CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Bente Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT) i underekstremitet. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato:
2 Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT) i underekstremitet. * Intra-abdominalt kirurgiske -, neurokirurgiske -, gynækologiske -, eller hjertekirurgiske indgreb. Indeksering Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Indeks søgeord: Præ - og peroperativ, DVT, dyb venetrombose, dyb venøs trombose, kompressionsstrømper, graduerede kompressionsstrømper, forebyggelse i relation til operationspatienter, profylakse i relation til operationspatienter. Forfattergruppe Susanne Friis Søndergaard, klinisk sygeplejespecialist, SD, MLP. Anæstesi- og Operationsafdelingen, Hospitalsenhed Midt (HEM) Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, MKS, Kvindeafdelingen, HEM Tina Allerslev Nielsen, projektsygeplejerske, stud. MKS, Anæstesi- og Operationsafdelingen, HEM Kontaktperson: Susanne Friis Søndergaard Mail: susanne.friis.soendergaard@viborg.rm.dk Arb.tlf.: Side 1
3 Konsulenter: Jes Sandermann, postgraduat klinisk lektor, ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling V, HEM har gennemlæst og givet konstruktiv kritik på den kliniske retningslinje. Hanne Margit Gronemann Christensen, biblioteksfaglig leder, bibliotekar DB, HEM har assisteret ved systematisk litteratursøgning. Inge Lise Hermansen, MHS (nurse), oversygeplejerske på Kvindeafdelingen, HEM har gennemlæst og givet konstruktiv kritik på den kliniske retningslinje. Kim Wirenfeldt Jacobsen, oversygeplejerske på Anæstesi- og Operationsafdelingen, HEM har gennemlæst og givet konstruktiv kritik på den kliniske retningslinje. Karsten Fris Meng, Den Regionale Driftsenhed, HEM og Anette Pedersen, logistikmedarbejder Økonomi & Plan, Den Regionale Driftsenhed, Region Midtjylland, har været behjælpelig med dataudtræk i forbindelse med udgiftsberegningen ved en omlægning til knælange graduerede kompressionsstrømper (GCS) i Region Midtjylland. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Side 2
4 Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Resumé Her følger et resumé af den kliniske retningslinje. Se desuden bilag 4 for resumé. Resume baggrund Dyb venøs trombose (DVT) er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1/1000 personer pr. år. DVT og den deraf relaterede tilstand lungeemboli, er ansvarlig for ca. 10 % af dødsfaldene på hospital og tilmed en dødsårsag, som kan forebygges med enkle tiltag. Derudover spiller DVT en betydelig rolle i forhold til morbiditet, gener for patienten, samt forbrug af sundhedsfaglige ydelser. Kirurgi er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af DVT, men på trods af markant klinisk og økonomisk evidens for effekten af både farmakologisk og mekanisk DVTprofylakse til hospitaliserede kirurgiske patienter, modtager mindre end 40 % af patienterne den relevante DVT-profylakse (1). Graduerede kompressionsstrømper (GCS) er en almindelig og effektiv mekanisk DVTprofylakse til de kirurgiske patienter. Praksis er dog præget af variation i anbefalingerne i forhold til, om patienten skal anvende knælange -, hoftelange eller ingen GCS og der er derfor behov for evidensbaserede anbefalinger for brug af GCS præ- og peroperativt som DVT-profylakse til voksne, kirurgiske patienter. Patientgruppe: Voksne patienter ( 19 år), som skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb, i det præog peroperative forløb uden hensyn til evt. comorbiditet. Side 3
5 Resume formål Sikre en evidensbaseret anvendelse af GCS præ- og peroperativt hos voksne ( 19 år), som forebyggelse af postoperativt DVT i underekstremitet. Resume Anbefalinger 1. Der anbefales brug af GCS præ- og peroperativt som forebyggelse af DVT hos voksne patienter over 40 år, der skal have foretaget et 2. Valg af strømpelængde kan bero på faktorer som Resumé indikatorer Struktur- og procesindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk, neurokirurgisk, gynækologisk eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min), der bærer GCS ved ankomsten til operationsafdelingen. Standard: 95 %. Der genneføres én gang årligt prævalensundersøgelse på operationsafdelingen med henblik på, om patienten bærer GCS samt om den er påsat korrekt. Resultatindikator: Side 4
6 Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk -, neurokirurgisk -, gynækologisk - eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) og har udviklet DVT postoperativt. Der trækkes data én gang om året fra Landspatientregisteret, på antallet af patienter med diagnosticeret postoperativt udviklet DVT. Data kan filtreres til at afdække på flere niveauer. Ex. praktiserende læger, hospital, regionalt og på landsplan. Den enkelte institution beslutter, på hvilket niveau data skal identificeres, samt på hvilket organisatorisk niveau det statistiske arbejde ligger. Målgruppe Sundhedsfagligt personale, der indgår i forberedelse af voksne patienter (> 40 år) til elektivt kirurgisk indgreb på hospital. Baggrund Forekomst Dyb venøs trombose (DVT) er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1 tilfælde pr personer pr. år. Risikoen øges fra ca. 1/ for personer under 40 år til ca. 1/100 hos personer over 60 år. Ifølge tal fra Landspatientregisteret var der i 2010 i alt indlæggelser samt ambulante besøg med DVT på danske sygehuse (3). Kirurgi er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af DVT. På grund af triaden af stase, lokal karskade og forandringer i blodet, som patienten kan udsættes for i forbindelse med operation, er den kirurgiske patient i øget risiko for udvikling af DVT i underekstremiteterne (1). Internationalt skelnes mellem 3 risikogrupper. Kirurgiske patienter med: lav-, moderat- og høj risiko for DVT (1). Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen er incidensen for udvikling af DVT i de 3 grupper henholdsvis < 10 %, % og % (5). Ligeledes vurderes der internationalt, at DVT og den deraf relaterede tilstand lungeemboli er ansvarlig for ca. 10 % af dødsfald på hospital (2). Side 5
7 I Danmark er der til sammenligning i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister i 2010 registreret 179 dødsfald, der er direkte relateret til lungeemboli (6). DVT-profylakse i dag Den kliniske DVT-profylakse består i dag af dels en farmakologisk - og dels en mekanisk profylakse, samt en kombination af disse (1). På trods af markant klinisk og økonomisk evidens for effekt af både farmakologisk og mekanisk DVT-profylakse til hospitaliserede kirurgiske patienter, modtager mindre end 40 % af patienterne den relevante DVTprofylakse (2). Graduerede kompressionsstrømper (GCS) GCS er en almindelig og effektiv mekanisk DVT-profylakse til de kirurgiske patienter (2). Erfaringen fra praksis er, at der ikke findes en konsekvent politik for brug af GCS, som DVT profylakse til den kirurgiske patient præ- og peroperativt. Desuden findes variation i anbefalingerne i forhold til, om der skal anvendes knælange -, hoftelange - eller ingen GCS. Dette underbygges af et review fra 2007, som viser variation i forhold til, hvilken præ- og peroperativ DVT-profylakse, den kirurgiske patient tilbydes (7). Udover at være årsag til dødsfald, spiller postoperativ DVT en betydelig rolle i morbiditet og forbrug af sundhedsfaglige ydelser på hospital (2). Patientperspektivet Sequelae efter DVT varierer fra symptomfri opløsning af trombosen til død som følge af en lungeemboli. Morbiditet som følge af DVT inkluderer udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) (1). Patienter som rammes af DVT skal ofte gennemgå et længerevarende og krævende behandlingsforløb med antikoagulationsbehandling, kompressionsbehandling samt hyppig blodprøvekontrol og opfølgning af medicinsk behandling (4,5). Side 6
8 For de patienter, der udvikler PTS kan konsekvensen være nedsat mobilitet, og ligeledes forringet livskvalitet (4). Samfundsøkonomisk er der store udgifter forbundet med behandling af DVT og lungeemboli (2). DVT-profylakse, hvor der anvendes GCS, vil kunne opleves som en gene for patienten og ved forkert brug kan GCS medføre en række komplikationer, såsom ødem, DVT eller arteriel iskæmi (1). Samfundsøkonomisk perspektiv ohen et al s påpeger i et prospektivt, randomiseret studie, at der er en konomisk udgift forbundet med anskaffelse, udmåling, hjælp til på- og aftagning af strømper og til information af patienten (8). Problemstilling behovet for en klinisk retningslinje. Inden for de seneste 10 år er der sket en betydelig udvikling fra konventionelle til optimerede patientforløb. De kirurgiske operationsmetoder og anæstesiformer har udviklet sig og muliggjort, at mange kirurgiske patientforløb er omlagt fra stationære til dagkirurgiske og ambulant kirurgiske forløb, med tidlig mobilisation af patienten til følge. Disse omlægninger har medført reduceret risiko for DVT i forbindelse med kirurgiske indgreb, men samtidig har den moderne livsstil og den ændrede patientgruppe med stigende aldersprofil og comorbiditet vist sig at øge risikofaktoren for udvikling af DVT (9). Der er derfor både fra et patient- og et samfundsmæssigt perspektiv behov for evidensbaserede anbefalinger for brug af GCS præ- og peroperativt som DVT-profylakse til voksne kirurgiske patienter. Patientgruppe Voksne patienter ( 40 år), som skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb, i det præog peroperative forløb uden hensyn til evt. comorbiditet. Definition af anvendte begreber og termer Side 7
9 DVT/dyb venetrombose: ændret sammensætning af blodet, som medfører blodkoagel og tilstopning af en dyb vene i lår og bækken. DVT opdeles hyppigst ud fra lokalisation af DVT i flere former: 1. Distal DVT (Cural trombose) 2. Proksimal DVT. (Femoral trombose) 3. Central DVT(Pelvin trombose) Gradueret kompressionsstrømpe: i pågældende udenlandske studier, som denne kliniske retningslinje bygger sine anbefalinger på, anvendes begrebet gradueret kompressionsstrømpe (GCS). GCS indebærer såvel elastisk strømpe samt kompressionsstrømpe med angivne ankeltryk mellem 8 og 18 mm Hg. I Danmark anvendes begreberne kompressionsstrømpe og støttestrømpe med hver deres formål. I denne kliniske retningslinje anvendes begrebet GCS indtil anbefalingerne beskrives, hvorefter begrebet støttestrømpe anvendes. Kompressionsstrømpe: anvendes ved behandling af venøs insufficiens, herunder især venøs insufficiens pga. DVT. Kompressionsstrømper skal lægeordineres, forudsætter professionel måltagning og findes med forskellige kompressionsstyrker angivet med ankeltryk i mmhg. Støttestrømper: anvendes profylaktisk eksempelvis til at forebygge venøse blodpropper og årebetændelse ved gravide, ved operationer samt ved immobilisation. Til denne gruppe af strømper anvendes betegnelser som TEDstrømper/anti- embolistrømper/thrombo-embolic-deterrent stømper. Strømperne har et ankeltryk mellem 13 og 18 mm Hg. Optimerede operationsforløb: et forløb, som er tilrettelagt og organiseret i et tværfagligt samarbejde, hvor der er fokus på: o Optimeret præ- og postoperativ information med inddragelse af patienten som medaktør o Reduceret kirurgisk stress/minimal invasiv kirurgisk teknik o Forebyggelse af komplikationer i relation til det kirurgiske indgreb o Optimal smertebehandling o Tidlig mobilisering og ernæring Elektiv operationspatient: patient som møder ind til et planlagt operationsforløb i modsætning til en akut patient. Kronisk patient: patient med et komplekst sygdomsbillede, hvor han lider af en eller flere sygdomme, der ikke for nuværende kan behandles med kurativ effekt. Præ- og peroperativt forløb: perioden fra patienten påtager den GCS før operationen til operationen er udført. Postoperativt forløb: perioden fra operationens afslutning og 30 dage frem. Perioden er i denne kliniske retningslinje valgt ud fra, at DVT som postoperativ komplikation defineres ift., hvis denne indtræder inden for 30 dage efter operation jævnfør Sundhedsstyrelsens tidsmæssige afgrænsning i forhold til komplikationer forårsaget af operation. Elektiv kirurgisk indgreb: planlagt operation eller invasiv procedure, hvor indgrebet Side 8
10 indebærer incision, excision, manipulering eller suturering af væv. Abdominale kirurgiske indgreb: Dækker bredt kirurgiske procedurer, som involverer åbning af abdomen. Formål Sikre en evidensbaseret anvendelse af GCS præ- og peroperativt hos voksne ( 19 år), som forebyggelse af postoperativt DVT i underekstremitet. Metode Fokuserede spørgsmål: 1. Hvilken evidens er der for, at anvendelse af GCS præ - og peroperativt sammenlignet med ingen GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget elektivt kirurgisk indgreb? 2. Hvilken evidens er der for, at anvendelse af hoftelange GCS sammenlignet med knælange GCS forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget elektivt kirurgisk indgreb. Systematisk litteratursøgning Søgeord Emneord/MeSH termer/headings: Compression stockings, garments, vein thrombosis, prevension, prophylaxis, surgery, preventions, Fritekst søgeord: TED, graduated compressions stockings, perioperative, preoperative, surgery, surgical, deep vein thrombosis. Afgrænsning: , voksne (19+), NOT stroke og artikeltype. Primær søgningen er foretaget i marts 2012, og en kontrolsøgning er foretaget i september Der er søgt for perioden , med hensigt på at afdække nyeste evidens. Side 9
11 Søgeord er afgrænset og udvalgt med relevans i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MeSH-termer fra PubMed databasen. Søgning i øvrige databaser med anvendelse af tilsvarende thesaurus er udført for de enkelte databasers indeks søgeord/emneord svarende til MeSH-termerne. I fritekstsøgningerne er der anvendt søgeord med andre staveformer og synonymer end emneordene f.eks. er MeSH-termen Graduated compressions stockings blevet fritekst s gt med TED, idet det er vores erfaring fra praksis, at TED str mper anvendes som et synonym for graduerede kompressionsstrømper. S geordene er kombineret med OR, AND eller NOT og flowchart for litteraturs gning fremgår af bilag 1. MESH-termer/emneord: Venous thrombosis/thromboembolism; Stockings, Compression/bandages, Garments, surgery/surgical, prevention and control. Søgedatabaser: Der er foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed, Cinahl, Embase, og SveMed+. Afgrænsninger: Søgningen blev afgrænset i forhold til sprog. Der er søgt på danske-, engelske-, norske-, og svenske referencer. Der er endvidere afgrænset i forhold til undersøgelsestyper. Vi har valgt clinical trial, meta- analysis, randomized controlled trial OR review. Der er afgrænset i relation til alder og udelukkende søgt på 19+. Søgningen er endvidere afgrænset i forhold til kirurgiske patienter præ - og peroperativt. Udvælgelse af litteratur: Litteratursøgningen identificerede 133 referencer. Flowchart over udvælgelse af litteratur fremgår af bilag 1. Der blev identificeret gengangere som blev sorteret fra, og tilbage var Side 10
12 76 umiddelbart relevante referencer. Udvælgelse af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstrakt eller titel. Ved manglende abstrakt blev artiklen gennemlæst og udvælgelsen foretaget med afsæt i de fokuserede spørgsmål. 57 referencer blev ekskluderet pga. manglende relevans i forhold til fokuserede spørgsmål. På dette stadie blev referencer, hvor det ikke var muligt at vurdere relevans ud fra titel ved manglende abstrakt, inkluderet. De resterende 76 referencer blev fremskaffet, og ud fra de nedenfor opstillede inklusions- og eksklusionskriterier samt kritisk læsning, blev disse reduceret til 2 referencer. Ved kontrolsøgning i september 2012 fremkom et væsentligt systematisk Cochrane review, som var en forbedring af den første identificerede artikel til besvarelse af det fokuserede spørgsmål nr. 2. Artiklerne er udvalgt af alle tre medlemmer i forfattergruppen. Kriterier for eksklusion: Studier, hvor metodeafsnittet ikke er tilstrækkeligt beskrevet Børn/unge < 19 år Casestudier Oversigtsartikler Ekspertvurderinger Guidelines Kriterier for inklusion: Metaanalyser Systematiske oversigtsartikler Randomiserede kontrollerede studier (RCT) Kontrollerede ikke randomiserede studier Kohorteundersøgelser Case-kontrol undersøgelser Vurdering af litteratur: Kvaliteten af den udvalgte litteratur er kritisk vurderet ved hjælp af Sekretariatet for referenceprogrammers (Sfr) tjeklister for systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (10) samt vurderet ud fra tabel for evidensniveau og styrke (11). Kvalitetsvurderingen er foretaget af alle tre medlemmer i forfattergruppen uafhængigt af hinanden og efterfølgende drøftet indtil konsensus er opnået. Side 11
13 Formulering af anbefalinger er sket ved konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmer. Litteratur gennemgang Nyeste evidens er anvendt, om end der er tale om studier af ældre dato. Forfattergruppen er enige om, at studierne er anvendelige selvom kirurgiske operationsmetoder og anæstesiformer er udviklet, da den moderne livsstil og den ændrede patientgruppe med stigende aldersprofil og comorbiditet har vist sig at øge risikofaktoren for udvikling af DVT (9). Derudover findes der ikke nyere studier med tilsvarende evidens indenfor området. Hvilken evidens er der for at anvendelse af GCS præ- og peroperativt sammenlignet med ingen GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb? Et systematisk review fra The Cochrane Collaboration med 18 randomiserede kontrollerede studier fra 2010 blev identificeret. Artiklen er et systematisk review, første gang publiceret i 2000 og opdateret i 2003, med seneste opdatering i 2010 (1) (Ia). I undersøgelserne blev GCS anvendt fra dagen før kirurgi eller på dagen for kirurgi. I størstedelen af de inkluderede studier blev DVT identificeret ved hjælp af isotopundersøgelse. (1) (Ia). Reviewet indeholder otte RCT, som involverer 1279 analytiske enheder (887 patienter) med interventionen GCS alene (1) (Ia). I behandlingsgruppen (GCS) med 662 enheder, udviklede 86 DVT (13 %), sammenligning med kontrolgruppen med 617 enheder, som ikke anvendte nogen DVT profylakse. Her udviklede 161 (26 %) DVT. Peto s odds ratio (OR) er 0,35 (95 % konfidensinterval (CI) 0,26-0,47) med en samlet effekt, som fremhæver effekten af behandling med GCS (P < 0,00001) (1) (Ia). 41 % af deltagerne i reviewet gennemgik abdominal kirurgiske indgreb, 11 % gennemgik ortopædkirurgiske indgreb og 48 % gennemgik andre kirurgiske indgreb (neurokirurgiske indgreb 13 %, gynækologiske indgreb 15%, samt hjertekirurgiske indgreb 20 %) (1) (Ia). det systematiske review s metaanalyse er det tydeligg ort, at effekten af behandlingen med GCS sammenlignet med ingen brug af GCS, udelukkende er fundet signifikant i forhold til henholdsvis abdominal kirurgiske indgreb og andre kirurgiske indgreb Side 12
14 (neurokirurgiske indgreb, gynækologiske indgreb, samt hjertekirurgiske indgreb), men ikke i forhold til ortopædkirurgiske indgreb (1) (Ia). Der blev derudover identificeret 10 RCT, hvor GCS blev kombineret med anden profylaktisk metode (Dextran 70, Subcutan heparin, Aspirin, lavmolekylær heparin eller fortløbende kompression). Denne del involverer 1248 analytiske enheder (576 patienter) (1) (Ia). I behandlingsgruppen (GCS plus en anden metode), som indeholdt 621 enheder, udviklede 26 (4%) DVT. kontrolgruppen (udelukkende anden metode og altså ingen GCS), med 627 enheder, udviklede 99 (16%) DVT (1) (Ia). Peto s odds ratio (OR) er 0,25 (95% 0,17-0,36). Det samlede resultat fremhæver effekten af behandlingen med GCS kombineret med en anden DVT profylaktisk metode (p <0,00001), frem for anden profylaktisk metode alene (1) (Ia). 68 % af deltagerne i reviewet gennemgik abdominalt kirurgiske indgreb, 19 % gennemgik ortopædkirurgiske indgreb og 13 % var kardiologiske patienter (1) (Ia). I det systematiske reviews metaanalyse er det tydeliggjort, at effekten af behandlingen med GCS + anden antitrombotisk behandling sammenlignet med anden antitrombotisk behandling alene er fundet signifikant i forhold til både abdominalt kirurgiske -, ortopædkirurgiske og hjertekirurgiske indgreb (1) (Ia). Ved gennemgang af de 18 randomiserede kontrollerede undersøgelser, har vi analyseret studierne i forhold til speciale, indgrebsvarighed, enheder og alder. De inkluderede informanters alder spænder fra > 16 til 81 år, men med en overvægt i aldersgruppen > 40 år. Kun to af studierne oplyser indgrebsvarighed, til henholdsvis > 30 min og > 60 min. Dette er konsulteret med den lægefaglige, karkirurgiske konsulent på denne kliniske retningslinje og på baggrund af dette konkluderes nedenstående: Sammenfatning: Ifølge dette systematiske review er der fundet evidens for, at: Anvendelsen af GCS alene, præ- og peroperativt,forebygger DVT i underekstremiteterne hos voksne patienter over 40 år, der skal have foretaget et abdominalt kirurgisk indgreb (> 30 min. varighed, (P < 0,00001) eller andre kirurgiske indgreb (neurokirurgiske indgreb, gynækologiske indgreb, samt hjertekirurgiske indgreb) (P = 0,00015) (1) (Ia). Side 13
15 Hvilken evidens er der for at anvendelse af hoftelange GCS, sammenlignet med knælange GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb. Der foreligger få randomiserede kontrollerede studier, som undersøger effekten af hoftelange GCS, sammenlignet med knælange GCS, som tromboseprofylakse hos postoperative patienter (2) (Ia*). Der blev identificeret et Cochrane Review inkluderende tre randomiserede kontrollerede studier, der alle sammenlignede effekten af henholdsvis knæ- og hoftelange GCS i forhold til tromboseprofylakse hos postoperative patienter (2) (Ia). Der var i alt inkluderet 496 kirurgiske patienter i studierne, som var rekrutteret uden hensyn til køn, alder, risikogruppe for udvikling af DVT eller operationstype (2) (Ia). I studiet indgik voksne abdominalt kirurgiske -, onkologiske -, øre/næse/hals-kirurgiske -, urologiske -, karkirurgiske - og neurokirurgiske patienter (2) (Ia). Patienterne var fordelt på 201 patienter i gruppen, som anvendte knælange GCS og 295 patienter i gruppen, som anvendte hoftelange GCS (2) (Ia). Patienterne i de to studier modtog samtidig anden form for tromboseprofylakse i form af lavmolekylær heparin, medens der i det tredje studie blev introduceret mobilisering og fysioterapi, så hurtigt som muligt efter operationen (2) (Ia). Statistisk konkluderes i studiet, at såvel knæ - som hoftelang GCS er lige effektive i forebyggelsen af DVT. Det konkluderes at valg af strømpelængde kan bero på patient compliance, lethed ved påtagning af strømpe og økonomi (2) (Ia). Forfatterne til det systematiske review påpeger selv, at der er tale om signifikante forskelle mellem de tre studier, få inkluderede patienter, mangelfuld blinding, utilstrækkelig randomisering og fravær af analyser i studierne, hvorfor evidensen betegnes som svag (2) (Ia). På baggrund af dette nedgradueres studiets evidensstyrke til B* i denne kliniske retningslinje. Sammenfatning: Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne anbefale enten knæ - eller hoftelang GCS i forebyggelsen af DVT hos voksne patienter, der skal have foretaget et abdominalt Side 14
16 kirurgisk -, onkologisk -, øre/næse/hals- kirurgisk -, urologisk -, karkirurgisk - eller neurokirurgisk indgreb (2) (Ia). Der mangler yderligere forskning inden for området, så indtil dette forefindes, anbefales at vælge knæ - eller hoftelang GCS på baggrund af patient compliance, lethed ved påtagning af strømpe og økonomi (2) (Ia). Perspektivering: Der findes ikke evidens i forhold til at afgøre, om der er forskel på effekten af knælange GCS og hoftelange GCS i forhold til at forebygge DVT. Ligeledes skal det præciseres, at der i denne kliniske retningslinje har været fokus på det præ- og peroperative forløb og ikke det postoperative forløb, hvorfor der ikke kan gives anbefalinger herfor. Opmåling og påtagning af de knælange GCS er ifølge et multinationalt, randomiseret fase 3-studie fra 2007, mindre kompliceret, sammenlignet med de hoftelange GCS (8). Det forventes at få betydning for anvendelse af personale ressourcer på de afdelinger, som varetager behandling af elektive kirurgiske patienter. I litteraturen er det beskrevet, at patienter opfatter færre gener i forbindelse med anvendelse af de knælange GCS, sammenlignet med de hofte- og lårlange GCS (8). Der er således også et incitament af øget patientkomfort ved implementering af anbefalingerne i denne kliniske retningslinje. Set ud fra et økonomisk perspektiv har vi lavet et ex på, hvordan en økonomisk beregning kan illustrere de økonomiske forandringer, ved omlægning fra hoftelange til knælange GCS (Se bilag 3, tabel 1-3). Data, som ligger til grund for denne beregning er udtrukket for perioden september 2011 til og med august 2012 af Økonomi & Plan, Den Regionale Driftsenhed, Region Midtjylland. Anbefalingerne i denne kliniske retningslinje er, at indtil yderligere forskning foreligger, bør valg af strømpelængde bero på patient complience, lethed ved påtagning af strømpe samt økonomi. Side 15
17 Anbefalinger 1. Der anbefales brug af GCS præ- og peroperativt som forebyggelse af DVT hos voksne patienter ( 40 år), der skal have foretaget et 2. Valg af strømpelængde kan bero på faktorer som Monitorering Struktur- og procesindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk, neurokirurgisk, gynækologisk eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min), der bærer GCS ved ankomsten til operationsafdelingen. Standard: 95 %. Der laves én gang årligt prævalensundersøgelse på operationsafdelingen med henblik på, om patienten bærer GCS samt om den er påsat korrekt. Resultatindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk -, neurokirurgisk -, gynækologisk - eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) og har udviklet DVT postoperativt. Der trækkes data én gang om året fra Landspatientregisteret, på antallet af patienter med diagnosticeret postoperativt udviklet DVT. Data kan filtreres til at afdækkes på flere niveauer. Ex. praktiserende læger, hospital, regionalt og på landsplan. Den enkelte institution beslutter, på hvilket niveau data skal identificeres, samt på hvilket organisatorisk niveau det statistiske arbejde ligger. Side 16
18 Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 17
19 Referencer 1. Sachdeva, A; Dalton, M; Amaragiri, SV & Lees, T. (2010). Elastic compression stockings for prevention of deep vein thrombosis (Review). The Cochrane Library, Issue 7, pp Sajid, MS; Desai, M; Morris, RW & Hamilton, G. (2012). Knee length versus thigh length graduated compression stockings for prevention of deep vein thrombosis in postoperative surgical patients. (Review). The Cochrane Library, Issue 5, pp november Schjødt, I; Kallestrup, L; Søgaard, T. (2011). Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med nydiagnostiseret symptomgivende dyb venetrombose i underekstremiteterne og/eller bækkenet. Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, pp Husted, SE & Nielsen, HK. (2010) Profylakse mod venøs tromboemboli, Institut for Rationel Farmakoterapi. 6. Dødsårsagsregisteret (2011). Sundhedsstyrelsen, pp Walker, L & Lamont, S. (2007). The use of antiemboloc stockings, Part 1. British Journal of Nursing, Vol Cohen, AT; Skinner, JA; Warwick, D & Brenkel, I. (2007). The use of graduated compression stockings in association with fondaparinux in surgery of the hip. The Journal of bone and joint surgery, pp Petros, J; Boscainos, PMS & Jinnah, RH. (2006). Deep vein thrombosis prophylaxis after total-knee arthroplasty. Current Opinion in Orthopaedics, 17(1), pp Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Skabelon og manual for udformning af kliniske retningslinje. Rev. marts BMJ, Best practice, Deep vein trombosis, basics, classification Side 18
20 Bilag Bilag 1: Flowchart Bilag 2: Evidenstabel Bilag 3: Oversigt over nuværende forbrug af GCS type TED fra Kendal i Region Midtjylland. Bilag 4: Resumé Side 19
21 Bilag 1 Side 20
22 Bilag 2 Evidenstabel inkluderede studier. Hvilken evidens er der for at anvendelse af GCS præ- og peroperativt sammenlignet med ingen G S, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb? Side 21
23 Hvilken evidens er der for at anvendelse af hoftelange GCS, sammenlignet med knælange G S, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb? Side 22
24 Bilag 3 Oversigt over nuværende forbrug1 af GCS, samt et eksempel på en udgiftsberegning ved en omlægning til knælange GCS Type TED fra Kendal i Region Midtjylland2 Tallene, som danner grundlag for denne beregning, er venligst formidlet af Økonomi & Plan. Den Regionale Driftsenhed, Region Midtjylland 1 Oversigten repræsenterer et års forbrug fra til Oversigten ekskluderer udgifter og forbrug fra depoter og indkøbsafdelinger, medicinske afdelinger og ambulatorier, neurologiske afdelinger og ambulatorier, Vestdanskcenter for rygmarvsskadede, lungemedicinske afdelinger og ambulatorier, fysioterapier, Hospices og simulations- og innovationscentre. Side 23
25 Bilag 4 LÆGMANDSRESUME Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT) i underekstremitet. * Intra-abdominalt kirurgiske -, neurokirurgiske -, gynækologiske -, eller hjertekirurgiske indgreb. Forfattergruppe Susanne Friis Søndergaard, klinisk sygeplejespecialist, SD, MLP. Anæstesi- og operationsafdelingen, Hospitalsenhed Midt (HEM) Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, MKS, Kvindeafdelingen, HEM Tina Allerslev Nielsen, projektsygeplejerske, stud. MKS, Anæstesi- og Operationsafdelingen, HEM Kontaktperson: Susanne Friis Søndergaard Mail: susanne.friis.soendergaard@viborg.rm.dk Arb.tlf.: Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Baggrund Dyb venøs trombose (DVT) er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1/1000 personer pr. år. Side 24
26 DVT og den deraf relaterede tilstand lungeemboli, er ansvarlig for ca. 10 % af dødsfald på hospital og er en årsag til hospitalsdød, der kan forebygges med enkle midler. Derudover spiller DVT en betydelig rolle i morbiditet, gener for patienten, samt forbrug af sundhedsfaglige ydelser på hospitalet. Kirurgi er den vigtigste risikofaktor for udvikling af DVT, men på trods af markant klinisk og økonomisk evidens for effekten af både farmakologisk og mekanisk DVT-profylakse til hospitaliserede kirurgiske patienter, modtager mindre end 40 % af patienterne den relevante DVT-profylakse. Graduerede kompressionsstrømper (GCS) er en almindelig og effektiv mekanisk DVTprofylakse til de kirurgiske patienter. Praksis er dog præget af variation i anbefalingerne i forhold til, om der skal anvendes knælange -, hoftelange eller ingen GCS. Patientgruppe: Voksne patienter ( 40 år), som skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb, i det præog peroperative forløb uden hensyn til evt. comorbiditet. Formål Sikre en evidensbaseret anvendelse af GCS præ- og peroperativt hos voksne ( 19 år), som forebyggelse af postoperativt DVT i underekstremitet. Anbefalinger 1. Der anbefales brug af GCS præ- og peroperativt som forebyggelse af DVT hos voksne patienter over 40 år, der skal have foretaget et 2. Valg af strømpelængde kan bero på faktorer som Side 25
27 Monitorering Struktur- og procesindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk -, neurokirurgisk -, gynækologisk - eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min), der bærer GCS ved ankomsten til operationsafdelingen. Standard: 95 %. Der laves én gang årligt prævalensundersøgelse på operationsafdelingen med henblik på, om patienten bærer GCS samt om den er påsat korrekt. Resultatindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk, neurokirurgisk, gynækologisk eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) og har udviklet DVT postoperativt. Der trækkes data én gang om året fra Landspatientregisteret, på antallet af patienter med diagnosticeret postoperativt udviklet DVT. Data kan filtreres til at afdækkes på flere niveauer. Ex. praktiserende læger, hospital, regionalt og på landsplan. Den enkelte institution beslutter, på hvilket niveau data skal identificeres, samt på hvilket organisatorisk niveau det statistiske arbejde ligger. Referencer Sachdeva, A; Dalton, M; Amaragiri, SV & Lees, T. (2010). Elastic compression stockings for prevention of deep vein thrimbos (Review). The Cochrane Library, Issue 7, pp Sajid, MS; Desai, M; Morris, RW & Hamilton, G. (2012). Knee length versus thigh length graduated compression stockings for prevention of deep vein thrombosis in postoperative surgical patients (Review). The Cochrane Library, Issue 5, pp Side 26
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT)
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ- og peroperativt
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Baggrund og formål Kronisk ødem er en betegnelse for en væskeansamling
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereKliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereEPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereInformation om Modul 13 - Valgmodul Uge
Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereAndre søgeord: Dyb venetrombose, dyb venøs trombose, kompressionsstrømper, posttrombotisk syndrom, forebyggelse
Titel HØRINGS- EKSEMPLAR Søgeord Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereStrategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereAfdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereCamilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER
SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Forebyggelse af dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteterne hos voksne hospitalsindlagte patienter gennem mobilisering Hovedsøgeord:
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereHistorisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter
Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereInge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)
Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR)
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mere