvirkende Købmænd. Derfor er det på tide, at Skatteministeriet kommer med den nye grænsehandelsrapport, som detailhandlen har ventet på siden Af Henrik Hyltoft Markedsdirektør Dansk Erhverv Hver anden dansker grænsehandler mindst en gang om året, og tallet er stigende. Det koster omsætning og arbejdspladser i de danske butikker i en tid, hvor den danske detailhandel i forvejen er trængt. Samtidig udhuler den omfattende grænsehandel det sundhedsmæssige argument for de høje danske afgifter, for danskerne køber blot de usunde varer syd for grænsen. Derfor mangler vi i den grad en ny officiel rapport fra Skatteministeriet, som belyser grænsehandlens omfang anno Den seneste rapport er fra sommeren Det er slet ikke godt nok, at vi nu har ventet i snart tre år uden at få en ny status på grænsehandlen. Lovgiver i blinde Normalt udkommer Skatteministeriets grænsehandelsrapport hvert andet år. Men den nyeste rapport er blevet udskudt gang på gang siden sommeren Det er problematisk, at vi ikke har fået nye tal for grænsehandlens omfang i en periode, hvor Folketinget på regeringens initiativ har forhøjet afgifterne på en række grænsehandelsfølsomme varer - og planlægger nye forhøjelser. Man lovgiver så at sige i blinde uden at kende konsekvenserne af de mange afgiftsforhøjelser. Foreslår højere afgifter på billige cigaretter Det er de høje danske afgifter, der er skyld i den omfattende grænsehandel. Dansk Erhverv foreslår derfor at lægge afgifterne om: Vi foreslår at 3 ud af 4 grænsehandlere køber vin og spiritus. PROFESSIONEL PERSONALESERVICE nedsætte afgifterne på de grænsehandelsfølsomme varer, og som kan dæmme op for den omfattende grænsehandel. Sådanne afgiftsnedsættelser kan eksempelvis finansieres ved at hæve afgifterne på de billige cigaretter, hvor der er plads til en mindre afgiftsforhøjelse uden at skabe mere grænsehandel > Hvor ofte foretager du eller din husstand indkøb i Tyskland? % Antal svar Oftere end 1 gang om måneden 1 11 Cirka hver måned 2 27 Cirka 4-6 gange om året Cirka 1-3 gange om året Aldrig/sjældnere end 1 gang om året Ved ikke 0 1 Total Undersøgelsen afslører, at flere end hver anden dansker grænsehandler mindst en gang om året. (Kilde: Capacent for DSK - De Samvirkende Købmænd). > Hvilke typer af varer køber du eller din husstand i Tyskland? Øl 80 Sodavand 86 Vin og spiritus 74 Slik 68 Fødevarer 27 Andre varer 33 Ved ikke 0 Danskerne går efter flere af de usunde varetyper, når de grænsehandler. Topscoreren er sodavand, skarpt forfulgt af øl, vin og spiritus samt slik. (Kilde: Capacent for DSK - De Samvirkende Købmænd). % Vikar, rekruttering og personaleservice til alle Dansk Vikar Service hjælper din virksomhed med rekruttering af medarbejdere til vikariater og til fastansættelser. Vi dækker idag hele landet. Uanset om du har brug for en vikar en enkelt dag eller på ubestemt tid, giver vores personaleløsninger dig den frihed du behøver. KANTINE & KØKKEN INDUSTRI & BYGGERI PLEJE & OMSORG LÆRER & PÆDAGOGER LAGER, LOGISTIK OG TRANSPORT KONTOR & ADMINISTRATION TLF: INFO@DKVIKAR.DK

4 DANSK ERHVERV interview april 2010 S 4 Kunsten at lede Man bliver en bedre leder af at interessere sig for kunst, mener Michael Christiansen, der er tidligere chef for Det Kongelige Teater, nuværende bestyrelsesformand i DR og gæstedebattør på Dansk Erhvervs Årsdag tirsdag den 18. maj. Af Kathrine Læsøe Engberg We all live in a yellow submarine har Ringo Starr sunget i radioen for Michael Christiansen denne morgen, fortæller han. Den tidligere direktør for Det Kongelige Teater og nuværende bestyrelsesformand for Danmarks Radio synes ikke, det er en af de bedste Beatles-sange. Melodien er ikke specielt god, men den har noget ganske særligt over sig: At den skulle blive et af de tre største hits nogensinde, tror jeg ikke, der var nogen, der forudså. Men jeg tror, at der skete det samme for alle andre mennesker på 17 år som for mig, da de hørte den. Sangen var grænseoverskridende og et godt eksempel på, hvad Beatles gjorde med deres musik og deres tekster - de brød verden op og viste, at verden er absurd, forklarer Michael Christiansen om én af de kulturoplevelser, der har haft stor betydning for ham. Når han taler om John Lennons tekster eller den abstrakte Cobrakunsts betydning for den unge mand, der oplevede en grænsesprængning, som forplantede sig til hans indre, opblødes hans ellers lidt reserverede udstråling. Michael Christiansen sidder klædt ulasteligt i hvid skjorte og sort jakke på sit lige så ulastelige kontor, hvor ikke så meget som et papir flyder. Han har lige fra begyndelsen af interviewet svaret venligt og villigt på spørgsmålene. Men først da talen falder på kunsten, bliver stemmen for alvor varm og øjnene opmærksomme. Kunsten er essensen for Michael Christiansen. Fascineret af kunsten Han er uddannet jurist og var indtil 1992 departementschef i Forsvarsministeriet, men valgte også i sit professionelle liv at søge mod kunsten, da chancen for at blive direktør for Det Kongelige Teater meldte sig: Jeg var drevet af en fascination af det kunstneriske univers og vidste faktisk ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til. Det var ikke mit intellekt, der traf beslutningen, for så var jeg nok blevet, hvor jeg var. I de første år var det en stor ledelsesmæssig udfordring, da ledelsesstilen på Det Kongelige Teater må og skal være en helt anden end i Forsvarsministeriet, hvor det er moderne, men håndfast ledelse, siger Michael Christiansen og fortsætter: Man skal som leder forstå, at kunstnerne hver gang springer ud fra 10- meter vippen. Så kan det ikke nytte noget, at man står og ser på og siger, at det bare er ærgerligt, hvis de ikke rammer bassinet. Man bliver nødt til at sætte sig selv på spil som menneske. Det er ikke noget, man