MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT"

Transkript

1 MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT 43. årgang Nr. 3 - august 2010

2 ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG Laugets mangeårige formand, Poul H. Beck, har på grund af arbejdspres valgt at trække sig fra posten inden generalforsamlingen i april Bestyrelsen har den 11. august 2010 foretaget en ny konstituering, således at næstformanden, Niels Probst, er indtrådt som formand. Poul Beck varetager fortsat aktiviteterne i arresthuset og Laugets hjemmeside. Arrangementer Laugets medlemsmøder starter 1. september Medmindre andet annonceres, afholdes møderne på Orlogsmuseet, Overgaden oven Vandet 58, Christianshavn. Der vil undtagelsesvis kunne forekomme flytning eller ændring af mødernes emner, men normalt ikke af mødernes dato og tidspunkt. Foreløbig er der planlagt følgende møder: Onsdag den 1. september 2010 kl : Foredrag ved afgående formand for OMBL Poul H. Beck om modellen af Dannebroge. Evt. besøg på det Kgl. Biblioteks særudstilling om flåden i 1700-tallet, hvor modellen, hvis den bliver klar, vil være udstillet august/september Onsdag den 6. oktober 2010 kl : Gæsteforedrag ved cand.mag. Søren Nørby om Marinens Biblioteks digitale billedarkiv eksemplificeret med historien om ubåden Dykkerens forlis den 9. oktober Onsdag den 3. november 2010 kl : Gæsteforedrag ved Poul Darnell, der vil tale om Ole Rømer, som i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet forskede i både himmellegemernes bevægelser og udregning af skibes læster i forbindelse med Øresundstolden. Fredag den 3. december 2010 kl : Julearrangement. Onsdag den 5. januar 2011 kl : Gæsteforedrag ved Jørgen Skovsende, som vil tale om det danske Trankebar i Indien. Onsdag den 2. februar 2011 kl : Gæsteforedrag ved Jakob Seerup, der vil tale om flådens hjælpeskibe og mindre fartøjer i 1700-tallet. Onsdag den 2. marts 2011 kl : Om modelbyggerkonkurrence og modeludstilling. Torsdag den 7. april 2011 kl : Generalforsamling. Tirsdagsmøderne starter tirsdag den 31. august 2010 kl i laugets lokaler i Arresthuset, Nyholm, hvor der vil blive startet 2-3 nye projekter. Nye og gamle medlemmer er altid her velkomne til modelsnak og til at søge relevante ideer, råd og vejledning. På disse tirsdage kan man altid regne med, at der er medlemmer til stede i tidsrummet kl I det nærliggende cafeteria er der for laugets medlemmer mulighed for morgenmad, frokost og aftensmad til rimelige priser. Nærmere orientering v/ Poul Beck, tlf

3 MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT 43. årgang Nr. 3 - august 2010

4 MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT Udgivet af: Selskabet ORLOGSMUSEETS VENNER / MARINEHISTORISK SELSKAB Henvendelse vedr. medlemskab/ abonnement til sekretæren Pia Kvistgaarden: eller tlf INDHOLD Artikler: Malacca Pedro de Quintanilha e Mendonça E-13 forlis 37 Søren Nørby (red) Model af Venetiansk galej 44 Poul Grooss ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG Henvendelse vedr. medlemskab/ abonnement til formanden Niels Probst eller tlf Redaktion: Niels M. Probst (ansv.h.) Vallerød Banevej Rungsted Kyst Tlf Layout: Tom Wismann Tidsskriftet udkommer fire gange årligt. Artikler og anmeldelser, der ønskes op taget i tidsskriftet, sendes til redaktionsadressen. Sidste frist for indlevering af stof er den 10. i månederne januar, april, juli og oktober. Eftertryk er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Tlf.: , ISO 14001, Svanemærkelicens Forside Gibraltar 1607, Cornelis Claez van Wieringen, ca. 1621, Rijksmuseum Redaktionen: Billedet forestiller eksplosionen på det spanske flagskib San Augustín under slaget ved Gibraltar i En hollandsk mod en iberisk flåde, forskellen på flagskibenes størrelse fremgår tydeligt. Slagets udfald - den spanske flåde blev overrasket i havn og udslettet - minder om begivenhederne ud for Malacca d oktober 1606.

5 MALACCA 1606 Tre søslag mellem portugisere og hollændere i strædet Pedro de Quintanilha e Mendonça* Introduktion I 1606 fandt en række søslag sted i strædet ud for Malacca mellem portugisiske og hollandske flåder. Det første endte uafgjort, det andet var en klar sejr til hollænderne, mens det tredje og sidste slag endte med en sejr til portugiserne. Imidlertid var det interessante ikke så meget selve udfaldet som slagenes gang, som vi skal se. Måden de to parter udkæmpede søslagene er ganske afslørende for portugisernes og hollændernes forskellige tilgang til søkrig og forklarer måske også hvorfor portugiserne hurtigt blev udkonkurreret på det maritime område af deres nordeuropæiske fjender, englænderne og hollænderne. Med udgangspunkt i vol. V af kommandør Saturnino Monteiros værk Batalhas e Combates da Marinha Portuguesa 1 (den portugisiske marines søslag og træfninger), som omhandler perioden , vil de tre søslags forløb blive beskrevet og den portugisiske flåde sat i perspektiv sidst i denne artikel. I 1606 fandt en anden begivenhed sted ud for Lissabon. Efter en ni måneders retursejlads fra Cochin i Indien sank karakken NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES i september ud for fortet São Julião da Barra, ved den brede og tilsyneladende ligetil, men i virkeligheden forræderiske og ganske krævende indsejling til Portugals hovedstad. Et vrag, kaldet SJB2 men også kendt under navnet Pepper Wreck, er blevet udgravet på stedet i og er med stor sikkerhed resterne af NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES. Vraget er blevet grundigt undersøgt, 2 og en række modeller af skibet er blevet udført i Portugal og i udlandet. 3 Vi begynder derfor med kort at se på dette vrag fra 1606 og de portugisiske skibstyper naus og galeoner som deltog i de tre søslag ud for Malacca samme år. NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES havde en køl på 18 rumos (27,72 m), en længde på ca. 40 m og kunne laste 600 tons (den portugisiske tonel var en tønde på 1,54 m i højden, med en diameter på 1,02 m og en kapacitet på omtrent 1m 3 ). Dens vægt var ca. 400 t og det maksimale deplacement var t; sejlarealet har været ca m 2. Dets skelet var bygget af korkeg (Quercus suber), som samtlige portugisiske forfattere om emnet i samtiden 4 var enige om var bedst egnet til formålet pga. sortens 3

6 hårdhed; skroget var af pinje (Pinus pinea), som man mente bedre kunne modstå den frygtede pæleorm på grund af harpiksindholdet i træet. Vraget synes at bekræfte at de portugisiske naus da Índia var usædvanligt solidt byggede fartøjer. NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES skrog var 11 cm tykt; intet sammenligneligt spansk skib fra perioden kan fremvise tilsvarende tykke planker. NUESTRA SEÑORA DE ATOCHA, som sank under en orkan ud for Florida i 1622 og blev fundet i 1985, kommer nærmest med 10 cm, mens SAN DIEGO, sænket af hollænderne ud for Filippinerne i 1600 og fundet i 1992, var med sine planker på 6,5-7 cm inden for normalen for fundne spanske skibe, som er på 5-8 cm. Rekonstruktion af SJB2s skrog (øverst) samt master. Pepper Wreck / SJB2 synes i det store hele at stemme overens med de vigtigste portugisiske værker om skibsbygning i samtiden, dvs. ca ca Fra målestoksforhold til en række spørgsmål om byggeteknikker og byggematerialer (f.eks. spørgsmål om jern- kontra træsøm) lever vraget SJB2, som vi altså antager er NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES fra 1606, op til eksperternes anvisninger. NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES var med andre ord tilsyneladende en typisk nau da Índia ostindiensfarer fra perioden hvor de tre søslag ud for Malacca fandt sted. Men hvad ved vi om de portugisiske skibes kampegenskaber? 4

7 De portugisiske galeões og naus da índia I slutningen af det 16. århundrede, da personalunionen med Spanien siden 1580 havde bragt Portugal i krig med både England og Holland, fandt der mindeværdige slag sted i europæiske farvande og i Atlanterhavet, hvor de portugisiske naus (karakker) og galeões (galeoner) gang på gang gav prøver på hvor solidt de var bygget - og hvor dårligt de sejlede mod vinden. Et godt eksempel på det første er galeonen SÃO MATEUS. Under søslaget ud for Azorerne i 1582, hvor 33 skibe (heraf syv portugisere) under den spanske markis af Santa Cruz 5 kæmpede mod en fransk flåde på 56 fartøjer under Strozzi, udfordrede SÃO MATEUS på 750 tons i ensom majestæt hele den franske flåde, blev omringet af fem franskmænd (herunder flagskibet og greven af Brissacs skib) og endte slaget uden hverken master eller rigning men flydende og uindtaget. Franskmændenes erobrede flagskib blev efter slaget ført til Lissabon som trofæ, efter at Strozzi selv var blevet henrettet. Portugals bidrag til Den Spanske Ar- Tegninger til en nau med en køl på atten rumos, i Manuel Fernandes Livro de Traças de Carpintaria (1616). Denne længde passede til en nau på sekshundrede tons. N. SR.A DOS MÁRTIRES var netop sådan en nau på godt 600 tons; større naus var imidlertid ved at være regelen i begyndelsen af 1600-tallet. 5

8 Dette er modellen af den færdige nau i Manuel Fernandes Livro de Traças de Carpintaria (1616). En nau på 600 tons havde mindre end en snes kanoner. MADRE DE DEUS på 900 tons var dog bevæbnet med hele 32 kanoner i mada seks år senere bekræftede dette indtryk, da Portugals eskadre på ti galeões viste sig ikke kun på papiret men også i praksis at være langt den mest kampstærke enhed i armadaen. De ti portugisiske galeoner i Den Spanske Armada var involveret i kamphandhandlingerne fra Plymouth til Gravelines i en sådan grad, at slaget næsten kunne siges at have stået mellem England og Portugal. Både armadaens flagskib SÃO MARTINHO 6 og især Recaldes skib SÃO JOÃO, som tog imod en ualmindelig hård omgang afstraffelse mod både Drakes, Frobishers og Hawkins eskadrer, bør nævnes som eksempler på hvad den portugisiske højsøflåde var bygget til at kunne tåle. Mange andre skibe og mindre træfninger i den periode fortjener at blive mindet, og vi kan udlede meget af eksempelvis kampene mellem MADRE DE DEUS og syv engelske kaperskibe i 1590, igen MADRE DE DEUS og fire englændere i 1592 eller CINCO CHAGAS (ikke at forveksle med det mere berømte skib af samme navn beskrevet nedenfor) og tre englændere i 1594 (alle ud for Azorerne). På samme måde som Toledos portugisiske galeon SÃO FILIPE i Gravelines havde holdt stand alene mod stort set hele Seymours eskadre selv efter den var løbet tør for ammunition, viste disse portugisiske naus da Índia sig stort set umulige at 6

9 Dette er modellen af galeonen på femhundrede tons, i Manuel Fernandes Livro de Traças de Carpintaria (1616). Galeonen var i højere grad et ægte krigsskib: lavere, slankere og i princippet hurtigere og med flere kanoner end en nau. Portugisiske galeoner var dog aldrig så gode sejlere som deres hollandske fjenders. sænke eller indtage for fjenden. Hvad var årsagen til dette? Sandheden er at 1500-tallets skibsartilleri generelt var utilstrækkelig til at sænke skibe; det bedste man som regel kunne håbe på var at ødelægge fjendens sejl, master og rigning og dermed få det taktiske overtag. Hertil fortjener tykkelsen på skibenes skrog igen en bemærkning. Fernando Oliveira i Livro da Fábrica das Naus anbefaler planker på minimum fire dedos (9,8 cm) eller det samme som de tykkeste fundet hidtil på et spansk skib; Manuel Fernandes nævner planker op til 12,5 cm eller næsten dobbelt så tykke som på et gennemsnitligt spansk skib; 7 med sine 11 cm s skibssider lå NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES midt imellem disse tal. Kun på klos hold eller efter mange timers beskydning, som i ovenstående eksempler ville selv svære skibskanoner i begyndelsen af 1600-tallet kunne anrette skade af betydning på sådanne skrog. Siden midten af 1500-tallet havde portugiserne desuden bygget store skibe i Indien af det lokale teaktræ (Tectona grandis), som havde vist sig at være bedre end skibene bygget i 7

10 Portugal, både på grund af træsortens hårdhed, men også på grund af dens høje naturlige olieindhold, som bl.a. gør det vejrbestandigt og beskytter mod skadedyr i træet. Det berømte CINCO CHAGAS, søsat i 1560 og opbragt i 1585 efter at have gennemført ti retursejladser til Indien og tjent som flagskib for fem vicekonger, var netop sådan en nau da Índia, bygget på værftet i Daman [Damão] nord for Bombay; 8 dens ti retursejladser til Indien blev aldrig overgået, men skal ses i forhold til, at skibe bygget i Europa kun holdt til 3-4 retursejladser. Som et kuriosum kan det nævnes at Filip 2. af Spaniens kiste i 1598 blev lavet af tømmer fra kølen af dette navnkundige portugisiske skib. Også i kamp viste de i Indien byggede skibe sig overlegne, da teak ikke splintrer under kanonild splintrende træ var som bekendt hovedårsagen til skader under artilleridueller til søs på den tid. Vedligeholdelsesmæssigt har teak desuden den fordel, at det ikke tærer på jernsøm, modsat egetræ med dets høje tanninindhold. Mahogni, som spanierne i Den Nye Verden i et vist omfang brugte til skibsbygning, har i øvrigt visse af de samme fordele som teak. 9 I løbet af det 16. århundrede var de portugisiske skibe blevet stadigt større: ca skrev Fernando Oliveira i Livro da Fábrica das Naus at skibe på tons ikke var ualmindelige, og større naus skulle siden blive søsat. De var bygget med ganske høje for- og agterkasteller (jf. s. 6), hvorfra de mange musketerer de transporterede kunne få bedre skudhold mens marinesoldaterne ombord forsvarede skibet eller entrede fjenden. 10 Prisen portugiserne betalte for deres højere fribord og kasteller var skibe som var mindre manøvredygtige end deres nordeuropæiske fjenders. Dette skyldtes bl.a. deres skibes større bredde i forhold til længden samt afdrift, den kraft som vinden udøver på skroget oven vande, som påvirker skibets faktisk sejlede kurs så det uanset den styrede kurs (stævnens retning) samtidig driver sidelæns over havbunden. Denne kraft er naturligvis stærkest på halvvind (vind der blæser vinkelret på skibets kurs), men selv med vinden agten for tværs og særligt foran for tværs, altså på kryds i modvind, var de portugisiske naus da Índia og galeões med deres høje profiler håbløst dårligere sejlere end hollændernes gode luvholdere, og de kunne på ingen måde følge med disse mod vinden. I betragtning af 1500-tallets ineffektive skibsartilleri synes marinesoldater til entring af fjenden måske i første omgang at være en sund strategi. Men for at få plads til marinesoldaterne måtte man ofre sømænd. Dette førte til at de portugisiske skibe normalt var bemandet med færre sømænd end 8

11 ellers mindre engelske og hollandske skibe. Følgelig var de som hovedregel også langsommere til at udføre manøvrer end deres fjenders skibe. Kort fortalt var de portugisiske skibe altså særdeles stærke i nærkamp én mod én, men ude af stand til at indhente en flygtende flåde eller selv flygte fra en overlegen flåde. Optakten til slagene i 1606 I 1594 havde Filip 2. dekreteret en embargo mod Nederlandene. Portugal måtte modvilligt lukke sine havne for de hollandske storkøbmænd som sejlede til Lissabon efter krydderier fra Østen. Det fik det utilsigtede resultat at allerede i 1598 blev fem hollandske flåder med i alt 22 skibe sendt til Indien for privat kapital for selv at importere krydderierne. I begyndelsen var portugiserne ikke klar over hollændernes tilstedeværelse Portugisisk fusta afbildet i Jan Huygen van Linschotens Itinerario (1596, oversat til engelsk i 1598). Linschoten havde været i Indien i , hvor han kopierede en række portugisiske kort, anvisninger i sejlads m.m.. Efter sin hjemkomst fik han udgivet tre værker om sin rejse, som med sine udførlige kort og beskrivelser inspirerede de hollandske og engelske storkøbmænd til at sejle på Østen. 9

12 i Asien. De store naus afsejlede derfor som regel så snart de var lastet og sejlede altså ofte alene, hvilket betød at de var sårbare over for hollænderne da disse altid sejlede flere sammen. Da portugiserne først var blevet opmærksomme på hollændernes tilstedeværelse i de sydøstasiatiske farvande, havde de i 1601 gjort et forsøg på at sætte dem ud af spillet. En flåde på seks galeões foruden et par galeotas mindre galejer og en snes fustas 11 under Furtado de Mendonça blev sendt via Malacca til Bantam på Java, hvor den i slutningen af december udkæmpede et ildevarslende søslag mod fem hollændere under Harmensz. Over et par dage udfordrede portugiserne gentagne gange hollænderne til en kamp på blankvåben, men disse udnyttede vinden til at holde sig på afstand, og udmanøvrerede portugiserne i en sådan grad at portugiserne til sidst i frustration sejlede væk, efter at have mistet de to galeotas og halvtreds mand i et sidste desperat forsøg på at borde fjenden og udkæmpe et søslag som de forestillede sig det på blankvåben. Skønt ingen af parterne havde lidt tab af betydning var dette slag en uomtvistelig taktisk og strategisk sejr for hollænderne og et stort prestigetab for portugiserne i de asiatiske fyrsters øjne. En del af skylden kunne siges at ligge hos Furtado de Mendonça, en erfaren general fra krigene i Østen bl.a. havde han besejret og tilfangetaget kongen af Jaffna på Ceylon med en hær på 1400 portugisiske soldater og 3000 hjælpetropper i 1591 samt Indiens Barbarossa, piraten Kunjali [Cunhale], ni år senere i spidsen for 1600 portugisere og en hjælpehær på 6000 mand under zamorinen af Kalikut som dog ganske symptomatisk var en feltherre og ikke en admiral. Fire måneder efter slaget i Bantambugten, i marts 1602, blev Nederlandenes Forenede Ostindiske Kompagni VOC med sæde i Amsterdam og monopol dér på handelen med Østen i 21 år, oprettet med en kapital på 6,4 mio. gylden. I februar 1605 lykkedes det kompagniet at erobre Ambon [Amboíno] i Molukkerne fra portugiserne, da kommandanten ganske forbløffende overgav sig efter få skud. Ambon var centrum for handelen med muskatnød og var VOCs første territoriale erobring, men allerede før nyheden om øens erobring havde nået Nederlandene var en flåde på elleve skibe under Cornelis Matelief de Jonge sejlet fra Holland d. 12. maj 1605 med den mission at erobre Malacca. Malacca havde siden 1511 været portugisernes vigtigste by i Sydøstasien, og en af deres fire vigtigste i Østen overhovedet sammen med deres hovedstad Goa, Diu på sydspidsen af Gujarat og Hormuz ved indsejlingen til Den Persiske Bugt. Byen kontrollerede sejladsen i strædet af samme navn og var et knudepunkt som forbandt Indien og Ceylon i vest med Molukkerne samt 10

13 Malaccastrædet med byen Malacca, de vigtigste fjender samt skuepladserne for søslagene. Sultanerne af Johor, Perak og Kedah (se s. 28) samt seks andre er i dag på skift konger af Malaysia. Kina og Japan i øst. Portugisernes traditionelle fjender i Malacca var de muslimske sultanater Aceh [Achém] i det nordlige Sumatra og Johor [Jor] på sydspidsen af Den Malaysiske Halvø. Særligt forholdet til sidstnævnte var anstrengt. Johor havde tilhørt sultanen af Malacca før portugisernes erobring; efter 1511 var sultanen flygtet til øen Bintan, og da denne blev indtaget af portugiserne efter en bemærkelsesværdig landgang i var sultanen igen flygtet til Johor. Sultanen af Johor i 1606 var således efterkommer af sultanerne af Malacca, ganske som sultanen af Perak, Johors traditionelle allierede. Til portugisernes held bekæmpede Aceh og Johor som oftest også hinanden, hvilket var med til at opretholde en magtbalance med portugiserne som de dominerende i området. Da Matelief ankom til strædet i april 1606 havde Malacca allerede modstået en lang række belejringer, eksempelvis af Aceh i 1547, 1568 og 1571 og af Johor i 1550 og Byen var ganske velbefæstet, og med kun tohundrede soldater i sin flåde vidste Matelief at hans styrke var utilstrækkelig til at indtage den. Matelief var klar over, at han måtte alliere sig med en af portugiser- 11

14 Malacca med fæstningen A Famosa i António Bocarros værk Livro das Plantas de todas as Fortalezas etc. (1635). Byen blev erobret i 1511, og næst efter den kolossale fæstning i Diu var A Famosa, med en omkreds på 1,2 km, portugisernes stærkeste fæstning i Østen, som det lykkedes dem at forsvare under talrige belejringer indtil nes fjender hvis det skulle lykkes ham at erobre byen. Efter to ugers forhandlinger indgik han derfor i maj 1606 en alliance med Johor, som hollænderne tre år forinden havde hjulpet mod portugiserne. 13 Mod at levere en hær til at indtage fæstningen og at åbne sine havne for hollænderne blev sultanen af Johor lovet en andel af byttet, en residens i sine forfædres hovedstad under hollandsk beskyttelse samt bopæls- og religionsfrihed for sine undersåtter i den erobrede by. Den 18. maj 1606 ankom Johors flåde med en hær på anslået mand, som sammen med hollændernes 200 soldater og dertil 600 sømænd belejrede Malacca. I Malacca var Furtado de Mendonça admiralen fra slaget ved Bantam i 1601 nu kommandant. Byens garnison var på tohundrede portugisere, tusind malaysiske hjælpetropper samt en snes japanske samuraier. Hollænderne begyndte belejringen med at bygge 12

15 fjorten bastioner rundt om fæstningen og opstille to kanoner på hver af dem, som de derefter begyndte at bombardere forsvarsværkerne med. De indledende hollandske angreb blev slået tilbage, og i sit rette element gik Furtado de Mendonça til modangreb og gjorde adskillige udfald mod de hollandske stillinger. Herefter besluttede hollænderne at sulte de forsvarende styrker ud, samtidig med at de fortsatte deres bombardement. Som ugerne og månederne gik blev det tydeligt, at medmindre en portugisisk flåde kom byen til undsætning, som det var sket så mange gange før under tidligere belejringer, ville det kun være et spørgsmål om tid før byen måtte kapitulere. I Malacca begyndte man derfor længselsfuldt at spejde efter skibe i horisonten. I mellemtiden var D. Martim Afonso de Castro under monsunen året forinden ankommet til Goa som vicekonge 14 med udtrykkelig ordre om at sende en flåde til Sydøstasien for at besejre hollænderne. Hvert år afsejlede den såkaldte armada da Índia fra Lissabon i marts-april; 15 i 1605 var årets armada ankommet til Goa i oktober. Ud over de sædvanlige seks naus inkluderede den fire galeoner til at forstærke den portugisiske højsøflåde i Indien. Disse fire galeoner blev derfor føjet til de syv som i forvejen lå i Goa samt yderligere to som var løbet af stabelen i Indien dét år. Samtidig tilbageholdt man en nau til at indgå i vicekongens armada mod hollænderne N. SR. A DA CONCEPÇÃO på tusind tons 16 mens de øvrige fem i januar 1606 returnerede til Lissabon med last. En af disse naus som returnerede var netop NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES, som senere sank ved indsejlingen til Lissabon og hvis vrag vi indledningsvist så på. Ganske ironisk passerede NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES og de øvrige fire rigt lastede naus i slutningen af januar inden for forholdsvis kort afstand af Mateliefs flåde uden at nogen kendte noget til hinandens tilstedeværelse: mens portugiserne havde nærmet sig Comorerne nordfra på vej mod Moçambique havde Matelief opholdt sig en måned på Mauritius blot 500 sømil derfra. Mens Matelief derefter sejlede videre mod Nicobarerne og derfra ind i Malaccastrædet fra nord klargjorde vicekongen Castro sin flåde i Goa. Denne endte med at bestå af højsøflåden på tretten galeoner og dertil fire naus samt fire galejer, fire galeotas og enogtyve fustas, 17 i alt sytten sejlskibe og niogtyve roskibe. Som flagskib valgte Castro N. SR. A DA CONCEPÇÃO, den nau som var blevet tilbageholdt i Indien i stedet for at returnere til Portugal. Vicekongens flåde afsejlede fra Goa i slutningen af april og nåede Ceylon først i maj samtidig med at Matelief ankom til Johor til forhandlinger med sultanen og Aceh i begyndelsen 13

16 af juni. På grund af usædvanligt ugunstige vejrforhold i Malaccastrædet fik Castro først Cabo Rachado i sigte d. 16. august. Her havde Matelief placeret to skibe som udkig, men allerede d. 14. må han have fået besked om den flåde som nærmede sig, for om morgenen d. 15. kunne de belejrede portugisere i Malacca med et lettelsens suk se hollænderne hastigt gå ombord i skibene igen. Den portugisiske flåde havde hermed gjort en ende på tre måneders belejring, hvorunder hollænderne under de indledende angreb havde mistet 180 mand og nået at affyre næsten kanonskud mod fæstningen. Under den efterfølgende lange belejring var muligvis et par tusind af byens befolkning på anslået døde. De to flåder Natten mellem den 16. og 17. august nærmede de to flåder sig hinanden under svag vind fra skiftende retninger. Før vi beskriver de følgende slag de første større søslag mellem europæiske flåder i Østen lad os kort se på de to flåder. De portugisiske skibe med Castros nau øverst og derefter galeonerne var 18 : 14 N. SR.A DA CONCEPÇÃO 1000t, 24 stk., 180 soldater, D. Manuel de Mascarenhas SÃO MARTINHO 900t, 22 stk., 150 soldater, D. Luis Lobo SÃO SIMEÃO 900t, 18 stk., 160 soldater, D. Francisco de Sotomayor SÃO SALVADOR 900t, 18 stk., 180 soldater, Álvaro de Carvalho SÃO NICOLAU 800t, 22 stk., 160 soldater, ovennævntes bror D. Fernando de Mascarenhas N. SR.A DO SOCORRO 800t, 15 stk., 140 soldater, D. Guterre de Monroy NAVN UKENDT 800t, 14 stk., 140 soldater, João Pinto de Morais N. SR.A DAS MERCÊS 800t, 14 stk., 120 soldater, D. Álvaro de Meneses NAVN UKENDT 800t, 14 stk., 160 soldater, D. Henrique de Noronha NAVN UKENDT 800t, 14 stk., 120 soldater, Jácome de Sarmento TODOS OS SANTOS 800t,??, 130 soldater, ovennævntes bror D. Francisco de Noronha SANTA CRUZ 600t, 10 stk., 80 soldater, Sebastião Soares de Albergaria NAVN UKENDT 600t, 15 stk., 110 soldater, Duarte Guerra NAVN UKENDT 500t, 12 stk., 100 soldater, Manuel Barreto

17 Den hollandske flåde bestod af følgende skibe 19 : ORANGE 700t, 163 mand, Dirk Mol; admiral Cornelis Matelief de Jonges skib AMSTERDAM 700t, 179 mand, Reynier Lamberts; viceadmiral Olivier van de Viveres skib MAURITIUS 700t, 144 mand, Klaas Gerritszoon MIDDELBURG 700t, 131 mand, Simon Lambers ZWARTE LEEUW 600t, 127 mand, Abraham Mathijszoon ERASMUS 550t, 143 mand, Osier Corneliszoon WITTE LEEUW 500t, 104 mand, Claas Janszoon Melknap GROOTE ZON 500t, 156 mand, Gerard Hendrikszoon Robel DE PROVINCIEN 400t, 100 mand, Antoine Antoniszoon NASSAU 350t, 85 mand, Wouter Jacobszoon KLEINE ZON 220t, 67 mand, Cornelis Joriszoon Et kig på listen afslører hurtigt afgrundsdybe forskelle på de to flåder. Vant til at bekæmpe indiske og sydøstasiatiske fartøjer med ganske lette konstruktioner var de portugisiske skibe i Østen ganske ringe armeret, og selv om forstærkningerne sendt i 1605 øverst på listen var bedre armeret var de stadig ikke på hollændernes niveau, som vel har nærmet sig 30 stk. pr. skib. Til gengæld havde de alle flere soldater ombord end hollænderne havde mandskab. Det ses tydeligt at portugiserne ikke betragtede artilleriet som det væsentligste våben i søkrig. Årsagen til dette var de portugisiske kaptajner, en uundværlig brik for en forståelse af søslagene mellem portugisere og hollændere igennem perioden. De nævnte portugisiske kaptaj- ner var alle på nær Duarte Guerra adelige; nogle af disse fidalgos tilhørte den absolutte elite af den portugisiske adel, store adelshuse hvis forfædre bogstaveligt talt siden Middelalderen havde udført store heltegerninger for kongen og er den dag i dag berømte skikkelser i portugisisk historie. 20 Ganske som vicekongen Castro som nævnt var en yngre søn af den fjerde greve af Monsanto var eksempelvis de to brødre Noronha yngre brødre til den tredje greve af Arcos, mens Meneses tilhørte huset Vila Real, som i Portugal kun blev overgået af huset Bragança. Dette var symptomatisk for de portugisiske flåders kommandostruktur og på flere måder problematisk. For det første skabte det alvorlige disciplinære problemer, da disse 15

18 uhyre stolte mænd ikke gerne modtog ordrer, hverken fra ligestillede og da slet ikke fra lavere rangerende. For det andet førte sådanne mænds hyppige ønske om at udødeliggøre sig gennem deres bedrifter i Østen ofte til ganske irrationelle handlinger og temmelig risikable engagementer for deres styrker. To gode eksempler er vicekonge D. Estêvão da Gamas landgang på Sinaihalvøen i 1541, hvor han slog en tyrkisk hær for derefter at kunne slå adelsmændene i sin hær til riddere ved foden af Sinaibjerget, og hans yngre broder D. Cristóvão da Gamas felttog i Etiopien med 400 mand i for at forsvare den kristne kejser af Etiopien mod muslimerne. Kan man forestille sig hollænderne gøre noget tilsvarende? Selv om det til de portugisiske fidalgos forsvar skal indrømmes, at deres ridderlige tilgang til krig i Asien ofte havde ført til spektakulære sejre mod alle odds, kunne den ikke bruges til søs mod rationelle, velorganiserede og veldisciplinerede fjender som hollænderne. For det tredje havde disse kongeligt udnævnte fidalgos som regel en meget ringe forståelse for søkrig og navigation i det hele taget, og var dermed i taktisk henseende langt dårligere orlogskaptajner end kaptajner af borgerlig herkomst som havde en baggrund i flåden. 21 I skarp modsætning hertil stod de hollandske kaptajner. Matelief var selv søn af en søkaptajn fra Rotterdam, og havde som de øvrige hollændere en fortid i handelsflåden. De hollandske kaptajner havde således en grundig forståelse for praktisk sejlads, hvilket naturligvis kom dem til gode under søslag. Dertil var de hollandske kaptajner ganske bevidste om, at de arbejdede for et handelskompagni hvis investorer ville se afkast og ikke store heltegerninger med våben i hånd, hvorfor de ikke tog unødige risici. Modsat portugiserne, som i kraft af deres langsommere skibe ikke selv kunne vælge om de ville i kamp eller ej, angreb hollænderne kun når de var i overtal. Med deres ridderlige idealer anklagede portugiserne symptomatisk de hollandske kaptajner for at være kujonagtige når de konstant undgik nærkamp og kun angreb når de følte sig sikre på sejren. Til det kunne man bemærke, at det ikke er et tilfælde at Cervantes mesterværk Don Quixote netop var blevet udgivet i Slaget ved Cabo Rachado Natten mellem den 16. og 17. august nærmede flåderne sig som sagt hinanden under svag vind fra skiftende retninger. Om morgenen d. 17. (fig. 8: manhã) var vinden svag fra SØ, hvilket gav hollænderne fordelen. Den portugisiske flåde befandt sig lidt nord for Cabo Rachado, hvor et portugisisk fyrtårn siden 1529 havde advaret om det forræderiske forbjerg, og sejlede på 16

19 De to flåders bevægelser ud for Cabo Rachado d. 17. august. halvvind mod Sumatras kyst. Omtrent ud for fyret drejede den hollandske flåde mod bagbord og sejlede med vinden agten for tværs om bagbord på kollisionskurs. På grund af den svage vind var klokken blevet tre om eftermiddagen inden flåderne nåede inden for skudvidde. Portugiserne var de første til at åbne ild, men hollænderne holdt sig på behørig afstand. De næste tre timer udvekslede de to flåder skud på afstand uden effekt. Da mørket faldt på og lodderne viste mindre end seks favne ankrede de to flåder op inden for synsvidde af hinanden men uden for effektiv skudvidde. Om morgenen d. 18. begyndte vinden at blæse fra NV, samme retning som tidevandsstrømmen også kom fra. Med både vind og strøm i portugisernes favør lettede den portugisiske flåde anker og begyndte at sejle på kollisionskurs mod hollænderne. Men disse havde ingen interesse i at lade sig borde af portugiserne og kæmpe på deres præmisser. De årvågne hollændere lettede derfor straks anker og begyndte at sejle væk; det var velsagtens deres hensigt at genoptage kampen så snart vinden var dem gunstig. Det skulle imidlertid gå anderledes til. Uvist af hvilke årsager sakkede det mindre NASSAU agterud i forhold til den hollandske flåde og blev indhentet af SANTA CRUZ, som straks bordede det 17

20 Slaget d. 18. august. De portugisiske skibe er farvet sorte, de hollandske grå. fra styrbords side og overhældte det med panelas de pólvora, lerkar fyldt med krudt, for at sætte det i brand. Klar over den fare NASSAU var i forsøgte både ORANGE med Matelief ombord og MIDDELBURG at foretage en kovending for at komme NASSAU til undsætning. Imidlertid gik manøvrerne galt, og ORANGE vædrede MIDDELBURG. Ingen af skibene blev beskadiget, men det varede et stykke tid før de kom fri af hinanden. Kort efter nærmede N. SR. A DA CONCEPÇÃO, portugisernes største skib med Castro ombord, sig det betydeligt mindre NASSAU og bordede det fra dets frie bord, bagbords side. Det nu brændende hollandske skibs besætning forstod straks at slaget var tabt, opgav kampen og gik i jollen. Af frygt for at branden ombord NASSAU skulle brede sig til de portugisiske skibe bad deres kaptajner nogle roskibe om hjælp og fjernede sig. NASSAU brændte ned til vandlinjen. I mellemtiden havde SÃO SALVADOR bordet MIDDELBURG til sin styrbords side, kun for straks efter at blive bordet af ORANGE til bagbord og dermed blive klemt mellem de to hollændere. Kort efter nærmede endnu en portugisisk galeon sig, N. SR. A DAS MERCÊS, som bordede ORANGE på dennes frie bord. De fire således sammenhængende skibe beskød derefter hinanden på klos hold med både kanoner og musketter, samtidig med at portugiserne fra 18

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM 1. Indbydelse til DM skal udsendes som brev eller e-mail til alle medlemmer med licens. Indbydelsen skal afgives til postbefordring mindst 3 dage før første sejldag dvs. onsdag, hvis første sejldag er

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013 Læs inde i bladet: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING SPÆNDENDE FOREDRAG I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGEN SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Dette er et uddrag af e-bogen MMA Udviklingen af Mixed Martial Arts MMA. Udviklingen af Mixed Martial Arts

Dette er et uddrag af e-bogen MMA Udviklingen af Mixed Martial Arts MMA. Udviklingen af Mixed Martial Arts Dette er et uddrag af e-bogen MMA Udviklingen af Mixed Martial Arts Hele e-bogen kan købes på: www.kristianbradsted.dk/mma-ebog/ MMA Udviklingen af Mixed Martial Arts Af Kristian Bradsted, cand. scient.

Læs mere

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.

Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv. ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008

MARITIMUS 2008 MARITIMUS. Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri MARITIMUS, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri, 2008 Fyns første 5-stjernede oplevelsesattraktion levende branding af den blå industri 2008 SYDFYNS NAVLE Frederiksøen

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Johnbold foregår så hurtigt at mange fotos vil være rystede og viser dobbelte steger, hvor der i virkeligheden kun er én streg.

Johnbold foregår så hurtigt at mange fotos vil være rystede og viser dobbelte steger, hvor der i virkeligheden kun er én streg. Johnbold Johnbold er så hurtigt og spændende at man har brug for to dommere Johnbold giver mere motion end noget andet havespil Johnbold gør ikke forskel på mænd og kvinder Johnbold egner sig bedst til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere