Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi

Transkript

1 Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2012

2 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. I udarbejdelsen af den kliniske vejledning for sygepleje er der taget udgangspunkt i den tilgængelige evidens, sygeplejerskernes erfaring og patientens perspektiv. Patientkategori På landsplan udføres ca. 600 nefrektomier om året. Operationsindikationen er oftest cancer. Operationen udføres hyppigst hos mænd (ratio 2:1), sædvanligvis i års alderen. Årsagen er ukendt, dog har storrygere fordoblet risiko for sygdommen. Patientforløb Nefrektomi udføres i dag på 13 afdelinger i DK. 2/3 af alle operationer bliver foretaget laparoskopisk (Azawi 2012). Indlæggelsestiden for laparoskopisk nefrektomi er støt faldende til mediant 2-4 dage. Indlæggelsesbehovet skønnes at kunne nedbringes til 1-2 dage efter laparoskopisk kirurgi og 3 dage efter åben kirurgi med den rette smertebehandling og detaljerede plejeplaner med mål for plejen. Resultater fra accelererede forløb indenfor anden abdominalkirurgi har vist, at en multimodal intervention lavet udfra principperne i de accelererede operationsforløb, fører til en hurtigere restituering af operationspatienten med færre medicinske komplikationer og derved en kortere indlæggelsestid (Basse 2002, 2004, Stephen 2003, Gatt 2005). Den multimodale intervention består i at optimerer alle de faktorer, der har betydning for det postoperative forløb, heri indgår den præoperative forberedelse og medinddragelse af patienten, tidlig mobilisering og ernæring. Reduktion af kirurgisk stress sker blandt andet ved hjælp af minimal invasiv kirurgi, epidural blokade, effektiv smertebehandling med reduceret morfinindgift, normal legemstemperatur peroperativt og balanceret væskeindgift (Kehlet 2008). Operationsteknikken er afhængig af, om det er en rask-donor nefrektomi, eller det er en cancer, og hvor stor tumor er. Laparoskopisk kirurgi vil alt overvejende være den foretrukne operationsmetode ved benigne tilfælde, og hvor tumoren ikke er over 4 cm. Laparoskopisk kirurgi er kendetegnende ved længere operationstid og ved, at patienten har færre smerter, hurtigere restituerer sig ovenpå operationen og er indlagt i færre dage (Knight 2002). Flere undersøgelser belyser og sammenligner resultater fra laparoskopisk kirurgi, åben kirurgi retroperitonealt og transperitonealt (Christopher 2005, Desai 2005, Ono 2005, Rodrigue 2006, Kercher 2003, Burgess 2007). Tendensen i Danmark er at samle operationerne på færre afdelinger og at udnytte den laparoskopiske tekniks fordele kombineret med principperne for det accelererede operationsforløb (Lund 2007, Azawi 2012). Recart (2005) har i et sammenlignende studie vist, accelererede forløb efter laparoskopisk nefrektomi fører til færre smerter og nedsat kvalme samt højere tilfredshed med smertebehandlingen sammenlignet med konventionelle forløb. En dansk undersøgelse fra Viborg (Jakobsen 2007) har vist, at det er muligt at nedsætte den mediane indlæggelsestid til 1 dag, når laparoskopisk nefrektomi kombineres med det accelererede koncept. Ingen af patienterne fik lunge- eller hjertekomplikationer og alle udtrykte tilfredshed med indlæggelsesforløbet. Hvad angår tilfredshed med udskrivelsestidspunktet, svarede 88%, at de var klar til at gå hjem. De sidste patienter ønskede en ekstra dags indlæggelse. Samtlige patienter angav at have ingen eller lette smerter og kvalme. Tværfaglige problemområder Pleje og behandling understøttes af kliniske vejledninger under indlæggelsen for den perioperative periode. Det kræver professionalisme for at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men, dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb bygger på evidensbaseret praksis og

3 kræver viden om professionel grundlæggende sygepleje i planlægningen af patientforløbet (Egerod 2007). Der er udarbejdet kliniske vejledninger indenfor nedenstående områder: Viden og udvikling Smerte og sanseindtryk Aktivitet Ernæring Psykosociale forhold Hud og væv Udarbejdelse af patientforløb / kliniske vejledninger Det accelererede patientforløb med understøttende kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, klinisk erfaring, samt konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker, anæstesiologer og læger. Forud for udarbejdelsen afholdes en workshop med tværfaglig repræsentation fra det respektive speciale fra hele landet. Workshoppen indledes med korte indlæg fra kirurger, anæstesiologer og sygeplejersker, der alle er eksperter inden for deres område. På workshoppen bliver den eksisterende evidens indenfor området fremlagt. De deltagende eksperter (Bilag 1) beslutter ud fra evidensen, deres erfaringer og baggrund samt viden om patienternes præferencer, anbefalingerne for den aktuelle kliniske vejledning. Patientperspektivet medinddrages via sundhedspersonens faglige viden og erfaring, samt studier og litteratur indenfor emnet. Litteratursøgning For at belyse sygeplejen til patienter, der er opereret for transperitoneal nefrektomi, er der søgt litteratur både nationalt og internationalt. Søgningen er sidst opdateret den 1. marts Årstal Databaser Søgeord MEDLINE, Cochrane, CHINAL, og artikelbasen. Nephrectomy, laparoscopic, early ambulation, nursing, nutrition, patient satisfaction, pain, fast track, recovery, convalescence, rehabilitation Søgestrategi Afgrænsning af området Udvælgelse af relevante artikler udfra titel Udvælgelse af relevante artikler udfra abstrakt Relevans efter gennemlæsning af artikler Kædesøgning fra relevante artikler Studier på dansk og engelsk er medtaget. Inklusionskriterier: Studier omhandlende patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi indenfor søgeordene.

4 Anbefalingerne i de kliniske vejledninger bygger så vidt muligt på evidens, men på de områder, hvor evidens mangler, bygger anbefalingerne på erfaring og konsensusbeslutninger, markeret med (*). Der hvor videnskabelig evidens understøtter anbefalingerne, er referencerne angivet. De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Alle anbefalingerne er samlet i et resume: Nøgleanbefalinger. Patientforløbet med de understøttende kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring indtil der er opnået konsensus, hvorefter de kliniske vejledninger er tilgængelige på hjemmesiden: Implementering Implementering af accelererede operationsforløb kræver organisatorisk opmærksomhed, hvis afdelingen skal kunne udnytte den effektivitet, der ligger indlejret i accelererede operationsforløb. Fordelen for patienterne er at forebygge medicinske komplikationer ved operationsforløbet, samt at patienterne får en følelse af at have kontrol over forløbet. Bivirkninger og risici ved at følge et accelereret forløb er ikke påvist. Ved indførelsen af nye plejeformer er det vigtigt, at alle relevante faggrupper er involveret og at ledelsen af afdelingen leder implementeringen af organisationsarbejdet. Indførelse af accelererede operationsforløb har betydning for alle faggrupper. Yderligere træk på de tværfaglige afdelinger, herunder røntgen, operationslejekapacitet og opvågningspladser skal balancere med sengekapaciteten. I takt med at kompleksiteten af pleje og behandling øges, er målet fortsat at sikre en høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og relevant ressourceudnyttelse. I forbindelse med implementering af de accelererede operationsforløb for kolonresektion viste det samlede tidsforbrug pr indlæggelsesforløb at være det samme, hvad enten patienten har fulgt accelereret operationsforløb eller konventionelt plejeforløb, men tidsforbruget pr dag var højere ved accelererede patientforløb, da det er fordelt over færre dage (Hjort Jakobsen 2004). For at sikre patienten den positive gevinst, der er vist ved flere studier om accelererede operationsforløb, er det nødvendigt med gruppering af patienter efter diagnoser, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen, samt multidisciplinært samarbejde (Kehlet 2008). Det betyder, at operationsforløbet skal organiseres udfra sygeplejens kerneområder, og kan påvirke normering specielt om aftenen, hvor patienterne skal mobiliseres. Enhed for Perioperativ Sygepleje er finansieret af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. I samarbejdet med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter fra kliniske afdelinger i hele landet, er der ingen interessekonflikter. Referencer Azawi N, Christensen T, Petri AL, Kehlet H. Nefrektomi i Danmark Danish Medical Journal, in press. Basse L, Raskov H, Hjort Jakobsen D, Sonne E, Billesbølle P, Hendel H.W, Rosenberg J, Kehlet H (2002). Accelerated postoperative recovery programme after colonic resection improves physical performance, pulmonary function and body composition. Br J Surg;89: Basse L,Thorbøl JE, Løssl K, Kehlet H (2004). Colonic surgery with accelerated rehabilitation or conventional care. Dis Colon Rectum;47:

5 Burgess N, Koo BC, Calvert RC, Hindmarsh A, Donaldson PJ, Rhodes M (2007). Randomized Trial of Laparoscopic V Open Nephrectomy. J Endouro;21: Christopher S. NG, Gill IS, Ramani AP, Steinberg AP, Spaliviero M, Abreu S C, Kaouk J H, Desai M M (2005). Transperitoneal versus retroperitoneal laparoscopic partial nephrectomy: Patient selection and perioperative outcome. J Urol;74: Desai MM, Strzempkowski B, Matin SF, Steinberg AP, Christopher NG, Meraney AM, Kaouk JH,Gill I (2005). Prospective randomised comparison of transperitoneal versus retroperitoneal laparoscopic radical nephrectomy. J Urol;173: Egerod I. Kapitel 5. Evidensbaseret praksis 1: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2.udg. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck 2007: Gatt M, Anderson ADG, Reddy BS, HaywaRD-Sampson P, Tring C, MacFie J (2005). Randomized clinical trail of multimodal optimization of surgical care in patients undergoging major colonic resection. Br J Surg;92: Hjort Jakobsen D,Sonne E, Kehlet H (2004). Ændret plejebehov ved accelereret kolonkirurgi. Sygeplejersken;6: Jakobsen MS, Lund L, Jønler M, Dich JO (2007). Patienten i centrum ved accelereret laparoskopisk nefrektomi. Sygeplejersken;24: Kehlet H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Kercher KW, Heniford BT, Matthews BD, Smith TI, Lincourt AE, Hayes DH, Eskind LB, Irby PB, Teigland (2003). Laparoscopic vs open nephrectomy in 210 consecutive patients. Surg Endosc;17: Knight M K, Dimarco D S, Myers R P, Gettman M T, Baghai M, Engen D, Segura J W (2002). Subjective and objective comparison of critical care pathways for open donor nephrectomy. J Urol;167: Lund L, Jønler M, Bisballe S (2007). Åbne og laparoskopiske nefrektomier ved en amtsurologisk afdeling centralisering?. Ugeskr Læger;169: Ono Y, Hattori R, Gotoh M, Yoshino Y, Yoshikawa Y, Kamihira o (2005). Laparoscopic redical nephrectomy for rental cell carcinoma: The standard of care already? Curr Opin Urol 15: Recart A, Duchene D, White Pf, Thomas T, Johnson DB, Cadeddu J (2005). Efficacy and safety of Fast-Track recovery strategy for patients undergoing laparoscopic nephrectomy. J Endourol:19: Rodrigue JR, Cross NJ, Newman RC, Widows MR, Guenther RT, Kaplan B, Morgan MA, Howard RJ (2006). Patient-reported outcomes for open versus laparoscopic living donor nehprectomy. Prog Transplant:16(2): Stephen AE, Berger DL (2003). Shortened length of stay and hospital cost reduction with implementation of an acccelerated clinical pathway after elective colonic resection. Surg;133: Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser.

6 Bilag 1. Deltagerliste Nefrektomi Workshop, Enhed for Perioperativ Sygepleje Onsdag den 9. november Navn Stilling Arbejdssted Helle Handler Afdelingslæge Ålborg Sygehus Petersen Erik Højkjær Overlæge Ålborg Sygehus Andersen Benthe Nørkjær Sygeplejerske Ålborg Sygehus Maria Jessen Sygeplejerske Ålborg Sygehus Helene Hansen Sygeplejerske, amb. Ålborg Sygehus Eva Milling Sygeplejerske Rigshospitalet Erica Annelise Grainer Sygeplejerske Skejby Sygehus Anna Munk Sygeplejerske, amb. Skejby Sygehus Bodil Dvinge Sygeplejerske, amb. Skejby Sygehus Ulla Møldrup Overlæge Skejby Sygehus Lone Aarvig Afdelingssygeplejerske Skejby Sygehus Jannie de Klinisk Herlev Fondaumiere sygeplejespecialist Mette jakobsen Projektleder, Viborg Sygehus sygeplejerske Charlotte Petersen Sygeplejerske OUH Anja Hartwigsen Læge OUH Theresa Junker Sygeplejerske OUH