FORSVARSAKADEMIET Fakultet for ledelse og organisation STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant M. J. Andersen. 17.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSAKADEMIET Fakultet for ledelse og organisation STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant M. J. Andersen. 17."

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for ledelse og organisation STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant M. J. Andersen 17. maj 2010 Vejleder Katrine Nørgaard Antal sider: 65 Antal ord: 20433

2 Side 2 af 65

3 Abstract This thesis diagnoses the modern welfare society in a social constructivist perspective, using the nomenclature and theorems of Luhmann s systems theory paradigm. It examines how the communicative strategies of the political, media and administrative systems collide and what the predominant philosophy in leadership and control has been in the past decade. The thesis has found that it is impossible to separate politics from the politicians and the administration (the government, which brings conflicts out in the open. Conflicts which are understood and addressed as risks. Risks assessed internally and externally in order to legitimize the administrative decisions. The thesis analyses the implications of the collisions and predominant philosophy in strategic environment to the military, in order to estimate solutions and formulate a way ahead a leadership strategy to the Danish defense. The findings are that the military system has organized itself to reflect the strategic environment. The interpretation between the logic of the new soldier and the logic of the new administrative man has brought new conflict constellations in its implementation. The thesis argues that a negotiation perspective could ease the tensions between the systems, by introducing, maintaining and monitoring negotiation skills-like leadership and control procedures. Side 3 af 65

4 Resumé Specialet undersøger, med udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk perspektiv og Niklas Luhmanns systemteoretiske paradigme, hvordan de kommunikative strategier i samfundet, herunder politikken, medierne og forvaltningen, kolliderer. Det undersøges i den forbindelse, hvad styrings- og ledelsesfilosofien har været i samfundet, som resultat heraf, og hvad dette strategimiljø har haft af virkning på forsvarets struktur, procedurer og kommunikative strategi. Specialet opstiller på dette grundlag et bud på, hvad forsvaret kan gøre fremadrettet, herunder, hvilken strategi, som kan anlægges for at aflaste de opståede konflikter. Undersøgelsen er gennemført ved at spørge konstitutivt til funktionsområders tilblivelse, kommunikative lukning, begrænsede refleksivitet og koblinger til/afkoblinger fra andre funktionsområder. Dette er konkret gjort ved at spørge til kategoriernes, problemernes, problematikkernes, argumenternes, temaernes og interessernes fremkomst. Metoden åbner mulighed for at lægge sig på tværs af etablerede discipliner. Undersøgelsen har vist, at: Der er forskellige rationaler i koblingen mellem politikken og regeringen, og at der i det moderne samfund ikke let kan sondres politisk mellem partipolitik og regeringen (og dermed også embedsværket). Risikofastsættelse er den måde som det politiske system håndterer de iboende konflikter som systemet oplever, hvilket modvirker personificeringen af fejlkilden og beskytter beslutningstageren og handleren. Administrationen, søger at spejle kravet om forklaring, ved at intensivere refleksionen af eksterne systemlogikker, gennem risikoanalyse af administrationens processer, med henblik på at legitimere administrationens handlen. Medierne er en politisk aktør et medlem af det politiske system, der er uafhængig af de etablerede politiske partier. Partier som i vid udstrækning har tilpasset deres kommunikation efter den struktur som medierne tilbyder. Den moderne fokusjournalisme har ændret vælgernes tilslutningsadfærd fra den politiske sag (ideologi) til i overvejende grad at dreje sig om enkeltsager. Medierne påtager sig rollen som vagthund uden at være drevet af objektiv deskriptisme, men et pengemaksime om salg og mersalg. Samlet set er der identificeret stærke (lukkede) kommunikative strategier i systemerne, der dog er kendetegnet ved at blive udfordret af varierende konkurrerende strategier. Midlet til kontrol over forvaltningen har været New Public Management (NPM). NPM giver plads til at udøve offentlig ledelse samt at skabe incitamentsstrukturer gennem opsplitning af organisatoriske enheder, der i høj grad er præget af uddelegering af ledelsesansvar. Noget som har ført til et omfattende styringsregime fra centralt hold, og dermed en voldsom forøgelse i behovet for ledelsesinformation. Alt sammen legitime- Side 4 af 65

5 ret gennem en logik, der søger at tage udgangspunkt i brugerne/kundens navn, og i mindre grad den traditionelle vælger/politiker kobling. Udviklingen fremadrettet peger på krav om større helhedstænkning og inddragelse af værdier og etik. Ligeledes betyder den øgede demokratisering af administrationens beslutninger, samt mediernes betydning for meningsdannelsen, at forvaltningen og politikken flyder mere og mere sammen. Disse forhold fordrer større grad af refleksion af andre systemers kommunikative strategier fx gennem gensidige forhandlinger. Omvekslen af finanskroner til militære effekter, det rigtige i den bedst mulige kvalitet, militærets nye rolle i sikkerhedspolitikken, krigens nye informationskamparena og soldatens nye rolle, forstærker forskellene i hhv. administrations- og krigerlogikken. Tendensen har været, at logikkerne har lukket sig mere og mere om sig selv, og forøget deres interne kompleksitet, samtidigt med at deres relative fremmedgjorthed er øget. Dette har medført en øget opfattelse af konflikt, når systemerne ikke har medreflekteret deres genpart i deres handlen. Det har i den sammenhæng (foreløbigt) været soldatens funktionslogik, der i mediemæssig og befolkningens øjne har stået stærkest og været mest legitim. Ud fra specialets fundne resultater vedr. systemernes interdependens, forståelse og tilslutningsadfærd, peger specialets løsningsstrategi på forhandling, som moderator (aflastning) af systemernes differentierede rationaler og de derved latente konflikter. På den baggrund anfører specialet tre strategiske dimensioner: 1. Systemets opfattelse af truslerne mod konfliktløsning skal gøres klare (formuleres) og overvåges (iterativt evalueres). Det bliver afgørende, at systemet bevidst udmanøvrerer og modvirker truslerne. Systemet skal iagttage sig selv i en systemekstern forståelsesramme og undersøge, om systemets meningsdannelse er drevet af en eller flere af disse trusler. Er det tilfældet, vil konflikt opstå, forlænges eller eskaleres. Ingen vej uden om. 2. Der skal opstilles en procedure for, hvordan systemet løser problemet i hver enkelt tilfælde, med tyngden lagt i, at det drejer sig om gensidig innovativ værdiskabelse at systemernes lukkethed holdes så intakt som muligt, samtidigt med at systemets åbenthed er maksimal. Dette gøres ved, at insistere på objektive kriterier dvs. kriterier der har systemernes gensidige forståelse og accept, og emergent skabelse af værdier, der ligger udover den værdi som systemerne selv ville kunne skabe. 3. Der skal skabes balance mellem værdiskabelse og værdihævdelse, ved at indarbejde refleksion af omverdenen ind i opstillingen af den forhandlingssituation der ligger forud for konfliktløsningen. Dette betyder konkret for det første, at spejle (kommunikere forståelse) det andet system. For det andet, at foreslå forhold som det andet system pga. dets systeminterne logik er blind for, men som har værdi for dette, og som er relativt let at afgive. Sidstnævnte fordrer stor indsigt i, og forståelse af, omverdenens rationaler og interesser. Side 5 af 65

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract... 3 Resumé En samtidssdiagnose Den illusoriske styrmandsforestilling En undren Hvorfor det er vigtigt Det moderne velfærdssamfund Staten er ikke længere en højere instans for samfundet Bureaukratiet bekæmpes Tællelighedens regime på fremmarch Område ét: Erobring af definitionen af den militære ydelse legitimering Område to: Dokumentationsformerne definerer i sig selv det effektive Konflikten er latent og permanent En klassiker i strategiubalance jægerbogssagen Baggrund for jægerbogssagen Er det en enkeltstående fejl? Eller er det systemet der fejler? Afgrænsning Problemformulering Luhmann s systemteori Metode Specialets struktur Kritik af det teoretiske perspektiv Kritik af systemteorien Kritik af socialkonstruktivismen Kritik af Luhmann Hvorfor vælge Luhmann? Konfliktens anatomi Hvor gør det ondt? Forståelse og misforståelse Tillid erstatter retten Politikeren, Embedsmanden og Journalisten Max Weber det vestlige samfund fødes Videnskaben fortrænger religionen Legitimering af magthaveren Side 6 af 65

7 3.1.3 Luhmann om Weber Det politiske system i dag Politik og regering konkurrerende rationaler Konflikten i samfundets selvopfattelse Medierne Historisk vue Våbenkapløb og konkurrence Medierne sætter dagsordenen vi taler om det de fokuserer på Medierne ændrer vores holdning ved at tvinge os til at tage stilling Mediernes indtog på Christiansborg Nu taler politikeren i overskrifter Den gode historie identifikation og sensation Enkeltsager samler på tværs partiprogrammet glider i baggrunden Nu stemmer vi anderledes og det skyldes medierne Medierne er en aktør! Konklusion: Kollisionen Hovedtemaet i styringen af det offentlige New Public Management hardcore effektivitet! NPM ledelse og økonomisk nyttemaksimering NPM ledelses- og økonomirationale er uforenelige NPM styringsredskaber og informationsoverload i kundens navn NPM hvilke alternativer? Konklusion: Styrings- og ledelsestendensen Hvad betyder disse forhold for forsvaret? Forsvarets logik administrator og kriger Soldaten er politiker politikeren er soldat Det nye militære miljø Den nye soldat Tillid til soldaten Mistillid til regeringen og forvaltningen Jægerbogssagen tillid og mistillid Meningsdannende teknik Konklusion: Strategimiljøets betydning for forsvaret Hvad gør forsvaret så nu? Løsninger fra Luhmann Mennesket er en konfliktskabende omverden Side 7 af 65

8 6.3 Fem meningsdannere der hindrer konfliktløsning Stammen Hierarki og struktur Systemets overlevelse Retfærdiggørelse Stammens rationale Strategi mod hindringer Forhandling Værdiskabelse eller -hævdelse? Den balancerede forhandling Konklusion: Forhandlingsledelse Afrunding Perspektiv på Luhmanns teori konfliktløsning og parallelle symbolværdier TILLÆG A Bibliografi Anbefalet litteratur Side 8 af 65

9 1. EN SAMTIDSSDIAGNOSE DEN ILLUSORISKE STYRMANDSFORESTILLING Forsvarets kultur og virke er ofte genstand for negativ kritik i medierne dog med undtagelse af de farefulde operationer i bl.a. Afghanistan. Ligesom regeringen og administrationen generelt beskyldes for manglende styring og sammenhæng mellem mål og midler. Er der i det hele taget nogen der har styr på noget i det offentlige? 1.1 En undren. I en tidligere stilling jeg besad, ledede jeg i perioden et samarbejde med Teknologisk Institut om udviklingen af et styringsværktøj Forsvarets Strategiske Business Case. En skabelon for aktivitets- og projektbeskrivelse, der skulle gå hen og blive et centralt element i forsvarets bestræbelser på at skabe gennemsigtighed og sammenhæng mellem mål og midler. 1 Det undrede mig i hvor høj grad skabelonen kom til at bære præg af civile virksomhedsog forretningsprocedurer, kvalitetsstyring med fokus på mest for pengene, og, ikke mindst, en rigid risikostyring med udgangspunkt i den økonomiske risiko og med ansvarsplacering ved navngivne stillinger (enkeltpersoner). En åben ledelsesmetodik men med stram økonomisk styring. Det undrer mig fortsat, hvorfor forsvaret i sin planlægning har brug for en så hårdhændet, økonomisk pisk, der i mindre grad har fokus på organisationens svagheder og næsten ingen incitamenter. En anden ting der undrer mig er, i hvilken (lav) grad forsvarets operative kontekst er omfattet. Godt nok skal aktiviteten (eller projektet) understøtte, eller i sig selv være, en eller flere af forsvarets kerneopgaver. Men, hovedvægten ligger i det økonomiske argument. Udgangspunktet for risikovurderingen er det økonomiske: Bedst muligt til prisen, og ikke: Bedst muligt til opgaven. Hvorfor er der en overrepræsentation af risiko- og kvalitetskriterier fra en, set fra forsvarets opgaveløsningsperspektiv, fremmed logik? Hvad er det for nogen logikker og hvor kommer de fra? Hvad er deres mål? Hvad er deres strategi? 1.2 Hvorfor det er vigtigt. Det bliver hurtigt indlysende vigtigt at se på disse forhold, når det går op for én, hvilke konsekvenser dette værktøj (og mange andre af den type) har på sammenhængen i forsvaret, herunder sammenhængen mellem mål og midler, legitimeringen af forsvarets handlen, og hvorfor enkeltsager opstår i kølvandet heraf. Er det en selvopfyldende profeti (en dødsspiral), den måde som det offentlige søger at styre sine aktiviteter? En måde der fører til (over)styringsstagnation og informationsovermætning i forsøget på at skabe gennemsigtighed? Lad os tegne en generel diagnose af den offentlige administration, som den tager sig ud i dag, i institutioner, funktioner, struktur og medier. Disse mange systemer og deres forskellige logikker fordrer et socialkonstruktivistisk perspektiv, der søger at rumme flest mulige betydende faktorer for den observerede adfærd og den kommunikative strategi der ligger bag. 1 Forsvarets Strategiske Business Case anvendes i opstillingen og implementeringen af forlig om forsvarets ordning Side 9 af 65

10 1.3 Det moderne velfærdssamfund. Diagnosen går ud på, at det moderne samfund er blevet differentieret ud i et utal af funktionsområder, som rummer alt muligt; politik, administration, nationens forsvar og sikkerhed, økonomi, jura, videnskab, uddannelse, familieliv, kunst, religion, sport og sundhed (Hood, 1991). Disse samfundsmæssige delområder har opnået en så høj grad af specialisering og selvreference, at de har lukket sig om sig selv som selvstændige videns- og kommunikationssystemer. De enkelte delsystemer er læringsmæssigt (kognitivt) og operativt (det de gør) lukkede, men alligevel indbyrdes afhængige. Det vil fx sige, at det militære videnssystem kun kan fortolke og forstå omverdenen via dets egne kognitive koder (virkelighedsopfattelser) og styringsmedier (reguleringsform), som til gengæld vil blive ignoreret af fx det økonomiske videnssystem, som det er inkommensurabelt med, der kun kan forstå militære forhold i økonomiske termer. Det samfundsmæssige styringsproblem kommer derfor grundlæggende til at handle om de mange forskellige delsystemers talen forbi hinanden. Staten forsøger fx traditionelt at styre gennem en juridisk kode, der handler om ret og pligt, lov og sanktion, mens tolkningen fra den private erhvervsvirksomhed oftest vil ske via en økonomisk kode, der handler om det kan betale sig eller ikke betale sig at overholde loven. Styringsmedierne ret og penge støder sammen, og sammenstødet tolkes vidt forskelligt set med hver af de to systemers briller. Det differentierede og polycentriske samfund er således et løst koblet samfund bestående af højt specialiserede kommunikationssystemer (Luhmann N., 1992). Dette stiller helt særlige krav til såvel samfundet som organisationer, virksomheders ledelse og kommunikation. 1.4 Staten er ikke længere en højere instans for samfundet. Den funktionelle differentiering har i dag nået et stade, hvor der ikke længere er ét delsystem, hvorfra hele samfundet kan tænkes, endsige styres. Politik er bare blevet et blandt flere videns- og operationssystemer, der hverken er ordnet hierarkisk eller via anden fast rangorden (Luhmann N., 1992). Politikken skabes alle steder 2. Hermed rejses spørgsmålet om samfundets enhed. Hvis samfundet er stærkt differentieret og polycentrisk i sin struktur, hvordan kan det så hænge sammen og styres? Statens position bliver problematisk i det polycentriske samfund, hvor det er svært at skabe noget, der stabilt udgør en samlet enhed. 2 Tænk fx på de offentlige styrelsers Mission, Vision og Strategi, der fortolker politikken og ved sin tilbagevirkning på politikken politiserer deres fagområde. Eller tænk på politiseringen af de militære opgaver i forbindelse med udviklingen i statens sikkerhedsbegreb, hvor eksistenskampen er blevet substitueret med war s by choice, der handler om kampen for menneske-, demokrati-, og frihedsrettigheder. (Nørgaard, s. 1) Side 10 af 65

11 Staten er trådt ned som højere instans for samfundet via den udvikling, der er sket i samfundet og i staten selv. En række skel, som tidligere har skabt den borgerlige stat, bliver ustabile og flydende. Der er ingen entydig styrmand, som fører samfundet i en specifik retning. Det gælder først og fremmest skellet mellem stat, marked og civilsamfund og mellem det nationale og det trans- og overnationale, men også en række skel internt i staten mellem politik, administration og drift. Svaret på styrings- og ledelsesproblemet i dette højkomplekse polycentriske samfund indebærer altså, at både enheden, herunder statens interne og eksterne grænser, styringsrelationerne, ledelsesformerne og kommunikationen, må gentænkes. 1.5 Bureaukratiet bekæmpes. Vender vi blikket mod den offentlige sektor i Danmark, og dermed forsvaret, er denne problematik højaktuel. Gennem en fortsat moderniserings- og omstillingsproces befinder vi os nu i en fase, hvor offentlige institutioner søges selvstændiggjort økonomisk, strategisk, styringsmæssigt og kommunikativt. Der tegnes nye enheder, skabes nye styringsrelationer og udvikles nye ledelsesformer. Udgangspunktet er et skift i moderniseringspolitikken for den offentlige sektor, der frem for at rette sig mod den samlede offentlige sektor, begynder at rette sig mod de enkelte områder og i stigende grad også de specifikke driftsenheder. Der er stillet spørgsmål ved de forestillinger, strukturer, styreformer og relationer, som tidligere har præget styringen af de militære enheder, personalepolitik samt økonomi-, fagog lønadministration. Et typisk fortids- og fjendebillede i moderniseringsdebatten har været: "den knopskudte, regeltilsandede og overbureaukratiske velfærdsstat." 3 Netop for at ophæve denne kritiske tilstand er den nødvendige medicin blevet udpeget til at være decentralisering, kombineret med en række nye styringsværktøjer, der sætter det udøvende led; "virksomheden" i centrum og dermed rent styringsmæssigt vender op og ned på den offentlige sektor. Hvor den formelle regelstyring forudsætter fremmedstyring, dvs. at al forvaltningspraksis er bundet i lovgivning og retsforskrifter, forudsætter virksomhedsorienteringen selvstyring, dvs. at det udførende led selv er i stand til at formulere visioner og konkrete mål, lægge strategier og tage ansvar for deres opnåelse. Dette er en konsekvens af og en gren af New Public Management (NPM) (Hood, 1991). Mere om det senere. Det er ikke længere nok at tage reglerne op af baglommen og lade andre styre for sig eller at fortolke og udfylde rammelov og rammeaftaler med lokale kriterier, procedurer og samspilsformer. Den enkelte offentlige institution, eller rettere virksomhed, skal i langt højere 3 Regeringens initiativ til nedbringelse af regler og bureaukrati: Side 11 af 65

12 grad kunne styre sig selv. Den ses ikke længere som det yderste led i et myndighedshierarki, men derimod som en selvstændig strategisk enhed, der skal indgå i gensidige forhandlingsrelationer med forvaltning, politikere, medarbejdere og offentligheden som helhed. 1.6 Tællelighedens regime på fremmarch. Styringsmæssigt set kan man sige, at den offentlige sektor gentegnes i billedet af det polycentriske samfund. Det er ikke længere givet, at de politisk valgte udgør det naturlige centrum for organisering og strategidannelse, ligesom det ikke er givet, at den militære profession er selvskrevet til at definere kvalitet og resultat i den militære ydelse. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at flytte kompetence fra ét niveau til ét andet, men derimod om, at der åbnes for nye måder at tænke styring, kommunikation og ledelse på indenfor de konkrete driftsområder og også i de enkelte driftsenheder. Både myndigheden, dens interne og eksterne relationer og ledelsesformer skal tænkes på ny. Den militære ydelse, og dermed den konkrete opgavevaretagelse, underlægges stadig flere krav om effektiv styring, vidensudvikling, dokumentation og driftsøkonomisk rationel prioritering. De økonomiske midler skal prioriteres effektivt, og kvalitet og resultater skal opgøres og dokumenteres. Gennem flere og flere økonomiske styringsværktøjer udfordrer økonomien således både retten (juraen) og den militære vare som styringsmedie for forsvaret. Det strategiske terræn for ledelse af forsvarets enheder bliver mere forskelligartet og komplekst. Formelle regler og militære principper indhegnes af stadig mere detaljerede budgetforhandlinger, benchmarking og kontraktstyring, som stiller krav om økonomisk kalkulerbare opgørelser af resultat og kvalitet. Tællelighedens regime er på fremmarch (Mouritsen, 1997). Der kræves gennemsigtighed i, hvad det koster at producere en given militær ydelse, og at der dokumenteres en ubrudt legitim og legal kobling til bevillingsrammen. Konsekvensen er, at det er kampen om legitimering af ydelsen der er i fokus det vil sige en kamp om at formulere mål, sætte standarder og normer og opgøre resultat og kvalitet. Kampen foregår på mindst to områder. 1.7 Område ét: Erobring af definitionen af den militære ydelse legitimering. For det første handler det om værdi- og vidensgrundlaget for den militære opgaveløsning. Den militære faglighed udfordres af en økonomisk opfattelse, der beskriver den militære ydelse som et serviceprodukt, der skal leveres "bedst og billigst", baseret på målbare standarder og kravet om begrænsede transaktionsomkostninger. Fagligheden sættes under et konstant pres fra andre offentlige instansers koder og opgørelsesmetoder gennem omfattende dokumentations- og evalueringsformer 4. 4 Fx projektstyringssystemet PRINCE2, registreringssystemet DeMars og Forsvarsministeriets resultatkontrakter. Side 12 af 65

13 Det er derfor en oplagt udfordring ud fra et professionssynspunkt at autorisere (blåstemple) den militære faglighed gennem forskning og vidensudvikling, forbedret lovgrundlag, ekstern kvalitetssikring og politisk helhedstænkning, eksemplificeret ved ekstern (privat) revision (Deloitte s revision af Projekt Nyt Kampfly), ekstern evaluering af funktion (McKinsey s evaluering af forsvarets funktionelle tjenester) og mere eller mindre succesfulde forsøg på at synliggøre professionen via akkreditering af uddannelser (Forsvarets skoler) og indførelse af professionsbachelorgrader (Forsvarsakademiets Master of Military Science). Spørgsmålet om strategi bliver dermed et spørgsmål om at formulere og erobre det samfundspolitiske legitime grundlag dette gælder også for den militære ydelse. 1.8 Område to: Dokumentationsformerne definerer i sig selv det effektive. For det andet handler det om selve opgørelses- og dokumentationsformerne. Det er en udfordring at skabe og teste et for alle parter validt dokumentationsgrundlag, men også at udvikle alternativer til de kvantitative og standardiserede målinger af resultat og kvalitet, herunder at opstille velbegrundede kriterier og at påvirke, hvor meget og hvad der skal måles gennem hvilke metoder. 5 Spørgsmålet om ledelsesstrategi i denne sammenhæng bliver et spørgsmål om at kunne sætte standarder og krav til dokumentation af kvaliteten i den militære ydelse, og dermed i sidste ende bestemme hvad der er effektivitet. Både indhold, standarder og normer er samtidig afhængig af, hvordan de lokale styringsrelationer er organiseret. Det handler om hvem, der lokalt er i stand til at påvirke det politiske niveau, men i stigende grad også hvilken strategisk ledelse, der udøves i forsvaret, hvilken dialog, der skabes, og hvilke alliancer og "kreative misforståelser", der kan opnås på tværs af grænsen politik, forvaltning og drift. Lige nu vurderes forsvarets situation at kunne bevæge sig fra en situation, hvor politikerne i et vist omfang er blevet kappet af, via forsvarets virksomhedsstyrings- og rammeaftaler indenfor lov om forsvaret, til en højere grad af integrering af politikerne i en professionel styringsdialog i relation til forsvarets specifikke militære driftsområder. Som eksempel ses dette i strukturel sammenhæng konkret i ordning for forsvaret (forsvarsforlig 2010); gennemførelse af undersøgelse med henblik på sammenlægning af Forsvarsministeriet og forsvarskommandoen. 1.9 Konflikten er latent og permanent. Tages legitimitetskampen fra den offentlige myndighed op ved at påvirke og måske endda søge at dominere kampen om definitionen og dokumentationen vil dette uvilkårligt kunne føre til en opfattelse af politisering. Noget som opfattes stærkt illegitimt fra de politiske magthaveres side og som er et af mediernes yndede kritikpunkter at slå ned på. 5 Styringsredskaber, uanset om de er økonomiske eller organisatoriske, kan ikke løse alt i sundhedsvæsenet. Men styringsredskaber kan hjælpe regionspolitikerne med at løse de sundhedspolitiske udfordringer ved at styrke sammenhængen på tværs af sektorer og mellem de forskellige niveauer i sundhedsvæsenet. Fra Styringsredskaber for fremtidens sundhedsvæsen, Danske Regioner. Side 13 af 65

14 Modsætningsvist vil undgåelse af denne kamp indlysende nok efterhånden medføre fortrængning af den indre faglige opfattelse af kvalitet, ved udefrakommende pres fra forklaringskrav om overensstemmelse med logikker og forklaringsrammer stammende fra eksterne kriterier. Begge konfliktpoler i dette kontinuum er lige forståelige og uacceptable det drejer sig således om at finde en balance. Problemet opstår når balancen opfattes som forskudt når den balancerede strategi ikke lykkedes, eller når strategien bringes ud af balance. Dette vil kunne aflæses i de enkeltsager der nødvendigvis må opstå som følge af ubalance. Sager der pga. ubalance polarisering derfor opfattes værende kritisable endda sommetider skandaløse. Systemets tilsyneladende automatiske reaktion på disse sager er som regel meget forudsigelige i den forstand, at fejlårsagen i første række tilskrives enkeltpersoner. Systemet selv er blind for, at det selv kan være årsag til fejlen. Systemets grundantagelse er, at systemet har indrettet sig optimalt efter at kunne håndtere konflikter Lad os se på om det passer, ved kort at se nærmere på en almenkendt enkeltsag En klassiker i strategiubalance jægerbogssagen. Sidste år (2009) gik jagten ind i forsvaret. Var chefen for Forsvarskommandoens Koncernfælles IT afdeling (CH FKIT) virkelig ene om at stå bag oversættelsen af bogen Jæger - i kamp med eliten til arabisk? Havde forsvarsministerens spindoktor gjort mere end at sende et link og en fil til Danmarks Radios (DR) Bent Stuckert en time efter, B.T. havde bragt historien? Var chefen for Kommunikationssekretariatet (CH KOMSEK) der gav B.T. historien og pseudo-oversættelsen alene om det? Uvisheden knyttede sig til den stribe af fejltagelser og fejlvurderinger, som Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet tilsyneladende foretog i flere uger i træk omkring den såkaldte jægerbogssag Baggrund for jægerbogssagen. Baggrunden for polemikken var Thomas Rathsack s bog; Jæger - i kamp med eliten, der er en tidligere jægersoldats personlige beretning om jægerkorpsets operationer i Irak og Afghanistan. Bogen blev ¾ år forinden sagen begyndte at rulle i medierne, sendt til forsvarsministeriet for at forholde den til nationale danske sikkerhedsmæssige forhold, herunder operationssikkerhed og informationssikkerhed. Med andre ord ville bogen afsløre forhold, der kunne bringe forsvarets nuværende og fremtidige operationer (mennesker) i fare? Mediesagen fik sin premiere, da forsvaret ønskede at tilbageholde bogen af sikkerhedsmæssige årsager, og Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden tog sagen op, som et brud på den grundlovssikrede ytringsfrihed. Det endte med, at Politiken trykkede bogen i et særoplag, som en sektion i avisen. Særoplaget fik forsvaret (og ikke mindst forsvarsministeren) til at skærpe tonen, og opstillede Politikens handling som et nationalt sikkerhedsbrud. Side 14 af 65

15 Kort efter blev sagen accelereret til et nyt (højere) niveau, da forsvarsministeren fremførte, at bogen nu, pga. Politikens eksponering heraf, var blevet oversat til arabisk, hvorved Taleban, Al-Qaeda og andre kunne læse den. En oversættelse, som; forsvarskommandoen havde fundet på internettet. En oversættelse der var blevet sendt til B.T. af en anonym afsender i forsvarskommandoen. En oversættelse der endte på forsvarsministerens spindoktor Jacob Winthers bord, der angiveligt havde videresendt den til DR. Efter en hurtig analyse af oversættelsen, viste det sig at der ikke kunne være tale om en egentlig oversættelse men, en google translate genereret udgave af bogen, som alle og enhver kunne fremstille over internettet. Så, hvem fremstillede oversættelsen, og hvem distribuerede den til medierne (og spindoktoren)? Kort efter, at forsvarskommandoen havde indledt en intern undersøgelse, tog CH FKIT ansvaret for fremstillingen af oversættelsen. En fremstilling som enhver af hans ansatte (inklusive ham selv), eller enhver anden med en digital kopi af bogen og internetadgang kunne fremstille. CH FKIT blev øjeblikkeligt bortvist. Senere, efter at forsvarskommandoens servere var blevet gennemgået af forsvarets auditørkorps, angav CH KOMSEK sig selv, som personen der havde sendt oversættelsen til BT. Også han blev øjeblikkeligt bortvist. Kort efter påtog forsvarschefen Tim Slot Jørgensen sig ansvaret for det hændte og tog samtidigt sin afsked. Efterfølgende har (rets)sagen kørt i medierne med fokus på mediernes (journalisternes) legale situation, samt på spindoktorens og forsvarsministerens handlinger Er det en enkeltstående fejl? Bortvisningen af CH FKIT og efterfølgende CH KOMSEK var på den måde formentligt et udtryk for en opfattelse af en enkeltstående fejl. Men striben af fejl, der ikke havde sit ophav fra disse personer viste, at der nok mere var tale om en systemfejl. Disse personer havde en lang og krævende karriere i konkurrence med andre egnede kandidater bag sig, hvor kompleks læring om konfliktbalancen er et meget væsentligt element. Det er ganske enkelt forvaltningsbureaukratiets vigtigste målestok for forfremmelsesegnethed. Derfor forekom deres handlinger abnorme. De udgjorde tilsyneladende en absolut modpol til systemets balancerede strategi. Amerikanerne har udtrykket it s not the guy, it s the system, når de står foran en skandale i et omfang af jægerbogstypen. Lad os for øvelsens skyld påtage os det synspunkt. Side 15 af 65

16 Eller er det systemet der fejler? Det afgørende spørgsmål bliver dermed ikke, hvem der fremstillede og lækkede oversættelsen til B.T. Det var selvfølgeligt vigtigt ud fra en retslig begrebsverden at finde og dømme personerne. Men det er mere interessant ud fra ønsket om at finde varige korrektioner til organisationens strategier at undersøge, om kulturen (den kommunikative strategi) og miljøet (omverdenen) i Forsvarskommandoen og i Forsvarsministeriet, kan være årsagen til (systemfejlen i) skandalen. Et miljø og en kultur, som den almindelige iagttager med god ret kan rette en række anklager mod, herunder at: Tillader en henvendelse fra Thomas Rathsack at ligge ubesvaret i ¾ år. Åbenbart ikke kunne inddæmme en bog, systemet selv opfattede som en sikkerhedstrussel. Tilsyneladende fik højtstående officerer til på egen hånd eller på opfordring at skabe og sende en uhjælpelig google-oversættelse af bogen til arabisk i omløb ud i systemet. Gjorde det muligt for forsvarsminister Søren Gade at gå i medierne på en aggressiv og nonchalant måde i mere end en uge, for at underbygge forsvarets sikkerhedstrusselsklassificering af jægerbogen. Tillod spindoktoren enten ikke at orientere sin minister om detaljen med en mail til DR eller, som fik forsvarsministeren til at tie med detaljen. Osv., osv Afgrænsning. Hvilke systemer er det, der er i konflikt? Objektivt og hierarkisk set ikke nogle. Embedsvældet skal jo bare implementere konsekvenserne af magthaverens politik og medierne skrive nøgternt om dette. Det er bare ikke tilfældet. Konflikt sælger. Punktum. Konflikter (som bliver løst) giver stemmer. Konflikter (som skal løses) giver eksistensgrundlag for samfundsfunktioner. Konflikt sælger (aviser). Der er således stærke interesser i at afdække ubalancer nogle vil endog gå så vidt som at anklage ambitioner om lus i skindpelsen og intentioner om konfliktinduktion. Jeg har i indledningen berørt den nuværende samfundskonstruktion, herunder at den enkelte offentlige virksomhed ikke længere ses som det yderste led i et myndighedshierarki, men derimod som en selvstændig strategisk enhed, der skal indgå i gensidige forhandlingsrelationer med forvaltning, politikere, medarbejdere og offentligheden som helhed. Undersøgelsen af konfliktspektrummet må vedrøre disse systemer. Dvs. politik, embedsværket og medierne. Offentlighedens særlige og overordnede natur som system omverdenen tilskriver, at vi også ser nærmere herpå. Endeligt bør vi se nærmere på den gensidige forhandlingssituation det må være her en mulig konfliktløsningsstrategi er at finde. Side 16 af 65

17 1.12 Problemformulering. Hvad er det så for et spørgsmål vi skal stille os selv? Den beskrevne situation ovenfor afføder to potentielle konfliktkonstellationer: Konstellation 1: Systemets legitimitet til at gøre hvad det finder rigtigt og dets eksistensberettigelse vs. omverdenens ditto. Konstellation 2: Det opretholdte hierarki vs. uddifferentiering og decentralisering af strategiformulering. Er det muligt, at den måde som samfundet, den offentlige administration og underlæggende styrelser er skruet sammen på for så vidt angår ret, pligt, krav, vilkår og kriterier, bærer i sig selv kimen til, at sager der opfattes negativt (og nogle gange ulovligt), som jægerbogen, fremkommer og vil fremkomme regelmæssigt i fremtiden. Ikke dermed forstået, at sagernes indre objektive substans nødvendigvis frembringes af disse forhold. Men, at konflikthåndteringen; tale, beslutning og handling, forekommer illegitim og til tider illegal. Hvis det skal være muligt, skal der for det første forekomme kollision mellem den gældende strukturelle og hierarkiske organisering af bureaukratiet dvs. regulerings- og styringsgrundlaget og i den modsatrettede vertikale og polære eksistens- og legitimitetsopfattelse i statens funktionsområder, at konflikten opstår. For det andet skal der være en kollision mellem den samfundsskabte decentralisering af funktion og magthavernes øgede normative centraliseringstendens i et forsøg på at holde fast i at udgøre det naturlige centrum for statens organisering og strategidannelse. For det tredje skal der forekomme kollision mellem den konkrete bureaukratiske konstruktion de etablerede kommunikative strategier, og konkurrerende strategier. Jeg vil derfor undersøge Hvordan de kommunikative strategier for politikken, medierne og forsvaret som systemer kolliderer, Hvad styrings og ledelsestendensen har været, Hvad strategimiljøet har af virkning på forsvaret og Hvad der kan gøres, samt Give et bud på en strategi for at aflaste denne konflikt. Side 17 af 65

18 1.13 Luhmann s systemteori. Luhmann har med sin autopoiesis 6 -tese udviklet systemteorien til en teori om systemer som et netværk af selvorganiserende, selvtematiserende, selvlegitimerende, selvrefererende kommunikationer. Luhmann definerer organisationer som sociale systemer, der kommunikerer gennem og om beslutninger, og som knytter medlemskab til bestemte betingelser (Luhmann N., 1984, s. 82). Systemteoretisk betragtet er organisationer således beslutningssystemer. Det er ikke dog ikke denne definition, der får systemteorien til at skille sig ud fra andre teorier om organisationer, men derimod, teoriens universale paradigme. Luhmann har udviklet en universel teori om socialitet, og er dermed en af de sociologer, der, som Weber og Parsons, kombinerer organisations- og samfundsteori (Valentin & Nielsen, 2003, s. 161). Systemteorien har ikke blot organisationer, men hele samfundet for øje, og det giver særlige analysemuligheder. Det ser man eksempelvis i Åkerstrøms beskrivelse af den analysestrategiske tilgang som et modtræk til samfundsvidenskabernes differentiering i funktionelt specialiserede deldiscipliner (Andersen, 1999, s. 11). Ifølge Åkerstrøm består den analysestrategiske erkendelsesinteresse i at spørge konstitutivt til funktionsområders tilblivelse, kommunikative lukning, begrænsede refleksivitet og koblinger til/afkoblinger fra andre funktionsområder. Der skal spørges til kategoriernes, problemernes, problematikkernes, argumenternes, temaernes og interessernes fremkomst (ibid.:12). Disse formuleringer er meget betegnende for det høje abstraktions- og refleksionsniveau, og de muligheder for at lægge sig på tværs af etablerede discipliner, som universelle teorier åbner op for. Dette, sammenholdt med den anførte samfundsdiagnose, der fordrer et systems of systems perspektiv, sandsynliggør teorien som et godt udgangspunkt for iagttagelse af de nævnte centrale arenaer i spil; politik, offentlig administration, medier og samfund. Dette fremkommer tydeligst i den del af teorien, hvor Luhmann ser samfundet som en stadig mere kompleks og splittet multikybernetisk 7 konstruktion af autopoietiske socialsystemer, konstitueret over hver sin mening 8. Luhmann ser socialsystemerne gruppere sig om funktionssystemer med hver sin særlige rationalitet og sit symbolsk generaliserede medie, der som en kode aflaster kommunikationen inden for pågældende funktionssystem. Eksempelvis er mediet for det økonomiske system penge og for det politiske system magt. 6 Af græsk auto:"selv", og poiein:"at skabe". Et kernebegreb i en biologisk teori udviklet af den chilenske biolog Humberto Maturana og hans elev Francisco Varela. (Maturana, 2002) 7 Af engelsk cybernetics, som igen kommer fra græsk kybernétes: Styrmand, er en teori om kontrolmekanismer i dyr, mennesker og maskiner. Begrebet bruges også i en afledt betydning, nemlig om studiet af naturlige eller konstruerede systemer, som på basis af tilbagekobling (feedback). Dvs. det forhold, at et output fra en del af systemet virker tilbage på andre dele af systemet, som derved påvirker outputtet på ny. 8 På tysk Sinn - og ikke Meinung. Visse danske oversættelser af Luhmann foretrækker: Betydning. Side 18 af 65

19 Luhmann er en af de seneste repræsentanter for en lang tradition af kritikere af betegnelsen af mennesket som subjekt. Begrebet behandles for alvor i filosofien efter Descartes, hos hvem bevidsthedens subjekt finder sig selv som fundamentet for al sikker viden, med hans berømte: Cogito ergo sum : Jeg tænker, derfor er jeg. Filosofiske overvejelser om bevidsthedens eller handlingens almene ramme eller udgangspunkt, benævnes undertiden subjektfilosofi 9. Hermed henvises almindeligvis til filosofien fra Descartes til og med Hegel, hos hvem subjekt har forvandlet sig til et begreb for en kulturhistorisk helhed, der fuldender og genfinder sig selv gennem sit virke og sin udvikling; men tråden er taget op i mange udgaver siden, fx hos Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Dewey, Sartre og senest bl.a. hos Foucault, Deleuze, Taylor og Zizek. Med etableringen af samfunds- og humanvidenskaberne i sidste halvdel af 1800-tallet blev subjektfilosofiske problematikker i høj grad søgt opsplittet, idet videnskaberne satte sig for at undersøge aktører, personer, individer mv., som objekter altså rent objektivt. Mens spørgsmålet om jeg'et, der undersøger eller handler, blev forskubbet til erkendelsesteori og etik udenfor videnskabernes synsfelt. Med idealet om en værdifri videnskab var objektivitet ensbetydende med fravær af subjektivitet, og det subjektive blev forbundets med uerkendthed, fordomme (bias) eller ligefrem forvirring og uvidenskabelighed. En vigtig variant af dette objektive syn, har været at koble det lidenskabelige, driftbundne, private subjekt fra psykoanalysen med et økonomisk, funktionalistisk eller rationalistisk opfattet sociologisk aktør-begreb, om den, der agerer i og med de givne sociale strukturer; hertil kan regnes folk som Parsons, Erikson, Habermas og Giddens. Luhmann s teori bygger videre på denne tanke, med fokus på mening. Mening er for Luhmann et subjektløst begreb, der er indlejret i socialsystemerne, hvor også kommunikation er forankret, for "mennesker kan ikke kommunikere" (Kneer, 1993:66) 10. Han afviser dermed fx subjektiv, sprogligt baseret kommunikation. Hos Luhmann er al social handel forankret i socialsystemerne ikke i mennesket. Mennesket er omverden for systemet. Dvs. det er systemets regler der tegner dets adfærd dets kommunikation. Tilsvarende er det i Luhmann s teoriramme ikke muligt at forestille sig muligheden af en fælles og koordineret fornuft i et samfund, der er karakteriseret af mange forskellige iagttagerpositioner, hvor ingen kan hævde at have eneret på sandheden for alle. Luhmann er med dette syn naturligvis (social)konstruktivist. Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af 11. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinan Påstanden er baseret på Luhmanns definition af begrebet kommunikation som et særligt socialsystem, hvis enhed er syntesen af information, meddelelse og forståelse. Menneskers bevidsthed ligger derimod i psykiske systemer; derfor vil bevidsthed og kommunikation altid være omverden for hinanden. 11 t./socialkonstruktivisme Side 19 af 65

20 den, hvorigennem visse handlinger og meninger får karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable. Tilhængerne af denne grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengæld erkendelsens sociale elementer. Mens vi hos fx Habermas og Marx er i den kritiske tradition, hvor der opstilles normative teorier for et bedre samfund, så har Luhmann ingen normativitet, ingen moralske afgørelser om, hvad der er godt og dårligt; blot en kølig analyse af, hvordan samfundet fungerer. Problemstillingen hos Luhmann er således af funktionel karakter: Hvordan opretholder systemer sine grænser? (Kneer, 1993) 12 Dvs. hvordan definerer systemet sig selv og den (de) konstiuernede anden? Som et eksempel på dette ser Luhmann fx (kontroversielt) på social integration som en risiko for samfundet da integration truer (nedbryder) systemgrænserne. Det er således afgørende for forståelsen af Luhmann, at man indser betydningen af sit perspektiv. Dvs. betydning af de briller som man ser med. Den information, meddelelse og forståelse som man kan acceptere og i det hele taget modtage Metode. Luhmann s teori lægger op til en deskriptiv metode der baserer sig på en konstruktivistisk, intrasystemisk analyse. Dvs., at analysen fordrer, at et system defineres ved dets grænser og omverden. Vi skal dermed undersøge og bestemme systemets særegne logik dets differentierede funktionslogik. En logik der dels søger at opretholde systemets grænser, dels følger en symbolmediebåren intrasystemisk kommunikationsstrategi. Vi skal således for det første problematisere systemerne og deres funktion i forhold til hinanden. Dvs., at vi skal undersøge såvel funktion som struktur, og i samme åndedrag isolere deres særegne logik. For det andet skal vi friholde individet for undersøgelse. Dvs. vi skal ikke undersøge specifikke individers indre motiver, så som magtstræb, frygt, mv. Medmindre der er tale om generelle og normale forhold i systemet. For det tredje skal vi kun se på kommunikationen og skabelsen af mening (kommunikative strategi), da det er her, at skabelsen af systemets indre logik fremkommer. Dvs., at vi skal undersøge skabelsen af systemets grænser og forsvaret heraf. For så vidt angår empiri, drejer iagttagelsesoperationen 13 sig om samfundet systemerne i samfundet. Derfor må empirien hentes i samfundet og dets subsystemer. Noget der, hvis 12 I sin moderne udformning er det en teori om, hvordan systemer adskiller sig fra deres omverden og så møder problemet med at fastholde grænsen. Det er hovedpunktet. Det kan udvikles videre, for det går ad libitum. 13 Dvs. hvordan de empiriske systemer former deres omverden og hermed de muligheder (og begrænsninger) systemernes funktioner og strukturelle koblinger giver. En 2. ordens systemteori, der hovedsagligt er epistemologisk orienteret og ikke ontologisk; men den har sin egen ontologi i form af de autopoietiske systemer. Side 20 af 65

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to ABSTRAKT - LÆRING (ANVENDELSE) WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS essays on interpretation By ANNA GERSTRØM A PhD thesis submitted to School of Business and Social Sciences,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere