Livets gang. En roman af Jytte Muurmann (2014)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livets gang. En roman af Jytte Muurmann (2014)"

Transkript

1 Livets gang En roman af Jytte Muurmann (2014) 1

2 Den 13. marts. Kære dagbog. Jeg er helt klar over, nu, at min bevidsthed og tidsfornemmelse har været lammet et stykke tid. Jeg har vendt op og ned på nat og dag, hvis jeg overhovedet har registreret forskellen, og det eneste nogenlunde sikre pejlemærke har været måltiderne, der sædvanligvis serveres om dagen. Jeg var så nærværende, at jeg med besvær konkluderede, at man vel næppe ville servere middagsmad klokken seks om morgenen. Måltiderne var en pine, og den eneste grund til, at jeg tvang den i mig, var personalets trusler om sonder og slanger, med kvalme og kvælningsfornemmelser. Jeg husker slet ikke, hvorfor jeg ligger her i en smal seng, i en tarm af et værelse på cirka tre gange seks meter med uhyggeligt højt til loftet. Jeg nyder normalt katedrallignende rum, hvis lofter stræber mod himlen og udvider hjertet, men dette snavsede institutionsloft giver mig klaustrofobi, og når mine forvirrede øjne forvilder sig, ender de med at hænge fast deroppe. Der er efterhånden ikke en revne eller plet på det, mine øjne ikke har registreret og væggene! I øjenhøjde er de skidengult slidte og snavsede med en del graffiti og amatørmalerier, der får mig til at spekulere på, om vi har formået at holde hulemenneskets stade. De, lige såvel som vi har, havde trang til at ridse sig ind i historien, men det forhistoriske, primitive menneske gjorde det med en del mere elegance og talent, end mine umiddelbare forgængere har evnet. Jeg har ikke tænkt mig at bidrage til kunsthistorien, selvom jeg har tænkt på at kamuflere obskøniteterne, men at gøre det, vil være det samme som at udfordre skæbne til at idømme mig et langvarigt ophold her, så jeg lukker hellere mine øjne og kan, i lykkeligste tilfælde, lade som om alting er i skønneste orden, og i øvrigt ser jeg de smukkeste figurer, når jeg vender mine lukkede øjne hen mod lyset. Hvirvlende fraktaler henter mig og snor mig med sig ud ad vinduet og bærer mig langt væk. På en måde raderer mine øjne min hjerne ved hjælp af lyset. 2

3 En dag, Henriette og jeg havde det tåleligt, prøvede jeg at forklare hende det fantastiske fænomen, der gør bevægelse og redskaber, bortset fra hjernen, overflødige, men hun så på mig og kaldte mig eskapist i et tonefald, der fik mig til at føle, at mine synsoplevelser er en smitsom sygdom med dødelig udgang. Hun tager fejl og er altså ikke bedre end ham, der foragter alt, der ikke kan måles og vejes og som jeg synes er forfærdende fantasiløs. Én ros skal hun dog have: Hun ridser heller ikke, men hun har hængt en plakat med cirkler og trekanter og andre geometriske figurer over sin seng, og mit blik kan ikke undgå at strejfe den, når jeg vil ud, og jeg får kvalme at farvesammensætningen, der består af skidenfarvet cyklamen, giftig grøn, gul og lilla, men hun ler og siger, at når grimheden bliver grim nok, ender den med at være interessant, og hendes forsvar er, at når hun ser på gyset, glemmer hun alt det andet, der gør så forbandet ondt. Hun hylder åbenbart en slags det skal gøre ondt for at blive godt filosofi, selvom hun ikke umiddelbart virker sådan. Kære dagbog; jeg afskyr altså dette værelse, som jeg er tvunget til at dele med en person ved navn Henriette Gram, som jeg absolut ikke har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med, alene hendes stemme går mig til marv og ben, og hun lugter tungt omklamrende af menneskefjendske dufte, der støder sammen foran min næse og nærmest kortslutter min hjerne, der har brug for uparfumerede lugte til at føre mig a jour med virkeligheden. Hun kalder mig Karen Gottlieb, det hedder jeg faktisk, men når hun udtaler mit navn, lyder det forkert, nærmest som en hån. Når jeg betragter mine håndled, mindes jeg svagt, at de var gazerede de første dage, jeg var her, og at gazen lyste grelt uden at give mening, hvilket handlingen bag gazen stadig ikke gør, selvom man har fortalt mig om den, og jeg kan se snittene i mine håndled. Jeg må have været ude af mig selv. Jeg ved udmærket, at dødbringende snit skal gå på langs ad årerne; mine går på tværs, men man mener alligevel, at jeg har været til fare for mig selv, og måske for ham, som virker underlig uvedkommende og uvirkelig, men som jeg åbenbart har forsøgt at slå ihjel, inden selvmordsforsøget. Det undrer mig, at man vover at sætte mig sammen med en person som Henriette Gram, hvis jeg er så farlig. Henriette Gram, kære dagbog, som jeg for min egen behagelighed skyld, fremover vil nøjes med at kalde Henriette, har målt værelset op og har slået en streg henover gulvet ved tre meter. Hun logerer ved vinduet med seng og natbord; jeg 3

4 logerer i den resterende del af værelset, ved døren, og hun opfører sig vanvittigt, hvis jeg overskrider stregen; hun holder på privatlivets fred eller holder mig på afstand, jeg ved det ikke. Hendes streg bevirker, at jeg aldrig kan åbne et vindue, og selvom jeg kunne, kunne jeg ikke alligevel, for Henriette er, oveni sit koleriske temperament, kuldskær, selvom man tror det modsatte, hvis man studerer hendes teint om morgenen, inden hun sminker sit rødlige ansigt blegt. Henriette er kommet først, først til mølle først malet, triumferer hun, hvis jeg klager over iltmangel, og jeg skal virkelig beherske mig, når hun spankulerer gennem min del af værelset og åbner døren, uden at spørge, samtidigt med, at hun totalt ignorer mit behov for en mundfuld frisk luft indimellem. Når jeg er ved at blive kvalt og gisper, vifter hun mig af og undskylder sin egoistiske opførsel med, at hun ikke ønsker at genere mig, men at hun, til trods for personalets indikerende opførsel, ikke kan gå på væggen. Så ler hun. Jeg ler ikke! Jeg er til dels enig med hende, hvad angår de ansattes opførsel og nægter, udfra deres ansigtsudtryk at tro, at de selv har valgt deres job; staklerne er sandsynligvis tvangsanvist, bortset fra Steffen, med det store, gule smil. Han ligner én, der har betalt sig til jobbet. Sarkastisk. Fruen forsøger at være morsom. Hvor var det jeg kom fra? Jo, altså, Henriette; hendes klokkeklare ræsonnementer overvælder mig gang på gang og gør mig mundlam, og hun ser samtidig så uhyrlig ud, når hun underbygger sine argumenter ved at flagre rundt, at jeg skal bruge alle mine kræfter til at holde mit ansigt i ro; jeg fniser let, hvilket ingen dog skal tage fejl af, slet ikke, selvom personalet lader til at tro, at min overgivelse til fniseriet er under kontrol og udtryk for, at Henriette og jeg har det godt sammen, og at de derfor kan gå let henover os. Lydene, der ind imellem former mine læber og undslipper min mund, skyldes imidlertid, at jeg lige siden barndommen, af en eller anden ukendt årsag, har brugt fniset i stedet for tårerne; en vane, der kan provokere. Han bliver pikeret, men det er lettere at tillægge sig en vane end at slippe af med en uvane. Bortset fra det, tror jeg, 4

5 at Henriette tager lydene helt bogstaveligt. Ligesom Marianne ville have gjort, tror hun vist, at alt er i skønneste orden, hvilket er en sympatisk konklusion, men frygtelig naiv. Mine fnis og min sarkasme er tveæggede størrelser, jeg kæmper med eller mod, og mit tavse sprog stemmer sjældent overens med ordene, der forlader min mund. Alt hvad jeg siger til hende og hendes lige er halve sandheder, der minder om løgne. Jeg tror, at jeg er rasende på Henriette og hendes stormægtige arrangementer, og hun aner intet om, at jeg måske, inderst inde, har lyst til at såre hende og håber, at hun får livslang dårlig samvittighed, eller det, der er værre, den dag jeg ligger på min seng, blå i hovedet, og gispende drager mit sidste suk, fordi hun sminker sig med alle mulige uforenelige dufte og slutter af med en spray, jeg ikke ved, hvad skal gøre godt for. Denne spray får mig til at ønske, at hun får tredjegrads astma og ender sine dage i respirator. Jeg drømmer om at slippe af med hende. Jeg afskyr Henriette og hader at være spærret inde sammen med hende i et lille, aflangt værelse, der er så grimt, at jeg har lyst til at brøle min afmægtige fortvivlelse ud, og jeg drømmer om at stikke en kniv i hendes modbydelige krop og dreje den rundt og se hendes sminkede mund gabe forbavset og hendes dumme øjenæbler briste. Jeg drømmer om at se hendes fordærvede blod fosse ud og om at begrave hendes slaskedukkekrop i værelset, sammen med den gyselige plakat og kridtstreg og øjenskygge og læbestift og andet sminke, der stinker og lægger sig tykt på ruderne, og lukke døren og mure den forsvarligt til, så hendes giftige ånde og lugt ikke spreder sig. Tankerne vælder op i mig, nærmest hulter til bulter, og mit hoved føles som en byld. Det klør og dunker faretruende enerverende bag mine ømme tindingeben, og det irriterer mig, at jeg er nødt til at lægge skriverierne til side og lægge mig på sengen hos mine fraktaler, når Henriette kommer tilbage fra sine elektrochok, som hun kalder sine samtaler med Janus, psykologen. Henriette er ekstra besværlig i timerne efter seancerne, og er slet ikke i stand til at respektere den streg, hun selv har slået henover gulvet, og hun forsvarer den så meget desto hidsigere, når korttidshukommelseslammelsen har fortaget sig. Hun undskylder sig altid med, at hun har været i kontakt med sit indre barn, og jeg tænker i mit stille sind, at hendes forældre må være udslidte. 5

6 Jeg håber ikke, jeg skal igennem den samme behandling. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt tryg, selv om personalet bedyrer, at det er op til mig selv. Jeg er meget træt nu og er i øvrigt ved at få skrivekrampe, og selvom du tilskynder mig at skrive alt ned, så hurtigt som muligt, kære dagbog, er der uendeligt meget, kan jeg mærke, og min livshistorie må have sin tid og komme i små bidder, for hver enkelt bid føles som et lille vulkanudbrud, når pillernes virkning begynder at fortage sig. Nu kommer Henriette. Jeg hører hende på gangen. Lyden fra hendes militante skridt skærer gennem marv og ben. Godnat min kære dagbog. Jeg lægger mig på sengen, lukker mine øjne og forbereder mig på, at hun kommer buldrende ind ad døren. Mine øjenlåg skal slappes uden at åbnes, da de er min katalysator, og jeg åbner mine forkrampede fingre med en kraftanstrengelse og vender mig mod vinduet og lyset og overgiver mig til de kraftfuldt farvede fraktaler, som lyset eller min hjerne fremkalder. De suger mig ud og opad, indtil de når regnbuen og forenes med den samtidig med, at jeg udskilles og ser mig tilbage mod den blå, sarte planet. Synet rører mig, selvom jeg ved, at livet på den fylder mig med smerte. Jeg lader blikket flyve henover kloden, og det standser foran et rødt hus med en glimtende rude, bag hvilken en lille pige ser spændt op mod himlen, mens solen skinner på regnen. Jeg kan føle hendes længsel og rækker hånden ud, men en stemme kalder, og hun vender sig væk og forsvinder, ligesom mine sønner gjorde. Når jeg tænker på dem, frigiver mit næsten indtørrede istaphjerte enkelte dråber, hvilket er belastende og utilfredsstillende, selvom man, her på stedet, mener at gråd er forløsende. Det er løgn, ved jeg, for hvis det var tilfældet, skulle jeg svæve omkring i en lyksalig rus i det fri, og ikke være indespærret her, fordi mine såkaldt kære ikke kunne holde mine tårer ud. Henriette åbner døren, jeg kan mærke vibrationerne fra hende og ruster mig, mens min lugtesans skærpes til bristepunktet. Hun lugter grimt, alting lugter grimt. Hvorfor ligger du der? Det er asocialt. Steffen leder efter dig; du skal have dine piller. 6

7 Hendes stemme sprætter mit indre op, og min mund er klistret sammen. Selvom jeg stadig har lukkede øjne, fornemmer jeg, at hun stirrer inkvisitorisk på mig med sine brune øjne, kun jeg ved, skyldes kontaktlinser. Jeg greb hende i bedraget en dag, hun troede, jeg sov. Jeg glemmer aldrig, da hun vendte sig og stirrede på mig med et isblåt og et grumsetgrønt øje. Hun så helt skeløjet ud, og jeg så lige gennem det blågrønne ind i hendes hoved, der rummede oceaner af selvbedrag. Bag hendes chokoladefarvede facade gemmer der sig altså et par umage glugger, og da øjnene er sjælens spejl, burde personalet ikke lade sig forføre af hendes varme blik, men det gør de tilsyneladende. Du er asocial! Hun hakker. Jeg orker ikke at svare hende, men vender mig om på siden og stirrer ind i væggen med den erigerede penis. Hun prikker mig på skulderen med sin knoklede pegefinger og ryster min overarm, og jeg ser de små hår på mine underarme stritte og mærker brystvorterne trække sig sammen. Jeg har lyst til at slå hende, men det gør jeg selvfølgelig ikke. I stedet for vrider jeg mig ud af hendes greb, mens jeg synker ind i mit beskyttende mørke, der gør mig så træt, at jeg næsten ikke kan trække vejret. Jeg venter. Endelig slipper hun mig og passerer stregen og stiller sig ved vinduet, der burde være mit. Nu har jeg sagt det. Steffen siger, du skal lære at tage ansvar for dit eget liv. Netop. Jeg bruger al min selvbeherskelse og mine sidste kræfter og sætter mig op. Værelset duver. 7

8 2 Jeg har slugt min bitre pille. Steffen rakte mig den lille grønne og fulgte nøje mine mundbevægelser, mens jeg lagde den på tungen og skyllede den ned, selvom han gjorde sig stor umage med at lade, som om han ikke kontrollerede mig. Jeg tørrer mig om munden. Seancen slutter som altid med, at han smiler stort og åbent til min kind. Jeg kan se, at han ikke bryder sig om mig. Han har lidt grønt ved venstre hjørnetand, der er meget spids og ikke ligner en vegetars. Måske tager han selv de grønne? Hvis jeg brød mig om ham, ville jeg gøre ham opmærksom på madresten, der virker ulækker mod de gullige tænder, men nu nøjes jeg med at sende ham en ynkelig grimasse, der skal forestille et smil. Det er bedst at holde sig nogenlunde gode venner med ham. Jeg mærker hans øjne i ryggen, da jeg vender mig og skynder mig ud ad døren. Det er den samme komedie hver gang. Mantraet er tillid; jeg skal lære at være tillidsfuld, mens han står og lyser langt væk af mistillid. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at le eller græde. De to følelser støder sammen et sted i mit hoved, og efterlader mig med en følelse af ligegladhed, som egentlig er meget behagelig indimellem. Jeg ved, at Steffen nedstirrer mig, da jeg drejer til venstre i stedet for til højre, hvor opholdsstuen ligger. Henriettes og mit værelse ligger til venstre. Jeg kan høre hans lille, bebrejdende fistelstemme, der passer så dårlig til hans bodybuilderkrop, selvom han ikke siger en lyd. Det går ikke efter planen. I hvert tilfælde ikke efter Steffens, men jeg er sikker på, at Henriette skal ned og ryge efter pilleriet, og jeg orker ikke at høre på hendes besværinger over medicineringen. Hendes små runde er også grønne. Håbet er lysegrønt og indeholdes i en lille, bitte beholder. Ikke mindst Henriettes; det medgiver jeg hende. Hun har forbrudt sig mod det elvte bud. Hendes teenagersøn anmeldte hende, efter at hun tævede ham med en tæppebanker, da han kaldte hende mær. Der kan man bare se! Jeg når værelset og lukker døren efter mig og puster ud. I bedste fald har jeg en halv time, inden Henriette igen kommer buldrende. Jeg skynder mig hen og 8

9 åbner vinduerne på vid gab og trækker vejret dybt. Havemanden har netop slået græsplænen og duften kommer bølgende og blander sig med lugten fra Henriettes toiletsager. Værelset er udholdeligt, når jeg står ved vinduet. Jeg lukker vinduet med et suk og drejer rundt og træder over stregen og tager mit kladdehæfte fra natbordet og åbner det, men jeg er helt tom, eller rettere sagt, jeg har en følelse af kaos, der lammer mig. Hvordan skal jeg nogensinde få orden på fortid, nutid og fremtid? Jeg opgiver og lægger mig på sengen. Håbløst. Håbløst. Jeg ligger helt stille og venter på, at pillen begynder at virke, så jeg kan skrive. Jeg orker ikke Steffens bebrejdelse over, at jeg ikke arbejder med. Hvis jeg havde slået ham ihjel Jeg hader, hader ham så vildt, at mit mave snører sig sammen og mit hjerne skriger på forløsning. Jeg ville elske, elske, at se ham ligge på gulvet og vride sig i smerte og se blodet fosse ud af ham. Jeg står med kniven, der drypper af blod. Dråberne rammer hans læber, der åbner sig. Han trygler lydløst om nåde, men jeg fanger hans matte blik og ler højt og triumferende. Han er i min magt, og nu smager han sin egen medicin. Slået, såret og hjælpeløs. Hvis jeg kunne røre ham, ville jeg voldtage ham, men jeg kan ikke. Jeg nøjes med at sparke til såret i hans side og ser over mod væggen, hvor hans medalje hænger. Han klynker. Jeg vender ryggen til ham og tager medaljen og lægger den på hans pande. Mine sønner står lamslåede ved døren, da jeg nærmer mig dem Elendighed. Håb? Pillen er begyndt at virke. Jeg kan mærke det i lettelsen over panden og tindingerne. Jeg bliver langsomt roligere; som tidevand, der trækker sig tilbage. Nu kan jeg snart skrive igen. Jeg ser på uret. I bedste fald har jeg tyve minutter, inden Henriette har røget færdigt. Hun ryger altid tre cigaretter i rap. Jeg læser igennem, hvad jeg har skrevet. Farve, blodtype, blod, trusser, tomat. Jeg prøver at finde rede i disse ord og kommer til det resultat, at bortset fra ordet blodtype, der naturligvis ingen farve har, er disse ord røde; den farve, der har betydet mest for mig på godt og ondt. Min skæbnefarve. Da jeg var en lille pige ønskede jeg mig brændende en rød kjole. Jeg stod med næsen flad mod byens stofbutik og udvalgte mig det smukkeste stykke stof, mens 9

10 jeg drømte om en brusende kjole, helt rundskåret med smalt liv. Når vi piger sang for hinanden, sang jeg altid Se min kjole, den er rød som rosen. Jeg kan huske en svag irritation over, at jeg var tvunget til at synge rose og ikke kunne bruge ordet tomat, for det var tomatens farve, der rørte ved de dybeste strenge i mit sind. Jeg slog mig dog helt fornøjet til tåls med en rosenrød kjole og skyndte mig videre til det er fordi et postbud er min ven. Skæbne. Manden i den røde uniform kommer med breve fra nær og fjern. I det øjeblik han åbner brevkassen og skubber brevet ind, forandres modtagerens liv. Ikke før, uanset hvad der er hændt. Jeg husker, som det var i går, da min mor tog et brev op fra entregulvet og åbnede det. Hun rødmede så dybt, at jeg troede hendes hoved ville sprænges, og da hun faldt om og begyndte at bløde, stod jeg paralyseret og stirrede på den lille, røde flod, der snoede sig fra hendes ben henover køkkengulvet olivengrønne linoleum og forvandledes til brunt. Ingen fortalte mig, hvad der var sket, men min mor flyttede hjemmefra, kom på rekreation, og blev tiet ihjel. Hun forsvandt og alting forandredes for altid. Hun døde inden jeg blev gammel nok til at undersøge, hvad der var sket, og min far forblev tavs som graven. Han døde tavs. Vi fik husbestyrerinde, og jeg så kun min far engang imellem, og første gang, jeg traf hans nye kone, havde hun en rød kjole på, der havde farve som mors blod. Jeg kendte naturligvis ikke udtrykket at se rødt, men jeg hadede både hende og min far i det øjeblik, og det blev jeg ved med, selvom jeg lærte at indordne mig. Jeg tilgav dem aldrig, men jeg er ikke sikker på, at de opdagede det. Farven rød er således evigt forbundet med had, på samme måde som den er knyttet til kærlighed. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver alt dette, der nærmest skete i et andet liv. Det virker lidt søgt, men måske får jeg en forklaring på et tidspunkt. Jeg kan høre Henriette helt nede fra opholdsstuen. Hendes stemmeføring fortæller mig, at det ikke varer længe, inden hun indigneret kommer farende herind og involverer mig i et eller andet, jeg ikke kan eller vil tage stilling til. Jeg må ud. Jeg kan gå en lille tur i haven og være alene med fornemmelsen af noget vigtigt, jeg ved, hun vil ødelægge i løbet af et øjeblik, hvis jeg ikke passer på. 10

11 Jeg griber min jakke i en stemning, der minder om panik og skynder mig ud af døren, men jeg undgår hende ikke. Hun kommer imod mig, og idet vi passerer hinanden, ser jeg op og møder hendes blik. Hendes øjne er rødrandede og har et udtryk, jeg ikke kan holde ud, og jeg skynder mig, ubehageligt tilpas, forbi hende og flygter ud i haven og sætter mig på en bænk under de store, tunge kastanietræer. Jeg er dødeligt træt. Henriettes havde det samme udtryk i øjnene, som min nu afdøde datter Marianne havde, da jeg forsøgte at aflevere hende på institutionen. Et udtryk af total fortabthed. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg ser på mit ur, men der er to timer til, jeg får min pille. Jeg skal trappes ned. Jeg rejser mig og driver rundt på bløde ben og registrerer egentlig ikke omgivelserne og beslutter mig til at gå ind igen, men fanges ind af Steffens stemme, da jeg forsøger at snige mig forbi hans kontor. Har han iagttaget mig, mens jeg drev rundt ude i haven? Jeg hader det, hader ham, hader det hele. Værsgo, sæt dig! Jeg sætter mig. Han står overfor mig på den anden side af skrivebordet, let bøjet indover det, og ser i en journal, jeg går ud fra er min. Han blader i den og rømmer sig. Du har snart været her i seks uger. Selvom han rømmer sig, kan han ikke skjule, at naturen har snydt ham; hans stemme er lys som en drengs. Alle hans mandlige hormoner har sat sig i hans overarme. Hører du efter? Seks uger! Jeg nikker, men min tilstand har intet med hans kalender at gøre. Han kunne ligeså godt have sagt en dag eller et år. Din mand har ringet. Jeg vil ikke se ham. Det ryger mig ud af munden; hurtigt og hårdere, end jeg har lyst til. Jeg har blottet mig. Steffen betragter mig. Han har sat sig ned og læner sig fremover og støtter underarmene på skrivebordet. Hovedet lidt på skrå, men mig narrer han ikke. Din mand er meget forstående. Synes du ikke, det er på tide, du begynder at deltage? Vi kan ikke hjælpe, hvis du ikke arbejder med. 11

12 Hvor vover han? Nå. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg opfører mig så barnligt, men det er det eneste ord, der falder mig ind. Meningen med opholdet her er, at vi finder ud af, hvorfor du er psyko har problemer. Hvorfor undlader han psykosen og taler ned til mig? Hvorfor siger han ikke, at jeg er skør? Jeg hjælper ham ikke, men sidder helt stille og passer på, at intet kan ses i mit ansigt. Forstår du? Seancen trætter mig. Det hele trætter mig til døde, men det kan jeg ikke fortælle ham. Han sidder der for min skyld, det ved jeg, og jeg sidder her og ønsker, at han dør på stedet, og at jeg, hvis han falder død om, ikke vil løfte en finger for at hjælpe ham. Han konspirerer med min mand. Både overlægen og jeg ønsker, at du fremover deltager i alle gruppemøder. Det er faktisk en ordre. Desuden foreslår vi, at du får noget mere medicin. Nej. Jeg rejser mig tilsyneladende roligt, men overrumplet over mit nej. Jeg har lyst til at skrige, at jeg ikke trænger til mere medicin, men at jeg ikke kan tænke, når jeg bor sammen med et menneske, jeg aldrig, aldrig ville have været sammen med, hvis min mand ikke havde fået mig indlagt her, og at jeg aldrig, under normale omstændigheder, ville have tilladt et fjols som Steffen at have magt over mig, men jeg bider tænderne så hårdt sammen, at mine kæber gør ondt og drejer om på hælen og når gangen, der duver faretruende. Opholdsstuen eller værelset? Jeg stepper på stedet et øjeblik; kan ikke lade være, selvom jeg ved, at Steffen ser det. Jeg drejer til højre. Alt andet end Henriettes røde øjne. Opholdsstuen er en prøvelse, og det værste er, at den kunne være smuk uden de blegt lilla vægge og skrapt cyklamen gardiner. Når solen skinner og gardinerne er trukket for, bliver stuen grøn. Ikke en beroligende grøn farve, men en giftig nuance, der giver mig kvalme. Jeg ved ikke, hvem der har stået for indretningen, men vedkommende er enten hadefuld eller farveblind. Møbleringen er heller ingen 12

13 fornøjelse. Plastiksamlebåndspindebrændemøbler. Plastik og okkergult eller giftigt grønt stof. Stuen minder mig om Henriettes plakat. Arne sidder og hænger i en af de gule lænestole. Hans lyseblå skjorte skriger mod det gule, på en støvet, mat måde, der gør mig deprimeret. Fjernsynet er tændt. Det virker uendelig trist midt på dagen, selvom jeg kan se på kokkenes ansigter, at de konverserer muntert, mens de jonglerer med potter og pander. De har vist ikke stegt frikadeller eller medisterpølse, år efter år i et umoderne køkken i al ubemærkethed, og serveret maden for mennesker, der tog den om en selvfølge. Jeg mærker, at kokkene gør mig rasende, men jeg behersker mig og sætter mig i den grimme sofa, så langt væk fra Arne som muligt og betragter hans grimme fremtoning i smug. Han vender sit flade, grålige ansigt om mod mig. Jeg nikker pligtskyldigt, men ubehageligt til mode, og han ser uinteresseret på mig et par sekunder og fortsætter med at stange tænder og følge udsendelsen på skærmen, hvis flaksende lys spreder yderligere uro i stuen. Hvis han rejser sig og går, ved jeg, at hans store mave skvulper. Han er ulækker. Hans fedtede hår hænger slapt og tjavset ned og trænger til at klippes, og han har ikke barberet sig. Jeg kan ikke huske, hvorfor han er her. Jeg har svært ved at få øje på, at han og jeg har noget som helst tilfældes, men jeg har heller ikke noget tilfældes med Henriette. Henriettes rødrandede øjne og spættede teint. Jeg ved ikke, om jeg hader dem mere eller mindre end hendes ansigt, når det er fuldendt sminket, og hun ligner den porcelænsdukke, jeg havde som barn, og som jeg slog i stykker med vilje, fordi jeg ikke måtte lege med den, som jeg ville, men skulle passe på den. Det var ikke en krammedukke, sagde min nye mor, inden mit mord på den, men jeg have lyst til at kramme den, sommetider i stykker, for jeg havde ikke andre. Nutidens børn har alle slags krammelegetøj, og de voksne krammer ved enhver lejlighed og lytter til dem. Steffen prøvede at kramme mig én gang, men jeg slog ham over armene. Berøringen kom for sent og fra én, jeg ikke kan fordrage. Jeg har sat mig længst muligt væk fra Arne og tager et ugeblad og begynder at bladre ukoncentreret i det. Jeg har lyst til at forsvinde, men hvor skal jeg gå hen? Toiletterne er de eneste steder på gangen, hvor jeg muligvis kan være mig selv. Muligvis, for næsten hver gang jeg flygter derud, står der en eller anden og banker 13

14 utålmodig på døren og spørger, om jeg er faldet i tønden. Det er niveauet og vilkårene her på stedet, og hvis jeg går over i værkstedet, når der ikke er terapi, kan jeg være sikker på, at Steffen eller en anden kommer bagefter, for at se om jeg er kommet i gang med noget eller er sammen med nogen. De kommer slentrende ind med et eller andet i hænderne, men de narrer mig ikke, og jeg undrer mig over, at de ikke kan se og forstå, at det eneste jeg ønsker er at være i fred. Tidsskriftet jeg har grebet handler om kunst. Jeg bladrer planløst i det og har egentlig mere lyst til et ugeblad, men alle ugebladene ligger på bordet ved siden af Arne. Jeg bladrer planløst, og Mona Lisa smiler sødt og anstrengt til mig. De lærde herrer skændes endnu engang om, hvorfor hun smiler, som hun gør. Det ved jeg. Hendes tænder er sorte. Da min nye mor ventede på sin protese, så hun sådan ud. Hun klagede over, hvor anstrengende det var at smile med lukket mund og i øvrigt at grimassere, så kinderne ikke hængte for meget. Mona Lisas kinder hænger nu ikke, for hun er ung og buttet, men jeg tror, hun har haft tandpine. Der er en smerte i blikke. Det kan naturligvis også skyldes, at hun er ulykkeligt forelsket i kunstneren. Hvem ved, og kan det ikke være ligegyldigt? Det nærliggende ligger de herrer forskere fjernest. Det er det samme med en splint af Kristi kors eller et stykke af Hans ligklæde. For mig synes det ligetil, at nogle spasmagere prøver at tjene en skilling. Jeg lægger bladet fra mig og rejser mig. Jeg vil have et ugeblad. Arne lægger tilsyneladende ikke mærke til mig, da jeg hurtigt tager et og skynder mig væk fra ham igen. Det er længe siden jeg har fulgt med i de kendtes liv, og jeg ser undrende, at en kendt kvindelig debattør og forfatterinde, der levede i et perfekt ægteskab, da jeg købte ugebladet for et par måneder siden, er blevet skilt fra sin kendte forretningsmand. Skilt. Jeg mærker, at jeg er misundelig. Min mand og jeg har været gift i snart femogtyve år, og når jeg kommer ud herfra, har jeg kun ét sted at gå hen. Hjem. Hver gang, jeg tænker tanken igennem, bliver jeg grebet af panik. Jeg skynder mig at lukke bladet og lægge det fra mig. Steffen står i døren og ser fra mig til Arne og tilbage igen. Nå, I to har nok fundet sammen? 14

15 Han smiler stort og dødningeagtigt til mig, med sine kroner, og jeg får lyst til at slå dem ud, så hans gummer bløder, men jeg foretager mig ingenting og siger ikke en lyd. Det eneste jeg gør, er at fæstne blikket på væggen overfor mig og stirre koncentreret, og efter et lille øjeblik går han. Den skiderik glor sgu røven ud af bukserne på én. Arne forbavser mig. Et kort øjeblik føler jeg næsten sympati for ham. En fornemmelse, jeg havde glemt, og som er besværlig, kan jeg mærke, så jeg undlader at kommentere hans ytring. Du glor sgu også. Er du stum eller bare almindeligt højrøvet? Det var mig, der fik ham til at gå. Jeg bliver forskrækket over min stemme, der lyder alt for høj, og rejser mig. Højrøvet? Jeg står helt stille. Højrøvet. Høj røv. Jeg ser den for mig, ragende ud bagtil. Et øjeblik har jeg lyst til at fnise, men inden jeg får åbnet munden, er det lattermilde sekund væk. Efterdønningen sender dog en slags håb, tror jeg, igennem mig. Måske Jeg forlader opholdsstuen og går langsomt ned til værelset og åbner døren og husker for sent, at Henriette er derinde. Hun ligger på sengen og græder. Lyden gør mig iskold og tanketom. Jeg mærker irritationen og aner ikke, hvad jeg skal gøre, og derfor forholder jeg mig tavs og tager mit kladdehæfte og ser på det skrevne, der er tegn uden mening. Det nytter ikke noget. Jeg lægger hæftet væk med beklagelse og gør det eneste, jeg kan; maser propper langt ind i øregangene og kniber øjnene hårdt sammen. Fraktalerne udebliver. Jeg skriger fortvivlet og hjælpeløst, men helt lydløst, for jeg må ikke forskrække plejersken, der tager Marianne i armen og trækker væk med hende, og hun ser sig tilbage og rækker sin hånd, med de små, strittende fingre, bagud. Hendes lille, kære, runde ansigt, med de skæve øjne uden forståelse og den fordrejede åbne mund, savlet løber fra. Jeg har lyst til at flå hende ind til mig og vugge hende, mens jeg tørre hende om munden. I det sekund går det i al sin gru op for mig, at Marianne ikke aner, hvad der sker. Jeg har forklaret og gentaget i lang tid, og hver gang har hun set tillidsfuldt op på mig og har nikket ivrigt, men hvis hun på noget tidspunkt har anet, hvad jeg talte om, har hun glemt det. 15

16 Så er hun ude af syne, og jeg står tilbage med ekkoet fra hendes udtryk prentet i mit sind. Noget i mig døde den dag. Højrøvet. Jeg hører tydeligt Arne, mens jeg ligger på min seng med smerter i skuldre og nakke, som om jeg er blevet slået. Jeg åbner uvilligt øjnene og tager ørepropperne ud. Henriette græder endnu; en afmægtig gråd, der blander sig i udtrykket i Mariannes ansigt. Inden jeg ved af det, står jeg på gulvet og vil flygte, men jeg trækkes af ukendte kræfter og når med bankende hjerte, hen til Henriettes seng, hvor hun ligger krummet sammen i fosterstilling med hænderne for ansigtet. Jeg ser tavst på hende og opdager, at hun er på alder med min døde datter. Det går undrende op for mig, at det er første gang, jeg ser hende. Vi har boet sammen i flere uger, men først nu ser jeg hende, som det hun muligvis er: En ulykkelig kvinde som mig. Jeg bøjer mig ind over hende og klapper hende let på skulderen. Berøringen brænder mine iskolde hænder. Hvorfor græder du? Min stemmes blidhed overrasker mig og gør mig lidt utilpas, men jeg får det bedre, da Henriette sender mig en ynkelig grimasse, der slet ikke ligner hendes sædvanlige sikre. Er det dig? Hendes stemme er hæs. Ja. Jeg sætter mig på sengekanten og begynder at stryge hende over håret, mens jeg mærker, at knuden i mellemgulvet, der har vært min følgesvend i meget lang tid, bliver lidt mindre. Jeg kan ikke tale nu. Undskyld. Tænk ikke på det. Jeg er lettet over at slippe for hendes betroelser, men oprigtigt tilfreds med, at jeg måske er til gavn, og jeg fortsætter med at stryge hendes hår i lange, beroligende bevægelser, indtil hun tilsyneladende er faldet i søvn. Jeg føler mig også træt, helt udmattet og lægger mig forsigtigt, for ikke at forstyrre hende med sengens knirken. Jeg vågner ved, at middagsgongongen runger. Så er det et kvarter til spisetid. Jeg har sovet tungt uden at drømme og har lyst til at strække mig. Henriette 16

17 sidder ved vinduet foran sit spejl. Hun vender sig om og ser på mig, hvilket gør mig stærkt forlegen, men da hun smiler et ægte smil, hverken for stort eller for stramt, fornemmer jeg, at hun intet forlanger af mig, og jeg smiler forsigtigt igen og er for første gang ikke så frygteligt irriteret over hendes smukkesering. Det er en helt ny, rar fornemmelse. Jeg står op og lister ud på toilettet, og opdager at det ikke vil gøre så meget, hvis der pludseligt står én og banker på døren. Mens vi spiser betragter jeg, i smug, ansigterne omkring mig, og jeg opdager til min forbavselse, at de er som folks er flest. Jeg kan kun sætte navn på nogle få, Arne, Gitte, Jens og Jenny, og jeg beslutter mig til at lære de resterendes at kende. Mon de ved, hvad jeg hedder? Der er ikke en eneste, der har brugt mit navn; jeg har i hvert tilfælde ikke hørt det. Henriette sidder ved et bord ved døren, længst væk fra mig. Det gør mig på én eller anden måde lidt trist. Jeg vil gerne sidde ved hendes bord. Det undrer mig. Hun er omhyggeligt sminket. Ingen kan se, hvordan hun havde det for lidt siden. Hendes store brune øjne, med mascarasorte vipper, møder mine blå, og hendes brede, rødbrune mund, hvis vige for lidt siden var fyldt med savl nej, det var Mariannes, vender lidt opad, som om hun er født glad. Hun sender mig anelsen af et smil. Vi har en hemmelighed. Det er en rar fornemmelse. Jeg tager blikket til mig og siger ud i luften: Sovsen er god. En ganske uskyldig bemærkning, synes jeg, uanset om man kan lide sovsen, tomat eller ej, men mine bordfæller stirrer på mig, som om jeg har ladet en bordbombe sprænge. De begynder lige med et at snakke i munden på hinanden om alt muligt, jeg ikke opfatter, men jeg nyder deres stemmer og spiser med god appetit, uden dårlig samvittighed over tomaterne. Henriette er til samtale den næste time, og jeg vil skrive lidt igen. Hvis hun kommer ind, midt i det hele, gør det ikke så meget. Min mands tomatrøde trusser er købt for hans egen skyld. Jeg husker tydeligt skuffelsen, og følelsen distraherer mig så meget, at jeg kommer dem i vaskemaskinen sammen med det hvide. En fatal fejltagelse. Min mand står med en skuffe, fyldt med lyserødt undertøj. Han skælder mig voldsommere ud end ellers, og på en måde kan jeg forstå ham. På den ene side er det ikke en helt heldig farve for en 17

18 militærmand, men på den anden side har han uniform udenpå. Han ser ud som om han har lyst til at give mig en ørefigen, da jeg nævner det. Han beordrer mig til at tømme skuffen, og imens jeg gør det, bliver han ved med at skælde mig ud. Han taler og taler om, hvor dyrt nyt undertøj er. Jeg står og ser på hans store, brølende mund og de blå årer og senerne på hans hals. Jeg er flov og bange og tænker pludseligt, at han selv kan vaske sit undertøj. Tanken kommer så meget bag på mig, at jeg må have åbnet munden, for han snerrer, at jeg ligner en dum torsk. Så går han, og da jeg er faldet lidt til ro, mærker jeg til min undren, at jeg ikke bliver træt, som sædvanligt, men vred, og jeg flår undertøjet op af skuffen og smider det på gulvet og tramper på det. Først drengene og så min mand. Udbruddet er forbi, næsten før det er begyndt, og jeg er helt alene, for hvem gider være sammen med en uduelighed som mig? Jeg havde fuldstændigt glemt episoden indtil nu, hvor den næsten har skrevet sig selv. Vreden, jeg følte? Jeg ved ikke, hvad jeg følte. Jeg købte nyt undertøj til min mand, selvom det var vanskeligere at få pengene ud af ham end ellers, og jeg blev også ved med at vaske det, men jeg var nervøs, hver gang jeg sorterede vasketøj, og jeg vaskede omhyggeligt de tomatrøde trusser i hånden, mens jeg tænkte over, hvad de kunne fortælle. 18

19 3 Mine sønner fortalte mig, en dag som alle andre, at jeg aldrig havde været en god og kærlig mor, men omklamrende og pylrende, hvilket skyldtes min egocentriske usikkerhed, som ikke havde noget med omsorg for dem at gøre. Mit temperament virkede således hæmmende på dem, og nu ville de afbryde forbindelsen med mig og slutte sig til en gruppe omsorgsfulde, kærlige mennesker, der forstod dem, og som kunne tage imod deres kærlighed. På mit spørgsmål om, hvad de mente om deres far, i den forbindelse, sporede jeg et sekund en vis usikkerhed i deres ansigter, men de svarede alligevel kategorisk, at han intet havde med deres beslutning at gøre, da han næsten aldrig havde været hjemme. Deres dom virkede så blind på mig, at jeg følte mig usynlig eller synlig på en meget ubehagelig måde. Jeg husker, at jeg blev knudret og kold over det hele. Kulden begyndte i maven og bredte sig til hjertet. Jeg troede, jeg skulle dø, men så heldig var jeg ikke. Dagene og ugerne gik, og den iskolde fornemmelse begyndte at bekymre mig, fordi vinteren var på vej, og vores oliefyr var gået i stykker. Han havde glemt at lægge penge, inden han rejste, hvilket jeg måske ikke kan bebrejde ham. Der var fyrre grader, hvor han var. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg i en periode for rundt og gjorde hovedrent og pudsede vinduer og bagte og kogte. Disse gøremål plejede at få mig til at blusse, men ikke den gang, jeg blev ved med at fryse, og endelig fik tilstanden mig til at spekulere over, om der kunne være noget galt med mit blod; ikke at det er ligefrem var udueligt, men at det måske kunne indeholde nogle dårlige genetiske træk, jeg blev nødt til at forbedre, hvis jeg skulle have varmen og mine drenge igen. Tanken om, at der flød dårligt blod i mine årer, greb mig. Nu kan jeg se, at jeg var ude af mig selv, men dengang troede jeg fuldt og fast på, at hvis jeg spiste efter min blodtype, ville drengene komme tilbage. Min diæt skulle være tomatløs, hvilket virkede nærmest katastrofalt, da den smukke, runde, røde grøntsag af natskyggefamilien, som jeg elsker smagen af, åbenbart var fjende af min blodtype. Mine smagsløg og min blodtype var fjender. Jeg var forvirret. Hvordan kunne noget, jeg nød så intenst, være skadeligt for mig? Når jeg 19

20 lukkede øjnene, mindedes jeg en veldyrket tomats duft og smag og druknede næsten i mundvand. Er der noget lifligere end en tomatmad? En god skive hjemmebagt fuldkornsrugbrød med friskt, saltet, gult sommersmør og røde skiver solmoden, nyplukket, fastkødet tomat. Nej, vel? Eller et stykke med æg og tomat. Nylagt, mediumkogt, hvidkranset, gul æggeblomme dekoreret smukt med tomat og et lille drys saftigtgrønt karse eller hakkede rødløg. Ja, jeg var og er grædefærdig, når jeg tænker på, at jeg måske skal undvære denne kulinariske glæde fremover, hvis jeg vil have et langt, godt liv. Apropos tomatens farve. I alle de år, kære dagbog, jeg har været gift, har jeg sørget for min mands underbeklædning. Underbukser har aldrig stået højt på hans dagsorden. Når jeg sorterer hans vasketøj, er det nemt at holde øje med tidens tand og sørge for at kassere og supplere. Han er eller var, som jeg allerede har fortalt, en travl mand. Min mand og jeg har således haft en hensigtsmæssig arbejdsfordeling, hvor enhver yder efter evne, som min mand siger, og da han ikke kan koge en kedel vand, uden den brænder på, syntes jeg, at vores ordning er, eller rettere sagt var, fornuftig. Var, ja! For et stykke tid siden troppede han op med tre par røde trusser; tomatrøde, syntes jeg. Han trængte til forandring, sagde han med et smil, hvorefter han bad mig om at vaske dem, inden han tog dem i brug. Ingen imprægnering eller lignende på hans sarte popo. Jeg faldt lidt i staver over de tomatrøde, først og fremmest fordi de faldt sammen med min viden om min blodtype og fik mig til at spekulere over, om min mand, der havde valgt denne specielle farve, også var farlig for mig; et par dage i forvejen havde jeg fortalt ham, at jeg var forment adgang til den spise, der betyder så meget for mig. Indtil det tidspunkt mente ikke, jeg havde noget alvorligt udestående med min mand, men jeg udspurgte ham grundigt, for en sikkerheds skyld, og fik ham næsten til at rødme; dog, min konklusion var, næsten, at købet var en tilfældighed og ikke for at genere mig. 20

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme. Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry.

Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme. Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry. Kopiside 7 Break 6 Kærligheden eller pligten? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme Helgi og Bellisande mødes i hemmelighed ved søen, og Helgi opdager, at

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Et løfte (10 - udkast) Simon Valentin. Simon valentin5@gmail.com 26249212

Et løfte (10 - udkast) Simon Valentin. Simon valentin5@gmail.com 26249212 Et løfte (10 - udkast) Af Simon Valentin Simon valentin5@gmail.com 26249212 SCENE 1 Int. Hospitalsstue. Dag. Det er sort et stykke tid. Derefter kommer et billede af en vase, med blomster i, kort til syne.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere