Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde"

Transkript

1 Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder som case Fredericia Kommune Anita Ulrich Syddansk Universitet Forskningsenheden for Sundhedsfremme Institut for Sundhedstjenesteforskning 2011

2 Forord Fra august 2010 til april 2011 fik jeg til opgave at følge det tilbud om svømning, som særligt er målrettet kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og som er sat i gang under Fredericia Kommunes Projekt Bydelssundhed. På Korskærparkens hjemmeside kan man læse om tilbuddet under overskriften: Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder (http://korskaerparken.dk/). Opgaven blev udført i samarbejde med Fredericia Kommune ved Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, i relation til forskningsprojektet FELIS (Flerstrengede Evidensbaserede Lokale Indsatser for Sundhedsfremme) under ledelse af lektor Pernille Tanggaard Andersen og adjunkt Carsten Kronborg Bak. Det aktuelle projekt er økonomisk støttet af Momsfondet. Tak til Pernille og Carsten for godt samarbejde undervejs om projektet og for gennemlæsning, kritik og kommentarer til rapportens indhold og udformning. Ansvaret for det endelige resultat er dog helt mit eget. Undersøgelsen blev udført som en kombination af en mindre spørgeskemaundersøgelse, interview, deltagerobservation og uformelle samtaler. Jeg vil her benytte lejligheden til at sige tak til alle, der beredvilligt har stillet op til interview, som har brugt tid på at udfylde spørgeskemaer, fungeret som tolke for hinanden og i det hele taget generøst har stillet deres tid til rådighed. Tak til Litta Poulsen, der har fungeret som nøgleinformant i undersøgelsen. Litta Poulsen er med i arbejdsgruppen for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, hun er aktiv som frivillig i mange andre af Korskærparkens aktiviteter og er hoveddrivkraft i oprettelsen af Kvindeklubben Svanerne. Litta er kort sagt en af Korskærparkens absolutte ildsjæle. Til sidst en særlig tak til leder af Projekt Bydelssundhed i Korskærparken Susanne Andersen uden hvis altid beredvillige hjælp og gode kontakt til områdets beboere undersøgelsen ikke havde været gennemført. Anita Ulrich København, den 30. maj

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og anbefaling Sammenfatning Sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder Høj grad af brugerinddragelse Differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov Flerstrengede indsatser i nærmiljøet Anbefaling Skabe rammer for sundhedsfremme Inddrage målgruppen i sundhedsfremmende aktiviteter Konsolidere en vidensbaseret indsats tværsektorielt i kommunen Sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde Sundhedsfremme i Korskærparken Projekt Bydelssundhed Et tilbud målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk Undersøgelsens formål Rapportens opbygning Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder Et tilbud målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk Deltagere og ikke-deltagere Etnisk baggrund Alder Beskæftigelsesforhold Bopæl Deltagelse i anden form for motion Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder opsummering Høj grad af brugerinddragelse Arbejdsgruppen for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder Betydningen af frivilligt arbejde Kvindeklubben Svanerne Motionsforeningen Sønder-Korskær Høj grad af brugerinddragelse opsummering Differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov Når det kun er kvinder, kan jeg være med Deltageres udbytte af svømmetilbuddet Motion og vægttab Fysisk og psykisk velvære Socialt samvær Andet udbytte Deltageres forslag til forbedring af svømmetilbuddet Udvidelse af svømmetilbuddet Svømmeundervisning Wellness Øvrige forslag Årsager til ikke-deltagelse Manglende kendskab og manglende tid

4 5.4.2 Økonomiske årsager Foretrækker anden motion Kronisk sygdom og fysiske skavanker Kropsidealer og blufærdighed Andre årsager til ikke-deltagelse Differentierede tilbud opsummering Flerstrengede indsatser i nærmiljøet Sundhedsfremmende indsats på flere niveauer målrettet grupper med særlige behov Overvejelser før implementeringen af en flerstrenget indsats Udmøntningen af en flerstrenget indsats Organisationsmæssig opbakning og tværsektoriel forankring af en flerstrenget indsats Flerstrengede indsatser i nærmiljøet opsummering Muligheder og barrierer for sundhedsfremme Muligheder for sundhedsfremme høj grad af brugerinddragelse Barrierer for sundhedsfremme differentierede tilbud Egenbetaling som barriere Ulige adgang til aktiviteter som barriere Åben adgang til idrætsforeningen som barriere Markedsmekanismer som barriere Barrierer for sundhedsfremme flerstrenget indsats Interessekonflikter som barriere Manglende behovsafdækning som barriere Muligheder og barrierer for sundhedsfremme konklusion...50 Appendiks 1: Metode...51 Appendiks 2: Tabeller og oversigter...55 Appendiks 3: Spørgeskema...59 Appendiks 4: Regnskab, Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder...65 Appendiks 5: Kvindeklubben Svanerne...68 Litteraturliste

5 1. Sammenfatning og anbefaling 1.1 Sammenfatning Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af en motionsaktivitet under Fredericia Kommunes Projekt Bydelssundhed, Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Motionsaktiviteten er særligt målrettet kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Projekt Bydelssundhed løber over perioden , og er i første omgang rettet mod boligområdet Korskærparken, men fra 2011 udvidet til det nærliggende boligområde Sønderparken. Med Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder som case undersøges muligheder og barrierer for Fredericia Kommunes sundhedsfremmende indsats i Korskærparken. Undersøgelsen foretages i relation til tre af kommunen formulerede strategier til fremme af den sociale lighed i sundhed: 1) høj grad af brugerinddragelse, 2) differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov og 3) flerstrengede indsatser i nærmiljøet. Undersøgelsen er gennemført i perioden august 2010 til april 2011 af antropolog og post.doc. ved Syddansk Universitet Anita Ulrich i relation til Forskningsprojektet FELIS (Flerstrengede Evidensbaserede Lokale Indsatser for Sundhedsfremme) ved Syddansk Universitet (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/forskningsenheder/sundhedsfremme/forskningsprojekter/felis+projektet). Leder af FELIS-projektet er lektor, sociolog Pernille Tanggaard Andersen, Syddansk Universitet og adjunkt, sociolog Carsten Kronborg Bak, Syddansk Universitet. Som metode i undersøgelsen er anvendt en kombination af en spørgeskemaundersøgelse, interview, uformelle samtaler og deltagerobservation blandt deltagere og ikke-deltagere i motionstilbuddet. Kontakt til deltagere og ikke-deltagere er dels etableret i forbindelse med afholdelse af motionstilbuddet i efterårssæsonen 2010 og ved deltagelse i andre aktiviteter i Korskærparken. Derudover har daglig projektleder Susanne Andersen hjulpet med at formidle kontakt til undersøgelsesdeltagere, herunder især til ikke-deltagere i motionstilbuddet. For ikke-deltageres vedkommende er derfor overvejende tale om undersøgelsesdeltagere, som deltager aktivt i andre af Korskærparkens aktiviteter. Gruppen af ikke-deltagere vurderes af samme årsag ikke at være repræsentativ for målgruppen. Med dette forbehold in mente vurderes undersøgelsen dog samlet set at give indblik i motionstilbuddet specifikt og i tilbuddet som et eksempel på Fredericia Kommunes sundhedsfremmende indsats i Korskærparken generelt (for en beskrivelse af de anvendte metoder, se appendiks 1). 4

6 1.1.1 Sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde I 2007 udarbejdede Fredericia Kommune en sundhedsprofil af kommunens borgere (1). Sundhedsprofilen viste, at borgere i den vestlige bydel af Fredericia generelt havde ringere sundhed end kommunens øvrige borgere. Med det formål at fremme den sociale lighed i sundhed i kommunen igangsatte Fredericia Kommune derfor en række sundhedsfremmende indsatser under Projekt Bydelssundhed i den vestlige del af Fredericia by, i første omgang i boligområdet Korskærparken og fra 2011 desuden i det nærliggende boligområde Sønderparken. Frem til projektperiodens udløb i 2014 er ansat en daglig projektleder i Korskærparken Susanne Andersen. I samarbejde med beboerne igangsætter og koordinerer projektlederen en række sundhedsfremmende indsatser i relation til Projekt Bydelssundhed. Samtidigt er det en målsætning for projektet, at projektlederen løbende overgiver mere og mere af styringen af projektets aktiviteter til beboerne selv, således at projektet overdrages fuldt ud til beboerne ved udgangen af projektperioden i I opstartsfasen af Projekt Bydelssundhed blev Korskærparkens beboere i januar 2009 inviteret til et cafémøde, hvor der blev truffet beslutning om en række aktiviteter og nedsat et antal arbejdsgrupper. Efterfølgende har arbejdsgrupperne i samarbejde med den daglige projektleder planlagt og gennemført en række aktiviteter, herunder motionsaktiviteter som bl.a. zumba, pilates og linedance, oprettelsen af et værested, en håndarbejdsklub, rygestop- og vægtstopkurser m.m. Motionsaktiviteten Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er på samme måde opstået på beboernes eget initiativ og drives i det daglige af en arbejdsgruppe nedsat blandt brugerne og i samarbejde med projektlederen. Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er et tilbud, som er målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk fra tolv år og opefter. Tilbuddet henvender sig først og fremmest til Korskærparkens beboere, men er i øvrigt åbent for alle i målgruppen. Deltagere har adgang til svømmehal og tilknyttet badeland i Fredericia Idrætscenter cirka en gang om måneden på fredage fra kl til I den periode er svømmehal og badeland lukket for adgang for mænd. Mens tilbuddet har eksisteret, er prisen for deltagelse sat ned fra 50 kr. til 30 kr. pr. gang, og mindstealderen er sat ned fra fjorten til tolv år. Dette for at øge deltagerantallet. Fra januar 2011 er motionsaktiviteter i Korskærparken, herunder også Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, lagt ind under den nyoprettede idrætsforening, Motionsforeningen Sønder- Korskær. Hvor deltagere tidligere betalte et deltagergebyr pr. gang for at deltage i svømmetilbuddet, betaler deltagere nu et halvårligt kontingent på 150 kr. (inkl. indmeldelsesgebyr). 5

7 I 2009 blev det tidligere ældrecenter i Korskærparken omdannet til et medborgerhus, Medborgerhuset Korskær, eller i daglig tale Huset. Medborgerhuset fungerer i vid udstrækning som ramme for de mange aktiviteter, der foregår i relation til Projekt Bydelssundhed. Herunder er der åbnet en café, der om aftenen drives af frivillige og som fungerer som dagligt samlingspunkt for beboerne (1) Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder Opgørelsen af spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagere og ikke-deltagere i Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder viser, at størstedelen af deltagerne i svømmetilbuddet har anden etnisk baggrund end dansk (86 pct.). I forårssæsonen 2010 deltog gennemsnitligt 46 deltagere pr. gang, mens der i efterårssæsonen 2010 gennemsnitligt deltog 60 deltagere pr. gang. Både blandt deltagere og ikke-deltagere i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er hovedparten i den skolepligtige eller arbejdsdygtige alder. Blandt deltagerne gælder det for 93 pct. og blandt ikke-deltagerne for 86 pct. Blandt deltagerne er mere end hver tredje under 21 år (35 pct.). Størstedelen af deltagerne angiver enten at være i arbejde eller studerende (82 pct.). Heraf angiver 43 pct. at være studerende, mens 39 pct. angiver at være i arbejde. Tre fjerdedele af de deltagere og ikke-deltagere, som angiver at være studerende, er 20 år eller derunder (75 pct.). En stor del af deltagerne, som angiver at være studerende, må således antages at være i gang med en grundskole- eller ungdomsuddannelse. Blandt ikke-deltagerne angiver lidt under halvdelen (46 pct.) enten at være i arbejde eller studerende, heraf angiver 23 pct. at være i arbejde og 23 pct. at være studerende. Hvor gruppen af kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte og pensionister blandt deltagere udgør 14 pct., udgør den tilsvarende gruppe blandt ikke-deltagere 55 pct. 59 pct. af deltagerne angiver at dyrke anden form for motion ved siden af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, hvilket gælder for 70 pct. af ikke-deltagerne. Deltagere er blevet spurgt om deres udbytte af at deltage i svømmetilbuddet. Af spørgeskemaundersøgelsen og interview fremgår det, at deltagerne oplever et fysisk og psykisk velvære af tilbuddet, og at det giver mulighed for socialt samvær. Dog fortæller deltagere i interview, at selv om tilbuddet giver mulighed for socialt samvær med kvinder med samme etniske tilhørsforhold som én selv, kan det være vanskeligt at få kontakt med kvinder, som har anden etnisk baggrund, end man selv har. Herunder fortæller deltagere, at fordi størstedelen af deltagerne har anden etnisk baggrund end dansk, og det fælles sprog derfor ikke naturligt er dansk, giver tilbuddet kun begrænset mulighed for at forbedre kendskabet til det danske sprog og for netværksdannelse med etniske danskere. 6

8 I spørgeskemaundersøgelsen og interview angiver ikke-deltagere dels manglende tid, manglende økonomiske ressourcer og sygdom og fysiske skavanker som årsag til ikke at deltage i tilbuddet. Tilbuddet er særligt rettet mod Korskærparkens beboere, men er også åbent for beboere uden for Korskærparken. Både for deltagere og ikke-deltagere gælder det, at lidt over halvdelen (51 pct.) er bosat i Korskærparken. Tilbuddet synes at appellere ligeligt til beboere i og uden for Korskærparken. Sammenfattende tegnes et billede af den typiske deltager i Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder som en ung kvinde eller pige under 21 år med anden etnisk baggrund end dansk, som enten er i gang med arbejde eller uddannelse og som dyrker anden motion ud over svømmetilbuddet Høj grad af brugerinddragelse Fra opstartsfasen har beboerne været inviteret med som aktører i den sundhedsfremmende indsats i Korskærparken. Flere af aktiviteterne er opstået og drives i det daglige på beboernes initiativ, hvilket også gælder Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. I det daglige fungerer Medborgerhuset Korskær som ramme for aktiviteterne såvel som for netværksskabelse beboerne imellem. Omkring 60 frivillige arbejder enten i arbejdsgrupperne og/eller i tilknytning til Medborgerhuset Korskær. Beboernes rolle som initiativtagere til at oprette og gennemføre aktiviteter vurderes at give brugerne ejerskab og medindflydelse og at være med til at styrke beboernes egne ressourcer. Samtidigt har projektlederen en vigtig funktion. Det vurderes, at en nøgle til succesen i Korskærparken ikke alene beror på den høje grad af brugerinddragelse, men i vidt omfang også på samarbejdet beboere og projektleder imellem. Ikke mindst har projektlederen en vigtig funktion i forhold til at inddrage beboere i det frivillige arbejde og med på forskellig måde at støtte de frivillige i arbejdet, både som daglig sparringspartner, koordinator og konfliktmægler. Såvel projektlederens rolle, medborgerhuset som ramme om aktiviteterne, de frivilliges indsats og den økonomiske støtte til aktiviteterne vurderes som centrale komponenter i projektets succes. Oprettelsen af motionsforeningen Sønder-Korskær i 2011 kan ses som udtryk for strategien om høj grad af brugerinddragelse. En målsætning for Projekt Bydelssundhed er således, at projektet overdrages til beboerne ved udgangen af Gennem oprettelsen af idrætsforeningen gives brugerne fuld styring af aktiviteterne, herunder den fulde økonomiske styring. Selv om optimal bruger- 7

9 styring på den måde kan sikres, bliver den fremtidige succes samtidigt afhængig af lokale ressourcepersoners fortsatte engagement i projektet Differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov Som tidligere beskrevet har størstedelen af deltagerne i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder anden etnisk baggrund end dansk. Deltagere fortæller i interview, at de netop deltager i tilbuddet, fordi der kun er adgang for kvinder og piger. Heraf fortæller nogle, at de ikke deltager i andre motionsformer, fordi kønnene her er blandede. Som sådan synes tilbuddet at opfylde et behov i målgruppen for kønsadskilte motionsaktiviteter. I en opgørelse af deltagernes udbytte af tilbuddet svarer størstedelen, at de opnår fysisk og psykisk velvære, og at tilbuddet giver mulighed for socialt samvær. Samtidigt giver flere deltagere udtryk for, at kontakt til deltagere med anden etnisk baggrund end ens egen kan være vanskelig. Som forklaring henviser deltagere bl.a. til, at dansk ikke naturligt bliver fælles sprog deltagerne imellem, når størstedelen har anden etnisk baggrund end dansk. Blandt årsager til ikke-deltagelse nævner ikke-deltagere først og fremmest manglende kendskab til tilbuddet og manglende tid. Desuden nævner ikke-deltagere, at de ikke deltager i tilbuddet på grund af kronisk sygdom og fysiske skavanker, som enten forhindrer dem i at deltage i selve tilbuddet eller gør det vanskeligt at komme til og fra svømmehallen. Få deltagere har specifikt nævnt økonomi som årsag til ikke-deltagelse. Alligevel vurderes det, at økonomi kan fungere som en mulig barriere for deltagelse. Endelig kan der tænkes andre årsager til ikke-deltagelse, som undersøgelsen ikke har afdækket Flerstrengede indsatser i nærmiljøet Selv om Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk, kan tilbuddet ikke betegnes som en flerstrenget indsats i egentlig forstand. I en flerstrenget indsats rettes indsatsen mod flere livsområder på én gang, både sociale og sundhedsmæssige. For eksempel kombineres tilbud om motionsaktiviteter med indsatser for at øge målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. I rapporten: Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed (2) kommer Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan en flerstrenget indsats kan implementeres. Herunder anbefaler Sundhedsstyrelsen at basere den flerstrengede indsats på forudgående afdæk- 8

10 ning af målgruppens sociale og sundhedsmæssige forhold, f.eks. gennem sundhedsprofiler og behovsafdækning, og at inddrage målgruppen både i planlægningen og implementeringen af indsatsen. Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen organisatorisk at forankre indsatsen tværsektorielt i kommunen, således at sundhedsfremmende indsatser tænkes med i flere forskellige former for borgerrettede indsatser på tværs af kommunens forvaltninger. For at sikre politisk opbakning i organisationen anbefales det løbende at dokumentere og evaluere sundhedsfremmende indsatser, eventuelt i et samarbejde med universitetsforskere og evalueringsprofessionelle. 1.2 Anbefaling På baggrund af undersøgelsens resultater gives i det følgende en række anbefalinger til fremtidig sundhedsfremme i socialt udsatte boligområder. Efter oversigten nedenfor følger en uddybning af de enkelte punkter. 1. Skabe rammer for sundhedsfremme gennem tilføring af følgende ressourcer: a. Et multifunktionshus som fysisk ramme om aktiviteter b. En stab af frivillige, som står for den daglige drift af aktiviteter c. En daglig leder til koordinering, facilitering og initiering af aktiviteter d. Økonomisk støtte til opstart og daglig drift 2. Inddrage målgruppen i sundhedsfremmende aktiviteter gennem følgende tiltag: a. Foretage opsøgende arbejde over for udvalgte målgrupper b. Støtte målgruppers adgang til aktiviteter c. Øremærke ressourcer til udvalgte målgrupper 3. Konsolidere en vidensbaseret indsats tværsektorielt i kommunen med følgende metoder: a. Basere den sundhedsfremmende indsats på dokumentation, evaluering og formidling b. Indtænke sundhedsfremmende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger c. Sikre opbakning i det politiske system til en langsigtet indsats 9

11 1.2.1 Skabe rammer for sundhedsfremme Selv om økonomisk støtte kan ses som afgørende for en vellykket indsats i socialt udsatte boligområder, kan effekten af indsatsen i lige så høj grad afhænge af, om de rigtige rammer kan skabes for at bringe målgruppens egne ressourcer i spil. På grundlag af erfaringerne fra Projekt Bydelssundhed peges i det følgende på fire komponenter, som kan indgå i rammen om sundhedsfremme i socialt udsatte boligområder. Et multifunktionshus som fysisk ramme om aktiviteter En vigtig komponent i Projekt Bydelssundheds succes i Korskærparken er det nye medborgerhus, Medborgerhuset Korskær. Huset, som det kendes i daglig tale, er ramme om en lang række aktiviteter og centralt samlingspunkt for områdets beboere. Medborgerhuset giver både rum for udfoldelse af fysisk aktivitet og for dannelse af sociale relationer. En stab af frivillige, som står for den daglige drift af aktiviteter Hoveddrivkraften for Projekt Bydelssundheds mange aktiviteter er den stab af frivillige, som tager initiativ til og står for den daglige drift af aktiviteter. På den måde skabes aktiviteter, som modsvarer brugernes egne behov, ligesom fleksibilitet i forhold til løbende ændring og tilpasning af aktiviteterne sikres. For at styrke og anerkende de frivillige ildsjæles indsats anbefales det at tilbyde gruppen af frivillige daglig støtte i form af kurser, efteruddannelse og anden form for rådgivning og daglig opbakning. En daglig leder til koordinering, facilitering og initiering af aktiviteter Sammen med de frivilliges indsats har den daglige leder af Projekt Bydelssundhed central betydning for projektets succes. Projektlederen støtter dagligt op om de frivillige som sparringspartner, koordinator og konfliktmægler og har som sådan en nøglerolle i forhold til at få alle aktiviteter, hensyn og interesser til at gå op i en højere enhed. Økonomisk støtte til opstart og daglig drift Økonomisk støtte er afgørende, både i forhold til at sikre de overordnede rammer, i forhold til at sikre flest muligt adgang til alle aktiviteter og i forhold til at øremærke ressourcer til udvalgte målgrupper. 10

12 1.2.2 Inddrage målgruppen i sundhedsfremmende aktiviteter Strategien om brugerinddragelse er højt prioriteret i Projekt Bydelssundhed. Gennem høj grad af brugerstyring får brugerne medindflydelse og ejerskab, og der sikres opbakning og tilslutning til projektet og projektets aktiviteter. Samtidigt kan der peges på et behov for særlig indsats over for udvalgte målgrupper. I det følgende foreslås tre konkrete tiltag. Foretage opsøgende arbejde over for udvalgte målgrupper Ved høj grad af brugerstyring er der risiko for, at mindre ressourcestærke beboeres behov ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset. Forskellige former for opsøgende arbejde over for udvalgte målgrupper anbefales derfor. Dels i forhold til at afdække målgruppens livsvilkår og sundhedsadfærd og i forhold til at inddrage målgruppen i aktiviteter og frivilligt arbejde. I forhold til sidstnævnte kan hentes inspiration fra bydelsmødrekonceptet og modellen med peer-educators, hvor udvalgte personer i målgruppen uddannes til at rådgive og videreformidle viden til andre i målgruppen (se afsnit 6.1.2). Støtte målgruppers adgang til aktiviteter Undersøgelsen af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder afdækkede bl.a., at kronisk sygdom og fysiske skavanker kan fungere som barriere for deltagelse i aktiviteter (se afsnit 5.4.4). For at sikre flest muligt adgang til aktiviteter anbefales det at indtænke forskellige former for støtte af potentielle deltagere, f.eks. transport og ledsageordning. Her kan hentes inspiration fra Korskærparkens værested Hyggen, som er en netværksklub for ensomme. Værestedet tilbyder deltagere personlig ledsagelse til og fra møderne i værestedet. En anden barriere for deltagelse, som er afdækket, er økonomi. Her anbefales beskeden eller ingen egenbetaling for deltagelse i aktiviteter for at sikre flest muligt adgang. Øremærke ressourcer til udvalgte målgrupper For at sikre at også mindre ressourcestærke beboere inddrages i aktiviteter og frivilligt arbejde anbefales det at øremærkes ressourcer til indsatser over for særligt udvalgte målgrupper. Udvælgelsen af målgrupper kan f.eks. ske på basis af lokalt udarbejdede sundhedsprofiler. 11

13 1.2.3 Konsolidere en vidensbaseret indsats tværsektorielt i kommunen For at opnå langsigtede resultater med den sundhedsfremmende indsats anbefales det at sikre politisk opbakning til en permanent indsats på tværs af kommunens forvaltninger. Basere den sundhedsfremmende indsats på dokumentation, evaluering og formidling Det anbefales at basere sundhedsfremmende indsatser på forudgående forskningsresultater og løbende evaluere og videreformidle resultater af indsatser til andre kommuner såvel som i videnskabelige fora. Det kan eksempelvis ske gennem et kontinuerligt samarbejde med forskningsinstitutioner i hele indsatsfasen, fra planlægning og implementering over analyse og formidling. Indtænke sundhedsfremmende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger For at opnå størst mulig og langsigtet effekt af den sundhedsfremmende indsats anbefales det at forankre indsatsen tværsektorielt i kommunen med tiltag på flere niveauer. F.eks. kan motionsaktiviteter tilpasses udvalgte målgrupper samtidigt med indsatser, der er rettet mod at øge målgruppens adgang til arbejdsmarkedet. Sikre opbakning i det politiske system til en langsigtet indsats Det anbefales at sikre opbakning i det politiske system gennem ovenstående to tiltag, henholdsvis vidensbaseret indsats og tværsektoriel forankring. 12

14 2. Sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde Undersøgelsen af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er udført som del af Syddansk Universitets projekt FELIS (Flerstrengede Evidensbaserede Lokale Indsatser for Sundhedsfremme). FELIS er et forskningsprojekt, der bygger på et samarbejde mellem Syddansk Universitet og forskellige kommuner, herunder Fredericia Kommune. FELIS-projektet løber over perioden under ledelse af lektor, sociolog Pernille Tanggaard Andersen og adjunkt, sociolog Carsten Kronborg Bak, Syddansk Universitet. 2.1 Sundhedsfremme i Korskærparken Som følge af kommunalreformen og den nye sundhedslov, der blev vedtaget i 2005, er en stor del af ansvaret for individrettet forebyggelse og sundhedsfremme lagt ud til kommunerne. Herunder ansvaret for at forebygge sygdom og ulykker og fremme den sociale lighed i sundhed (2). I Sundhedsstyrelsens rapport: Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed (2), der henvender sig til kommunerne med anbefalinger til den sundhedsfremmende indsats, bruger Sundhedsstyrelsen følgende definition af social ulighed i sundhed: Ulighed i sundhed er potentielt undgåelige forskelle i sundhed mellem grupper af mennesker, der er forskelligt stillede socialt set. Disse forskelle placerer systematisk socialt udsatte grupper i en yderligere sårbar sundhedsmæssig situation (2:7). I perioden har Fredericia Kommune igangsat en række initiativer for at fremme den sociale lighed i sundhed i kommunen, herefter refereret til som Projekt Bydelssundhed. Projektet er udviklet på grundlag af en sundhedsprofil, som Fredericia Kommune udarbejdede i Sundhedsprofilen viste, at borgere i den vestlige bydel af Fredericia generelt havde ringere sundhed end kommunens øvrige borgere. På baggrund af sundhedsprofilen igangsatte Fredericia Kommune en indsats i boligområdet Korskærparken i den vestlige del af Fredericia by (1). Korskærparken er et socialt alment nyttigt boligområde i den vestlige del af Fredericia by. Korskærparken består af 887 boliger, fordelt på fem boligforeninger, med 1842 beboere, hvoraf 13

15 1.321 er voksne og 37 pct. har anden etnisk baggrund end dansk (1, 3). I efteråret 2010 kom Korskærparken på regeringens ghettoliste 1 (4). Korskærparkens beboere adskiller sig på en række områder fra den gennemsnitlige borger i Fredericia Kommune. 55 pct. af beboerne i Korskærparken, som er over 15 år, har en årlig bruttoindkomst på under kr., mod 33 pct. af kommunens borgere i gennemsnit. 28 pct. af Korskærparkens beboere er på kontanthjælp, mod 10 pct. af kommunens borgerne i gennemsnit. 37 pct. af Korskærparkens beboere er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, mod 7 pct. af kommunens borgerne i gennemsnit (1) Projekt Bydelssundhed I opstartsfasen af Projekt Bydelssundhed er indsatsen rettet mod boligområdet Korskærparken, men fra 2011 er indsatsen udvidet til det nærliggende boligområde Sønderparken. Indsatsen i boligområderne bygger ifølge Fredericia Kommunes egen formulering på tre strategier: - høj grad af brugerinddragelse - differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov - flerstrengede indsatser i nærmiljøet Overordnede og konkrete mål og delmål for Projekt Bydelssundhed er defineret som henholdsvis: 1. At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne i Korskærparken a. At tilbyde beboerne aktiviteter, der kan udvikle sundhed og livskvalitet 2. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dens udvikling a. At involvere borgerne i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og forankringen af projektets aktiviteter 1 Ifølge regeringens definition kan et boligområde identificeres som en ghetto, hvis boligområdet består af eller flere beboere, og hvis mindst to af følgende tre kriterier er opfyldt: 1) andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., 2) andel af årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 pct. (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år), 3) antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr indbyggere overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit over de seneste fire år) (4:37). 14

16 3. At anvende udviklede metoder, erfaringer og viden i forhold til udviklingen af andre bydele/lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle samme til interesserede i og udenfor kommunen a. At udarbejde projektbeskrivelser for alle aktiviteter (projekter i projektet), opstille mål og succeskriterier for disse, samt dokumentere og evaluere aktiviteterne b. At omsætte viden, erfaringer og metoder i anvendelige og bæredygtige modeller, der kan anvendes i andre projekter med fokus på bydelssundhed c. At formidle viden, metoder og erfaringer til andre, både internt og eksternt i Fredericia kommune (1:4) I projektperioden er i Korskærparken ansat en daglig leder af Projekt Bydelssundhed Susanne Andersen. Projektlederen står for den daglige koordinering og igangsætning af aktiviteter i Korskærparken og er kommunens kontaktflade til beboerne. Som en indbygget målsætning overdrages Projekt Bydelssundhed til beboerne ved udgangen af projektperioden i Hensigten er, at den daglige projektleder i stigende grad overgiver styringen af projektet og projektets aktiviteter til beboerne og på den måde på sigt gør sig selv overflødig. Som konkret udmøntning af målsætningen om brugerinddragelse blev Korskærparkens beboere inviteret til et cafémøde i 2009 om den sundhedsfremmende indsats i området. På mødet blev der nedsat et antal arbejdsgrupper, som skulle igangsætte aktiviteter i relation til seks forud definerede fokusområder: 1) områdets omdømme, 2) deltagelse og engagement, 3) sociale relationer, 4) marginalisering, 5) sygdom og 6) sundhedsvaner (1). Som konkret resultat af mødet har arbejdsgrupperne efterfølgende taget initiativ til en række aktiviteter i henhold til fokusområderne. Herunder er etableret en række motionsaktiviteter, bl.a. zumba, pilates og linedance, oprettelsen af et værested, en håndarbejdsklub, rygestop- og vægtstopkurser m.m. I tilknytning til hver af de enkelte aktiviteter er nedsat en arbejdsgruppe af frivillige blandt Korskærparkens beboere, som i samarbejde med den daglige projektleder tager beslutning om indhold og daglig drift af aktiviteterne. Det samme gælder motionstilbuddet, som er omdrejningspunkt for den aktuelle undersøgelse, Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Af andre tiltag, der kan nævnes i relation til Projekt Bydelssundhed, blev det tidligere ældrecenter i Korskærparken i 2009 omdannet til et medborgerhus, Medborgerhuset Korskær. I daglig tale kendt som Huset. Medborgerhuset fungerer som ramme om mange af aktiviteterne under Projekt Bydelssundhed, mens andre aktiviteter foregår i Fredericia Idrætscenter, på den nærliggende 15

17 Alléskolen eller på udendørsarealer i området. Fra efteråret 2010 har boligforeningerne i Korskærparken overtaget ansvaret for Medborgerhuset Korskær. Overtagelsen er sket i forbindelse med implementeringen af en helhedsplan for området frem til Helhedsplanen indebærer bl.a. en ombygning af Medborgerhuset fra efteråret Helhedsplanen omfatter også boligområdet Sønderparken, der er nyt indsatsområde for Projekt Bydelssundhed fra januar 2011 (1). Et centralt samlingspunkt i Medborgerhuset Korskær er caféen, som har åbent alle hverdage. I dagtimerne drives caféen af ansat personale, i aftentimerne af frivillige. Mandag-torsdag serveres aftensmad til rimelige priser. I tilknytning til caféen er et bibliotek, hvor Korskærparkens beboere kan låne bøger og gå på Internettet. 2.2 Et tilbud målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk Denne undersøgelses genstandsfelt er motionsaktiviteten Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, som er et tilbud, der særligt henvender sig til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Tilbuddet er først og fremmest oprettet med henblik på Korskærparkens beboere, men er åbent for alle i målgruppen, som er kvinder og piger i alderen fra tolv år og opefter. Motionsaktiviteten foregår i Fredericia Idrætscenter cirka en gang om måneden på fredage fra kl til 21.30, hvor man har adgang til et af de mindre bassiner i hallen og til det tilknyttede badeland. Mens aktiviteten foregår, er svømmehal og badeland lukket for adgang for mænd. Prisen for deltagelse er hen over sæsonerne sat ned fra 50 kr. til 30 kr. pr. gang, ligesom mindstealderen er sat ned fra fjorten til tolv år. Begge dele for at øge deltagerantallet. Tilbuddet har i alt løbet over fire sæsoner. Første gang i efterårssæsonen 2009, herefter i forårssæsonen og efterårssæsonen 2010 og nu i forårssæsonen I de første tre sæsoner betalte deltagerne et gebyr pr. gang for at deltage, i efterårssæsonen 2010 på 30 kr. pr. gang. Fra januar 2011 er tilbuddet imidlertid lagt ind under den nyoprettede idrætsforening, Motionsforeningen Sønder-Korskær. Frem for kontant betaling hver gang betaler deltagerne nu et halvårligt kontingent på 150 kr., inkl. indmeldelsesgebyr. Kontingentet dækker fem gange svømning i forårssæsonen Som sådan er prisen pr. gang uændret 30 kr., men kontingentet giver foruden svømning også adgang til motionsaktiviteterne zumba, cirkeltræning og linedance. 16

18 2.3 Undersøgelsens formål Med udgangspunkt i motionstilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder som case undersøges muligheder og barrierer for Fredericia Kommunes sundhedsfremmende indsats i et socialt udsat boligområde, Korskærparken i Fredericia. Undersøgelsen af muligheder og barrierer sker i relation til tre strategier formuleret af Fredericia Kommune i relation til Projekt Bydelssundhed, henholdsvis 1) høj grad af brugerinddragelse, 2) differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, og 3) flerstrengede indsatser i nærmiljøet. 2.4 Rapportens opbygning I det følgende kapitel, rapportens kapitel 3, præsenteres baggrundsoplysninger for deltagere og ikke-deltagere i motionsaktiviteten Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Med udgangspunkt i motionstilbuddet undersøges i kapitel 4-6 de tre strategier under Projekt Bydelssundhed, henholdsvis høj grad af brugerinddragelse i kapitel 4, differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov i kapitel 5 og flerstrengede indsatser i nærmiljøet i kapitel 6. I kapitel 7 følger en diskussion af undersøgelsens resultater. Diskussionen skaber grundlag for de anbefalinger, der er fremsat i slutningen af kapitel 1. I appendiks 1 præsenteres de anvendte metoder, i appendiks 2 findes tabeller med opgørelse af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, i appendiks 3 findes det anvendte spørgeskema, i appendiks 4 et regnskab for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder for forårs- og efterårssæsonen 2010, og endelig findes i appendiks 5 en flyer med information om Kvindeklubben Svanerne, som er en nyoprettet aktivitet, der henvender sig til samme målgruppe som Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. 17

19 3. Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder I det følgende præsenteres baggrundsoplysninger for deltagere og ikke-deltagere i motionstilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder i efterårssæsonen 2009/forårssæsonen Baggrundsoplysningerne er opgjort på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og interview foretaget blandt deltagere og ikke-deltagere i efteråret I spørgeskemaundersøgelsen deltager 94 kvinder og piger i målgruppen, heraf 51 deltagere i motionstilbuddet i efterårssæsonen 2009/forårssæsonen 2010, og 43 ikke-deltagere i samme periode. Interview er foretaget med 7 deltagere og 8 ikke-deltagere, med en af livredderne, med en projektmedarbejder på Projekt Bydelssundhed og med daglig projektleder i Korskærparken Susanne Andersen. 3.1 Et tilbud målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk I efteråret 2009 blev tilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder oprettet. Tilbuddet er åbent for kvinder og piger i alderen fra tolv år og opefter (i forårssæsonen 2010 dog fra fjorten år og opefter) og giver adgang til svømmehal og badeland i Fredericia Idrætscenter. Aktiviteten finder sted cirka en gang om måneden på fredage fra kl I den periode er svømmehallen lukket for adgang for mænd. Ved at målrette tilbuddet til kvinder og piger er tilbuddet særligt henvendt til deltagere med anden etnisk baggrund end dansk. Som deltager har man adgang til et af de mindre bassiner i svømmehallen og til badelandet, der er tilknyttet svømmehallen, herunder sauna, dampbad og spabad. Undervejs tilbydes instruktion med vandaerobic, som instrueres af en af de kvindelige livreddere. Fra efterårssæsonen 2010 er dette udvidet fra én gang en halv times vandaerobic til to gange en halv time pr. gang. I de første tre sæsoner blev der serveret frugt og isvand i pausen, men fra forårssæsonen 2011 tager deltagere selv frugt og vand med til pausen. I løbet af 2010 blev afholdt i alt tolv gange med svømning. Syv gange i forårssæsonen, januarmaj 2010, og fem gange i efterårssæsonen, september til december I hele 2010 deltog i alt 627 deltagere, det vil sige gennemsnitligt 52 deltagere pr. gang. Dog med flest deltagere i efteråret 2010, hvor der gennemsnitligt var 60 deltagere pr. gang, mens der i forårssæsonen gennemsnitligt var 46 deltagere pr. gang. I efterårssæsonen 2010 blev der registreret det hidtil højeste deltagerantal den 15. oktober, hvor 94 kvinder deltog (se appendiks 4). Den større deltagelse i efterårssæsonen 18

20 skal ses i lyset af, at billetprisen blev sat ned fra 50 kr. til 30 kr. pr. gang, og at mindstealderen blev sat ned fra fjorten år til tolv år. 3.2 Deltagere og ikke-deltagere I efteråret 2010 blev gennemført en spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt deltagere og ikke-deltagere i svømmetilbuddet. Deltagere defineres som deltagere i svømningen i efterårssæsonen 2009 og forårssæsonen 2010, og ikke-deltagere tilsvarende som ikke-deltagere i svømningen i samme periode 2. Undersøgelsesdeltagerne udgøres af i alt 94 kvinder og piger i målgruppen, heraf 51 deltagere og 43 ikke-deltagere. For rekruttering af undersøgelsesdeltagere se appendiks 1. I det følgende præsenteres en række baggrundsoplysninger om de to grupper ud fra spørgeskema- og interviewundersøgelsen (se det anvendte spørgeskema i appendiks 3), herunder om etnisk baggrund, alder og beskæftigelsesforhold (se appendiks 2, tabel 1 for en oversigt over baggrundsoplysninger) Etnisk baggrund Som nævnt henvender tilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder sig særligt til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Det er derfor interessant at undersøge deltagernes etniske tilhørsforhold. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af deltagerne (86 pct.) har anden etnisk baggrund end dansk. Heraf har flertallet af deltagerne afghansk baggrund (37 pct.), efterfulgt af deltagere med tyrkisk baggrund (29 pct.) og somalisk baggrund (12 pct.). Målsætningen om at skabe et tilbud specielt for kvinder med anden etnisk baggrund synes således indfriet. Samtidigt udgør deltagere med etnisk dansk baggrund den tredjestørste gruppe af deltagerne (14 pct.). Blandt ikke-deltagerne udgør etniske danskere den største gruppe (49 pct.), efterfulgt af ikkedeltagere med tyrkisk baggrund (21 pct.) og afghansk (7 pct.) og somalisk (7 pct.) baggrund. 2 Spørgeskema- og interviewundersøgelsen er foretaget i efteråret 2010, mens tredje sæson af svømmetilbuddet var i gang. Deltagere i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt: Har du deltaget i svømmetilbuddet sidste år? (appendiks 3, spørgsmål 7). Det vurderes, at deltagere, der har svaret ja til spørgsmålet, både kan have svaret ja til at deltage i efterårssæsonen 2009 og i forårssæsonen

21 3.2.2 Alder Opgørelsen af spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af deltagerne (93 pct.) såvel som ikke-deltagerne (86 pct.) er i den skolepligtige eller arbejdsdygtige alder. Mere end hver tredje af deltagerne er i aldersgruppen år (35 pct.), efterfulgt af gruppen af årige (20 pct.) og årige (20 pct.). Gruppen af årige og årige er hver især på 6 pct. Indtrykket af en høj repræsentation af unge under 21 år som deltagere i tilbuddet understøttes af interview med en af de tre kvindelige livreddere, Line. Om sit indtryk af aldersfordelingen siger hun: Der er lidt flere unge piger og deres veninder. Blandt ikke-deltagerne er gruppen af årige og årige de største med hver især 23 pct. af deltagerne, det vil sige tilsammen knapt halvdelen af ikke-deltagerne. Mens gruppen af deltagere under 21 år udgør 35 pct. af deltagere, udgør denne aldersgruppe blandt ikke-deltagerne 14 pct. Gruppen af ikke-deltagere under 31 år udgør tilsammen 28 pct Beskæftigelsesforhold Data fra Danmarks Statistik viser, at en større procentdel af Korskærparkens beboere står uden for arbejdsmarkedet og har lavere årsindtægt sammenlignet med Fredericia kommunes borgere generelt. Således modtager 28 pct. af Korskærparkens beboere kontanthjælp, mod i gennemsnit 10 pct. af kommunens borgere, og 55 pct. af beboerne i Korskærparken, som er over 15 år, har en årlig bruttoindkomst på under kr., mod 33 pct. af kommunens borgere i gennemsnit (1). Blandt deltagerne i svømmetilbuddet angiver størstedelen (82 pct.) enten at være i arbejde eller studerende 3. Heraf angiver størstedelen af deltagerne at være studerende (43 pct.), efterfulgt af deltagere, der angiver at være i arbejde (39 pct.). Den store repræsentation af studerende skal ses i sammenhæng med, at mere end en tredjedel af deltagerne er under 21 år (se ovenfor). Tre fjerdedele af de studerende (75 pct.) er 20 år eller derunder. En del af deltagerne, der har angivet at være studerende, må således antages at være i gang med en grundskole- eller ungdomsuddannelse. Tre af deltagerne (6 pct.) angiver at være hjemmegående husmor. Heraf har en af deltagerne angivet at være på barselsorlov, men har ikke oplyst beskæftigelsesforhold forud for barselsperioden. De to øvrige, der har angivet at være husmødre, har ikke oplyst forsørgelsesgrundlag. Sammenlignet med Korskærparkens beboere generelt, hvor 28 pct. modtager kontanthjælp (1), svarer 8 pct. af deltagerne i svømmetilbuddet, at de modtager kontanthjælp. Gruppen af kontant- 3 En af deltagerne har både afkrydset at være i arbejde og studerende. 20

22 hjælpsmodtagere er ligeligt fordelt med 50 pct., som har modtaget kontanthjælp i mindre end tre måneder, og 50 pct. som har modtaget kontanthjælp i mere end to år. Ingen af deltagerne er sygemeldt. 6 pct. af deltagerne angiver at være pensionister. Mens størstedelen af deltagerne enten er studerende eller i arbejde (82 pct.), angiver lidt under halvdelen af ikke-deltagerne enten at være i arbejde eller studerende 4 (46 pct.). Lidt over halvdelen af ikke-deltagerne modtager enten kontanthjælp, er sygemeldt eller pensioneret (55 pct.). Heraf udgør gruppen af kontanthjælpsmodtagere og pensionister hver især 23 pct. 9 pct. af ikke-deltagerne er sygemeldt. Blandt kontanthjælpsmodtagerne har 40 pct. modtaget kontanthjælp i mere end to år. 50 pct. af de sygemeldte har været sygemeldt mindre end tre måneder og 50 pct. i mere end to år. Som nævnt ovenfor er størstedelen af både deltagere og ikke-deltagere i den skolepligtige eller arbejdsdygtige alder. Andelen af pensionister såvel blandt deltagere (6 pct.) som ikke-deltagere (23 pct.) bør derfor ses i denne sammenhæng. Ud af gruppen af pensionister blandt deltagere og ikkedeltagere er 46 pct. under 60 år, mens 54 pct. er 60 år eller derover. Samlet set er lidt under halvdelen af pensionisterne dermed endnu i den arbejdsdygtige alder og må antages at være førtidspensionister Bopæl Som del af Projekt Bydelssundhed i Korskærparken er Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder særligt rettet mod Korskærparkens beboere. Tilbuddet er dog åbent for alle beboere i kommunen, ligesom tilbuddet principielt også er åbent for borgere bosat uden for kommunen. Det er derfor interessant at se på, hvor mange af deltagerne og ikke-deltagerne, der er bosiddende i Korskærparken, eller som har bopæl uden for Korskærparken. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at både for deltagerne og ikke-deltagernes vedkommende er lidt over halvdelen (51 pct.) bosat i Korskærparken. Sammenholdt med opgørelsen ovenfor af aldersfordelingen blandt deltagere synes alder dermed i højere grad end bopæl at være medbestemmende for deltagelse, hvor især gruppen af under 21-årige er stærkest repræsenteret Deltagelse i anden form for motion Blandt deltagere svarer 59 pct., at de dyrker anden form for motion ved siden af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, mens 70 pct. af ikke-deltagere har svaret, at de dyrker anden motion. 4 En af ikke-deltagerne har både afkrydset at være studerende og sygemeldt. 21

23 3.3 Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder opsummering Baggrundsoplysninger om deltagere og ikke-deltagere i Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder i efterårssæsonen 2009 og forårssæsonen 2010 er opgjort på baggrund af en spørgeskemaog interviewundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2010 blandt kvinder og piger i målgruppen. I alt deltog 94 kvinder og piger fra tolv år og opefter i undersøgelsen, heraf 51 deltagere og 43 ikke-deltagere i svømmetilbuddet i efterårssæsonen 2009/forårssæsonen Størstedelen af deltagere såvel som ikke-deltagere er i den skolepligtige eller arbejdsdygtige alder, henholdsvis 93 pct. af deltagerne, og 86 pct. af ikke-deltagerne. Blandt deltagerne er gruppen af årige den største. Mere end hver tredje af deltagerne er under 21 år (35 pct.). 82 pct. af deltagerne er enten i arbejde eller studerende, mens 46 pct. af ikke-deltagerne er i arbejde eller studerende. Blandt studerende i gruppen af deltagere og ikke-deltagere er tre fjerdedele 20 år eller derunder. En væsentlig andel af de studerende må derfor antages at være i gang med en grundskoleeller ungdomsuddannelse. Tilbuddet er særligt rettet mod Korskærparkens beboere, men er også åbent for beboere uden for Korskærparken. Lidt over halvdelen af både deltagere og ikke-deltagere (51 pct.) er bosat i Korskærparken. Tilbuddet synes at appellere ligeligt til beboere i og uden for Korskærparken. Tilbuddet om Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder henvender sig særligt til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Her viser opgørelsen, at størstedelen af deltagerne har anden etnisk baggrund end dansk (86 pct.), mens størstedelen af ikke-deltagere udgøres af etniske danskere (49 pct.). Sammenfattende tegnes et billede af den typiske deltager i Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder som en ung kvinde eller pige under 21 år med anden etnisk baggrund end dansk, som enten er i gang med arbejde eller uddannelse og som dyrker anden motion ud over Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder. 22

24 4. Høj grad af brugerinddragelse I dette kapitel undersøges Fredericia Kommunes strategi om høj grad af brugerinddragelse i relation til Projekt Bydelssundhed. Undersøgelsen foretages med udgangspunkt i motionsaktiviteten Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. 4.1 Arbejdsgruppen for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder Da Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder blev etableret i 2009 var det på beboernes eget initiativ for at skabe et motionstilbud, særligt målrettet kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af initiativtagere til tilbuddet og med daglig leder af Projekt Bydelssundhed i Korskærparken Susanne Andersen som tovholder. I løbet af svømmetilbuddets fire sæsoner, i perioden , har arbejdsgruppen taget initiativ til at ændre rammerne om tilbuddet, eksempelvis med hensyn til deltagerbetaling. I første sæson betalte deltagere 30 kr. pr. gang for en times deltagelse. Fra forårssæsonen 2010 blev det ændret til 50 kr. pr. gang for to timers deltagelse. Ikke desto mindre faldt deltagerantallet fra efterårssæsonen 2009 til forårssæsonen Arbejdsgruppen besluttede derfor at sætte prisen ned til 30 kr. pr. gang, stadig for to timers deltagelse. For at reducere udgifterne blev det besluttet kun at leje badelandet og det mellemste bassin i svømmehallen frem for som tidligere også det store bassin. Endelig bliver der fra forårssæsonen 2011 heller ikke som tidligere serveret frugt og isvand i pausen. Tilrettelæggelsen af tilbuddet har ikke været uden konflikter i arbejdsgruppen. To af deltagerne i arbejdsgruppen, Hanne og Jette, fortæller, at der f.eks. på et tidspunkt opstod uenighed med hensyn til at fastsætte mindstealderen for deltagelse: Hanne: Jamen vi havde jo faktisk piger med helt ned til en ti-tolv år, og det gik fint. Men der var så nogen af de tyrkiske kvinder, som var med i arbejdsgruppen [ ], jamen, de syntes, at det var for træls, at de der små piger de skulle med. Der var simpelthen alt for meget larm og det var der bare ikke, det var ikke dem Jette: Det var ikke pigerne, der larmede [smil i stemmen] Hanne: Nej, det var det ikke Jette: [Latter] det var mødrene Hanne: Det var mødrene [latter] 23

25 Ifølge Hanne og Jette betød ændringen af mindstealderen, at deltagerantallet gik ned. Mindstealderen blev derfor igen sat ned til tolv år fra efterårssæsonen Den kvindelige livredder, Line, forklarer baggrunden for, at alderen blev sat ned til tolv år på følgende måde: Nu kan jeg ikke huske, hvad aldersgrænsen var [sidste sæson], men den var højere. Nu er den sat ned til tolv år. Hvor der var flere, der kom med. Fordi, siger [projektleder] Susanne, det kunne være de [voksne kvindelige deltagere] turde [tage med], hvis de havde deres døtre med. Så aldersgrænsen kom lidt ned (Line). Den nuværende mindstealder kan ses som en form for kompromis mellem forskellige interesser med hensyn til hvem tilbuddet primært skal rette sig mod, og hvilke behov det skal opfylde. Konflikten synes at dreje sig om, hvorvidt flest muligt skal have adgang til tilbuddet, eller om tilbuddet primært skal henvende sig til voksne kvinder. På samme måde synes der at være uenighed om, hvorvidt vægten i tilbuddet skal lægges på motion eller på det, man under ét kunne kalde wellness. Hvor adgang til det store bassin er med til at definere tilbuddet som et motionstilbud, er eksempelvis serveringen af frugt i pausen i højere grad med til at definere tilbuddet som wellness. Uenighederne i gruppen om at lægge vægten i tilbuddet enten på motion eller wellness kan til en vis grad også aflæses af den navneændring, som er sket hen over sæsonerne. I de første tre sæsoner hed tilbuddet: Motion & Wellness i Vand kun for Kvinder, mens det siden januar 2011 har skiftet navn til Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. De løbende ændringer af tilbuddet kan ses som et eksempel på, hvordan tilrettelæggelsen i arbejdsgruppen af den enkelte aktivitet sker i en løbende forhandling mellem forskellige interesser og hensyn. 4.2 Betydningen af frivilligt arbejde Brugerinddragelsen, hvor beboere selv har mulighed for at tage initiativ til oprettelsen af aktiviteter, synes ikke mindst at have betydning for de frivillige, som står for den daglige drift af aktiviteterne. I interview fortæller flere deltagere og ikke-deltagere i svømmetilbuddet om den betydning, som arbejdet som frivillig har for dem. Omkring 40 frivillige arbejder i tilknytning til de enkelte aktiviteter under Projekt Bydelssundhed, og omkring 20 frivillige er tilknyttet Medborgerhuset Korskær (1). En af ikke-deltagerne, Charlotte, der arbejder som frivillig i caféen, fortæller om, hvordan hun oplever arbejdet som frivillig: 24

26 Jeg er på pension. Så kan man jo bruges til noget lige pludselig. Og få den der anerkendelse med. Når man først kommer ind i huset og finder ud af, hvordan det fungerer, så er det jo bare ja, jeg føler, det er én stor familie (Charlotte). Charlotte forklarer, at man som frivillig bliver del af et netværk, der giver hinanden gensidig støtte og opbakning: Jeg har kun været her i seks uger. Men jeg synes da også virkelig, at jeg kender mange, der sådan: Hej, hvem er du? Og hvad laver du, og hvad skal du? Er der noget, jeg kan hjælpe med? (Charlotte). De frivillige kan også beskrive, at efterhånden som de er begyndt med én aktivitet som frivillig, er de efterhånden blevet involveret i flere og flere aktiviteter. Hanne beskriver det f.eks. på følgende måde: Så på no time var jeg blandet ind i alt muligt. Hanne forklarer, at hun kom ind i Huset som frivillig, fordi hun havde set, at der var en strikkeklub. Herigennem fandt hun ud af, at hun også selv kunne omsætte sine egne idéer til nye aktiviteter: Der er jo ikke noget med, at sådan og sådan, det har vi gjort i tyve år, det var der ikke noget af. Så det blev jeg lidt fanget af. Jette fortæller, at hendes vej ind i det frivillige arbejde gik gennem de indledende møder, der blev holdt i opstartsfasen af Projekt Bydelssundhed (se afsnit 2.1.1): Og så fik jeg faktisk mod på det. For til det der møde, vi havde. Det var ligesom jeg blev klar over: Jamen det her, det er jo også mit hus. Altså jeg troede jo bare, jeg var sådan en gæst, som bare lige kom over og [ ] Jeg har lige så meget brug for huset, som huset har brug for mig. Og det gælder os alle sammen, faktisk. Vi har lige så meget brug for Huset, som Huset har for os (Jette). At det har positiv betydning for beboere at arbejde som frivillig bakkes op af resultaterne af Fredericia Kommunes midtvejsevaluering af Projekt Bydelssundhed. Således udtaler en af de frivillige til rapporten: Jeg har fået kontakt til nogle borgere, som jeg ellers ikke ville. Jeg har set Korskærparken i et andet lys. Så det har givet mig en anden opfattelse af mit boligområde (1:18). Rapporten konkluderer, at de frivillige oplever, at huset og dets aktiviteter har været med til at skubbe til en positiv udvikling i Korskærparken, og at indsatserne nytter (1:18). 25

27 Samtidigt med at de frivillige beskriver arbejdet som frivillig som positivt, beskriver nogle også en oplevelse af, at beboere med anden etnisk baggrund end dansk i mindre grad er med i arbejdet som frivillig. En af deltagerne i arbejdsgruppen for svømmetilbuddet, Jette, forklarer, at hun finder det ærgerligt, at beboere med anden etnisk baggrund end dansk ikke i højere grad deltager i det frivillige arbejde, ikke mindst fordi hun selv får meget positivt ud af at arbejde som frivillig, men også fordi det virker som en oplagt mulighed for at fremme integrationen. Ellen, som har boet i Korskærparken i flere år, og som arbejder som frivillig, fortæller om sin oplevelse af, at det både kan være svært at rekruttere deltagere til de enkelte aktiviteter og at rekruttere frivillige til arbejdsgrupper. F.eks. var Ellen med til at starte en aktivitet op som tovholder. I begyndelsen fik hun meget positive tilkendegivelser: Jamen, uha, vi skal nok komme, men mange dukkede alligevel ikke op, da først aktiviteten var sat i gang. Tilsvarende i forhold til at rekruttere frivillige: Og så spørger man nogen: Har I lyst [til at være med som frivillige]. Ja, ja, det har de. Men så når man ringer til dem og siger: Nu skal vi lige have et møde angående det og det. Nå (Ellen). Ellen forklarer, at gennem sine mange år som beboer i Korskærparken har hun oplevet, at mange aktiviteter og projekter er blevet sat i gang, også før Projekt Bydelssundhed, men at mange af projekterne lige så langsomt er ebbet ud igen efter nogle år: Noget af alt det, der startes op herude, det kører godt i starten. Så går der et par år. Så begynder det at at gå ned ad bakke igen. Nu har vi jo set det gang på gang. Når vi har boet her så lang tid (Ellen). Jeg spørger Ellen, hvad hun mener, at grunden kan være til, at det går sådan. Ellen forbinder det med, at der mangler frivillige, som kan holde projekterne i gang: Grunden er jo nok, at der mangler nogen gode ildsjæle [ ]. Derfor er jeg så spændt på, hvordan det her [Projekt Bydelssundhed] fortsætter (Ellen). 26

28 4.3 Kvindeklubben Svanerne Et eksempel på, hvordan nye aktiviteter kan opstå på beboernes initiativ, er Kvindeklubben Svanerne, som blev oprettet i efteråret Svanerne er en klub, der henvender sig til samme målgruppe som Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, men hvor den fælles aktivitet ikke er svømning, men socialt samvær på tværs af kultur og nationalitet (se appendiks 5). Klubben er åben for kvinder fra 18 år og opefter. Deltagere mødes i klubben cirka en gang om måneden på fredage, hvor der ikke er svømning, til kaffe og te, sang, dans m.m. Karakteristisk for aktiviteterne under Projekt Bydelssundhed opstår de ofte spontant på beboeres initiativ, hvor idéen til en ny aktivitet hurtigt omsættes til handling. Det gælder også i tilfældet med Kvindeklubben Svanerne. Samtidigt gælder der det specielle i forhold til Svanerne, at idéen til klubben udsprang af et interview i forbindelse med undersøgelsen af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Interviewet blev foretaget med tre af svømmetilbuddets deltagere, Aisha, Hanne og Jette, hvoraf Hanne og Jette også er med i arbejdsgruppen for svømmetilbuddet. I begyndelsen af interviewet har Hanne og Jette fortalt om, at det kan være svært at få kontakt med hinanden til svømning deltagerne imellem på tværs af nationalitet (se også afsnit 5.2.3). Hanne og Jette er med i den første del af interviewet, mens Aisha først støder til senere. På det tidspunkt, da Aisha kommer ind i interviewet, har samtalen bevæget sig ind på spørgsmålet om eventuelle forbedringsforslag til tilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 11). Aisha siger som noget af det første: Vi har ikke god kontakt med hinanden. Denne kommentar synes at ligge i forlængelse af Hanne og Jettes tidligere beskrivelser af, at det kan være vanskeligt at få kontakt til deltagere med anden etnisk baggrund end én selv. Aisha uddyber sin kommentar: F.eks. kommer der afghanere, de er fire-fem kvinder. Der er tyrkere. Der er somaliere. Sri Lanka. De har ikke kontakt med andre [ ]. Hvis vi havde god kontakt, kunne vi hver gang (,) f.eks. Hanne og mig, vi aftaler på fredag, vi to laver en kage og tager med [ ] eller frugt eller et eller andet. Og så næste gang dig og en anden. Så vi får mere kontakt (Aisha). Ud fra samtalen om forslag til forbedring af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder opstår idéen om Kvindeklubben Svanerne. Inden interviewet er slut, har de tre deltagere aftalt at oprette en arbejdsgruppe sammen, og det første møde i gruppen aftales. I dagene efter tager Jette kontakt til Susanne Andersen, daglig projektleder, for at høre, om Projekt Bydelssundhed kan støtte klubben. 27

29 Projektlederen giver sin opbakning, bl.a. i form af tilsagn om tilskud til kaffe, te, frugt m.v. på mødeaftener i klubben. Desuden inviterer projektlederen en af de frivillige i PR-gruppen (PR-gruppen står bl.a. for Korskærparkens hjemmeside) til at tegne et logo til klubben, der i mellemtiden har fået sit navn, Svanerne, ligesom projektlederen tager initiativ til, at information om klubben bliver oversat til flere sprog, og at der bliver skrevet om Svanerne på hjemmesiden. Godt en måned efter interviewet med Aisha, Hanne og Jette holdes det første møde i klubben. Kvindeklubben Svanerne er født. Klubben mødes fortsat cirka en gang om måneden til socialt samvær på tværs af kultur og nationalitet. 4.4 Motionsforeningen Sønder-Korskær Fra januar 2011 er Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder lagt ind under den nyoprettede idrætsforening, Motionsforeningen Sønder-Korskær. Hvor man tidligere betalte 30 kr. pr. gang, betaler man nu et halvårligt kontingent på 100 kr., som dækker en hel sæson med fem gange svømning i alt. Kontingentet giver samtidigt adgang til andre af foreningens motionsaktiviteter, herunder zumba (kun for kvinder), cirkeltræning og linedance. Ud over kontingentet på 100 kr. betaler man som enkeltperson et indmeldelsesgebyr på 50 kr. og som familie 100 kr. Medlemskab af Motionsforeningen Sønder-Korskær er åbent for alle, dog er der fortsat kun adgang for kvinder og piger fra tolv år og opefter til Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder og kun adgang for kvinder fra 16 år og opefter til zumba. Ifølge daglig leder af Projekt Bydelssundhed Susanne Andersen, som i vidt omfang har stået for arbejdet med at indmelde nye medlemmer i foreningen, oplyser hovedparten af nye medlemmer, at de melder sig ind for at kunne deltage i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Samtidigt oplyser flere, at de efterfølgende er begyndt at deltage i andre af de aktiviteter, der udbydes i foreningen. Oprettelsen af Motionsforeningen Sønder-Korskær kan ses i sammenhæng med Fredericia Kommunes målsætning om, at Projekt Bydelssundhed overdrages til beboerne ved udgangen af 2014, og kan som sådan ses som udtryk for strategien om høj grad af brugerinddragelse. Et formål med idrætsforeningen er således, at kontingentbetalingen på sigt kan få foreningen til at køre rundt uden yderligere tilskud fra kommunen. Ved at oprette foreningen under Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) åbnes samtidigt op for forskellige former for støtte, bl.a. uddannelse af frivillige og muligheden for at søge tilskud fra tipsmidlerne m.m. 28

30 Selv om målsætningen for foreningen er på sigt at blive selvfinansierende, modtager den fortsat økonomisk tilskud fra Projekt Bydelssundhed. I praksis går hovedparten af tilskuddet til Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Det skyldes, at denne aktivitet er den mest omkostningstunge af foreningens aktiviteter. Også før oprettelsen af idrætsforeningen modtog svømmetilbuddet økonomisk støtte. I 2010 dækkede deltagerbetalingen på 30 kr. pr. gang (50 kr. pr. gang i forårssæsonen 2010) således knapt en tredjedel af de samlede udgifter til aktiviteten på kr Heraf udgjorde egenbetalingen kr , støtte fra Integrationspuljen kr og støtte fra Projekt Bydelssundhed kr (se appendiks 4). 4.5 Høj grad af brugerinddragelse opsummering Fra opstartsfasen af Projekt Bydelssundhed har høj grad af brugerinddragelse været prioriteret som strategi. Beboerne har fra begyndelsen været med til at definere og igangsætte aktiviteter i relation til den sundhedsfremmende indsats i Korskærparken, ligesom beboerne dagligt har medbestemmelse over aktiviteterne i kraft af de arbejdsgrupper, som er tilknyttet aktiviteterne, og som er nedsat blandt Korskærparkens beboere. Modellen med brugerstyring synes ikke alene at give mulighed for at udvikle aktiviteter, som er skræddersyet brugernes behov, men derned også at styrke beboernes egne ressourcer. På den måde vurderes aktiviteterne at have betydning, ikke kun for de daglige brugere, men mindst lige så vigtigt for den stab af frivillige, som står for den daglige drift af aktiviteterne. Kvindeklubben Svanerne kan ses som et eksempel på, hvordan beboerne har mulighed for at skabe nye aktiviteter efter behov. Samtidigt kan der peges på, at idéen til den konkrete aktivitet opstod i forbindelse med et interview, hvor beboerne blev spurgt om deres ønsker til (forbedring af) aktiviteter. Endelig illustrerer eksemplet projektlederens rolle med hensyn til at føre idéen ud i livet. 29

31 5. Differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov I det foregående har jeg undersøgt Projekt Bydelssundheds strategi om høj grad af brugerinddragelse med udgangspunkt i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. I dette kapitel undersøger jeg Projekt Bydelssundheds strategi om differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov. 5.1 Når det kun er kvinder, kan jeg være med Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er et tilbud, der især henvender sig til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. I interviewene fortæller flere af deltagerne, at det har stor betydning for dem, at det kun er kvinder, der må deltage. Yasmin fortæller, at hun ofte deltager i tilbuddet sammen med en eller to veninder, og at hun har inviteret flere fra omgangskredsen til at være med. Når hun har fortalt andre om det, har hun forklaret, at svømningen kun er for kvinder: Jeg siger: Nej, der er slet ingen mænd, vi er kun kvinder. Videre fortæller Yasmin, at hun nogle gange er med sin familie i badeland, men så er hun ikke med i vandet, men bliver siddende oppe på kanten og ser på, mens familien svømmer. Her er det anderledes med tilbuddet i Korskærparken: Når det kun er kvinder, kan jeg være med. Tilsvarende fortæller Farida, at hun selv hørte om svømningen, da hun mødte en bekendt en dag, hun var ude at handle. Farida bor ikke selv i Korskærparken. Faridas bekendte fortalte, at der var begyndt at være gymnastik i Korskærparken, og inviterede Farida til at prøve at komme og se, om det var noget for hende. Tilsvarende som med svømmetilbuddet, var det vigtigt, at gymnastikken kun var for kvinder: Og jeg sagde: Okay, jeg vil gerne prøve og se hvordan. Er der nogen mænd? Nej, nej, det er kun kvinder. Okay, jeg vil gerne komme og prøve i hvert fald (Farida) Gennem gymnastikken hørte Farida også om svømmetilbuddet. Farida fortæller, at fordi hun er muslim, ville hun ikke kunne gå til gymnastik og svømning, hvis der også var mænd: 30

32 Jeg går til zumba, og jeg [ ] kommer også her til gymnastik og engang imellem kommer jeg også til svømning. Fordi det kun er kvinder. På grund af min religion kunne jeg ikke gå sammen med forskellige mænd (Farida) Hanne, som er med i arbejdsgruppen for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder (se afsnit 4.1), fortæller, at der i begyndelsen var en mandlig livredder, og det fungerede slet ikke: Det var sådan lige før, det kunne have kuldsejlet det. Hans måde at være på. Hanne forklarer, at han var livredder den første del af sæsonen. Men så blev der uddannet tre unge piger, som har fungeret som livreddere siden. Det er også dem, der skiftes til at instruere i vandaerobic (se afsnit 3.1). Ikke desto mindre kan deltagerne ifølge Hanne stadig opleve problemer i forhold til svømmehallens personale. F.eks. kan en af de mandlige ansatte finde på at komme ind i omklædningsrummene for at rydde op, inden alle kvinderne er nået ud: Jamen et par gange er han gået ud i omklædningsrummet. Vi havde især nogle somaliske kvinder, som var endnu mere oppe på dupperne over det med mænd. Så vader han lige ind igennem, mens de er derinde. Så det var et hestearbejde at få dem til at komme tilbage igen. For de skulle jo tro på, hvad vi sagde, at der kommer ikke nogen mænd. Han behøver vel ikke gå derind, lige nøjagtigt mens at de bader [ ]. Så står der lige sådan fire somaliske kvinder derinde. Og det var lige knapt så godt (Hanne). 5.2 Deltageres udbytte af svømmetilbuddet I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagerne spurgt om, i hvor høj grad de fik udbytte af svømmetilbuddet. Der blev spurgt om udbytte i forhold til motion, socialt samvær, viden om sund livsstil, bedre humør, mindre træthed, bedre velbefindende, vægttab og andet udbytte (se appendiks 2, tabel 2 og appendiks 3, spørgsmål 9) Motion og vægttab Det udbytte, som flest deltagere angiver at få af tilbuddet, er motion. Enten i høj grad (55 pct.) eller i nogen grad (43 pct.). I den anden ende af skalaen er vægttab det udbytte, som færrest deltagere angiver at have fået af tilbuddet. 57 pct. af deltagerne angiver slet ikke at have opnået vægttab, 31

33 27 pct. at have opnået vægttab i nogen grad, og 8 pct. af deltagerne angiver at have opnået vægttab i høj grad. Mere end en tredjedel af deltagerne har med andre ord opnået vægttab i større eller mindre grad, samtidigt med at over halvdelen slet ikke har opnået vægttab Fysisk og psykisk velvære Næst efter motion er bedre humør det udbytte, som flest deltagere angiver at have fået af tilbuddet. 92 pct. af deltagerne angiver at opnå bedre humør, enten i høj grad (67 pct.) eller i nogen grad (25 pct.). 80 pct. af deltagerne angiver at have opnået bedre velbefindende, enten i høj grad (35 pct.) eller i nogen grad (45 pct.). Endelig angiver 74 pct. af deltagerne mindre træthed som udbytte af tilbuddet, enten i høj grad (27 pct.) eller i nogen grad (47 pct.). Tilkendegivelser om fysisk og psykisk velvære som udbytte af tilbuddet afspejles også i interviewene. F.eks. fortæller Aisha, som har hårdt fysisk arbejde, om hvordan svømningen kan lindre ømme og trætte muskler: Mit arbejde er lidt hårdt. Så når jeg går ind i vandet eller den der boble [spabadet], så alle mine muskler, de bliver bløde. Om mandagen er jeg helt vild frisk. Min chef kan godt lide det (Aisha). Tilsvarende fortæller en af medlemmerne af arbejdsgruppen for svømning om den glæde, det gav hende at opleve kvinderne være med i svømningen den første aften: Den der måde det var den allerførste aften, da alle kvinderne kom. Sådan meget stive i bevægelserne. Og meget forsigtige. Og så hvordan deres mundvige (,) jo længere de kom ned i det her varme, varme vand der, så røg mundvigene op, og deres skuldre de kom ned og jamen, efter en time, så var de bare simpelthen så fjantede. Og det var i orden. Der var ikke nogen, der fordømte dem for at opføre sig lidt skørt. Det var bare så rørende at se (Hanne). 32

34 5.2.3 Socialt samvær I spørgeskemaundersøgelsen angiver 80 pct. af deltagerne socialt samvær som udbytte af tilbuddet, enten i høj grad (45 pct.) eller i nogen grad (35 pct.). I interview kom flere deltagere spontant ind på at tale om socialt samvær i forbindelse med tilbuddet (se også afsnit 4.3). I et interview med to af medlemmerne af arbejdsgruppen for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, Hanne og Jette, taler vi først om den indbyrdes kontakt i Huset mellem beboere med anden etnisk baggrund end dansk og etniske danskere. Hanne og Jette forklarer begge, at de gennem arbejdet som frivillige har lært flere at kende, som har anden etnisk baggrund end dansk. Samtidigt fortæller de om en oplevelse af, at det generelt kan knibe med kontakten til beboere med anden etnisk baggrund. Jeg spørger, om det samme gælder til svømmetilbuddet. Om man heller ikke her taler så meget med hinanden på tværs af etniske grupper. Jette forklarer: Der er nogen enkelte, der er begyndt [at tale sammen], synes jeg. Det er blevet bedre. Men det er ikke sådan, at Altså, hvis nu det var danske, rent danske kvinder. Jamen, så havde vi jo pludret på kryds og tværs, det kan man godt mærke (Jette). En tilsvarende forklaring giver en anden af deltagerne i svømningen, Selma: Der kommer rigtigt mange udlændinge. Der er ikke så mange danskere, der kommer. Så selvfølgelig, når alle er udlændinge, så snakker man selvfølgelig med nogen, man kender. Så hvis der var flere danskere, der kom, så ville man kommunikere på en anden måde (Selma). Samtidigt forklarer Selma, at hvis der var flere danskere blandt deltagerne, så kommunikationssproget naturligt var dansk, ville det samtidigt give deltagere, som har dansk som andetsprog, en mulighed for at blive bedre til at tale dansk. Set i det lys ville det være en fordel, hvis der var flere etniske danskere, der deltog i svømmetilbuddet. Det sociale samvær, som deltagerne fortæller om som udbytte af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, ser ud til overvejende at være mellem deltagere, som kender hinanden i forvejen, mens det opleves som sværere at få kontakt på tværs af (etnisk) gruppering. I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagere spurgt, om de havde haft dårlige erfaringer med svømmetilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 10). 86 pct. af kvinderne svarer nej til at have haft 33

35 dårlige erfaringer, mens 10 pct. (fem af deltagerne) svarer ja. En af de fem deltagere, der har svaret ja til at have haft dårlige erfaringer, fortæller i forbindelse med udfyldelsen af skemaet 5, at hun har en oplevelse af klikedannelse ud fra etnisk gruppering (se appendiks 2, oversigt 3). I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagere også bedt om at komme med forslag til forbedring af tilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 11). Her foreslår en af deltagerne: Mere socialt samvær, hvor man kan tale med hinanden (se appendiks 2, oversigt 2) Andet udbytte Ud over motion, fysisk og psykisk velvære og socialt samvær som det udbytte, flest deltagere angiver at have fået af tilbuddet, angiver 70 pct. at have fået viden om sund livsstil som udbytte, heraf 37 pct. i høj grad og 33 pct. i nogen grad (se appendiks 2, tabel 2). I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagere spurgt, om de havde opnået andet udbytte af tilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 9), og om forbedringsforslag (se appendiks 3, spørgsmål 11). Både i besvarelserne af andet udbytte og som forslag til forbedring nævner flere deltagere vandaerobic. En af deltagerne skriver f.eks.: Skal blive ved med at være instrueret vandgymnastik, og en anden deltager skriver: Vandaerobic er god motionsform. To af forbedringsforslagene går på at indlægge mere vandaerobic i tilbuddet. Den ene deltager skriver: At vandgymnastikken varer længere, og at man måske bruger nogle redskaber, mens den anden deltager foreslår: Bedre med en halv times vandaerobic til at begynde med og en halv time i slutningen. Hanne, som er med i arbejdsgruppen for svømmetilbuddet, fortæller om vandaerobic: Det har været en helt vild succes. Fra og med forårssæsonen 2011 er instruktionen med vandaerobic blevet udvidet fra én gang en halv time til to gange en halv time pr. gang. 5.3 Deltageres forslag til forbedring af svømmetilbuddet Deltagerne blev bedt om at komme med forslag til, hvordan Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder kan forbedres (se appendiks 3, spørgsmål 11). Ud af de 51 deltagere er 24 kommet med forbedringsforslag, hvoraf enkelte er kommet med flere forslag i samme svar. I alt er identificeret 30 forslag, fordelt på ti kategorier (se appendiks 2, tabel 3 og oversigt 2). 5 Spørgeskemaer er enten blevet udfyldt af spørgeskemadeltageren selv, eller af undersøgelsens interviewer, som har noteret spørgeskemadeltagerens svar i skemaet. Tilsvarende har interviewdeltagere enten selv udfyldt spørgeskemaet undervejs i interviewet, eller intervieweren har løbende noteret interviewdeltagerens svar i spørgeskemaet (se appendiks 1: Metode). 34

36 5.3.1 Udvidelse af svømmetilbuddet Af de 30 identificerede forslag går de fleste af forslagene ud på at udvide svømmetilbuddet til flere gange om måneden eller i længere tid ad gangen (syv af forslagene). Som sådan udtrykker størsteparten af forslagene tilfredshed med tilbuddet og ønsker om mere af det samme, snarere end egentlige ændringsforslag. Dette understøttes af interview og uformelle samtaler, hvor deltagere også generelt giver udtryk for tilfredshed med tilbuddet, og hvor flere, tilsvarende spørgeskemaundersøgelsen, giver udtryk for ønsker om, at tilbuddet dels fandt sted flere gange om måneden og i længere tid ad gangen Svømmeundervisning Næst efter forslaget om at udvide tilbuddet til flere gange om måneden og længere tid ad gangen følger forslag om svømmeundervisning (fire af forslagene), og forslag om at få adgang til hele svømmehallen (tre af forslagene). Som tidligere nævnt havde deltagerne i de første to sæsoner adgang til hele svømmehallen og til badelandet og havde dermed også adgang til at svømme i det store bassin (se afsnit 4.1). Fordi kun få af deltagerne benyttede det store bassin, og for at spare udgifter til leje af hallen, blev adgangen fra og med efterårssæsonen 2010 begrænset til det mellemstore bassin og badelandet. Samtidigt blev muligheden for svømning som del af tilbuddet dermed begrænset, mens adgangen til sauna, spabad og badeland blev bibeholdt. At få af deltagerne benyttede det store bassin til svømning, skal ses i sammenhæng med, at flere deltagere, både i spørgeskemaundersøgelsen og i interview, efterlyser svømmeundervisning. Selma og Myriam fortæller f.eks. i et interview, at ingen af dem kan svømme. De efterlyser, at der var en egentlig svømmeinstruktør, der kunne give undervisning som en del af tilbuddet. Myriam fortæller, at hun har lært at svømme en lille smule, men at én eller to gange om måneden ikke er nok til rigtigt at nå at lære det, fordi man glemmer fra gang til gang. Behovet for svømmeundervisning bakkes op af den kvindelige livredder Line. Line fortæller, at det er hendes fornemmelse, at mange af deltagerne ikke kan svømme, og at nogle også lider lidt af vandskræk: Der er nogen, der er usikre over for vandet, som bliver nødt til at have en hånd på kanten, selv om det kun er en meter dybt. Selv om egentlig svømmeundervisning ikke er en del af tilbuddet, fortæller Line, at hun har hjulpet flere af deltagerne med at lære at slappe af i vandet og i nogle tilfælde også har demonstreret 35

37 enkle svømmeøvelser for nogle af deltagerne. Ifølge Line er muligheden for på den måde at blive introduceret til svømningen en af årsagerne til, at tilbuddet er populært: Jeg tror, at det er det, at det er kvinder, og at der er vandaerobic, og at man kan lære lidt at svømme, uden at der er for mange, der kigger. At det er det, der trækker (Line) Wellness Efter forslagene om svømmeundervisning og adgang til hele svømmehallen som de forslag, flest af deltagerne kommer med, følger tre forslag, som under ét er blevet kategoriseret som forslag om mere wellness (se appendiks 2, tabel 3). Der er tale om forslag om henholdsvis brug af frivillige som laver ansigtsbehandlinger og giver massage, nok frugt til alle og mere frugt og kageordning. Hvor forslagene om svømmeundervisning og adgang til hele svømmehallen kan ses som udtryk for ønsker om mere svømning i tilbuddet, kan forslagene om massage, frugt og kage ses som udtryk for ønsker om mere wellness (jf. diskussionen i afsnit 4.1 om interessekonflikten mellem ønsker om mere motion versus mere wellness ) Øvrige forslag En del af de forslag, som deltagerne er kommet med (seks forslag), kan tolkes som kommentarer om, at tilbuddet er godt, som det er, og ikke skal laves om, snarere end at være egentlige forbedringsforslag. F.eks. skriver en af deltagerne: Det er fedt som det er, og en anden deltager: Det må meget gerne fortsætte (se appendiks 2, oversigt 2). Et gennemgående indtryk af tilfredshed med tilbuddet understøttes af, at kun fem af deltagerne har svaret bekræftende på, at de har haft dårlige erfaringer med svømmetilbuddet (10 pct.). 86 pct. af kvinderne svarer således nej til at have haft dårlige erfaringer. Af de fem erfaringer, der er beskrevet, kan de to snarere betegnes som ønsker om mere af det samme, herunder om adgang til hele svømmehallen, og ønske om at tilbuddet blev udvidet til flere gange om måneden og længere tid ad gangen (se appendiks 2, oversigt 3). 36

38 5.4 Årsager til ikke-deltagelse Blandt spørgeskemaundersøgelsens deltagere er 43 kvinder og piger registreret som ikke-deltagere i efterårssæsonen 2009/forårssæsonen I spørgeskemaundersøgelsen blev ikke-deltagere spurgt om årsager til ikke-deltagelse i svømmetilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 12) Manglende kendskab og manglende tid Knapt halvdelen af ikke-deltagerne (49 pct.) angiver manglende kendskab til tilbuddet som årsag til ikke-deltagelse. Manglende kendskab er dermed den hyppigste årsag til ikke-deltagelse. Dernæst følger manglende tid, som en tredjedel af deltagerne angiver som årsag til ikke-deltagelse (33 pct.). Manglende tid som årsag til ikke-deltagelse afspejles også i interviewene. Sonia forklarer, at hun har aftenarbejde og derfor som regel ikke kan være med fredag aften. Charlotte fortæller, at når hun ikke deltager i svømningen, så skyldes det dels, at det ligger fredag aften, hvor hun prioriterer sin familie, men også at hun har travlt med andre aktiviteter i Medborgerhuset, hvor hun arbejder som frivillig. Marianne fortæller tilsvarende, at det også primært er på grund af tidspunktet fredag aften, at hun ikke deltager i svømningen, fordi hun prioriterer sin familie på det tidspunkt, og at det generelt kniber med tid til fritidsaktiviteter: Men jeg har jo så simpelthen så meget andet at lave [ ]. Jeg har mit arbejde først og fremmest, det tager meget af min energi Økonomiske årsager I spørgeskemaundersøgelsen blev ikke-deltagere spurgt, om de ikke deltog, fordi det var for dyrt. Her er det kun én af ikke-deltagerne, der svarer ja. I et interview 6 uddyber spørgeskemadeltageren, Jamina, sit svar. Jamina forklarer, at det ikke er fordi 30 kr. er for dyrt som sådan, men at hun i øjeblikket bor hos sine forældre og ikke har nogen indtægt. Jamina venter på at komme i gang med en videregående uddannelse, som hun skal begynde på om et par måneder, men har ikke kunnet finde arbejde i mellemtiden. Jamina er muslim og går med tørklæde. Hun fortæller, at hun har forsøgt at få arbejde som kasseassistent i de lokale supermarkeder. Hver gang er hun blevet bedt om at tage tørklædet af, hvis hun vil sidde ved kassen. Mens Jamina bor hjemme, betaler forældrene for hendes udgifter, inklusive udgifter til fritidsaktiviteter. Af den årsag ønsker Jamina ikke at belaste forældrenes økonomi mere end højst nødvendigt. 6 Se note 5, side

39 Selv om kun én af deltagerne har angivet økonomi som årsag til ikke-deltagelse, viser en undersøgelse blandt danske borgere på de laveste sociale ydelser, herunder borgere, som er ramt af kontanthjælpsloftet og borgere på starthjælp (5), at en stram økonomi kan have omfattende negative konsekvenser for deltagelse i sociale aktiviteter, herunder deltagelse i motion. For borgere på de laveste sociale ydelser kan hverdagen blive en kamp for at få dækket selv de mest basale behov, såsom daglige måltider og tøj på kroppen. Undersøgelsen viser, at nogle borgere i den situation kan se sig nødsaget til at stifte gæld hos venner og familie for at få økonomien til at hænge sammen. I de tilfælde er det højst sandsynligt, at fritids- og motionsaktiviteter vælges fra. Dårlig økonomi er typisk forbundet med utilstrækkeligheds- og skamfølelse (5). Selv om økonomi ikke i højere grad er angivet i spørgeskemaundersøgelsen som årsag til ikke-deltagelse, kan økonomi godt have betydning for, om aktiviteten vælges til eller fra. Det tyder ændringerne i deltagerantallet fra forårssæsonen til efterårssæsonen 2010 f.eks. på. Fra forårs- til efterårssæsonen blev deltagerbetalingen sat ned fra 50 kr. til 30 kr. pr. gang (og mindstealderen sat ned fra fjorten til tolv år). Samtidigt blev registreret en deltagerfremgang fra gennemsnitligt 46 deltagere pr. gang i forårssæsonen til gennemsnitligt 60 deltagere pr. gang i efterårssæsonen 2010 (se afsnit 3.1) Foretrækker anden motion I spørgeskemaundersøgelsen blev ikke-deltagere spurgt, om de foretrækker anden motion som årsag til ikke-deltagelse (se appendiks 3, spørgsmål 12). Her svarer 30 pct. ja til spørgsmålet (se appendiks 2, tabel 4). Dette kan sammenholdes med, at 70 pct. af ikke-deltagerne angiver, at de dyrker anden form for motion i stedet for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, og at 23 pct. angiver, at de ikke får anden form for motion (se appendiks 2, tabel 1) Kronisk sygdom og fysiske skavanker I interview fortæller flere af ikke-deltagerne om, at de ikke deltager enten på grund af kronisk sygdom og/eller fysiske skavanker. Således fortæller Amira, at hun ikke deltager, fordi hun har problemer med knæene og derfor har svært ved at komme hen til svømmehallen. Nadia fortæller, at hun har problemer med hjertet og forhøjet blodtryk og derfor er blevet frarådet sauna og varmtvandsbassin af sin læge. Ellen nævner allergi over for klorvand som årsag til ikke-deltagelse. I spørgeskemaet nævner en af deltagerne, at hun ikke kan være med til vandaerobic på grund af dårlig ryg (se appendiks 2, oversigt 3). 38

40 5.4.5 Kropsidealer og blufærdighed I spørgeskemaet blev deltagerne spurgt, om de havde dårlige erfaringer med svømmetilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 10). Som svar på spørgsmålet svarer en af deltagerne, at hun af en af de andre deltagere blev bedt om at tage badedragten af i badet inden svømningen (se appendiks 2, oversigt 3). I et interview 7 forklarer spørgeskemadeltageren, Yasmin, at det er grænseoverskridende for hende at tage alt tøjet af i badet og vise sig nøgen for andre i svømmehallen. Hun er vokset op med, at man ikke viser sig nøgen. Ikke engang hendes egne døtre har set hende uden tøj på: Der var en aften en ældre dame, der sagde: I skal tage [badetøjet] af. Jeg sagde: Nej, jeg tager ikke af. Jeg bader med den, jeg har. [ ] Jeg har kun badedragt. Jeg har ikke andet på, jo. Så jeg bader [lille latter] med den på (Yasmin). Selv om Yasmin er blandt deltagerne i svømmetilbuddet, peger citatet på, at blufærdighed kan fungere som en barriere for deltagelse. Til sammenligning fortæller Marianne, som ikke deltager i svømningen: Det [ Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder ] er nemlig ideelt ved, at det kun er for kvinder. Fordi vi har jo lidt med forfængelighed. Jeg er heller ikke så vild med at komme op i svømmehallen sammen med alle de andre. Det er jeg ikke. Så jeg synes, det er perfekt (Marianne). Som nævnt deltager Marianne ikke selv i svømningen, men det skyldes ifølge hendes eget udsagn mere det, at hun ikke har tid og overskud, end egentlig manglende lyst (se afsnit 5.4.1). I citatet ovenfor henviser Marianne til forfængelighed som begrundelse for, hvorfor hun er glad for, at svømningen kun er for kvinder, men uddyber i øvrigt ikke yderligere i interviewet, hvad hun forstår ved forfængelighed (ligesom intervieweren ikke stiller uddybende spørgsmål hertil). Ikke desto mindre sandsynliggør citatet, at forfængelighed og blufærdighed kan fungere som en barriere for deltagelse. Dette understøttes af andre undersøgelser, der viser, at selvbevidsthed i forhold til kroppens udseende, herunder f.eks. i forhold til overvægt, kan fungere som en barriere for deltagelse i fysisk aktivitet (6-7). 7 Se note 5, side

41 5.4.6 Andre årsager til ikke-deltagelse I spørgeskemaundersøgelsen blev deltagere spurgt til andre årsager til ikke-deltagelse i svømmetilbuddet (se appendiks 3, spørgsmål 12). Spørgeskemadeltagernes svar er samlet i en oversigt i appendiks 2, oversigt 4. Det kan samtidigt tænkes, at der findes andre årsager til ikke-deltagelse, som undersøgelsen ikke har afdækket. 5.5 Differentierede tilbud opsummering I en tolkning af at Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er særligt målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk, kan tilbuddet ses som en udmøntning af Projekt Bydelssundheds strategi om differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov. Alene vurderet ud fra den etniske sammensætning af deltagerne, hvor 86 pct. har anden etnisk baggrund end dansk, ser Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder ud til at ramme et behov i målgruppen. Dette understøttes af deltagerfremgangen fra gennemsnitligt 46 deltagere pr. gang i forårssæsonen 2010 til gennemsnitligt 60 deltagere pr. gang i efterårssæsonen 2010 og af deltagernes oplysninger om, at de netop deltager i tilbuddet, fordi der kun er adgang for kvinder. Det generelle indtryk af deltageres udbytte af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er tilfredshed og ønsker om, at tilbuddet enten må fortsætte, som det er, eller med mere af det samme. Således giver flere deltagere udtryk for ønsker om, at tilbuddet kunne udvides til flere gange om måneden og i længere tid ad gangen. Det udbytte, som flest deltagere giver udtryk for af tilbuddet, er fysisk og psykisk velvære og mulighed for socialt samvær. Med hensyn til det sociale samvær giver flere deltagere udtryk for, at det sociale samvær især kommer til udtryk mellem deltagere med samme etniske baggrund, mens det opleves som vanskeligt at få kontakt med deltagere med anden etnisk baggrund end én selv. Af årsager til ikke-deltagelse i tilbuddet kan især peges på manglende kendskab til tilbuddet og manglende tid. Herudover kan nævnes kronisk sygdom og fysiske skavanker. Endelig antages økonomi at kunne fungere som barriere for deltagelse. Tilbuddet synes at opfylde behov i målgruppen, men samtidigt kan personer i målgruppen være afskåret fra deltagelse af økonomiske, helbredsmæssige og andre årsager, som undersøgelsen ikke fuldt har afdækket. 40

42 6. Flerstrengede indsatser i nærmiljøet Med udgangspunkt i motionstilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder har jeg i det foregående undersøgt Fredericia Kommunes strategi om høj grad af brugerinddragelse og om differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov. I det følgende ser jeg nærmere på strategien om flerstrengede indsatser i nærmiljøet. 6.1 Sundhedsfremmende indsats på flere niveauer målrettet grupper med særlige behov Som beskrevet i det foregående er svømmetilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder målrettet en udvalgt gruppe borgere, nemlig kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Resultaterne af undersøgelsen peger på, at aktiviteten har givet målgruppen øget adgang til fysisk aktivitet og er populær blandt deltagerne. Som sådan kan tilbuddet beskrives som en succes. I sin rapport: Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed (2), anbefaler Sundhedsstyrelsen, at forebyggende indsats over for socialt udsatte grupper udmøntes som en flerstrenget indsats. I en flerstrenget indsats er indsatsen rettet mod flere livsområder på én gang i forhold til udvalgte målgrupper. F.eks. kan indsatsen både rettes mod at ændre kost- og rygevaner hos den enkelte og mod at ændre strukturelle barrierer for målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatser kan tilsvarende både udformes som individuelle og som gruppebaserede tilbud, hvor den enkelte f.eks. kan tilbydes individuelle rådgivningstilbud og/eller tilbud om deltagelse i forskellige former for selvhjælpsgrupper. Udvælgelsen af målgrupper kan f.eks. ske på basis af lokalt udarbejdede sundhedsprofiler. Herigennem identificeres hvilke målgrupper, der har behov for en særlig indsats. I forhold til Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er der tale om et tilbud, som er opstået på brugernes eget initiativ. Selv om tilbuddet retter sig mod en bestemt målgruppe, er der dermed ikke tale om en indsats, som er etableret ud fra en overordnet styring og målsætning med indsatsen, eller om en indsats, som retter sig mod flere livsområder på én gang, f.eks. både arbejdsmarkedstilknytning og motion. Af den grund vurderes den konkrete indsats ikke at kunne betegnes som flerstrenget i egentlig forstand. 41

43 6.1.1 Overvejelser før implementeringen af en flerstrenget indsats I Sundhedsstyrelsens rapport: Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed (2) kommer Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan en flerstrenget indsats kan implementeres. Som første trin i implementeringen anbefaler Sundhedsstyrelsen at afdække den udvalgte målgruppes sociale og sundhedsmæssige forhold, f.eks. gennem udarbejdelse af sundhedsprofiler og gennem behovsafdækning i målgruppen. Som det næste trin anbefaler Sundhedsstyrelsen at reflektere over, hvem i målgruppen indsatsen primært skal rettes mod. Skal indsatsen eksempelvis rettes mod børn og unge ud fra en målsætning om sundhedsfremme på langt sigt, eller skal indsatsen rettes mod voksne. Skal indsatsen fokusere på ressourcestærke personer i målgruppen, for på den måde at mobilisere målgruppens egne ressourcer, eller skal indsatsen rettes mod særligt sårbare grupper i målgruppen. På det tredje trin kommer overvejelser over valg af arena for indsatsen. Her kan indsatsen ifølge Sundhedsstyrelsen med fordel tage udgangspunkt i målgruppens lokalsamfund. Lokalsamfund kan her både defineres geografisk eller socialt, sidstnævnte f.eks. med udgangspunkt i etniske eller religiøse foreninger. Ved at basere sundhedsfremmende indsatser i lokalsamfund kan indsatserne lettere tilpasses målgruppens forudsætninger og på den måde opleves som mere relevante for målgruppen selv. Endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen at inddrage målgruppen både i planlægningen og implementeringen af sundhedsfremmende indsatser, så indsatsen opleves relevant og meningsfuld. Gennem inddragelsen af målgruppen opnås viden om målgruppens sociale og sundhedsmæssige forhold, og det bliver muligt at tilpasse sundhedsfremmende indsatser specielt til målgruppens behov Udmøntningen af en flerstrenget indsats I den konkrete udmøntning af en flerstrenget indsats kan der fokuseres på individrettede såvel som gruppebaserede tilbud. Som eksempel på individrettede tilbud nævner Sundhedsstyrelsen støttende telefonopringninger i forbindelse med konkrete indsatser og individuel rådgivning, f.eks. med en rygestopinstruktør, læge, psykolog eller diætist. Som eksempler på gruppebaserede tilbud nævner Sundhedsstyrelsen forskellige former for selvhjælpsgrupper, f.eks. en gå-gruppe, rygestopgruppe, madlavningsgruppe eller motionsgruppe, og såkaldte buddy-ordninger, hvor personer i målgruppen sættes sammen i par, som støtter hinanden i processen med at ændre livsstil, f.eks. i forhold til ryge- 42

44 stop. Et andet eksempel på gruppebaserede tilbud er brugen af peer-educators. Peer-educators er personer, som udvælges fra målgruppen, og som uddannes, f.eks. af diætister eller andre sundhedsprofessionelle, hvorefter de uddannede peer-educators videregiver deres viden til andre i målgruppen. En lignende tilgang kendes fra det såkaldte bydelsmødrekoncept. Ifølge dette koncept uddannes ressourcestærke mødre til at tage kontakt til mindre ressourcestærke mødre i målgruppen og tilbyde forskellige former for rådgivning og støtte. Med gruppebaserede tilbud kan eksisterende sociale netværk i lokalområdet understøttes og udbygges. På den måde kan der både opnås effekt i forhold til at forebygge sygdom og i forhold til at modvirke social isolation Organisationsmæssig opbakning og tværsektoriel forankring af en flerstrenget indsats Fordi en flerstrenget sundhedsfremmende indsats både retter sig mod sociale og sundhedsmæssige livsområder, anbefaler sundhedsstyrelsen, at indsatsen forankres på tværs af kommunale sektorer og f.eks. både involverer sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og økonomisektorerne. Som led heri anbefaler Sundhedsstyrelsen at sikre kompetenceudvikling, både af de professionelle, der varetager planlægning, implementering og evaluering af sundhedsfremmende indsatser på et overordnet kommunalt niveau, og af de professionelle, f.eks. læger, sundhedsplejersker og socialrådgivere, som har den daglige kontakt med målgruppen. Gennem kompetenceudviklingen sikres, at sundhedsfremmende indsatser medreflekteres i flere forskellige former for borgerrettede indsatser på tværs af kommunens forvaltninger. For eksempel kan deltagelse i fysisk aktivitet indtænkes som målsætning i forhold til at øge bestemte målgruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette ud fra en betragtning om, at fysisk inaktivitet, dårligt helbred og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er faktorer, som gensidigt kan påvirke hinanden i en negativ spiral. I forhold til at opnå en langsigtet effekt af sundhedsfremmende indsatser er det ifølge Sundhedsstyrelsen vigtigt at sikre permanent opbakning i organisationen. Hertil anbefales det løbende at evaluere og dokumentere de indsatser, der bliver foretaget. Til det formål anbefaler Sundhedsstyrelsen dels at opkvalificere og videreuddanne kommunalt ansat personale, dels at indgå samarbejde med universitetsforskere og evalueringsprofessionelle. Ved at vidensbasere indsatsen opnås både evidens for konkrete tiltag og mulighed for fokuseret målretning af indsatsen, f.eks. ud fra forudgående sundhedsprofiler og behovsafdækning i målgruppen. 43

45 6.2 Flerstrengede indsatser i nærmiljøet opsummering I en flerstrenget indsats rettes indsatsen mod udvalgte målgrupper såvel på det sociale som på det sundhedsmæssige område. Indsatsen forankres på tværs af kommunale sektorer og involverer f.eks. både sundheds-, miljø-, arbejdsmarkeds- og økonomisektorerne. Som sådan handler en flerstrenget indsats ikke alene om at tilføre flere ressourcer, men i lige så høj grad om at indtænke sundhedsfremme på tværs af kommunens forvaltninger og på den måde koordinere eksisterende indsatser. Svømmetilbuddet Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er opstået på græsrodsniveau på brugernes eget initiativ, men er ikke del af en overordnet indsats med en specifik målsætning for øje og retter sig ikke mod flere livsområder på én gang, f.eks. både fysisk aktivitet og arbejdsmarkedstilknytning. I sin nuværende udformning vurderes det konkrete tilbud derfor ikke at kunne betegnes som flerstrenget i egentlig forstand. 44

46 7. Muligheder og barrierer for sundhedsfremme I det foregående har jeg undersøgt tre af Fredericia Kommune formulerede strategier til sundhedsfremme under Projekt Bydelssundhed: 1) høj grad af brugerinddragelse, 2) differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov og 3) flerstrengede indsatser i nærmiljøet. Undersøgelsen har jeg foretaget med motionsaktiviteten Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder som konkret eksempel. På baggrund af resultaterne af undersøgelsen diskuterer jeg i det følgende, hvilke muligheder og barrierer for sundhedsfremme der kan peges på i relation til de tre strategier. Diskussionen danner baggrund for de anbefalinger, der blev fremsat til sidst i kapitel Muligheder for sundhedsfremme høj grad af brugerinddragelse Blandt de tre strategier under Projekt Bydelssundhed, høj grad af brugerinddragelse, differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, og flerstrengede indsatser i nærmiljøet, vurderes strategien om høj grad af brugerinddragelse at være vægtet mest. Fra opstartsfasen har projektet inddraget Korskærparkens beboere som partnere i det sundhedsfremmende arbejde. I 2009 blev beboerne inviteret til et møde, hvor et antal arbejdsgrupper blev nedsat. Efterfølgende har arbejdsgrupperne igangsat en række sundhedsfremmende aktiviteter i samarbejde med den daglige leder af Projekt Bydelssundhed i Korskærparken. Gennem brugerinddragelsen bliver beboerne aktive partnere i indsatsen og beboernes egne ressourcer styrkes. Brugerinddragelsen kan ses som en væsentlig faktor for beboernes opbakning og tilslutning til projektet. Med kombinationen af medborgerhuset som fysisk ramme om aktiviteter, de frivilliges indsats, projektlederens rolle og den økonomiske støtte skabes der rammer for at lade indsatser spire på beboernes eget initiativ. På den måde åbner brugerinddragelsen op for en sundhedsfremmende indsats, der i lige så høj grad bygger på beboernes egne ressourcer som på tilførsel af eksterne ressourcer. Sagt lidt populært er der mulighed for stor effekt for små midler. Strategien om høj grad af brugerinddragelse giver potentiale for videreudvikling af de to øvrige strategier i projektet: differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, og flerstrengede indsatser i nærmiljøet. Samtidigt er der en risiko for, at en for ensidig vægtning af brugerinddragelse kan skabe barrierer for projektets øvrige to strategier. 45

47 7.2 Barrierer for sundhedsfremme differentierede tilbud Vægtningen af strategien om høj grad af brugerinddragelse kommer måske tydeligst til udtryk i målsætningen om, at Projekt Bydelssundhed overdrages fuldt ud til brugerne ved projektperiodens udløb i Som en konsekvens heraf er en del af motionsaktiviteterne, som er oprettet under Projekt Bydelssundhed, fra januar 2011 lagt ind under den nyoprettede Motionsforeningen Sønder- Korskær. Målsætningen for foreningen er, at den på sigt bliver selvfinansierende, men endnu modtager foreningen støtte fra Projekt Bydelssundhed. Heraf går hovedparten af støtten til Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Det skyldes relativt høje udgifter til leje af svømmehal og badeland. I 2010 har Projekt Bydelssundhed støttet motionsaktiviteten med kr ,00, og Integrationspuljen har støttet projektet med kr ,00 (se appendiks 4). Oprettelsen af idrætsforeningen giver en række muligheder, bl.a. for uddannelse af frivillige og for at søge tilskud fra tipsmidlerne m.m. Der er dog også en risiko for, at foreningen kan blive en barriere for den overordnede målsætning i Projekt Bydelssundhed om at skabe øget lighed i sundhed, herunder strategien om differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, hvilket jeg uddyber i det følgende Egenbetaling som barriere Hvor der tidligere alene blev opkrævet egenbetaling for deltagelse i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, kræves der nu via kontingentet også egenbetaling for deltagelse i motionsaktiviteterne zumba, cirkeltræning og linedance. Betalingen består dels i et halvårligt kontingent på 100 kr., dels i et indmeldelsesgebyr på 50 kr. for enkeltpersoner og på 100 kr. for familier. For en middelklassefamilie med en gennemsnitlig årsindkomst kan et halvårligt kontingent på 150 kr. (inkl. indmeldelsesgebyr) måske lyde relativt beskedent. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at familier på de laveste sociale ydelser, herunder familier på starthjælp og familier, som er ramt af kontanthjælpsloftet, i stort omfang fravælger deltagelse i sociale aktiviteter af økonomiske årsager, herunder deltagelse i motionsaktiviteter (5, 8). Ved at indføre egenbetaling risikerer man at ramme netop de målgrupper, som er mest socialt belastede, og som derfor har det største behov for særlig indsats. Ofte vil der være tale om personer med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, det vil sige grupper, som i forvejen er udsat for marginalisering og social isolation. Egenbetalingen kan således afskære netop de grupper fra deltagelse, som har størst behov. 46

48 7.2.2 Ulige adgang til aktiviteter som barriere Ud over at særligt udsatte grupper kan være afskåret fra deltagelse af økonomiske årsager, kan idrætsforeningens særlige konstruktion betyde, at bestemte grupper i mindre grad end andre bliver motiveret for deltagelse. I øjeblikket opkræves alle medlemmer samme kontingent, selv om alle ikke har adgang til alle aktiviteter. Således er det kun kvinder og piger fra tolv år og opefter, som har adgang til Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder, og kun kvinder fra og med 16 år, som har adgang til zumba. Måske blandt andet som følge heraf oplyser flertallet af nytilmeldte medlemmer af foreningen, at de melder sig ind netop for at kunne deltage i svømmetilbuddet. Flere oplyser desuden, at de efterfølgende begynder at deltage i andre af foreningens aktiviteter også. Svømmetilbuddet kan på den måde ses som et trækplaster, både i forhold til at rekruttere nye medlemmer til foreningen som sådan og i forhold til at rekruttere deltagere til foreningens øvrige aktiviteter. Samtidigt må den ulige adgang til aktiviteter antages at lægge en dæmper på medlemstilgangen blandt bestemte grupper af beboere, herunder f.eks. mænd, som kun har begrænset adgang til aktiviteterne, men som afkræves fuld kontingentbetaling Åben adgang til idrætsforeningen som barriere Motionsforeningen Sønder-Korskær er en idrætsforening på linje med alle andre idrætsforeninger. Medlemskab er derfor åbent for alle. Gennem kontingentet får alle med andre ord mulighed for at deltage i Korskærparkens motionsaktiviteter. Selv om det i sig selv kan ses som positivt, er der også en bagside af medaljen. Den økonomiske støtte, som idrætsforeningen fortsat modtager fra Projekt Bydelssundhed, og som er øremærket Korskærparken, bliver på den måde udvandet til alle kommunens borgere. På den måde bliver der færre økonomiske ressourcer til rådighed til indsatser over for særligt udsatte grupper Markedsmekanismer som barriere Målsætningen om, at idrætsforeningen på sigt bliver selvfinansierende, kan få som konsekvens, at udbuddet af aktiviteter efterhånden bliver styret af almindelig efterspørgsel. Af den grund kan det blive vanskeligt at udbyde aktiviteter, som er målrettet udvalgte målgruppers behov, men hvor medlemstilstrømningen ikke nødvendigvis dækker udgifter til aktiviteten. Snarere end at blive styret af en overordnet strategi om at fremme lighed i sundhed, risikerer udbuddet af aktiviteter at blive styret af almindelig markedsmekanisme. 47

49 7.3 Barrierer for sundhedsfremme flerstrenget indsats Ligesom en for ensidig vægtning af strategien om høj grad af brugerinddragelse kan blive en barriere for strategien om differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, kan ensidig satsning på høj grad af brugerinddragelse blive en barriere for strategien om en flerstrenget indsats i nærmiljøet. En flerstrenget indsats er rettet mod udvalgte målgrupper ud fra en overordnet målsætning og styring, mens en brugerstyret indsats principielt gror frem på græsrodsniveau uden styring i forhold til et overordnet formål. Der er tale om to modsatrettede strategier, men uden at den ene derfor behøver udelukke den anden. Tværtimod kan strategierne om høj grad af brugerinddragelse og flerstrenget indsats komplementere og understøtte hinanden. Ikke desto mindre vurderes det, at målsætningen om at overdrage Projekt Bydelssundhed fuldt ud til beboerne ved udgangen af projektperiodens udløb i 2014, kan ses som udtryk for, at strategien om høj grad af brugerinddragelse er vægtet højere end strategien om en flerstrenget indsats Interessekonflikter som barriere En stor del af aktiviteterne under Projekt Bydelssundhed oprettes på beboernes eget initiativ og drives i det daglige af arbejdsgrupper, nedsat blandt beboerne. Det gælder også Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder. Når udformningen af de enkelte aktiviteter er lagt ud til brugerne selv, giver det stor fleksibilitet med hensyn til at skræddersy tilbuddene til brugernes behov. Som beskrevet i kapitel 4 sker den konkrete udformning af tilbuddene dermed samtidigt som en forhandling mellem forskellige interesser. I forhold til svømmetilbuddet beskrevet som en konflikt mellem ønsker om mere motion versus mere wellness (se afsnit 4.1 og 5.3.3). Selv om brugerstyringen af aktiviteterne både giver fleksibilitet og er med til at styrke beboernes egne ressourcer, er der også en risiko for, at mindre ressourcestærke beboere ikke kommer til orde og bliver hørt i tilstrækkelig grad. For at tilgodese særligt udsatte gruppers behov kan overordnet styring og opsøgende arbejde være nødvendigt som en del af indsatsen, både i forhold til at afdække målgruppens behov og i forhold til at inddrage målgruppen i indsatsen. Her kan f.eks. hentes inspiration fra det såkaldte bydelsmødrekoncept og fra konceptet med peer-educators. Ifølge begge koncepter uddannes ressourcestærke personer i målgruppen til at opsøge, rådgive og på forskellig anden måde støtte mindre ressourcestærke personer i samme målgruppe (se afsnit 6.1.2). 48

50 7.3.2 Manglende behovsafdækning som barriere Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er målrettet kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen viser, at initiativet har givet målgruppen øget adgang til fysisk aktivitet, ligesom det er indtrykket, at størstedelen af deltagerne er godt tilfredse med tilbuddet (se kapitel 5). Ikke desto mindre synes målretningen af aktiviteten til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk at bygge på en forudsætning om, at netop denne gruppe har særlige behov og derfor i særlig grad skal tilgodeses. Det understøttes af, at Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder er den mest omkostningstunge af motionsaktiviteterne og dermed den af aktiviteterne, som i øjeblikket modtager mest støtte fra Projekt Bydelssundhed. Samtidigt synes prioriteringen i forhold til målgruppen hverken at bygge på en forudgående behovsafdækning eller på indsatser rettet mod flere livsområder, sådan som det anbefales ved en flerstrenget indsats (se kapitel 6). I interview giver flere deltagere udtryk for, at de deltager i svømmetilbuddet, fordi der kun er adgang for kvinder, og at de ikke deltager i andre motionsaktiviteter, hvor kønnene er blandede (se afsnit 5.1). Som sådan synes Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder at ramme et hidtil udækket behov i målgruppen. Selv om tilbuddet er populært, kan der samtidigt peges på en afledt negativ konsekvens af den aktuelle formgivning af tilbuddet. Fordi kun en mindre del af deltagerne er etniske danskere, bliver dansk ikke naturligt deltagernes fælles sprog. Som deltagere selv gør opmærksom på, betyder det dels, at det bliver sværere at få kontakt med deltagere på tværs af etnisk tilhørsforhold, dels at der bliver ringere mulighed for at tale og blive bedre til det danske sprog (se afsnit 5.2.3). Med den særlige målretning af tilbuddet får målgruppen ganske vist øget adgang til fysisk aktivitet, men kun begrænset effekt i forhold til gensidig integration beboerne imellem. På den måde giver tilbuddet mulighed for sundhedsmæssig effekt, samtidigt med at potentialet for social effekt ikke synes fuldt udfoldet. En anden mulig utilsigtet konsekvens af tilbuddet er, at målgruppen, kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk, implicit udpeges som en særlig problemgruppe, som har behov for en ekstraordinær indsats. Dermed er der risiko for at konsolidere forestillinger om, at etniske minoriteter udgør et særligt problemfelt, som kræver øget indsats. En undersøgelse af John Singhammer: Etniske minoriteters sundhed (9) bekræfter umiddelbart forestillingen om, at der er behov for en særlig indsats, når det gælder sundhedsfremme blandt etniske minoriteter. Singhammers undersøgelse bygger på en sammenligning af sundhedstilstanden hos etniske minoriteter med gennemsnittet af den danske befolkning. Undersøgelsen viser, at etniske minoriteter generelt har ringere sundhed end gennemsnitsdanskeren. Ikke desto mindre tager 49

51 Singhammers undersøgelse ikke højde for, at etniske minoriteter generelt er socialt ringere stillet end befolkningen generelt. Dermed er etniske minoriteter også i højere grad udsat for sundhedsrisici end den øvrige del af befolkningen. Til sammenligning med Singhammers undersøgelse viser en sundhedsprofil blandt Korskærparkens beboere, at etniske minoriteter generelt har bedre sundhedstilstand end etniske danskere. Bl.a. er der færre beboere blandt Korskærparkens beboere med anden etnisk baggrund, der ryger, og flere der dyrker motion i fritiden (3, 10). Til forskel fra Singhammers undersøgelse er undersøgelsen af Korskærparkens beboere foretaget blandt grupper med forskelligt etnisk tilhørsforhold, men med samme sociale position. Undersøgelsen peger dermed på, at det ikke primært er faktorer i etniske minoriteters livsstil, der som sådan udgør en risikofaktor, men derimod den sociale position. Faktisk tyder undersøgelsen på, at der kan være faktorer i etniske minoriteters livsstil, som kan fungere som en buffer over for socialt belastende faktorer, hvilket kræver nærmere afdækning. 7.4 Muligheder og barrierer for sundhedsfremme konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderes det, at der med Projekt Bydelssundhed er skabt rammer for en sundhedsfremmende indsats, hvor beboernes egne ressourcer styrkes og bruges som drivkraft. Beboerne er fra begyndelsen blevet inddraget som partnere i den sundhedsfremmende indsats, hvilket vurderes at have stor betydning for beboernes generelle opbakning og tilslutning til projektet og projektets aktiviteter. Med strategien om høj grad af brugerinddragelse er der skabt et solidt fundament for at videreudvikle de to øvrige strategier i projektet: differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, og flerstrengede indsatser i nærmiljøet. Samtidigt vurderes det, at potentialet i projektet først fuldt ud kan udnyttes, hvis projektet gøres permanent. Målsætningen om at trække den økonomiske støtte til projektet tilbage ved udgangen af 2014 vurderes derfor at kunne få negative konsekvenser for den sundhedsfremmende indsats i Korskærparken på langt sigt. I forhold til at styrke den igangværende indsats anbefales det at opprioritere strategierne om differentierede tilbud, der tilpasses forskellige målgruppers behov, og flerstrengede indsatser i nærmiljøet. Dette ud fra en vision om en indsats, der både bringer beboernes egne ressourcer i spil og som baserer sig på en opsøgende indsats over for særligt udvalgte grupper. Konkret kan denne dobbelte strategi udmøntes i en fortsættelse af de nuværende tiltag, samtidigt med at nye tiltag igangsættes over for udvalgte grupper, hvor der sættes ind på flere livsområder på én gang i en flerstrenget indsats. 50

52 Appendiks 1-5 Appendiks 1: Metode Appendiks 2: Tabeller og oversigter Appendiks 3: Spørgeskema Appendiks 4: Regnskab, Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder Appendiks 5: Kvindeklubben Svanerne

53 Appendiks 1: Metode Undersøgelsen af muligheder og barrierer for Fredericia Kommunes sundhedsfremmende indsats i Korskærparken er gennemført med udgangspunkt i motionsaktiviteten Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder som case. Motionstilbuddet blev oprettet i efteråret 2009 og henvender sig særligt til kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Tilbuddet giver deltagere adgang til Fredericia Idrætscenters svømmehal og badeland og er åbent for deltagere på fredage fra kl til I den periode er der lukket for adgang for mænd til svømmehal og badeland. Undersøgelsen af casen bygger på en kombination af en spørgeskemaundersøgelse, interview, uformelle samtaler og deltagerobservation blandt deltagere og ikke-deltagere i svømmetilbuddet i efterårssæsonen 2009/forårssæsonen Rekruttering af undersøgelsesdeltagere Deltagere til undersøgelsen er dels rekrutteret i forbindelse med afholdelse af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder i efterårssæsonen 2010 og ved deltagelse i andre aktiviteter i Korskærparken, dels formidlet af daglig projektleder Susanne Andersen. Projektlederen har især hjulpet med at skabe kontakt til ikke-deltagere i svømmetilbuddet. I de tilfælde er der hovedsageligt tale om ikkedeltagere, som på anden måde er aktive og har sin daglige gang i Huset. Dermed har det været vanskeligt at skabe kontakt til personer i målgruppen, som hverken deltager i selve motionsaktiviteten eller i andre af Korskærparkens aktiviteter. Deltagere i undersøgelsen er derfor primært beboere, som enten deltager i svømmetilbuddet eller som på anden måde er aktive i boligområdet, enten gennem deltagelse i andre aktiviteter og/eller som frivillig i Huset. Undersøgelsen peger derfor på et behov for at afdække livsvilkår og sundhedsadfærd hos den gruppe beboere, som hverken deltager i aktiviteter eller frivilligt arbejde i Korskærparken. På grund af ovennævnte forhold vurderes undersøgelsesdeltagerne ikke at være repræsentative for målgruppen, særligt ikke med hensyn til ikke-deltagere. Ikke desto mindre vurderes den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen tilsammen at give et indblik i det konkrete motionstilbud specifikt og i tilbuddet som et eksempel på Fredericia Kommunes sundhedsfremmende indsats i Korskærparken mere generelt. 51

54 Gennemførelse af undersøgelsen uden brug af professionelle tolke Såvel spørgeskemaundersøgelsen som interview er gennemført på dansk uden brug af professionelle tolke. I nogle tilfælde har undersøgelsesdeltagere fungeret som tolke for hinanden. At undersøgelsen er gennemført på dansk, og at størstedelen af målgruppen har dansk som andetsprog, har haft betydning for undersøgelsens resultater. I spørgeskemaundersøgelsen har de fleste respondenter selv udfyldt skemaerne, eventuelt med hjælp fra andre af undersøgelsesdeltagerne. Det antages derfor, at der i spørgeskemaundersøgelsen er en relativt højere andel af deltagere med gode danskkundskaber end i målgruppen generelt. Dette kan igen have betydning for respondenternes alderssammensætning. F.eks. antages det, at yngre deltagere generelt har de bedste danskkundskaber. Der formodes derfor at være en højere andel af yngre deltagere blandt respondenter end i målgruppen generelt. Tilsvarende har gennemførelsen af interview på dansk haft betydning for, hvor dybdegående interviewene er blevet, og dermed for de data, der er skabt. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen bygger på svar fra 51 deltagere og 43 ikke-deltagere i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder i efterårssæsonen 2009/forårssæsonen Svar på spørgeskemaer blev indhentet over en tremåneders periode, fra den 17. september til den 10. december Svar blev indhentet dels i forbindelse med afholdelse af svømmetilbuddet i efterårssæsonen 2010, dels i forbindelse med øvrige aktiviteter i Korskærparken, herunder motionsaktiviteter og i forbindelse med en sundhedsdag, som blev afholdt i Korskærparken i september 2010, hvor fremmødte bl.a. kunne få målt blodtryk, kolesterol- og blodsukker. Endelig er svar på spørgeskemaer indhentet i forbindelse med interview med deltagere og ikke-deltagere i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder. Forud for spørgeskemaundersøgelsen blev spørgeskemaerne testet på ti personer i målgruppen, hvorefter udformningen af spørgsmål i skemaet blev revideret. Pilottestningen blev foretaget i forbindelse med en sundhedsdag, som blev afholdt i august 2010 i Korskærparken. Pilottestningen blev udført af rapportens forfatter i samarbejde med lektor Pernille Tanggaard Andersen, Syddansk Universitet. Spørgeskemaer er enten udfyldt af spørgeskemadeltageren selv, eller af undersøgelsens interviewer, som har noteret spørgeskemadeltagerens svar i skemaet. Interviewer er i de fleste tilfælde rapportens forfatter. Dog er en del af spørgeskemainterviewene foretaget af studentermedhjælper ved Syddansk Universitet i Esbjerg, Julie Werenberg Dreier. 52

55 Ved udfyldelse af spørgeskemaer i forbindelse med interview har spørgeskemadeltageren enten selv udfyldt spørgeskemaet undervejs i interviewet, eller intervieweren har løbende under interviewet noteret interviewdeltagerens svar i spørgeskemaet. Spørgeskemaer er indtastet i SPSS af studentermedhjælper Julie Werenberg Dreier. Data er efterfølgende analyseret i SPSS af rapportens forfatter ved hjælp af deskriptiv statistik. Interview Interview er foretaget med 7 deltagere og 8 ikke-deltagere, med en af de tre kvindelige livreddere, med en projektmedarbejder på Projekt Bydelssundhed og med daglig projektleder i Korskærparken Susanne Andersen. I alt er foretaget 11 interview, heraf seks enkeltinterview, tre interview med to interviewdeltagere og to interview med tre interviewdeltagere. Interviewene har i gennemsnit varet 1 time og seks minutter, med 20 minutter som det korteste interview og 2,5 time som det længste. Interview er foretaget på dansk uden brug af professionelle tolke. I flere tilfælde har interviewdeltagere fungeret som tolke for hinanden under interview. Ni af interviewene er optaget digitalt, mens der ved to af interviewene er optaget noter undervejs i interviewet. Alle personlige interview er foretaget og efterfølgende transskriberet af rapportens forfatter. Interviewdata er analyseret ved hjælp af en tematisk analyse, hvor relevante temaer er identificeret på tværs af interview. Deltagerobservation og uformelle samtaler Deltagerobservation og uformelle samtaler med beboere i og uden for Korskærparken er foretaget i forbindelse med Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder i efterårssæsonen 2010 og i forbindelse med andre aktiviteter i Korskærparken, især i Medborgerhuset Korskær. Herunder er foretaget deltagerobservation i arbejdsgruppen for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder og i arbejdsgruppen for Kvindeklubben Svanerne. Endelig er foretaget deltagerobservation ved møder i Kvindeklubben Svanerne i efteråret 2010/januar Anvendelse af citater Alle undersøgelsesdeltageres personnavne i rapporten er opdigtede, dog med undtagelse af daglig leder af Projekt Bydelssundhed i Korskærparken Susanne Andersen. 53

56 I citater i rapporten anvendes følgende tegn: - kortere pause - længere pause (,) - ufuldendt sætning [ ] - udeladelse af tekst [kommentar] - f.eks. [latter] kursiv - angiver eftertryk på ord I enhver mundtlig kommunikation understøttes det talte sprog af kropssprog og mimik. En helt talesprogsnær gengivelse af mundtlige citater kan derfor ikke fuldt ud videreformidle den oprindelige kommunikation, som citatet udspringer af. Derfor er der foretaget let redigering af talesproget i den skriftlige gengivelse af citater. 54

57 Appendiks 2: Tabeller og oversigter Tabel 1: Baggrundsoplysninger for deltagere og ikke-deltagere Ikkedeltager, antal Procent af ikkedeltagere Deltager, Procent af antal deltagere Bopæl Korskærparken Uden for Korskærparken Uoplyst Bopæl i alt Etnicitet Afghansk Tyrkisk Dansk Somalisk Afrikansk Irakisk Ex-jugoslavisk Europæisk Libanesisk Sri Lanka Anden etnisk baggrund Etnicitet i alt Alder år år år år år år år år Alder i alt Beskæftigelse 8 Studerende I arbejde Kontanthjælpsmodtager Hjemmegående husmor Pensioneret Sygemeldt Beskæftigelse i alt Deltagelse i anden motion Deltager i anden motion Deltager ikke i anden motion Uoplyst Deltagelse i motion i alt Én deltager har både afkrydset at være i arbejde og studerende, og én ikke-deltager både at være studerende og sygemeldt. Sammentællingen giver derfor over 100 pct. 55

58 Appendiks 2: Tabeller og oversigter (fortsat) Tabel 2: Deltageres udbytte af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder I høj grad (pct. af deltagere) I nogen grad (pct. af deltagere) Slet ikke (pct. af deltagere) Uoplyst (pct. af deltagere) Motion Bedre humør Socialt samvær Bedre velbefindende Mindre træt Viden om sund livsstil Vægttab Oversigt 1: Andet udbytte af svømmetilbuddet - blive frisk - det er en sjov og hyggelig aften - dårlig ryg bliver bedre, at der kun er kvinder - lære at svømme, varmt vand var godt for skuldre - sauna er godt og vandaerobic - sauna, frugt og hyggen 56

59 Appendiks 2: Tabeller og oversigter (fortsat) Tabel 3: Forslag til forbedringer af Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder Antal forslag Svømmetilbud flere gange om måneden/længere tid pr. gang 7 Svømmeundervisning 4 Adgang til hele svømmehallen 3 Mere wellness 3 Andet tidspunkt 2 Mere vandaerobic 2 Bedre information om tilbuddet 1 Familierabat 1 Mere socialt samvær 1 Ingen forbedringsforslag/synes godt om tilbuddet, som det er 6 I alt 30 Oversigt 2: Forslag til forbedringer af svømmetilbuddet - at der er svømning en gang om ugen, mere socialt samvær, hvor man kan tale med hinanden - at det afholdes 3 gange om måneden (ikke kun to gange, pga. menstruation) - at det afholdes 4 gange om måneden - at man må bruge vipperne - at man må bruge vipperne, at vandgymnastikken varer længere, og at man måske bruger nogle redskaber, og svømmeundervisning - bedre med en halv times vandaerobic til at begynde med og en halv time i slutningen - det må gerne vare længere - familierabat og brug af frivillige som laver ansigtsbehandlinger og giver massage - flere gange om måneden - gerne to gange om måneden ligesom sidste år - kvindelige livreddere - lidt oftere - livreddere til svømmeundervisning, og nok frugt til alle - mere information om hvor og hvornår - nej, det er fedt som det er - nej, det må meget gerne fortsætte - nej, ikke pt. - nej! Måske at alle bassiner er frie for os! - skal blive ved med at være instrueret vandgymnastik - starte lidt tidligere end det gør nu - svømmeundervisning - svømmeundervisning, mere frugt og kageordning - tidligere end halv otte - vandaerobic er god motionsform og saunagus er godt for ens velbefindende 57

60 Appendiks 2: Tabeller og oversigter (fortsat) Oversigt 3: Dårlige erfaringer med Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder - at tiden er for kort, og at det kun er en gang om måneden - er blevet bedt om at tage badedragten af i badet - etniske grupper i kliker - hovedpine bliver forværret, kunne ikke være med til gymnastikken på grund af dårlig ryg - kun at vi ikke måtte være i svømmehallen Tabel 4: Årsager til ikke-deltagelse i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder Kendte ikke tilbuddet (pct. af ikkedeltagere) Havde ikke tid (pct. af ikkedeltagere) Foretrækker anden motion (pct. af ikkedeltagere) Dårligt tidspunkt (pct. af ikkedeltagere) For dyrt (pct. af ikkedeltagere) Hørt dårligt om tilbuddet (pc. af ikkedeltagere) Ja Nej Ubesvaret I alt Oversigt 4: Andre årsager til ikke-deltagelse i Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder - boede i Randers - går og cykler lange ture - kan godt lide at dyrke sport - skulle helst være kun for muslimer - tåler ikke klor pga. astma/bronkitis - vanskeligt med transport, dårligt gående, trapper - weekendbørn 58

61 Appendiks 3: Spørgeskema 1) Hvad er din etniske baggrund? (Sæt ét kryds) Dansk Tyrkisk Somalisk Iransk Irakisk Ex-jugoslavisk Afghansk Kosovoalbansk Europæisk Afrikansk Nordisk Sri Lankansk Asiatisk Libanesisk Palæstinensisk Hvis andet, uddyb venligst 2) Hvad er din civilstatus? (Sæt ét kryds) Jeg bor alene Jeg bor sammen med samlever/ægtefælle Jeg bor i anden form for bofællesskab Jeg bor hos mine forældre Ved ikke/vil ikke svare 3) Hvor gammel er du? 4) Hvad er din nuværende beskæftigelse? I arbejde Studerende Hjemmearbejdende husmor hvis ja, uddyb venligst Forsørges af samlever/ægtefælle Anden forsørgelse, noter venligst hvilken Kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager - hvis ja, uddyb venligst Mindre end tre måneder 3 mdr. til 1 år 1-2 år Mere end 2 år (Fortsættes på næste side) 59

62 Sygemeldt - hvis ja, uddyb venligst Mindre end tre måneder 3 mdr. til 1 år 1-2 år Mere end 2 år Førtidspensionist, folkepensionist eller efterlønsmodtager Hvis andet, noter venligst 5) Er du bosat i Korskærparken? (Sæt ét kryds) Ja Nej Hvis nej, hvor bor du så? 6) Kender du svømmetilbuddet? (Sæt ét kryds) Ja Nej Hvis ja, hvorfra har du fået kendskab til svømmetilbuddet? 7) Har du deltaget i svømmetilbuddet sidste år? (Sæt ét kryds) Ja Nej Hvis nej, gå til spørgsmål 12 60

63 8) Hvis du deltog i svømmetilbuddet, hvor ofte kom du? (Sæt ét kryds) Hver uge eller næsten hver uge Hver anden eller tredje uge Ca. en gang om måneden Sjældnere 9) Hvis du deltog i svømmetilbuddet, hvad var det gode ved at deltage? Jeg fik motion I høj grad I nogen grad Slet ikke Det sociale samvær I høj grad I nogen grad Slet ikke Viden om sund livsstil I høj grad I nogen grad Slet ikke Mit humør blev bedre I høj grad I nogen grad Slet ikke Jeg var mindre træt I høj grad I nogen grad Slet ikke Bedre velbefindende I høj grad I nogen grad Slet ikke Jeg tabte mig I høj grad I nogen grad Slet ikke Hvis andet, uddyb venligst 61

64 10) Har du haft dårlige erfaringer med at deltage i svømmetilbuddet? (Sæt ét kryds) Ja Nej Hvis ja, hvilke? 11) Har du forslag til forbedringer af svømmetilbuddet? (Beskriv med egne ord) 12) Hvis du ikke deltog i svømmetilbuddet, hvad var årsagen? Jeg havde ikke hørt om tilbuddet Ja Nej Det var for dyrt Ja Jeg havde ikke tid Ja Nej Nej Tidspunktet passede dårligt Ja Nej (fortsættes på næste side) 62

65 Jeg foretrækker anden motion Ja Nej Jeg havde hørt dårligt om tilbuddet, uddyb venligst Hvis andet, uddyb venligst 13) Hvis du ikke deltog i svømmetilbuddet, hvad kunne få dig til at deltage? (Beskriv venligst med egne ord) 14) Vil du deltage i svømmetilbuddet i år? (Sæt ét kryds) Ja Nej 15) Dyrker du andre former for motion, f.eks. fitnesscenter, jogging, gymnastik, gåture, cykling, dans? Ja Nej Hvis ja, hvilke? Hvis nej, har du tidligere dyrket motion? Ja Nej Hvis du tidligere har dyrket motion, hvilke former for motion dyrkede du? 63

66 Hvis du tidligere har dyrket motion, hvorfor stoppede du med motionen? (Uddyb venligst med egne ord): 64

67 Appendiks 4: Regnskab, Motion og Afslapning i Vand kun for Kvinder 9 Indtægter fra Integrationspuljen Indtægter fra Projekt Bydelssundhed Motion & Afslapning i Indtægter fra Vand kun for Kvinder Udgifter egenbetaling Forårssæson Efterårssæson I alt Tabellen er udarbejdet på baggrund af regnskab for Motion & Afslapning i Vand kun for Kvinder for forårssæsonen og efterårssæsonen 2010 (se side 66 og 67). 65

68 Appendiks 4: Regnskab, Motion og Afslapning i Vand (fortsat) 10 Indtægter og deltagerantal forårssæsonen 2010: 22. januar 2010: Antal brugere: 68 Indtægt: kr ,- 5. februar 2010: Antal brugere: 59 Indtægt: kr ,- 5.marts 2010: Antal brugere: 48 Indtægt: kr ,- 26. marts 2010: Antal Brugere: 59 Indtægt: kr ,- 16. april 2010: Antal brugere: 34 Indtægt: kr ,- 30. april 2010: Antal brugere: 30 Indtægt: kr ,- 14. maj 2010: Antal brugere: 27 Indtægt: kr ,- I ALT kr ,- Udgifter forårssæsonen 2010 Udgifter til leje af faciliteter pr. gang kr ,- I alt: kr ,- Udgifter til livreddere pr. gang kr ,- I alt: kr ,- Udgifter til frugt og vand pr. gang kr. 1500,- I alt: (x4) kr ,- I ALT kr ,- Underskud: kr ,- minus ,- = kr , Tilskud fra Integrationspulje: kr ,- Netto udgift for Sundhedsprojektet: kr ,- 10 Regnskabet er udarbejdet af daglig projektleder af Projekt Bydelssundhed i Korskærparken Susanne Andersen 66

69 Appendiks 4: Regnskab, Motion og Afslapning i Vand (fortsat) 11 Indtægter og deltagerantal efterårssæsonen 2010: 17. september 2010: Antal brugere: 39 Indtægt: kr ,- 15. oktober 2010: Antal brugere: 94 Indtægt: kr ,- 29. oktober 2010: Antal brugere: 76 Indtægt: kr ,- 26. november 2010: Antal Brugere: 59 Indtægt: kr ,- 4. december 2010: Antal brugere: 34 Indtægt: kr ,- I ALT kr.: Udgifter efterårs sæsonen 2010 Udgifter til leje af faciliteter pr. gang kr ,- I alt: kr ,- Udgifter til livreddere pr. gang kr ,- I alt: kr ,- (bagvagtlivredder kr. 670,- (2 livredderpiger/aerobicinstruktører 600,-) Udgifter til frugt og vand pr. gang kr ,- (x 5) kr ,- I ALT kr ,- Underskud: kr ,- minus 9.570,- = kr ,- Nettoudgift for Sundhedsprojektet: kr ,- NB: Reduktion i faciliteter + livredder piger ( i forhold til forår 2010) Indgangsbillet efterår 2010: kr. 30,- Deltagerantal er eksklusiv arbejdsgruppen (3-4 personer pr. gang) 11 Se note 12, side

70 Appendiks 5: Kvindeklubben Svanerne 68

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

SLUTEVALUERING. Sundhedsprojektet, Korskærparken 2008-2013 FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF:

SLUTEVALUERING. Sundhedsprojektet, Korskærparken 2008-2013 FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF: SLUTEVALUERING Sundhedsprojektet, Korskærparken 2008-2013 FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF: Lektor, Ph.d. Pernille Tanggaard Andersen Lektor, Ph.d. Carsten Kronborg Bak Udarbejdet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING 2 KVINDER I FORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam 6-7-8 Svømmeforeningen

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere