Sikkerhedsnettet røget

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 8 August 2011 Sikkerhedsnettet røget De borgerlige forlig har cementeret uligheden i Danmark n Efterlønsreformen, der blev aftalt mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og De radikale, kommer til at koste dyrt for dem, som går på efterløn. Mest for de lavest lønnede. Reformen træder i kraft fra 2014, hvis de nævnte partier får flertal efter folketingsvalget. Den betyder, at folk født fra andet halvår af 1956 frem til 1967 gradvist får hævet pensionsalderen og samtidig nedsat antallet af mulige år på efterløn. Mangel på arbejdspladser De mange påstande om en kommende mangel på arbejdskraft for at retfærdiggøre angrebet har været grebet ud af luften. Hverken det private eller det offentlige arbejdsmarked forventer, at der er arbejdspladser til de mange kommende ældre uden efterlønsmuligheden. Da antallet af efterlønsmodtagere vil falde drastisk, vil det betyde en markant stigning i antallet af arbejdsløse flere, vurderer de såkaldt økonomiske vismænd. Det bliver formentlig langt flere, da det forventes, at næsten færre end i dag vil være på efterløn efter reformen. Ulige rettigheder 2020-forliget og de forudgående forlig har gjort op med den kendte danske/skandinaviske velfærdsmodel og har revet sikkerhedsnettet i stykker. Modellen var opbygget omkring et relativt højt skattetryk, som til gengæld sikrede alle borgere samme rettigheder og en vis tryghed livet igennem ved sociale begivenheder, og når man havde brug for fællesskabets indbetalinger. Fra vugge til grav. Private forsikringer på sundhedsområdet, supplerende lønforsikring ved arbejdsløshed og en snigende indførelse af et optjeningsprincip har gjort op med dette basale princip, og har skabt en stigende ulighed og deraf følgende fattigdom. Optjeningsprincip Under VKO regimet har især indvandrere, flygtninge og udlændinge været udsat for krav om optjening som forudsætning for velfærdsydelser. Man skal nu have boet fyrre år efter det fyldte 15. år for at opnå fuld folkepension eller førtids-/invalidepension. Yngre får mindre i arbejdsløshedsdagpenge, og retten til førtidspension ved invaliderende sygdom er væk for danskere under 40 år. Optjeningsprincippet rammer ligeledes danskere, der i en globaliseret tid arbejder eller studerer i udlandet. Arbejdsløse falder ud efter to år, og har i en tid med massearbejdsløshed ingen muligheder for at genoptjene retten til dagpenge. Sikkerhedsnettet, med bistandshjælp som en ret, er væk. DF s grænsebomme sætter ikke bom for denne udvikling. Bommen skal derimod sættes for deres asociale politik. bfc Kom til Kommunisternes festival I weekenden den august afholder kommunisterne for 16. gang K-Festival i Nørrebroparken i København Læs programmet på midtersiderne

2 Side 2 Nr En forvarslet terror De politiske massemord i Norge har ikke alene sat Norge i chok. Da meldingerne om terrorbomben mod Norges regeringsbygninger kom, var Islamisk Jihad i manges tanker, og mange indvandrere måtte tåle urimelige anklager og spørgsmål. Sådan er vi jo igennem lang tid oplært til at tænke af politikere, politiet, medierne og sågar en verdensberygtet tegner. Men terroristen var en ærkenorsk kristen, konservativ islamfobist. Var vi blevet vildledt af de meningsdannende kræfter i samfundet, spurgte mange med rette, og med risiko for at være utålelig bagklog, må vi svare ja. Med både den åbne og den skjulte racisme og fremmedfrygt har pressen, politiet, populistiske højrepolitikere systematisk gødet jorden med en propaganda, som har større sprængkraft overfor menneskenes sind end attentatmandens gødning bombe i fri luft. Bålet lagt tilrette Stille og roligt er bålet bygget op mod det multikulturelle samfund. Det har været ren benzin på bålet for islamhadere, når døre midt om natten er blevet sparket ind og en ikke etnisk dansk far er blevet ført bort i lænker for øjnene af sine forskrækkede børn, under fuld mediedækning, mens dækningen var mere sparsom, når han blev løsladt. Eller da politiet stormede de afviste asylansøgere i Brorsonkirken og sendte dem tilbage til en uvis skæbne, og integrationsministeren i sin frustration over at den norske terrorist er etnisk norsk og kristen konservativ udtalte, at de mennesker der forsøgte at hjælpe de stormede asylansøgere, kan sammenlignes med voldsmanden i Norge. Nedgraderet menneskeværd Massemorderen er vokset op i en tid, hvor menneskeværd er nedgraderet i en sådan grad, at