D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E

Transkript

1 D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Udviklingsperioder Fysisk udvikling Skelettet Muskelstyrke Hjertet Kondition (udholdenhed) Nervesystemet Sanseapparatet Motorisk udvikling Hvad er konditionstræning? (kredsløbstræning) Hvad er muskeltræning? Hvad er sansemotorisk træning? Konditionstræning Muskeltræning Træning af de enkelte sanser

3 Målet med dette modul er via en teoretisk og praktisk gennemgang at synliggøre vigtigheden af alsidig bevægelseserfaring og basal fysik hos børn. Alle børn medbringer en række fysiske, psykiske og sociale oplevelser og muligheder, når de kommer til håndboldtræning. De er ikke ens, ligesom deres forventninger til det nye, de skal prøve, heller ikke er ens. Når træningen gennemføres, må der tages hensyn til disse forskelligheder, og man må forsøge at arbejde med alle de efterfølgende nævnte områder, så træningen bliver så alsidig som mulig. Følgende udsagn kan beskrive børn, der går til håndbold: behov (der skal arbejdes med et højt aktivitetsniveau). børnene oparbejde et stort bevægelsesforråd. punkt i de grundlæggende færdigheder, som børnene har. primært indeholde leg. Elementet af leg må gerne fortsætte, når børnene bliver ældre, da leg er en god måde at lære på. tillempet håndboldspil, uden at der gåes på kompromis med alsidigheden i bevægelserne. uden det bliver et mål i sig selv.

4 Når børn og unge skal trænes, er det vigtigt, at man har en viden om menneskets vækst og ud vik ling. Det eneste konstante er i stadig udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder, dog med stor variation fra barn til barn. Når man ser på børn, er der perioder i deres udvikling, hvor de er særligt modtagelige overfor spe cielle former for påvirkning. Det kan være grunden til, at de fleste børn udvikler deres præsta tions evne trinvis (efter lang tids tilstand sker der pludselig udviklingsniveau (parathed til at lære nye bevægelser) skal bruges til at styre valget af tidspunkt for stimulering. Nyfødt (fra fødsel til ca. 4 uger) ca. 7 år) Fra fødsel til udskillelse af moderens østrogen fra barnekroppen. Perioder med forholdsvis jævn, kontinuerlig vækst. Førpubertet (ca (12) år) Indtil start af kønsmodning. Første pubertetsfase (piger ca år, drenge ca år) Anden pubertetsfase (piger ca år, drenge ca år) menstruation hos piger og hurtig vækst af kønsorganer hos drenge. Frem til fuldstændig biologisk modning Skema 1 Oversigt over biologiske udviklingstrin (Idrættens træningslære)

5 Frem til puberteten er længdevæksten næsten den samme for begge køn Sammen med længdevæksten øges kropsvægten. Den er næsten proportional med længdevæksten. Figur 2 Forholdet mellem vægt og højde for danske drenge (Idrættens træningslære). Figur 1 Gennemsnitlig længdevækst pr. år (Idrættens træningslære) Hos pigerne begynder vækstspurten normalt, når de er 10 år gamle og topper så ca. et år efter. Længdevæksten er som regel afsluttet, når de er 16 år. Hos drengene begynder puberteten gennem snitlig 2 år senere end hos pigerne og slutter også ca. 2 år efter pigerne. Inden for begge køn er der individuelle forskelle både med hensyn til, hvornår vækstspurten starter, og hvor længe den varer. Skelettet er under udvikling i omtrent 20 år. Hos de børn, der ikke bruger deres krop aktivt, vil knoglerne være svagere og spinklere end hos de børn, der bruger deres krop aktivt. Er man meget aktiv f.eks. gennem træning, får man større og stærkere end voksnes og kan derfor lettere bøjes. Man skal derfor passe på ikke at belaste børns knogler ensidigt, for så kan der opstå skævheder. Variation i belastningerne er derfor vigtig!

6 mindre del af den totale vægt (ca. 20% hos børn og ca. 40% hos voksne). Før puberteten er der kun lidt eller ingen forskel mellem piger og drenge. De forskelle, man oplever, skyldes mange gange de forskellige måder, hvorpå piger og drenge bruger deres krop. Under puberteten sker der normalt en kraftig vækst af muskelmassen hos drengene. For pigernes vedkommende er denne vækst mindre. Start altid med mave og rygmusklerne før du skal ha dig en stor overarm. Muskelstyrken øges med alderen og mere hos de børn, der træner styrketræning, end hos de, der ikke træner. Man kan godt træne styrketræning i førpuberteten. Ved at træne med lav belastning og moderat intensitet vil styrketræning have en god effekt på kroppen på dette tidspunkt. Der bør primært trænes med egen kropsvægt som modstand og med fokus på den rigtige teknik. Alle børn har godt af at træne deres muskler, og det er vigtigt, at man starter med de muskler, der stabiliserer kropsstammen, før man begynder at træne muskelgrupper der kan øge skudstyrken eller øge hophøjden, det vil sige mave, ryg, skulder og knæ. Hjertet vokser i takt med resten af kroppen. Et raskt barnehjerte tåler sagtens de belastninger, det bliver udsat for gennem leg og hurtigt efter fysiske anstrengelser. Evnen til at bruge den ilt, man indånder (aerob kapacitet), stiger betydeligt i børneårene hos både piger og drenge. Stigningen fortsætter ind i ungdomsårene og topper for pigerne omkring de år. Hos drengene kan den stige frem til 25 års alderen. Figur 3 Udvikling af konditionen i årene før og efter vækstspurt (Idrættens træninglære). PHV angiver tidspunktet for den maksimale vækstspurt. Der kan være store individuelle forskelle mellem de enkelte drenge og piger bestemt af bl.a. arv, modning, vækst, træning og inaktivitet. Hvis man træner

7 udholdenheden hos drenge og piger i alde ren 8-17 år, viser det sig, at det har en god effekt på børnenes kondition (maksimale iltoptagelse). Nervesystemet fører an i kroppens udvikling. Dette system udvikler sig både hurtigere og på et tid li gere tidspunkt end andre dele af kroppen. Udviklingen går meget hurtig de første år, og omkring 5-6 års alderen er ca. 85% af nervesystemet færdigudviklet. Figur 4 Normal udvikling af nervesystemet (Idrættens træningslære). Nervesystemet udvikles ved, at barnet bevæger sig, bruger sine sanser og bliver stimuleret på man ge forskellige måder. Der skal et godt og alsidigt bevægelsesmiljø til, hvis barnet skal have mulig hed for opnå en hensigtsmæssig udvikling af nervesystemet. Sanseapparatet spiller en meget vigtig rolle i hele udviklingsmønstret. Kroppens sanser medvirker til, at kroppen får en fuldstændig oplevelse af omgivelserne. Her kan bl.a. nævnes muskel-, sene-, og ledsansen (de kinestetiske sanser), ligevægtssansen (vestibulærsansen), følesansen (den taktile sans), synssansen og høresansen. Alle disse sanser er vigtige, når børn skal udvikle med et veludviklet sanseapparatur vil bevæge sig mere sikkert, end børn der ikke er blevet stimuleret optimalt. Sansemotorik er et samspil mellem nervesystemet og muskelsystemet og de sanseindtryk, der kommer ind til hjernen fra vores sanseapparatur, samt den efterfølgende bearbejdning af de indkomne impulser, der normalt foregår, før en bevægelse bliver sat i gang (perception og kognition). Motoriske færdigheder er det samme som bevægelsesfærdigheder. Det viser sig i måden, hvorpå man vil løse en given bevægelsesopgave. Motoriske egenskaber kan betegnes som evnen til at samordne bevægelser (koordination). Motorik kan defineres som de forskellige funktioner og systemer, der på forskellige niveauer til sam men udgør vores totale bevægelseskapacitet.

8 Motorisk udvikling er et samspil mellem barnet og det miljø, det bevæger sig i. Det vil sige, at den motoriske udvikling er den måde man bruger kroppen på udfra stigende alder og erfaringer. En del af den motoriske udvikling kommer fra kroppens modning, det vil sige den udvikling, der er genetisk bestemt, og som derfor er uafhængig af påvirkning fra miljøet. I de tidlige stadier af barnets udvikling sker følgende: fra hovedet og nedad (overkroppens bevægelser udvikles altså før underkroppens). fra kroppens centrum og ud til de perifere dele (det vil sige, at kropsdele nær kroppens midte udvikles før hænder, fødder, finger og tæer). vikles sædvanligvis efter, at de enkelte dele af færdigheder er indlært. Alle bevægelser, bortset fra modningsbestemte, må læres. Figur 5 Motorisk læring er et resultat af samspillet mellem barnet og miljøet (Idrættens træninglære)

9 Særligt i barnets første år opbygger det en database af bevægelseserfaringer, som bliver automa tiserede. Jo flere bevægelseserfaringer et barn har fået, jo bedre er forudsætningerne for, at det kan lære nye bevægelser. Erfaringen fra mange forskellige bevægelser letter derfor arbejdet med at lære nye teknikker. En rig bevægelseserfaring udvikler en motorisk intelligens. Der er en tæt sammenhæng mellem den fysiske og den motoriske udvikling. Ofte er fysiske forandringer og et vist mindstekrav til styrke og bevægelighed en forudsætning for en optimal motorisk udvikling. Omvendt vil træning af motoriske færdigheder ofte resultere i en forbedring af de fysiske egen- evne til at lære nye bevægelser, øvelser og teknikker forbedres parallelt med, at hjernen udvikles. Udvikling af børns motoriske færdigheder: sesmønstre (krybe, kravle, gå, løbe, hoppe m.m.) til vanskeligere og mere sammensatte bevægelser gelser til det at udføre dem flere gange i træk til en serie af forskellige bevægelser

10 Figur 6 Den normale forandring i evnen til at lære bevægelser (Idrættens træningslære) Kurven viser, at en normal forandring i det motoriske læringspotentiale har et forløb i forhold til alder, som veksler mellem langsomme og hurtige forbedringer. Det er bl.a. afhængig af: bevægelighed) Frem til 4-6 års alderen tilegner barnet sig de grundlæggende bevægelsesmønstre. I 5-7 års alderen sker der en del ud af småbørnskroppen og småbørnsmotorikken. Der er et meget stort behov for at bevæge sig i den periode, og barnet kan virke rastløst. En række nye bevægelser læres og samordnes. I 6-8 års alderen begynder en mere rolig periode. Der kommer en bedre motorisk styring, en bedre balance og mere vel- vokser jævnt frem til puberteten. Kombinationen af et næsten fuldtudviklet nervesystem og en lille og let krop er optimal for af kunne lære meget vanske lige bevægelsesmønstre. Hvis de motoriske grundfærdigheder er lært tidligere, vil en gunstig stimulering betyde, at de koordinationsmæssige egenskaber hurtigt bliver bedre i denne periode. En bred, omfattende og varieret bevægelseserfaring vil være hensigtsmæssig for at videreudvikle spe ciel le teknikker.

11 Med puberteten kommer vækstspurten. Kroppen forandres meget og hurtigt. Armene og benene bliver længere, og vægten øges hurtigt. Den større krop betyder også, at man lettere slår sig, når man falder, hvilket ikke er særligt motiverende i længden. Det bliver sværere at lære nye bevægelser og at udføre tidligere lærte bevægelsesmønstre. Dette til trods for, at nervesystemet fortsat udvikler sig. En del unge udvikler i denne periode en krop, der er uegnet til den idrætsgren, de dyrker. Tilpasning af lærte bevægelser til den nye krop er derfor vigtig i pubertetsperioden. Konklusionen på den overfor nævnte udvikling er, at træningen skal følge børnenes motoriske udvikling. Visse ting skal være udviklet og lært, før man er moden til arbejde med nye færdigheder. Den, der kommer sent i gang, må altså arbejde med bevægelser, som en jævnaldrende dreng eller pige har været igennem. Målet må altid være at stimulere de funktioner, som er mest modtagelige for optimal påvirkning. Alderen fra 5-8 år og frem til puberteten er en meget gunstig fase for motorisk læring. Ofte bliver denne periode kaldt den motoriske guldalder. En alsidig og grundig stimulering lige fra barnsben er den bedste sikkerhed for, at denne periode skal blive til en rigtig guldalder. Påvirkningen i disse år er også meget vigtig for barnets motoriske niveau resten af livet. Husk, at hvis den gunstige periode ikke udnyttes optimalt, bl.a. ved at arbejde med et alsidigt bevæ gelsesrepertoire, kan det senere resultere i, at barnet ikke opnår det præstationsniveau, som det kun ne have nået. Sådanne mangler kan være svære at rette op på i den senere træning.

12 Ved konditionstræning forbedres evnen til at optage, transportere og forbruge ilt i musklerne. Når man måler konditionen, ser man på den maksimale iltoptagelse hos idrætsudøveren. Områder, der kan øge den maksimale iltoptagelse: optage ilten fra luften. binde ilten og transportere den til musklerne. at pumpe blodet ud til musklerne. til musklerne via blodkarrene. omkring musklerne. og forbruge ilten bliver bedre. Når man har en god kondition, vil man kunne udføre et givet muskelarbejde i længere tid uden at producere så mange affaldsstoffer, som hvis man ikke har en god kondition. Det vil sige, at man kan opretholde et godt samspil mellem kroppens muskler og led i længere tid og derved undgå trætte muskler med efterfølgende skæve belastninger af kroppen. En god kondition opnås ved at udsætte hjertet og blodets kredsløb for en belastning, der overstiger den belast ning, som man udsættes for i dagligdagen. Som tommelfingerregel kan man regne med en konditionsforbedring, hvis man træner tre gange om ugen og så længe, at man er forpustet i 20 min. Er man i god form, skal man træne længere ad gangen for at opnå en forbedring. For børn handler det om at kunne mærke, at hjertet slår hurtigere, at man kommer til at svede, og at man bliver forpustet. Muskeltræning er en fælles betegnelse for alle de træningsformer, der skal øge muskulaturens styrke og udholdenhed. Styrke En muskels styrke er evnen til at præstere en kraft. Det kan være bevægelse Udholdenhed Når man kikker på musklens evne til at arbejde over tid, taler man om musklens udholdenhed.

13 Det kan være vil sige evnen til at arbejde længere under bevægelse sige evnen til at holde en bestemt stilling i længere tid Stabilitet Kontrol over kroppen, det vil sige evnen til at kunne bevæge kropsdele eller holde en stilling, kræ ver både styrke (kraft), udholdenhed og koordination (styring). Er muskelstyrken og udholdenheden for dårlig, bliver musklerne hurtigt trætte, og reaktionsevnen bliver dårligere. Man vil ikke kunne koordinere sine bevægelser, og der vil være en risiko for, at man belaster kroppen på en uhensigts mæssig måde. Effekten af muskeltræning tykkere, ligesom bindevævet bliver tykkere (musklen bliver større). sammen med nerverne forbedres (motorikken bliver bedre, og dermed får man bedre koordination af muskelarbejdet). Når man træner musklerne på børn, skal man satse på en basal grundtræning, hvor hele kroppen tilgodeses. Specielt er træning af ryg- og mavemuskulaturen vigtig. Disse muskler er vigtige for opretholdelse af kroppens balance og stabilitet, som igen er forudsætningen for, at armene og benene har frie funktionsmuligheder. Når man træner børn, skal man være opmærksom på, at deres knogler ikke er så hårde og stabile som hos voksne. Derfor skal man undgå ensidig belastning, da det kan give skævheder i knoglerne. I håndbold skal vi arbejde meget med mave-, ryg-, knæ- og skuldermusklerne. musklen, hvilket betyder, at ilt og affaldsstoffer bedre kan trans porteres væk (musklen vil fungere mere effektivt). brændstof lokalt (musklen kan arbejde længere og bliver mere udholdende).

14 Når man går, løber eller laver andre bevægelser, benytter man sine sanser for at holde balancen og styre kroppen. Sanserne bruges også, når man vil opleve den verden, kroppen befinder sig i (i hallen, i vandet eller ude i skoven). Det drejer sig om de ydre sanser og de indre sanser (labyrint-/vestibulærsansen) og i muskler Alle de sanseindtryk, der kommer fra sanserne, benytter vores rygmarv og hjerne til at finde ud af, hvor stor en muskelkraft, der er nødvendig i en bestemt situation. Følesansen, labyrintsansen og stillingssansen er sammen med synet grundlaget for, at børn har en god balance og koordination i alle deres bevægelser. Det afgørende, for at børns sansemotoriske udvikling bliver så optimal som muligt, er, at de tre sanser fungerer godt. Følesansen (taktilsansen) har overordnet to funktioner - en undersøgende og en beskyttende. Den undersøgende betyder, at børn rører ved ting for at finde ud af, hvad det er. Den beskyttende reagerer, hvis den mærker noget, som kunne være farligt. Det er altså en sans, der har overlevelse som formål. Følesansen er vigtig for at kunne udvikle præcise bevægelser. Når man tumler rundt på gulvet, hjælper de mange sanseindtryk med til at styre bevægelserne. Hvis man ikke har en optimal føle sans (tænk på en bedøvet følesans hos tandlægen), kan man ikke styre bevægelserne optimalt. Føle sansen har også stor betydning for balancen. Hvis man er ved at falde forover, vil der komme et øget pres på forfoden. Huden vil lynhurtigt registrere, hvor hårdt underlaget er og være med til at rette stillingen ind efter dette. Er følesansen ikke i orden, falder man lettere. Følesansen stimuleres, hver gang man rører ved noget eller bliver berørt. For at stimulere følesansen optimalt skal man benytte så mange forskellige berøringer som muligt: bløde, hårde, glatte, ru osv. Labyrintsansen sidder i det indre øre. Den står for en stor del af balancen, men den blander sig også i mange af kroppens andre funktioner.

15 øjnene, så vi kan kikke på et bestemt punkt, selv om vi bevæ ger os. filtrere indtryk fra, så hjernen ikke bliver forvirret. muskelspænding (tonus), så kroppen hele tiden kan holde den stilling, som er tilsigtet. For at træne labyrintsansen er det en god ide, at man bevæges i alle retninger, det vil sige får hove det nedad, vender sidelæns, snurrer rundt, triller, slår kolbøtter osv. Stillingssansen kaldes også muskelled-sanserne eller den kinestetiske sans. Den hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og er en del af kropsbevidstheden. Det er den sans, der udvikles sidst, og derfor er den afhængig af, at labyrint- og følesansen er blevet optimalt stimuleret, for hvis disse sanser hænger, vil stillingssansen også komme til at hænge. I alle muskler, led, sener og ledbånd sidder der nogle små følere. Det er stillingssansens sanseorganer, og de fortæller hele tiden hjernen, hvordan kroppens stilling er. Stillingssansen er med til at give kropsbevidsthed og balance. Hvis man svajer, er det den, der retter kroppen op igen. Den hjælper med, når man skal arbejde med rum-/retningsfornemmelse. Kroppen husker afstanden til de ting, man bevæger sig imod eller fra (f.eks. hvor langt der er til en bold på gulvet). Højre/venstre fornemmelsen hænger også tæt sammen med stillingssansen. Stillingssansen virker også stabiliserende på kroppens muskelspænding (muskeltonus). Har man en lav muskeltonus, er man slasket, og har man en høj muskeltonus, vil kroppen være spændt for meget. Stillingssansen stimuleres hver gang, man foretager en bevægelse. serne, så de får mulighed for at få den kropslige erfaring med bevægelsen. Alle bevægelser er sammensat af træner grundbevægelserne gen nem grundlege fra de er helt små. lege, som er ens for alle børn. Legene ligger indgroet i børnene. Det kan være balancelege, slåslege, rytmelege, klatrelege osv. Der skal i træningen være plads til, at børn frem til 8-10 års alderen kan eksperimentere med deres bevægelser. Man får ikke en bedre håndboldspiller ud af at hjælpe børn med bevægelserne, selv om det går hurtigere!

16 I det følgende vil der blive præsenteret lege og øvelser som træner børns muskler, kredsløb og motorik. Man skal tilstræbe, at de øvelser, man arbejder med, indeholder nedenstående bevægelser, da de direkte eller indirekte påvirker muskler, der på en eller anden måde anvendes i håndboldspillet. hoppe, springe hæve sig Udholdenhed Hurtighed Koordination Styrke Skema 2 viser en del basale bevægelser, der kan trænes på forskellige måder, alt efter om man træner fysisk eller træner motorisk (f.eks. det at hoppe kan man træne som udholdenhedstræning, styrketræning eller koordinationstræning).

17 Det primære formål med konditionstræning for børn er, at de fornemmer at have en høj puls. Kongens efterfølger til musik. Løb rundt i hallen med bolden. Lave så mange forskellige bevægelser som muligt (f.eks. drible, trille eller hoppe med bolden). Hospitalsfange. Fangeren gør sine kammerater syge. De skal nu bringes på hospitalet, som kan være den tykke måtte, målfeltet på håndboldbanen el. lign. Tre eller fire børn hjælper hinanden med at Lav jeres egen aktivitetskasse i foreningen. Anskaf forskellige billige rekvisitter, som kan anvendes i mange lege og øvelser, hvilket der gives eksempler på i materialet. Tæppehandlere har tit en rest, som de gerne vil af med Kan fås hos cykelhandleren. Kan være et alternativ til hulahopringe og anvendes til stafetter og fangelege Kan købes billigt i brugttøjsforretninger (stafetter og fangelege) bære den syge hen på hospitalet, hvorefter den syge kan være med i legen igen. Hale-tag-fat. Alle får en hale, som de sætter i bukserne. De skal nu forsøge at tage halen fra de andre og samtidigt passe på egen hale. Stafetter, hvor der kun indgår 3 eller 4 børn på hvert hold. Løb på forskellige måder eventuelt med forhindringer på vejen. Disse forhindringer kan f.eks. bestå af en springhæk, man skal kravle under og cykelslanger lagt ud på gulvet, hvor man hopper i zig-zag fra slange til slange. (stafetter og fangelege) En hel avis rulles hårdt sammen og tapes til. Kan anvendes til avisstavshockey I alle størrelser og former Til bl.a. balance- og koordinationsøvelser Til forskellige forhindringer (hoppe over, kravle under) og til balanceøvelser Til præcisionskast

18 Formålet med muskeltræning for børn er ikke at træne enkelte muskler isoleret. Det handler mere om at træne musklerne, så de virker stabiliserende. Træningen skal ikke nødvendigvis være muskeludholdenhedstræning. Man må godt have så stor modstand på, at man kun kan arbejde i kort tid. Det vigtigste er her, at børnene ikke kommer ud i forkerte stillinger eller bliver belastet ensidigt. Mave- og skuldermuskler tæppefliser og sjippetove Kamplege: streg stående. bold) over på modstanderens halvdel. lige over knæene. hopper fremad. arme og ben. En kammerat prøver at skubbe til en, dog uden at vælte personen på alle fire. Der skal spændes både i mavemuskulaturen og i rygmuskulaturen (kropsstammen skal være spændt) samt i de muskler, der holder skulderbladet nede til ryggen. hænderne. Hop fremad på bolden, armene skal holdes strakte. Stafetter: Man trækker en kammerat på en tæppeflise med et tov omkring brystet lige under armhulerne. Tovet må gerne være så højt oppe som muligt, da det giver det største træk på mavemusklerne (dog ikke om halsen). Øvelser på rullemåtte: at korrigere for svaj i ryggen og strittende skulderblade. Man skal både løbe forlæns og baglæns.

19 Samme øvelse som ovenfor. Varerne/ personerne skal bringes fra et område til et andet i hallen. Varerne (boldene) skal ligge i skødet på makkeren under transporten. 6 eller 8 spillere ligger på ryggen overfor hinanden på to rækker med fødderne mod hinanden. En bold skal nu vandre skiftevis lige over og på skrå til den, der ligger på modsatte side. Når man har afleveret, skal man løbe om foran i køen og være klar til at modtage bolden. Udgangsstillingen er liggende på ryggen med bøjede knæ. Det samme som ovenfor, men nu ligger man overfor hinanden med hovederne mod hinanden. fødderne og afleveres lige over eller på skrå til den overfor afleveres og modtages med fødderne. Ryg- og skuldermuskler tæppefliser, bænke og tunge bolde Kamplege: skal man nu trække kammeraten over en streg. Kan laves både med og uden bold. i tovet og trækker det op under armhulerne. Med front mod hinanden skal man nu trække modstanderen over stregen. Stafetter: man også her trække hinanden rundt på en tæppeflise, nu gør man det blot med front mod den, man trækker. Øvelsen kan både laves som stafet og som hestevæddeløb. maven og løfter overkroppen samt øvelser, hvor benene løftes strakt. Med armene strakt over hovedet skal man nu løfte overkroppen op. Kan køres som stafet, hvor man ligger over for hinanden mellem 4 og 8 personer og afleverer bolden med strakte arme til den person, der ligger overfor. Når bolden er afleveret, løber man hurtigt op foran og er klar til at modtage bolde

20 Øvelser med bold: kaste bolden med tohåndskast over en bænk og gribes af makkeren på modsatte side. Balance øvelser Husk at knæet skal pege lige ud over tæerne. Spejlbillede med makker. Prøv at se om du kan få dit spejlbillede til at vælte. dit navn med den anden fod. hænder over først den ene må ikke være så tung, at børnene ikke kan styre kastet. Det skal være en glidende bevægelse over ryg- og skuldermuskler. Stabilitetsøvelser over hofte- og knæled Redskaber: Tæppefliser Kasteøvelser to og to. og stadig gribe bolden? du komme og stadig gribe bolden? Rostafetter på tæppefliser: spillerne skal trække sig fremad med fødderne (træning af hasemuskulaturen). retningen, spillerne skal skubbe sig fremad med fødderne (træning at lårets forside).

21 Følesansen og tæpper For de mindste egen fantasi). til at være en bil der skal vaskes af fire af deres kammerater. ind i et stort tæppe og masséres. Deltagerne sætter sig på numsen tæt sammen i en lang række (dvs. benene ud til siden). Lille Peter edderkop Kravlede op ad muren Så kom regnen Og skyllede Peter ned Så kom solen Og tørrede Peters krop Lille Peter edderkop Kravlede atter op Alle går på ballerne fremad Alle læner sig bagud og hviler på den bagved liggende person Man kildrer/tørre den foransiddende under armen Alle går igen på ballerne fremad 2. runde: Samme sang og bevægelser, dog går alle baglæns på ballerne

22 For de lidt større benene filtrede ind i hinanden. Et af børnene er på forhånd blevet udvalgt til at skulle filtre de andre ud igen. Alle børn ligger sig på gulvet på maven og holder hinanden fast i armkrog, der udvælges en gartner som skal trække gulerødderne op. hinanden og ruller herefter over hinanden. onde handske Der anvendes to par almindelige havehandsker i forskellige farver. Den ene farve er god, den anden er ond. Når man bliver fanget (af den onde handske), skal man holde sig på det sted, man bliver rørt og råbe Av!, indtil den, der har den gode handske kommer. Man er med i legen igen, når man har fået en god gnubbetur af den gode handske på det pågældende sted. Evt. kan man få børnene til at sige navnet på det sted hvor man bliver rørt (træne legemekendskab). fod, hånd, knæ, albue, pande, nakke, mave, ryg osv. under foden, knæet, panden, enden osv. Labyrintsansen (balance) Redskaber: Nedspringsmåtte og bolde Formålet er at arbejde med bevægelser, som udfordrer labyrintsansen i det indre øre. Det vil sige øvelser, hvor der indgår følgende bevægelser: Vugge, rulle, hoppe, snurre, svinge, gynge. Eksempelvis: fange den hoppende bold, som træneren har afleveret Nogle boldøvelser: bolden mellem de to rygge, mellem ryg og mave, på maven.

23 bold. Mens der spilles musik tér børnene sig som tossede og løber, hopper og danser rundt. Idet musikken stopper skal børnene stoppe deres bevægelse, finde balancen i den position, de var i da musikken stoppede, og stå helt stille. Kan også laves med bold, hvor der dribles. Få kontrol med bolden, og stå stille, når musikken stopper. den stilling, man indtog, da man blev fanget. Man befries, når en kammerat stiller sig ved siden af den fangede og indtager den samme stilling som denne. stående i samme stilling, som man indtog, da man blev ramt af bolden. Man befries som ovenfor. Stillingssansen (beherske kroppen) Redskaber: Alle de redskaber man kan finde i hallen/gymnastiksalen Formålet er at træne sammensatte bevægelser, kropsbevidsthed og kropsopfattelse. Eksempelvis: lige måder og på forskellige underlag. - mange tumlelege (hvor der vil være en risiko for lidt gråd). lege, ekkolege eller kongens efterfølger). madras og forsøge at gribe bolden fra træneren

24 Fangelege: skov. bolde fra den ene ende af hallen til den anden. På de streger der går på tværs i hallen, står der fortryllede træer som har giftige grene (børn med armene ud til siden). Hvis grenene rører ved børnene med guldet, skal de starte forfra: De giftige træer må kun bevæge sig på de tværgående streger, som de har valgt. Et afgrænset område på banen gøres til sumpen. Et passende antal børn udpeges til krokodiller. De øvrige børn skal bevæge sig igennem sumpen fra den ene side til den anden uden at blive fanget af krokodillerne. Redskabsbane: Redskabsbanen kan indeholde følgende momenter: som man løber eller hopper på. som man balancerer på. hvorfra man springer ned på en tyk måtte og fortsætter med en kolbøtte eller med at rulle. med fastgjorte hulahopringe, som kan kravle igennem. liggende på gulvet hvor man kan hoppe fra ring til ring ( jorden er giftig eller sten, man kan gå på, når man skal over åen ). bænke, bom og rullemåtte, som man kravler op ad og ruller ned ad.

25 hvor nedspringsmåtten er hængt op i sammenbundne tove. som man kan balancere på. man kan kravle under. sig frem ad, liggende på et rullebræt. På redskabsbanen kan man bl.a. lege sørøverleg. Man kan lave opgaver, hvor man skal transportere en bold rundt på banen evt. som en makkerøvelse, hvor man skal hjælpe hinanden rundt.

26 Opgave Prøv om du selv kan skabe øvelser, som indeholder nogle af de ovenstående elementer. Øvelserne må gerne indeholde lege med bolden. Øvelse: Mål med øvelsen: Redskaber: Øvelse: Mål med øvelsen: Redskaber: Øvelse: Mål med øvelsen: Redskaber: Find yderligere inspiration fra Dansk Håndbold Forbund se

27 Idrættens træningslære Teorien bag børns bevægelse Dafolo Forlag 1997 Krop og træning

28 D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere. D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E