lærer på universitetet, i Justitsministeriet eller i Forsvarsministeriet. Men jeg lærte det på Det Kongelige Teater. Respekt for klarinetten Michael Christiansen fandt det ikke umiddelbart let at gå fra DJØF-verdenen til den subjektive og følelsesbetonede kunstverden, hvor man talte sammen på en helt anden måde, end han havde været vant til: Mange af de traditionelle ledelsesmæssige greb kan ikke anvendes i et kunstnerisk univers. Man skal forstå, at man ikke bare kan gå ind og fyre en kommando af og så gå igen. Når man har med kunstneriske sind at gøre, må man gå ind og gøre sig til en del af den kunstneriske proces, forklarer han og tilføjer: Michael Christiansen: Som bestyrelsesformand kan man ikke gennemføre noget, men man kan være inspirator. (Foto: Jesper Westley Jørgensen). I virkeligheden er det jo det samme på mange virksomheder. Man kan eksempelvis ikke være rektor på et universitet og så kommandere med forskerne. Man skal respektere deres arbejde og sætte sig ind i det. Det afgørende er, at man frisætter den enkelte ansatte, så den enkelte kan folde sig ud. I virkeligheden handler moderne ledelse om rammer og frihed. Man skal som leder forstå, at kunstnerne hver gang springer ud fra 10-meter vippen. Så kan det ikke nytte noget, at man står og ser på og siger, at det bare er ærgerligt, hvis de ikke rammer bassinet. Michael Christiansen Som illustration fortæller Michael Christiansen en anekdote om en episode, der udspillede sig under forhandlingerne til en ny lønmodel. Han havde netop stået og argumenteret for beslutningen af den nye lønmodel, da formanden for Det Kongelige Kapel, som er klarinettist, sagde: Hvor lyder det godt! Jeg kan slet ikke argumentere imod, for det har jeg ikke lært. Jeg kan bare spille klarinet. - og så spillede han. Det har vi grint af mange gange siden. Men det handler dybest set om, at man som direktør skal have respekt for, at det er klarinetten, der er grunden til, at vi er her og ikke retsplejelovens paragraf 43. Det kan man let komme til at glemme som leder, da man synes, at budgettet er vigtigere. Men det er klarinetten, der tjener pengene. Hæmningsløs kulturforbruger At Michael Christiansen lod fascinationen lede, har han ikke fortrudt ét sekund: Det har givet mig et fuldstændigt andet liv og nogle andre præmisser. Jeg har fået en dybere indsigt i den menneskelige natur, en meget større respekt for den menneskelige fantasi og skaberevne og en grænseløs respekt for kunstneriske brud. Sammen med de store opdagelser her i verden er det, der virkeligt kan flytte

5 DANSK ERHVERV interview april 2010 S 5 Michael Christiansen: Man bliver nødt til at sætte sig selv på spil som menneske. Det er ikke noget, man lærer på universitetet, i Justitsministeriet eller i Forsvarsministeriet. Men jeg lærte det på Det Kongelige Teater. (Foto: Jesper Westley Jørgensen). noget, de kunstneriske brud, pointerer han, som med egne ord er en hæmningsløs kulturforbruger. Denne uge har Michael Christiansen eksempelvis været på Louisiana til to koncerter og i teatret. Han beklager, at han ikke har set nogle film i løbet af ugen, men har allerede planlagt hvilke han skal se på det store lærred næste uge - Det hvide bånd og Precious står på listen. Kunst giver bedre ledere Men selv om de store oplevelser i Michael Christiansens liv allerede som ung var defineret gennem kunsten, valgte han at gå en mere lineær vej i form af jurastudiet: Jeg vedkender mig, at jeg har en højre og venstre hjernehalvdel, og jeg har brug for ro, orden, stringens og intellekt. Men jeg har også brug for det andet, og det tror jeg, alle mennesker har. Det interessante ved mit skift var, at der blev givet mere plads til den anden side. Derfor kan jeg kun anbefale alle at tage en rumrejse ind i det kreative univers. Jeg har arbejdet meget sammen med Mads Øvlisen fra Novo Nordisk, som har brugt en stor del af sit liv på kunst. Ligegyldigt om man er chef for Novo Nordisk eller departementschef, tror jeg på, at det er vigtigt, at man ikke glemmer den del af livet. Kunsten giver kreative kræfter, og det er i kunsten, det unge og udisciplinerede findes. Det er glimtene i universet. Derfor bliver man en bedre leder af at interessere sig for kunst, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Inspirator på DR Selv om DR ikke kun leverer finkultur som på Det Kongelige Teater, ser Michael Christiansen selv en klar linje i sin karriere: DR er en unik kulturinstitution og blev faktisk skabt af en kammersanger fra Det Kongelige Teater og har således en stor skabende kulturafdeling med både klassiske og jazzorkestre. Derudover er DR ikke mindst et tempel for journalistik. DR s opgave er at åbne folks sind og bibringe viden og oplysning, blandt andet i form af kultur, påpeger han og fortsætter: Da jeg kom til DR, var det efter den store byggesag, og der herskede en lyst til at redefinere sig selv - det var som en teenager, der lige var flyttet hjemmefra og havde lyst til at skabe ændringer. Det eneste, jeg har gjort, er at være en del af katalysatorprocessen. Som bestyrelsesformand kan man ikke gennemføre noget, men man kan være inspirator. I virkeligheden gælder der samme regel som i Forsvarsministeriet og på Det Kongelige Teater - det handler om at frisætte det enkelte menneske og fylde dets bagage ind i virksomheden. portræt Michael Christiansen > 64 år, født i København. > Kommandør af Dannebrogsordenen 1. grad. > Cand.jur., Københavns Universitet, > Ansat i Justitsministeriet fra , senest som afdelingschef. > Departementschef i Forsvarsministeriet > Chef for Det Kongelige Teater > Forbundsformand for DJØF - Danmarks Jurist- og Økonomforbund > Siden 2008 bestyrelsesformand i Danmarks Radio. > Medlem af bestyrelsen for den norske og den svenske opera.

6 DANSK ERHVERV POLITIK april 2010 S 6 Folkeskolen forsømmer kundskaber Folkeskolen forsyner ikke eleverne med kundskaber som kreativitet, innovation og IT, viser en undersøgelse foretaget af Capacent for Dansk Erhverv. Centerleder ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole kalder resultatet deprimerende, og Dansk Erhverv efterlyser et kundskabsløfte. uddannelse Af Kathrine Læsøe Engberg Det er ikke nok at kunne stave sig igennem en tekst. Man skal også kunne omsætte indholdet, og det er ikke en egenskab, man lærer i folkeskolen. Det viser en undersøgelse foretaget af Capacent på vegne af Dansk Erhverv blandt danskere, som har gået i folkeskolen inden for de seneste 10 år. 61 % svarer, at de kun i mindre grad har fået internationalt udsyn og kulturforståelse med sig fra deres tid i folkeskolen. 48 % har kun i mindre grad fået kompetencer inden for nytænkning og innovation. Også i forbindelse med IT-færdigheder og kreativitet ringer alarmklokkerne - her ligger det på henholdsvis 45 % og 42 %, der i mindre grad har fået kundskaberne med sig. Læseløfte bør suppleres med et kundskabsløfte Undersøgelsens resultater er yderst alarmerende, da Danmark i fremtiden netop skal overleve på dygtige, innovative, kreative og selvstændige medarbejdere. Enten har vi ikke gjort det godt nok, eller også har eleverne ikke opdaget, hvilke kundskaber de har fået. Under alle omstændigheder ser det grelt ud. Niels Egelund, centerleder, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Det påpeger Stine Pilegaard Jespersen, som er afdelingschef for arbejdsmarked og erhvervsuddannelser i Dansk Erhverv. Hun efterlyser derfor et konkret kundskabsløfte: Det er i folkeskolen, at fundamentet for det videre liv lægges. Det er her, al I hvilken grad vurderer du, at folkeskolen har givet dig følgende kompetencer? Dansk Erhverv foreslår, at regeringens læseløfte, møntet på eleverne i den danske folkeskole, skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte. uddannelse begynder. Den enkelte elev skal rustes til at kunne tage en uddannelse. Folkeskolen skal skabe en undervisningskultur, som stimulerer, at unge udvikler en høj faglighed og en høj selvstændighed, siger Stine Pilegaard Jespersen og fortsætter: Læsning er blot én af flere forudsætninger for, at vi som samfund kan fostre veluddannede og demokratiske medborgere, der er klædt på til livet i en global verden. Regeringen har som klart defineret mål, at Danmark skal være verdens mest innovative samfund. Men det er vanskeligt at opnå, hvis vi fokuserer ensidigt på læsning eller faglighed generelt. Dansk Erhverv foreslår derfor, at regeringens læseløfte skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte. Det skal sikre, at fremtidens arbejdsstyrke kommer til at mestre flere dyder på én gang. Deprimerende resultat Niels Egelund, centerleder ved DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er ligeledes bekymret over undersøgelsens resultater. Han fremhæver, at det netop var intentionen, at folkeskolen skulle fremme kundskaber som internationalt udsyn, kulturforståelse, kreativitet, IT og innovation: Hver gang, vi har fået et dårligt resultat i PISA-undersøgelser, er det blevet undskyldt med, at vi gør noget andet i folkeskolen - at vi netop fremmer kundskaber. Derfor er undersøgelsens resultat deprimerende. Enten har vi ikke gjort det godt nok, eller også har eleverne ikke opdaget, hvilke kundskaber de har fået. Under alle omstændigheder ser det grelt ud, siger Niels Egelund. Han påpeger, at det ud fra et pædagogisk synspunkt er meget vigtigt, at man allerede i folkeskolen - og for så vidt også gerne i børnehaven - fremmer børnenes evner til at indgå i et moderne samfund. Et samfund hvor man skal kunne tænke og handle selvstændigt: Kundskaberne skal indtænkes i alle fag i folkeskolen så vidt muligt. Det skal være en del af hverdagen, at man tænker innovativt og internationalt. Et decideret kundskabsløfte er derfor ikke nogen dårlig idé, slår Niels Egelund fast. Spørgsmålet er kun stillet til personer, der har gået i den danske folkeskole inden for de seneste 10 år. De kræver ikke deres skolepenge tilbage, men de er ikke vildt imponeret over udbyttet af deres skoletid. (Kilde: Capacent for Dansk Erhverv, januar 2010).!

7 To stærke tilbud Nokia E52 199,- * Stilfuld turbo 3G telefon i Efterfølgeren til den populære Nokia E51. Skærmen er blevet større (2,4 ) og kan autorotere. Desuden er bl.a. batteritiden forbedret og telefonen har fået støjreducerende mikrofon. Nokia 6303 Classic 1,- * Brugervenlig telefon i rustfrit stål. Den har et afrundet design, så den ligger godt i hånden. Afløser den populære Nokia 6300, men har større hukommelse, bedre kamera og længere batteritid. Bestil eller hør mere på Enkel mobiltelefoni med Dansk Erhverv rabat Vil du slippe for overraskelser på mobilregningen, kan vi tilbyde dig byens bedste deal. Med Mobildeal hos Telenor får du enkel mobiltelefoni, overblik over udgifterne, gode priser på mobiler og rigtig mange fordele. Jo større abonnementspakke du vælger desto flere minutter får du med i prisen. Og som medlem af Dansk Erhverv får du op til 17,5 % medlemsrabat på hele regningen. Det er da en god deal! Medlemsrabat Spar op til 17,5 % * Telefontilbuddet gælder ved samtidig oprettelse af Mobildeal 399 (Nokia E52) eller 199 (Nokia 6303 Classic) med 12 mdr. kontrakt, i perioden 14. april - 7. maj Oprettelsen koster 0 kr. indtil 1. juli Alle priser er oplyst i DKK og er ekskl. moms. Tilbuddene er gældende til virksomheder med CVR-nummer. Forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.

8 DANSK ERHVERV ops april 2010 S 8 Det er slut med bøf og bearnaisesovs Fazer Danmark A/S har siden 1982 drevet kantiner for både private virksomheder og offentlige institutioner. Det kræver konstant nytænkning, hvis man skal klare sig på et marked, hvor konkurrencen er knivskarp. Af Kathrine Læsøe Engberg Couscous, bønner og linser er typisk nogle af de ingredienser, som er at finde i en af Fazers mange kantiner. Netop udvalget af mad har ændret sig markant, siden den fynske virksomhed i 1982 under navnet wip Personalerestauranter - efter grundlæggeren Poul Erik Wittenborg - begyndte at tilbyde funktionærvirksomheder et alternativ til de flade madpakker, forklarer administrerende direktør Morten Hammerich: Dengang serverede vi for eksempel bøf og bearnaisesovs med stegte løg, og det sker meget sjældent i dag. Livsstilen er generelt helt ændret, og de unge har meget mere fokus på sundhed, siger han og pointerer, at netop en hel del af virksomhedens OPS - Offentlig-Privat Samarbejde i dag, der udgør cirka 7 % af omsætningen, er på uddannelsesinstitutioner. Det er faktisk én af de måder, hvorpå virksomheden hele tiden holder sig ajour med udviklingen og tendenserne hos den næste generation af forbrugere. OPS Den nye generation slår menuen og musikken an Vi driver eksempelvis kantine på Musikkonservatoriet i København, og her får vi et spændende indblik i den nye generations vaner. Det, de spiser nu, vil de stort set blive ved med at spise, så det er vigtig viden for os. Der er knivskarp konkurrence på feltet, og det handler for os om hele tiden at tænke nyt og matche vore kunders ønsker, siger Morten Hammerich og fortæller, at den næste generation af forbrugere gerne spiser grønt, groft og etnisk. Jeg savner, at kommunerne får øjnene op for fordelene. De vil kunne spare penge ved at overlade kantinedriften til os. Morten Hammerich, administrerende direktør, Fazer Netop det etniske islæt får Fazer inspiration til ved at arbejde med professionelle kokke og eksperter. Virksomheden har eksempelvis ansat kost- og ernæringsekspert Janne Bagger, som har en baggrund i Kræftens Bekæmpelse, til at rådgive om måltidets profil. I forbindelse med Fazers wip brand, der tilbydes private virksomheder som Novo Nordisk og MT Højgaard, eksperimenteres der med mad fra forskellige egne af verden. Kokkene Carsten Kyster, som er ekspert i thaimad, og Morten Bolskov fra den københavnske restaurant Kiin Kiin har undervist alle Fazers kantineansatte i at tilberede thaimad under temanavnet Nuevo Thai. Noget som der ikke ville være råd til, hvis virksomheden kun havde offentlige kunder. Men de offentlige kantiner nyder samtidig godt af medarbejdernes nye madviden og inspiration. Kommunerne kan endnu ikke se fordelene Lige siden virksomhedens start har den arbejdet sammen med det offentlige, og Morten Hammerichs gode råd omkring OPS bygger således på megen erfaring: Gennem årene er samarbejdet med det offentlige blevet meget systematiseret og ensrettet. Det betyder, at man som privat leverandør skal være meget opmærksom på formalia. Man skal have styr på budgettet og i det hele taget være meget skarp på, hvad udbuddet indeholder, da kontrakten indgås for egen regning og risiko. Man skal især være opmærksom på, om der ligger lidt for optimistiske forudsætninger til grund for udregningen, påpeger han. Artikel-serie om OPS - Offentlig-Privat Samarbejde Mange opgaver i samfundet bliver i dag løftet af offentlige og private aktører i samarbejde. OPS er derfor også aktuelt for mange af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Derfor stiller Dansk Erhvervsavis skarpt på aspekterne ved OPS i en artikelserie, hvor vi besøger virksomheder, der har gjort sig erfaringer med dette samarbejde. Omstående artikel om Fazer Danmarks A/S er den femte i OPSserien, og den første blev bragt i nr Fazer og OPS > Fazer Danmark A/S har drevet kantiner siden 1982 og har både en lang række private virksomheder som kunder og offentlige kunder. Fazer startede under navnet wip Personalerestauranter efter grundlæggeren Poul Erik Wittenborg. > Virksomheden har følgende gode råd om OPS - Offentlig- Privat Samarbejde: Vær skarp på formalia, når du sidder og skal vurdere et udbud. Du skal være opmærksom på, hvad udbuddet indeholder, og om budgetterne holder, da kontrakten indgås på egen regning og risiko. Men når formalia er i orden, har Fazer kun gode erfaringer med OPS. Derfor har virksomheden også fulgt opmærksomt med i debatten om skolemad. Men indtil videre har den vurderet, at der ikke er basis for en god forretning. Det er trods alt hovedformålet, understreger Morten Hammerich. Hvis han skal sige noget lidt mere kritisk i forbindelse med OPS, er det, at det for øjeblikket stort set kun er statslige institutioner, der benytter sig af modellen i forbindelse med kantinedrift: Jeg savner, at kommunerne får øjnene op for fordelene. De vil kunne spare penge ved at overlade kantinedriften til os. Vi kan købe ind til bedre priser og minimere administrationsomkostningerne, konkluderer Morten Hammerich. Han tilføjer dog, at han er sikker på, at kommunerne i fremtiden vil blive opmærksomme på mulighederne ved OPS. Fazer driver personalekantiner i både private virksomheder og på offentlige arbejdspladser og institutioner. OPS - Offentlig-Privat Samarbejde udgør i dag cirka 7 % af omsætningen. (Foto: Jesper Westley Jørgensen).

9 DANSK ERHVERV POLITIK april 2010 S 9 Dansk Erhverv har hermed fornøjelsen at invitere til Årsdag 2010 tirsdag den 18. maj kl i Bella Center, København S

10 DANSK ERHVERV esco april 2010 S 10 Markedet der kun kan gå fremad Siemens Building Technologies har mange års erfaring fra udlandet i at energirenovere større bygninger på kontrakter, der giver bygningsejeren garanti for kommende energibesparelser, og hvor besparelsen finansierer udgiften til hele renoveringen. Bortset fra forholdsvis få kommunale bygninger er dette marked ikke rigtigt kommet i gang endnu i Danmark. Men salgsdirektør Lars Nielsen, Siemens, tror på, at også private virksomheder vil få øjnene op for mulighederne. Af Kristian Kongensgaard Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, er det nok på tide at få pudset de kritiske briller. Salgsdirektør Lars Nielsen, Siemens Building Technologies, yder gerne denne service, hvis det kan øge klarsynet hos visse beslutningstagere. Nemlig dem der gerne vil drive en grøn virksomhed uden selv at skulle have penge op af lommen til de nødvendige bygningsrenoveringer og samtidig være garanteret energibesparelser. Som en af aktørerne i denne branche er Siemens så sikker på, at konceptet holder, at virksomheden nu er i dialog med potentielle kunder - både private, kommuner, regioner og stat. Forretningsmodellen har Siemens Building Technologies mere end 25 års erfaringer med i udlandet. I Sverige har virksomheden de seneste 12 år sat ét hundrede projekter i gang. 70 af dem er indgået med private virksomheder, og de resterende 30 er offentligt ejede bygninger. esco Brancheforeningen for Bygningsautomation BBA - Brancheforeningen for Bygningsautomation består af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder Siemens, Schneider Electric og Honeywell. Tilsammen står virksomhederne for 70 % af markedet for bygningsautomation. De arbejder med automation af styring og regulering af ventilation, varme, køling, lys, vinduer, gardiner, adgangskontrol, tyverisikring, brandsikring, videoovervågning og energistyring. les individuelt, og ifølge Lars Nielsen er det normale 5-10 år. Bygningsejeren er velkommen til selv at fremskaffe finansieringen til renoveringen, men bankerne får ikke lov til at være stopklodser, for Siemens tilbyder også finansiering. Det, der så lyder for godt til at være sandt, er, at ESCO virksomheden garanterer, at besparelserne holder. Garanterer 80 % af den beregnede besparelse Betyder en sådan garanti ikke, at I bliver nødt til at være meget konservative i beregningerne? Jo, og det er vi til dels også. Af de forventede besparelser garanterer vi 80 %. Hvis besparelserne ender med at blive mindre, så betaler vi det, der mangler. Bliver besparelserne højere, indkasserer bygningsejeren hele gevinsten op til den forventede besparelse. Derudover deler vi fifty/fifty, fortæller Lars Nielsen. Men omvendt bliver størrelsen af lovede besparelser vel også et konkurrenceparameter? Ja, og derfor bør det indgå i bygningsejerens overvejelser, om man har tillid til virksomheden bag den lovede garanti. Det er jo ikke alle virksomheder, der er lige solide. Men vi giver gerne en bankgaranti, hvis man ønsker det. ESCO som skoleeksempel Der er foreløbig en halv snes kommuner i gang med ESCO projekter, og heraf renoverer Siemens for øjeblikket 12 skoler for Greve Kommune. Men ESCO konceptet egner sig i lige så stor grad til private firmaer. Vi er i dialog med en række private virksomheder, og vi tror på, at der er et marked hos dem. Konceptet er nyt i Danmark, og det tog også tid at få hul på markedet i Sverige, for der er nogle barrierer, der skal overvindes. Blandt andet ejer en virksomhed ofte ikke selv bygningen men lejer sig ind. Det betyder, at det er ejeren, der skal foretage investeringen, mens lejeren får udbyttet. Vores udfordring er at få parterne til at finde den fælles interesse i, at et ESCO projekt øger bygningernes værdi via reducerede driftsomkostninger. Her er der behov for at ændre lovgivningen, så det bliver mere attraktivt for bygningsejere at investere i energibesparelser, forklarer Lars Nielsen. Han peger også på, at energiforbruget i bygningerne ikke hører til virksomhedernes kerneområder og derfor ikke har samme fokus. Men det er meget vigtigt, at beslutningen om at sætte et ESCO projekt i gang tages på ledelsesniveau, understreger salgsdirektøren. Rentabiliteten begynder ved kvadratmeter Som tommelfingerregel er det virksomheder med kontorarealer på mindst m2, der vil være rentable for et ESCO projekt. Foruden den tekniske renovering samarbejder parterne i hele tilbagebetalingsperioden. Et supportcenter følger via internettet hele energidelen døgnet rundt for at sikre den optimale ener- Besparelser på % Konceptet kaldes i daglig tale for ESCO projekter. De virksomheder, der tilbyder disse løsninger, benævnes Energy Service Companies, og selve projekterne betegnes Energy Performance Contracting. Bygningsejeren og ESCO virksomheden indgår en aftale om energirenovering på basis af et beregnet besparelsespotentiale, som typisk er på %. Tilbagebetalingstiden afta- Vi er i dialog med en række private virksomheder, og vi tror på, at der er et marked hos dem. ESCO konceptet er nyt i Danmark, og det tog også tid at få hul på markedet i Sverige, for der er nogle barrierer, der skal overvindes, påpeger salgsdirektør Lars Nielsen, Siemens. (Foto: Kaj Bonne).

11 DANSK ERHVERV POLITIK april 2010 S 11 Hvad er ESCO? > ESCO, der står for Energy Service Company, er betegnelsen for en virksomhed, der har den nødvendige know-how omkring energirenovering i bygninger, og som tilbyder at gennemføre energiprojekter i totalentreprise. ESCO firmaet giver garanti for energibesparelse og kan ligeledes finansiere besparelsen. > Forretningsmodellen udmøntes i EPC, der er forkortelsen for Energy Performance Contracting, og som er betegnelsen for energiprojekter med garanti og eventuelt finansiering fra et ESCO firma. giudnyttelse og de lovede besparelser. Til et ESCO projekt hører også uddannelse, opkvalificering og sparring med medarbejdere på den pågældende virksomhed samt benchmarking med sammenlignelige virksomheder. Der er behov for at ændre lovgivningen, så det bliver mere attraktivt for bygningsejere at investere i energibesparelser. Lars Nielsen, salgsdirektør, Siemens Building Technologies Den igangværende skattereform indeholder også højere energiafgifter, og det vil næppe hæmme en ESCO udvikling: Jeg tror, det vil hjælpe markedet i gang. Der vil sikkert også komme andre tiltag, for Danmark har lige som andre nationer forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen, konkluderer Lars Nielsen. Han henviser til klima- og energiminister Lykke Friis udmelding i pressen om, at hun ser et stort potentiale i ESCO modellen i bestræbelserne på at nedbringe Danmarks CO2-udslip. I Dansk Erhverv siger juridisk konsulent Torben E. Hoffmann Rosenstock, der også er sekretariatschef i Brancheforeningen for Bygningsautomation, om ESCO: De besparelser, man kan opnå, kan blive en ren vindersituation i bygninger med mange m2 under tag. Med udsigten til en fremtidig knaphed af energiressourcer kan man jo med fordel benytte ESCO til at fremtidssikre sine bygninger mod stigende energipriser. Der er reelt ikke nogen risiko forbundet med ESCO projekterne, da man er garanteret at få de penge, man investerer i renoveringen af bygningerne, tilbage. Dansk Erhverv skal have ny formand Efter godt 15 år som formand for henholdsvis Dansk Handel & Service og Dansk Erhverv har Poul-Erik Pedersen meddelt, at han ønsker at træde tilbage og dermed fuldende generationsskiftet i organisationen. Poul-Erik Pedersen, der er 62 år, har siden 1995 været formand for først Dansk Handel & Service og derefter for Dansk Erhverv. Han har valgt at træde tilbage som formand i forbindelse med Dansk Erhvervs Årsdag i Bella Center tirsdag den 18. maj 2010, hvor organisationen også har generalforsamling. HORESTA: Antallet af overnatninger på landets hoteller endte i februar på niveau med samme måned i fjor. Der er dog stadigvæk lang vej tilbage til de glade dage før finanskrisen. Sammenholdt med februar 2008 er antallet af overnatninger nemlig faldet med 13,9 %. Det er først og fremmest gæster med attachémapper, som har svigtet. An- Siden den meget vellykkede fusion i 2007 har Dansk Erhverv formået at placere sig solidt i organisationsverdenen. Dét er en præstation, jeg er meget stolt over. Vi har samtidig foretaget et generationsskifte i Dansk Erhvervs direktion, og i efteråret 2009 fastlagde vi organisationens langsigtede strategi. Derfor er tiden nu inde til, at jeg giver plads til yngre kræfter. Jeg har overvejet det længe, og nu hvor overenskomstforhandlingerne er lakket mod enden, finder jeg det rigtigt at offentliggøre min beslutning, siger Poul-Erik Pedersen. Dansk Erhvervs afgående formand har siden 1994 været administrerende direktør for engrosvirksomheden Metro Cash & Carry Danmark. Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, giver stafetten videre. (Foto: Kaj Bonne). Attachémapperne svigter Danmark tallet af erhvervsturister faldt fra februar 2009 til februar i år med 4,7 %. Til gengæld steg antallet af gæster på ferie i Danmark med 8,1 %, viser de nye tal fra Danmarks Statistik. Det er glædeligt, at flere holder ferie i Danmark. Men det er samtidig bekymrende, at vi mister erhvervsturister. En erhvervsturist lægger nemlig tre gange så mange penge i døgnet som en ferieturist under et ophold i Danmark, siger HORESTA s formand, Jens Zimmer Christensen. De danske hoteller mistede næsten erhvervsovernatninger fra februar i fjor til februar i år. Kursus- og konferencemarkedet er hårdt ramt af krisen. Erhvervslivet har skåret ned på medarbejderuddannelse, og den generelt lavere aktivitet i samfundet smitter også af. Men samtidig må vi desværre se i øjnene, at vi mister markedsandele til udlandet. Virksomhederne er nemlig blevet mere prisbevidste. Her har dansk turisme nogle vilkår, som er meget svære at konkurrere på, mener Jens Zimmer Christensen. Generelt set faldt antallet af danske hotelovernatninger fra februar i fjor til februar i år med 1,6 %, mens de udenlandske steg med 2,6 %. I hovedstaden steg antallet af overnatninger med 4,3 %, mens provinsen gik tilbage med 3,8 %. En erhvervsturist lægger tre gange så mange penge i døgnet som en ferieturist under et ophold i Danmark. Så meget mere bekymrende er det, at disse turister med attachémapper vender ryggen til landets hoteller.

12 DANSK ERHVERV innovation april 2010 S 12 videnstafet Kloge virksomheder samarbejder og innoverer Dansk Erhverv inviterer til prisfest, hvor modtageren af årets Videnstafet afsløres. > Tirsdag den 27. april 2010 > Kl > Børsen, Slotsholmsgade, København K Igen i år uddeler et uafhængigt dommerpanel Dansk Erhvervs Videnstafet til Danmarks mest nytænkende og ambitiøse videnvirksomhed. Blandt de mange nominerede lægger dommerpanelet ved bedømmelsen vægt på tre overordnede kriterier: > Forretning > Innovation > Ledelse. Deltagerne i prisfesten får lejlighed til at møde kolleger og potentielle samarbejdspartnere fra rådgivnings- og videnservicevirksomheder under uformelle rammer. Uddrag af programmet > Kloge virksomheder samarbejder og innoverer v/charlotte Sahl-Madsen, videnskabsminister. > Præsentation af Videnstafetten v/steffen Lüders, administrerende direktør, Mannov A/S, og formand for dommerpanelet. > Prisoverrækkelse v/henrik Brünings, bestyrelsesformand, BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, og sidste års vinder af Videnstafetten. > Networking og let buffet under jazzede toner fra Kasper Bai & Jesper Løvdal. Hvad koster det? Det er gratis at deltage i prisfesten, men det er nødvendigt at tilmelde sig senest fredag den 16. april 2010 på Dansk Erhvervs hjemmeside: Hvad er Videnstafetten? Videnstafetten er Dansk Erhvervs årlige pris til en nytænkende og ambitiøs videnvirksomhed: Prisen gives til virksomheder, der aspirerer til at blive en af de fremtidige absolutte højdespringere inden for rådgivning og videnservice. Målet med prisen er at hylde fremadrettethed for at motivere til nye præstationer og fortsat innovation, fortæller markedsdirektør Lene Court-Payen, Dansk Erhverv. Læs mere om prisen og dommerpanelet på ovennævnte hjemmeside. Dagsorden for generalforsamlinger i Dansk Erhverv I forbindelse med Årsdagen tirsdag den 18. maj 2010 i Bella Center, København, holder Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver sine generalforsamlinger. Dagsorden for mødet i Dansk Erhverv, der starter kl : 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om Dansk Erhvervs virksomhed siden sidste ordinære generalforsamling. 3. Godkendelse af regnskabet og meddelelse af decharge. 4. Fastsættelse af kontingent m.v. i henhold til det forelagte kontingentregulativ. Bestyrelsen foreslår, at der pr. 1. januar 2011 indføres et grundkontingent på kr. for nyindmeldte medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Forslaget kan i sin helhed rekvireres ved henvendelse til sekretariatet. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelse. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Dagsorden for mødet i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der starter kl : 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om Dansk Erhverv Arbejdsgivers virksomhed siden sidste ordinære generalforsamling. 3. Godkendelse af regnskabet og meddelelse af decharge, herunder regnskab for Dansk Erhverv Arbejdsgivers Hjælpefond. 4. Fastsættelse af kontingent m.v. i henhold til det forelagte kontingentregulativ. Bestyrelsen foreslår, at der pr. 1. januar 2011 indføres et grundkontingent på kr. for nyindmeldte medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Forslaget kan i sin helhed rekvireres ved henvendelse til sekretariatet. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af bestyrelse. Herunder udpegning af indtil otte medlemmer til Dansk Erhvervs bestyrelse. 7. Valg af revisor. 8. Eventuelt. Valg af bestyrelser i Dansk Erhverv I henhold til Dansk Erhvervs vedtægter og valgregulativ opstiller bestyrelsen en liste med kandidater til bestyrelserne for Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Valg af bestyrelsesmedlemmer sker i forbindelse med generalforsamlingerne tirsdag den 18. maj De delegerede kan stille forslag til valg. Forslagene skal være underskrevet af en stiller og tiltrådt af kandidaterne, og skal være indsendt til sekretariatet senest tirsdag den 4. maj Bestyrelsens kandidatliste offentliggøres i næste nummer af Dansk Erhvervsavis. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til Danmarks nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, når hun deltager i afsløringen af, hvem der skal modtage Dansk Erhvervs Videnstafet (Foto: Henrik Sørensen). Foto: Kaj Bonne

13 DANSK ERHVERV facebook april 2010 S 13 design Hvorfor alt det postyr om designtænkning? Dansk Design Center og Dansk Erhverv inviterer til konferencen Design Thinking, what s the Fuss? med efterfølgende åbning af udstillingen 10+ Design Forecast. Medarbejderen har en loyalitetspligt, der også gælder uden for arbejdstiden. Derfor kan det være en god idé at præcisere, at medarbejderen skal være loyal over for virksomheden, ledelsen og kolleger, når der facebookes, lyder Dansk Erhvervs anbefaling. 5 gode råd om Facebook I kølvandet på den seneste polemik omkring brugen af Facebook foreslår Dansk Erhverv, at danske virksomheder overvejer, om der er behov for en Facebook politik, som er kendt af medarbejderne Af Lisa Sandager ansættelsesret En konkret Facebook politik giver klare spilleregler for medarbejdere og virksomheder og kan virke forebyggende dér, hvor der ikke allerede er opstået problemer, understreger underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv, der har følgende 5 gode råd til virksomhederne: Præciser krav til adfærd > Nogle medarbejdere er så tæt forbundet med virksomheden, at deres adfærd på Facebook smitter af på virksomheden og dens omdømme. Derfor kan der i visse situationer også stilles krav til, hvordan medarbejderen gebærder sig i det offentlige rum. > Det gælder også andre medier, for eksempel twitter, blogs og internetsider. Præciser loyalitetspligten > Medarbejderen har en loyalitetspligt, der også gælder uden for arbejdstiden. Derfor kan det være en god idé at præcisere, at medarbejderen skal være loyal over for virksomheden, ledelsen og kolleger, når der facebookes. Overvej medarbejdernes brug af Facebook i arbejdstiden Er der behov for tidsmæssige begrænsninger? For eksempel: > Forbud > Kun i pauser > I det omfang anvendelsen er forenelig med arbejdets karakter > I begrænset omfang > Fri adgang. Overdreven brug af Facebook i arbejdstiden kan efter omstændighederne mindske effektiviteten og skabe irritation blandt kolleger. Ansættelsesretlige konsekvenser > Husk at præcisere, at overtrædelse af politikken i yderste instans kan få ansættelsesretlige konsekvenser. > Dansk Erhverv opfordrer virksomhederne til at søge rådgivning i konkrete sager. Implementering Det er en god idé at drøfte Facebook politikken med medarbejderne, for eksempel i samarbejdsudvalget eller på et medarbejdermøde. > Onsdag den 28. april 2010 > Kl > Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V Uddrag af programmet > Design Thinking and it s discontents. > Why Design Thinking. > Design Thinking: The Next Thing or just a smoke curtain? > Beyond Style: Design as a Way of Thinking, no matter what your role in the company is! > Home to Destination. > Where Design Thinking meets Designers Thinking. > Åbning af udstillingen 10+ Design Forecast, der gør status over dansk design i de første 10 år af det nye årtusind og ser på hvilke designtendenser, der vil gøre sig gældende i de kommende år. Talere > Christian Madsbjerg, Partner, ReD Associate, USA. > Tom Lockwood, President, DMI, USA. > Tim Selders, Partner, PARK, Holland. > Mauro Porcini, Head of Design, 3M, USA. > Paul Priestman, Director, Priestmangoode, Storbritannien. > Ingrid Baron, Design Director, IDEO, Storbritannien. > Ordstyrer: Alice Tawsthorn, designanmelder på International Herald Tribune og skribent for New York Times. Hvad koster det? > Kr ,- for medlemmer af Dansk Erhverv samt Design Zone medlemmer. > Kr ,- for alle andre. Tilmelding rho@ddc.dk Yderligere information Charlotte Høeg Andersen: > can@ddc.dk > Telefon: Det gode møde med Fødevarekontrollen Torsdag den 29. april 2010, fra kl , inviterer Dansk Erhverv til netværksmøde om Det gode møde med Fødevarekontrollen. Sektionsleder Eva Rosenørn, Fødevarestyrelsen, vil fortælle om det kommende fødevareforlig, som skal forhandles i 2010 og træde i kraft fra og med januar Hun vil også komme ind på, hvordan virksomheder og fødevarekontrollen kan spille bedre sammen. Dernæst vil advokat og partner Susie Ekstrand, advokatfirmaet Horten, fortælle om virksomheders rettigheder og pligter i mødet med fødevarekontrollen med udgangspunkt i konkrete eksempler. Det koster 500 kr. + moms at deltage, og mødet foregår på Kursuscenter Severin i Middelfart. Tilmelding på Dansk Erhvervs hjemmeside: > under Arrangementer.

14 DANSK ERHVERV gå-hjem-møde april 2010 S 14 Nye EU-regler løser problemet for mange grænsependleres hjemmearbejdsplads Dansk Erhverv inviterer til gå-hjem-møder i København og Århus om de ændrede regler fra 1. maj 2010 om social sikring af virksomhedens ind- og udstationerede medarbejdere i EU og Norden samt de generelle regler for opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske medarbejdere. Af Kristian Kongensgaard Der kan være mange faldgruber, hvis man hyrer udenlandsk arbejdskraft. Men kender man reglerne, er det muligt at styre helt udenom. Det vil advokat Marianne Andersen, Dansk Erhverv, rådgive virksomhederne om på to gå-hjem-møder i henholdsvis København og Århus. Der er de senere år sket en række ændringer i reglerne for opholds- og arbejdstilladelse, hvilket har forbedret muligheden for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Inden for EU er begrænsningerne lempet betydeligt, efter at overgangsreglerne for de seneste nye medlemslande nu ikke længere er gældende. Den såkaldte Østaftale udløb i 2009, og alle EU-borgere er således nu ligestillede. Det betyder, at EU-borgere frit Gå-hjem-møder om udenlandsk arbejdskraft København > Torsdag den 6. maj 2010 > Kl > Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K > Tilmeldingsfrist: Torsdag den 29. april 2010 Århus > Onsdag den 12. maj 2010 > Kl > Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus > Tilmeldingsfrist: Onsdag den 5. maj 2010 Oplægsholder Marianne Andersen, advokat, Dansk Erhverv. Pris > Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. > Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmelding > Andre kurser Du kan orientere dig om Dansk Erhvervs øvrige kurser i foråret 2010 på: Mød advokat Marianne Andersen, Dansk Erhverv, på organisationens gå-hjem-møder om udenlandsk arbejdskraft. kan tage ophold og arbejde i Danmark, idet de blot inden for 3 måneder skal have et registreringsbevis hos Statsforvaltningen. For arbejdskraft, der kommer fra lande uden for EU, er der fortsat begrænset adgang til at få opholds- og arbejdstilladelse. Her er de mest anvendte ordninger de såkaldte Jobkort og Greencard, fortæller Marianne Andersen. Ny 25 %-regel fra 1. maj 2010 På området for social sikring kommer der nogle ændringer fra den 1. maj For danske virksomheders vedkommende har disse regler især betydning i Øresundsregionen og i Sønderjylland, hvor mange medarbejdere bor i nabolandet men arbejder i Danmark. Som udgangspunkt er social sikring og sociale bidrag knyttet til det land, hvor medarbejderen arbejder. Efter de nuværende regler gælder det dog bopælslandet, såfremt medarbejderen også har udført en del af arbejdet dér. Nu bliver det imidlertid en betingelse, at en væsentlig del - og det vil sige mindst 25 % - af arbejdet bliver udført i bopælslandet, før end den sociale sikringsordning bliver omfattet af bopælslandets regler. Konsekvensen er, at flere bliver omfattet af social sikring og sociale bidrag i deres arbejdsland og ikke som hidtil bopælslandet. Det spiller især en rolle i Øresundsregionen, hvor socialbidraget i Sverige er på 28 % af lønnen mod arbejdsmarkedsbidraget på 8 % i Danmark. Ta højde for eventuelle bijob i ansættelseskontrakterne Indførelsen af 25 %-reglen vil løse det hidtidige problem med hjemme- arbejdspladser, fordi en medarbejder ansat i en dansk virksomhed så har skullet betale socialbidrag i Sverige. Derimod løser det ikke problemet, hvis en medarbejder, ansat i Danmark og med svensk bopæl, tager et bijob i Sverige hos en svensk arbejdsgiver. Så skal der betales socialbidrag til Sverige af al indkomst, forklarer Marianne Andersen. I princippet kan arbejdsgiveren komme til at hæfte for disse beløb. Derfor opfordrer Marianne Andersen medlemsvirksomhederne til konsekvent at få indføjet i ansættelseskontrakter, at medarbejderne i hvert fald ikke uden forudgående accept fra arbejdsgiverens side må tage bijob. Desuden kan det aftales, at eventuelle omkostninger til social sikring i bopælslandet påhviler medarbejderen. Mange arbejdsgivere tænker ikke over disse regler, som måske slet ikke var aktuelle at forholde sig til ved ansættelsen. Men senere i ansættelsen flytter medarbejderen måske til nabolandet eller påtager sig et bijob, påpeger hun. Der kan være mange faldgruber, hvis man hyrer udenlandsk arbejdskraft. Men kender man reglerne, er det muligt at styre helt udenom. Der eksisterer dog en såkaldt Øresundsaftale mellem Danmark og Sverige, der også tager højde for hjemmearbejdspladser. Øresundsaftalens regler er fortsat gældende. Der eksisterer ikke en tilsvarende bilateral aftale mellem Danmark og Tyskland. Skatteregler strammes i 2011 Mens reglerne om social sikring altså ændres allerede fra 1. maj 2010, så strammes skattereglerne om modregning mellem det svenske socialbidrag og det danske arbejdsmarkedsbidrag fra og med skatteåret Arbejdsmarkedsbidraget bliver nemlig en skat, hvorfor den danske arbejdsgiver ikke kan undlade at betale arbejdsmarkedsbidrag, selv om der samtidigt betales social sikring i Sverige.

15 DANSK ERHVERV fakta april 2010 S 15 MF _ a n n _ t r y k. p d f 1 7 / 0 8/ : 1 1 : 4 8 C M Y CM U D N Y T D IN E M ED L EM S F O R D EL E B E N Y T V O RE F O RS I K RI N G S - O G P E N S I O N S P RO G RA M M E R Personalejura- Håndbogen 2010 MY CY CMY K > Udgivet marts 2010 > 692 sider Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber TDC Fastnet > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil > Indlandssamtaler og opkaldsafgift % > Udlandssamtaler % > Abonnement % > sms % Tillæg > Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet Bredbånd > TDC Bredbånd Professionel 12 % Så er årets udgave af Personalejura- Håndbogen udkommet. Bogen er ikke kun et vigtigt og hurtigt opslagsværk for arbejdsgiveren om regler, rettigheder, pligter og muligheder i forhold til personalet - de ansatte må også gerne smugkigge i murstensromanen på knap 700 sider. Denne udgave omfatter de regler og love, der var gældende ved udgangen af januar Sygdom, arbejdsmiljø, større afskedigelser, arbejdsløshedsdagpenge, barselsorlov, straffeattest og TVovervågning er blot nogle af de emner, der behandles. En sygedagpengereform giver arbejdsgiveren nye pligter og redskaber, der skal indarbejdes i personaleadministrationen. For at hjælpe læseren på vej er håndbogen inddelt i tre hovedafsnit: > Ansættelse > Forhold for ansatte > Fratrædelse. Inden for de enkelte hovedafsnit er emnerne igen opdelt i alfabetisk orden. Endelig kan der søges i både indholdsfortegnelse og i det fyldige stikordsregister. Som bilag er gengivet blanketter og skemaer. PersonalejuraHåndbogen 2010 er redigeret af ansættelsesretchef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening, i samarbejde med et hold af foreningens eksperter. Pris > Kr. 345,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. > Kr. 690,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Bogen kan bestilles hos Hotline, Dansk Erhverv, på: > Telefon: Eller via: > shop@danskerhverv.dk Statoil Detail > Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l > Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l > Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l > Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros > Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr ,- kr. pr. m 3 > Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr ,- kr. pr. m 3 Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: > Nat Valente, telefon: > Mette Herskind, telefon: > medlemsrabatter@danskerhverv.dk Det kan være dyrt ikke at kende reglerne Eksempler på personalesager: > ,50 kr. i godtgørelse pr. ansat for at et ansættelsesvilkår ikke er beskrevet i et skriftligt ansættelsesbevis. > En månedsløn på for eksempel kr. til en funktionær for at overse funktionærlovens regel om, at prøvetid skal være skriftligt vedtaget. > kr. i erstatning til en elev for at virksomheden uberettiget ophæver en uddannelsesaftale med eleven. > 752 kr. pr. sygedag, der går uden at få underskrevet en 56-aftale efter dagpengeloven, selv om det havde været muligt, eller for at søge om refusion for sent. > kr. i godtgørelse til en medarbejder for usaglig afskedigelse. > 9 måneders løn kr. - i godtgørelse til en medarbejder, der vinder en sag om opsigelse på grund af graviditet og barsel. NYHED FRA DA FORLAG Bliv klog på den nye konkurrencelov Onsdag den 5. maj 2010, kl. 9-11, kan du få en grundlæggende indføring i de nye konkurrenceregler. Du kan blive sat godt ind i de væsentligste ændringer med særligt fokus på styrkelsen af fusionskontrollen. Arrangementet finder sted hos advokatfirmaet Horten, Philip Heymans Allé 7, Hellerup, med advokaterne Andreas Christensen og Mikkel Taanum som oplægsholdere. Målgruppen er alle, der sælger varer eller ydelser på det danske marked, og som køber eller sælger via eksempelvis forhandlere, leverandører og grossister. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig på Hortens hjemmeside: > senest torsdag den 29. april.

16 DANSK ERHVERV klumme april 2010 Af Pia Fuglsang Bach Redaktør Berlingske Nyhedsmagasin Magasinpost UMM ID-nr Er Danmark ved at udvikle sig til en nation af generalister? Husk at nurse nørderne Det gode ved at være chef er at have indflydelse på de store beslutninger. At udstikke retningen, skabe resultater og selvfølgelig se andre udfolde sig i organisationen. Sådan nogenlunde lyder det, når danske ledere fortæller om deres karrierevalg. Ordet magt bliver sjældent brugt, og penge kommer aldrig på tale. Det er altid den nydelige udlægning, vi får - især blandt de unge ledere - og herfra skal ikke lyde et ondt ord om tårnhøje ambitioner og trangen til at svinge taktstokken. Til gengæld vil jeg opfordre til, at vi også husker at udvikle specialisterne. En ny undersøgelse med svar fra næsten yngre økonomer, jurister, civiløkonomer og ingeniører viser, at en overvældende majoritet af de unge akademikere satser på at gå ledervejen. Enten i det private erhvervsliv eller i den offentlige forvaltning. Helt konkret er 40 % af akademikerne under 40 år allerede ledere, mens 68 % blandt de menige også har lederdrømme, om ikke nu så på et senere tidspunkt. Kun et fåtal satser på et arbejdsliv som specialist. Virksomhedernes svar på de massive karriereambitioner er efteruddannelse og talentudviklingsprogrammer, og konjunkturnedgangen har ikke ændret synderligt på det billede. I den globale konkurrence har vi brug for stærke og modige ledere, og i det lys er undersøgelsen positiv. Det eneste bekymrende er, om Danmark er ved at udvikle sig til en nation af generalister? Hvor er drømmene om de store gennembrud inden for eksempelvis forskning og udvikling? Drømme der kan skabe ny vækst? De ansvarlige for talentudviklingen i danske virksomheder - især i store virksomheder med HR-afdelinger - gør sig ofte skyldig i den kortslutning, at talent er lig med ledelsestalent; de overser specialisterne. Men også videnarbejdere hungrer efter udfordring, ansvar og gode rammer for at udøve deres fag. Det er fagligheden, der motiverer dem. Investeringer i eksempelvis nyt udstyr står højere på deres ønskeliste end eksklusive udviklingsprogrammer og personlig coaching. Vi er betroet de her medarbejdere - nørderne om man vil - og vi skal huske at nurse dem. Ikke for deres skyld, men for bundlinjens og vækstens skyld. Er der ikke noget med, at Danmark i 2020 skal være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere? RESULTATAFLØNNING Dansk Erhverv har gennemført en repræsentativ undersøgelse af befolkningens holdning til resultataflønning af folkeskolelærere. Der er flertal i befolkningen for at belønne de bedste af dem for deres resultater. (Tegning: Lars Andersen). DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.