hans perverse menneskesyn har været legaliseret af tidens bølge af opståede hadepartier og deres indflydelse på lovgivning og samfundssyn. Propagandaen har været rå og hensynsløs. Højreradikale kristenfundamentalistiske bevægelser har blomstret, indvandrere er blevet truet, forretninger overmalet, progressive bogcafeer angrebet. Kristne fundamentalister har begået politiske mord, massemyrdet skolebørn, og rundt omkring i verden træner kristne dødspatruljer på opgøret med det Kulturmarxistiske samfund og den islamiske fare. Trods alle disse kendsgerninger er man chokeret. Faren fra højre Kommunisterne har altid advaret mod faren fra højre. I EU erklærer man 23. august som dag mod kommunisme, og i de baltiske lande rehabiliterer man gamle nazister og forbyder folk at bære socialistiske og kommunistiske symboler. Alt er glemt. Intet er lært. På trods af denne seneste højreorienterede terrorhandling taler politikere og efterretningsvæsner fortsat om vurdering af såvel højre- som venstreekstremistisk terror fare. Som integrationsministeren, der opfatter mennesker der er uenige med regeringens politik som venstrefløj, således også politiet. Men at man er uenig i rydning af en skov, eller bekymrer sig for klimaændringerne er ikke specielt venstreorienteret. Terror er højreorienteret. Livssyn til forskel At tilhøre venstrefløjen, at være progressiv betyder at ens handlinger styres af et grundlæggende humanistisk livssyn med dyb respekt for menneskelivet, for alles ret til et værdigt liv. Det er dette livssyn der er den afgørende forskel til højrefløjen. Derfor går man galt i byen og chokeres over hvid terror. Derfor ved man nøjagtigt, hvad en forening eller klub giver af humanistisk hjælp til en bevægelse på kapitalismens terrorliste. Men listerne har en påfaldende mangel på navne over højreorienterede terrorgrupper og dødspatruljer. Fra integration til apartheid Minister Pind genopliver apartheids menneskesyn Af Lili Rodeck n Da apartheid opstod i Sydafrika, var målet officielt at adskille hvide og sorte, så grupperne kunne udvikle sig efter formåen, da man jo gik ud fra, at sorte ikke var lige så udviklede som hvide. Men den reelle begrundelse var at sikre yderst billig arbejdskraft til glæde for industrien og de velhavende jordejere. Det var vigtigt at sikre sig mod sorte uden arbejde, så hjemlands - ghettoer blev skabt, og arbejdskraftreserven deporteret. Ved apartheids fald i 1990 erne troede verden, at tanker om adskillelse på grund af race, religion, nationalitet og kultur var fortid. Men Søren Pind har planer om at forny de grundlæggende tanker, der lå bag apartheid. Mod menneskerettighederne For at gavne erhvervslivet og sikre højtuddannet arbejdskraft til Danmark, har Pind udtænkt en plan gående ud på at give forskellige vilkår alt efter om man kommer fra et vestligt land eller fra udviklingslande. Ligesom man i Sydafrika måtte definere de attraktive ud fra sære regler som f.eks. at japanere var hvide men kinesere var asiater, således definerer Pind de brugbare ud fra nationalitet. På den måde bliver japanere ønskelige, men filippinere og kinesere uønskede. At diskriminere mennesker ud fra kultur og udviklingstrin er ifølge menneskerettighedskonventionen ulovligt; 20. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Telefax Bankkonto: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. men det standser ikke Pind. Han mener, at når Tyskland og Holland kan, kan Danmark også. Og hvorfor lade mennesker fra kulturer, som er lig vor egen, gennemgå alle de krav, som de uønskede personer skal? De uønskede I forlængelse af Pinds apartheids-forslag kommer så DF s forslag om grænsekontrol. Det interessante i forslaget er som sådan ikke døgnbemandet told ved grænserne, men snarere DF s forsøg på at standse uønskede mennesker i at krydse grænserne. Blandt de uønskede er romaer og østeuropæere, som ikke nødvendigvis er kriminelle. Ser man på de stramninger, VKO har gennemført de sidste 10 år, får man et billede af et land, som allerhelst lukkede grænserne for alle udlændinge, som ikke falder ind under kategorien ligesom os. Familiesammenføringer, som egentlig er beskyttet af FN-konventioner, er stort set umuliggjort af VKO. Valg af ægtefælle begrænses kraftigt af VKO, selvom netop dette valg er en grundlæggende menneskeret. Flygtninge, som flygter fra forfølgelse og tortur, har så lille retssikkerhed, at man kan fastslå, at Danmark fortsætter overgrebene. Ønsker en dansk Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon kommunist@kommunisterne.dk ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. statsborger besøg fra udvalgte lande, kan man lige så godt opgive på forhånd, da retssynet i disse sager går ud på, at man er skyldig i at understøtte illegal indvandring frem for retsplejelovens uskyldig til det modsatte er bevist. Skulle man så få visum til sin gæst, skal man indbetale en stor sum penge som garanti for, at gæsten rejser tilbage. VKO har sikret sig mod, at danske fattigrøve skulle ønske besøg fra visse lande. Kravene til permanent ophold har nået groteske højder. Og skulle man nå frem til at ønske dansk statsborgerskab, kan man lige så godt opgive, hvis regeringen ikke anerkender ens evt. handicaps, eller hvis man har været udsat for tortur. Regeringen med DF i spidsen mener, at alt for mange flygtninge lider af Post Traumatisk Syndrom, så denne diagnose bliver ofte meget praktisk overset. Mennesker som vare Hvordan er det gået så galt, kunne man spørge. Der bør man se på EU og reglerne om arbejdskraftens og varernes fri bevægelighed. EU og VKO betragter borgere som arbejdskraft en vare. I det lys er det ganske forståeligt at de mennesker, som ikke anses som arbejdskraft, er uønskede. Redigering af august-numme ret er afsluttet 1. august. Afleveret til Post væsenet: 3. august. Deadline kommende numre: September 22. august Oktober 19. september Kommende numre afleveres til Postvæsenet: September 31. august Oktober 28. september Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Det udemokratiske demokrati I det højt profilerede vestlige demokrati er der en påfaldende mangel på demokrati Af Betty Frydensbjerg Carlsson Formand Kommunistisk Parti i Danmark n Ordet demokrati er nok et af de mest overfortolkede og misbrugte ord. Det er græsk, stammer fra oldtiden og betyder direkte oversat: Folkets styre. Oftest fortolket som flertallets ret. Det må derfor undre, at absolutte folkeligt set mindretal som f.eks. aktionærer, har så stor en magt over det liv som folket skal leve. Netop blandt aktionærer er der ingen form for demokrati. Her styres efter pengemængden, og pengemagten kan f.eks. uhindret beslutte at fratage folket dets ret til arbejde. Nokia skuffer lød en overskrift. Det var dog aktionærerne de skuffede, og verdensfirmaet vil da også straks i stedet for skuffe mange arbejdere og fratage dem retten til deres arbejde, så de skuffede aktionærer bliver glade igen. Omvendt kan det samme mindretal beslutte hvem deres borgere må være solidariske med, og betegne andre oprørs- og befrielsesbevægelser som terrorrister, hvis de anser dem for at være til fare for deres økonomiske eller magtpolitiske interesser. Hvis folk f.eks. giver humanitær hjælp til de sidstnævnte, straffes de med fængsel efter demokratisk betændte særlove, sådan som vi har set med dommene i forbindelse med fredelig støtte til PLFP og Farc. Hvis oprørerne i Libyen og Nato vinder, vil den slåede regering blive stillet for en krigsforbryderdomstol. Hvis oprørerne og Nato taber, vil der ikke blive nogen krigsforbryderretssag. Lighed for loven hed det i demokratiet. Sindelagskontrol Det er dette demokrati, der med store tab af menneskeliv også søges eksporteret til Afghanistan. Samtidig udsættes borgerne i de krigsførende lande for det ene brud efter det andet på grundlovssikrede rettigheder: Retten til privatlivets fred, retten til at tænke, tro og tale frit, retten til at forsamles frit. Befolkningerne er udsat for en overvågning uden historisk sidestykke, og visse kommuner og arbejdspladser præmierer sågar mennesker der stikker deres nabo eller kollega. De hemmelige overvågninger af mail- og internetaktivitet bruges som bevismateriale i lukkede retssager med særligt sindelagsclearede advokater, og love om præventiv arrestation, som nazisterne opfandt, er indført i Danmark og lignende vestlige demokratier. Præventiv arrestation kan kun udføres efter overvågning og hemmelige kartoteker over borgere der af ukendte overvågere anses for at være farlige for magthaverne. Noget tyder på, at Søren Pinds ikke-timede udtalelser om at sidestille folkelige protestbevægelser med den højreekstreme massemorder, også er en enøjet tendens hos overvågerne. Økonomisk diktatur I det sociale liv som leves i samfundene har mindretallet også overtaget magten. Hvor der tidligere var en vis folkelig kontrol og indflydelse i vores fælles finansierede institutioner, er den nu ved at forsvinde. Undervisningen på både skoler og højere uddannelsesinstitutioner er centraliseret og uden medindflydelse fra brugernes side. Erhvervslivet har overtaget de studerendes indflydelse på universiteter og i skolebestyrelser. Private virksomheder, ofte i skattely, har sat sig på skatteborgernes fælles værdier. Her råder profithungeren i stedet for omsorg og ansvarlighed. På arbejdsmarkedet kan en fjern EU kommission diktere indhold i overenskomsterne. Vover arbejderne at bruge deres ret til at stemme dem ned, ophøjes de til lov, på samme måde som når en folkeafstemning går magthaverne imod. Det danske nej til Euro-politikken er det mest eklatante eksempel på den fraværende respekt for demokrati. Grækerne, som introducerede demokratiet, må nu se sig sat helt udenfor indflydelse på deres eget lands udvikling. Det har en minoritet af finansfolk og statsministre bestemt. Aktivt demokrati Et levende og aktivt demokrati, der inddrager flest mulige i beslutningsprocesserne, er den bedste garanti for gode og bæredygtige beslutninger, og dermed for mulighederne for at menneskeheden kan udvikle de samfund de ønsker at leve i. Men det er i modstrid med et økonomisk stærkt mindretal, der kortsigtet, ego istisk og kynisk udplyndrer menneskene og jorden for at opnå stadig mere profit. Der er ingen vej udenom: Folkeflertallet må solidarisk gå op mod det mindretal, så folket kan styre og det er jo demokrati. Mindretallet hersker Et mindretal af lande, der repræsenterer et mindretal af jordens befolkning, kan f.eks. beslutte at bombe et land til støtte for en oprørsbevægelse, der kan sikre dem økonomiske fordele som f.eks. billigere olie til de aktivt støttende lande (udenrigsminister Lene Espersen om Libyen) og sikre, at olien fortsat skal handles i dollars (Gadaffis forslag om at handle afrikansk olie i Dinar). Selvfølgelig under forudsætning af, at Nato og oprørerne vinder krigen.

4 Side 4 Nr Praktikpladser sikret i Metroen Omkring 100 nye lærepladser bliver skabt efter at regeringen har ændret kurs over for krav om lærepladser i offentlige byggeprojekter. Københavns metro er klar til at oprette praktikpladser. (foto Christian Alsing/Metroselskabet) Af Martin Jensen n Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og fagbevægelsen har i flere år krævet lærepladser i de projekter, hvor staten regioner og kommuner deltager med offentlige kroner i finansieringen. Ikke i strid med EU-regler Forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) meddelte i starten, at det ville stride mod EU s regler, hvis det offentlige skrev sociale klausuler ind i licitationsmaterialet og stillede krav til entreprenørerne om at garantere lærepladser. I maj 2010 siger EU-kommissionen i et svar til medlem af EU-parlamentet Emilie Turunen fra SF, at EU s direktiv om offentlige udbud tillader at der bliver stillet sociale krav i forbindelse med projekter. Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard fra Venstre lovede en juridisk vurdering af spørgsmålet om sociale klausuler. Ny erkendelse For nyligt erkendte undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), at det offentlige har mulighed for at bruge sociale klausuler ved større offentlige projekter. Metro-Cityringen skal være bygget færdig i I den første indledende fase omlægges rør til vand, gas, afløb, fjernvarme og el- og telefonkabler. Arkæologerne får desuden mulighed for at undersøge udgravningerne for at finde historisk materiale. Ved årsskiftet starter man med tunnelboringer og bygningen af de 17 nye Metro-stationer i København og på Frederiksberg. Lærlingene skal sikres lærepladser i forbindelse med Metro-byggeriet. Det er resultatet af den partnerskabsaftale, Metrobyggeriet, Metro-entreprenøren Ansaldo, Dansk Byggeri, BAT-kartellet og 3F har indgået. Retter op på fejl Vi har haft en god dialog med 3F, LO, Dansk Byggeri og vores entreprenører, og jeg er glad for, at vi med aftalen tager et fælles ansvar for at løfte den vigtige samfundsmæssige opgave, det er at få skabt uddannelsespladser til de mange unge, siger administrerende direktør i Metroselskabet, Henrik Plougmann Olsen. Aftalen retter op på den fejl, at der i udbudsmaterialet til entreprenører og underentreprenører ikke har været stillet krav om sociale klausuler, der skal sikre et vist antal lærepladser i forhold til beskæftigede. Gode viljer De gode viljer har sejret, og jeg er stolt over, at vi nu har skabt rammerne, for at få så mange lærlinge med i metroprojektet som muligt, siger faglig sekretær, Jens Kirkegaard fra 3F-fagforeningen BJMF i København. Metrobyggeriet forventes at give beskæftigelse i mandeår. Derfor anslår han, at den nye aftale vil skabe praktikpladser til omkring 100 unge mennesker. Det vil hovedsageligt være uddannelse til struktører, men også unge med ønsket om at blive uddannet til elektrikere, smede og chauffører får gavn af aftalen, siger Jens Kirkegaard, der har deltaget i forhandlingerne om aftalen. FRA ARBEJDSMARKEDET Kristelige mod fradrag Regeringen er lykkedes med at stække fagbevægelsen ved at indføre et nyt fradragsloft, skriver Jyllands-Posten. Fagforeningerne har ganske vist ikke mistet medlemmer i hobetal efter indførelsen af et loft på kr. for fra drag til fagforeningskontingent, men fagbevægelsen er splittet. Kristelig Fagbevægelse har ikke meget til overs for de, der raser over fradragsloftet. Efter vores mening bør der slet ikke være et fradrag. Selvfølgelig er fagforeninger med til at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet, men det er måske ikke af en sådan karakter, at samfundet ligefrem bør støtte fagbevægelsen, siger forbundsformand Søren Fibiger Olesen, til Jyllands-Posten. Han peger på, at medlemskab af andre samfundsgavnlige foreninger som Ældre Sagen og FDM ikke er fradrags berettiget. Synspunktet vækker forargelse i Dansk Metal. Hvis man ikke mener, at fagforeninger spiller en samfundsmæssig rolle, er man politisk blind. Vi skaber ro og ordentlige arbejdsforhold, så det er noget sludder. Men jeg er enig i, at Kristelig Fagbevægelse ikke spiller nogen rolle. Foreningen slås jo hverken for et ordentligt dagpengesystem eller overenskomster, siger hovedkasserer Torben Poulsen til Jyllands-Posten. Også 3F, HK og Djøf fastholder, at fradraget til fagforeningskontingent er berettiget. Færre på førtidspension I første kvartal af 2011 tildelte kommunerne nye førtidspensioner. I første kvartal af 2010 var det tilsvarende tal nye førtidspensioner. I første kvartal af 2011 fik 48,5% tilkendt en førtidspension på grund af en psykisk lidelse. I første kvartal af 2010 fik 52,6% tilkendt en førtidspension på grund af en psykisk lidelse. 16 procent færre fik tilkendt en førtidspension i første kvartal af 2011 i forhold til samme kvartal året før. Det viser en opgørelse fra Ankestyrelsen. En forklaring på faldet kan være, at det er blevet et politisk mål fra regeringen at begrænse antallet af førtidspensionister. Det mener Dorte Caswell, der er forsker ved Anvendt Kommunal Forskning, AKF. Man kan forestille sig, at kommunerne med beskæftigelsesregio nerne åndende tungt i nakken gør alt, hvad de kan, for at begrænse antallet af tilkendte førtidspensioner, siger hun. Små alternativer uden førtidspension Dorte Caswell forklarer, at det overordnet set kan virke positivt, at det er lykkedes at begrænse antallet af mennesker, der ender på en livslang forsørgelse. Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk over, hvor lykkeligt det egentlig er, siger hun. Hun henviser til, at alternativerne til de borgere, der ikke kan få tilkendt en førtidspension, er små. Hvis ikke arbejdsmarkedet kan rumme dem, og hvis ikke de kan få et fleksjob, vil de ende på midlertidige ydelser eller helt uden forsørgelse, forklarer Dorte Caswell. Færre med psykiske lidelser Også andelen af dem, der får tilkendt en førtidspension på grund af en psykisk lidelse, er faldet. Dorte Caswell hæfter sig ved, at der også har været et stort politisk fokus på denne problematik. Det kan betyde, at kommunerne kigger anderledes på mennesker med psykiske lidelser og deres sag, siger hun. Hos Kommunernes Landsforening (KL) vil man ikke kommentere tallene fra Ankestyrelsen. Det er for tidligt at sige noget. Når det drejer sig om tal fra første kvartal, er de behæftet med en vis usikkerhed, siger Ulrik Petersen, der er chefkonsulent i KL. Det skriver Fagbladet 3F. Unge strømmer til landbrugsskoler Flere af landets landbrugsskoler melder om et rekordstort antal elever efter sommerferien. En solid uddannelse og ledige praktikpladser lokker unge til, mener skolerne. Når flere af landets land-

5 Nr Side 5 Stop aktiveringsarbejde Det skulle lyde smukt da arbejdsløse skulle aktiveres for at blive hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet. n Fra rigsrevisor lyder det nu, at der ingen effekt er af aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere, der tværtimod fastholdes i systemet. Fra overlæger lyder det, at et stigende antal arbejdsløse i aktivering går ned med store depressioner. Aktiverede skal gå på arbejde for de dagpenge, de selv har betalt til gennem a-kasse og skat. Havner man som arbejdsløs på kontanthjælp, brugsskoler på mandag åbner dørene til et nyt skoleår, vil der være trangt i en del af klasselokalerne. For mange unge kvinder og mænd vil uddanne sig til et fremtidigt arbejde med køer, grise eller traktor. Det viser en rundringning til flere af de danske landbrugsskoler, som Fagbladet 3F har foretaget. I foråret 2009 var elever i gang med uddannelsen. I foråret 2011 var antallet steget til Elevvæksten vækker glæde hos Den Grønne Gruppe i 3F, som har været med til at udforme den nye landbrugsuddannelse: Det er dejligt, at unge mennesker synes, at uddannelsen er et hit. Der er tale om en god og alsidig uddannelse, som styrker erhvervets mulighed for at tiltrække dygtige og højtuddannede medarbejdere, siger enten fordi man gennem lovgivningen er faldet for loftet over dagpengeperioden, eller fordi man ikke har været, eller har kunnet optjene nok til at blive medlem af en a-kasse, går man på arbejde for kontanthjælpen. Som aktiveret er man uden sikkerhedsnet. Man optjener ikke feriepenge, pension eller opsigelsesvarsel. Opstår der almindelig faglig strid, er man uden rettigheder og mister forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen. Også på Danmarks mindste landbrugsskole boomer elev tallet. På Kalø Økologisk Landbrugsskole på Djursland begynder 29 danske elever på landets eneste uddannelse inden for økologisk landbrug. Det er det største antal nye elever på skolen gennem mange år. Økologi er på fremmarch, og vi har en rigtig god kontakt til landmænd og andre inden for økologi. Derud over spiller arbejdsløshed blandt unge nok også ind på vores fremgang, siger Helge Bülow, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Fingeren til Støjberg Med musik, taler og overrækkelse af prisen Fingeren, satte arbejdsløse fra byggefagene arbejdsminister Inger Støjberg stævne foran hendes ministerium. Inger Støjberg sit indtægtsgrundlag. Der er ingen ret til at vælge tillidsrepræsentant. Man har derimod pligt til at være aktivt arbejdssøgende det vil sige stadigt at opdatere sit CV på internettet og afsende ansøgninger, som ingen gider se på. En rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser nu også, at offentlige løntilskudsjob ikke får nogen i arbejde. Tværtimod er det et stort problem at folk i løntilskudsjob erstatter den arbejdskraft, der er uddannet til jobbet, siger FOAs næstformand, Mona Striib, der peger på at 2 ud af 3, der er i offentligt løntilskudsjob, oftest arbejder som pædagogmedhjælper, i hjemmeplejen eller inden for Teknisk Service. For mange betyder det, at de sendes tilbage inden for deres eget fag i nedlagte stillinger, men uden de faglige og lønmæssige forhandlede rettigheder. De nyeste tal viser, at der i maj måned var fuldtidspersoner i offentligt løntilskud. Redigeret af Martin Jensen tog positivt imod invitationen til at få Fingeren og kom med en kasse øl og vand til de godt 25 arbejdsløse, der var mødt frem. Fingeren uddeles til den person eller forening, der med deres daglige virke, har været med til at gøre hverdagen til et helvede for de arbejdsløse i Danmark. Valget faldt på beskæftigelsesminister Inger Støjberg for hendes medvirken til: forringelse af bygnings- og sæsonarbejderes mulighed for genoptjeningsret til dagpenge at mange tusinde bliver smidt ud af dagpengesystemet og i stedet sendt på kontanthjælp eller ingenting forringelser af mulighederne for efteruddannelse forringelse af fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked aktivt at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed og dermed indføre et globalt løntrykkersystem i Danmark. ØKONOMI Af Bo Møller Krisen fortsætter Den økonomiske krise er bestemt ikke ovre, selv om statsministeren og andre påstår det. Her i landet gik bruttonationalproduktet ned i årets første kvartal. I sidste kvartal af 2010 faldt bruttonationalproduktet også, og så har vi det, som nogle økonomer kalder en recession, hvilket blot er et fint ord for tilbagegang. Meget værre ser det dog ud i andre lande. Den græske økonomi er ude i en dybt alvorlig krise og bliver kun midlertidigt reddet af store støttebeløb fra andre EU-lande. Irland er i konstant krise. Situationen i Portugal er også meget ulykkelig, og Italien har store problemer. Heller ikke England er gået ram forbi. Japan står i en helt speciel situation, hvor atomulykken pludselig forværrede krisen. De største problemer ligger dog i USA, hvor statsgælden nu er på milliarder dollars. Selv om Obama-regeringen nu har fået hævet gældsloftet, er det kun en stakket frist, som landet får, for kineserne mv. vil jo nok ikke blive ved med at finansiere et stadigt voksende amerikansk underskud. Der er 2 hovedgrunde til krisen: For det første de realøkonomiske og for det andet de selvskabte. Realøkonomisk er vi i den situation, at virksomhederne ikke kan sælge deres produkter. Årsagen er her den klassiske, at der er et underforbrug pga. udhulede lønninger og andre indkomster. Det er en mekanisme i kapitalismen, som ses med regelmæssige mellemrum, og som Karl Marx beskrev i detaljer: Først øges produktionen, men på et tidspunkt kan den ikke afsættes, da arbejderenes lønninger til stadighed holdes nede af virksomhederne og så har vi krisen. Hertil kommer en række selvskabte problemer, der varierer lidt fra land til land. I Grækenland er et meget væsentligt problem, at de rige ikke betaler skat! Mens de rige græske kapitalister har gemt 600 milliarder euro af vejen i schweiziske banker, har staten et underskud på 350 milliarder euro. Tilsvarende forhold gør sig gældende i Irland, Italien og Portugal. For disse euro-lande kommer så, at de pga. euro-tilknytningen ikke har mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, der via en devaluering kunne sætte gang i eksporten. I USA stammer de økonomiske problemer for statskassen i høj grad fra de store skattelettelser, som den tidligere præsident Bush gav til de rige. Hertil kommer så de ufatteligt store udgifter til krigsførelse i Irak, Afghanistan og Libyen. Hvad er så kommunisternes svar på denne krise? Ja, det ultimative svar er at afskaffe kapitalismen, der er skyld i problemerne, og i stedet indføre socialismen. Nu har denne strategi desværre ikke rigtig nogen chance for at lykkes lige med det samme på trods af, at der i flere lande er kommet gang i klassekampen, hvilket fx har ført til ikke mindre end 20 generalstrejker i Grækenland i samt til mange andre manifestationer hovedsagelig anført af de græske kommunister. Aktuelt har Kommunistisk Parti i Danmark for nylig udarbejdet et kriseprogram, der ganske vist ikke kan løse kapitalismens problemer, men som kan være med til at sikre, at det ikke er arbejderne, de syge og de gamle, der skal betale. Vigtige punkter i krisepolitikken er bl.a., at der skal etableres en statsbank og at alle private banker på længere sigt skal nationaliseres. Skattestoppet og de særlige skattelettelser til de rigeste skal afskaffes, og virksomhedernes skattesnyd skal bekæmpes effektivt. Momsen på fødevarer og medicin skal afskaffes, så også økonomisk dårligere stillede kan leve en anstændig tilværelse. For at begrænse arbejdsløsheden skal der sættes offentlige arbejder i gang, arbejdstiden skal nedsættes og arbejdsløshedsunderstøttelsen skal forbedres kraftigt. Efterlønnes skal bevares og forbedres, og det samme gælder kontanthjælpen og pensionerne. Hele programmet kan læses på

6 Side 6 Nr Arktis i fokus Inuitter har det fælles problem, at deres områder indeholder ikke kortlagte råstoffer, at området har militær interesse, og at de rige lande har overvægt i Arktisk Råd Af Lili Rodeck n Arktisk Råd blev skabt for 15 år siden af stater i den arktiske region. I rådet sidder Canada, Danmark (inkl. Færøerne og Grønland), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Herudover deltager seks oprindelige folks organisationer som permanente deltagere i samarbejdet. Rådets opgave er at styrke en bæredygtig udvikling og samarbejde om fælles problemstillinger, så som klima, naturbeskyttelse, forskning og folkesundhed. Selve tanken om at skabe et sådant råd, er grundlæggende en god idé; men rådets magtsammensætning bør vække bekymring, især hos de oprindelige folkeslag. Jagten på naturressourcer USA, som har Alaska som delstat, har gennem tiden været skyld i, at de inuitter, som bebor delstaten, ikke mere kan tale deres sprog. Det samme gælder de indianske folkegrupper. Mister man sproget, mister man også sin kultur, og det betyder, at de oprindelige beboere i Alaska ikke mere har rødder i deres historie. Alaskas inuitter og indianere er de mennesker, som tydeligst mærker jagten på naturressourcer. Gennem ICC (Inuit Circumpolar Council) kæmper Alaskas oprindelige befolkning for løsninger på deres akutte problemer med erosion, hvor flere landsbyer er ved at forsvinde i havet. Klimaforandringerne er en trussel mod deres daglige tilværelse. Dertil skal lægges, at arbejdsløshed, fattigdom og kort levetid er hverdag for disse mennesker, som før kolonialiseringen klarede sig glimrende af naturen i Alaska. Klimaændringerne Canada har udlagt et enormt stort landområde som hjemmestyrende inuitsamfund, Nunavut, som måtte få hjælp fra Grønland, for også her var det oprindelige sprog blevet undertrykt til fordel for engelsk. I Nunavut bor ca mennesker på et område på størrelse med Grønland. Levealderen svarer til levealderen i ulande. Levestandarden er meget lavere end i resten af Canada. Befolkningen oplever tydeligt klimaændringerne, som gør det yderst vanskeligt at nå frem til fangstpladserne. Familiefædrenes manglende evne til at opretholde en rimelig levestandard for familierne har gennem årene øget alkoholismen og selvmordene. Og med EUs forbud mod import af sælkød og sælprodukter, rammes Nunavuts befolkning urimeligt hårdt og det til trods for den inuit-undtagelse, forbuddet indeholder. Ruslands inuitter, som er moderfolket for alle inuitter kæmper stort set med samme problemer, som menneskene i Alaska og Canada. Kampen for at bevare kulturen, sproget og livsstilen er under pres, både på grund af økonomiske interesser og klimaforandringer. Sociale problemer Fælles for alle de oprindelige befolkninger er, at deres områder indeholder ikke kortlagte råstoffer, som industrien mangler, at de bebor områder som er militært interessante, og at de antalsmæssigt er ganske få i forhold til befolkningerne i de rige lande, som har overvægten i det Arktiske Råd. Af de oprindelige befolkninger er Grønland undtagelsen. Grønland har formået at bevare sit sprog, at skabe Museet i Maniitsoq består af de gamle kolonihuse. Ingen af grønlændernes boliger fra den tid er bevaret og bevare sin egen kultur på trods af kolonisering. Grønland er det område i Arktis, hvor befolkningen overordnet set har den rimeligste levestandard; men også her findes der store problemer. Især bygdebefolkningen er presset. Infrastrukturen nærmest tvinger beboerne til at flytte fra de små bygder til byerne. Det medfører store sociale problemer for de tilflyttede, da de sprogmæssigt ofte kun taler grønlandsk og ofte ikke har en særlig god skolegang bag sig. For en inuit i Østgrønland og Thuleområdet er vilkårene sprogmæssig ganske barske, da der hverken undervises i østgrønlandsk eller thulesprog, og ej heller oversættes officielle papirer til disse to sprog. I bygderne i Østgrønland og Thuleområdet er levestandarden lavere end i resten af Grønland. I disse pressede samfund findes også en øget alkoholisme og selvmordsrate. Interessemodsætninger Alle disse problemer burde være faste punkter på Arktisk Råds dagsorden, men sådan er det ikke. På sidste møde blev en fælles eftersøgnings- og redningstjeneste forhandlet på plads. Klimaændringer blev debatteret, og det blev tydeligt, at der findes et spændingsfelt mellem ønsket om at redde klimaet og isbjørnene og behovet for udvikling. For Grønland er udvikling af moderne produktionsforhold og råstofudvikling vigtigere end bevaring af fangererhvervet. Om befolkningerne i Alaska og Canada er helt enige, vides ikke. Men eftersom der ikke findes en egentlig erhvervsudvikling i Nunavut, kan man forestille sig, at klimaforandringerne betragtes som en fjende. Støtte til udvikling Hele det arktiske område har et infrastruktur-problem. Ønsker man at rejse fra Grønland til Nunavut eller Alaska bliver rejsen ekstremt besværlig. Fra Grønland må man rejse via København eller Island, hvis man ønsker at komme til udlandet. Dette forhold har besværliggjort udviklingen i det arktiske område og har forhindret udveksling af viden landene imellem. Selvom sprogene i hele inuitområdet er tæt forbundne, har den svage infrastruktur forhindret udvikling af uddannelser, som kunne skabe udvikling for de inuitter i det polare område. Dette er et emne, som burde have været behandlet i Arktisk Råd. Men heller ikke dette har været behandlet. Skal de oprindelige befolkninger finde frem til et samfundssystem, som tilgodeser de særlige problemer, som klima og natur skaber, skal der gives økonomisk støtte fra de rige arktiske lande. Som det ser ud nu, kæmper Grønland sig ud af billedet som et levende frilandsmuseum, men stammefrænderne i øst og vest er låst fast i fattigdom, alkoholmisbrug, selvmord og manglende udvikling.