ANYBODY WHO RIDES A BIKE IS A FRIEND OF MINE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANYBODY WHO RIDES A BIKE IS A FRIEND OF MINE"

Transkript

1 ANYBODY WHO RIDES A BIKE IS A FRIEND OF MINE Værdiundersøgelsen hos Pablo Henrik Llambías og Erlend Loe Speciale af Lauge Larsen Institut for Nordisk Filologi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Oktober 2003 Vejleder: Anders Østergaard

2 INDHOLD: Indledning 1) Problemformulering ) Llambías og Loe. 4 3) Struktur ) Hvad betyder værdi? Nietzsches omvurdering af alle værdier 1.1) Værdimodellen 9 1.2) Undersøgelse af værdierne ) Afsættelse af de gamle værdier ) Indsættelse af nye værdier ) Tilværelse er tilblivelse ) Sproget og jeget Naiv. Super. 2.1) Værditabet ) Forenkling som metode ) Enkelhed som form ) Listernes betydning ) Værdierne omvurderes ) Kernen ) Mærker og identitet ) Svaret Rådhus 3.1) Hvorfor ser det sådan ud? ) Projektromanen ) Virkelighed og fortolkning ) Kaos og orden ) Normer og værdier ) Naiv. Super. og Rådhus Postmodernismen 4.1) Postmodernistisk litteratur og teori ) Ontologisk ustabilitet ) Derrida: Centrum er en tom funktion ) Baudrillard: Værdiernes epidemi ) Attituderelativismen og værdierne ) Tab eller berigelse? L 5.1) Ingen identitet uden ansvar ) Robinsonaden: Natur og kultur ) Hyldest og parodi ) Fortolkning som genfortælling ) Opremsning og betydning ) Ideal, realitet og værdier

3 6. Den dag vi blev frie 6.1) Den forkerte virkelighed ) Flersporet virkelighed ) Kaos og ustabilitet, totalt som privat ) En drøm? ) Navnløshed og muligheder ) Prisen for værdierne ) Biler ) L og Den dag vi blev frie Værdier efter postmodernismen 7.1) Officielle værdier: Frihed og fællesskab ) Tilbud: Mest værdi for pengene ) Loe i et sen-modernistisk eller efter-postmodernistisk projekt? Fakta om Finland 8.1) Bevidsthedsstrøm til overflod ) Det er ikke muligt at gå to gange ud i den samme flod ) Dårlig postmodernisme: Alt er ligegyldigt ) God postmodernisme: Ansvar for værdierne ) Ild eller vand? A.P.O.L.L.O.N. 9.1) Dystopi: Døden sat i system ) Græsk mytologi ) Nietzsches Apollon og Dionysos ) D.I.O.N.Y.S.O.S ) Status over værdierne ) Fakta om Finland og A.P.O.L.L.O.N.. 93 Konklusion 1) Hvordan man skaber værdi. 95 2) Anybody who rides a bike is a friend of mine 98 Abstract Litteraturliste Bilag A: Sider fra Naiv. Super. og Fakta om Finland. 3

4 INDLEDNING 1) Problemformulering Dette speciale er en analyse og sammenligning af to unge forfatterskaber: danskeren Pablo Henrik Llambías og nordmanden Erlend Loes. Mit overordnede spørgsmål er: Hvordan finder man værdi, når man ved at der ingen absolutte værdier er? Eller rettere: Jeg mener at det er det overordnede spørgsmål hos Llambías og Loe. Til at besvare spørgsmålet bruger jeg Friedrich Nietzsches fordring om omvurdering af alle værdier, og følger sporene af hans filosofi i postmodernistisk teori. Llambías og Loes forfatterskaber har mange postmodernistiske træk, men forsøger at gå skridtet videre end blot at erkende værdiernes relative status: De forsøger at indsætte nye og egne værdier. Deres bøger viser at man ikke lever et liv uden værdier, i praksis har nogle ting betydning, også selv om man ved at de ikke har et absolut og eviggyldigt grundlag. I de to forfatterskaber kan man følge en undersøgelse af og jagt på værdi og betydning. Den undersøgelse vil dette speciale analysere. 2) Llambías og Loe Pablo Henrik Llambías er født i 1964, har gået på Det Jydske Musikkonservatorium, har læst filmvidenskab ved Københavns Universitet, er uddannet cand. phil. i kunstteori og formidling ved Kunstakademiet i København, han har lavet kortfilm, udstillinger, forskellige projekter, og har trykt mange små tekster i aviser og tidsskrifter. Erlend Loe er født i 1969, har gået på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole, har skrevet filmmanuskripter og børnebøger, og er for tiden filmkonsulent i Norge. Hans roman L er en projektroman (se kap. 3.2), der blander fiktion og fakta så selv Llambías må være misundelig. De har altså begge brugt flere forskellige udtryksformer, og det afspejles i deres bøger. 4

5 Idéen og lysten til specialet er kommet støt og roligt: Når jeg læste en bog af Loe tænkte jeg på fællestrækkene med Llambías, og omvendt (og tænkte for begges vedkommende på Nietzsche) 1. Jeg opdagede at de forsøger at løse samme problem: Hvordan overvinder man værditabet? Det gør de gennem en grundig undersøgelse af værdierne, og ved at forsøge at indsætte nye værdier. Fra dette abstrakte problem til det mest konkrete i bøgerne er der i påfaldende grad fællestræk. At deres bøger er koncentreret om værdi og betydning, identitet og sprog, ideal og realitet er ikke usædvanligt, det kan siges om megen litteratur. Overvejelser over fiktion og virkelighed, tegnfortolkning, hybrider og humor er heller ikke enestående træk, men nogle af kendetegnene ved postmodernistisk litteratur. Men når listen med lighedspunkter kan fortsættes med, ja, lister, selvbiografiske og dokumentariske virkemidler (herunder fotos), reflekterende, navnløse (mandlige) jeg-fortællere, rejser, drømme, reklamer, mærkevarer og biler, er det værd at undersøge hvordan alle disse elementer hænger sammen og bruges. Det gør jeg under overskriften Værdiundersøgelse. Samtidig med fællestrækkene er de to forfatterskaber åbenlyst meget forskellige. De går til det samme problem, med de samme midler, men på vidt forskellige måder. Kort sagt er Llambías bøger kaotiske og forvirrende, mens Loe bruger et enkelt sprog og lader handlingen skride kronologisk frem. Deres udbredelse er også vidt forskellig: I Danmark er Llambías en nøje fulgt forfatter hos kritikerne og på universiteterne, men ikke hos et bredere publikum. I Norge er Loe en meget læst forfatter, bare Naiv. Super. har solgt over eksemplarer, især til de unge læsere. Jeg vil i specialet betone lighederne på bekostning af forskellene, da jeg mener at lighederne rummer de væsentligste punkter i forfatterskaberne. Jeg analyserer tre romaner fra begges forfatterskaber 2 : Loes Naiv. Super. (1996), L (1999) og Fakta om Finland (2001), og Llambías Rådhus (1997), Den dag vi blev frie (1998) og A.P.O.L.L.O.N. (2000). Ved at analysere tre ud af Loes fire og Llambías fem romaner, tør jeg godt kalde specialet en analyse af forfatterskaberne. I de romaner jeg ikke analyserer, 1 Marie Louise Wedel Østergaard har også bragt de to forfattere sammen, i sit speciale Den moderne karakters facetter. Et forsøg på en beskrivelse med eksempler fra Loe, Llambías, Blixen og Kjærstad, hvor hun bl.a. analyserer karaktererne i Loes Naiv. Super. og Llambías Hun har en altan. 2 Hvorvidt roman nu det rigtige ord er en diskussion for sig. På omslagene til Naiv. Super. og Rådhus står der ikke en genrebetegnelse. Gunilla Hermansson skrev i sit speciale, der blev til bogen Mellem det korte og det lange, om Llambías første to bøger som en del af 90 ernes blandingsgenrer, der hverken var noveller eller romaner. Om Rådhus er en roman kan diskuteres, men for alle de seks bøger jeg analyserer er roman den genrebetegnelse der kommer nærmest (hvilket ikke betyder at de ikke udfordrer genren). 5

6 optræder de fleste af de stilistiske og tematiske træk jeg behandler i specialet, men jeg har valgt de tre romaner hos hver hvor værdiundersøgelsen er tydeligst, og hvor en udvikling kan følges. Debutromanerne, Tatt av kvinnen (1993) og Hun har en altan (1996), analyseres ikke, men jeg henviser til dem og til andre af forfatternes tekster. Begge forfatteres to første bøger er behandlet i specialer 3 (jeg diskuterer kort de specialer jeg har læst), mens de senere bøger, og forfatterskaberne samlet, ikke er nær så grundigt analyseret. Dette gøres hermed, dog analyserer jeg ikke Llambias femte bog: Trojaner (2001). Jeg ville gerne lave udtømmende analyser af alle bøgerne, men har fokuseret på min overordnede tilgang: Værdiundersøgelsen. Sammenligninger af bøger og forfatterskaber optræder løbende i specialet. I længere citater fra de skønlitterære tekster bibeholder jeg den linjedeling der er i mine udgaver. Når jeg henviser til bøger af Llambías, Loe eller Nietzsche henviser jeg til bogen og ikke via forfatternavnet. Det vil af sammenhængen klart fremgå hvilken forfatter der er tale om. 3) Struktur Specialets struktur er inspireret af den værdimodel jeg finder hos Nietzsche (kap. 1.1): a) Undersøgelse af værdierne b) Afsættelse af de gamle værdier c) Indsættelse af nye værdier Den teoretiske side følger samme tredelte struktur: a) Kap. 1: Nietzsches omvurdering af alle værdier. b) Kap. 4: Postmodernismen. c) Kap. 7: Værdier efter postmodernismen? I praksis er det nærmest umuligt at adskille værdimodellens første og andet trin, men jeg vil hævde at Nietzsche netop indledte en kritisk undersøgelse af værdierne, der førte til at postmodernismen kunne afsætte de gamle værdier, kunne erklære de store fortællinger døde. 3 Hun har en altan behandles i specialerne af Hermansson og Østergaard. Tatt av kvinnen i hovedoppgaven (svarende til speciale) af Lene Evensen. 6

7 Det medfører det uundgåelige spørgsmål som jeg rejser i kapitel 7: Hvor skal værdierne så komme fra? Analyserne er ligeledes samlet i tre blokke: a) Kap. 2-3: Naiv. Super. og Rådhus. b) Kap. 5-6: L og Den dag vi blev frie. c) Kap. 8-9: Fakta om Finland og A.P.O.L.L.O.N. Hvor alle værdimodellens trin er til stede i alle romanerne, men budene på nye værdier hos Llambías og Loe træder tydeligst frem i kapitel 8 og 9. Den grundlæggende teori jeg bruger i specialet har snarere et filosofisk end litteraturvidenskabeligt udspring, men i det 20. århundrede har litteraturvidenskaben været endog meget inspireret af filosofien, og fagenes teoretiske sider er blevet knyttet tæt sammen, hvad der afspejler sig i postmodernismen. Hvor det postmoderne som bekendt dækker kulturelle og samfundsmæssige forhold, er postmodernismen den samtidige strømning i kunst og arkitektur, og den teori, filosofisk og litteraturvidenskabelig, der knytter sig dertil. 4) Hvad betyder værdi? Nietzsche, der aldrig én gang for alle definerer sine begreber, er abstrakt i sin omtale af værdierne (se kap. 1.4). Da det er den enkelte der skal sætte værdierne, skal man selv definere værdi. Hele specialet søger svar på spørgsmålet: Hvad er værdi? Jeg bruger ikke værdi i en fast og snæver betydning, men i en bred dagligdagsbetydning. Der er værdier på mange niveauer, og det vil vise sig i løbet af specialet at niveauerne ingenlunde er adskilte. Æstetiske, moralske og politiske værdier kan måles i forhold til det tydeligst målbare af alle værdisystemer: Pengenes. Begrebet værdi har sin oprindelse i økonomien, netop som et middel til at sammenligne vidt forskellige størrelser. En bil har både en økonomisk værdi i form af en pris, en brugsværdi, en signalværdi og en affektionsværdi. Når man vælger bil måles værdiområderne mod hinanden, og i forhold til egne overordnede værdier: Man vil måske gerne have en bil der giver maksimal sikkerhed og minimal forurening. Mens dette speciale skrives har vi en trafikminister der bruger udtrykket mest trafiksikkerhed for pengene. Det illustrerer for mig tydeligt at tilsyneladende forskellige 7

8 værdier (sikkerhed kontra penge) bruges på samme vidtstrakte skala. At vi samtidig forsøger at lade som om at værdierne ikke kan måles mod hinanden, som i klichéen om at et menneskeliv kan ikke gøres op i penge, synes jeg er spændende. Troen på en sådan værdiskala gør mig hverken til materialist eller idealist, men til en der forsøger at forstå at begge dele. Når man spørger Hvad har værdi i dit liv vil man kunne udskifte værdi med betydning, og stille samme spørgsmål. Når betydning betyder noget der er vigtigt, er værdi og betydning næsten synonyme. Det er de derimod ikke når værdi gælder økonomiske forhold, eller når betydning betyder at noget udtrykker eller betegner noget andet (som når et ord eller et skilt får betydning). Alligevel er der også på disse niveauer en sammenhæng mellem værdi og betydning, fordi det er interessant at spørge: Hvorfor får noget værdi? Hvordan opstår betydningen? Det har det 20. århundredes semiotik forsøgt at besvare, og uden at gå dybere ind på tegnteori, vender jeg tilbage til spørgsmålet i kapitel 4 om postmodernismen, hvor tegnene betragtes som tomme, uden en kerne der giver tegnet dets betydning. Hos Loe og Llambías jages både betydning og værdi. Problemet er det samme: Der er ikke noget der bare har betydning. Når vi så alligevel møder betydning overalt, må man undersøge hvordan den er opstået, og om den nu også giver mening for os. Når betydningen får værdi bliver det betydningsfuldt, måske ligefrem værdifuldt. Det rigtige spørgsmål er måske ikke hvad, men hvordan betyder værdi? Jeg vil i specialet argumentere for at værdi får betydning i samspil med en fortolkning af realiteten, i relationerne til andre, og som en del af identiteten. 8

9 1. NIETZSCHES OMVURDERING AF ALLE VÆRDIER 1.1) Værdimodellen Friedrich Nietzsches ( ) filosofi danner det teoretiske grundlag for min tilgang til både teori og tekster. Nietzsches tænkning er bevidst usystematisk og flertydig, men jeg lægger vægten på den sene del af hans forfatterskab, der kan samles under overskriften Omvurdering af alle værdier, hvor Afgudernes ragnarok, 1888, er det centrale værk. Jeg har desuden benyttet mig af Ecce Homo, skrevet 1888, og artiklen Om sandhed og løgn i amoralsk forstand, skrevet Kort sagt finder jeg i Nietzsches omvurdering en model jeg overordnet bruger i specialet: a) Undersøgelse af værdierne. b) Afsættelse af de gamle værdier. c) Indsættelse af nye værdier. - hvor de tre punkter i praksis i romanerne, og hos Nietzsche, er vævet ind i hinanden. Denne værdiundersøgelse sætter Nietzsche i forhold til begreber som fornuft, fortolkning, personlighed, liv, tilblivelse og ideal/ realitet; begreber der er væsentlige i Loes og Llambías bøger. I min læsning af Nietzsches værker, og til dette kapitel, har jeg primært støttet mig til Jørgen Hass bog Illusionens filosofi og hans artikel Friedrich Nietzsche. Hass lægger megen vægt på Nietzsches forsøg på at overvinde meningsløsheden: Værdi og mening ikke er noget der gives, men noget der skabes. Jeg har desuden benyttet mig af Trond Berg Eriksens Nietzsche og det moderne, Villy Sørensens introduktion Nietzsche, og, med mindre udbytte, Rüdiger Safranskis Nietzsche. 4 Nietzsches tidlige værk Tragediens fødsel bruger jeg i analysen af A.P.O.L.L.O.N. 9

10 1.2) Undersøgelse af værdierne Kort sagt stiller Nietzsche spørgsmål om værdiernes værdi. Hans tænkning former sig som en kritik af alt hvad der synes givet, han undersøger hvorfor nogle opfattelser af verden har fået status af absolutte sandheder. En værdi der syntes indlysende var moralen: Før Nietzsche havde filosoffer forsøgt logisk at bevise moralen, at finde mellemregningerne, uden at så tvivl om facittet: Moralen selv. Nietzsche går omvendt til værks: Han undersøger hvordan en ide om moral er opstået, og hvordan den har udviklet sig til et helt system af absolutte værdier. På samme måde angriber han religion og videnskab, og finder at fælles for sådanne værdisystemer er at de konstruerer idealer (fx om evighed, sandhed eller væren), der ligger uden for realiteten den virkelighed menneskene faktisk lever i. Derved skabes ideen om flere virkeligheder, hvor realiteten blot er en tilsyneladende virkelighed, mens idealerne bliver gjort til det ægte, til den sande verden. Idealerne bliver det virkeligt betydningsfulde, bliver den kerne der giver realiteten mening, og hvoraf menneskene kan udlede hvad der har værdi. Nietzsche vil vise at der kun er én virkelighed, én realitet uden idealer: Begrepet «hinsides», «sanne verden», oppfunnet for å gjøre den eneste verden som finnes verdiløs (Ecce Homo: 119). Han finder idealernes oprindelse i Platons idélære, deres udvikling i fx religionen, og deres virkninger i alle samtidens helhedsfortolkninger af verden. Idealerne er noget mennesket har opfundet og udviklet, og bruger som magtmidler, uden at ville indrømme at de er menneskeskabte. Nietzsches værdiundersøgelse består i at påvise at idealerne, og de deraf følgende værdier, er konstruktioner, ved at undersøge hvordan de er opståede og udviklede, hvordan de virker, og hvordan de opretholdes. 1.3) Afsættelse af de gamle værdier Med idealerne blev værdi og betydning henlagt til noget uden for realiteten, og livet blev noget i sig selv menings- og værdiløst. Men når idealerne så, ifølge Nietzsche, viser sig at 10

11 være tomme, bliver meningsløsheden i idealismen dobbelt: Der findes hverken betydning i realiteten eller i idealerne, i stedet er der: Intet. At sige at intet har betydning er nihilisme. Nihilismen er for Nietzsche den rette betegnelse for samtidens værdisystemer, og denne nihilisme vil han overvinde: Der skal sættes nye værdier. De skal indsættes uden idealer om sandhed, eller om en absolut kerne hvorfra værdi og mening udledes. Kernen er væk, Gud er død, og det vil sige at mening og værdi ikke længere gives, men må skabes. Idealerne og de tilhørende værdisystemer er altså ikke sandheder, men fortolkninger af livet, og de værdier de sætter er udtryk for disse fortolkninger, og endvidere udsagn om de mennesker der har skabt idealerne. Ét ideal har været idéen om en universel orden. Fornuften har været en meget højt vurderet værdi i den vestlige verden; kun hvad fornuften havde erkendt gjaldt som ægte. For Nietzsche er det muligvis menneskets største blændværk, at det ikke indser at det kun finder en fornuftig orden bag den kaotiske realitet, fordi det selv har lagt fornuften ind i alle ting, ved at anskue verden gennem fornuftens former. Fornuften erkender ikke idealer og orden, den skaber dem, og siger derfor kun noget om mennesket, ikke om verden. 5 Fornuften skal afsættes fra sit herredømme, den er blot en af mange måder at fortolke verden på: Mod positivismen, som bliver stående ved fænomenerne, der er kun kendsgerninger, vil jeg sige: nej, netop kendsgerninger gives ikke: kun interpretationer (Hass oversættelse, Hass 1982: 147). At der kun er én virkelighed, betyder altså ikke at den kun kan fortolkes, og gengives, på én måde, men at vi ikke kommer realiteten nærmere end i fortolkningen af den. De gamle værdier skal afsættes fordi de forsøger at fremstå som sande, som absolutte, og ikke som udtryk for menneskelige fortolkninger. Derved gør de realiteten betydningsløs. 1.4) Indsættelse af nye værdier 5 Immanuel Kant havde allerede kritiseret fornuften, og påpeget at erkendelsen foregår gennem fornuftens former, hvorfor vi ikke kan erkende tingen i sig selv. Til gengæld var fornuften Kants udgangspunkt for etikken. 11

12 Alle fortolkninger er ikke lige gode, de gamle fortolkninger viser sig jo for Nietzsche utilstrækkelige, da de ikke magter at give realiteten, livet, mening i sig selv. De var livsfjendske, og opdelte begreberne i to: Det værdifulde var fx det gode, dyd, formål, enhed, stabilitet, væren, fornuft, mens alt hvad der vedrørte realiteten var mindre værdifuldt, fx forandring, instinkter, livet og ting der ikke lod sig indføje under logikkens regler det blev som sagt betragtet som noget tilsyneladende, noget falskt og ligefrem farligt. Nietzsche betragter opdelingen som løgn, men samtidig kan man argumentere for at han selv bibeholder den, og blot omvender begreberne: Hvad der før var det værdiløse, bliver nu det værdifulde. Fornuften kan nok kritisere de foreliggende værdier, da den selv har skabt dem, men ikke indsætte nye sunde værdier. Det kan instinkterne derimod, da de er udtryk for det eneste værdifulde og skabende: Livet. Værdierne skal være livsbekræftende: Når vi taler om værdier, taler vi under livets inspiration, under livets optik: livet selv tvinger os til at sætte værdier, livet selv sætter værdier gennem os, når vi sætter værdier (Afgudernes ragnarok: 48). Hvor Nietzsche er skarp i sin kritik og diagnose af samtidens værdikrise, har han betydeligt større problemer med indsættelsen af de nye værdier (Hass 1982: 133 og 205). Han påstår heller ikke at have fundet disse værdier, og naturligvis slet ikke nogen sandhed om dem. Han vil anvise en måde at tænke på, en metode til at undersøge værdierne, og påpeger at man må eksperimentere med indsættelse af nye værdier, fx ved at vurdere de traditionelt negativt bedømte værdier som positive. Alligevel vil han altså foregribe relativisme og meningsløshed ved at kræve: At mennesket selv fortolker livet, og derudfra forsøger at sætte værdier. Måske er selve forsøget det eneste der har betydning. 1.5) Tilværelsen er tilblivelse At fortolke i livets optik og sætte værdier under livets inspiration kræver at man ved hvad livet er, og accepterer det. Med til livet hører lidelsen, og først når man også vil leve med den, siger man ja til livet. Ifølge Nietzsche er de metafysiske forestillinger om en sandere verden opstået, fordi mennesket ikke magtede at leve med lidelsen i en ustabil realitet. Liv og lidelse kræver fortolkning, men vi skal ikke opfinde sandheder for at udholde dem, men tværtimod løgne. Nietzsche skriver: 12

13 Her manglede modsætningen mellem en sand og en tilsyneladende verden: der er kun een verden, og den er falsk, grusom, konfliktfyldt, forførerisk, uden mening En således beskaffen verden er den sande verden. Vi har løgne nødig for at besejre denne realitet, denne»sandhed«, det vil sige for at leve At løgnen er nødvendig for at leve, selv dette hører med til denne frygtelige og gådefulde tilværelse. (Hass oversættelse, Hass 1982: 90) Løgnene skal erkende deres status. Det gør de ikke i religion og videnskab, men det gør de i kunsten. Den vedkender sig at være fiktion. Da livet er uden mening og formål, kommer sammenhæng og værdi først når det fortolkes, og når denne fortolkning udtrykker sig som skabelse, fx som kunst. Den rigtige fortolkning er en der giver realiteten betydning. For Nietzsche er liv kendetegnet ved sin kraft, der hele tiden forandrer verden; liv er tilblivelse, ikke stabil væren. Når værdier skal indsættes, og livet fortolkes, gøres det ved at skabe noget nyt, og denne proces skal rumme forandring, kraft og vilje. Det være sig i kunsten, som i livet; for Nietzsche er de to ting ikke adskilte. Derfor får hans bøger en helt særegen stil, som hybrider af filosofi, digtning, selvbiografi og stærk provokationslyst. Han udtrykker sig i aforismer, i billeder, i digtning. Hans selvbiografi Ecce Homo er hvad det selvbiografiske angår stort set løgn fra ende til anden. Alt dette er en nødvendig konsekvens af ikke at ville lade fornuften drive værket, bøgerne skal ikke følge filosofiens logiske idealer. De skal ikke være systematiske helheder, men fragmenterede, med udfald i alle retninger; de skal være levende, ikke færdige. De skal være hvad de siger. 1.6) Sproget og jeget Bøgerne skal være sproglige nyskabelser, for også sproget må gennem Nietzsches kritik. Sproget blev ifølge ham skabt i fornuftens tjeneste for at opretholde de gamle værdier. Sproget giver idealerne substans så de bliver absolutte størrelser; det gøres ved at opfinde det menneskelige jeg! Nietzsche skriver om sproget: det tror på jeget, på jeget som væren, på jeget som substans og projicerer troen på jegsubstansen over på alle ting først hermed skaber det begrebet ting Overalt bliver væren indtænkt som årsag, indsmuglet; af jeg-konceptionen følger først som afledt begrebet væren (Afgudernes ragnarok: 39) Der findes ikke væren, kun tilblivelse. Derfor er der ingen faste kerner, heller ikke i mennesket, der er ingen stabil identitet, intet jeg, der styrer det. Eriksen skriver: Jeget er ikke 13

14 individets metafysiske kjerne, men et hastigt sammentømret provisorium som skal formidle mellom størrelser som stadig ligger på kollisjonskurs (Eriksen: 146). Subjektet angribes: Ikke blot er der ingen objektive fortolkninger, der er heller ingen subjektive. Fortolkningen er selv en kraft: Alt er subjektivt, siger I: men allerede det er en udlægning. Subjektet er ikke noget givet, men noget tildigtet, noget der er puttet ind bagved. Er det nødvendigt at sætte en interpret bag interpretationen? Allerede det er digtning, hypotese. (Hass oversættelse, Hass 1982: 147) Citatet er et eksempel på hvordan Nietzsche vil uden om sprogets og fornuftens love: At noget ikke er objektivt betyder ikke nødvendigvis at det er subjektivt. Der gives andre muligheder, vi er bare så vant til sådanne opdelinger at vi accepterer dem som sandheder. Der er ikke stabile subjekter, men liv i form af mennesker. Fælles for menneskene er at de fortolker verden, at de gennem denne fortolkning sætter værdi. Derved kommer personligheden til udtryk i valget af perspektiv, den deraf følgende fortolkning, og i forsøget på at indsætte nye værdier. Mennesket er ikke noget. Det vil noget. Ecce homo har undertitlen Hvordan man bliver, hvad man er, altså ikke forbliver den man er. Det mennesket er er tilblivelse, stridende kræfter, instinkt, splittet mellem vilje og fornuft. Mennesket fortolker og skaber (illusioner, sammenhænge, betydning og værdier). Mennesket kan ikke opdeles i krop og sjæl, verden kan ikke opdeles i ideal og realitet, og alt muligt andet ikke i essens og fremtræden, indhold og form. Realiteten, inklusive fortolkningerne, er ikke tilsyneladende, men alt det indhold vi har at forholde os til. Forsøger Nietzsche ikke selv at fremsætte en sandhed ved at sige der gives ikke sandheder, og konstruerer han ikke en metafysik, ved at ville finde de principper der styrer verden: Vilje, kraft og tilblivelse? Jo, og det er en fordel ved Nietzsche. Han tager paradokserne med, og eksemplificerer derved at selv om verden er mere kompliceret end logikken, er det meget vanskeligt at gøre sig fri af konventionel tankegang og sprogbrug. Selv om man afskriver idealerne som illusioner, opererer vi i praksis konstant med dem, og understøtter dem ved vores brug af sproget. 14

15 2. NAIV. SUPER. 2.1) Værditabet Loes Naiv. Super. er et velegnet sted at starte analyserne, da den gennemgår Nietzsches værdimodel. Værditabet er næsten absolut for romanens 25-årige jeg-fortæller. En i sig selv ubetydelig episode, et nederlag i en kroketkamp mod broren, omstyrter hele hans univers: Alt forekom meg meningsløst. Helt plutselig. (Naiv. Super.: 11). Fraværet af mening skyldes manglen på et værdigrundlag at definere mening ud fra. Uden værdier bliver alt værdiløst, dvs. uden betydning. For fortælleren står det klart at det ikke er kroketnederlaget der har ført ham til sammenbruddet, men hans måde at leve på. Det er klart for ham at han må begynde forfra og finde noget der har betydning, og derfor er et liv i absolut tomhed ikke et sandsynligt scenario for fortælleren. I romanens og tidens sprog, formuleret af en svensk tv-kanal, hedder denne proces: 1. Säg upp dej 2. Res bort 3. Skaffa nya vänner (s.16) Disse tre punkter strukturerer resten af romanen (M. Nielsen: 49), og svarer til værdimodellen, med de to første punkter byttet om: 1) Fortælleren melder sig ud af universitetet og Deretter syklet jeg tilbake til byen og avviklet resten av den gamle tilværelsen (Naiv. Super.: 12); han afsætter de gamle værdier. 2) Med kun en rygsæk flytter han ind i brorens lejlighed, som han kan låne i to måneder. Det afslutter han, modvilligt, med at besøge broren i New York. I den periode undersøger han værdier og definitioner. 3) I New York får brødrene et nyt forhold til hinanden, og broren samt drengen Børre og kvinden Lise, der måske bliver en kæreste, udvider fortællerens vennekreds fra to til fem; han skaber nye og egne værdier ud fra en ny forståelse af identiteten. 15

16 2.2) Forenkling som metode Jeg tenker at jeg må begynne forfra. Hvordan begynner man forfra? (s. 13) spørger fortælleren, men det viser sig hurtigt at han har en plan. Han ved endda hvad han ønsker sig (bl.a. udledt af listen s. 13, men det gentages gennem hele bogen): Begejstring, følelse af sammenhæng, kærlighed og venskab. Det er værdier han må undersøge, for at finde ud af om de er uopnåelige idealer eller om de kan realiseres og i givet fald hvordan. Til denne proces finder han sin egen metode, der i et ord består i forenkling - eller enkelhed. Metoden betegnes som homøopatisk af psykiateren Finn Skårderud: Han lager mer av det samme, for å oppnå det motsatte. Hans nei er et aktivt ja til et liv med distinksjoner (Skårderud 2000: 27). Da tomheden rammer fortælleren skærer han sit gamle liv fra. Han laver et vakuum i sig selv (s laver han bogstavelig talt vakuum i et glas), for at kunne fylde nye værdier ind. Forenklingen består i at fortælleren udover at begynde på en frisk, opdeler verden i to: Folk er umiddelbart sympatiske eller usympatiske, enkelhed er godt og kompleksitet skidt, ligeså med ro/ uro (fx rejser), fortid/ nutid, leg/ viden, umiddelbarhed/ refleksion, at glemme/ at huske. Flere af de positivt valoriserede ting, sammenkædet med det at være begejstret, ser han forenet i barnet. Selve opdelingen er også barnlig eller naiv begreber der fra starten af bogen står som idealer. At være naiv, som allerede i titlen gøres til et superlativ, er for fortælleren også en form for enkelhed: at møde verden direkte og umiddelbart, uden forudfattede meninger og ironisk distance. Det naive er det ærlige og naturlige, og for fortælleren den nødvendige reaktion på et liv der var blevet det modsatte. Fortællerens og bogens balance mellem naivitet og ironi kan diskuteres, og er blevet det. 6 Maja Puk Nielsens speciale hedder Mod et moderne naivisme-begreb, og hun mener at fortælleren er naiv, og at han derfor kan konstruere en fast kerneidentitet i en tid hvor en sådan synes absurd. Men forfatteren, den ydre fortællerinstans, kan have en ironisk distance til 6 Spørgsmålet diskuteres også hos Evensen (s. 82f, 87ff). 16

17 fortællerens selviscenesættelse. Nielsen forsøger at inkorporere ironi i sit nye naivismebegreb, men mener at afgørelsen naiv eller ironisk?, delvist er lagt ud til læseren (M. Nielsen: 84). Eivind Tjønneland slutter derimod en kritisk analyse af hovedpersonen med ordene: hvis Loes hovedperson er representativ for de unge på 90-tallet, så er ungdommen soleklare narcissister, men verken naive eller ærlige (Tjønneland: 93). Artiklen er et modsvar til flere andre artikler der har taget bogens naivitet lidt for umiddelbart. Tjønneland mener at fortælleren gennem sin bevidsthed om sproget udviser ironi (fx i det nedenstående eksempel: livet er en rejse). En ironi han ikke formår at forene med begejstring, men tværtimod forsøger at fortrænge: Men denne eksklusjonen av de mørke sidene ved mennesket, ufarliggjøringen av det naive gjennom infantilitet, er det som gjør det naive hos Loe farlig (Tjønneland: 91). Tjønneland mener at naiviteten er noget fortælleren tilegner sig. Jeg opfatter også fortællerens naivitet som noget tilkæmpet, men mener at han gennem den forsimplede metode gør sig komplicerede erkendelser, og derfor ikke ekskluderer, men inkluderer flere sider af sig selv (mere herom i de følgende afsnit). Fortælleren er ikke naiv, men meget bevidst om hvad han gør. Hans naivitet er en metode, en forenkling, så han kan møde fænomenerne uden forudgående viden, og dermed undersøge dem. 7 Der er klare grænser for hvor langt han kan strække sin naivitet, fx kan han ikke i alvor bruge udtrykket livet er som en rejse, da det er en fortærsket kliche. Men han håber at kunne opøve sin naivistiske metode så langt at han en dag kan sige og mene det (Naiv. Super.: 54). Forholdet mellem naivitet og ironi i bogen er ikke et enten eller, og jeg er enig med Nielsen i at det kræver at læseren forholder sig til det. Men jeg mener altså ikke at fortælleren er naiv (og jeg vil i de følgende afsnit vise at jeg er meget uenig i at han konstruerer en fast kerne). Han er naiv og ironisk på én gang. Når fortælleren til sidst vil ringe til Lise og sige at livet er litt som en reise (s. 209), er det både ærligt, naivt og (selv)ironisk. Modsætningerne forenes, en metode Loe bruger endnu mere markant i L. 2.3) Enkelhed som form 7 Jon Helt Haarder skrev i en anmeldelse: Erlend Loe har pakket hele det eksistentielle udtræk samt verdensgåden ned i en naivistisk-minimal stil, men ligesom tilfældet er med vores egen poker-fjæsede Pablo Henrik Llambias, så er naiviteten ikke et resultat af naivitet, men snarere en bevidst strategi fra en højtuddannet forfatter (Haarder: 152). Jeg mener altså også at der fra fortællerens side er tale om en bevidst strategi. Ang. Llambías pokerfjæs, se fx kap

18 Det enkle og umiddelbare gentages i bogens form. Der er korte kapitler, hvis overskrifter som regel består af et substantiv i bestemt form. De fleste sætninger er meget korte, og kommaer er der så få af som muligt. Der begyndes meget ofte på en ny linje, og afsnittene er små, med en tom linje inden et nyt afsnit. Med så lidt tekst på siderne (tydeligst med listerne), bliver det en meget synlig minimalisme, bogens sider kan ligne skeletter. Også indholdet er meget bart: Der står nærmest intet om fortællerens nære fortid og evt. konkrete begivenheder op til sammenbruddet. Identifikation er et ord der ofte nævnes i omtaler af bogen (sammen med morsom og generationsroman). 8 Min påstand er at den identifikation bl.a. skyldes at man lægger sine egne erfaringer ind i bogen, selv lægger hoved og krop til skelettet. Fortællerens metode med mere tomhed for at skabe fylde, gentager bogen overfor læseren: Alt det blanke i bogen, bogstaveligt og overført, tvinges læseren til at udfylde. Ved at fortælleren egentlig er så anonym, bliver han til alle. Derved inddrages man selv i søgningen efter betydning, bogen får personlig relevans. Enkelheden går helt ned i typografien: bogen er, som L, sat med den hyperenkle futura, hvorimod Tatt av kvinnen og Fakta om Finland er sat med den langt mere almindeligt udseende sabon (se bilag A). Ordet jeg optræder meget hyppigt, hvad der viser både stor selvoptagethed og at der er sat grænser for hvor meget af verden der kan indtages. Den verden vi møder, er de fænomener, mennesker og ting der umiddelbart fremtræder for fortælleren. Bogen er skrevet i nutid, som det øjeblikkelige møde med verden, og fortalt kronologisk, med flashbacks til fx kroketkampen eller barndommen. Men den nemmeste måde at optage verden ubehandlet i en bog, er at gengive fænomenerne direkte. Det forsøger fortælleren at gøre ved at medtage forskellige tekster fra virkeligheden, enten citeret (som rådene fra ZTV og Kims lister), men helst direkte aftrykt som de fremstod for fortælleren: Den afsluttende , instruktionerne om træplantning i New York (s. 202ff), et postkort (s. 188), et håndskrevet digt (s. 190), en kopi fra Einsteins journaler (s. 138) og så hele 23 siders udskrifter fra en computer på et bibliotek (s. 146ff). Alle disse aftryk optræder i bogens 2. 8 Fx Tore Renberg i Tale for den samtidige norske romankunsten: Dette er en publikumssensasjon i Norge, også fordi 95% av Loes lesere er under 35 år. Han har altså maktet å gripe dem som ofte sies å være tapt for litteraturen. Hva er årsaken til dette? En innlysende faktor: Ekstrem gjenkjennelse. (Renberg, 3. kapitel). 18

19 halvdel, hvor han er i New York et udtryk for at han atter kan og tør møde verden med åbenhed. Dette giver bogen et dokumentarisk præg: Læseren kan se at nogen har været i New York, ligesom den afsluttende viser at de spørgsmål fortælleren sender til Paul Davies (s. 98f) også i virkeligheden blev stillet. Endvidere kan man ud fra fortællerens -adresse konkludere at han bærer forfatterens navn. Denne brug af dokumentariske og selvbiografiske virkemidler forstærkes i L (og er et klart lighedspunkt med Llambías, se kap. 3.2). 2.4) Listernes betydning Et sted hvor forenklingen er tydelig, er i de lister bogen bl.a. er kendt for. På side 13 opstiller fortælleren den første, over hvad han har (11 ting) og ikke har (6 ting), over værdierne i sit liv. Det blir 17. Et ganske stort tall når det gjelder vesentlige ting i et menneskes liv (s. 15). Men at sammenstille en fin cykel, en god ven og begejstring, som lige gyldige værdier synes absurd. Selv om han skærer tallet ned til 15, er denne værdiliste blottet for mening (ibid.). Men selve det at lave lister er ikke meningsløst. Om den næste liste konstaterer han: Men listen er viktig. Dette er en oppdagelse for meg. Dette har verdi (s. 17). Listerne er forsimplede, men derfor anvendelige. De begrænser, tydeliggør og skaber en følelse af orden. At denne orden er konstrueret og tvivlsom er fortælleren klar over. Jan Kjærstad har i et essay, Oppramsingens mystikk, i bogen Menneskets felt, skrevet om brugen af lister hos Jorge Luis Borges. Han opregner forskellige af listernes virkemidler (Kjærstad: 320ff). De samler verden, men gerne gennem kontrast (at sammenstille en cykel og en ven), men opstillet i en liste bliver der påvist eller skabt en forbindelse mellem tingene fra de vidt forskellige niveauer, fx cyklen, vennen og begejstring. Dette sker også gennem associationen: På samme tid som ordene virker tilfeldige, gir de inntryk av en skjult sammenheng (Kjærstad: 323). Associeringen er åbenlys i alle romanens lister. I lister forekommer en ophobning: En katalog er et uttrykk for konsentrasjon, for komprimering skriver Kjærstad (ibid.), og fortsætter med at påpege at listerne skaber en vertikal effekt, noe som trosser tekstens ufrakommelige linearitet. Den vanlige læseretning viser begivenheder der efterfølger hinanden i tid, mens listen skaber en følelse af altings samtidighed i nuet. Det harmonerer med fortællerens bestræbelse på at opleve og fortælle alt 19

20 umiddelbart, og gentages i bogens stil: Såvel begivenheder som sider synes atomiserede, fordi der fortælles i absolut nutid, nærmest på listeform. Kjærstad ser brugen af lister som en bestræbelse der skal føre til overskridelse, virkningen skal blive mere end summen af enkeltdelene. Hos Borges finder han at netop den stærkt begrænsede udvælgelse og opremsning kan føre til en fornemmelse af at det hele (i sidste ende det uudsigelige) gribes og udtrykkes. Hos Loe skal listerne nok overskride enkeltdelenes sum, men ikke rumme hele universet, kun den lille, overskuelige del fortælleren kan bruge. Overskridelsen fører ikke til guddommelige værdier, men jordiske: En genkaldelse af barndommens glæder, en bold eller et bankebræt. 2.5) Værdierne omvurderes Listerne giver ham en følelse af at kunne beherske verden, men denne følelse får han også andre steder: Ved at undersøge forskellige former for definitioner og fremtræden, bliver han i stand til at bruge dem til sin fordel. Tiden bliver det eksplicitte fænomen der udforskes i bogen. Fortælleren betragter fra starten tid som en hovedårsag til krisen: at jeg var blitt 25 og at jeg taklet det dårlig. For meg har det å bli eldre lenge vært forbundet med en viss uro. Jeg gir stort sett faen i rom, men jeg har problemer med tid. (Naiv. Super.: 12) Uroen kommer når man ikke kan overskue hvad det er godt at bruge tiden til, men bare synes at spilde den. Fortælleren finder hos broren en bog om tid, af Paul Davies 9, som han læser i små bidder, og i den proces bryder han sit ønske om ikke at reflektere over store spørgsmål. I bogen støder han på essentielle oplysninger: I Bonn står en atomklokke der er mere nøjagtig end jordens rotation, og den har ført til at man har omdefineret hvad et sekund er: En slik nøyaktighet forbløffer meg. Den har tydeligvis lite med jorda å gjøre. Den er bare noe som noen har bestemt. Det liker jeg. (s. 26) 9 Paul Davies: About Time: Einstein s Unfinished Revolution, Viking Penguin Books Ltd., London,

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Den eksistentialistiske kop kaffe Eksistentialisme i globaliseringens tid. Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Da jeg forleden morgen, som enhver anden, stod

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby

At spotte og udvikle talenter. Ole Fogh Kirkeby At spotte og udvikle talenter Ordet talent Via latin talentum fra græsk talanton, balance, vægt, pengesum af stor værdi Fra PIE *tel-, *tol- at løfte, at udholde, at tåle, at tolerere. tilbøjelighed, disposition,

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere