FORSVARSAKADEMIET Fakultet for ledelse og organisation STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant M. J. Andersen. 17.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSAKADEMIET Fakultet for ledelse og organisation STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant M. J. Andersen. 17."

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for ledelse og organisation STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant M. J. Andersen 17. maj 2010 Vejleder Katrine Nørgaard Antal sider: 65 Antal ord: 20433

2 Side 2 af 65

3 Abstract This thesis diagnoses the modern welfare society in a social constructivist perspective, using the nomenclature and theorems of Luhmann s systems theory paradigm. It examines how the communicative strategies of the political, media and administrative systems collide and what the predominant philosophy in leadership and control has been in the past decade. The thesis has found that it is impossible to separate politics from the politicians and the administration (the government, which brings conflicts out in the open. Conflicts which are understood and addressed as risks. Risks assessed internally and externally in order to legitimize the administrative decisions. The thesis analyses the implications of the collisions and predominant philosophy in strategic environment to the military, in order to estimate solutions and formulate a way ahead a leadership strategy to the Danish defense. The findings are that the military system has organized itself to reflect the strategic environment. The interpretation between the logic of the new soldier and the logic of the new administrative man has brought new conflict constellations in its implementation. The thesis argues that a negotiation perspective could ease the tensions between the systems, by introducing, maintaining and monitoring negotiation skills-like leadership and control procedures. Side 3 af 65

4 Resumé Specialet undersøger, med udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk perspektiv og Niklas Luhmanns systemteoretiske paradigme, hvordan de kommunikative strategier i samfundet, herunder politikken, medierne og forvaltningen, kolliderer. Det undersøges i den forbindelse, hvad styrings- og ledelsesfilosofien har været i samfundet, som resultat heraf, og hvad dette strategimiljø har haft af virkning på forsvarets struktur, procedurer og kommunikative strategi. Specialet opstiller på dette grundlag et bud på, hvad forsvaret kan gøre fremadrettet, herunder, hvilken strategi, som kan anlægges for at aflaste de opståede konflikter. Undersøgelsen er gennemført ved at spørge konstitutivt til funktionsområders tilblivelse, kommunikative lukning, begrænsede refleksivitet og koblinger til/afkoblinger fra andre funktionsområder. Dette er konkret gjort ved at spørge til kategoriernes, problemernes, problematikkernes, argumenternes, temaernes og interessernes fremkomst. Metoden åbner mulighed for at lægge sig på tværs af etablerede discipliner. Undersøgelsen har vist, at: Der er forskellige rationaler i koblingen mellem politikken og regeringen, og at der i det moderne samfund ikke let kan sondres politisk mellem partipolitik og regeringen (og dermed også embedsværket). Risikofastsættelse er den måde som det politiske system håndterer de iboende konflikter som systemet oplever, hvilket modvirker personificeringen af fejlkilden og beskytter beslutningstageren og handleren. Administrationen, søger at spejle kravet om forklaring, ved at intensivere refleksionen af eksterne systemlogikker, gennem risikoanalyse af administrationens processer, med henblik på at legitimere administrationens handlen. Medierne er en politisk aktør et medlem af det politiske system, der er uafhængig af de etablerede politiske partier. Partier som i vid udstrækning har tilpasset deres kommunikation efter den struktur som medierne tilbyder. Den moderne fokusjournalisme har ændret vælgernes tilslutningsadfærd fra den politiske sag (ideologi) til i overvejende grad at dreje sig om enkeltsager. Medierne påtager sig rollen som vagthund uden at være drevet af objektiv deskriptisme, men et pengemaksime om salg og mersalg. Samlet set er der identificeret stærke (lukkede) kommunikative strategier i systemerne, der dog er kendetegnet ved at blive udfordret af varierende konkurrerende strategier. Midlet til kontrol over forvaltningen har været New Public Management (NPM). NPM giver plads til at udøve offentlig ledelse samt at skabe incitamentsstrukturer gennem opsplitning af organisatoriske enheder, der i høj grad er præget af uddelegering af ledelsesansvar. Noget som har ført til et omfattende styringsregime fra centralt hold, og dermed en voldsom forøgelse i behovet for ledelsesinformation. Alt sammen legitime- Side 4 af 65

5 ret gennem en logik, der søger at tage udgangspunkt i brugerne/kundens navn, og i mindre grad den traditionelle vælger/politiker kobling. Udviklingen fremadrettet peger på krav om større helhedstænkning og inddragelse af værdier og etik. Ligeledes betyder den øgede demokratisering af administrationens beslutninger, samt mediernes betydning for meningsdannelsen, at forvaltningen og politikken flyder mere og mere sammen. Disse forhold fordrer større grad af refleksion af andre systemers kommunikative strategier fx gennem gensidige forhandlinger. Omvekslen af finanskroner til militære effekter, det rigtige i den bedst mulige kvalitet, militærets nye rolle i sikkerhedspolitikken, krigens nye informationskamparena og soldatens nye rolle, forstærker forskellene i hhv. administrations- og krigerlogikken. Tendensen har været, at logikkerne har lukket sig mere og mere om sig selv, og forøget deres interne kompleksitet, samtidigt med at deres relative fremmedgjorthed er øget. Dette har medført en øget opfattelse af konflikt, når systemerne ikke har medreflekteret deres genpart i deres handlen. Det har i den sammenhæng (foreløbigt) været soldatens funktionslogik, der i mediemæssig og befolkningens øjne har stået stærkest og været mest legitim. Ud fra specialets fundne resultater vedr. systemernes interdependens, forståelse og tilslutningsadfærd, peger specialets løsningsstrategi på forhandling, som moderator (aflastning) af systemernes differentierede rationaler og de derved latente konflikter. På den baggrund anfører specialet tre strategiske dimensioner: 1. Systemets opfattelse af truslerne mod konfliktløsning skal gøres klare (formuleres) og overvåges (iterativt evalueres). Det bliver afgørende, at systemet bevidst udmanøvrerer og modvirker truslerne. Systemet skal iagttage sig selv i en systemekstern forståelsesramme og undersøge, om systemets meningsdannelse er drevet af en eller flere af disse trusler. Er det tilfældet, vil konflikt opstå, forlænges eller eskaleres. Ingen vej uden om. 2. Der skal opstilles en procedure for, hvordan systemet løser problemet i hver enkelt tilfælde, med tyngden lagt i, at det drejer sig om gensidig innovativ værdiskabelse at systemernes lukkethed holdes så intakt som muligt, samtidigt med at systemets åbenthed er maksimal. Dette gøres ved, at insistere på objektive kriterier dvs. kriterier der har systemernes gensidige forståelse og accept, og emergent skabelse af værdier, der ligger udover den værdi som systemerne selv ville kunne skabe. 3. Der skal skabes balance mellem værdiskabelse og værdihævdelse, ved at indarbejde refleksion af omverdenen ind i opstillingen af den forhandlingssituation der ligger forud for konfliktløsningen. Dette betyder konkret for det første, at spejle (kommunikere forståelse) det andet system. For det andet, at foreslå forhold som det andet system pga. dets systeminterne logik er blind for, men som har værdi for dette, og som er relativt let at afgive. Sidstnævnte fordrer stor indsigt i, og forståelse af, omverdenens rationaler og interesser. Side 5 af 65

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract... 3 Resumé En samtidssdiagnose Den illusoriske styrmandsforestilling En undren Hvorfor det er vigtigt Det moderne velfærdssamfund Staten er ikke længere en højere instans for samfundet Bureaukratiet bekæmpes Tællelighedens regime på fremmarch Område ét: Erobring af definitionen af den militære ydelse legitimering Område to: Dokumentationsformerne definerer i sig selv det effektive Konflikten er latent og permanent En klassiker i strategiubalance jægerbogssagen Baggrund for jægerbogssagen Er det en enkeltstående fejl? Eller er det systemet der fejler? Afgrænsning Problemformulering Luhmann s systemteori Metode Specialets struktur Kritik af det teoretiske perspektiv Kritik af systemteorien Kritik af socialkonstruktivismen Kritik af Luhmann Hvorfor vælge Luhmann? Konfliktens anatomi Hvor gør det ondt? Forståelse og misforståelse Tillid erstatter retten Politikeren, Embedsmanden og Journalisten Max Weber det vestlige samfund fødes Videnskaben fortrænger religionen Legitimering af magthaveren Side 6 af 65

7 3.1.3 Luhmann om Weber Det politiske system i dag Politik og regering konkurrerende rationaler Konflikten i samfundets selvopfattelse Medierne Historisk vue Våbenkapløb og konkurrence Medierne sætter dagsordenen vi taler om det de fokuserer på Medierne ændrer vores holdning ved at tvinge os til at tage stilling Mediernes indtog på Christiansborg Nu taler politikeren i overskrifter Den gode historie identifikation og sensation Enkeltsager samler på tværs partiprogrammet glider i baggrunden Nu stemmer vi anderledes og det skyldes medierne Medierne er en aktør! Konklusion: Kollisionen Hovedtemaet i styringen af det offentlige New Public Management hardcore effektivitet! NPM ledelse og økonomisk nyttemaksimering NPM ledelses- og økonomirationale er uforenelige NPM styringsredskaber og informationsoverload i kundens navn NPM hvilke alternativer? Konklusion: Styrings- og ledelsestendensen Hvad betyder disse forhold for forsvaret? Forsvarets logik administrator og kriger Soldaten er politiker politikeren er soldat Det nye militære miljø Den nye soldat Tillid til soldaten Mistillid til regeringen og forvaltningen Jægerbogssagen tillid og mistillid Meningsdannende teknik Konklusion: Strategimiljøets betydning for forsvaret Hvad gør forsvaret så nu? Løsninger fra Luhmann Mennesket er en konfliktskabende omverden Side 7 af 65

8 6.3 Fem meningsdannere der hindrer konfliktløsning Stammen Hierarki og struktur Systemets overlevelse Retfærdiggørelse Stammens rationale Strategi mod hindringer Forhandling Værdiskabelse eller -hævdelse? Den balancerede forhandling Konklusion: Forhandlingsledelse Afrunding Perspektiv på Luhmanns teori konfliktløsning og parallelle symbolværdier TILLÆG A Bibliografi Anbefalet litteratur Side 8 af 65

9 1. EN SAMTIDSSDIAGNOSE DEN ILLUSORISKE STYRMANDSFORESTILLING Forsvarets kultur og virke er ofte genstand for negativ kritik i medierne dog med undtagelse af de farefulde operationer i bl.a. Afghanistan. Ligesom regeringen og administrationen generelt beskyldes for manglende styring og sammenhæng mellem mål og midler. Er der i det hele taget nogen der har styr på noget i det offentlige? 1.1 En undren. I en tidligere stilling jeg besad, ledede jeg i perioden et samarbejde med Teknologisk Institut om udviklingen af et styringsværktøj Forsvarets Strategiske Business Case. En skabelon for aktivitets- og projektbeskrivelse, der skulle gå hen og blive et centralt element i forsvarets bestræbelser på at skabe gennemsigtighed og sammenhæng mellem mål og midler. 1 Det undrede mig i hvor høj grad skabelonen kom til at bære præg af civile virksomhedsog forretningsprocedurer, kvalitetsstyring med fokus på mest for pengene, og, ikke mindst, en rigid risikostyring med udgangspunkt i den økonomiske risiko og med ansvarsplacering ved navngivne stillinger (enkeltpersoner). En åben ledelsesmetodik men med stram økonomisk styring. Det undrer mig fortsat, hvorfor forsvaret i sin planlægning har brug for en så hårdhændet, økonomisk pisk, der i mindre grad har fokus på organisationens svagheder og næsten ingen incitamenter. En anden ting der undrer mig er, i hvilken (lav) grad forsvarets operative kontekst er omfattet. Godt nok skal aktiviteten (eller projektet) understøtte, eller i sig selv være, en eller flere af forsvarets kerneopgaver. Men, hovedvægten ligger i det økonomiske argument. Udgangspunktet for risikovurderingen er det økonomiske: Bedst muligt til prisen, og ikke: Bedst muligt til opgaven. Hvorfor er der en overrepræsentation af risiko- og kvalitetskriterier fra en, set fra forsvarets opgaveløsningsperspektiv, fremmed logik? Hvad er det for nogen logikker og hvor kommer de fra? Hvad er deres mål? Hvad er deres strategi? 1.2 Hvorfor det er vigtigt. Det bliver hurtigt indlysende vigtigt at se på disse forhold, når det går op for én, hvilke konsekvenser dette værktøj (og mange andre af den type) har på sammenhængen i forsvaret, herunder sammenhængen mellem mål og midler, legitimeringen af forsvarets handlen, og hvorfor enkeltsager opstår i kølvandet heraf. Er det en selvopfyldende profeti (en dødsspiral), den måde som det offentlige søger at styre sine aktiviteter? En måde der fører til (over)styringsstagnation og informationsovermætning i forsøget på at skabe gennemsigtighed? Lad os tegne en generel diagnose af den offentlige administration, som den tager sig ud i dag, i institutioner, funktioner, struktur og medier. Disse mange systemer og deres forskellige logikker fordrer et socialkonstruktivistisk perspektiv, der søger at rumme flest mulige betydende faktorer for den observerede adfærd og den kommunikative strategi der ligger bag. 1 Forsvarets Strategiske Business Case anvendes i opstillingen og implementeringen af forlig om forsvarets ordning Side 9 af 65

10 1.3 Det moderne velfærdssamfund. Diagnosen går ud på, at det moderne samfund er blevet differentieret ud i et utal af funktionsområder, som rummer alt muligt; politik, administration, nationens forsvar og sikkerhed, økonomi, jura, videnskab, uddannelse, familieliv, kunst, religion, sport og sundhed (Hood, 1991). Disse samfundsmæssige delområder har opnået en så høj grad af specialisering og selvreference, at de har lukket sig om sig selv som selvstændige videns- og kommunikationssystemer. De enkelte delsystemer er læringsmæssigt (kognitivt) og operativt (det de gør) lukkede, men alligevel indbyrdes afhængige. Det vil fx sige, at det militære videnssystem kun kan fortolke og forstå omverdenen via dets egne kognitive koder (virkelighedsopfattelser) og styringsmedier (reguleringsform), som til gengæld vil blive ignoreret af fx det økonomiske videnssystem, som det er inkommensurabelt med, der kun kan forstå militære forhold i økonomiske termer. Det samfundsmæssige styringsproblem kommer derfor grundlæggende til at handle om de mange forskellige delsystemers talen forbi hinanden. Staten forsøger fx traditionelt at styre gennem en juridisk kode, der handler om ret og pligt, lov og sanktion, mens tolkningen fra den private erhvervsvirksomhed oftest vil ske via en økonomisk kode, der handler om det kan betale sig eller ikke betale sig at overholde loven. Styringsmedierne ret og penge støder sammen, og sammenstødet tolkes vidt forskelligt set med hver af de to systemers briller. Det differentierede og polycentriske samfund er således et løst koblet samfund bestående af højt specialiserede kommunikationssystemer (Luhmann N., 1992). Dette stiller helt særlige krav til såvel samfundet som organisationer, virksomheders ledelse og kommunikation. 1.4 Staten er ikke længere en højere instans for samfundet. Den funktionelle differentiering har i dag nået et stade, hvor der ikke længere er ét delsystem, hvorfra hele samfundet kan tænkes, endsige styres. Politik er bare blevet et blandt flere videns- og operationssystemer, der hverken er ordnet hierarkisk eller via anden fast rangorden (Luhmann N., 1992). Politikken skabes alle steder 2. Hermed rejses spørgsmålet om samfundets enhed. Hvis samfundet er stærkt differentieret og polycentrisk i sin struktur, hvordan kan det så hænge sammen og styres? Statens position bliver problematisk i det polycentriske samfund, hvor det er svært at skabe noget, der stabilt udgør en samlet enhed. 2 Tænk fx på de offentlige styrelsers Mission, Vision og Strategi, der fortolker politikken og ved sin tilbagevirkning på politikken politiserer deres fagområde. Eller tænk på politiseringen af de militære opgaver i forbindelse med udviklingen i statens sikkerhedsbegreb, hvor eksistenskampen er blevet substitueret med war s by choice, der handler om kampen for menneske-, demokrati-, og frihedsrettigheder. (Nørgaard, s. 1) Side 10 af 65

11 Staten er trådt ned som højere instans for samfundet via den udvikling, der er sket i samfundet og i staten selv. En række skel, som tidligere har skabt den borgerlige stat, bliver ustabile og flydende. Der er ingen entydig styrmand, som fører samfundet i en specifik retning. Det gælder først og fremmest skellet mellem stat, marked og civilsamfund og mellem det nationale og det trans- og overnationale, men også en række skel internt i staten mellem politik, administration og drift. Svaret på styrings- og ledelsesproblemet i dette højkomplekse polycentriske samfund indebærer altså, at både enheden, herunder statens interne og eksterne grænser, styringsrelationerne, ledelsesformerne og kommunikationen, må gentænkes. 1.5 Bureaukratiet bekæmpes. Vender vi blikket mod den offentlige sektor i Danmark, og dermed forsvaret, er denne problematik højaktuel. Gennem en fortsat moderniserings- og omstillingsproces befinder vi os nu i en fase, hvor offentlige institutioner søges selvstændiggjort økonomisk, strategisk, styringsmæssigt og kommunikativt. Der tegnes nye enheder, skabes nye styringsrelationer og udvikles nye ledelsesformer. Udgangspunktet er et skift i moderniseringspolitikken for den offentlige sektor, der frem for at rette sig mod den samlede offentlige sektor, begynder at rette sig mod de enkelte områder og i stigende grad også de specifikke driftsenheder. Der er stillet spørgsmål ved de forestillinger, strukturer, styreformer og relationer, som tidligere har præget styringen af de militære enheder, personalepolitik samt økonomi-, fagog lønadministration. Et typisk fortids- og fjendebillede i moderniseringsdebatten har været: "den knopskudte, regeltilsandede og overbureaukratiske velfærdsstat." 3 Netop for at ophæve denne kritiske tilstand er den nødvendige medicin blevet udpeget til at være decentralisering, kombineret med en række nye styringsværktøjer, der sætter det udøvende led; "virksomheden" i centrum og dermed rent styringsmæssigt vender op og ned på den offentlige sektor. Hvor den formelle regelstyring forudsætter fremmedstyring, dvs. at al forvaltningspraksis er bundet i lovgivning og retsforskrifter, forudsætter virksomhedsorienteringen selvstyring, dvs. at det udførende led selv er i stand til at formulere visioner og konkrete mål, lægge strategier og tage ansvar for deres opnåelse. Dette er en konsekvens af og en gren af New Public Management (NPM) (Hood, 1991). Mere om det senere. Det er ikke længere nok at tage reglerne op af baglommen og lade andre styre for sig eller at fortolke og udfylde rammelov og rammeaftaler med lokale kriterier, procedurer og samspilsformer. Den enkelte offentlige institution, eller rettere virksomhed, skal i langt højere 3 Regeringens initiativ til nedbringelse af regler og bureaukrati: Side 11 af 65

12 grad kunne styre sig selv. Den ses ikke længere som det yderste led i et myndighedshierarki, men derimod som en selvstændig strategisk enhed, der skal indgå i gensidige forhandlingsrelationer med forvaltning, politikere, medarbejdere og offentligheden som helhed. 1.6 Tællelighedens regime på fremmarch. Styringsmæssigt set kan man sige, at den offentlige sektor gentegnes i billedet af det polycentriske samfund. Det er ikke længere givet, at de politisk valgte udgør det naturlige centrum for organisering og strategidannelse, ligesom det ikke er givet, at den militære profession er selvskrevet til at definere kvalitet og resultat i den militære ydelse. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at flytte kompetence fra ét niveau til ét andet, men derimod om, at der åbnes for nye måder at tænke styring, kommunikation og ledelse på indenfor de konkrete driftsområder og også i de enkelte driftsenheder. Både myndigheden, dens interne og eksterne relationer og ledelsesformer skal tænkes på ny. Den militære ydelse, og dermed den konkrete opgavevaretagelse, underlægges stadig flere krav om effektiv styring, vidensudvikling, dokumentation og driftsøkonomisk rationel prioritering. De økonomiske midler skal prioriteres effektivt, og kvalitet og resultater skal opgøres og dokumenteres. Gennem flere og flere økonomiske styringsværktøjer udfordrer økonomien således både retten (juraen) og den militære vare som styringsmedie for forsvaret. Det strategiske terræn for ledelse af forsvarets enheder bliver mere forskelligartet og komplekst. Formelle regler og militære principper indhegnes af stadig mere detaljerede budgetforhandlinger, benchmarking og kontraktstyring, som stiller krav om økonomisk kalkulerbare opgørelser af resultat og kvalitet. Tællelighedens regime er på fremmarch (Mouritsen, 1997). Der kræves gennemsigtighed i, hvad det koster at producere en given militær ydelse, og at der dokumenteres en ubrudt legitim og legal kobling til bevillingsrammen. Konsekvensen er, at det er kampen om legitimering af ydelsen der er i fokus det vil sige en kamp om at formulere mål, sætte standarder og normer og opgøre resultat og kvalitet. Kampen foregår på mindst to områder. 1.7 Område ét: Erobring af definitionen af den militære ydelse legitimering. For det første handler det om værdi- og vidensgrundlaget for den militære opgaveløsning. Den militære faglighed udfordres af en økonomisk opfattelse, der beskriver den militære ydelse som et serviceprodukt, der skal leveres "bedst og billigst", baseret på målbare standarder og kravet om begrænsede transaktionsomkostninger. Fagligheden sættes under et konstant pres fra andre offentlige instansers koder og opgørelsesmetoder gennem omfattende dokumentations- og evalueringsformer 4. 4 Fx projektstyringssystemet PRINCE2, registreringssystemet DeMars og Forsvarsministeriets resultatkontrakter. Side 12 af 65

13 Det er derfor en oplagt udfordring ud fra et professionssynspunkt at autorisere (blåstemple) den militære faglighed gennem forskning og vidensudvikling, forbedret lovgrundlag, ekstern kvalitetssikring og politisk helhedstænkning, eksemplificeret ved ekstern (privat) revision (Deloitte s revision af Projekt Nyt Kampfly), ekstern evaluering af funktion (McKinsey s evaluering af forsvarets funktionelle tjenester) og mere eller mindre succesfulde forsøg på at synliggøre professionen via akkreditering af uddannelser (Forsvarets skoler) og indførelse af professionsbachelorgrader (Forsvarsakademiets Master of Military Science). Spørgsmålet om strategi bliver dermed et spørgsmål om at formulere og erobre det samfundspolitiske legitime grundlag dette gælder også for den militære ydelse. 1.8 Område to: Dokumentationsformerne definerer i sig selv det effektive. For det andet handler det om selve opgørelses- og dokumentationsformerne. Det er en udfordring at skabe og teste et for alle parter validt dokumentationsgrundlag, men også at udvikle alternativer til de kvantitative og standardiserede målinger af resultat og kvalitet, herunder at opstille velbegrundede kriterier og at påvirke, hvor meget og hvad der skal måles gennem hvilke metoder. 5 Spørgsmålet om ledelsesstrategi i denne sammenhæng bliver et spørgsmål om at kunne sætte standarder og krav til dokumentation af kvaliteten i den militære ydelse, og dermed i sidste ende bestemme hvad der er effektivitet. Både indhold, standarder og normer er samtidig afhængig af, hvordan de lokale styringsrelationer er organiseret. Det handler om hvem, der lokalt er i stand til at påvirke det politiske niveau, men i stigende grad også hvilken strategisk ledelse, der udøves i forsvaret, hvilken dialog, der skabes, og hvilke alliancer og "kreative misforståelser", der kan opnås på tværs af grænsen politik, forvaltning og drift. Lige nu vurderes forsvarets situation at kunne bevæge sig fra en situation, hvor politikerne i et vist omfang er blevet kappet af, via forsvarets virksomhedsstyrings- og rammeaftaler indenfor lov om forsvaret, til en højere grad af integrering af politikerne i en professionel styringsdialog i relation til forsvarets specifikke militære driftsområder. Som eksempel ses dette i strukturel sammenhæng konkret i ordning for forsvaret (forsvarsforlig 2010); gennemførelse af undersøgelse med henblik på sammenlægning af Forsvarsministeriet og forsvarskommandoen. 1.9 Konflikten er latent og permanent. Tages legitimitetskampen fra den offentlige myndighed op ved at påvirke og måske endda søge at dominere kampen om definitionen og dokumentationen vil dette uvilkårligt kunne føre til en opfattelse af politisering. Noget som opfattes stærkt illegitimt fra de politiske magthaveres side og som er et af mediernes yndede kritikpunkter at slå ned på. 5 Styringsredskaber, uanset om de er økonomiske eller organisatoriske, kan ikke løse alt i sundhedsvæsenet. Men styringsredskaber kan hjælpe regionspolitikerne med at løse de sundhedspolitiske udfordringer ved at styrke sammenhængen på tværs af sektorer og mellem de forskellige niveauer i sundhedsvæsenet. Fra Styringsredskaber for fremtidens sundhedsvæsen, Danske Regioner. Side 13 af 65

14 Modsætningsvist vil undgåelse af denne kamp indlysende nok efterhånden medføre fortrængning af den indre faglige opfattelse af kvalitet, ved udefrakommende pres fra forklaringskrav om overensstemmelse med logikker og forklaringsrammer stammende fra eksterne kriterier. Begge konfliktpoler i dette kontinuum er lige forståelige og uacceptable det drejer sig således om at finde en balance. Problemet opstår når balancen opfattes som forskudt når den balancerede strategi ikke lykkedes, eller når strategien bringes ud af balance. Dette vil kunne aflæses i de enkeltsager der nødvendigvis må opstå som følge af ubalance. Sager der pga. ubalance polarisering derfor opfattes værende kritisable endda sommetider skandaløse. Systemets tilsyneladende automatiske reaktion på disse sager er som regel meget forudsigelige i den forstand, at fejlårsagen i første række tilskrives enkeltpersoner. Systemet selv er blind for, at det selv kan være årsag til fejlen. Systemets grundantagelse er, at systemet har indrettet sig optimalt efter at kunne håndtere konflikter Lad os se på om det passer, ved kort at se nærmere på en almenkendt enkeltsag En klassiker i strategiubalance jægerbogssagen. Sidste år (2009) gik jagten ind i forsvaret. Var chefen for Forsvarskommandoens Koncernfælles IT afdeling (CH FKIT) virkelig ene om at stå bag oversættelsen af bogen Jæger - i kamp med eliten til arabisk? Havde forsvarsministerens spindoktor gjort mere end at sende et link og en fil til Danmarks Radios (DR) Bent Stuckert en time efter, B.T. havde bragt historien? Var chefen for Kommunikationssekretariatet (CH KOMSEK) der gav B.T. historien og pseudo-oversættelsen alene om det? Uvisheden knyttede sig til den stribe af fejltagelser og fejlvurderinger, som Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet tilsyneladende foretog i flere uger i træk omkring den såkaldte jægerbogssag Baggrund for jægerbogssagen. Baggrunden for polemikken var Thomas Rathsack s bog; Jæger - i kamp med eliten, der er en tidligere jægersoldats personlige beretning om jægerkorpsets operationer i Irak og Afghanistan. Bogen blev ¾ år forinden sagen begyndte at rulle i medierne, sendt til forsvarsministeriet for at forholde den til nationale danske sikkerhedsmæssige forhold, herunder operationssikkerhed og informationssikkerhed. Med andre ord ville bogen afsløre forhold, der kunne bringe forsvarets nuværende og fremtidige operationer (mennesker) i fare? Mediesagen fik sin premiere, da forsvaret ønskede at tilbageholde bogen af sikkerhedsmæssige årsager, og Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden tog sagen op, som et brud på den grundlovssikrede ytringsfrihed. Det endte med, at Politiken trykkede bogen i et særoplag, som en sektion i avisen. Særoplaget fik forsvaret (og ikke mindst forsvarsministeren) til at skærpe tonen, og opstillede Politikens handling som et nationalt sikkerhedsbrud. Side 14 af 65

15 Kort efter blev sagen accelereret til et nyt (højere) niveau, da forsvarsministeren fremførte, at bogen nu, pga. Politikens eksponering heraf, var blevet oversat til arabisk, hvorved Taleban, Al-Qaeda og andre kunne læse den. En oversættelse, som; forsvarskommandoen havde fundet på internettet. En oversættelse der var blevet sendt til B.T. af en anonym afsender i forsvarskommandoen. En oversættelse der endte på forsvarsministerens spindoktor Jacob Winthers bord, der angiveligt havde videresendt den til DR. Efter en hurtig analyse af oversættelsen, viste det sig at der ikke kunne være tale om en egentlig oversættelse men, en google translate genereret udgave af bogen, som alle og enhver kunne fremstille over internettet. Så, hvem fremstillede oversættelsen, og hvem distribuerede den til medierne (og spindoktoren)? Kort efter, at forsvarskommandoen havde indledt en intern undersøgelse, tog CH FKIT ansvaret for fremstillingen af oversættelsen. En fremstilling som enhver af hans ansatte (inklusive ham selv), eller enhver anden med en digital kopi af bogen og internetadgang kunne fremstille. CH FKIT blev øjeblikkeligt bortvist. Senere, efter at forsvarskommandoens servere var blevet gennemgået af forsvarets auditørkorps, angav CH KOMSEK sig selv, som personen der havde sendt oversættelsen til BT. Også han blev øjeblikkeligt bortvist. Kort efter påtog forsvarschefen Tim Slot Jørgensen sig ansvaret for det hændte og tog samtidigt sin afsked. Efterfølgende har (rets)sagen kørt i medierne med fokus på mediernes (journalisternes) legale situation, samt på spindoktorens og forsvarsministerens handlinger Er det en enkeltstående fejl? Bortvisningen af CH FKIT og efterfølgende CH KOMSEK var på den måde formentligt et udtryk for en opfattelse af en enkeltstående fejl. Men striben af fejl, der ikke havde sit ophav fra disse personer viste, at der nok mere var tale om en systemfejl. Disse personer havde en lang og krævende karriere i konkurrence med andre egnede kandidater bag sig, hvor kompleks læring om konfliktbalancen er et meget væsentligt element. Det er ganske enkelt forvaltningsbureaukratiets vigtigste målestok for forfremmelsesegnethed. Derfor forekom deres handlinger abnorme. De udgjorde tilsyneladende en absolut modpol til systemets balancerede strategi. Amerikanerne har udtrykket it s not the guy, it s the system, når de står foran en skandale i et omfang af jægerbogstypen. Lad os for øvelsens skyld påtage os det synspunkt. Side 15 af 65

16 Eller er det systemet der fejler? Det afgørende spørgsmål bliver dermed ikke, hvem der fremstillede og lækkede oversættelsen til B.T. Det var selvfølgeligt vigtigt ud fra en retslig begrebsverden at finde og dømme personerne. Men det er mere interessant ud fra ønsket om at finde varige korrektioner til organisationens strategier at undersøge, om kulturen (den kommunikative strategi) og miljøet (omverdenen) i Forsvarskommandoen og i Forsvarsministeriet, kan være årsagen til (systemfejlen i) skandalen. Et miljø og en kultur, som den almindelige iagttager med god ret kan rette en række anklager mod, herunder at: Tillader en henvendelse fra Thomas Rathsack at ligge ubesvaret i ¾ år. Åbenbart ikke kunne inddæmme en bog, systemet selv opfattede som en sikkerhedstrussel. Tilsyneladende fik højtstående officerer til på egen hånd eller på opfordring at skabe og sende en uhjælpelig google-oversættelse af bogen til arabisk i omløb ud i systemet. Gjorde det muligt for forsvarsminister Søren Gade at gå i medierne på en aggressiv og nonchalant måde i mere end en uge, for at underbygge forsvarets sikkerhedstrusselsklassificering af jægerbogen. Tillod spindoktoren enten ikke at orientere sin minister om detaljen med en mail til DR eller, som fik forsvarsministeren til at tie med detaljen. Osv., osv Afgrænsning. Hvilke systemer er det, der er i konflikt? Objektivt og hierarkisk set ikke nogle. Embedsvældet skal jo bare implementere konsekvenserne af magthaverens politik og medierne skrive nøgternt om dette. Det er bare ikke tilfældet. Konflikt sælger. Punktum. Konflikter (som bliver løst) giver stemmer. Konflikter (som skal løses) giver eksistensgrundlag for samfundsfunktioner. Konflikt sælger (aviser). Der er således stærke interesser i at afdække ubalancer nogle vil endog gå så vidt som at anklage ambitioner om lus i skindpelsen og intentioner om konfliktinduktion. Jeg har i indledningen berørt den nuværende samfundskonstruktion, herunder at den enkelte offentlige virksomhed ikke længere ses som det yderste led i et myndighedshierarki, men derimod som en selvstændig strategisk enhed, der skal indgå i gensidige forhandlingsrelationer med forvaltning, politikere, medarbejdere og offentligheden som helhed. Undersøgelsen af konfliktspektrummet må vedrøre disse systemer. Dvs. politik, embedsværket og medierne. Offentlighedens særlige og overordnede natur som system omverdenen tilskriver, at vi også ser nærmere herpå. Endeligt bør vi se nærmere på den gensidige forhandlingssituation det må være her en mulig konfliktløsningsstrategi er at finde. Side 16 af 65

17 1.12 Problemformulering. Hvad er det så for et spørgsmål vi skal stille os selv? Den beskrevne situation ovenfor afføder to potentielle konfliktkonstellationer: Konstellation 1: Systemets legitimitet til at gøre hvad det finder rigtigt og dets eksistensberettigelse vs. omverdenens ditto. Konstellation 2: Det opretholdte hierarki vs. uddifferentiering og decentralisering af strategiformulering. Er det muligt, at den måde som samfundet, den offentlige administration og underlæggende styrelser er skruet sammen på for så vidt angår ret, pligt, krav, vilkår og kriterier, bærer i sig selv kimen til, at sager der opfattes negativt (og nogle gange ulovligt), som jægerbogen, fremkommer og vil fremkomme regelmæssigt i fremtiden. Ikke dermed forstået, at sagernes indre objektive substans nødvendigvis frembringes af disse forhold. Men, at konflikthåndteringen; tale, beslutning og handling, forekommer illegitim og til tider illegal. Hvis det skal være muligt, skal der for det første forekomme kollision mellem den gældende strukturelle og hierarkiske organisering af bureaukratiet dvs. regulerings- og styringsgrundlaget og i den modsatrettede vertikale og polære eksistens- og legitimitetsopfattelse i statens funktionsområder, at konflikten opstår. For det andet skal der være en kollision mellem den samfundsskabte decentralisering af funktion og magthavernes øgede normative centraliseringstendens i et forsøg på at holde fast i at udgøre det naturlige centrum for statens organisering og strategidannelse. For det tredje skal der forekomme kollision mellem den konkrete bureaukratiske konstruktion de etablerede kommunikative strategier, og konkurrerende strategier. Jeg vil derfor undersøge Hvordan de kommunikative strategier for politikken, medierne og forsvaret som systemer kolliderer, Hvad styrings og ledelsestendensen har været, Hvad strategimiljøet har af virkning på forsvaret og Hvad der kan gøres, samt Give et bud på en strategi for at aflaste denne konflikt. Side 17 af 65

18 1.13 Luhmann s systemteori. Luhmann har med sin autopoiesis 6 -tese udviklet systemteorien til en teori om systemer som et netværk af selvorganiserende, selvtematiserende, selvlegitimerende, selvrefererende kommunikationer. Luhmann definerer organisationer som sociale systemer, der kommunikerer gennem og om beslutninger, og som knytter medlemskab til bestemte betingelser (Luhmann N., 1984, s. 82). Systemteoretisk betragtet er organisationer således beslutningssystemer. Det er ikke dog ikke denne definition, der får systemteorien til at skille sig ud fra andre teorier om organisationer, men derimod, teoriens universale paradigme. Luhmann har udviklet en universel teori om socialitet, og er dermed en af de sociologer, der, som Weber og Parsons, kombinerer organisations- og samfundsteori (Valentin & Nielsen, 2003, s. 161). Systemteorien har ikke blot organisationer, men hele samfundet for øje, og det giver særlige analysemuligheder. Det ser man eksempelvis i Åkerstrøms beskrivelse af den analysestrategiske tilgang som et modtræk til samfundsvidenskabernes differentiering i funktionelt specialiserede deldiscipliner (Andersen, 1999, s. 11). Ifølge Åkerstrøm består den analysestrategiske erkendelsesinteresse i at spørge konstitutivt til funktionsområders tilblivelse, kommunikative lukning, begrænsede refleksivitet og koblinger til/afkoblinger fra andre funktionsområder. Der skal spørges til kategoriernes, problemernes, problematikkernes, argumenternes, temaernes og interessernes fremkomst (ibid.:12). Disse formuleringer er meget betegnende for det høje abstraktions- og refleksionsniveau, og de muligheder for at lægge sig på tværs af etablerede discipliner, som universelle teorier åbner op for. Dette, sammenholdt med den anførte samfundsdiagnose, der fordrer et systems of systems perspektiv, sandsynliggør teorien som et godt udgangspunkt for iagttagelse af de nævnte centrale arenaer i spil; politik, offentlig administration, medier og samfund. Dette fremkommer tydeligst i den del af teorien, hvor Luhmann ser samfundet som en stadig mere kompleks og splittet multikybernetisk 7 konstruktion af autopoietiske socialsystemer, konstitueret over hver sin mening 8. Luhmann ser socialsystemerne gruppere sig om funktionssystemer med hver sin særlige rationalitet og sit symbolsk generaliserede medie, der som en kode aflaster kommunikationen inden for pågældende funktionssystem. Eksempelvis er mediet for det økonomiske system penge og for det politiske system magt. 6 Af græsk auto:"selv", og poiein:"at skabe". Et kernebegreb i en biologisk teori udviklet af den chilenske biolog Humberto Maturana og hans elev Francisco Varela. (Maturana, 2002) 7 Af engelsk cybernetics, som igen kommer fra græsk kybernétes: Styrmand, er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner. Begrebet bruges også i en afledt betydning, nemlig om studiet af naturlige eller konstruerede systemer, som på basis af tilbagekobling (feedback). Dvs. det forhold, at et output fra en del af systemet virker tilbage på andre dele af systemet, som derved påvirker outputtet på ny. 8 På tysk Sinn - og ikke Meinung. Visse danske oversættelser af Luhmann foretrækker: Betydning. Side 18 af 65

19 Luhmann er en af de seneste repræsentanter for en lang tradition af kritikere af betegnelsen af mennesket som subjekt. Begrebet behandles for alvor i filosofien efter Descartes, hos hvem bevidsthedens subjekt finder sig selv som fundamentet for al sikker viden, med hans berømte: Cogito ergo sum : Jeg tænker, derfor er jeg. Filosofiske overvejelser om bevidsthedens eller handlingens almene ramme eller udgangspunkt, benævnes undertiden subjektfilosofi 9. Hermed henvises almindeligvis til filosofien fra Descartes til og med Hegel, hos hvem subjekt har forvandlet sig til et begreb for en kulturhistorisk helhed, der fuldender og genfinder sig selv gennem sit virke og sin udvikling; men tråden er taget op i mange udgaver siden, fx hos Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Dewey, Sartre og senest bl.a. hos Foucault, Deleuze, Taylor og Zizek. Med etableringen af samfunds- og humanvidenskaberne i sidste halvdel af 1800-tallet blev subjektfilosofiske problematikker i høj grad søgt opsplittet, idet videnskaberne satte sig for at undersøge aktører, personer, individer mv., som objekter altså rent objektivt. Mens spørgsmålet om jeg'et, der undersøger eller handler, blev forskubbet til erkendelsesteori og etik udenfor videnskabernes synsfelt. Med idealet om en værdifri videnskab var objektivitet ensbetydende med fravær af subjektivitet, og det subjektive blev forbundets med uerkendthed, fordomme (bias) eller ligefrem forvirring og uvidenskabelighed. En vigtig variant af dette objektive syn, har været at koble det lidenskabelige, driftbundne, private subjekt fra psykoanalysen med et økonomisk, funktionalistisk eller rationalistisk opfattet sociologisk aktør-begreb, om den, der agerer i og med de givne sociale strukturer; hertil kan regnes folk som Parsons, Erikson, Habermas og Giddens. Luhmann s teori bygger videre på denne tanke, med fokus på mening. Mening er for Luhmann et subjektløst begreb, der er indlejret i socialsystemerne, hvor også kommunikation er forankret, for "mennesker kan ikke kommunikere" (Kneer, 1993:66) 10. Han afviser dermed fx subjektiv, sprogligt baseret kommunikation. Hos Luhmann er al social handel forankret i socialsystemerne ikke i mennesket. Mennesket er omverden for systemet. Dvs. det er systemets regler der tegner dets adfærd dets kommunikation. Tilsvarende er det i Luhmann s teoriramme ikke muligt at forestille sig muligheden af en fælles og koordineret fornuft i et samfund, der er karakteriseret af mange forskellige iagttagerpositioner, hvor ingen kan hævde at have eneret på sandheden for alle. Luhmann er med dette syn naturligvis (social)konstruktivist. Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af 11. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinan Påstanden er baseret på Luhmanns definition af begrebet kommunikation som et særligt socialsystem, hvis enhed er syntesen af information, meddelelse og forståelse. Menneskers bevidsthed ligger derimod i psykiske systemer; derfor vil bevidsthed og kommunikation altid være omverden for hinanden. 11 t./socialkonstruktivisme Side 19 af 65

20 den, hvorigennem visse handlinger og meninger får karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable. Tilhængerne af denne grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengæld erkendelsens sociale elementer. Mens vi hos fx Habermas og Marx er i den kritiske tradition, hvor der opstilles normative teorier for et bedre samfund, så har Luhmann ingen normativitet, ingen moralske afgørelser om, hvad der er godt og dårligt; blot en kølig analyse af, hvordan samfundet fungerer. Problemstillingen hos Luhmann er således af funktionel karakter: Hvordan opretholder systemer sine grænser? (Kneer, 1993) 12 Dvs. hvordan definerer systemet sig selv og den (de) konstiuernede anden? Som et eksempel på dette ser Luhmann fx (kontroversielt) på social integration som en risiko for samfundet da integration truer (nedbryder) systemgrænserne. Det er således afgørende for forståelsen af Luhmann, at man indser betydningen af sit perspektiv. Dvs. betydning af de briller som man ser med. Den information, meddelelse og forståelse som man kan acceptere og i det hele taget modtage Metode. Luhmann s teori lægger op til en deskriptiv metode der baserer sig på en konstruktivistisk, intrasystemisk analyse. Dvs., at analysen fordrer, at et system defineres ved dets grænser og omverden. Vi skal dermed undersøge og bestemme systemets særegne logik dets differentierede funktionslogik. En logik der dels søger at opretholde systemets grænser, dels følger en symbolmediebåren intrasystemisk kommunikationsstrategi. Vi skal således for det første problematisere systemerne og deres funktion i forhold til hinanden. Dvs., at vi skal undersøge såvel funktion som struktur, og i samme åndedrag isolere deres særegne logik. For det andet skal vi friholde individet for undersøgelse. Dvs. vi skal ikke undersøge specifikke individers indre motiver, så som magtstræb, frygt, mv. Medmindre der er tale om generelle og normale forhold i systemet. For det tredje skal vi kun se på kommunikationen og skabelsen af mening (kommunikative strategi), da det er her, at skabelsen af systemets indre logik fremkommer. Dvs., at vi skal undersøge skabelsen af systemets grænser og forsvaret heraf. For så vidt angår empiri, drejer iagttagelsesoperationen 13 sig om samfundet systemerne i samfundet. Derfor må empirien hentes i samfundet og dets subsystemer. Noget der, hvis 12 I sin moderne udformning er det en teori om, hvordan systemer adskiller sig fra deres omverden og så møder problemet med at fastholde grænsen. Det er hovedpunktet. Det kan udvikles videre, for det går ad libitum. 13 Dvs. hvordan de empiriske systemer former deres omverden og hermed de muligheder (og begrænsninger) systemernes funktioner og strukturelle koblinger giver. En 2. ordens systemteori, der hovedsagligt er epistemologisk orienteret og ikke ontologisk; men den har sin egen ontologi i form af de autopoietiske systemer. Side 20 af 65

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den faciliterende forvaltning

Den faciliterende forvaltning Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Kerneopgaven giver aldrig sig selv

Kerneopgaven giver aldrig sig selv Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum

Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft. Foredrag af Anders Bordum Fornuft og lidenskab - Kompleksiteten i konkurrerende former for fornuft Foredrag af Anders Bordum Mine budskaber Budskab 1, er at der findes mange konkurrerende former for fornuft, hvilket gør fornuft

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere