ANYBODY WHO RIDES A BIKE IS A FRIEND OF MINE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANYBODY WHO RIDES A BIKE IS A FRIEND OF MINE"

Transkript

1 ANYBODY WHO RIDES A BIKE IS A FRIEND OF MINE Værdiundersøgelsen hos Pablo Henrik Llambías og Erlend Loe Speciale af Lauge Larsen Institut for Nordisk Filologi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Oktober 2003 Vejleder: Anders Østergaard

2 INDHOLD: Indledning 1) Problemformulering ) Llambías og Loe. 4 3) Struktur ) Hvad betyder værdi? Nietzsches omvurdering af alle værdier 1.1) Værdimodellen 9 1.2) Undersøgelse af værdierne ) Afsættelse af de gamle værdier ) Indsættelse af nye værdier ) Tilværelse er tilblivelse ) Sproget og jeget Naiv. Super. 2.1) Værditabet ) Forenkling som metode ) Enkelhed som form ) Listernes betydning ) Værdierne omvurderes ) Kernen ) Mærker og identitet ) Svaret Rådhus 3.1) Hvorfor ser det sådan ud? ) Projektromanen ) Virkelighed og fortolkning ) Kaos og orden ) Normer og værdier ) Naiv. Super. og Rådhus Postmodernismen 4.1) Postmodernistisk litteratur og teori ) Ontologisk ustabilitet ) Derrida: Centrum er en tom funktion ) Baudrillard: Værdiernes epidemi ) Attituderelativismen og værdierne ) Tab eller berigelse? L 5.1) Ingen identitet uden ansvar ) Robinsonaden: Natur og kultur ) Hyldest og parodi ) Fortolkning som genfortælling ) Opremsning og betydning ) Ideal, realitet og værdier

3 6. Den dag vi blev frie 6.1) Den forkerte virkelighed ) Flersporet virkelighed ) Kaos og ustabilitet, totalt som privat ) En drøm? ) Navnløshed og muligheder ) Prisen for værdierne ) Biler ) L og Den dag vi blev frie Værdier efter postmodernismen 7.1) Officielle værdier: Frihed og fællesskab ) Tilbud: Mest værdi for pengene ) Loe i et sen-modernistisk eller efter-postmodernistisk projekt? Fakta om Finland 8.1) Bevidsthedsstrøm til overflod ) Det er ikke muligt at gå to gange ud i den samme flod ) Dårlig postmodernisme: Alt er ligegyldigt ) God postmodernisme: Ansvar for værdierne ) Ild eller vand? A.P.O.L.L.O.N. 9.1) Dystopi: Døden sat i system ) Græsk mytologi ) Nietzsches Apollon og Dionysos ) D.I.O.N.Y.S.O.S ) Status over værdierne ) Fakta om Finland og A.P.O.L.L.O.N.. 93 Konklusion 1) Hvordan man skaber værdi. 95 2) Anybody who rides a bike is a friend of mine 98 Abstract Litteraturliste Bilag A: Sider fra Naiv. Super. og Fakta om Finland. 3

4 INDLEDNING 1) Problemformulering Dette speciale er en analyse og sammenligning af to unge forfatterskaber: danskeren Pablo Henrik Llambías og nordmanden Erlend Loes. Mit overordnede spørgsmål er: Hvordan finder man værdi, når man ved at der ingen absolutte værdier er? Eller rettere: Jeg mener at det er det overordnede spørgsmål hos Llambías og Loe. Til at besvare spørgsmålet bruger jeg Friedrich Nietzsches fordring om omvurdering af alle værdier, og følger sporene af hans filosofi i postmodernistisk teori. Llambías og Loes forfatterskaber har mange postmodernistiske træk, men forsøger at gå skridtet videre end blot at erkende værdiernes relative status: De forsøger at indsætte nye og egne værdier. Deres bøger viser at man ikke lever et liv uden værdier, i praksis har nogle ting betydning, også selv om man ved at de ikke har et absolut og eviggyldigt grundlag. I de to forfatterskaber kan man følge en undersøgelse af og jagt på værdi og betydning. Den undersøgelse vil dette speciale analysere. 2) Llambías og Loe Pablo Henrik Llambías er født i 1964, har gået på Det Jydske Musikkonservatorium, har læst filmvidenskab ved Københavns Universitet, er uddannet cand. phil. i kunstteori og formidling ved Kunstakademiet i København, han har lavet kortfilm, udstillinger, forskellige projekter, og har trykt mange små tekster i aviser og tidsskrifter. Erlend Loe er født i 1969, har gået på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole, har skrevet filmmanuskripter og børnebøger, og er for tiden filmkonsulent i Norge. Hans roman L er en projektroman (se kap. 3.2), der blander fiktion og fakta så selv Llambías må være misundelig. De har altså begge brugt flere forskellige udtryksformer, og det afspejles i deres bøger. 4

5 Idéen og lysten til specialet er kommet støt og roligt: Når jeg læste en bog af Loe tænkte jeg på fællestrækkene med Llambías, og omvendt (og tænkte for begges vedkommende på Nietzsche) 1. Jeg opdagede at de forsøger at løse samme problem: Hvordan overvinder man værditabet? Det gør de gennem en grundig undersøgelse af værdierne, og ved at forsøge at indsætte nye værdier. Fra dette abstrakte problem til det mest konkrete i bøgerne er der i påfaldende grad fællestræk. At deres bøger er koncentreret om værdi og betydning, identitet og sprog, ideal og realitet er ikke usædvanligt, det kan siges om megen litteratur. Overvejelser over fiktion og virkelighed, tegnfortolkning, hybrider og humor er heller ikke enestående træk, men nogle af kendetegnene ved postmodernistisk litteratur. Men når listen med lighedspunkter kan fortsættes med, ja, lister, selvbiografiske og dokumentariske virkemidler (herunder fotos), reflekterende, navnløse (mandlige) jeg-fortællere, rejser, drømme, reklamer, mærkevarer og biler, er det værd at undersøge hvordan alle disse elementer hænger sammen og bruges. Det gør jeg under overskriften Værdiundersøgelse. Samtidig med fællestrækkene er de to forfatterskaber åbenlyst meget forskellige. De går til det samme problem, med de samme midler, men på vidt forskellige måder. Kort sagt er Llambías bøger kaotiske og forvirrende, mens Loe bruger et enkelt sprog og lader handlingen skride kronologisk frem. Deres udbredelse er også vidt forskellig: I Danmark er Llambías en nøje fulgt forfatter hos kritikerne og på universiteterne, men ikke hos et bredere publikum. I Norge er Loe en meget læst forfatter, bare Naiv. Super. har solgt over eksemplarer, især til de unge læsere. Jeg vil i specialet betone lighederne på bekostning af forskellene, da jeg mener at lighederne rummer de væsentligste punkter i forfatterskaberne. Jeg analyserer tre romaner fra begges forfatterskaber 2 : Loes Naiv. Super. (1996), L (1999) og Fakta om Finland (2001), og Llambías Rådhus (1997), Den dag vi blev frie (1998) og A.P.O.L.L.O.N. (2000). Ved at analysere tre ud af Loes fire og Llambías fem romaner, tør jeg godt kalde specialet en analyse af forfatterskaberne. I de romaner jeg ikke analyserer, 1 Marie Louise Wedel Østergaard har også bragt de to forfattere sammen, i sit speciale Den moderne karakters facetter. Et forsøg på en beskrivelse med eksempler fra Loe, Llambías, Blixen og Kjærstad, hvor hun bl.a. analyserer karaktererne i Loes Naiv. Super. og Llambías Hun har en altan. 2 Hvorvidt roman nu det rigtige ord er en diskussion for sig. På omslagene til Naiv. Super. og Rådhus står der ikke en genrebetegnelse. Gunilla Hermansson skrev i sit speciale, der blev til bogen Mellem det korte og det lange, om Llambías første to bøger som en del af 90 ernes blandingsgenrer, der hverken var noveller eller romaner. Om Rådhus er en roman kan diskuteres, men for alle de seks bøger jeg analyserer er roman den genrebetegnelse der kommer nærmest (hvilket ikke betyder at de ikke udfordrer genren). 5

6 optræder de fleste af de stilistiske og tematiske træk jeg behandler i specialet, men jeg har valgt de tre romaner hos hver hvor værdiundersøgelsen er tydeligst, og hvor en udvikling kan følges. Debutromanerne, Tatt av kvinnen (1993) og Hun har en altan (1996), analyseres ikke, men jeg henviser til dem og til andre af forfatternes tekster. Begge forfatteres to første bøger er behandlet i specialer 3 (jeg diskuterer kort de specialer jeg har læst), mens de senere bøger, og forfatterskaberne samlet, ikke er nær så grundigt analyseret. Dette gøres hermed, dog analyserer jeg ikke Llambias femte bog: Trojaner (2001). Jeg ville gerne lave udtømmende analyser af alle bøgerne, men har fokuseret på min overordnede tilgang: Værdiundersøgelsen. Sammenligninger af bøger og forfatterskaber optræder løbende i specialet. I længere citater fra de skønlitterære tekster bibeholder jeg den linjedeling der er i mine udgaver. Når jeg henviser til bøger af Llambías, Loe eller Nietzsche henviser jeg til bogen og ikke via forfatternavnet. Det vil af sammenhængen klart fremgå hvilken forfatter der er tale om. 3) Struktur Specialets struktur er inspireret af den værdimodel jeg finder hos Nietzsche (kap. 1.1): a) Undersøgelse af værdierne b) Afsættelse af de gamle værdier c) Indsættelse af nye værdier Den teoretiske side følger samme tredelte struktur: a) Kap. 1: Nietzsches omvurdering af alle værdier. b) Kap. 4: Postmodernismen. c) Kap. 7: Værdier efter postmodernismen? I praksis er det nærmest umuligt at adskille værdimodellens første og andet trin, men jeg vil hævde at Nietzsche netop indledte en kritisk undersøgelse af værdierne, der førte til at postmodernismen kunne afsætte de gamle værdier, kunne erklære de store fortællinger døde. 3 Hun har en altan behandles i specialerne af Hermansson og Østergaard. Tatt av kvinnen i hovedoppgaven (svarende til speciale) af Lene Evensen. 6

7 Det medfører det uundgåelige spørgsmål som jeg rejser i kapitel 7: Hvor skal værdierne så komme fra? Analyserne er ligeledes samlet i tre blokke: a) Kap. 2-3: Naiv. Super. og Rådhus. b) Kap. 5-6: L og Den dag vi blev frie. c) Kap. 8-9: Fakta om Finland og A.P.O.L.L.O.N. Hvor alle værdimodellens trin er til stede i alle romanerne, men budene på nye værdier hos Llambías og Loe træder tydeligst frem i kapitel 8 og 9. Den grundlæggende teori jeg bruger i specialet har snarere et filosofisk end litteraturvidenskabeligt udspring, men i det 20. århundrede har litteraturvidenskaben været endog meget inspireret af filosofien, og fagenes teoretiske sider er blevet knyttet tæt sammen, hvad der afspejler sig i postmodernismen. Hvor det postmoderne som bekendt dækker kulturelle og samfundsmæssige forhold, er postmodernismen den samtidige strømning i kunst og arkitektur, og den teori, filosofisk og litteraturvidenskabelig, der knytter sig dertil. 4) Hvad betyder værdi? Nietzsche, der aldrig én gang for alle definerer sine begreber, er abstrakt i sin omtale af værdierne (se kap. 1.4). Da det er den enkelte der skal sætte værdierne, skal man selv definere værdi. Hele specialet søger svar på spørgsmålet: Hvad er værdi? Jeg bruger ikke værdi i en fast og snæver betydning, men i en bred dagligdagsbetydning. Der er værdier på mange niveauer, og det vil vise sig i løbet af specialet at niveauerne ingenlunde er adskilte. Æstetiske, moralske og politiske værdier kan måles i forhold til det tydeligst målbare af alle værdisystemer: Pengenes. Begrebet værdi har sin oprindelse i økonomien, netop som et middel til at sammenligne vidt forskellige størrelser. En bil har både en økonomisk værdi i form af en pris, en brugsværdi, en signalværdi og en affektionsværdi. Når man vælger bil måles værdiområderne mod hinanden, og i forhold til egne overordnede værdier: Man vil måske gerne have en bil der giver maksimal sikkerhed og minimal forurening. Mens dette speciale skrives har vi en trafikminister der bruger udtrykket mest trafiksikkerhed for pengene. Det illustrerer for mig tydeligt at tilsyneladende forskellige 7

8 værdier (sikkerhed kontra penge) bruges på samme vidtstrakte skala. At vi samtidig forsøger at lade som om at værdierne ikke kan måles mod hinanden, som i klichéen om at et menneskeliv kan ikke gøres op i penge, synes jeg er spændende. Troen på en sådan værdiskala gør mig hverken til materialist eller idealist, men til en der forsøger at forstå at begge dele. Når man spørger Hvad har værdi i dit liv vil man kunne udskifte værdi med betydning, og stille samme spørgsmål. Når betydning betyder noget der er vigtigt, er værdi og betydning næsten synonyme. Det er de derimod ikke når værdi gælder økonomiske forhold, eller når betydning betyder at noget udtrykker eller betegner noget andet (som når et ord eller et skilt får betydning). Alligevel er der også på disse niveauer en sammenhæng mellem værdi og betydning, fordi det er interessant at spørge: Hvorfor får noget værdi? Hvordan opstår betydningen? Det har det 20. århundredes semiotik forsøgt at besvare, og uden at gå dybere ind på tegnteori, vender jeg tilbage til spørgsmålet i kapitel 4 om postmodernismen, hvor tegnene betragtes som tomme, uden en kerne der giver tegnet dets betydning. Hos Loe og Llambías jages både betydning og værdi. Problemet er det samme: Der er ikke noget der bare har betydning. Når vi så alligevel møder betydning overalt, må man undersøge hvordan den er opstået, og om den nu også giver mening for os. Når betydningen får værdi bliver det betydningsfuldt, måske ligefrem værdifuldt. Det rigtige spørgsmål er måske ikke hvad, men hvordan betyder værdi? Jeg vil i specialet argumentere for at værdi får betydning i samspil med en fortolkning af realiteten, i relationerne til andre, og som en del af identiteten. 8

9 1. NIETZSCHES OMVURDERING AF ALLE VÆRDIER 1.1) Værdimodellen Friedrich Nietzsches ( ) filosofi danner det teoretiske grundlag for min tilgang til både teori og tekster. Nietzsches tænkning er bevidst usystematisk og flertydig, men jeg lægger vægten på den sene del af hans forfatterskab, der kan samles under overskriften Omvurdering af alle værdier, hvor Afgudernes ragnarok, 1888, er det centrale værk. Jeg har desuden benyttet mig af Ecce Homo, skrevet 1888, og artiklen Om sandhed og løgn i amoralsk forstand, skrevet Kort sagt finder jeg i Nietzsches omvurdering en model jeg overordnet bruger i specialet: a) Undersøgelse af værdierne. b) Afsættelse af de gamle værdier. c) Indsættelse af nye værdier. - hvor de tre punkter i praksis i romanerne, og hos Nietzsche, er vævet ind i hinanden. Denne værdiundersøgelse sætter Nietzsche i forhold til begreber som fornuft, fortolkning, personlighed, liv, tilblivelse og ideal/ realitet; begreber der er væsentlige i Loes og Llambías bøger. I min læsning af Nietzsches værker, og til dette kapitel, har jeg primært støttet mig til Jørgen Hass bog Illusionens filosofi og hans artikel Friedrich Nietzsche. Hass lægger megen vægt på Nietzsches forsøg på at overvinde meningsløsheden: Værdi og mening ikke er noget der gives, men noget der skabes. Jeg har desuden benyttet mig af Trond Berg Eriksens Nietzsche og det moderne, Villy Sørensens introduktion Nietzsche, og, med mindre udbytte, Rüdiger Safranskis Nietzsche. 4 Nietzsches tidlige værk Tragediens fødsel bruger jeg i analysen af A.P.O.L.L.O.N. 9

10 1.2) Undersøgelse af værdierne Kort sagt stiller Nietzsche spørgsmål om værdiernes værdi. Hans tænkning former sig som en kritik af alt hvad der synes givet, han undersøger hvorfor nogle opfattelser af verden har fået status af absolutte sandheder. En værdi der syntes indlysende var moralen: Før Nietzsche havde filosoffer forsøgt logisk at bevise moralen, at finde mellemregningerne, uden at så tvivl om facittet: Moralen selv. Nietzsche går omvendt til værks: Han undersøger hvordan en ide om moral er opstået, og hvordan den har udviklet sig til et helt system af absolutte værdier. På samme måde angriber han religion og videnskab, og finder at fælles for sådanne værdisystemer er at de konstruerer idealer (fx om evighed, sandhed eller væren), der ligger uden for realiteten den virkelighed menneskene faktisk lever i. Derved skabes ideen om flere virkeligheder, hvor realiteten blot er en tilsyneladende virkelighed, mens idealerne bliver gjort til det ægte, til den sande verden. Idealerne bliver det virkeligt betydningsfulde, bliver den kerne der giver realiteten mening, og hvoraf menneskene kan udlede hvad der har værdi. Nietzsche vil vise at der kun er én virkelighed, én realitet uden idealer: Begrepet «hinsides», «sanne verden», oppfunnet for å gjøre den eneste verden som finnes verdiløs (Ecce Homo: 119). Han finder idealernes oprindelse i Platons idélære, deres udvikling i fx religionen, og deres virkninger i alle samtidens helhedsfortolkninger af verden. Idealerne er noget mennesket har opfundet og udviklet, og bruger som magtmidler, uden at ville indrømme at de er menneskeskabte. Nietzsches værdiundersøgelse består i at påvise at idealerne, og de deraf følgende værdier, er konstruktioner, ved at undersøge hvordan de er opståede og udviklede, hvordan de virker, og hvordan de opretholdes. 1.3) Afsættelse af de gamle værdier Med idealerne blev værdi og betydning henlagt til noget uden for realiteten, og livet blev noget i sig selv menings- og værdiløst. Men når idealerne så, ifølge Nietzsche, viser sig at 10

11 være tomme, bliver meningsløsheden i idealismen dobbelt: Der findes hverken betydning i realiteten eller i idealerne, i stedet er der: Intet. At sige at intet har betydning er nihilisme. Nihilismen er for Nietzsche den rette betegnelse for samtidens værdisystemer, og denne nihilisme vil han overvinde: Der skal sættes nye værdier. De skal indsættes uden idealer om sandhed, eller om en absolut kerne hvorfra værdi og mening udledes. Kernen er væk, Gud er død, og det vil sige at mening og værdi ikke længere gives, men må skabes. Idealerne og de tilhørende værdisystemer er altså ikke sandheder, men fortolkninger af livet, og de værdier de sætter er udtryk for disse fortolkninger, og endvidere udsagn om de mennesker der har skabt idealerne. Ét ideal har været idéen om en universel orden. Fornuften har været en meget højt vurderet værdi i den vestlige verden; kun hvad fornuften havde erkendt gjaldt som ægte. For Nietzsche er det muligvis menneskets største blændværk, at det ikke indser at det kun finder en fornuftig orden bag den kaotiske realitet, fordi det selv har lagt fornuften ind i alle ting, ved at anskue verden gennem fornuftens former. Fornuften erkender ikke idealer og orden, den skaber dem, og siger derfor kun noget om mennesket, ikke om verden. 5 Fornuften skal afsættes fra sit herredømme, den er blot en af mange måder at fortolke verden på: Mod positivismen, som bliver stående ved fænomenerne, der er kun kendsgerninger, vil jeg sige: nej, netop kendsgerninger gives ikke: kun interpretationer (Hass oversættelse, Hass 1982: 147). At der kun er én virkelighed, betyder altså ikke at den kun kan fortolkes, og gengives, på én måde, men at vi ikke kommer realiteten nærmere end i fortolkningen af den. De gamle værdier skal afsættes fordi de forsøger at fremstå som sande, som absolutte, og ikke som udtryk for menneskelige fortolkninger. Derved gør de realiteten betydningsløs. 1.4) Indsættelse af nye værdier 5 Immanuel Kant havde allerede kritiseret fornuften, og påpeget at erkendelsen foregår gennem fornuftens former, hvorfor vi ikke kan erkende tingen i sig selv. Til gengæld var fornuften Kants udgangspunkt for etikken. 11

12 Alle fortolkninger er ikke lige gode, de gamle fortolkninger viser sig jo for Nietzsche utilstrækkelige, da de ikke magter at give realiteten, livet, mening i sig selv. De var livsfjendske, og opdelte begreberne i to: Det værdifulde var fx det gode, dyd, formål, enhed, stabilitet, væren, fornuft, mens alt hvad der vedrørte realiteten var mindre værdifuldt, fx forandring, instinkter, livet og ting der ikke lod sig indføje under logikkens regler det blev som sagt betragtet som noget tilsyneladende, noget falskt og ligefrem farligt. Nietzsche betragter opdelingen som løgn, men samtidig kan man argumentere for at han selv bibeholder den, og blot omvender begreberne: Hvad der før var det værdiløse, bliver nu det værdifulde. Fornuften kan nok kritisere de foreliggende værdier, da den selv har skabt dem, men ikke indsætte nye sunde værdier. Det kan instinkterne derimod, da de er udtryk for det eneste værdifulde og skabende: Livet. Værdierne skal være livsbekræftende: Når vi taler om værdier, taler vi under livets inspiration, under livets optik: livet selv tvinger os til at sætte værdier, livet selv sætter værdier gennem os, når vi sætter værdier (Afgudernes ragnarok: 48). Hvor Nietzsche er skarp i sin kritik og diagnose af samtidens værdikrise, har han betydeligt større problemer med indsættelsen af de nye værdier (Hass 1982: 133 og 205). Han påstår heller ikke at have fundet disse værdier, og naturligvis slet ikke nogen sandhed om dem. Han vil anvise en måde at tænke på, en metode til at undersøge værdierne, og påpeger at man må eksperimentere med indsættelse af nye værdier, fx ved at vurdere de traditionelt negativt bedømte værdier som positive. Alligevel vil han altså foregribe relativisme og meningsløshed ved at kræve: At mennesket selv fortolker livet, og derudfra forsøger at sætte værdier. Måske er selve forsøget det eneste der har betydning. 1.5) Tilværelsen er tilblivelse At fortolke i livets optik og sætte værdier under livets inspiration kræver at man ved hvad livet er, og accepterer det. Med til livet hører lidelsen, og først når man også vil leve med den, siger man ja til livet. Ifølge Nietzsche er de metafysiske forestillinger om en sandere verden opstået, fordi mennesket ikke magtede at leve med lidelsen i en ustabil realitet. Liv og lidelse kræver fortolkning, men vi skal ikke opfinde sandheder for at udholde dem, men tværtimod løgne. Nietzsche skriver: 12

13 Her manglede modsætningen mellem en sand og en tilsyneladende verden: der er kun een verden, og den er falsk, grusom, konfliktfyldt, forførerisk, uden mening En således beskaffen verden er den sande verden. Vi har løgne nødig for at besejre denne realitet, denne»sandhed«, det vil sige for at leve At løgnen er nødvendig for at leve, selv dette hører med til denne frygtelige og gådefulde tilværelse. (Hass oversættelse, Hass 1982: 90) Løgnene skal erkende deres status. Det gør de ikke i religion og videnskab, men det gør de i kunsten. Den vedkender sig at være fiktion. Da livet er uden mening og formål, kommer sammenhæng og værdi først når det fortolkes, og når denne fortolkning udtrykker sig som skabelse, fx som kunst. Den rigtige fortolkning er en der giver realiteten betydning. For Nietzsche er liv kendetegnet ved sin kraft, der hele tiden forandrer verden; liv er tilblivelse, ikke stabil væren. Når værdier skal indsættes, og livet fortolkes, gøres det ved at skabe noget nyt, og denne proces skal rumme forandring, kraft og vilje. Det være sig i kunsten, som i livet; for Nietzsche er de to ting ikke adskilte. Derfor får hans bøger en helt særegen stil, som hybrider af filosofi, digtning, selvbiografi og stærk provokationslyst. Han udtrykker sig i aforismer, i billeder, i digtning. Hans selvbiografi Ecce Homo er hvad det selvbiografiske angår stort set løgn fra ende til anden. Alt dette er en nødvendig konsekvens af ikke at ville lade fornuften drive værket, bøgerne skal ikke følge filosofiens logiske idealer. De skal ikke være systematiske helheder, men fragmenterede, med udfald i alle retninger; de skal være levende, ikke færdige. De skal være hvad de siger. 1.6) Sproget og jeget Bøgerne skal være sproglige nyskabelser, for også sproget må gennem Nietzsches kritik. Sproget blev ifølge ham skabt i fornuftens tjeneste for at opretholde de gamle værdier. Sproget giver idealerne substans så de bliver absolutte størrelser; det gøres ved at opfinde det menneskelige jeg! Nietzsche skriver om sproget: det tror på jeget, på jeget som væren, på jeget som substans og projicerer troen på jegsubstansen over på alle ting først hermed skaber det begrebet ting Overalt bliver væren indtænkt som årsag, indsmuglet; af jeg-konceptionen følger først som afledt begrebet væren (Afgudernes ragnarok: 39) Der findes ikke væren, kun tilblivelse. Derfor er der ingen faste kerner, heller ikke i mennesket, der er ingen stabil identitet, intet jeg, der styrer det. Eriksen skriver: Jeget er ikke 13

14 individets metafysiske kjerne, men et hastigt sammentømret provisorium som skal formidle mellom størrelser som stadig ligger på kollisjonskurs (Eriksen: 146). Subjektet angribes: Ikke blot er der ingen objektive fortolkninger, der er heller ingen subjektive. Fortolkningen er selv en kraft: Alt er subjektivt, siger I: men allerede det er en udlægning. Subjektet er ikke noget givet, men noget tildigtet, noget der er puttet ind bagved. Er det nødvendigt at sætte en interpret bag interpretationen? Allerede det er digtning, hypotese. (Hass oversættelse, Hass 1982: 147) Citatet er et eksempel på hvordan Nietzsche vil uden om sprogets og fornuftens love: At noget ikke er objektivt betyder ikke nødvendigvis at det er subjektivt. Der gives andre muligheder, vi er bare så vant til sådanne opdelinger at vi accepterer dem som sandheder. Der er ikke stabile subjekter, men liv i form af mennesker. Fælles for menneskene er at de fortolker verden, at de gennem denne fortolkning sætter værdi. Derved kommer personligheden til udtryk i valget af perspektiv, den deraf følgende fortolkning, og i forsøget på at indsætte nye værdier. Mennesket er ikke noget. Det vil noget. Ecce homo har undertitlen Hvordan man bliver, hvad man er, altså ikke forbliver den man er. Det mennesket er er tilblivelse, stridende kræfter, instinkt, splittet mellem vilje og fornuft. Mennesket fortolker og skaber (illusioner, sammenhænge, betydning og værdier). Mennesket kan ikke opdeles i krop og sjæl, verden kan ikke opdeles i ideal og realitet, og alt muligt andet ikke i essens og fremtræden, indhold og form. Realiteten, inklusive fortolkningerne, er ikke tilsyneladende, men alt det indhold vi har at forholde os til. Forsøger Nietzsche ikke selv at fremsætte en sandhed ved at sige der gives ikke sandheder, og konstruerer han ikke en metafysik, ved at ville finde de principper der styrer verden: Vilje, kraft og tilblivelse? Jo, og det er en fordel ved Nietzsche. Han tager paradokserne med, og eksemplificerer derved at selv om verden er mere kompliceret end logikken, er det meget vanskeligt at gøre sig fri af konventionel tankegang og sprogbrug. Selv om man afskriver idealerne som illusioner, opererer vi i praksis konstant med dem, og understøtter dem ved vores brug af sproget. 14

15 2. NAIV. SUPER. 2.1) Værditabet Loes Naiv. Super. er et velegnet sted at starte analyserne, da den gennemgår Nietzsches værdimodel. Værditabet er næsten absolut for romanens 25-årige jeg-fortæller. En i sig selv ubetydelig episode, et nederlag i en kroketkamp mod broren, omstyrter hele hans univers: Alt forekom meg meningsløst. Helt plutselig. (Naiv. Super.: 11). Fraværet af mening skyldes manglen på et værdigrundlag at definere mening ud fra. Uden værdier bliver alt værdiløst, dvs. uden betydning. For fortælleren står det klart at det ikke er kroketnederlaget der har ført ham til sammenbruddet, men hans måde at leve på. Det er klart for ham at han må begynde forfra og finde noget der har betydning, og derfor er et liv i absolut tomhed ikke et sandsynligt scenario for fortælleren. I romanens og tidens sprog, formuleret af en svensk tv-kanal, hedder denne proces: 1. Säg upp dej 2. Res bort 3. Skaffa nya vänner (s.16) Disse tre punkter strukturerer resten af romanen (M. Nielsen: 49), og svarer til værdimodellen, med de to første punkter byttet om: 1) Fortælleren melder sig ud af universitetet og Deretter syklet jeg tilbake til byen og avviklet resten av den gamle tilværelsen (Naiv. Super.: 12); han afsætter de gamle værdier. 2) Med kun en rygsæk flytter han ind i brorens lejlighed, som han kan låne i to måneder. Det afslutter han, modvilligt, med at besøge broren i New York. I den periode undersøger han værdier og definitioner. 3) I New York får brødrene et nyt forhold til hinanden, og broren samt drengen Børre og kvinden Lise, der måske bliver en kæreste, udvider fortællerens vennekreds fra to til fem; han skaber nye og egne værdier ud fra en ny forståelse af identiteten. 15

16 2.2) Forenkling som metode Jeg tenker at jeg må begynne forfra. Hvordan begynner man forfra? (s. 13) spørger fortælleren, men det viser sig hurtigt at han har en plan. Han ved endda hvad han ønsker sig (bl.a. udledt af listen s. 13, men det gentages gennem hele bogen): Begejstring, følelse af sammenhæng, kærlighed og venskab. Det er værdier han må undersøge, for at finde ud af om de er uopnåelige idealer eller om de kan realiseres og i givet fald hvordan. Til denne proces finder han sin egen metode, der i et ord består i forenkling - eller enkelhed. Metoden betegnes som homøopatisk af psykiateren Finn Skårderud: Han lager mer av det samme, for å oppnå det motsatte. Hans nei er et aktivt ja til et liv med distinksjoner (Skårderud 2000: 27). Da tomheden rammer fortælleren skærer han sit gamle liv fra. Han laver et vakuum i sig selv (s laver han bogstavelig talt vakuum i et glas), for at kunne fylde nye værdier ind. Forenklingen består i at fortælleren udover at begynde på en frisk, opdeler verden i to: Folk er umiddelbart sympatiske eller usympatiske, enkelhed er godt og kompleksitet skidt, ligeså med ro/ uro (fx rejser), fortid/ nutid, leg/ viden, umiddelbarhed/ refleksion, at glemme/ at huske. Flere af de positivt valoriserede ting, sammenkædet med det at være begejstret, ser han forenet i barnet. Selve opdelingen er også barnlig eller naiv begreber der fra starten af bogen står som idealer. At være naiv, som allerede i titlen gøres til et superlativ, er for fortælleren også en form for enkelhed: at møde verden direkte og umiddelbart, uden forudfattede meninger og ironisk distance. Det naive er det ærlige og naturlige, og for fortælleren den nødvendige reaktion på et liv der var blevet det modsatte. Fortællerens og bogens balance mellem naivitet og ironi kan diskuteres, og er blevet det. 6 Maja Puk Nielsens speciale hedder Mod et moderne naivisme-begreb, og hun mener at fortælleren er naiv, og at han derfor kan konstruere en fast kerneidentitet i en tid hvor en sådan synes absurd. Men forfatteren, den ydre fortællerinstans, kan have en ironisk distance til 6 Spørgsmålet diskuteres også hos Evensen (s. 82f, 87ff). 16

17 fortællerens selviscenesættelse. Nielsen forsøger at inkorporere ironi i sit nye naivismebegreb, men mener at afgørelsen naiv eller ironisk?, delvist er lagt ud til læseren (M. Nielsen: 84). Eivind Tjønneland slutter derimod en kritisk analyse af hovedpersonen med ordene: hvis Loes hovedperson er representativ for de unge på 90-tallet, så er ungdommen soleklare narcissister, men verken naive eller ærlige (Tjønneland: 93). Artiklen er et modsvar til flere andre artikler der har taget bogens naivitet lidt for umiddelbart. Tjønneland mener at fortælleren gennem sin bevidsthed om sproget udviser ironi (fx i det nedenstående eksempel: livet er en rejse). En ironi han ikke formår at forene med begejstring, men tværtimod forsøger at fortrænge: Men denne eksklusjonen av de mørke sidene ved mennesket, ufarliggjøringen av det naive gjennom infantilitet, er det som gjør det naive hos Loe farlig (Tjønneland: 91). Tjønneland mener at naiviteten er noget fortælleren tilegner sig. Jeg opfatter også fortællerens naivitet som noget tilkæmpet, men mener at han gennem den forsimplede metode gør sig komplicerede erkendelser, og derfor ikke ekskluderer, men inkluderer flere sider af sig selv (mere herom i de følgende afsnit). Fortælleren er ikke naiv, men meget bevidst om hvad han gør. Hans naivitet er en metode, en forenkling, så han kan møde fænomenerne uden forudgående viden, og dermed undersøge dem. 7 Der er klare grænser for hvor langt han kan strække sin naivitet, fx kan han ikke i alvor bruge udtrykket livet er som en rejse, da det er en fortærsket kliche. Men han håber at kunne opøve sin naivistiske metode så langt at han en dag kan sige og mene det (Naiv. Super.: 54). Forholdet mellem naivitet og ironi i bogen er ikke et enten eller, og jeg er enig med Nielsen i at det kræver at læseren forholder sig til det. Men jeg mener altså ikke at fortælleren er naiv (og jeg vil i de følgende afsnit vise at jeg er meget uenig i at han konstruerer en fast kerne). Han er naiv og ironisk på én gang. Når fortælleren til sidst vil ringe til Lise og sige at livet er litt som en reise (s. 209), er det både ærligt, naivt og (selv)ironisk. Modsætningerne forenes, en metode Loe bruger endnu mere markant i L. 2.3) Enkelhed som form 7 Jon Helt Haarder skrev i en anmeldelse: Erlend Loe har pakket hele det eksistentielle udtræk samt verdensgåden ned i en naivistisk-minimal stil, men ligesom tilfældet er med vores egen poker-fjæsede Pablo Henrik Llambias, så er naiviteten ikke et resultat af naivitet, men snarere en bevidst strategi fra en højtuddannet forfatter (Haarder: 152). Jeg mener altså også at der fra fortællerens side er tale om en bevidst strategi. Ang. Llambías pokerfjæs, se fx kap

18 Det enkle og umiddelbare gentages i bogens form. Der er korte kapitler, hvis overskrifter som regel består af et substantiv i bestemt form. De fleste sætninger er meget korte, og kommaer er der så få af som muligt. Der begyndes meget ofte på en ny linje, og afsnittene er små, med en tom linje inden et nyt afsnit. Med så lidt tekst på siderne (tydeligst med listerne), bliver det en meget synlig minimalisme, bogens sider kan ligne skeletter. Også indholdet er meget bart: Der står nærmest intet om fortællerens nære fortid og evt. konkrete begivenheder op til sammenbruddet. Identifikation er et ord der ofte nævnes i omtaler af bogen (sammen med morsom og generationsroman). 8 Min påstand er at den identifikation bl.a. skyldes at man lægger sine egne erfaringer ind i bogen, selv lægger hoved og krop til skelettet. Fortællerens metode med mere tomhed for at skabe fylde, gentager bogen overfor læseren: Alt det blanke i bogen, bogstaveligt og overført, tvinges læseren til at udfylde. Ved at fortælleren egentlig er så anonym, bliver han til alle. Derved inddrages man selv i søgningen efter betydning, bogen får personlig relevans. Enkelheden går helt ned i typografien: bogen er, som L, sat med den hyperenkle futura, hvorimod Tatt av kvinnen og Fakta om Finland er sat med den langt mere almindeligt udseende sabon (se bilag A). Ordet jeg optræder meget hyppigt, hvad der viser både stor selvoptagethed og at der er sat grænser for hvor meget af verden der kan indtages. Den verden vi møder, er de fænomener, mennesker og ting der umiddelbart fremtræder for fortælleren. Bogen er skrevet i nutid, som det øjeblikkelige møde med verden, og fortalt kronologisk, med flashbacks til fx kroketkampen eller barndommen. Men den nemmeste måde at optage verden ubehandlet i en bog, er at gengive fænomenerne direkte. Det forsøger fortælleren at gøre ved at medtage forskellige tekster fra virkeligheden, enten citeret (som rådene fra ZTV og Kims lister), men helst direkte aftrykt som de fremstod for fortælleren: Den afsluttende , instruktionerne om træplantning i New York (s. 202ff), et postkort (s. 188), et håndskrevet digt (s. 190), en kopi fra Einsteins journaler (s. 138) og så hele 23 siders udskrifter fra en computer på et bibliotek (s. 146ff). Alle disse aftryk optræder i bogens 2. 8 Fx Tore Renberg i Tale for den samtidige norske romankunsten: Dette er en publikumssensasjon i Norge, også fordi 95% av Loes lesere er under 35 år. Han har altså maktet å gripe dem som ofte sies å være tapt for litteraturen. Hva er årsaken til dette? En innlysende faktor: Ekstrem gjenkjennelse. (Renberg, 3. kapitel). 18

19 halvdel, hvor han er i New York et udtryk for at han atter kan og tør møde verden med åbenhed. Dette giver bogen et dokumentarisk præg: Læseren kan se at nogen har været i New York, ligesom den afsluttende viser at de spørgsmål fortælleren sender til Paul Davies (s. 98f) også i virkeligheden blev stillet. Endvidere kan man ud fra fortællerens -adresse konkludere at han bærer forfatterens navn. Denne brug af dokumentariske og selvbiografiske virkemidler forstærkes i L (og er et klart lighedspunkt med Llambías, se kap. 3.2). 2.4) Listernes betydning Et sted hvor forenklingen er tydelig, er i de lister bogen bl.a. er kendt for. På side 13 opstiller fortælleren den første, over hvad han har (11 ting) og ikke har (6 ting), over værdierne i sit liv. Det blir 17. Et ganske stort tall når det gjelder vesentlige ting i et menneskes liv (s. 15). Men at sammenstille en fin cykel, en god ven og begejstring, som lige gyldige værdier synes absurd. Selv om han skærer tallet ned til 15, er denne værdiliste blottet for mening (ibid.). Men selve det at lave lister er ikke meningsløst. Om den næste liste konstaterer han: Men listen er viktig. Dette er en oppdagelse for meg. Dette har verdi (s. 17). Listerne er forsimplede, men derfor anvendelige. De begrænser, tydeliggør og skaber en følelse af orden. At denne orden er konstrueret og tvivlsom er fortælleren klar over. Jan Kjærstad har i et essay, Oppramsingens mystikk, i bogen Menneskets felt, skrevet om brugen af lister hos Jorge Luis Borges. Han opregner forskellige af listernes virkemidler (Kjærstad: 320ff). De samler verden, men gerne gennem kontrast (at sammenstille en cykel og en ven), men opstillet i en liste bliver der påvist eller skabt en forbindelse mellem tingene fra de vidt forskellige niveauer, fx cyklen, vennen og begejstring. Dette sker også gennem associationen: På samme tid som ordene virker tilfeldige, gir de inntryk av en skjult sammenheng (Kjærstad: 323). Associeringen er åbenlys i alle romanens lister. I lister forekommer en ophobning: En katalog er et uttrykk for konsentrasjon, for komprimering skriver Kjærstad (ibid.), og fortsætter med at påpege at listerne skaber en vertikal effekt, noe som trosser tekstens ufrakommelige linearitet. Den vanlige læseretning viser begivenheder der efterfølger hinanden i tid, mens listen skaber en følelse af altings samtidighed i nuet. Det harmonerer med fortællerens bestræbelse på at opleve og fortælle alt 19

20 umiddelbart, og gentages i bogens stil: Såvel begivenheder som sider synes atomiserede, fordi der fortælles i absolut nutid, nærmest på listeform. Kjærstad ser brugen af lister som en bestræbelse der skal føre til overskridelse, virkningen skal blive mere end summen af enkeltdelene. Hos Borges finder han at netop den stærkt begrænsede udvælgelse og opremsning kan føre til en fornemmelse af at det hele (i sidste ende det uudsigelige) gribes og udtrykkes. Hos Loe skal listerne nok overskride enkeltdelenes sum, men ikke rumme hele universet, kun den lille, overskuelige del fortælleren kan bruge. Overskridelsen fører ikke til guddommelige værdier, men jordiske: En genkaldelse af barndommens glæder, en bold eller et bankebræt. 2.5) Værdierne omvurderes Listerne giver ham en følelse af at kunne beherske verden, men denne følelse får han også andre steder: Ved at undersøge forskellige former for definitioner og fremtræden, bliver han i stand til at bruge dem til sin fordel. Tiden bliver det eksplicitte fænomen der udforskes i bogen. Fortælleren betragter fra starten tid som en hovedårsag til krisen: at jeg var blitt 25 og at jeg taklet det dårlig. For meg har det å bli eldre lenge vært forbundet med en viss uro. Jeg gir stort sett faen i rom, men jeg har problemer med tid. (Naiv. Super.: 12) Uroen kommer når man ikke kan overskue hvad det er godt at bruge tiden til, men bare synes at spilde den. Fortælleren finder hos broren en bog om tid, af Paul Davies 9, som han læser i små bidder, og i den proces bryder han sit ønske om ikke at reflektere over store spørgsmål. I bogen støder han på essentielle oplysninger: I Bonn står en atomklokke der er mere nøjagtig end jordens rotation, og den har ført til at man har omdefineret hvad et sekund er: En slik nøyaktighet forbløffer meg. Den har tydeligvis lite med jorda å gjøre. Den er bare noe som noen har bestemt. Det liker jeg. (s. 26) 9 Paul Davies: About Time: Einstein s Unfinished Revolution, Viking Penguin Books Ltd., London,

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

At turde følge dit hjerte

At turde følge dit hjerte At turde følge dit hjerte Opregn i din personlige udviklingsdagbog alle de tidspunkter i dit liv, hvor du har ladet vigtige muligheder for vækst og udfordring gå dig forbi. Hvorfor besluttede du dig for

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen HPU projekt 2009 Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole Tidssøjlen Indledning Med dette projekt vil jeg, ved hjælp af den narrative metode, eksperimentere med en ny udtryksform og et konkret produkt, til synliggørelse

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere