MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT"

Transkript

1 MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT 43. årgang Nr. 3 - august 2010

2 ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG Laugets mangeårige formand, Poul H. Beck, har på grund af arbejdspres valgt at trække sig fra posten inden generalforsamlingen i april Bestyrelsen har den 11. august 2010 foretaget en ny konstituering, således at næstformanden, Niels Probst, er indtrådt som formand. Poul Beck varetager fortsat aktiviteterne i arresthuset og Laugets hjemmeside. Arrangementer Laugets medlemsmøder starter 1. september Medmindre andet annonceres, afholdes møderne på Orlogsmuseet, Overgaden oven Vandet 58, Christianshavn. Der vil undtagelsesvis kunne forekomme flytning eller ændring af mødernes emner, men normalt ikke af mødernes dato og tidspunkt. Foreløbig er der planlagt følgende møder: Onsdag den 1. september 2010 kl : Foredrag ved afgående formand for OMBL Poul H. Beck om modellen af Dannebroge. Evt. besøg på det Kgl. Biblioteks særudstilling om flåden i 1700-tallet, hvor modellen, hvis den bliver klar, vil være udstillet august/september Onsdag den 6. oktober 2010 kl : Gæsteforedrag ved cand.mag. Søren Nørby om Marinens Biblioteks digitale billedarkiv eksemplificeret med historien om ubåden Dykkerens forlis den 9. oktober Onsdag den 3. november 2010 kl : Gæsteforedrag ved Poul Darnell, der vil tale om Ole Rømer, som i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet forskede i både himmellegemernes bevægelser og udregning af skibes læster i forbindelse med Øresundstolden. Fredag den 3. december 2010 kl : Julearrangement. Onsdag den 5. januar 2011 kl : Gæsteforedrag ved Jørgen Skovsende, som vil tale om det danske Trankebar i Indien. Onsdag den 2. februar 2011 kl : Gæsteforedrag ved Jakob Seerup, der vil tale om flådens hjælpeskibe og mindre fartøjer i 1700-tallet. Onsdag den 2. marts 2011 kl : Om modelbyggerkonkurrence og modeludstilling. Torsdag den 7. april 2011 kl : Generalforsamling. Tirsdagsmøderne starter tirsdag den 31. august 2010 kl i laugets lokaler i Arresthuset, Nyholm, hvor der vil blive startet 2-3 nye projekter. Nye og gamle medlemmer er altid her velkomne til modelsnak og til at søge relevante ideer, råd og vejledning. På disse tirsdage kan man altid regne med, at der er medlemmer til stede i tidsrummet kl I det nærliggende cafeteria er der for laugets medlemmer mulighed for morgenmad, frokost og aftensmad til rimelige priser. Nærmere orientering v/ Poul Beck, tlf

3 MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT 43. årgang Nr. 3 - august 2010

4 MARINEHISTORISK TIDSSKRIFT Udgivet af: Selskabet ORLOGSMUSEETS VENNER / MARINEHISTORISK SELSKAB Henvendelse vedr. medlemskab/ abonnement til sekretæren Pia Kvistgaarden: eller tlf INDHOLD Artikler: Malacca Pedro de Quintanilha e Mendonça E-13 forlis 37 Søren Nørby (red) Model af Venetiansk galej 44 Poul Grooss ORLOGSMUSEETS MODELBYGGERLAUG Henvendelse vedr. medlemskab/ abonnement til formanden Niels Probst eller tlf Redaktion: Niels M. Probst (ansv.h.) Vallerød Banevej Rungsted Kyst Tlf Layout: Tom Wismann Tidsskriftet udkommer fire gange årligt. Artikler og anmeldelser, der ønskes op taget i tidsskriftet, sendes til redaktionsadressen. Sidste frist for indlevering af stof er den 10. i månederne januar, april, juli og oktober. Eftertryk er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Tlf.: , ISO 14001, Svanemærkelicens Forside Gibraltar 1607, Cornelis Claez van Wieringen, ca. 1621, Rijksmuseum Redaktionen: Billedet forestiller eksplosionen på det spanske flagskib San Augustín under slaget ved Gibraltar i En hollandsk mod en iberisk flåde, forskellen på flagskibenes størrelse fremgår tydeligt. Slagets udfald - den spanske flåde blev overrasket i havn og udslettet - minder om begivenhederne ud for Malacca d oktober 1606.

5 MALACCA 1606 Tre søslag mellem portugisere og hollændere i strædet Pedro de Quintanilha e Mendonça* Introduktion I 1606 fandt en række søslag sted i strædet ud for Malacca mellem portugisiske og hollandske flåder. Det første endte uafgjort, det andet var en klar sejr til hollænderne, mens det tredje og sidste slag endte med en sejr til portugiserne. Imidlertid var det interessante ikke så meget selve udfaldet som slagenes gang, som vi skal se. Måden de to parter udkæmpede søslagene er ganske afslørende for portugisernes og hollændernes forskellige tilgang til søkrig og forklarer måske også hvorfor portugiserne hurtigt blev udkonkurreret på det maritime område af deres nordeuropæiske fjender, englænderne og hollænderne. Med udgangspunkt i vol. V af kommandør Saturnino Monteiros værk Batalhas e Combates da Marinha Portuguesa 1 (den portugisiske marines søslag og træfninger), som omhandler perioden , vil de tre søslags forløb blive beskrevet og den portugisiske flåde sat i perspektiv sidst i denne artikel. I 1606 fandt en anden begivenhed sted ud for Lissabon. Efter en ni måneders retursejlads fra Cochin i Indien sank karakken NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES i september ud for fortet São Julião da Barra, ved den brede og tilsyneladende ligetil, men i virkeligheden forræderiske og ganske krævende indsejling til Portugals hovedstad. Et vrag, kaldet SJB2 men også kendt under navnet Pepper Wreck, er blevet udgravet på stedet i og er med stor sikkerhed resterne af NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES. Vraget er blevet grundigt undersøgt, 2 og en række modeller af skibet er blevet udført i Portugal og i udlandet. 3 Vi begynder derfor med kort at se på dette vrag fra 1606 og de portugisiske skibstyper naus og galeoner som deltog i de tre søslag ud for Malacca samme år. NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES havde en køl på 18 rumos (27,72 m), en længde på ca. 40 m og kunne laste 600 tons (den portugisiske tonel var en tønde på 1,54 m i højden, med en diameter på 1,02 m og en kapacitet på omtrent 1m 3 ). Dens vægt var ca. 400 t og det maksimale deplacement var t; sejlarealet har været ca m 2. Dets skelet var bygget af korkeg (Quercus suber), som samtlige portugisiske forfattere om emnet i samtiden 4 var enige om var bedst egnet til formålet pga. sortens 3

6 hårdhed; skroget var af pinje (Pinus pinea), som man mente bedre kunne modstå den frygtede pæleorm på grund af harpiksindholdet i træet. Vraget synes at bekræfte at de portugisiske naus da Índia var usædvanligt solidt byggede fartøjer. NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES skrog var 11 cm tykt; intet sammenligneligt spansk skib fra perioden kan fremvise tilsvarende tykke planker. NUESTRA SEÑORA DE ATOCHA, som sank under en orkan ud for Florida i 1622 og blev fundet i 1985, kommer nærmest med 10 cm, mens SAN DIEGO, sænket af hollænderne ud for Filippinerne i 1600 og fundet i 1992, var med sine planker på 6,5-7 cm inden for normalen for fundne spanske skibe, som er på 5-8 cm. Rekonstruktion af SJB2s skrog (øverst) samt master. Pepper Wreck / SJB2 synes i det store hele at stemme overens med de vigtigste portugisiske værker om skibsbygning i samtiden, dvs. ca ca Fra målestoksforhold til en række spørgsmål om byggeteknikker og byggematerialer (f.eks. spørgsmål om jern- kontra træsøm) lever vraget SJB2, som vi altså antager er NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES fra 1606, op til eksperternes anvisninger. NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES var med andre ord tilsyneladende en typisk nau da Índia ostindiensfarer fra perioden hvor de tre søslag ud for Malacca fandt sted. Men hvad ved vi om de portugisiske skibes kampegenskaber? 4

7 De portugisiske galeões og naus da índia I slutningen af det 16. århundrede, da personalunionen med Spanien siden 1580 havde bragt Portugal i krig med både England og Holland, fandt der mindeværdige slag sted i europæiske farvande og i Atlanterhavet, hvor de portugisiske naus (karakker) og galeões (galeoner) gang på gang gav prøver på hvor solidt de var bygget - og hvor dårligt de sejlede mod vinden. Et godt eksempel på det første er galeonen SÃO MATEUS. Under søslaget ud for Azorerne i 1582, hvor 33 skibe (heraf syv portugisere) under den spanske markis af Santa Cruz 5 kæmpede mod en fransk flåde på 56 fartøjer under Strozzi, udfordrede SÃO MATEUS på 750 tons i ensom majestæt hele den franske flåde, blev omringet af fem franskmænd (herunder flagskibet og greven af Brissacs skib) og endte slaget uden hverken master eller rigning men flydende og uindtaget. Franskmændenes erobrede flagskib blev efter slaget ført til Lissabon som trofæ, efter at Strozzi selv var blevet henrettet. Portugals bidrag til Den Spanske Ar- Tegninger til en nau med en køl på atten rumos, i Manuel Fernandes Livro de Traças de Carpintaria (1616). Denne længde passede til en nau på sekshundrede tons. N. SR.A DOS MÁRTIRES var netop sådan en nau på godt 600 tons; større naus var imidlertid ved at være regelen i begyndelsen af 1600-tallet. 5

8 Dette er modellen af den færdige nau i Manuel Fernandes Livro de Traças de Carpintaria (1616). En nau på 600 tons havde mindre end en snes kanoner. MADRE DE DEUS på 900 tons var dog bevæbnet med hele 32 kanoner i mada seks år senere bekræftede dette indtryk, da Portugals eskadre på ti galeões viste sig ikke kun på papiret men også i praksis at være langt den mest kampstærke enhed i armadaen. De ti portugisiske galeoner i Den Spanske Armada var involveret i kamphandhandlingerne fra Plymouth til Gravelines i en sådan grad, at slaget næsten kunne siges at have stået mellem England og Portugal. Både armadaens flagskib SÃO MARTINHO 6 og især Recaldes skib SÃO JOÃO, som tog imod en ualmindelig hård omgang afstraffelse mod både Drakes, Frobishers og Hawkins eskadrer, bør nævnes som eksempler på hvad den portugisiske højsøflåde var bygget til at kunne tåle. Mange andre skibe og mindre træfninger i den periode fortjener at blive mindet, og vi kan udlede meget af eksempelvis kampene mellem MADRE DE DEUS og syv engelske kaperskibe i 1590, igen MADRE DE DEUS og fire englændere i 1592 eller CINCO CHAGAS (ikke at forveksle med det mere berømte skib af samme navn beskrevet nedenfor) og tre englændere i 1594 (alle ud for Azorerne). På samme måde som Toledos portugisiske galeon SÃO FILIPE i Gravelines havde holdt stand alene mod stort set hele Seymours eskadre selv efter den var løbet tør for ammunition, viste disse portugisiske naus da Índia sig stort set umulige at 6

9 Dette er modellen af galeonen på femhundrede tons, i Manuel Fernandes Livro de Traças de Carpintaria (1616). Galeonen var i højere grad et ægte krigsskib: lavere, slankere og i princippet hurtigere og med flere kanoner end en nau. Portugisiske galeoner var dog aldrig så gode sejlere som deres hollandske fjenders. sænke eller indtage for fjenden. Hvad var årsagen til dette? Sandheden er at 1500-tallets skibsartilleri generelt var utilstrækkelig til at sænke skibe; det bedste man som regel kunne håbe på var at ødelægge fjendens sejl, master og rigning og dermed få det taktiske overtag. Hertil fortjener tykkelsen på skibenes skrog igen en bemærkning. Fernando Oliveira i Livro da Fábrica das Naus anbefaler planker på minimum fire dedos (9,8 cm) eller det samme som de tykkeste fundet hidtil på et spansk skib; Manuel Fernandes nævner planker op til 12,5 cm eller næsten dobbelt så tykke som på et gennemsnitligt spansk skib; 7 med sine 11 cm s skibssider lå NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES midt imellem disse tal. Kun på klos hold eller efter mange timers beskydning, som i ovenstående eksempler ville selv svære skibskanoner i begyndelsen af 1600-tallet kunne anrette skade af betydning på sådanne skrog. Siden midten af 1500-tallet havde portugiserne desuden bygget store skibe i Indien af det lokale teaktræ (Tectona grandis), som havde vist sig at være bedre end skibene bygget i 7

10 Portugal, både på grund af træsortens hårdhed, men også på grund af dens høje naturlige olieindhold, som bl.a. gør det vejrbestandigt og beskytter mod skadedyr i træet. Det berømte CINCO CHAGAS, søsat i 1560 og opbragt i 1585 efter at have gennemført ti retursejladser til Indien og tjent som flagskib for fem vicekonger, var netop sådan en nau da Índia, bygget på værftet i Daman [Damão] nord for Bombay; 8 dens ti retursejladser til Indien blev aldrig overgået, men skal ses i forhold til, at skibe bygget i Europa kun holdt til 3-4 retursejladser. Som et kuriosum kan det nævnes at Filip 2. af Spaniens kiste i 1598 blev lavet af tømmer fra kølen af dette navnkundige portugisiske skib. Også i kamp viste de i Indien byggede skibe sig overlegne, da teak ikke splintrer under kanonild splintrende træ var som bekendt hovedårsagen til skader under artilleridueller til søs på den tid. Vedligeholdelsesmæssigt har teak desuden den fordel, at det ikke tærer på jernsøm, modsat egetræ med dets høje tanninindhold. Mahogni, som spanierne i Den Nye Verden i et vist omfang brugte til skibsbygning, har i øvrigt visse af de samme fordele som teak. 9 I løbet af det 16. århundrede var de portugisiske skibe blevet stadigt større: ca skrev Fernando Oliveira i Livro da Fábrica das Naus at skibe på tons ikke var ualmindelige, og større naus skulle siden blive søsat. De var bygget med ganske høje for- og agterkasteller (jf. s. 6), hvorfra de mange musketerer de transporterede kunne få bedre skudhold mens marinesoldaterne ombord forsvarede skibet eller entrede fjenden. 10 Prisen portugiserne betalte for deres højere fribord og kasteller var skibe som var mindre manøvredygtige end deres nordeuropæiske fjenders. Dette skyldtes bl.a. deres skibes større bredde i forhold til længden samt afdrift, den kraft som vinden udøver på skroget oven vande, som påvirker skibets faktisk sejlede kurs så det uanset den styrede kurs (stævnens retning) samtidig driver sidelæns over havbunden. Denne kraft er naturligvis stærkest på halvvind (vind der blæser vinkelret på skibets kurs), men selv med vinden agten for tværs og særligt foran for tværs, altså på kryds i modvind, var de portugisiske naus da Índia og galeões med deres høje profiler håbløst dårligere sejlere end hollændernes gode luvholdere, og de kunne på ingen måde følge med disse mod vinden. I betragtning af 1500-tallets ineffektive skibsartilleri synes marinesoldater til entring af fjenden måske i første omgang at være en sund strategi. Men for at få plads til marinesoldaterne måtte man ofre sømænd. Dette førte til at de portugisiske skibe normalt var bemandet med færre sømænd end 8

11 ellers mindre engelske og hollandske skibe. Følgelig var de som hovedregel også langsommere til at udføre manøvrer end deres fjenders skibe. Kort fortalt var de portugisiske skibe altså særdeles stærke i nærkamp én mod én, men ude af stand til at indhente en flygtende flåde eller selv flygte fra en overlegen flåde. Optakten til slagene i 1606 I 1594 havde Filip 2. dekreteret en embargo mod Nederlandene. Portugal måtte modvilligt lukke sine havne for de hollandske storkøbmænd som sejlede til Lissabon efter krydderier fra Østen. Det fik det utilsigtede resultat at allerede i 1598 blev fem hollandske flåder med i alt 22 skibe sendt til Indien for privat kapital for selv at importere krydderierne. I begyndelsen var portugiserne ikke klar over hollændernes tilstedeværelse Portugisisk fusta afbildet i Jan Huygen van Linschotens Itinerario (1596, oversat til engelsk i 1598). Linschoten havde været i Indien i , hvor han kopierede en række portugisiske kort, anvisninger i sejlads m.m.. Efter sin hjemkomst fik han udgivet tre værker om sin rejse, som med sine udførlige kort og beskrivelser inspirerede de hollandske og engelske storkøbmænd til at sejle på Østen. 9

12 i Asien. De store naus afsejlede derfor som regel så snart de var lastet og sejlede altså ofte alene, hvilket betød at de var sårbare over for hollænderne da disse altid sejlede flere sammen. Da portugiserne først var blevet opmærksomme på hollændernes tilstedeværelse i de sydøstasiatiske farvande, havde de i 1601 gjort et forsøg på at sætte dem ud af spillet. En flåde på seks galeões foruden et par galeotas mindre galejer og en snes fustas 11 under Furtado de Mendonça blev sendt via Malacca til Bantam på Java, hvor den i slutningen af december udkæmpede et ildevarslende søslag mod fem hollændere under Harmensz. Over et par dage udfordrede portugiserne gentagne gange hollænderne til en kamp på blankvåben, men disse udnyttede vinden til at holde sig på afstand, og udmanøvrerede portugiserne i en sådan grad at portugiserne til sidst i frustration sejlede væk, efter at have mistet de to galeotas og halvtreds mand i et sidste desperat forsøg på at borde fjenden og udkæmpe et søslag som de forestillede sig det på blankvåben. Skønt ingen af parterne havde lidt tab af betydning var dette slag en uomtvistelig taktisk og strategisk sejr for hollænderne og et stort prestigetab for portugiserne i de asiatiske fyrsters øjne. En del af skylden kunne siges at ligge hos Furtado de Mendonça, en erfaren general fra krigene i Østen bl.a. havde han besejret og tilfangetaget kongen af Jaffna på Ceylon med en hær på 1400 portugisiske soldater og 3000 hjælpetropper i 1591 samt Indiens Barbarossa, piraten Kunjali [Cunhale], ni år senere i spidsen for 1600 portugisere og en hjælpehær på 6000 mand under zamorinen af Kalikut som dog ganske symptomatisk var en feltherre og ikke en admiral. Fire måneder efter slaget i Bantambugten, i marts 1602, blev Nederlandenes Forenede Ostindiske Kompagni VOC med sæde i Amsterdam og monopol dér på handelen med Østen i 21 år, oprettet med en kapital på 6,4 mio. gylden. I februar 1605 lykkedes det kompagniet at erobre Ambon [Amboíno] i Molukkerne fra portugiserne, da kommandanten ganske forbløffende overgav sig efter få skud. Ambon var centrum for handelen med muskatnød og var VOCs første territoriale erobring, men allerede før nyheden om øens erobring havde nået Nederlandene var en flåde på elleve skibe under Cornelis Matelief de Jonge sejlet fra Holland d. 12. maj 1605 med den mission at erobre Malacca. Malacca havde siden 1511 været portugisernes vigtigste by i Sydøstasien, og en af deres fire vigtigste i Østen overhovedet sammen med deres hovedstad Goa, Diu på sydspidsen af Gujarat og Hormuz ved indsejlingen til Den Persiske Bugt. Byen kontrollerede sejladsen i strædet af samme navn og var et knudepunkt som forbandt Indien og Ceylon i vest med Molukkerne samt 10

13 Malaccastrædet med byen Malacca, de vigtigste fjender samt skuepladserne for søslagene. Sultanerne af Johor, Perak og Kedah (se s. 28) samt seks andre er i dag på skift konger af Malaysia. Kina og Japan i øst. Portugisernes traditionelle fjender i Malacca var de muslimske sultanater Aceh [Achém] i det nordlige Sumatra og Johor [Jor] på sydspidsen af Den Malaysiske Halvø. Særligt forholdet til sidstnævnte var anstrengt. Johor havde tilhørt sultanen af Malacca før portugisernes erobring; efter 1511 var sultanen flygtet til øen Bintan, og da denne blev indtaget af portugiserne efter en bemærkelsesværdig landgang i var sultanen igen flygtet til Johor. Sultanen af Johor i 1606 var således efterkommer af sultanerne af Malacca, ganske som sultanen af Perak, Johors traditionelle allierede. Til portugisernes held bekæmpede Aceh og Johor som oftest også hinanden, hvilket var med til at opretholde en magtbalance med portugiserne som de dominerende i området. Da Matelief ankom til strædet i april 1606 havde Malacca allerede modstået en lang række belejringer, eksempelvis af Aceh i 1547, 1568 og 1571 og af Johor i 1550 og Byen var ganske velbefæstet, og med kun tohundrede soldater i sin flåde vidste Matelief at hans styrke var utilstrækkelig til at indtage den. Matelief var klar over, at han måtte alliere sig med en af portugiser- 11

14 Malacca med fæstningen A Famosa i António Bocarros værk Livro das Plantas de todas as Fortalezas etc. (1635). Byen blev erobret i 1511, og næst efter den kolossale fæstning i Diu var A Famosa, med en omkreds på 1,2 km, portugisernes stærkeste fæstning i Østen, som det lykkedes dem at forsvare under talrige belejringer indtil nes fjender hvis det skulle lykkes ham at erobre byen. Efter to ugers forhandlinger indgik han derfor i maj 1606 en alliance med Johor, som hollænderne tre år forinden havde hjulpet mod portugiserne. 13 Mod at levere en hær til at indtage fæstningen og at åbne sine havne for hollænderne blev sultanen af Johor lovet en andel af byttet, en residens i sine forfædres hovedstad under hollandsk beskyttelse samt bopæls- og religionsfrihed for sine undersåtter i den erobrede by. Den 18. maj 1606 ankom Johors flåde med en hær på anslået mand, som sammen med hollændernes 200 soldater og dertil 600 sømænd belejrede Malacca. I Malacca var Furtado de Mendonça admiralen fra slaget ved Bantam i 1601 nu kommandant. Byens garnison var på tohundrede portugisere, tusind malaysiske hjælpetropper samt en snes japanske samuraier. Hollænderne begyndte belejringen med at bygge 12

15 fjorten bastioner rundt om fæstningen og opstille to kanoner på hver af dem, som de derefter begyndte at bombardere forsvarsværkerne med. De indledende hollandske angreb blev slået tilbage, og i sit rette element gik Furtado de Mendonça til modangreb og gjorde adskillige udfald mod de hollandske stillinger. Herefter besluttede hollænderne at sulte de forsvarende styrker ud, samtidig med at de fortsatte deres bombardement. Som ugerne og månederne gik blev det tydeligt, at medmindre en portugisisk flåde kom byen til undsætning, som det var sket så mange gange før under tidligere belejringer, ville det kun være et spørgsmål om tid før byen måtte kapitulere. I Malacca begyndte man derfor længselsfuldt at spejde efter skibe i horisonten. I mellemtiden var D. Martim Afonso de Castro under monsunen året forinden ankommet til Goa som vicekonge 14 med udtrykkelig ordre om at sende en flåde til Sydøstasien for at besejre hollænderne. Hvert år afsejlede den såkaldte armada da Índia fra Lissabon i marts-april; 15 i 1605 var årets armada ankommet til Goa i oktober. Ud over de sædvanlige seks naus inkluderede den fire galeoner til at forstærke den portugisiske højsøflåde i Indien. Disse fire galeoner blev derfor føjet til de syv som i forvejen lå i Goa samt yderligere to som var løbet af stabelen i Indien dét år. Samtidig tilbageholdt man en nau til at indgå i vicekongens armada mod hollænderne N. SR. A DA CONCEPÇÃO på tusind tons 16 mens de øvrige fem i januar 1606 returnerede til Lissabon med last. En af disse naus som returnerede var netop NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES, som senere sank ved indsejlingen til Lissabon og hvis vrag vi indledningsvist så på. Ganske ironisk passerede NOSSA SENHORA DOS MÁRTIRES og de øvrige fire rigt lastede naus i slutningen af januar inden for forholdsvis kort afstand af Mateliefs flåde uden at nogen kendte noget til hinandens tilstedeværelse: mens portugiserne havde nærmet sig Comorerne nordfra på vej mod Moçambique havde Matelief opholdt sig en måned på Mauritius blot 500 sømil derfra. Mens Matelief derefter sejlede videre mod Nicobarerne og derfra ind i Malaccastrædet fra nord klargjorde vicekongen Castro sin flåde i Goa. Denne endte med at bestå af højsøflåden på tretten galeoner og dertil fire naus samt fire galejer, fire galeotas og enogtyve fustas, 17 i alt sytten sejlskibe og niogtyve roskibe. Som flagskib valgte Castro N. SR. A DA CONCEPÇÃO, den nau som var blevet tilbageholdt i Indien i stedet for at returnere til Portugal. Vicekongens flåde afsejlede fra Goa i slutningen af april og nåede Ceylon først i maj samtidig med at Matelief ankom til Johor til forhandlinger med sultanen og Aceh i begyndelsen 13

16 af juni. På grund af usædvanligt ugunstige vejrforhold i Malaccastrædet fik Castro først Cabo Rachado i sigte d. 16. august. Her havde Matelief placeret to skibe som udkig, men allerede d. 14. må han have fået besked om den flåde som nærmede sig, for om morgenen d. 15. kunne de belejrede portugisere i Malacca med et lettelsens suk se hollænderne hastigt gå ombord i skibene igen. Den portugisiske flåde havde hermed gjort en ende på tre måneders belejring, hvorunder hollænderne under de indledende angreb havde mistet 180 mand og nået at affyre næsten kanonskud mod fæstningen. Under den efterfølgende lange belejring var muligvis et par tusind af byens befolkning på anslået døde. De to flåder Natten mellem den 16. og 17. august nærmede de to flåder sig hinanden under svag vind fra skiftende retninger. Før vi beskriver de følgende slag de første større søslag mellem europæiske flåder i Østen lad os kort se på de to flåder. De portugisiske skibe med Castros nau øverst og derefter galeonerne var 18 : 14 N. SR.A DA CONCEPÇÃO 1000t, 24 stk., 180 soldater, D. Manuel de Mascarenhas SÃO MARTINHO 900t, 22 stk., 150 soldater, D. Luis Lobo SÃO SIMEÃO 900t, 18 stk., 160 soldater, D. Francisco de Sotomayor SÃO SALVADOR 900t, 18 stk., 180 soldater, Álvaro de Carvalho SÃO NICOLAU 800t, 22 stk., 160 soldater, ovennævntes bror D. Fernando de Mascarenhas N. SR.A DO SOCORRO 800t, 15 stk., 140 soldater, D. Guterre de Monroy NAVN UKENDT 800t, 14 stk., 140 soldater, João Pinto de Morais N. SR.A DAS MERCÊS 800t, 14 stk., 120 soldater, D. Álvaro de Meneses NAVN UKENDT 800t, 14 stk., 160 soldater, D. Henrique de Noronha NAVN UKENDT 800t, 14 stk., 120 soldater, Jácome de Sarmento TODOS OS SANTOS 800t,??, 130 soldater, ovennævntes bror D. Francisco de Noronha SANTA CRUZ 600t, 10 stk., 80 soldater, Sebastião Soares de Albergaria NAVN UKENDT 600t, 15 stk., 110 soldater, Duarte Guerra NAVN UKENDT 500t, 12 stk., 100 soldater, Manuel Barreto

17 Den hollandske flåde bestod af følgende skibe 19 : ORANGE 700t, 163 mand, Dirk Mol; admiral Cornelis Matelief de Jonges skib AMSTERDAM 700t, 179 mand, Reynier Lamberts; viceadmiral Olivier van de Viveres skib MAURITIUS 700t, 144 mand, Klaas Gerritszoon MIDDELBURG 700t, 131 mand, Simon Lambers ZWARTE LEEUW 600t, 127 mand, Abraham Mathijszoon ERASMUS 550t, 143 mand, Osier Corneliszoon WITTE LEEUW 500t, 104 mand, Claas Janszoon Melknap GROOTE ZON 500t, 156 mand, Gerard Hendrikszoon Robel DE PROVINCIEN 400t, 100 mand, Antoine Antoniszoon NASSAU 350t, 85 mand, Wouter Jacobszoon KLEINE ZON 220t, 67 mand, Cornelis Joriszoon Et kig på listen afslører hurtigt afgrundsdybe forskelle på de to flåder. Vant til at bekæmpe indiske og sydøstasiatiske fartøjer med ganske lette konstruktioner var de portugisiske skibe i Østen ganske ringe armeret, og selv om forstærkningerne sendt i 1605 øverst på listen var bedre armeret var de stadig ikke på hollændernes niveau, som vel har nærmet sig 30 stk. pr. skib. Til gengæld havde de alle flere soldater ombord end hollænderne havde mandskab. Det ses tydeligt at portugiserne ikke betragtede artilleriet som det væsentligste våben i søkrig. Årsagen til dette var de portugisiske kaptajner, en uundværlig brik for en forståelse af søslagene mellem portugisere og hollændere igennem perioden. De nævnte portugisiske kaptaj- ner var alle på nær Duarte Guerra adelige; nogle af disse fidalgos tilhørte den absolutte elite af den portugisiske adel, store adelshuse hvis forfædre bogstaveligt talt siden Middelalderen havde udført store heltegerninger for kongen og er den dag i dag berømte skikkelser i portugisisk historie. 20 Ganske som vicekongen Castro som nævnt var en yngre søn af den fjerde greve af Monsanto var eksempelvis de to brødre Noronha yngre brødre til den tredje greve af Arcos, mens Meneses tilhørte huset Vila Real, som i Portugal kun blev overgået af huset Bragança. Dette var symptomatisk for de portugisiske flåders kommandostruktur og på flere måder problematisk. For det første skabte det alvorlige disciplinære problemer, da disse 15

18 uhyre stolte mænd ikke gerne modtog ordrer, hverken fra ligestillede og da slet ikke fra lavere rangerende. For det andet førte sådanne mænds hyppige ønske om at udødeliggøre sig gennem deres bedrifter i Østen ofte til ganske irrationelle handlinger og temmelig risikable engagementer for deres styrker. To gode eksempler er vicekonge D. Estêvão da Gamas landgang på Sinaihalvøen i 1541, hvor han slog en tyrkisk hær for derefter at kunne slå adelsmændene i sin hær til riddere ved foden af Sinaibjerget, og hans yngre broder D. Cristóvão da Gamas felttog i Etiopien med 400 mand i for at forsvare den kristne kejser af Etiopien mod muslimerne. Kan man forestille sig hollænderne gøre noget tilsvarende? Selv om det til de portugisiske fidalgos forsvar skal indrømmes, at deres ridderlige tilgang til krig i Asien ofte havde ført til spektakulære sejre mod alle odds, kunne den ikke bruges til søs mod rationelle, velorganiserede og veldisciplinerede fjender som hollænderne. For det tredje havde disse kongeligt udnævnte fidalgos som regel en meget ringe forståelse for søkrig og navigation i det hele taget, og var dermed i taktisk henseende langt dårligere orlogskaptajner end kaptajner af borgerlig herkomst som havde en baggrund i flåden. 21 I skarp modsætning hertil stod de hollandske kaptajner. Matelief var selv søn af en søkaptajn fra Rotterdam, og havde som de øvrige hollændere en fortid i handelsflåden. De hollandske kaptajner havde således en grundig forståelse for praktisk sejlads, hvilket naturligvis kom dem til gode under søslag. Dertil var de hollandske kaptajner ganske bevidste om, at de arbejdede for et handelskompagni hvis investorer ville se afkast og ikke store heltegerninger med våben i hånd, hvorfor de ikke tog unødige risici. Modsat portugiserne, som i kraft af deres langsommere skibe ikke selv kunne vælge om de ville i kamp eller ej, angreb hollænderne kun når de var i overtal. Med deres ridderlige idealer anklagede portugiserne symptomatisk de hollandske kaptajner for at være kujonagtige når de konstant undgik nærkamp og kun angreb når de følte sig sikre på sejren. Til det kunne man bemærke, at det ikke er et tilfælde at Cervantes mesterværk Don Quixote netop var blevet udgivet i Slaget ved Cabo Rachado Natten mellem den 16. og 17. august nærmede flåderne sig som sagt hinanden under svag vind fra skiftende retninger. Om morgenen d. 17. (fig. 8: manhã) var vinden svag fra SØ, hvilket gav hollænderne fordelen. Den portugisiske flåde befandt sig lidt nord for Cabo Rachado, hvor et portugisisk fyrtårn siden 1529 havde advaret om det forræderiske forbjerg, og sejlede på 16

19 De to flåders bevægelser ud for Cabo Rachado d. 17. august. halvvind mod Sumatras kyst. Omtrent ud for fyret drejede den hollandske flåde mod bagbord og sejlede med vinden agten for tværs om bagbord på kollisionskurs. På grund af den svage vind var klokken blevet tre om eftermiddagen inden flåderne nåede inden for skudvidde. Portugiserne var de første til at åbne ild, men hollænderne holdt sig på behørig afstand. De næste tre timer udvekslede de to flåder skud på afstand uden effekt. Da mørket faldt på og lodderne viste mindre end seks favne ankrede de to flåder op inden for synsvidde af hinanden men uden for effektiv skudvidde. Om morgenen d. 18. begyndte vinden at blæse fra NV, samme retning som tidevandsstrømmen også kom fra. Med både vind og strøm i portugisernes favør lettede den portugisiske flåde anker og begyndte at sejle på kollisionskurs mod hollænderne. Men disse havde ingen interesse i at lade sig borde af portugiserne og kæmpe på deres præmisser. De årvågne hollændere lettede derfor straks anker og begyndte at sejle væk; det var velsagtens deres hensigt at genoptage kampen så snart vinden var dem gunstig. Det skulle imidlertid gå anderledes til. Uvist af hvilke årsager sakkede det mindre NASSAU agterud i forhold til den hollandske flåde og blev indhentet af SANTA CRUZ, som straks bordede det 17

20 Slaget d. 18. august. De portugisiske skibe er farvet sorte, de hollandske grå. fra styrbords side og overhældte det med panelas de pólvora, lerkar fyldt med krudt, for at sætte det i brand. Klar over den fare NASSAU var i forsøgte både ORANGE med Matelief ombord og MIDDELBURG at foretage en kovending for at komme NASSAU til undsætning. Imidlertid gik manøvrerne galt, og ORANGE vædrede MIDDELBURG. Ingen af skibene blev beskadiget, men det varede et stykke tid før de kom fri af hinanden. Kort efter nærmede N. SR. A DA CONCEPÇÃO, portugisernes største skib med Castro ombord, sig det betydeligt mindre NASSAU og bordede det fra dets frie bord, bagbords side. Det nu brændende hollandske skibs besætning forstod straks at slaget var tabt, opgav kampen og gik i jollen. Af frygt for at branden ombord NASSAU skulle brede sig til de portugisiske skibe bad deres kaptajner nogle roskibe om hjælp og fjernede sig. NASSAU brændte ned til vandlinjen. I mellemtiden havde SÃO SALVADOR bordet MIDDELBURG til sin styrbords side, kun for straks efter at blive bordet af ORANGE til bagbord og dermed blive klemt mellem de to hollændere. Kort efter nærmede endnu en portugisisk galeon sig, N. SR. A DAS MERCÊS, som bordede ORANGE på dennes frie bord. De fire således sammenhængende skibe beskød derefter hinanden på klos hold med både kanoner og musketter, samtidig med at portugiserne fra 18

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2-4. www.hasbro.dk SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET 2006 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, 2600 Glostrup. www.hasbro.dk Made in Ireland 120614575108

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

Spillet om verdensherredømmet

Spillet om verdensherredømmet Spillet om verdensherredømmet 2004 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Distributed in the Nordic region by Hasbro Nordic, Ejby Industrivej 40, DK-2600 Glostrup, Denmark. www.hasbro.dk 040414538108 K O

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig

En konvojs undergang. En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig 8 En konvojs undergang En sort dag for de skandinaviske handelsskibe og de britiske eskortefartøjer under Første Verdenskrig En papirkopi af et billede fra en gammel glasplade, som ganske vist ikke var

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.

I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger

Indhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger REGLER FOR 2 TIL 5 SPILLERE, FRA 10 ÅR S P I L L E T O M V E R D E N S H E R R E D Ø M M E T 2010 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Produceret af: Hasbro SA, Route de Courroux 6, 2800 Delemont CH Repræsenteret

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

RINGENES HERRE-RISK HUSKELISTE

RINGENES HERRE-RISK HUSKELISTE 46233i08 22/8/02 2:32 pm Page RINGENES HERRE-RISK HUSKELISTE FORSTÆRKNINGER. Tag en bataljon for hvert 3. territorium, du har. 2. Tag yderligere bataljoner for de områder, du kontrollerer. 3. Byt territoriekort

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment. Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere