INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDENDE METODE TEORI CASES PERSPEKTIVERING...82

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...2 1. INDLEDENDE...3 2. METODE...12 3. TEORI...19 4. CASES...45 5. PERSPEKTIVERING...82"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDENDE...3 PROBLEMFORMULERING... 4 INTERESSEFELT... 5 PRÆSENTATION AF KURSER OG DELTAGERE... 6 INTRODUKTION TIL SPECIALETS OPBYGNING BEGRUNDELSE FOR TEORIVALGET METODE...12 OBSERVATION SOM METODE DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW OPSUMMERENDE TEORI...19 INTRODUKTION TIL LÆRINGSBEGREBET LEG & TEATER SOM MEDIE FOR LÆRING DE UNDERTRYKTES TEATER LÆRINGSTEORI SYSTEMATISERING AF VIDENS- OG LÆRINGSFORMER ORDEN ORDEN ORDEN ORDEN CASES...45 LÆRING PÅ MIKRONIVEAU MIKROANALYSE AF GÅDEN PÅ HERREGÅRDEN MIKROANALYSE AF INDTAG SCENEN OPSUMMERENDE PÅ MIKROANALYSE SAMMENLIGNING AF LÆRINGSFORMERNE I INDTAG SCENEN OG GÅDEN PÅ HERREGÅRDEN BRUGEN AF TEATER OG BOALSKE TRÆK LÆRING PÅ MAKRONIVEAU GENEREL VURDERING AF KURSERNE DELKONKLUSION PERSPEKTIVERING SAMMENFATNING OG KONKLUSION...93 LITTERATURLISTE...98 ENGLISH SUMMARY BILAG...102

2 FORORD I forbindelse med udfærdigelsen af dette speciale vil jeg gerne sige tak til teaterinstruktør Helle Brokjær, som fra starten var både åben og imødekommende over for mit projekt og for at lukke mig ind i sin verden. Jeg havde fra starten af specialeprocessen besluttet mig for at gøre afhandlingen praksisfunderet for dermed at få mulighed for at sammenkæde teori med praksis, da jeg mente, at det var et passende tidspunkt at stifte bekendtskab med, hvad jeg kan have i vente som færdiguddannet dramaturg. At beskæftige sig med den virkelige verden er dog ikke altid ligeså forudsigeligt og stabilt som en allerede eksisterende litteratur, og efter et par aflyste aftaler og en voksende lyst til at bevæge mig tilbage til det skrevne ord, stødte Helle Brokjær til. Derudover vil jeg gerne sige tak til hendes samarbejdspartner Tango Consult, som har stillet fotos til rådighed og været behjælpelig med at sætte mig ind i deres arbejde. Sidst men ikke mindst en tak til de deltagere, der har ladet sig interviewe i forbindelse med kurserne. Mia Møller 10. september

3 1. INDLEDENDE Jeg har altid næret en stor interesse for teatrets virkemidler og har efterhånden lavet og medvirket i mange forestillinger. Gennem de sidste to år har jeg bl.a. spillet med i teatersports- og improvisationsgruppen Blot til lyst. Her er intet manuskript, og kontakten med publikum er vigtig, fordi forestillingen skabes med inspiration og forslag fra publikum. Det er især under det improviserede teater, at jeg har overrasket mig selv og selv er blevet overrasket over mine medspilleres handlinger og mod pga. de uforudsigelige handlinger på scenen. Gang på gang har jeg erfaret, hvordan jeg selv og medspillere fyldes af mod og tør træde i karakter på scenen. Her tør man gøre ting, man måske aldrig ville turde i sit eget liv, fordi der i det virkelige liv er konsekvenser for ens handlinger. Der sker altså noget magisk med folk på scenen, man forvandles, og der er ikke det, man ikke kan. I det sidste år har jeg udvidet min erfaringshorisont og ikke lavet teater blot til lyst, men også for læring. Her har tilskuerne fået endnu større indflydelse og fået lov til at spille med i handlingen. Også her har jeg oplevet en forvandling og et stort mod hos tilskuerne, der nu agerede spillere. Forskellen på disse deltageres spil og skuespillers spil er, at der her ikke er tale om en konventionel scene-sal relation. I stedet vil jeg anse handlingerne for at foregå inde i et kunstnerisk rum, hvor alle er deltagere, også selvom man til tider er tilskuere til hinanden. Med det kunstneriske rum forstår jeg et frirum, hvor virkeligheden for en stund glemmes, og man træder ind i et univers, der består af leg og teater eller andre kunstneriske redskaber som fx musik og dans. Legen og teatret bruges enten direkte eller indirekte til at lære kursisterne noget om et givent emne. I det kunstneriske rum kan man desuden øve sig på virkelighedens handlinger. Jeg nærer derfor en nysgerrighed efter at finde ud af teatrets læringsmæssige potentiale for folk, der ikke er teaterudøvere til daglig. Jeg vil i dette speciale argumentere for, at der sker noget magisk, kreativt og lærerigt inde i det kunstneriske rum, som kan være noget, man senere kan bruge i sit eget liv. Feltet mellem læring og teater er især spændende i denne tid, fordi man ser en stor vækst inden for dette. Samfundet ønsker nu kreativ og omstillingsparat arbejdskraft, og det voksende samarbejde mellem kunst og erhverv kan være et svar derpå. Jeg vil i specialet forholde mig til oplevelsesbaseret kommunikation, hvor man lærer via oplevelser og erfaring på egen krop, og jeg har derfor valgt at gøre det praksisfunderet. Stoffet er gjort flerdimensionelt ved at deltage, observere og tale med folk for at lytte til deres oplevelser med kurser, som indeholder et arbejde i et kunstnerisk rum. 3

4 Problemformulering I dette speciale ønsker jeg at undersøge nogle aspekter i krydsfeltet mellem kunst og erhverv, og hovedspørgsmålet er: - Hvad og hvordan kan man lære med virkemidler, der foregår inden for det kunstneriske rum, når man ikke er kunstner? Jeg vil her undersøge, hvad det kunstneriske rum, dets virkemidler og arbejdsproces kan bibringe arbejdsmarkedet. Et kreativt kursus kan indeholde nogle nye, anderledes og spændende muligheder, som et konventionelt kvalifikationskursus ikke gør. Læringsaspektet drejer sig her om at bruge kunsten som et led i et forandringspotentiale som fx adfærdsforandring. Via observationer af to cases, hvor det kunstneriske rum tages i brug, vil jeg endvidere undersøge spørgsmålet: - Hvordan og hvorvidt indvirker arbejdet i det kunstneriske rum efterfølgende på den ansattes arbejdsindsats eller motivation for arbejdet? Jeg mener nemlig, at arbejdet i det kunstneriske kan give den ansatte fornyet energi til at fuldføre sit arbejde. Derudover ønsker jeg at problematisere brugen af kunstens rolle i denne sammenhæng, dette gøres ved at stille spørgsmålet: - Hvad er kunstens rolle i denne proces? Her vil jeg beskæftige mig med en kunst, der vil andet end at underholde det er en kunst, der vil lære fra sig ved at lade tilskueren deltage. Og endelig ønsker jeg at undersøge: - Hvordan videnssamfundet skaber et øget potentiale for dette felt, og hvorfor markedet for kreative kurser er i vækst? I den sammenhæng vil jeg også undersøge, om der kan opstå personlige konsekvenser ved deltagelse i sådanne kurser. 4

5 Interessefelt Jeg har selv i både teori og praksis arbejdet med forumteatergenren, som i denne version kort fortalt handler om, hvordan deltagere kan øve sig på forskellige handlinger i en fiktion, førend de senere prøver at overføre handlingerne til virkeligheden. 1 Efterhånden har der åbnet sig endnu flere teaterdøre, og jeg ser nu også andre muligheder for at bruge kreative læringsprocesser ved hjælp af det kunstneriske rum. Man kan fx bruge kreative arbejdsmetoder og bringe teatralske virkemidler ind i teambuildingskurser, formidlingskurser og undervisning generelt. Mit fokus har derfor udvidet sig til at indkapsle brugen af det kunstneriske rum generelt. Da jeg satte mig for at undersøge dette felt, havde jeg først besluttet mig for at undersøge effekten af en forumteatercase, fordi jeg kendte til denne genre. Her ville jeg undersøge om deltagere kunne implementere forumteatrets redskaber i praksis. Denne problemstilling viste sig at indeholde flere vanskeligheder. For det første indså jeg, hvor svært det er at måle en effekt, eftersom effekt er en abstrakt størrelse at arbejde med. Det er ikke et sprog, som man lærer på en aften og dernæst anvender i praksis, men der er i stedet tale om en langsommelig læringsproces, som kan være svær at nå inden for et speciales tidsperiode. Et andet problem med måling af effekt og implementering er: Hvem skal vurdere, om deltagerne rent faktisk har fået noget ud af et givent kursus, og om de bruger redskaberne i praksis? Jeg bestemte mig for ikke at have mit hovedfokus på effekten og implementeringen, da jeg ikke mener, at det er interessant at kunne svare ja eller nej til, om effekten har været stor. Derfor satte jeg mig for at lade deltagerne selv vurdere effekten og implementeringen. Jeg tog det imidlertid som en selvfølge, at uanset hvor stor effekten var, ville man altid lære et eller andet på sådan et kursus. Jeg ændrede derfor mit fokus fra at være en undersøgelse af, om man kan lære via det kunstneriske rum til: Hvad kan man lære via det kunstneriske rum, og hvordan lader den læring sig gøre? At finde en praksis i praksis Jeg ville gerne lære om andre kunstneriske metoder i en læringsproces end dem, jeg tidligere selv havde beskæftiget mig med, eller som andre allerede havde analyseret til hudløshed. Jeg ønskede altså et mindre samarbejde med nogen, der ikke tidligere havde gjort brug af egne virksomhedsanalyser, og som måske også selv havde en interesse i, hvad en specialestuderende kunne trække frem i deres praksis. På den måde kunne mit speciale 1 Forumteater er opfundet af brasilianeren Augusto Boal (f. 1931), som i 1960erne brugte denne tilgang for at arbejdere skulle lære at bryde deres undertrykkelse. Med forumteater kan man øve sig på virkeligheden. Mere information om forumteater følger i kapitel 3. 5

6 også gavne andre. Via research på nettet og personlige anbefalinger faldt valget derfor på en selvstændig teaterdrivende kvinde Helle Brokjær (forkortes herefter HB). HB har en BA i Dramaturgi og har beskæftiget med teater i forskellige sammenhænge. I fire år har hun som selvstændig udbudt kurser til erhvervsfolk og andre, der ønsker at udvikle sig i forskellige kommunikative sammenhænge. HB laver kurser og forestillinger, hvor virksomhedens medarbejdere skal spille hovedrollen, og hvor formålet er at styrke samarbejdet, gennemslagskraften og kommunikationen (www.hellebro.dk). Fælles for alle kurserne er, at det er hendes erfaring med teater, der danner rammen. HB samarbejder bl.a. med konsulenter fra en mindre virksomhed, der kalder sig Tango Consult. 2 Da jeg kontaktede HB havde hun tre kurser på bedding: To kurser i formidling under titlen Indtag Scenen og et teambuildingskursus i Gåden på Herregården, hvor sidstnævnte foregik i samarbejde med Tango Consult. Alle tre kurser var placeret på tidspunkter, der passede godt ind i min tidsplan. Desuden var HB imødekommende og åben for at blive observeret og interviewet, hvilket ville lette samarbejdet. Derfor faldt valget på hende. Derudover har jeg også været på et tre dages kursus i Coaching med Kunst, som blev holdt af den schweiziske professor Paolo Knill, som beskæftiger sig med kunst og forandringsprocesser. Dette kursus vil dog ikke blive brugt som analyseobjekt, da jeg fandt det tilstrækkeligt med to af HB s cases. I stedet vil Knills coachingmetode blive brugt som teori og sammenligningsparameter under analysen af casene. Her vil hans egne bøger samt nedskrevne noter fra kurset danne grundlag for sammenligningen. Præsentation af kurser og deltagere Inden jeg går i gang med en præsentation af specialets opbygning, vil jeg først præsentere de anvendte cases og deres deltagere, som spiller hovedrollen i specialet. Indtag Scenen Indtag Scenen er et kursus i personlig præsentation, som fandt sted i et lokale på Amtsgården i Århus den 31. marts 2005 kl På kurset ønsker HB at give deltagerne konkrete redskaber til at blive bedre formidlere. Ved kursets begyndelse træder deltagerne ind i et lokale, hvor der spilles musik. 3 På scenegulvet er placeret en scenografi, som består af en træplade, hvorpå der er malet en hvid bulldog med en uoppustet rød ballon i munden. 2 Tango Consult er et mindre konsulentfirma i Århus, som også beskæftiger sig med læring mm. ud fra bl.a. teatrets virkemidler. 3 En Outlandish fortolkning af Man binder os på mund og hånd. 6

7 Den er placeret på grøn baggrund, og oven over den står med sort: Indtag Scenen. Da alle deltagerne er ankommet, sætter de sig på stole, mens HB står på scenegulvet ved siden af buldoggen. Efter en præsentation af hver enkelt, pustes en ballon op ved hjælp af en elektrisk pumpe, hvorefter ballonen sprænger med et brag. Fiktionsrummet er dermed erklæret for åbent. Dvs. at der nu plads til, at deltagerne forsvinder ud af virkelighedens rum og ind i et fiktionsrum, hvor der kan leges og øves på virkeligheden. HB lægger ud med at holde sit foredrag Du er på, som omhandler den gode formidling. Under oplægget benytter hun sig af sit kropssprog som virkemiddel og eksemplificerer forskellige situationer ved fysisk at demonstrere det eller ved små dramatiske optrin. Desuden benytter hun sig af en power point, som illustrerer hendes ord vha. af billeder, fotos, figurer og uddrag af foredragets hovedpointer. Derudover er der dramatiske opvarmningsøvelser, hvor deltagerne bl.a. skal gå rundt imellem hinanden i forskellige tempi, standse op og fortsætte igen, fortælle om deres hobby på volapyk 4 foran de andre deltagere og lave forskellige statusøvelser, hvor der arbejdes med virkningerne i højstatus- og lavstatuspersoner. Til slut er der praktisk præsentationstræning, hvor deltagerne hver især skal holde et fem minutters oplæg ud fra de forskellige øvelser, der er blevet introduceret i løbet af dagen. Emnet kan være en personlig oplevelse eller en beskrivelse af ens arbejdsdag. Undervejs gives feedback fra HB, og øvelserne evalueres. Kurset udbydes både til firmaer og som åbne kurser, hvor man kan tilmelde sig individuelt. I dette tilfælde har deltagerne tilmeldt sig individuelt. Præsentation af deltagerne Indtag Scenen var et åbent kursus under uddannelsesafdelingen i Århus Amt, hvilket vil sige, at deltagerne kom fra vidt forskellige offentlige arbejdspladser i Århus Amt. Der var tolv deltagere på kurset, og de havde selv tilmeldt sig kurset via opslag på deres arbejdsplads eller søgning på nettet. Nogle af deltagerne kom fra samme arbejdsplads, bl.a. fire konsulenter fra kvalitetsafdelingen i Århus Amt, der sammen havde tilmeldt sig kurset, samt to ingeniører fra Natur og Miljø, virksomhedsafdelingen, der ligeledes havde aftalt at tage på kurset sammen. Derudover var der seks personer, som kom alene fra hver deres arbejdsplads, og det var en blanding af to sygeplejersker, to lægesekretærer, en assistent fra løn og personaleafdelingen og en faglig koordinator fra psykiatrien. 4 Volapyk dækker over et uforståeligt og ikke eksisterende sprog. 7

8 Præsentation af respondenterne Respondenterne udgør de interviewede personer og er valgt ud fra de første tilbagemeldinger på en , som jeg sendte til deltagerne inden kurset. Respondenterne inkluderer: En sygeplejerske (A), en ingeniør fra Natur og Miljø, virksomhedsafdelingen (U) og tre konsulenter fra kvalitetsafdelingen i Århus Amt (L), (J) og (B). De to førstnævnte deltog i et individuelt interview, mens de resterende tre deltog i et fokusgruppeinterview. Respondenten J er den eneste mand. Respondenterne har forskellige forudsætninger og motivation for at tilmelde sig kurset. A og U har hver især tilmeldt sig kurset med ønsket om at blive bedre til at tackle nervøsitet og lampefeber under formidlingssituationer i større forsamlinger. De er begge meget nervøse, når de skal formidle og går i panik ved tanken om at skulle stå foran en gruppe mennesker. Derfor har de begge tidligere prøvet at undgå at tale til flere på en gang. L, J og B derimod er alle vant til at formidle og ønskede blot at blive endnu bedre og mere levende i deres formidling således, at deres tilskueres opmærksomhed vækkes. Gåden på Herregården Gåden på Herregården blev udført af HB og undertegnede i samarbejde med fire personer fra konsulentfirmaet Tango Consult. Kurset ønsker at udfordre de ansattes evner til fælles problemløsning gennem samarbejde og kommunikation. Endvidere loves deltagerne en sjov oplevelsesdag, der giver stof til eftertanke samt kreerer et nyt kapitel i de ansattes fælles historie (www.hellebro.dk.). Gåden på Herregården foregår på Vilhelmsborg ved Århus og skal forestille at finde sted i Kursisterne er uvidende om arrangementet, der her er sat i stand af ledelsen fra Skovbakkeskolen i Odder (kunden til arrangementet). Ved kursisternes ankomst bydes de velkommen af tjenestefolk (skuespillere udklædt som tjenestefolk). Deltagerne bliver efterfølgende lukket ind i en sal på Vilhelmsborg og træder på den måde ind i et fiktionsunivers, som skal danne rammen for hele dagen. Kort tid efter udspilles en scene mellem tjenestefolk og herskabet, mens deltagerne sidder som observatører. Et mord er blevet begået, og deltagerne får besked på, at de skal finde morderen. Arrangementet foregår efterfølgende efter et slags skattejagtsprincip, hvor de får udleveret en mappe over personer i historien og et kort med forskellige poster. De inddelte grupper skal så rundt i området og løse forskellige opgaver for at finde frem til morderen. Ved flere poster står en person fra fiktionsgalleriet, som sætter dem i gang med en opgave. Hvis de løser opgaven, får de en ledetråd, der kan udelukke en mistænkt, hvis de ikke løser opgaven får 8

9 de et fejlspor, som de ikke kan bruge til noget. Et eksempel på en post er Gartnerens træer, hvor der er placeret ni små træer i urtepotter med otte rækker med tre træer i hver række. Deltagerne skal så på ti minutter sammen finde ud af, hvordan de ved at flytte på træerne kan lave ni rækker med tre træer i hver. Ved en anden post skal de finde ud af, hvordan de kan transportere vand over en bæk vha. sugerør mm. Efter et par timer mødes alle for at undersøge, om nogen har fundet frem til morderen. En fra hver gruppe får et kostume på og skal agere mistænkt. De mistænkte får udleveret en forsvarstale af en fra fiktionsgalleriet, som de skal fremføre med det samme. Resten af deltagerne sidder som observatører til skuespillet, som nu både inkluderer det oprindelige fiktionsgalleri og de ti deltagere, der skal agere mistænkte. Dagen sluttes af med et glas vin i salen. Præsentation af deltagerne Gåden på Herregården foregik den 3. maj 2005 kl Deltagerne indbefattede hele personalet (75 personer) fra Skovbakkeskolen i Odder og bestod af både lærere, teknisk ansatte og sekretærer. Kurset foregik som et led i nogle pædagogiske dage. Præsentation af respondenterne Respondenterne er udvalgt på baggrund af telefonisk kontakt med initiativtageren (skoleinspektøren) samt en uformel snak med nogle af deltagerne efter kurset. Respondenterne inkluderer: Skoleinspektøren, medarbejder Q og tre lærere W, K og I. De to førstnævnte deltog i et individuelt interview, mens de tre lærere deltog i en fokusgruppe. Skoleinspektøren og W er mænd, mens Q, K og I er kvinder. Skoleinspektøren havde tilmeldt skolen dette kursus med et ønske om at skabe et større sammenhold mellem de ansatte og give dem noget at se tilbage på. Skolen har nemlig været meget præget af stress og deraf langtidssygemeldinger. Desuden ønskede inspektøren at åbne op for kontakter på tværs af de ansattes normale arbejdsteams, som gør skolen meget opdelt i det daglige. Han håbede, at de ansatte kunne se hinanden i nye roller og på den måde lære nye sider af hinanden at kende. Alle respondenternes navne er kendte af undertegnede, men efter aftale figurerer de her anonymt, med undtagelse af skoleinspektøren, som er indforstået med ikke at være anonymiseret. 9

10 Introduktion til specialets opbygning Nu hvor jeg har introduceret specialets problem- og interessefelt samt givet en præsentation af casene, arrangøren og deltagerne, er det tid til at præsentere specialets opbygning. Kapitel 2 beskriver og begrunder metoden, der er anvendt i undersøgelsen. Endvidere vil fremgangsmåden og de teoretiske perspektiver tegnes op, og læseren ledes ind i opbygningen og struktureringen af undersøgelsen. Kapitel 3 er den teoretiske del af opgaven, og den falder i to dele. Den første del består af lege- og teaterteori opfattet som et medie for læring. Her vil jeg især benytte mig af teoretikerne Ivy Schousbo og Kirsten Drotner, der bl.a. beskæftiger sig med børn og leg. Desuden vil jeg behandle de for specialet relevante dele af Augusto Boals teori om de undertryktes teater. Derudover vil jeg præsentere Paolo Knills metoder inden for coaching med kunst. Den anden del af kapitel 3 består af en gennemgang af Lars Qvortrups læringsteori, som indeholder en systematisering af lærings- og vidensordner. Begge teoriafsnit skal i kapitel 4 fungere som redskaber til at åbne op for analysen af læringsformerne i casene. Kapitel 4 er den casebaserede del af undersøgelsen, og den bygger på observationer og interviews med deltagere i de to cases. På basis af det optegnede teoretiske grundlag i kapitel 3 vil der her fokuseres på den læringsproces, der finder sted. Kapitel 5 indeholder en perspektivering til andre måder at tænke kunst ind i en læringsproces samt en perspektivering til samfundet. Først undersøger jeg flere muligheder for arbejdet i det kunstneriske rum. Dernæst folder jeg samfundsbilledet ud og tegner de tendenser, der foregår i samfundet lige nu. Endvidere redegøres der for årsagen til det øgede potentiale for krydsfeltet mellem kunst og erhverv og hvorfor, der nu er endnu mere brug for folks kreative evner. Perspektiveringer afrundes med de personlige konsekvenser, der kan følge i kølvandet på sådanne kurser. Kapitel 6 indeholder en sammenfatning og konklusion på undersøgelsen. Her vil jeg først pege på styrker og svagheder i undersøgelsen, hvorefter jeg vil konkludere på hele undersøgelsen. Begrundelse for teorivalget I dette afsnit vil jeg kort præsentere hovedkilderne og begrunde valget af dem. I teorien har jeg har bl.a. valgt at inddrage dele af teaterinstruktøren og forfatteren Augusto Boals teatersyn, fordi hans synspunkter om vigtigheden af et deltagende og aktivt 10

11 teaterpublikum stemmer stærkt overens med den tilgang, der er anvendt i casene, hvor kursisterne er både deltagende og medskabende. Boals teatersyn og arbejde med de undertrykte klasser, hvor de undertrykte skal lære at bryde deres undertrykkelse ved at øve sig i teatrets regi og ved hjælp af teatrets virkemidler, har siden opstarten i 1960erne påvirket og inspireret mange konsulenter i ind- og udland til at inddrage kursister aktivt i fx håndteringen af konflikter eller forandringsprocesser på en arbejdsplads. Inspirationen fra hans metoder ses i Danmark især hos Dacapoteatret i Odense, som bl.a. arbejder med forumteater. I forumteater bliver tilskuerne til tilskue-spillere 5, og de får lov til at øve sig på deres egen virkelighed og håndteringen af konflikter, førend de skal ud og handle i deres eget liv. Ligeledes kan Boals metoder sammenlignes med de fulgte cases, hvor kursisterne enten deltager i teaterøvelser eller indgår som deltagere i det, jeg har givet betegnelsen: Det kunstneriske rum. Jeg har desuden valgt at inddrage teoretikerne Kirsten Drotner 6 og Ivy Schousboe 7, fordi de begge beskæftiger sig med leg og læring eksemplificeret med børn. De anser begge legen/teatret som frirum, hvor der læres. Det kan relateres til begge kursers brug af leg og teater i læringsprocessen. Derudover ønsker jeg at inddrage teoretikeren Lars Qvortrups syn på læring, fordi han har lavet en interessant systematik, hvor han opdeler læring i forskellige kategorier: kvalifikationer, kompetencer, kreativitet og kultur, som han giver betegnelsen de fire læringsordner. Med hans ordner håber jeg på at kunne analysere mig frem til de læringsformer, der opstår i casene. Er der fx en bestemt læringsform, der gør sig mest gældende? De præsenterede teoretikere skal fungere som løftestang for analysen af casene. Jeg vil her undersøge, om det rent faktisk er muligt at systematisere læringen i kurserne, og om det kunstneriske rum er et lærerigt frirum for deltagerne. I det perspektiverende afsnit har jeg valgt at tage udgangspunkt i tre forskellige bøger, hvoriblandt Lotte Darsøs afhandling Artful Creation Learning-Tales of Arts-in-Business (2004) indgår. Her vil jeg perspektivere til andre måder at integrere kunst og erhverv. Desuden vil jeg bruge Lars Qvortrups Det lærende samfund (2001). Her flyttes fokus væk fra læringssystematik over til analyse af samfundsudviklingen. Derudover vil jeg bruge Creative Man (Mogensen m.fl. 2004), som er udgivet af Center for fremtidsforskning. 5 Tilskue-spillere betyder, at man både får lov til at være både tilskuer og skuespiller. 6 Kirsten Drotner er professor ved Center for Medier på afdelingen for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. 7 Ivy Schousboe er lektor i anvendt udviklingspsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. 11

12 Bogen beskæftiger sig med den nye samfundslogik, creative man, der vil supplere de eksisterende logikker og udvikle fremtidens samfund. De to bøger supplerer hinanden godt og giver nogle interessante samfundssynspunkter, som de to cases er gode eksempler på. Med de forskellige teorier ønsker jeg at tegne et vellignende billede af vores samfund og undervejs diskutere, hvor vi er på vej hen og hvilke muligheder eller personlige konsekvenser, der er indenfor dette felt 2. METODE Til indsamling af data har jeg benyttet mig af forskellige metoder, som er sat i sammenspil med hinanden. Metoderne består af henholdsvis observationer, kvalitative interviews og uformelle samtaler. I det følgende afsnit vil jeg kort gennemgå metodens teori og anvendelse i praksis for på den måde at give et overblik over mit metodiske fundament. Observation som metode Observationsstudiet er en indsamling af data om nonverbal adfærd. I praksis fungerer metoden ofte som en integreret del af en mere kompleks metodisk praksis og smelter dermed sammen med andre metoder, som det også gør sig gældende i denne undersøgelse, hvor den kombineres med interviews. Der sondres mellem fire forskellige typer af observationsstudier, som inkluderer: Totalt struktureret laboratorieforsøg, ustruktureret laboratorieforsøg samt struktureret feltarbejde og ustruktureret feltarbejde. Forskellen mellem laboratorieforsøg og feltarbejde ses ud fra den kontekst, der opereres indenfor. Laboratorieforsøg benytter sig af forsøgspersoner og henviser til kunstigt skabte rumlige omgivelser. Feltarbejdet foregår i naturlige omgivelser, hvilket vil sige, at omgivelserne eksisterede, inden forskeren trådte ind i dem. Grænsen mellem struktureret og ustruktureret observation er imidlertid ikke lige så tydelig som grænsen mellem feltarbejde og laboratorieforsøg. Man kan dog sige, at en totalt ustruktureret tilgang betyder, at forskeren ikke søger noget bestemt, men forholder sig åbent og eksplorativt til feltet. Observationsguiden består i dette tilfælde kun af få stikord. En total struktureret observation vil derimod bestå af en omfattende og detaljeret observationsguide. Man kan her pointere, at jo mere præcis observationsguiden er, des snævrere bliver synsvinklen, og forskerens råderum reduceres i takt dermed. Det er den samme problematik, der gør sig gældende i interviewguiden. Jo bredere interviewguiden er, 12

13 des bredere og mere diffus bliver den viden, der dannes (Krogstrup og Kristiansen 2002:45-48). I denne undersøgelse placerer jeg mig midt i feltet. På den ene side observerer jeg to laboratorieforsøg, hvor deltagerne er taget ud af deres hverdag og sat ind i kunstigt skabte omgivelser. Deltagerne er imidlertid ikke forsøgspersoner i de kurser, de er på. Det er blot mig, der har gjort dem til forsøgspersoner i kraft af min undersøgelse. På den anden side har jeg været ude på et feltarbejde, fordi omgivelserne og casen ville have eksisteret uden min observation. Jeg befandt mig i feltet på dets præmisser. Jeg placerer mig også midt i struktureringsaksen, hvor jeg på forhånd i observationsguiden havde fastsat få fokuspunkter, som blev holdt for øje: Hvordan bruges teatret som redskab, og hvordan modtages disse redskaber? Samtidig var jeg også interesseret i nye inputs, som kunne opstå, fordi jeg ikke kendte til kursets egentlige indhold. Jeg havde dermed gjort et forarbejde, men forholdt mig samtidig åbent og eksplorativt til feltet. Dette bevirkede, at jeg fik indsamlet meget data, som gjorde udvælgelsesprocessen lang. Under observationer skelnes der også mellem ren observation og deltagende observation. Under ren observation iagttager forskeren aktørerne som objekter udefra, og bliver dermed publikum. Det vil sige, at forskeren ikke er direkte involveret i de hændelser, der iagttages. Under deltagende observation, betragter forskeren aktørerne indefra og som subjekter. Dermed indgår forskeren i en interaktion med det observerede felt. Desuden kan observatøren vælge enten at give sig til kende overfor de observerede eller undlade at røbe sin identitet (Krogstrup og Kristiansen 2002:53-54). Under de to cases havde jeg forskellige observationsroller. I Indtag Scenen fungerede jeg som observatør kombineret med mindre deltagelse. Deltagerne vidste her, at de blev observeret. Dagen indeholdt flere faser, og jeg endte med at blive mere deltagende end forventet. Deltagelsen fandt sted i form af uformel snak i pauserne og under feedback efter deltagernes oplæg, og på den måde indgik der en mindre interaktion mellem mig og feltet. Inden kurset havde jeg udsendt en mail, som kort beskrev, hvem jeg var, hvad mit interessefelt var, og som forklarede, at jeg søgte deltagere til interviews omkring kurset. Jeg præsenterede mit projekt uden at fortælle detaljeret om mit fokus. Jeg fandt ikke grund til at indvie dem i noget, der kunne påvirke dem for meget eller få indflydelse på deres præstationer. Desuden spurgte jeg om tilladelse til at filme dele af dagen for netop at have dokumentation og en backup til hukommelsen. Der var en deltager, der ikke ville filmes, men hun havde ikke noget imod, at jeg filmede de andre deltagere. Jeg var under forløbet 13

14 placeret bagerst i lokalet, hvor jeg fungerede som publikum og tog noter samt filmede mindre sekvenser. Jeg var diskret og tilstræbte at være fluen på væggen. Under Gåden på Herregården fungerede jeg som deltagende observant, deltagerne vidste ikke, at jeg observerede dem. Jeg var en person i fiktionsgalleriet, og årsagen til hemmeligholdelsen var, at vi ikke gik ud af fiktionen i løbet af kurset. På den måde blev deltagerne ikke påvirket af min tilstedeværelse og mit projekt. Jeg afslørede dog min identitet, da kurset var slut, og nogle af deltagerne spurgte, hvem vi var. På den måde fandt jeg også en gruppe, som jeg senere kunne interviewe. En problematik ved observationsmetoden er, at forskeren alene ved sin tilstedeværelse kan påvirke feltet i en bestemt retning (Krogstrup og Kristiansen 2002:71). Jeg har under begge cases forsøgt at være så diskret som muligt i rollen som forsker for på den måde at tilstræbe den autentiske situation. Under Indtag Scenen fik jeg at vide af deltagerne i pausen, at de ikke rigtig lagde mærke til, at jeg filmede. Under Gåden på Herregården var de som sagt ikke bevidst om min rolle udover den, jeg havde i fiktionen. Jeg mener derfor, at ingen af kurserne ville foregå nævneværdigt anderledes uden min tilstedeværelse. Når forskeren indgår som observatør, vil forskningen være præget af en vis subjektivisme og ideologi. Forskeren kan ikke helt undgå at være præget af sine forudsætninger og forforståelse, og derfor kan interessante og uforudsete data negligeres. (Krogstrup og Kristiansen 2002:52,57). Når en forsker vælger sin problemstilling vil det være på baggrund af hendes egne oplevelser, og hvad hun finder interessant, og på den måde kan forskeren ikke være holdningsløs (Krogstrup og Kristiansen 2002:85). Der er derfor også en vis grad af subjektivitet i det forestående speciale. Subjektiviteten opstår bl.a. på grund af det fokus, jeg har valgt inden kurset. Jeg har en forudindtaget idé om, at arbejdet med det kunstneriske rum er spændende og lærerigt, og derfor søger jeg situationer, hvor dette sammenspil foregår. Selvom subjektiviteten ikke kan undgås, forsøger jeg at formindske den ved at gå eksplorativt til værks og være åben overfor uforudsete data. Samtidig kombinerer jeg observationen med kvalitative interviews, som åbner op for deltagernes egne tolkninger. Dette leder mig nu over til den supplerende metode til indhentning af data, nemlig det kvalitative forskningsinterview, som jeg i det følgende afsnit vil redegøre for. 14

15 Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview er ideelt til at få fat i de interviewedes oplevelse af deres hverdagsverden. Hensigten er at få en indsigt i respondenternes livsverden, og hvordan de oplever læringen. Med livsverden menes den erfaringshorisont, man som menneske besidder via ens egne oplevelser. Genstanden for det kvalitative interview er netop at beskrive og forstå respondenternes daglige livsverden og hans eller hendes forhold dertil (Kvale 2003:41-42). Et kvalitativt forskningsinterview forudsætter, at man lytter til de eksplicitte beskrivelser og meninger såvel som det, der siges mellem linjerne (Kvale 2003:43). Der er metodiske fordele ved brugen af det kvalitative interview, idet det muliggør indsamlingen af data med en omfattende detaljeringsgrad. Samtidig har interviewformen den force, at interviewet undervejs kan tilpasses til samtalens indhold, og derigennem udforske uforudsete, men relevante perspektiver hos respondenten. Selvom jeg havde et hovedfokus - hvad lærer respondenterne, og hvordan interagerer respondenten med det kunstneriske rum?, havde jeg alligevel lavet en semistruktureret interviewguide, hvor der også var plads til at spørge ind til respondentens udtalelser, hvis disse bevægede sig i andre spændende retninger. Det kvalitative interview arbejder med nuancerede beskrivelser af respondenternes livsverden og ikke med ord og tal (Kvale 2003:43). Jeg har derfor fravalgt det kvantitative interview, hvis mål og metode er bredden og omfanget af data. Jeg stræber hverken efter en generalisering eller et repræsentativt billede af, hvordan kursister generelt oplever kurser, der bruger kunstneriske virkemidler. Jeg ønsker nemlig ikke at måle hvor mange, der har lært noget ud fra et givent kursus, men hvordan et mindre udsnit af deltagerne har oplevet og reageret på kurset. Respondenternes udtalelser vil undervejs blive brugt som eksempler på læring og oplevelser. På den måde vil jeg koncentrere mig om få mennesker og indhente meget information hos dem. Jeg vil dog ikke gå ind i den enkeltes livsverden, men i stedet blot pege på hvilke tanker, respondenterne har haft i forbindelse med kurserne. Individuelle interviews & fokusgruppe interviews Jeg har i undersøgelsen både benyttet mig af individuelle interviews og en lille fokusgruppe bestående af tre personer. 8 Det er ikke min hensigt at diskutere styrkerne og svaghederne ved de to metoder, men blot pointere at individuelle interviews er gode, hvis man gerne vil 8 En fokusgruppe er en bestemt form for kvalitativt interview, hvor en gruppe mennesker er samlet for at diskutere et bestemt emne. Data produceres igennem gruppeinteraktion om et emne, som forskeren på forhånd har bestemt (Halkier 2003:12-13). 15

16 i dybden med en persons udtalelser, mens fokusgruppen er god til at åbne op for en diskussion og interaktion respondenterne imellem. Jeg har i undersøgelsen benyttet mig af to individuelle interviews og en fokusgruppe i begge cases. Jeg brugte begge metoder for både at afprøve og dække mig ind for på den måde at sikre mig bedst muligt resultat. Hvis de individuelle interviews skulle vise sig ikke at være udbytterige, havde jeg fokusgruppen at falde tilbage på og omvendt. Da jeg havde foretaget alle interviewene, syntes jeg, at de fleste havde interessante pointer, og derfor har jeg brugt udtalelser fra dem alle. Interviewprocessen Undersøgelsens interviews var under formidlingskurset Indtag Scenen opdelt i tre faser, som kan kategoriseres som før, under og en måned efter afholdelsen af kurset. I første fase blev der spurgt ind til respondenternes motivation for deltagelse og forventningerne til kurset. På den måde kunne jeg danne mig et overblik over deres forudsætninger, og hvem der tilmeldte sig kurset. I første fase benyttede jeg mig af telefoninterviews. Jeg har under samtalen forsøgt at indskrive respondenternes udtalelser så korrekt som muligt, og derfor lægger transskriberingen sig tæt op af den egentlige samtale. Valget af telefoninterview skal både ses i lyset af den geografiske afstand og manglende tid og fleksibilitet fra respondenternes side. Da jeg under første telefonsamtale fandt ud af, at det fungerede godt og effektivt, gjorde jeg det til en metode at indlede med sådan et telefoninterview. Dermed sparede jeg både tid og fik indskrevet interviewet med det samme. I den anden fase, som var under kurset, talte jeg uformelt med deltagerne i pauserne for at danne mig et indtryk af deres umiddelbare reaktioner på arbejdet i det kunstneriske rum. Tredje fase var et opfølgningsinterview, som fandt sted en måned efter kursets afholdelse. Her blev de samme respondenter interviewet angående udbyttet af kurset og reaktionerne på kurset. Formålet var at skabe en uddybende samtale og diskussion med deltagerne. I den efterfølgende måned har deltagerne haft mulighed for at reflektere, fordøje og lagre de forskellige indtryk og redskaber. I denne fase er deltageren kommet tilbage til hverdagen og kan derfor vurdere, hvorvidt redskaberne har været brugbare eller ej på kort sigt. Interviewene er enten foretaget i respondentens hjem eller på deres arbejdsplads, alt efter hvad vedkommende befandt sig bedst med. Der har ikke var andre til stede end mig (intervieweren) og respondenten selv. At vælge respondentens egen hjemmebane, mente jeg, ville give vedkommende en større tryghed til at udtrykke sig frit. Desuden har jeg i 16

17 nogle af tilfældene fremvist videomateriale fra selve dagen for at respondenten på den måde lettere kunne erindre sig dagen og samtidig få mulighed for at se sig selv i aktion. Interviewprocessen i Gåden på Slottet forløb anderledes. Deltagerne var ikke klar over arrangementet, førend det var sat i gang, derfor kunne forventningerne ikke måles inden forløbet. Dog er der foretaget et enkelt individuelt interview med initiativtageren til arrangementet (skoleinspektøren). Efter en måned blev der afholdt et fokusgruppeinterview med tre lærere, som havde været i samme gruppe og et individuelt interview med skoleinspektøren og en medarbejder. I øvrigt skal det nævnes, at der ikke er foretaget nogen dokumentation i form af videooptagelser fra dagen, da jeg som observerende deltager selv befandt mig i fiktionen. Året var 1792, og et videokamera ville derfor bryde illusionen. Dokumentationsmaterialet til Gåden på Herregården består i stedet af fotos taget af en fotograf uden for fiktionen, som var hyret til at tage billeder undervejs. Transskribering af interviews De opfølgende interviews er alle optaget på bånd, hvorefter de er transskriberet. 9 Pga. det store omfang er de ikke vedlagt som bilag, men under brugen af deres udtalelser vil citaterne blive brugt således, at de kan stå alene og forstås uden for konteksten. Derfor har jeg også valgt ofte at citere fyldigt for på den måde at tydeliggøre indholdet. Under transskriberingen har jeg udeladt uforståelige og uafsluttede sætninger, der ikke har relevans for opgavens fokus. På den måde fremstår citaterne letlæselige. Receptionsanalysen I kapitel 4 vil der indgå en mindre receptionsdel, hvor deltagernes reaktioner på det kunstneriske rum og de kunstneriske virkemidler i kurserne vil blive behandlet. I receptionsdelen har jeg hentet inspiration fra Kvale. Det skal, som tidligere nævnt, understreges, at jeg ikke ønsker at lave en dybdegående receptionsanalyse af respondenterne, deres livsverden og hvorfor de reagerer, som de gør, på den måde ville jeg ikke have plads til andet end en receptionsanalyse i dette speciale. Formålet er, at undersøge deltagernes reaktioner i forhold til etableringen af det kunstneriske rum, rammen og de dramatiske øvelser, der bruges indenfor den ramme. 10 Jeg vil altså ud fra interviewene og observationerne undersøge, hvordan et lille udsnit af deltagerne selv mener, de kan bruge det kunstneriske rum, samt hvad jeg oplever, der 9 Transskriberingerne kan rekvireres hos undertegnede. 10 Se Interviewguide i Bilag. 17

18 sker med deltagerne under forløbet, når de kunstneriske redskaber tages i brug. Jeg har, som tidligere nævnt, peget på sværhedsgraden i at måle læring objektivt, derfor har jeg valgt at måle læringen subjektivt og ud fra respondenternes vinkel. I analysen vil jeg bruge de citater, der indeholder generelle reaktioner og de, der skiller sig ud. På den måde vil jeg ikke citere hver enkelt respondent i alle situationer, men i stedet finde eksempler på reaktioner, der er sigende for respondenterne. Jeg vil både bruge deres udtalelser direkte, som de siges, men samtidig vil jeg også tolke dem og udtrække en dybere mening. Dette vil jeg gøre ud fra observationerne og egne noter. Opsummerende Jeg har i ovenstående afsnit redegjort for henholdsvis observations- og interviewmetoden. I undersøgelsen figurerer en kombination af de to metoder til indhentning af data. Jeg har under kurserne observeret deltagernes handlinger og reaktioner på mødet med det kunstneriske rum samt interviewet et mindre udsnit af deltagerne. Under interviewene har jeg kunnet spørge ind til det observerede og søge bag det uiagttagelige, som læring til tider kan være. På den måde kunne jeg nærme mig den læring og reaktion, som respondenterne selv beskriver. Det skal dog pointeres, at det kvalitative interview og observationsmetoden rummer en fortolkningsmæssig kompleksitet, hvor min forforståelse og verdenssyn influerer på resultatet. Jeg er altså klar over, at jeg under brugen af begge metoder kan påvirke feltet i en bestemt retning, som ellers ikke havde været tydelig for respondenterne. Det kan eksemplificeres med spørgsmål, som fx omhandler læring via teatralske virkemidler, her havde respondenterne måske ikke selv været bevidst om disse redskabers indflydelse. Med mine spørgsmål trækker jeg dem altså i en bestemt retning. Nu hvor jeg har klarlagt det metodiske fundament og baggrunden for undersøgelsen, vil jeg gå over til en gennemgang og analyse af den teori, jeg har valgt at anvende i undersøgelsen. 18

19 3. TEORI I dette kapitel vil jeg først forklare selve læringsbegrebet ud fra Qvortrups definitioner for dermed at give et overblik. Dernæst vil jeg diskutere legen og teatret som medie for læring, hvorefter jeg kommer nærmere ind på Qvortrups systematisering af læringsformerne. Undervejs vil jeg eksemplificere med situationer fra kurserne, men først dykke rigtigt ned i casene i analyseafsnittet i næste kapitel. Men først en præsentation af Qvortrup. Introduktion til læringsbegrebet Præsentation af Lars Qvortrup Lars Qvortrup (f. 1950) er professor i multimedier ved Center for Interaktive Medier på Syddansk Universitet. Han har udgivet bøger og artikler om kultur, informationsteknologi, systemteori og kunst. Qvortrup har som leder af et forsknings- og udviklingslaboratorium på Syddansk Universitet, Knowledge Lab, beskæftiget sig med vidensbegrebet igennem de senere år. Ud af hans forskning er der sprunget trilogien Det hyperkomplekse samfund (1998), som er en samlet analyse af vor tids samfund, Det lærende samfund (2001), som er en hyperkompleksitet oversat til handling og Det vidende samfund (2004), som analyserer samfundets samlede videnskredsløb. Alt i alt handler det, som det fremgår af titlerne, om hyperkompleksitet 11, læring og viden (Qvortrup 2004:28). Læringsbegrebet Overordnet set kan læring forstås på to måder: Dels at tilegne sig viden, dels at omstille sig og tage ved lære. Qvortrup differentierer mellem 1., 2., 3. og 4. ordens læring, der indeholder henholdsvis kvalifikation, kompetencer, kreativitet og kultur som læringsresultat. Qvortrup betegner de to betydninger som aspekter af samme fænomen. Læring er at tilegne sig data, der resulterer i en adfærdsforandring. Hvis fx en lærer fra Skovbakkeskolen på kurset Gåden på Herregården har lært at løse en opgave sammen med nogle kolleger, kan han overføre viden fra kurset til sin hverdag og samarbejde med disse kolleger om andre opgaveløsninger. Det betyder altså, at data skal gøre en forskel, for at der er tale om en decideret læring. Her gælder det ikke, at jo mere data man indsamler des større adfærdsændring. Der findes et utal af bøger om hvordan, man kan ændre adfærd, men disse data i sig selv kan ikke få folk til at ændre sig, hævder Qvortrup. Heller ikke 11 Hyperkompleksitet betegner en udfordring, der ikke kommer udefra, men indefra. Det betyder kompleksitet i anden potens (Qvortrup 2004:29 & Qvortrup 2001:273). 19

20 tykke konsulentrapporter i virksomheder er garanti for ændring af status quo (Qvortrup 2001: ). Kunstneriske processer kan her tages i brug, og måske kan de virke mere effektivt end en konsulentrapport. Hvis kommunikationen bliver oplevelsesbaseret, kan læringen mærkes og opleves på egen krop. Dermed forankres ændringer meget dybere end resultatet af en rapport. I dette tilfælde har vi netop en learning by doing proces i gang. Qvortrup peger på, at læringen sættes i gang udefra, men at den egentlige læring kommer indefra, dvs. fra individet selv. Dette kan eksemplificeres med en undervisningssituation, hvor læreren kan stimulere og guide eleven, men kun eleven selv kan lære at læse. Eller for at bruge et eksempel fra casene: HB guider kursisterne til hvordan, de kan holde et oplæg, men kun kursisterne selv kan lære at holde oplægget. Eller der sættes en mordgåde i gang på Gåden på Herregården, men kursisterne skal selv løse den. For at der kan være tale om læring, skal der foregå en systemforandring (eksempelvis en forandring af en person eller virksomhed), hvor man kan sammenligne et før og efter : Før kunne jeg ikke tale engelsk, nu kan jeg. Før gjorde vi sådan og sådan, nu gør vi anderledes (Qvortrup 2001:93,132). I citatet understreges det, at læringen skal være synlig og målelig, og det er den også i kurset Indtag Scenen, hvor en deltager før kurset ikke turde stille sig op foran en større forsamling, men efter kurset tør hun. Spørgsmålet er nu, om hun også kan føre det over i formidlingen på sit arbejde. Jeg mener dog ikke, at læringen altid er ligeså tydelig som i ovenstående tilfælde. Effekten af et givent kursus kan være svær at måle på samme konkrete måde, fordi effekten ikke altid vil være ligeså tydeligt som et konkret sprog eller en konkret handling som det at holde et oplæg. Gåden på Herregården er fx svær at definere rent læringsmæssigt. Qvortrup peger også på det paradoks, det er at iagttage og undersøge læring hos andre. Han mener, at læring er fanget i et dilemma (Qvortrup 2001:125). Dilemmaet eller paradokset består i, at man rent faktisk ikke kan iagttage læring hos andre, fordi læringen kommer indefra, derfor kan læreren ikke iagttage elevens læring (Qvortrup 2004:121). Dvs. når man har sat sig for at iagttage læring (som jeg har gjort), står man i den situation, at man skal iagttage det uiagttagelige. På den anden side vil jeg mene, at hvis læring kan resultere i adfærdsændring, som fx deltageren, der nu turde holde et oplæg, så kan man jo rent faktisk godt få øje på andres læring. Der er selvfølgelig tilfælde, hvor læringen ikke er ligeså tydelig, og her må man forsøge at overvinde paradokset ved både at observere og lytte til respondenternes udtalelser om læringen. Ud fra Qvortrups skematisering af videns- og læringsformer kan man undersøge hvilke læringsformer, der bliver brugt i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. Man kan, 20

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen

Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Deltag på et intensivt seminar om Coaching - fremtidens udviklingsredskab på arbejdspladsen Det får du ud af at deltage på seminaret: n Lær, hvordan coaching anvendes som udviklingsredskab n Skab større

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere