Muslimer hører om Jesus

Transkript

1 14 inspiration nærvær holdning 16. august 2013 Årgang 113 Ferie Knap nok i historiebøgerne. De forbinder heller ikke noget særligt med det i tredjeverdens lande. Danmark er nok det land, hvor vi har længst ferie og kortest arbejdstid. Der er ikke mange andre lande i verden, hvor det hele nærmest går på vågeblus to måneder hver sommer. Nye undersøgelser viser, at danskerne slet ikke er så arbejdsomme, som vi selv tror. Men til gengæld er vi meget stressede. Mærkeligt fænomen. Vi er ineffektive, har enormt med fritid og er alligevel stressede. Ferie skal jo bruges til at restituere sig, men mange har svært ved at lade arbejdet ligge, så de vender tilbage til jobbet lige så udmattede som før ferien. Nogle får i ferien tænkt og mærket efter, hvordan de virkelig har det, og så må de sygemelde sig med stress efter ferien. Hvordan gik din ferie? Fik du hvilet krop og sjæl? Fik du ryddet op i mentalt og åndeligt skrammel? Fik du fyldt på af sol og nåde, tilgivelse og samvær med Gud og mennesker? Eller holdt du også ferie fra bibel, bøn og brødrefællesskab? Ditte Olsen LM har været medspiller i kirkens udvikling i Tanzania. Vi tror, vi har kunnet give noget i sammenhængen. Men vi har også meget at lære af de tanzaniske kristne Carsten Skovgaard-Holm side 5 Håbet om det evige liv sammen med skaberen, som Kristus vil give til enhver, der tror på ham, giver kræfter til at leve her på jorden - på trods af alle problemer Kamomo Kasigwa Ruhinduka side 10 Muslimer hører om Jesus AF BIRGER REUSS SCHMIDT På gangene i Løgumkloster Efterskole går en lille muslimsk pige rundt og synger Jesu lille lam, jeg er. Hun er med på den tværkulturelle sommerlejr i Løgumkloster. Her har hun for første gang i sit liv hørt om den gode hyrde. Kan vi ikke fortsætte en af deltagerne, da lejren var slut. I år var LM medarrangør af lejre. For første gang var der også en lejr i Sønderjylland, hvor Løgumkloster Efterskole dannede rammen for cirka 150 børn og voksne i den første uge i juli. Else Wiwe havde debut som lejrleder. Læs side 15 De tværkulturelle sommerlejre giver fantastiske muligheder for at drive mission blandt nydanskere FOTO: ANNELISE FREDENSBORG Overordnet giver bogen Den mangfoldige kirke et interessant og interesseskabende blik (ikke nødvendigvis et overblik) på det kirkelige landskab, dets baggrund og den igangværende forandringsproces Rolf W. Jørgensen side 12 MF optager 33 på teologistudiet Menighedsfakultetet fejrer også 17 færdige bachelorer og overskud for tredje år i træk Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen kan glæde sig over både samarbejdsaftale, mange studerende og en god økonomi. AF BIRGER REUSS SCHMIDT Der er meget at feste over på Menighedsfakultet (MF) i Aarhus i disse måneder. samarbejdsaftale med University of South Africa på plads. Det betyder, at bachelorer fra MF fortsat kan søge ind på kandidatstudiet på et dansk universitet og få den eksamen, der giver ret til at søge præsteembede i Danmark. Nu kan man så konstatere, at der er stor søgning til bacheloruddannelsen, som optager studerende hvert andet år på skift med Dansk Bibel-Institut i København. Teori og praksis 33 studerende kan MF byde velkommen til, når studieåret starter til september, og det er ny rekord. I 2011 optog man 20 på bachelorstudiet, og i 2009 var tallet 28. Den store interesse for at studere ved Menighedsfakultetet kan helt sikkert tilskrives en solid og stærk uddannelse iblandet vigtige elementer til brobygningsarbejdet mellem teori og praksis, siger fakultetsleder Jørn Henrik Olsen. Bedste gennemsnit Festkalenderen indeholder også en offentlig eksamensfest den 23. august for de 17 nye bachelorer, som netop har overstået års studier årgangen udmærker sig ved at komme ud med det bedste gennemsnit nogensinde. Det har været fantastisk at følge dem i studiet, siger studievejleder og GT-lærer Carsten Vang. De afsluttende bacheloropgaver ligger tilgængelige på MF s hjemmeside. Også når det gælder økonomien, glæder man sig på MF. Overskud igen Regnskabsåret, der sluttede 30. juni, er endnu ikke gjort op, men Jørn Henrik Olsen oplyser, at man regner med at nå i mål med et overskud på godt kroner. I maj og juni måned lykkedes det at indhente de over kroner, som man var efter budgettet. Det lykkedes blandt andet på grund af en anonym giver, der alene gav halvdelen af dette beløb.

2 august 2013 Indtægterne; Stadig foran gavebudgettet Nyansat i resurseteamet do Skoleleder på Johannesskolen ansat Thomas K. Pedersen Thomas K. Pedersen er - - do Kønsopdeling på LMH 39 navne står der på listen for efterårs- også ansat to ny timelærere: do AF JOHNNY LINDGREEN RESURSECHEF essens; AF JENS OLE CHRISTENSEN GENERALSEKRETÆR JOC@DLM.DK - modtaget næsten 2,2 mil- samlet oppe på nær ved 7,0 Så er I advaret: Denne essens indeholder et frem- en. Hun siger, at i perioden - - Men individualismen har selv! gettet. En lille bekymring - - det dårligste gaveår i nyere mål i Missionens sag Neotribalisme Søjlen til venstre viser den budgetterede gaveindtægt måned for måned. Søjlen til højre viser de faktiske gaver. Gavebehovet i 2013 er på 16,5 million kroner. - mer efter interesser, holdninger, stil og aldersgrupper. tværs af stammerne, har vi Det fænomen har fyldt - - familieuge. LM-forsamlinger - uddannelsesniveau eller Men især i områder med - ser, som i holdninger, stil og anledning - det. med evangeliet af deres BUDGET GAVER 1. august 6,99 mio len er det en pointe, at evan- ligt i menigheder og liv. - grupper og til, at evangeliet Udgiver Luthersk Mission Industrivænget 40, 3400 Hillerød T , E dlm@dlm.dk W Ekspedition: Man-tor 9-16, fre Gaver til missionsarbejdet sendes til giro eller til bank Tryk Skive Folkeblad Oplag ISSN X Redaktion T E tm@dlm.dk Birger Reuss Schmidt, ansv. red. direkte tlf Kaja Lauter bach, journalist/red.sekr. Ditte Olsen, webredaktør Ole Solgaard, journalist Bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, Det Danske Bibelselskab 1992 Pris Danmark: 390 kr. pr. år. Unge under 30 år: 190 kr. Udlandet (herunder Færøerne og Grønland): 490 kr. pr. år. Alle beløb + 30 kr. i gebyr, hvis man ikke er tilmeldt betalingsservice. Abonnement Luthersk Mission T , E dlm@dlm.dk PBSnr.: , Deb.grp.: Abonnementet løber, til det bliver opsagt. Ved adresseændring bedes oplyst både gammel og ny adresse. Annoncer Grundpris Kr. 9,25 pr. spaltemillimeter Småannoncer kun for private. 125 kroner for de første 25 ord (inkl. overskrift). Derefter 6,50 kroner pr. ord max. 50 ord. Deadline Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 20. august Fritidsjournalister Bornholm Birger Pedersen T E aud.birger@lic-mail.dk København Kim Jørgensen T E kimskj@mail.dk Christina Holmegaard Pedersen T , E cnilima@hotmail.com Lolland-Falster Jan Nielsen T E lrn_jan@mail.dk Sønderjylland-Fyn Ulla Jacobsen T E ullajacobsen@live.dk Vestjylland Gunnar Riis Jensen T , E gunnar@riis.mail.dk Karin Mørk Nielsen T , E tiko@dlgtele.dk Østjylland Gitte Haahr-Andersen T E gitte.haahr@gmail.com

3 1U DXJXVW» 03 Astha Dohle; To bibeltimer i træk var lidt hårdt. Det håber jeg, ændres næste gang. Ellers var det både hyggeligt og sjovt at være på Youth Camp 'H XQJH ßN O\VW WLO PHUH På Youth Camp på Birkedal kom 18 unge tættere på Gud og på hinanden MHJ SODQODJGH IRU RJ KHU YDU <RXWK &DPS HQ PXOLJKHG Ç VLJHU KXQ 'HQ I UVWH GDJ VNXOOH KXQ OLJH O UH OLGW RP W OPRGLJKHG PHQ HOOHUV YDU GHW ULJWLJ SRVLWLYW DW O UH GH XQJH RJ GHUHV YHUGHQ DW NHQGH Ç-HJ KDU P GW HQ PDVVH V GH YHQOLJH RJ VMRYH XQJH PHQQHVNHU RJ V KDU MHJ O UW QRJHW RP KYRUQ U EURN LNNH HU YLJWLJ RJ KYRUQ U GHQ VNDO PRGWDJHV Ç AF KIM S. JØRGENSEN FRITIDSJOURNALIST. EHQKDYQV DIGHOLQJ KDYGH L U WDJHW HW Q\W WLOWDJ S OHMUIURQWHQ QHPOLJ HQ <RXWK &DPS S OHMUHQ %LUNHGDO 0 OJUXSSHQ YDU XQJH PHOOHP RJ U RJ XQJH KDYGH WDJHW LPRG LQYLWDWLRQHQ WLO DW EUXJH GH I UVWH ßUH GDJH DI DXJXVW S DW NRPPH W WWHUH S *XG RJ O UH KDP DW NHQGH PHQ RJV WLO DW NRPPH W WWHUH S KLQDQGHQ L GHW NULVWQH I OOHVVNDE )272.,0 6-5 *(16 (1 0LADS TIL lere )QT FGO OGF JCPI VKN UPQDT F UMWO½FWUGT QI J[IIG DNGX FGT HQT GMUGORGN JXGT CHVGP V PFV DmN Rm VGTTCUUGP Tættere på Gud 'H IHP ELEHOWLPHU S <RXWK &DPS YDU FHQWUHUHW RPNULQJ WHPDHW come closer RJ GH EOHY IRUEHUHGW HOOHU HIWHUEHDUEHMGHW YLD ELEHOVWXGLH L JUXSSHU Ç0DQ O UWH PHJHW RP *XG Ç IRUW OOHU ULJH $VWKD 'RKOH IUD +YLGRYUH Ç0HQ WR ELEHOWLPHU L WU N YDU OLGW K UGW 'HW K EHU MHJ QGUHV Q VWH JDQJ (OOHUV YDU GHW E GH K\JJHOLJW RJ VMRYW DW Y UH S <RXWK &DPS Ç 8G RYHU ELEHOWLPHUQH LQGJLN RJV VHPLQDUHU ORYVDQJVDIWHQ RJ DQGDJWHU L SURJUDPPHW Fællesskabet var godt )RU ULJH -HSSH 3HGHUVHQ IUD 5 GRYUH YDU I OOHVVNDEHW HQ YLJWLJ IDNWRU WLO DW KDQ GHOWRJ S <RXWK &DPS Ç-HJ V IUHP WLO I OOHVVNDEHW PHG GHP MHJ NHQGWH PHQ RJV WLO PXOLJKHGHQ IRU DW O UH Q\H DW NHQGH RJ <RXWK &DPS YLVWH VLJ DW Y UH VXSHU IHGW ) OOHVVND- EHW YDU JRGW ELEHOWLPHUQH JRGH RJ DNWLYLWHWHUQH VMRYH -HJ KDU EHVWHPW O\VW WLO DW GHOWDJH LJHQ Q VWH U Ç IRUW OOHU -HSSH )RU GHP PHG KDQJ WLO VQREU G VNXPßGXVHU RJ K\JJH EOHY GHU IRU HNVHPSHO KYHU DIWHQ W QGW E O S WHUUDVVHQ Festaften med epo-drop )HVWDIWQHQV WHPD YDU 'H 2O\PSLVNH /HJH RJ YHONRPVWWDOHQ EOHY KROGW S E GH GDQVN *RRJOH WUDQV- ODWH W\VN RJ HQJHOVN Ç)HVWDIWHQHQ YDU HW DI K MGHSXQNWHUQH Ç IRUW OOHU OHGHU +HOHQH 6FKRX $QGHUVHQ Ç9L OHGHUH YDU NO GW XG VRP LGU WVXG YHUH RJ GHOWDJHUQH VNXOOH L KROG NRQNXUUHUH HIWHU PRWWRHW ÄK MHUH KXUWLJHUH VW UNHUHÄ Ç 'D HQ GHO DI GH V\Y OHGHUH YDU PHGLFLQVWXGHUHQGH EOHY QRJOH DI GHOWDJHUQH QDWXUOLJYLV RJV XGWDJHW WLO GRSLQJNRQWURO KYRU GH P WWH DIJLYH HQ ULJWLJ EORGSU YH 2P GHQ F\NHOU\WWHUXGNO GWH OHGHU PHG LQGODJW HSR GURS XQGVODS GRSLQJNRQWUROOHQ P VW KHQ L GHW XYLVVH Gode erfaringer )RU +HOHQH 6FKRX $QGHUVHQ YDU GHW I UVWH JDQJ KXQ YDU OHGHU IRU DOGHUVJUXSSHQ U Ç-HJ KDU WLGOLJHUH ODYHW HQ GHO EHVW\UHOVHVDUEHMGH PHQ MHJ KDYGH O\VW WLO DW I PHUH IDW L GH PHQQHVNHU %ODQGW GH GHOWDJHUH S <RXWK &DPS KDYGH QRJOH WLONQ\WQLQJ WLO /XWKHUVN 0LVVLRQ DQGUH WLO IRONHNLUNHQ RJ DQGUH LJHQ YDU NRPPHW PHG YLD VNROHNDPPHUDWHU Ç<RXWK FDPS YDU ULJWLJ IHGW Ç IRUW OOHU ULJH 5HEHFFD.RIRG IUD 0 UN Y Ç-HJ RSOHYHGH HW JRGW NULVWHQW I OOHVVNDE PHG DQGUH L VDPPH DOGHUVJUXSSH VRP PLJ RJ ELEHOWLPHUQH RJ ORYVDQJHQ JDY LQGKROG MHJ NXQQH WDJH PHG KMHP Ç +XQ V\QHV DW <RXWK &DPS HU HQ JRG LGH IRUGL GHW JLYHU PXOLJKHG IRU DW àhuh NDQ GHOWDJH HQG S WHHQ OHMUH Á DOWV GH XQJH GHU HU OLGW OGUH Á RJ QHWRS GHP NXQQH KXQ JRGW W QNH VLJ OLGW àhuh DI Q VWH JDQJ GHU HU <RXWK &DPS S %LUNHGDO Ung Uges overraskelse på Haderslev Næs: pandekager FRITIDSJOURNALIST 0DUVWUXS YDU GHQ I UVWH GHU VORJ VLW WHOW RS S SODGVHQ HIWHU DW KXQ KDYGH UHJLVWUHUHW VLJ L LQIRUPDWLRQHQ O UGDJ GHQ MXOL NORNNHQ Blev glad for at være kristen +HQ RYHU ZHHNHQGHQ GHQ MXOL DQNRP RPNULQJ FDPSLVWHU WLO 8QJ 8JH S %LEHOFDPSLQJ S +DGHUVOHY 1 V 'HOWDJHUQH ßN ELEHOXQGHUYLVQLQJ XG IUD +RVHDVÄ RJ 'DQLHOV %RJ GHU YDU V UOLJW WLOUHWWHODJW XQGHUYLVQLQJ IRU E UQ RJ WHHQDJHUH Á RJ HQ PDVVH VRPPHUDNWLYLWHWHU IRU DOOH ULJH 'LWWH 6 UHQVHQ IUD Ç-HJ NRPPHU KHU IRUGL MHJ NHQGHU V PDQJH IRU DW P GH PLQH WLGOLJHUH HIWHUVNROHNDPPHUDWHU RJ IRUGL MHJ VLGVWH U KDYGH HQ VWRU RSOHYHOVH YHG P GHUQH Ç VLJHU KXQ RJ IRUW OOHU DW KXQ VLGVWH U RSOHYHGH DW EOLYH JODG IRU DW Y UH HQ NULVWHQ Ç6HOY RP MHJ KDU Y UHW NULVWHQ KHOH PLW OLY V MHJ LNNH JO GHQ YHG GHW Ç Ç0LW I UVWH P GH L U YDU VHPLQDUHW RP IRUKROGHW PHOOHP *XG L *DPPHO 7H- VWDPHQWH RJ 1\ 7HVWDPHQWH RJ G U ßN MHJ YLUNHOLJ MQHQH RS IRU DW GHW HU GHQ VDPPH *XG L EHJJH WHVWDPHQWHU Ç Sjovt og spændende at planlægge Ung Uge ULJH.DM +DQVHQ GHU HU IRUPDQG IRU 8QJ 8JH XGYDOJHW VLJHU DW GHW HU HW VMRYW RJ VS QGHQGH DUEHMGH Ç'D MHJ IRU VHNV U VLGHQ VDJGH MD WLO DW J LQG L XGYDOJHW YDU GHW IRUGL MHJ V HW EHKRY RJ S GHQ P GH NXQQH Y UH PHG WLO DW ODYH HW JUXQGODJ IRU DW XQJH NDQ K UH *XGV RUG 7 QN DW PDQ L VLQ IHULH NDQ EUXJH WR WLLO WUH WLPHU KYHU GDJ PHG DW K UH *XGV RUG )DQWDVWLVN Ç VLJHU KDQ 'H VLGVWH WUH U KDU.DM Y UHW IRUPDQG PHQ JLYHU QX GHQ VWDIHW YLGHUH WLO HQ DQGHQ Ç'H I UVWH U KDYGH MHJ VY UW YHG DW VODSSH DI WDJH WLG WLO DW Y UH PHG WLO P GHUQH RJ K UH *XGV RUG PHQ GHW KDU MHJ O UW YLJWLJKHGHQ RJ Q GYHQGLJKHGHQ DI V GHQ QGULQJ HU MHJ JODG IRU Ç Fællesgrill og pandekager til alle &DPSLVWHUQH NXQQH KYHU DIWHQ IUD NORNNHQ JULOOH GHUHV PDG S HQ VWRU JULOO VRP EOHY W QGW 2J XJHQV RYHUUDVNHOVH EOHY DIVO UHW DOOHUHGH V QGDJ DIWHQ SDQGHNDJHEDJHUL /HGHUQH EDJWH RJ EDJWH Ì RJ FDPSLVWHUQH VSLVWH RJ VSLVWH )272 8 // $ -$& 2 % 6 ( 1 AF ULLA JACOBSEN 'KVVG ß TGPUGP XCT OGIGV INCF HQT O FGTPG XGF 7PI 7IG Rm +CFGTUNGX 1 U %KDGNECORKPI

4 04 Nr august 2013» til Hanna Rasmussen; Det er lidt af en opgave at få alle i klassen at følge med og samtidig gøre undervisningen spændende Etiopierne elsker fest 13 elever har afsluttet et år på Jinka Bibelskole i Sydvest-Etiopien. AF HANNA RASMUSSEN Uddannelse vigtig også i Etiopien Tre af lærerne på Jinka Bibelskole er under uddannelse. Man har planer om at udvide med andet års bibelskole i Jinka, og da kræves det, at lærerne har en akademisk grad for at kunne undervise. I det hele taget tales der i dag generelt meget om, at det er nødvendigt med mere uddannelse. På grund af lærernes videreuddannelse sker der en del forandringer i de forskellige lederopgaver i Jinka-området. Den nuværende leder af kirkens arbejde i Jinka-området, Masrescha Wondefrash, som også underviser på bibelskolen, tager til Addis Abeba og studerer to år på fuld tid, så han kan ikke fortsætte med at undervise her. Den nuværende bibelskoleleder, Melkamu Kebede, bliver leder af kirkens arbejde i Jinka-området, men kan fortsætte med at undervise på bibelskolen. En af de andre lærere bliver da leder for bibelskolen, og vi må prøve at hjælpe hinanden med at dække alle fag. Jeg er spændt på al den forandring i lederstillingerne. Må Gud give visdom og gode lederegenskaber til de forskellige på hver deres post! Byggeprojekt Først på året blev byggeri af en kvindeafdeling til bibelskolen påbegyndt. Efter lang tids venten kom man endelig i gang, men pengene slap hurtigt op, og byggeriet gik i stå. Et støttefond Work for har bevilget endnu en pulje på ,00 birr, så nu må vi i gang med anden byggerund. Spændende at se, hvor langt pengene rækker! Tænk, om bygningen kunne være klar til næste skoleår, men så optimistisk skal man jo nok ikke være, eller? Lad os bede om, tro og håbe på, at dette projekt snart må få en ende. Sidste weekend i juni havde vi en rigtig god og festlig afslutning på et godt bibelskoleår. Tretten mandlige elever fra fem forskellige stammer med en aldersspredning fra cirka 20 til godt 40 år kunne modtage bevis på at have gennemført et års bibelskole. Der var meget stor forskel på elevernes skolegang, kulturelle baggrund samt livs- kom fra et bondesamfund i højlandsområderne, andre fra forskellige stammesamfund i lavlandet, Hammarområdet og Woitodalen. Nogle havde blot gennemført 5. klasse, andre 10. klasse og mere til. Det er lidt af en opgave at få alle i klassen til at følge med og samtidig gøre undervisningen spændende for dem, som ikke har problemer med at læse og i øvrigt har god indsigt i og forståelse for fagenes indhold. Området skulle tage sig godt ud Forberedelserne til festen begyndte fredag morgen med rengøring. Jeg forsøgte at gå foran med et godt eksempel og viste, hvordan en dør kan blive helt ren, når der bruges vand, sæbe, børste og knofedt. Det var ganske imponerende at se den iver, nogle af eleverne udviste for at få skolen og området til at tage sig godt ud. Gør situationen højtidelig og festlig Fredag aften samledes vi til nadver elever, lærere og de gæster, der var kommet. Efter nadveren var der en enkel servering af kaffe, te, brød og ristede korn. Der var ikke noget strøm, men vi klarede os godt med stearinlys og lommelygter. Lidt leg og konkurrencer var der også på programmet. Et karamel i en tallerken med ansigter ud af. Lørdag formiddag ved titiden begyndte afslutningsfesten. Etiopierne elsker fest. De nyder at få stadstøjet på, og de forstår at gøre situationen højtidelig og festlig. Formanden for Jinka kirkesogn/distrikt holdt en god tale ud fra Rom 1,16: For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror Klappegejsten skal holdes oppe Det store øjeblik er, når man får udleveret sit eksamens- bevis, og det afsløres hvem, der er de tre dygtigste elever, disse bliver belønnet med en bog, og der klappes. Det gælder om at holde klappegejsten oppe, fra første til sidste mand har modtaget sit bevis! Der var god fællessang og desuden solosang og guitarspil af en ung mand. Til sidst blev der bedt for eleverne, som nu rejser hjem til den menighed, der har sendt dem og betalt for deres ophold på bibelsko- som ulønnede evangelister. Festen sluttede med fællesspisning. FOTO: HANNA RASMUSSEN LMU-leder bliver missionskonsulent 1. august tiltrådte 37-årige Reidar Puggaard Poulsen som ny missionskonsulent i LM. Samtidig fratrådte han som planlagt stillingen som landsleder i LMU. Stillingen som missionskonsulent er en tre-årig projektansættelse, som vil blive der ikke er medregnet i det ordinære budget. Skabe synergi En af hovedopgaverne for den nye missionskonsulent bliver at udvikle missionsarbejdet blandt tyrkere i Danmark. Desuden skal han være teamleder for det internationale arbejde blandt tyrkisktalende folkegrupper. Vi har i LM længe ønsket at gøre mere for at drive mission blandt tyrkere i Danmark og også skabe synergi mellem det internationale og nationale missionsarbejde. Det opnår vi med denne ansættelse, siger vicegeneralsekretær Carsten Skovgaard-Holm. Reidar Puggaard Poulsen skal også være teamleder for det internationale arbejde blandt tyrkisktalende folkegrupper og for nogle af LM s ansatte i Danmark, blandt andet de tværkulturelle konsulenter. Desuden skal han være projektleder for næste Landsmøde og andre arrangementer og mere generelt arbejde med udvikling af projektledelse i LM. Med ansættelsen af Reidar Puggaard Poulsen vil LM s ledelse gerne tænke offensivt. Landsstyrelsen har måttet se i øjnene, at det ikke går med den samlede arbejdsbyrde i Ledelsesteamet (LT) og missionskonsulentteamet. Der er for mange nødvendige ting, som ikke bliver gjort i øjeblikket, siger Carsten Skovgaard- Holm. Ny udfordring om tre år Som det fremgår, indeholder den nye projektstilling både udviklings- og driftsopgaver. - - Og Carsten Skovgaard-Holm er helt opmærksom på, at der forelægger en ny udfordring om tre år, når stillingen udløber. Man kan forestille sig, at for eksempel arbejde blandt tyrkere helt er overgået til frivillige hænder til den tid, men andre af opgaverne vil der stadig være behov for at få løst under en eller anden form. Det må vi tage op til den tid, siger han. LM har stadig en stilling onskonsulent Anker Nielsen efter 1. september. brs

5 Nr august 2013» 05 Carsten Skovgaard-Holm;,- ER EN LILLE ksk I 4ANZANIAS KIRKE VAND MEN DER KAN IKKE HERSKE TVIVL OM AT,- G R EN VIGTIG FORSKEL DER HVOR MISSION RERNE ARBEJDER Kirkejubilæum for alle sanser Vicegeneralsekretær: Vi kan lære noget om bøn og åndelig helhed af tanzanierne Vicegeneralsekretær og leder af LM s missionsarbejde Carsten Skovgaard-Holm var sammen med sin kone, Yvonne, 14 dage i Tanzania fra den 18. juni til den 2. juli. Den konkrete anledning var den evangelisk-lutherske kirkes (ELCT) 50 års jubilæum. De besøgte også LM s PLVVLRQ UHU RJ ßN LQGblik i missionsarbejdet Den ledende biskop Alex Malasusa overrækker kirkens jubilæumsgave til LM s repræsentanter ved kirkefesten, fra venstre: Teamleder Robert Refslund-Nørgaard, tidligere missionssekretær, seniorvolontør Svend Bernhard og vicegeneralsekretær Carsten Skovgaard-Holm. tilgang til den åndelige virkelighed. De skubber ikke i så høj grad det åndelige ud i en niche af livet, men de tænker og lever i det menneskelige og åndelige som en helhed. Og de beder bemærkelsesværdig meget. Først og sidst og for alt muligt. Det gjorde de også ved jubilæet. Det gør indtryk. Vi kan lære noget om bøn og åndelig helhed af tanzanierne. FOTO: Y VONNE S KOVGA A R D-H OL M Åndelige kerneværdier gudstjeneste, som varede seks uafbrudte timer. AF CARSTEN SKOVGAARD-HOLM Til alle sanser I Tanzania kan de lave kirkefest, der vil noget. Det var en stor oplevelse at være med, da den evangelisk lutherske kirke fejrede sit 50 års jubilæum den juni med blandt andet en mega festgudstjeneste. Jubilæet foregik på Makumira ved Arusha i det nordlige Tanzania. Makumira er kirkens gamle uddannelsessted, som i dag er universitet. Om lørdagen var der en tæt stribe af foredrag ved forskellige kirkeledere og professorer. Om søndagen var der en jubilæums- Der var noget til alle sanser. Storslået bispe- og præsteprocession, levende og inspirerende rytmer og musik fra adskillige børne- og voksenkor, forbøn for både det ene og det andet, prædiken, hilsen fra udenlandske gæster og meget mere. Over mennesker var med til festlighederne, og der blev serveret bålstegt ged og andre specialiteter til alle på et nærliggende græsareal. Som repræsentanter fra Luthersk Mission (LM) deltog teamleder i Tanzania Robert Refslund-Nørgaard og tidligere missionssekretær, seniorvolontør Svend Bernhard og undertegnede. Det var den sammensluttede kirke, der fejrede 50 års jubilæum. Der er områder i Tanzania, hvor kirken er meget ældre. For eksempel er der her i august 100 års jubilæum i Ulanga. Som resultat af forskellige missionsselskabers indsats opstod der uafhængige kirkeprovinser rundt omkring i landet. Men efter Tanzanias selvstændighed i 1961, valgte den evangelisk-lutherske kirke at danne en landsdækkende organisation i 1963.,ILLE ksk G R FORSKEL Der kan ikke herske tvivl om, at LM gør en vigtig forskel der, hvor missionærerne arbejder. Samtidig må vi se i MQHQH DW /0 HU HQ OLOOH ßVN i Tanzanias store kirke-vand. Der er mange forskellige kirker, og alene den evangelisk-lutherske kirke har i dag omkring seks millioner medlemmer. Den er en af verdens største lutherske kirker og altså større end Danmarks samlede befolkning. Men den har stadig meget at kæmpe med og modtager gerne hjælp udefra. Ikke mindst økonomisk er nogle af stifterne utrolig svage, og der mangler stadig præster og undervisere. LM har været medspiller i kirkens udvikling. Vi tror, vi har kunnet give noget i sammenhængen. Men vi har også meget at lære af de tanzaniske kristne. De har en meget mere umiddelbar Men vi har stadig noget at byde ind med, når det handler om de åndelige kerneværdier. Den bibelske teologi er under pres også i den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania. Det er åbenbart et grundvilkår for gamle som unge kirker i denne verden. Vi vil gerne ud med evangeliet til mennesker i Tanzania, som ikke har hørt om Jesus. For eksempel masaier og andre nomadefolk. Det arbejder vi målrettet på. Men vi vil også gerne satse på solid bibelundervisning og stærk litteratur. For på den måde er vi med til at forme de åndelige kerneværdier og det teologiske bundlag. Der er god grund til at fejre 50 års jubilæum for en stor og voksende kirke i Tanzania. Men der er også god grund til fortsat at være med og arbejde bevidst for solid og bibelsk substans. Vi så ringene i vandet Vi besøgte en masai-boplads uden for Iringa, hvor alle 150 masaier på pladsen er kristne. I landsbyen bor også en evangelist, som har gået på Ilambilole Bibelskole. Det er ikke mere end lige godt 20 år siden, at missionsarbejdet blandt masaihuqh IRU DOYRU ßN JHQQHPbrud. Nu er hele landsbyer kristne. Der er bygget kirker nogle steder blandt masaierne, og der er uddannet evangelister. Lederen af kirkens arbejde blandt masaier og andre nomader er selv masai, og han er uddannet via nomade-bibelskolen i Ilambilole uden for Iringa. En bibelskole, som LM-missionærer har været med til at etablere, udvikle og stadig er engageret i. Det lange perspektiv Vi oplevede, hvordan Soma Biblia i Dar es Salaam og Iringa er en omfattende litteraturvirksomhed, hvor der bliver solgt tusindvis af bøger og bibler. Soma Biblia begyndte med, at missionærerne Fritz Larsen og Erik Nielsen i 1980 erne solgte bøger fra deres biler. I dag er omsætningen oppe på over fem millioner danske kroner. Folk køber kristne bøger i stor stil og det er svært at tro andet end, at det får stærke ringvirkninger gennem de mange læsere. Det vidner historierne om. Vi mødte mange ting, som satte missionsarbejdet i et fantastisk perspektiv. Vi så virkningen af det, som missionærer i Tanzania har arbejdet målrettet med gennem de sidste 30 år. Det begyndte med kald og visioner så gik missionærerne i gang, og det førte til, at mennesker mødte Jesus. Det kom til at stå meget stærkt for mig. Vi kunne se ringene i vandet fra de sten, som missionærer har været med til at kaste de seneste årtier. Missionsarbejdet har båret frugt. Et andet hjørne af en langtidsvirkning: På Tumaini University i Iringa besøgte vi Oswald Ndelwa, der er midt i 50 erne. Han er teologisk underviser på universitetet og ved kurser ude omkring i Tanzania. For mange år siden støttede LM ham til videre studier i Sydafrika. I dag har han med sin gode QGHOLJH RJ WHRORJLVNH SURßO stor betydning som under- viser af kommende ledere i kirken. Som en ekstra gevinst har han syn for kirkens arbejde blandt nomadefolkene. Gennem ham går ringvirkninger videre ud. Kæmper en brav kamp De nuværende missionærer kæmper også en brav kamp, som spreder ringe i vandet. Hver gang jeg besøger et missionsland, tænker jeg: Det er godt nok ikke specielt let at være missionær. Der er slid, støv og savn. Men det giver rigtig meget mening. For mig at se er det utrolig meningsfyldt at være med til at bringe evangeliet til mennesker, som ikke har hørt om Jesus, at være med til at oplære nye kristne og undervise nye evangelister og præster, sprede solid litteratur og holde det adminivwudwlyh RJ NRQRPLVNH àrz i gang. Mange gange under vores rejse i Tanzania tænkte jeg: Det her burde LM erne hjemme i Danmark opleve. Her er effekten af det, de har støttet, bedt for og hørt om, måske i årevis men aldrig set. Det er stort at opleve det på tæt hold. csh

6 06 Nr august 2013 kirke;» broget Jesper Fodgaard; Det var en broget skare, der satte sig til bords sammen med Jesus for år siden, og det er en skare, der knæler ved hans bord i dag Afdelingsmissionær og evangelisationskonsulent til LM Sønderjyllands afdeling Se annoncen på Stubbekøbing Efterskole er en skole for elever med særlige behov. Vi har 55 elever fordelt på 3 klasser. Er du lærer eller har du lyst til undervisning og pædagogisk arbejde med unge, er dette job måske noget for dig. Stillingen er en midlertidig ansættelse der gælder skoleåret 2013/2014 frem til Arbejde i et fast underviserteam Deltagelse i et fast vagtteam God arbejdsplads med mulighed for at sætte dit eget præg på dit eget arbejde. Vi vil være behjælpelig med at finde en lejebolig i byen. At du med energi og gejst har lyst til at arbejde med de pædagogiske opgaver. At du er interesseret i de unge. At du er en personlig kristen Sidste frist for ansøgning er d. 2. september. Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt hurtigst muligt herefter. Ansættelsen vil ske efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte forstander Ivan Jakobsen på tlf.nr: Ansøgningen sendes til. Stubbekøbing Efterskole, Gl. Landevej 27 B., 4850 Stubbekøbing eller på mail@stubbekoebingefterskole.dk DanskOase vil ikke bryde gudstjenestefællesskabet AF BIRGER REUSS SCHMIDT DanskOase vil ikke afvise gudstjenestefælleskab med præster, som for eksempel går ind for homoseksuelle ægteskaber. Det slås fast af præst i Aalborg Valgmenighed, Jesper Fodgaard, der er formand for DanskOase. Og det er forklaringen på, at han før sommerferien ikke ønskede at være medunderskriver på den kronik, hvor otte organisationsformænd fra blandt andet IM, LM, KFS og DBI netop opfordrede til at afvise et sådant forkyndelsesmæssigt fællesskab. I DanskOase ønsker vi at have fokus på at opbygge levende menigheder i mission. Og vi vil med det fokus søge frugtbare og positive samarbejdsrelationer båden inden for og uden for folkekirken, siger han. Sætte hinanden fri Vi står i en virkelig forvirret situation som kirke i vores land. Vi oplever stor åbenhed for det spirituelle og samtidig stor læremæssig forvirring og ligegyldighed. veje i at være kirke. Derfor mener Jesper Fodgaard, at vi som kristne må acceptere, at man træf- Ulykkeligt, hvis der sænker sig et jerntæppe ned over folkekirken, mener formand fer forskellige valg og også sætte hinandens samvittigheder fri til at gøre det. Vi må hver især beslutte, hvilke skridt vi vil tage, og så må vi, der står hinanden teologisk nær, velsigne hinanden til at gå de skridt, siger han til Tro & Mission. Sakramenter er vigtigst Jesper Fodgaard synes, det er uheldigt, at de otte formænd opfordrer til at bryde netop gudstjenestefællesskabet. Selvfølgelig skal vi modsige de ubibelske synspunkter i den offentlige debat, men vi mener, at netop gudstjenestefællesskabet er et godt og vigtigt sted at mødes. Det var en broget skare, der satte sig til bords sammen med Jesus for år siden, og Bestyrelse giver formand frihed Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i Indre Mission om kronik Som vi skrev i Tro & Mission før sommerferien, mødte IM s formand, Hans-Ole Bækgaard, intern kritik for at være medunderskriver på den kronik, hvor otte organisationsformænd opfordrede til at afvise forkyndelsesfælleskab med præster, som går ind for homoseksuelle præster. Blandt andet kritiserede Bækgaards forgænger i formandsstolen, sognepræst Jeg har tillid til, at sakramenterne har deres magt fra Kristus - ikke fra mig eller andre præster, siger Jesper Fodgaard (th.). Han er formand for DanskOase, som vælger at fokusere på samarbejde. Anders Dalgaard, kronikken for at gøre de svært for de indremissionske præster. Debat om retorikken Den interne uro førte til afholdelse af et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde fredag den 28. juni. Mødets resultat blev ifølge Indre Missions Tidende, at vi står samlet i sagen med plads til forskellige synspunkter og vægtlægninger, det er en broget skare, der knæler ved hans bord i dag, siger Oases formand. Han frygter ikke, at han kommer til at legitimere ubibelsk teologi med et sådant gudstjenestefællesskab. Snarere tværtimod. Når jeg har anledning til at fejre gudstjeneste med andre præster i folkekirken, så gør jeg det på god luthersk vis med frimodighed og glæde og med tillid til, at evangeliet og sakramenterne har deres magt fra Kristus ikke fra hverken mig eller andre præster. Hvis vi trækker os tilbage fra gudstjenestefælleskabet, kan vi komme til at tildække netop det, siger han.... med Djævelen selv Jesper Fodgaard citerer Winston Churchill, der ved og bestyrelsen udtrykte ligeledes fuld opbakning til Hans-Ole Bækgaard som formand. Der er nogle, som synes, at retorikken blev for skarp i kronikken, men alle bakker op om selve sagen. Vi udtrykker os ikke alle på samme måde, men jeg er tilfreds med, at jeg fortsat har frihed til at udtrykke mig, som jeg har gjort, siger Hans- Ole Bækgaard. brs FOTO: OLE MUNCH en lejlighed sagde, at han ville samarbejde med Djævelen selv for at vinde krigen mod Hitler. På den måde spidsformulerede han det synspunkt, at mennesker med forskellige værdier og holdninger også på væsentlige områder kan og bør arbejde sammen, hvis målet er stort og vigtigt nok. Det vil være ulykkeligt, hvis der sænker sig et jerntæppe igennem det folkekirkelige landskab, som der gjorde igennem Europa i sidste halvdel af det 20. århundrede. Jerntæppet adskilte mennesker og lande og var en trussel mod sikkerheden og freden og velstanden. Europa var snublende tæt på at opleve en ny krig, fordi man tabte freden. Læs leder side 13 IM s hovedbestyrelse bakker op om Hans-Ole Bækgaard.

7 1U DXJXVW» 07 Jens Peter Rejkjær; Vi ønsker ikke at lægge afstand til Ordet og Israels forståelse, og det har vi heller ikke gjort i pejlemærkerne Ordet og Israel utilfreds med LM-pejlemærker AF BIRGER REUSS SCHMIDT Israel, et pejlemærke for troen. Det var overskriften over Hakon Christensens årsberetning på Ordet og Israels sommerstævne i Fjellerup først i juli. Hermed lagde Ordet og Israels formand op til en sjælden direkte kritik af Luthersk Missions ledelse og fortsatte den debat, som har været ført i Tro & Missions spalter i foråret. Baggrunden er, at LM s Pejlemærker for troen, som blev vedtaget af Lærerådet i marts måned, undlader at forholde sig til Israels plads i frelseshistorien, fordi der i LM er forskellige holdninger til dette spørgsmål. Ligegyldighedens tabuisering Det er forbløffende, at LM s topledelse aktivt har besluttet at tie om Israels plads i frelseshistorien i et så omfattende dokument, der ellers indeholder klare pejlemærker om alt i troslæren, sagde Hakon Christensen. Han kaldte også LM-pejlemærkernes udeladelse af Israel for en ligegyldighedens tabuisering. Hakon Christensen slog fast, at Ordet og Israel er sat i verden for at fastholde, at Israel ikke har udspillet sin rolle i frelseshistorien, og at oprettelsen af den jødiske stat derfor også var et led i opfyldelsen af de bibelske profetier. Derfor er Israel et Hakon Christensen, formand for Ordet og Israel: Man risikerer at gøre bibelundervisning om Israel til særstof. Jens Peter Rejkjær, formand for Luthersk Mission: Vi lever med forskellige synspunkter på Israel i LM. pejlemærke, som ikke er til at komme uden om ud fra en helbibelsk betragtning. Til jer siger vi: Vi ønsker at stå sammen med jer om troen på Jesus Kristus, sagde han. Israel reduceres til særstof På den baggrund advarede han LM s ledelse mod konsekvenserne af at fortie dette syn. Man risikerer at gøre bibelundervisning om Israel og hele eskatologien (læren om de sidste ting, red.) til i bedste fald særstof, der hører til langt ude i periferien af den kristne tro, og i værste fald et formaliseret tabu, sagde formanden. Hakon Christensen, der selv er ansat i Luthersk Mission, anerkendte dog i sin beretning, at der er bibeltro kristne, som ikke deler Ordet og Israel syn på Israel, og som måske til tider opfatter os som nogle urimeligt nærtagende nørder. Vil vurderes på praksis Jens Peter Rejkjær, der er formand for Luthersk Mission, har denne kommentar til årsberetningen: Når man møder noget, som man synes skulle være anderledes, kommer man nogle gange til at overreagere. Det synes jeg, Hakon Christensen gør i sin respons på pejlemærkerne. Jeg vil gerne medgive, at vi kunne have ordlagt os anderledes og tydelige om Israel, end vi gjorde i vores pejlemærker, men jeg synes, at man først og fremmest skal vurdere os på vores praksis. Jens Peter Rejkjær anfører, at Ole Andersen, der er generalsekretær i Ordet og Israel, var hovedtaler på LM s landsmøde i april, og der er på LM s forlag udgivet àhuh E JHU VRP O UHU RP,Vraels fortsatte plads i Guds frelsesplan. Vi lever med, at der er forskellige synspunkter på Israel i LM i dag, og vi ønsker ikke at undsige det syn på Israel, som blandt andet Christian Møller og Frits Larsen havde, og som mange LM ere i dag fortsat har. Vi ønsker ikke på nogen måde at lægge afstand til Ordet og Israels forståelse, og det har vi heller ikke gjort i pejlemærkerne, siger LM-formanden. Parat til at løbe en risiko På spørgsmålet, om han med sine skarpe meldinger ikke risikerer at støde folk, der er uafklarede i deres syn på Israel, fra sig, siger Hakon Christensen: Jo, det er en reel risiko. Der er ingen tvivl om, at mange lever godt og sundt med Jesus i hverdagen uden at have styr på alt det der med Israel, som man siger. I Ordet og Israel er vi bare blevet overbevidst om, at Israel er et genialt pejlemærke, som kan lede troen til Jesus Kristus og binde den til ham. Derfor kan vi ikke tie stille, og vi må løbe store risici i forhold til, hvad folk tænker og mener om os. Hakon Christensens årsberetning kan læses i sin helhed på Ordet og Israels hjemmeside. DR har mistet kirkelige seere AF KAJA LAUTERBACH Det har kostet seere, at Danmarks Radio tilbage i februar samlede alle programmer om kirke, tro og religion på kulturkanalen DR K. Seerne zappede nemlig ikke med. Det viser tal fra DR s medie- forskningsafdeling. DR Kirken mistede 70 procent af sine seere måneden HIWHU à\wqlqjhq IUD '5 RJ er ikke gået frem siden. Før Søndagen har tabt 60 procent af seerne. DR er forpligtet til at dække eksistens, tro og kristendom, men de bestemmer selv, hvilken kanal det skal ske på, mener lektor på Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen ifølge Kristeligt Dagblad. Den holdning er man imidlertid ikke enig i hos den kirkelige seer- og lytterorganisation KLF Kirke & Medier. DR kan på ingen måde bare sige, at de viser programmerne, hvor de har lyst til. Hele idéen med segmentering og den nye kanalstruktur er, at man laver kanaler, som henvender sig WLO VSHFLßNNH P OJUXSSHU 2J for mig at se hører kirke- og trosstoffet til i alle målgrupper. Også til børn og unge, siger Mikael Arendt Laursen, der er generalsekretær i KLF Kirke og Medier. FOTO : MF Formand er forbløffet over, at LM s topledelse aktivt har besluttet at tie om Israels plads i frelsehistorien Formand for MF, Jørgen Jørgensen (tv.) udnævnte Iver Larsen til Årets teolog. Bibeloversætter er årets teolog På Lærernes MissionsForenings sommerstævne i Aarhus XGQ YQWH 0HQLJKHGVIDNXOWHWHW WLUVGDJ GHQ MXOL Iver Larsen til Årets teolog. Prisen gives til et menneske, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme bibeltro teologi og menighedsliv. Ivar Larsen er oprindeligt uddannet cand. scient. i matematik, fysik og datalogi, men uddannede sig efterføohqgh L OLQJYLVWLN RJ ELEHORYHUV WWHOVH 6LGHQ KDU han sammen med sin hustru, Alice, arbejdet for Wycliffe Bibeloversættere, i mange år med base i Kenya. Iver Larsen har stået for oversættelsen af Bibelen til VDEDRW VSURJHW RJ L I UGLJJMRUGH KDQ Q\RYHUV Wtelsen af Bibelen på hverdagsdansk fra grundsprogene. Formanden for Menighedsfakultetet, sognepræst Jørgen Jørgensen, Skt. Nikolai kirke i Aabenraa, sagde, at valget var faldet på et menneske, der lever et stille og ikke særligt iøjnefaldende liv, men som på sit felt er ekspert og absolut kompetent. Iver Larsens arbejde er teologi, når det er bedst. Det er et redskabsfag, der åbner for Guds visdom det øser af åbenbaringen og gør det tilgængeligt for almindelige mennesker, sagde han. kl KFS fastansætter fundraiser KFS har valgt at ansætte Anna-Kathrine Thunbo Pedersen i en fast stilling som fundraiser på halv tid fra slutningen af august. 6LGHQ EHJ\QGHOVHQ DI GHFHPEHU har Anna-Kathrine Thunbo Pedersen arbejdet i en midlertidig projektstilling som fundraiser i KFS. Det har givet mere overskud på sekretariatet til at fokusere på givertjeneste. kl Nye formænd for frikirker I sommerens løb blev der valgt nye formænd hos både Baptistkirken og Det Danske Missionsforbund (DDM). I begge tilfælde skete det under de to kirkesamfunds fælles sommerstævne på Efterskolen Lindenborg. Hos DDM valgte man Finn Kier-Hansen fra Tylstrup i stedet for Bo Lundgaard, der ikke ønskede genvalg. Han har tidligere været præst i DDM og er for tiden landsleder for organisation YFC. Finn Kier-Hansen har tidligere været formand for DDM gennem to år. Også hos Baptistkirken var det en velnhqgw VNLNNHOVH VRP ßN RYHUGUDJHW IRUmandsposten, nemlig Bent Hylleberg fra 7 OO VH +\OOHEHUJ KDU JHQQHP U VW et i spidsen for Baptistkirkens teologiske uddannelser først som rektor for Baptistsamfundets Teologiske Seminarium L 7 OO VH IUHP WLO U RJ VLGHQ Á IUHP WLO VLQ SHQVLRQ Á som studieleder på den teologiske uddannelse SALT. kl

8 08 Nr august 2013 Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf apoteker Troels Hansen» følge Henrik Søgaard Jørgensen; Vi må tro, at han, der har sat noget i gang, også vil det til dørs Apoteket har døgnvagt En særlig skole til særlige behov Missionshus i Sømandsmissionens to skibe fungerer som væresteder og caféer for alle, der færdes på havnene Kørselsordning til Jylland. Tlf Skolen er oprettet af Luthersk Mission Bibelske rejser med danske rejseledere Israel afrejse fra Kastrup Klassisk rundrejse 4.9, 10 dg. Israel fra nord til syd evt. med Petra 29.9, 12 dg. Klassisk rundrejse 12.10, 9 dg. Rundrejse, Kirkelig Voksen Undervisn , 10 dg. Efterårsrejse 25.10, 10 dg. Italien Rom & Assisi 14.9, 9 dg. med Irene & Niels Peder Nielsen. Afrejse fra Kastrup Tyrkiet et bibelsk land 16.9, 10 dg. med Ingrid & Laurits Bjerre. Afrejse fra Billund Grækenland i Paulus fodspor 3.10, 10 dg. med Helga & Bent Oluf Damm. Afrejse fra Kastrup Sømandsmissionær Henrik Søgaard Jørgensen (th.) taler med en turist fra Bornholm på havnen i Gilleleje. FOTO: OKANFX Vil du forpligte dig til at bede regelmæssigt for Tyrkiet samt modtage nyheder og takke- og bedeemner? Så tilmeld dig LM s forbønsnetværk for Tyrkiet. Følg vejledningen på dlm.dk/tyrkiet AF KAJA LAUTERBACH Igennem over 100 år har Sømandsmissionen haft mange sømandshjem i de danske havnebyer. Nu er der sømandsmissionær Henrik Søgaard Jørgensen. mandsmissionærer. Sømandsmissionæren væresteder og caféer for Være synlige på kajen nen købte af Søværnet og og 27. gæster. Henrik Søgaard Jørgensen mennesker ned i båden. hans erfaring. Vi driver ikke mission ved her. Sømandsmissionærerne overskride de besøgendes Vores mission er at bringe siger han. gensen. Gud bruger placering et afsides hjørne af havnen. mandsmissionæren. som ingen andre får fat i. De der Jesus. Tager betroelserne med Søgaard Jørgensen. Vi forsvinder snart igen og siger han. Han betegner arbejdet som rigt og fantastisk. Men

9 Nr august » mere Jens Peter Rejkjær; Situationen er på ingen måde blevet enkel end for et år siden Kirkestrukturen i Danmark er ret indviklet. På rådsmødet i næste weekend skal LM s fremtidige kirkelige struktur drøftes. Gode råd om kirkestruktur Rådsmødet i næste uge skal rådgive generalforsamlingen om, hvordan LM skal handle i den nuværende kirkelige situation AF BIRGER REUSS SCHMIDT Der har været talt meget i LM om kirkestruktur i de sidste 20 år, og i 15 år har frimenigheder og kredse levet side om side som to parallelle spor. Skal det fortsætte sådan, eller skal der tages yderligere skridt i forhold til den folkekirkelige udvikling? Det spørgsmål skal drøftes, når LM fredag den 23. august holder rådsmøde i Hillerød. Det er ikke nogen enkel sag, der er på dagsordenen. Rådsmødet er en direkte udløber af generalforsamlingen sidste efterår. Her udskød man en eventuel beslutning om LM s fremtidige kirkelige struktur og valgte i stedet at indkalde til Mulige fremtidsscenarier et rådsmøde, der skal belyse problemstillingen yderligere og gerne komme med en indstilling til generalforsamlingen til oktober. Disse fem fremtidsscenarier vil blive drøftet på rådsmødet: Formand håber på afklaring Jeg har virkelig et håb om, at vi får talt os ind på hinanden, og at vi kan bringe noget videre til generalforsamlingen. Situationen er på ingen måde blevet mere enkel end for et år siden. Jeg tror, at mange LM ere har en forventning om, at der kommer en form for afklaring, siger landsformand Jens Peter Rejkjær. På rådsmødet skal bibelskolelærer Mikkel Vigilius holde et foredrag om LM s historiske kirke- og hyrdesyn. Derefter bliver der gruppedrøftelser om hele fem fremtidsscenarier inden en afsluttende drøftelse i plenum, som gerne skal anbefalinger til generalforsamlingen. Forskellige akut-løsninger På sidste års generalforsamling blev det også pålagt Landsstyrelsen (LS) at udarbejde en akut-pakke til det stigende antal LM ere, som af samvittighedsgrunde melder sig ud af folkekirken, men ønsker at fastholde en tilknytning til den lokale kreds og derfor ikke ønsker at melde sig ind i en frimenighed. Det spørgsmål har LS senere overladt til afdelingerne at arbejde videre med, en oversigt over, hvordan det er sket i hver af LM s syv afdelinger. I forhold til sidste år, hvor problemstillingen med de såkaldt kirkeløse var ny, tegner der sig nu et tydeligt billede af, at efterspørgslen efter disse akutordninger er stærkt begrænset. Kan ikke beslutte, men skal rådgive Rådsmødet har ingen besluttende myndighed i LM, men indkaldes efter behov for at rådgive generalforsamlingen, der mødes den sidste weekend i oktober. Rådsmødet i år udgøres af generalforsamlingens medlemmer, landsstyrelsen, en repræsentant for hver af LM s frimenigheder samt en række repræsentanter for forskellige arbejdsgrene og personer, der har markeret sig med forskellige holdninger til kirkespørgsmålet i LM. FOTO: SXC.HU Oversigt over akutordninger i LM Akutordningers formål er at hjælpe de såkaldt kirkeløse LM ere, som melder sig ud af folkekirken af samvittighedsgrunde, men fortsat ønsker at fastholde tilknytningen til den lokale LM-kreds og derfor ikke ønsker at melde sig ind i en frimenighed. Akutordningerne varierer fra afdeling til afdeling. Lolland-Falster Her er ingen skriftlig akutordning, men afdelingsstyrelsen vil i givet fald være behjælpelig ved kirkelige handlinger, hvis LM-medlemmer, der er udtrådt af folkekirken, får brug for det. Lolland-Falster er den eneste af LM s afdelinger, hvor der ikke er nogen frimenighed. Bornholm og Sønderjylland Bornholms og Sønderjylland-Fyns afdelinger er kendetegnet ved, at de begge har en afdelingsfrimenighed. Det betyder, at man ikke har behov for særlige akutordninger. Ideen med afdelingsfrimenigheder er jo netop, at medlemmerne kan bevare deres lokale kredstilknytning. København og Vestjylland Københavns og Vestjyllands afdelinger har hver for sig etableret midlertidige ordninger for kirkeløse i form af et beredskab, der især koncentrerer sig om de kirkelige handlinger. Medlemmer, der ønsker at gøre brug af ordningen, der foreløbig løber i , skal henvende sig til afdelings- løsning, hvor det bærende princip er at fastholde tilknytningen til ens egen kreds i videst mulig omfang. Det foreslås for eksempel, at dåb og kirkelige velsignelse af borgerligt indgået ægteskab kan foregå i kredsregi. Begravelser tænkes i København gennemført af repræsentanter fra afdelingens frimenigheder. I Vestjylland vil de blive forestået af ansatte i afdelingen. Den vestjyske aftale kan ses på hjemmesiden Nordsjælland Afdelingsstyrelsen og Hillerød Frimenighed har lavet en aftale om dobbelt medlemskab, så medlemmer af en LM-kreds i Nordsjælland, som fortsat ønsker at have denne kreds som sit åndelige tilhørssted, samtidig kan være medlemmer af Hillerød Frimenighed. I aftalen står der blandt andet, at det ligger uden for Hillerød Frimenigheds identitet blot at være en servicekirke, og at der ikke er tale om noget proforma-medlemskab, men at frimenigheden accepterer, at dobbeltmedlemmerne lægger deres primære arbejdskraft og gaver i den lokale LM-kreds. Aftalen ligger på hjemmesiden Østjylland fungere som servicekirke på den lange bane for LM ere, der har meldt sig ud af folkekirken, men stadig vil lægge deres kræfter i den lokale kreds. Samtidig har man dog stor forståelse for de problemer, som de pågældende kommer i. Frimenighederne i afdelingen er derfor i en overgangsordning på to år indstillede på at tilbyde kirkelige handlinger til dem, der har brug for det, men det er helt op til den enkelte frimenigheds ledelse at tage stilling i de enkelte tilfælde. Man vil også være pragmatiske ud over denne periode, men opfordrer dog de mennesker, det handler om, til at få løst deres kirkemæssige tilhørsforhold. I Østjylland accepterer man også dobbelt medlemskab, så man samtidig kan være medlem af både en kreds og en frimenighed. brs

10 10 Nr august 2013 det lærte Gud mig; Åndelige sommeroplevelser; Tro & Mission har bedt Husk, at du er fantastisk! Ungleder Jonas Morthorst (tv.) og lejrdeltager Christian Karlsen. Gudfældigheder I år har han for første gang været med som leder for 72 børn i klasses størrelse på Hemmet Strand i Vestjylland. Jonas synes, at det har været givende at være leder. Børnenes humør har smittet meget af på mig, og så er det også fedt at hjælpe til. Jeg har fået lige på lejren, og så er det sjovere at være med, siger Jonas Morthorst. En af glædessprederne for den unge lejrleder er lejrdeltager Christian Karlsen fra Tarm. Han har hurtigt spottet unglederens fodboldpotentiale og måske hvem ved at han kan lide at være sammen med børn. På lejren har Christian lært, at bibeltimerne går hurtigere, når man hører efter, og så får man også noget ud af det. Han fortæller, at de har hørt fra Apostlenes Gerninger, men han kan ikke huske så meget. Det er også unfair at skulle fortælle om det, en time før Christians forældre kommer for at hente ham. Energien er brugt på fodbold, venner og hygge med unglederne. Jonas fortæller, at Slik-Eriks fortællinger om bøn har været en oplevelse for ham. Desuden at der ikke er noget, der er tilfældigt for en kristen, men tværtimod er det, som sker Gudfældigt. Gud er med i det hele. Også når vi hørte vidnesbyrd fra Apostlenes Gerninger om mennesker, der kom til tro, hvordan de brændte for at vidne for andre, selvom de blev udsat for forfølgelse og fængsel. En stor fyr og en lille fyr sammen om fodbold, Gud og bøn. En Gudfældig sommeroplevelse. Jens Birkmose Skjern PRIVATFOTO Denne sommerferie har jeg været i skole hos Gud. Han har lært mig, hvordan han ser på mig, og på samme måde også lært mig, hvordan jeg bør se på mig selv og alle andre omkring mig. Som deltager på årets Musik- gruppe en udfordring. Vi skulle sige til mindst en af de andre på lejren: Du er fantastisk! og hvis de så spurgte hvorfor, kunne vi jo fortælle dem, at det er, fordi de er Guds børn. Det var den ene del af udfordringen. Den anden del, som jeg tænkte som den letteste, var, at jeg skulle stille mig op foran spejlet og sige højt til mig selv: Anette, du er fantastisk! Tanken slog mig med det samme: Hvis Gud siger, at jeg er fantastisk eller underfuldt skabt, som der står i salme 139, så er der vist ingen tvivl om, at jeg er det. Når Gud, som har skabte hele verden med alt, hvad den indebæ- blomsterne langs vejen, siger, at jeg er fantastisk, så har jeg da al mulig grund til også at synes, jeg er fantastisk, fordi jeg er barn af himlens skaber. Anette Schmidt (i midten) ved festaftenen på Musiklejren. Lige efter bekræftelsen af at jeg er fantastisk, kommer skyldfølelsen over alle mine synder. Selvom jeg er et Guds barn, synder jeg jo stadig. Det var også noget, vi snakkede om til vores samlinger i den ældste gruppe. Der var så en leder, som lavede en illustration. Forestil dig, at dit liv er som en vandret streg, som går fra venstre mod højre et eller andet sted på den linje er der placeret et kors, som viser, at der har man taget imod Jesus. På venstre side af korset har man ikke taget imod Jesus og er derfor en fortabt synder, på højre side lever man sit liv med Jesus som herre og frelser og er en frelst synder. Man går altså fra fortabt til frelst synder. Gud lærte mig altså, at jeg er hans barn, og på grund af Jesus er jeg en frelst synder. Husk at: Du er fantastisk! Anette Schmidt Skjern PRIVATFOTO Opgør med synden er nødvendig Nogle gange er det skønne ved Bibelen, at det ikke nødvendigvis er noget nyt, vi lærer, men noget gammelt vi allerede kendte, som vi bliver mindet om. Flere af talerne på Virksund bibelcamping handlede om, at vi er nødt til at tage et opgør med synden i vores liv. Et opgør med de synder, som måske har bidt sig godt fast i os. For mig var det på mange måder en stærk bibelcamping, som kradsede de steder, hvor der var brug for det. En af de sidste aftener talte Villy Sørensen og brugte billedet med Loven som et spejl. Vi kan se i spejlet, hvor grimme, beskidte eller måske smukke vi er. Når vi ser i spejlet, ser vi, hvordan vores synder har tilsmudset os og gjort os godt og grundigt beskidte. Men når vi så har set os i spejlet, har set, hvordan vores synder har tilsvinet os, så må vi se over på Jesus. Kun gennem hans blod, gennem hans offer, kan vi blive vasket rene. Og når vi ser os selv vasket rene i Jesu blod, skal vi ikke frygte, hvordan vi ser ud, næste gang vi ser i spejlet. Ikke være bange for at søge til Jesus og blive vasket rene hos ham. Du kan blive ren, selvom du nu ser i spejlet og ser alt det klamme. Søg tilgivelsen hos Jesus. Det er ikke bare en påmindelse, men et spørgsmål om evigheden. Morten Vibert Aarhus Håbet om det evige liv blev stort på ny Kamomo Kasigwa Ruhinduka (i cowboyjakke på bageste række) og hans familie kone, fem børn og to svogre var med på tværkulturel sommerlejr på Dronninglund Efterskole. Han fortæller, at noget af det, Gud mindede ham om på lejren, var, at Guds vej her på jorden fører til det evige liv. Kamomo Kasigwa Ruhinduka har været kristen i mange år, men han var meget glad for at blive mindet om det på ny. Håbet om det evige liv sammen FOTO: ENOK SØRENSEN med skaberen, som Kristus vil give til enhver, der tror på ham, giver kræfter til at leve her på jorden på trods af alle problemer, siger den 50-årige congoleser, der kom til Danmark for to et halvt år siden. kl FOTO: ENOK SØRENSEN

11 Nr august tro; Elisabeth Bekker;» Frugten mit bibelvers; AF PHILIP BACH-SVENDSEN ESBJERG Vi elsker at se noget vokse allermest vore børn. Gud er ikke anderledes. Hans mål er at se alle sine børn vokse op til Kristus, i ét og alt. Og det skal nok lykkes ham. For vi ved ud fra hans eget ord, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Tre vækstfremmere Men hvordan sker væksten, mens vi er undervejs mod målet? I lignelsen om det sande vintræ (Joh 15) taler Jesus om en vækst, der bærer frugt, som ærer Gud. Han udpeger også tre vækstfremmere: vor forbindelse til Jesus. Skilt fra mig kan I slet intet gøre, fastslår han. Modsat rigtige træer, så er det næsten umuligt at afgøre på et vintræ, hvor stokken slutter, og rankerne begynder. Så tæt må forbindelsen til Jesus være, for det er ikke os, men Jesus, som Gud vil skal vokse i vort liv! Gud beskærer det. I teorien er jeg enig: Det fremmer udbyttet, når en kyndig gartner klipper de sunde skud ned til en tredjedel og fjerner alle de vilde. Gør Gud det samme i mit liv, føler jeg det imidlertid ofte, som om jeg bliver afskåret fra en masse muligheder der kunne vise sig at bære frugt! Men beskæring skal der til, siger Jesus, hvis frugten af mit liv skal ære ham. faktor. Vækst, der sætter varig frugt, forudsætter en levende kommunikation mig og Jesus imellem. Bed om, hvad I vil, og I skal få det. Jo, for når forbindelsen er intakt, så bliver jeg i Jesus, og hans ord bliver i mig på en sådan måde, at det bliver hans ord, jeg beder. Giv lov til beskæring Så sug til dig af Jesus. Giv din himmelske far lov til at beskære dit liv. Og fortæl ham dit vildeste ønske, når det gælder frugt, der ærer ham. Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magteløshed (2 Kor 12,9). Paulus bad tre gange jeg har vist ikke tal på, hvor mange gange jeg har bedt om at blive fri fra det, som stikker i mig. Men svaret er det samme: Min nåde er dig nok. Må vi så ikke bede om hvad som helst? Jo, men det er jo ikke sikkert, at det er godt for os at få alt. Kære Gud, gi mig et job som direktør, eller Kære Gud, jeg vil gerne be om at vinde i Lotto... Men hvis det er for at slippe for at bekymre mig om min pension, eller for at andre skal se op til mig, så er det jo ikke for mit eget forkælet, stolt og hovmodig. Så den og alle mine andre bekymringer må jeg lægge over til Gud. Når jeg erkender, at jeg ikke kan selv, så kan Gud gøre sit værk i mig og i mit liv. Det er befriende for mig at kunne leve med den viden. Så kan jeg bede om visdom til at bede Gud om det, som gavner ikke først mig, men andre. Men hvor tit er Gud ikke nødt til at minde mig om det: Min nåde er dig nok. Elisabeth Bekker Allerød mit liv med Jesus; Forventning til Gud: Hvad vil du nu? Bente Kloster overgiver sig til Gud og lægger styringen fra sig AF OLE SOLGAARD Hver morgen giver Bente Kloster sig god tid til andagt. Hun læser oftest et kapitel i Bibelen, og det gør hun med en spørgende indstilling: Gud, hvad vil du sige til mig lige netop i dag? Og så fylder bønnen en hel del. Jeg øver mig i at være stille og lytte til, hvad Gud vil sige til mig. Jeg beder om, at jeg må blive fyldt af Ånden. Og så spørger jeg Gud, om der er noget konkret, jeg skal have gjort op med, og om, hvilke opgaver han har til mig i dag, fortæller den socialfaglige konsulent. Følger indskydelser Svaret på disse bønner oplever hun i form af tanker og indskydelser, som hun mener, er fra Gud. Hvis hun er i tvivl om, hvorvidt indskydelserne er fra Gud, beder hun om en forstærket overbevisning, og hun tester dem på, om de er i overensstemmelse med det, Gud har sagt i Bibelen. Jeg vil følge det, som jeg bliver mindet om. Ellers risikerer jeg, at jeg ikke følger Guds vilje og Helligåndens vejledning. Hvis jeg bare beder uden at give plads til hans svar, ja, så var det vist bare mig, Bente Kloster vil følge det, som hun bliver mindet om. Ellers er hun bekymret for, at hun ikke følger Guds vilje og Helligåndens vejledning. der styrede den samtale. overskridende erfaringer. For eksempel førte det hende til et besøg i nabolaget hos en kvinde med en kræftsyg mand, der havde brug for hjælp og omsorg. Tilsvarende gav det hende mod til at bede for en kollega, der havde det svært midt i arbejdstiden. Større plads til Jesus Bente Kloster glæder sig over, at hun ved troen på Jesus allerede har alt, hvad Gud vil give. Alligevel siger hun, at Gud har mere at give! Dermed tilkendegiver hun et ønske om, at Jesus må få større plads i hendes hjerte, og at hun vil give ham lov til at gribe ind og hverdag. At lade sig fylde af Ånden handler for hende også om igen og igen at overgive sig til Gud og læg- FOTO: OLE SOLGAARD ge styringen af sit eget liv fra sig. Selvom 41-årige Bente Kloster har haft troen på Jesus i mange år, er det først de senere år, hun er blevet bevidst om betydningen af at lade sig fylde af Ånden. Det har givet hende en ny fred og glæde indeni, som ikke bare er idyl og velvære. Og hun har fået en stor forventning til Gud. Jeg er i forventning til Gud om, hvad han nu vil. Han elsker mig, han leder mig, og han vil bruge mig. Han vil noget med vores menighed, vores by og vores familie. Det har ikke gjort mit behov for frelse mindre, tværtimod. Man kan ikke undvære at gøre op med synden. Og jo nærmere vi kommer Jesus, des større bliver nåden og tilgivelsen, understreger hun. Bøn er også for børn Bente Kloster er leder af børnekirken i Aalborg Frimenighed, hvor hun brænder for, at børnene også inddrages i bønnen til Gud. Gud taler også til børn. Og Gud kan også bruge børn som sine redskaber. Det er vigtigt for mig, at børnene ikke bare hører om bøn og hører om Jesus, men også involveres konkret i bøn til ham, pointerer Bente Kloster, der selv er gift og har to børn på 12 og 16 år.

12 12 Nr august 2013 Konfirmand kursus juni til 12. juli Tilmelding på konfirmandkursus.dk Frøstruphave Efterskole Efterskolen Solgården Djurslands Efterskole Tilmeldingen åbner 2. september kl. 15 anmeldelser; Kirkelighed og virkelighed BOGANMELDELSE AF ROLF W. JØRGENSEN (red.): Den mangfoldige kirke Dansk Missionsråd sider - 150,- kroner Overordnet giver bogen et interessant og interesseskabende blik (ikke nødvendigvis et overblik) på det kirkelige landskab, dets baggrund og den igangværende forandringsproces. Er man velorienteret i landskabet, er der ikke meget nyt, men hvis det ikke er tilfældet, er der mulighed for at hente ideer til inspiration. Bogen holder sig egentligt strengt inden for dens titels grænser og beskæftiger sig med form frem for indhold. Det er organisering, praksis, intentioner, strategier og tendenser, der fylder. Fokus er på menigheden og ikke det, den samles om. Organisationen og aktiviteterne bliver forenklet sagt det medie, budskabet formidles igennem. Et enkelt citat fra bogen:... det, der engang var det vibrerende, motiverende, igangsættende, selvfølgelige udgangspunkt, sander til og forstener i form, struktur og vedligeholdelsesanstrengelser. Hvis det sker i kirken, går kirken i selvsving i sine udtryksformer, sine vaner, sin selvforståelse og sin omverdensforståelse. Da går kirken i fortidsgear og bliver frakoblet samtiden. Og det er måske lige præcis det, der gøres op med i det nuværende opbrud, hvor begrebet missional er kommet på dagsordenen, og der arbejdes med menighedernes identitet som sendte i stedet for sendende. Det virkelig spændende i den forbindelse er, hvilken betydning det får for vores forståelse af indholdet! Bogens første hovedafsnit beskriver det aktuelle kirkelige opbrud med dannelser af valg- og frimenigheder primært ud fra missionsforeningerne + migrantkirkerne. Andet afsnit giver et blik ind i den folkekirkelige bredde og mangfoldighed i forsøget på at komme på bølgelængde med tiden. Tredje afsnit er primært historieskrivning om Kirkefondet, valgmenighedsloven, Den Katolske Kirke og det grundtvigske islæt. Dertil et strejf af udfordring fra frikirke-traditionen til især de lutherske, som er i opbrud. ner over bogens indhold af henholdsvis en folkekirkepræst, en frikirkepræst, en missionsforenings-generalsekretær og en biskop. God ramme for at tilbede Gud Arv og testamente CDANMELDELSE AF MARTIN LYSGAARD JØRGENSEN Red Letters: Den grund hvorpå jeg bygger 149,95 kroner Gud er fantastisk, og det er musik også... Gud giver frihed og samtidig et kald til at tilbede ham som en respons... Men hvordan responderer man på noget så fantastisk? Det giver lovsangsbandet Red Letters et forslag til på deres nye plade Den grund hvorpå jeg bygger. En plade med 11 numre, hvoraf seks er skrevet af medlemmer fra bandet selv. Man bliver på pladen taget igennem forskellige temaer i forhold til troen på Gud: afhængigheden af ham, tilbedelse, det at takke Gud og længsel efter hans løfter og så videre ledt af Nomi Nanna Høeg, Kirsten Villadsen og Stephan Skjøtt. De står sammen vokalistisk i front for gruppen, både hver især som solister og i harmonier. De selvskrevne numre er udfærdiget af Kim Hansen og Ivan Haahr. Tre af de resterende fem sange er hentet i den traditionelle sangskat, og to er nyere numre af Arvid Asmussen. Den lyriske fremtoning på pladen er tydelig i både sang og tekstform, men kan til tider virke lidt tung og indforstået i sit udtryk. Et ord som sonoffer er for eksempel efter min bedste overbevisning et no go i nyskrevne sange anno Musikken er generelt velspillet og velarrangeret. Der tages udgangspunkt i den lidt tungere ende af pop-/ rockskalaen, hvor trommer, bas og guitarer lægger et tungt fundament i lydbilledet, men hvor der samtidig eksperimenteres med forskellige former for Synth, og så videre. Det fungerer rigtig godt til mange af numrene, og understreger et lidt melankolsk udtryk i nogle af sangene. Et musikalsk højdepunkt smag på Luk vore øjne op, hvor en mere folket til- og smelte sammen uden at sætte rockudtrykket over styr. der vinder ved nærmere gennemlytning - og en stor tak til Red Letters, der vælger at gå foran og som orkester skabe en musikalsk ramme, hvor vi hver især kan møde Gud, og respondere på det, han gør for os, og den frihed, han giver.

13 Nr august 2013» debat; Carsten Dalsgaard Hansen; I dag er det så som så med kirkens lederes klarsyn, mod og kraft Debat er spalten, hvor læserne kan komme til orde og er dermed udtryk for skribentens egen holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der fylder mere end anslag inklusive mellemrum. AF CARSTEN DALSGAARD HANSEN DAUGAARD I kirkens første århundreder gjaldt kirkekampen helt afgørende spørgsmål om Kristi to naturer og om treenigheden. Kirkens fædre havde nådegaven til at bedømme ånderne, og de havde samtidig modet og kraften til at tage de nødvendige opgør. I dag er det så som så med både klarsynet, modet og kraften. Det kommer til at virke lidt både hult og halvhjertet, når præster og teolojhu S IRONHNLUNHQV K MUHà M forsøger at lægge afstand til» vranglæren og samtidig lægjhu VLJ àdgw QHG Med stadig tyndere argumenter forsøger de at overbevise både deres foresatte og os andre om, at de skal mødes med frisind og tolerance og have lov til at bevare deres privilegier. Både de gamle missionsforeninger og de nye OASEmenigheder er tydeligvis meget optaget af at undgå et negativt image. Det er vigtigt at brande sig med en positiv kristendom, og man vil gå langt for at undgå beskyldningen om snæverhed og sekterisme. Samtidig er de nok også og med god grund bange for at save den gren af, de selv sidder på. Nu har missionsforeningerne i 150 år opereret ud fra en forestilling om, at folkekirken på én gang skulle være en missionsmark og en bekendende kirke. Men jo mere folkekirken afslører sig selv som det, den er: et statsligt styret religionsvæsen, jo sværere bliver det at holde liv i en forestilling, som i virkeligheden er uholdbar. I den efterhånden berømte kronik i Kristeligt Dagblad fra den 15.6 forekommer en sætning, som ser ud til at være sat ind løsrevet fra sammenhængen: Bibelhistorien er fuld af eksem- Mål og uhellige midler pler på, at sandheden blev XQGHUWU\NW DI GH RIßFLHOOH religiøse strukturer og institutioner og alene overlever hos de få og indimellem også ulærde. Det er nok ment som et forsøg på at skabe bibelsk legitimering af den fortsatte ret til at blive i folkekirken. Men sætningen er kun sand, hvis den læses sammen med en anden sætning: Bibelhistorien er fuld af eksempler på, at de hellige profeter og apostle krævede et radikalt opgør med afgudsdyrkelse og vranglære konsekvensen af at undlade dette opgør var ofte fatal og udløste Guds vrede. JESPER FODGAARD, DER er formand for DanskOase, har sagt nej til at følge en række organisationsformænd, der i lys af den folkekirkelige udvikling siger nej til at deltage i gudstjenester med præster, der i modstrid med Bibelens ord går ind for homoseksuelle ægteskaber. Han citerer i den sammenhæng den engelske premierminister Churchill, der under anden verdenskrig sagde, at han ville samarbejde med Djævelen selv for at vinde krigen. Det er en meget stærk sprogbrug, og Fodgaard udlægger selv teksten således, at hvis bare målet er stort og vigtigt nok, kan man samarbejde med mennesker, man på væsentlige områder ellers ikke deler holdninger og værdier med. Derfor vil DanskOase ikke være med til at bryde et gudstjenestefællesskab i folkekirken. Erstatningsteologi eller bekræftelsesteologi AF SAMUEL ROSWALL HILLERØD Egentlig havde jeg besluttet ikke at skrive yderligere til T&M. Men to ting kalder på en kort (helt afsluttende) kommentar. Det er nævnt, at Den augsburgske Bekendelse (art 17) afviser et kommende tusindårsrige. Hertil er blot at sige, at bekendelsen afviser den ikke-bibelske forståelse, som er baggrunden for afvisningen. For det andet er der efterlyst nytestamentligt belæg for opfyldelsen af GT-løfterne til Israel. Belægget skal være indiskutabelt et krav» leder; En halvhjertet kirkekamp man må gå ud fra også er stillet til Lærerådets pejlemærker. Jeg ynder ikke debat på skriftsteder. Derfor blot denne korte kommentar af generel karakter. Jeg tror, der kan være forskel på, om man læser Bibelen baglæns (altså begynder med NT), eller man læser den forlæns (altså begynder med GT). Eksempel: Hvis man begynder med, at jøde er man ikke i det ydre (Rom 2,28), jamen, så kan al tale om Israel i GT kun gælde kirken (i hvert fald når det drejer sig om velsignelserne over Israel). Anderledes hvis man TOTO : STO C KP H OTO.CO M» Bekræftelsesteologi eller erstatningsteologi. begynder med 1 Mos 12,7, hvor Gud siger til Abram i Kana an: Jeg vil give dine efterkommere dette land og eventuelt fortsætter med Jer 31, 35f, hvor det siges, at Israel kun ophører med at være Guds folk, hvis himmellegemerne stopper deres funktion. Læst baglæns kan resultatet blive erstatningsteologi. Læst forlæns kan resultatet blive bekræftelsesteologi. brug for Jesu frelserværk. Om dette synger Brorson: Ak! Såre underligt blev vi til mode, nu vi ret kendte fordærvelsens stand, da vi forinden ej andet forstode, end at vi fejlede ikke et grand stinkende i vore dødningegrave, da vi dog mente alt livet at have. Ønsker vi en vækkelse, må vi være klare over omkostningen: At vi hver i sær bliver afslørede, får se os fortabte i os selv, at vi går fallit med vor kristendom. Det sker ikke af sig selv, men alene ved Guds vilje og forkyndelse af ordet som lov og evangelium. Tilbage til den kække bemærkning. Jeg frygter, at vi i LM har haft så travlt med at komme legetøj i karret, at der ikke var plads til vandet, det vil sige bruger al energi på drama og lovsang og social hygge og sørger for, at prædikenen højst varer 35 minutter og endelig ikke støder nogen. Selvfølgelig er det ikke noget mål at støde nogen, men Guds ord er et absolut ord. Enten bøjer vi det, eller også bøjer det os. Vækkelsen kommer af det sidste. Vækkelse eller hvad? AF MADS J. TH. JAKOBSEN SKAGEN Hvad blev der af vækkelsen? spørger Lars Frederiksen i forrige nummer af T&M.Jeg fristes til med en kæk bemærkning at sige, at den røg ud med badevandet. Men spørgsmålet er uden tvivl oprigtigt ment og fortjener mere end en kæk replik. Et af de steder i Bibelen, der taler ret tydeligt om vækkelse, er Hag 1,14: Og Herren vakte Ånden i Judas statholder, i ypperstepræ- sten og i alle, der var tilbage af folket, og de begyndte arbejdet på deres Gud Hærskarers Herres hus. Her ser vi, at Gud alene er den, hvorfra vækkelsen kommer. Men vi ser også, at vækkelsen begyndte netop hos Israels rest. Og ser vi tilbage på de historiske vækkelser, har det været karakteristisk, at de er begyndt blandt dem, der i forvejen forstod sig som NULVWQH $I GLVVH ßN QRJOH Mnene op for, at deres kristendom slet ikke holdt stand, at de var fortabte og havde 13 HAN HENVISER TIL, at folkekirkens mission er at forkynde Jesus Kristus som hele verdens frelser, og den mission må altså overskygge eventuelle teologiske uenigheder. Nu er der god grund til at stille spørgsmålstegn ved, om denne sætning er folkekirkens reelle målsætning. Det kan godt være, at alle præster vil skrive under på formuleringen, men man skal ikke være profet for at forudse, at de i givet fald vil udlægge teksten i totalt modstridende retninger. Det er også uforståeligt, at DanskOase er så optaget af gudstjenestefællesskabet, at man tilsyneladende helt overser konsekvenserne i form af det forkyndelses- og lærefællesskab, der følger med. I den lutherske bekendelse knyttes kirkefællesskabet jo ikke udelukkende til sakramentsforvaltning, men også til forkyndelsen af evangeliet. Og det er netop her, i forkyndelsen af evangeliet i bred forstand, at folkekirkens store problem er. At frede ethvert gudstjenestefællesskab alene med henvisning til sakramenterne er en voldsom og ganske uluthersk nedvurdering af forkyndelsen i almindelighed og af de bibelske formaninger. Målet helliger ikke alle midler! SELV OM RESULTATET af udmeldingen fra DanskOase er stærkt beklagelig, er der grund til at fastholde intentionen: Kirkens mission er at forkynde Jesus Kristus som verdens frelser. I Luthersk Mission har vi nu diskuteret kirkestrukturer i 20 år, og vi står over for nye drøftelser på efterårets rådsmøde og generalforsamling. Nu er tiden kommet til at vælge en vej. Vi kan få så meget fokus på kirkestruktur, at vi glemmer kirkens mission. Det vil være katastrofalt. Lad os i strukturdrøftelserne forny vores fokus på mission - samtidig med, at vi også drager de nødvendige konsekvenser i det læreopgør med den folkekirkelige hovedstrøm, som vi står midt i. Det er nemlig nådemidlerne, der fører til målet. Birger Reuss Schmidt ansv. redaktør inspiration nærvær holdning

14 14 Nr august 2013 Koncertbooking: Musisk og kreativ gudstjenestekoordinator Kan du få andre til at yde deres bedste? og både træde i karakter og træde i baggrunden? Fredens og Nazaret menighed på Østerbro i København nytænker gudstjenestemiljøerne og udrustningen af frivillige medarbejdere. Vi efterlyser en gudstjenestekoordinator med erfaring og alsidige kompetencer indenfor lovsangsledelse, kreative processer og kommunikation. Dine primære opgaver gen af den enkelte gudstjeneste deoklip, drama, etc. - sammen med frivillige medarbejdere samarbejde med præster og organist gudstjeneste i samarbejde med organist og lovsangsteams, herunder at deltage selv som aktiv musiker eller sanger. kens gudstjenester, bl.a. på de sociale medier. Stillingen er en halvtidsstilling med ansøgningsfrist d. 9. september Du kan læse mere om stillingen samt vores menighed, fremtidsscenarie og værdier på www. fredensognazaret.dk. Skoleleder søges Aulum Kristne Friskole er en skole i vækst med i øjeblikket 150 elever. Vi er bredt funderet i det kirkelige landskab og nyder at drage omsorg for både elever og an- Ansøgningen mailes senest den 28. august Lærer søges Ung leder/ungdomspræst Vi søger en udadvendt person med lederegenskaber. Du skal støtte, udfordre og rådgive vores teen- og ungdomsmedarbejdere samt give sjælesorg og forbøn. Læs mere om stillingen på Aalborg frimenighed er en kirke i vækst med 85 medlemmer og 60 børn og unge under 18 år. Job; Missionskonsulent Vil du være med til at videreudvikle LM s internationale missionsarbejde? Aalborg Frimenighed Luthersk Mission søger en ny missionskonsulent med tiltrædelse 1. september eller snarest derefter. dlm.dk/aktuelle-stillinger vicegeneralsekretær Carsten Skovgaard-Holm (dog først efter 12. august pga ferie) csh@dlm.dk, tlf Ansøgningsfrist torsdag d. 22. august. søge stillingen. KIRKEFEST Programmet består bl.a. af oplæg ved kirkeledere fra Danmark og Norge, børneprogram og festgudstjeneste. mindeord; Gerda Hansens liv her på jord er slut. I stille fred blev hun den 2. juli hentet hjem til Gud efter et kort sygdomsforløb. Gerda voksede op på en gård i Sønderjylland i en ungdom efter et højskoleophold i Hillerød blev Gerda gift med Erik Hansen og var med i det kristne fællesskab først i Hillerød senere i Blistrup. Med stor trofasthed og engagement gik Gerda ind i de opgaver, der lå for, og altid og offervilje. Gerda sit hjem, og venner og familie har ofte glædet sig sammen med Gerda og Erik i deres hjem først i Hillerød og senere på slægtsgården i Højelt, som blev deres hjem i Det var arbejdet med børn og børnebørn, Gerda var optaget af - og i de sidste år var det kristne fællesskab en bibelstudiegruppe, og her Kirkefest 2013 afholdes i Kronjyllands Frimenighed, Grenåvej 34, Randers d. 14. september 2013 kl Medarbejdere til bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup Vi vil gerne i kontakt med dig, hvis du har en ambition og drøm om at arbejde i et kristent bofællesskab under Kristelig Handicapforening. Du skal være kristen og have kendskab til autisme. Vi ønsker ansøger med pædagogisk uddannelse eller anden uddannelsesmæssig baggrund f.eks. social- og sundhedsassistent. Har du lyst til at vide mere om stillingen, se el. kontakt Leder Knud Dideriksen knud@sydhjornet.dk Tlf Tilmelding og mere info på luthersk-netvaerk.dk Arrangør: Evangelisk Kirkefest Luthersk er for alle, Netværk som har hjerte for kirkelivet i Danmark, og som ønsker at fastholde Guds ord som kirkens fundament FEST I KIRKEN FEST FOR KIRKEN FEST MED KIRKEN Ved begravelsen mindede Hans Erik Nissen os alle i Blistrup kirke om (1 Kor 15,26), at den sidste fjende er døden, men at der hos den Herre Herren er udgange fra døden (Sl 68.21). Efter begravelsen kunne vi samles til et mindesamvær, der understregede, at Gud er god, men i mange sammenhænge, hvor en plads nu er tom, vil savnet være dybt og smerteligt. Æret være Gerdas minde. 14. sep Bente og Poul Larsen Græsted Tro & Mission bringer gerne mindeord. Et passende omfang vil være anslag inklusive mellemrum med mindre særlige forhold gør sig gældende. Er det længere, forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte det.

15 Nr august portræt; Den røde tråd har været mission Else Wiwe har i 25 år arbejdet for at dele det bedste nemlig troen på Jesus med andre AF BIRGER REUSS SCHMIDT Mandag den 1. juli kunne tværkulturel konsulent Else Wiwe, Haderslev, fejre 25 års jubilæum som ansat i Luthersk Mission (LM). Men der blev ikke lang tid til jubilæumsfejringen, for allerede samme aften var hun på arbejde som en af hovedkræfterne bag den tværkulturelle sommerlejr i Løgumkloster. Derefter tog hun videre og var medarbejder på den tilsvarende lejr i Hestlund. Helt vildt Da Tro & Mission taler med hende en måned efter disse arrangementer, er hun stadig høj af det, hun har været med til. Det var helt vildt. Den slags kan man virkelig blive afhængig af, fortæller hun. 38 af de 150 deltagere i Løgumkloster var frivillige danske medarbejdere, som det var så nemt at samle, og som dækkede det sønderjyske område så bredt som muligt af hensyn til opfølgningsarbejdet. Resten af deltagerne repræsenterede 25 nationaliteter. Nogle var kristne, men også en gruppe muslimer var med. Nogle kom fra asylcentrene. Stærkt i Else Wiwes erindring står en lysandagt i Løgumkoster kirke, hvor der blev båret 25 lys ind, et lys for hver nation, der var repræsenteret. International bornholmer Den smittende begejstring er typisk for Else Wiwe. Hun er kreativ og trives i det tværkulturelle miljø. Hun involverer sig i mennesker og får sine medmennesker til at bruge de resurser, de har. Selv siger hun: Det er fantastisk givende at opleve et stærkt fællesskab på tværs af kultur- og meningsforskelle og blive lukket ind i andre menneskers verden. Men når vi deler liv med hinanden, oplever vi også, at mange har megen smerte med i bagagen. Else Wiwe er født og opvokset på Bornholm, og det røbes trods hendes 56 år stadig af sproget. Hun er uddannet sygeplejerske og jordemoder og har siden suppleret med en læreruddannelse. I 1985 rejste hun til Tanzania som missionær. Her tilbragte hun de næste 16 år, kun afbrudt af korte hjemmeophold. I 2005 blev hun for anden gang ansat af Luthersk Mission, denne gang som konsulent i LM Kids med bopæl i Haderslev. I 2012 skiftede hun stilling til tværkulturel konsulent. En rød tråd Hun ser selv en klar rød tråd i de tre forskellige job, hun PRIVATFOTO Else Wise (th.) i samtale med en gruppe deltagere på den tværkulturelle sommerlejr i Hestlund. har haft i LM: Det handler om mission. Om at dele det bedste, nemlig troen på Jesus, med andre. For mig betyder det alt at have Jesus med i min hverdag, forklarer hun. Når hun holder fri, kan hun godt lide at gå lange ture også gerne vandreture i udlandet. Else Wiwe fejrede i 2010 sølvbryllup med Kjeld, der er informationsmedarbejder i Norea Radio Danmark. Det skete for øvrigt i Tanzania, hvor Kjeld i denne periode var pendlermissionær. Ægteparret har tre voksne børn. 9 skarpe; 1Hvilken aktivitet nyder du mest at lave? Det er der vist ingen tvivl om! Det er at være sammen med min familie, især børnebørnene. Jeg tænker simpelthen som en bedstemor, og vores hjem er igen indrettet til små børn. 2Hvilken aktivitet hader du mest? Støvsuge og vaske gulv. Jeg kommer altid op at slås med støvsugeren, så har en tendens til at falde på det våde gulv. 3Hvad siger din familie, at din fremherskende egenskab er? Min mand sammenfattede det måske meget godt i ferien: Hun har en usædvandlig stor tålmodighed og overbærenhed med børn og ældre, men til os andre stiller hun større krav. 4Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i 2013? Der er to ting: At vores yngste datter blev student. Det var en stor sejr, som hun har slidt for. lov til at holde mit tredje barnebarn, Nor, i armene, da han kun var et halvt døgn gammel. 5Hvad er det værste, du for nylig har været udsat for? Da jeg besøgte min far, og kom på sygehuset. Heldigvis er han under behandling og i bedring nu. 6Hvad har du lavet i sommerferien? Jeg har blandt andet været lejrchef på en børnelejr for børn fra 7-11 år, der ikke ellers ville komme på ferie. Det er syvende år, jeg arrangerer lejren, nu i samarbejde med min præst. Vi var 32 børn og 16 ledere i år. Børnene kommer fra hele landet, nogle har diagnoser, andre har for eksempel kun én forælder, som ikke har råd til at tage dem på ferie. Mange af dem kommer ikke fra kristne hjem, men er glade for vores bibelfortællinger og enkle kristne børnesange. 7Hvad er du optaget af lige nu? At afslutte regnskabet for børnelejren og tænke nogle nye tanker for næste års lejr... Og så er jeg i gang med at planlægge en uges ferie i Sverige, hvor alle børn, svigerbørn og børnebørn skal med. Det bliver dejligt! Elisabeth Bekker er helt pjattet med sine tre børnebørn, her nyfødte Nor. 8Hvad kunne du ønske dit kristne fællesskab gjorde mere ud af? Vi har kommet i Københavns frikirke, en apostolsk menighed, siden vi var unge. Selvom vi har et godt netværk dér, kunne jeg godt tænke mig, at der blev gjort noget for, at man kunne lære at kende. 9Hvad er dit forhold til LM? Jeg kendte ikke LM, da jeg blev ansat i Men sekretariatet er nu min arbejdsplads, og jeg siger vi om LM :-) Jeg kan godt se forskellen, men det giver mig ikke trang til at pointere mine holdninger. Jeg har stor respekt for LM s arbejde og føler mig også respekteret af kollegaer og andre LM ere, jeg kommer i kontakt med. Navn: Elisabeth Bekker Alder: 57 år Bopæl: Allerød Job: Kontorassistent på LM s sekretariat Anledning: Elisabeth Bekker er LM s stemme: Hun tager alle indgående opkald til LM s sekretariat. Hun har desuden skrevet Mit bibelvers på side 11. PRIVATFOTO

16 16 Nr august 2013 bagvendt; Bagvendt bliver skrevet på skift af efterskoleforstander Rasmus B. Houler, missionær Anne-Lene Olofson og medicinstuderende Amalie Bach-Svendsen Vent AF AMALIE BACH-SVENDSEN AARHUS LMH er det fedeste. Bare ikke for økonomien. Ikke at det er dyrt sammenlignet med andre højskoleophold (og har du ikke været på LMH, så gør det uanset økonomi!), men lidt dyrere end at bo hjemme på forældrenes regning må det siges at være. Så efter 10 måneder med optankning til livet i Kristus var vi en del elever, der stærkt havde brug for arbejde i sommerferien. Jeg havde selv sendt ansøgninger ud i en stærk strøm og ikke modtaget noget positivt svar. Frustrationen meldte sig. Gud har jo lovet at sørge for mig, ikke? På alle måder. Hvorfor skaffede han mig så ikke et job? Som datoen for afslutning på LMH nærmede sig, bad jeg om svar fra Gud. Når jeg læste i Bibelen tænkt sig med det hele, fandt jeg ofte ord som: Min sjæl, vent på Herren. Var det svaret? Halvmuggen tænkte jeg, at jeg jo alligevel ikke kunne gøre andet. Men så begyndte jeg at forstå. Gud ønsker at have os i en afventende position. Med al vores opmærksomhed rettet mod ham. Han vil være herre i vores liv, og derfor er det ham, der sætter dagsordenen og tempoet for dette. Vi skal have tillid til hans ord han svigter os ikke! Ofte har vi en meget udførlig idé om, hvad bønnesvar i de enkelte tilfælde er. Men måske er det største bønnesvar, at han i vores venten på svar lærer os, at han er herre. På den måde ser vi mere på ham og hans planer end på vores egne. Som afslutning på historien: Gud gav mig arbejde i sommerferien. Dagen efter vi stoppede på LMH. Herren giver sandelig i rette tid! Og han holder sine børn ind til sig ved at lade dem vente på ham. Tro & Mission, Industrivænget 40, 3400 Hillerød ID-nr Maskinel Magasinpost Udbringes senest lørdag d. 17. august august 2013 Årgang 113 I de sidste numre af T&M før sommer var der en debat om LM og Israel. Den valgte Ordet og Israels formand, Hakon Christensen at fortsætte i sin årsberetning inspiration nærvær holdning 7 Masai-mission; I juni måned besøgte LM s vicegeneralsekretær, Carsten Skovgaard-Holm, en masai-boplads i Tanzania, hvor alle indbyggerne er kristne. Det er en frugt af det missionsarbejde, som LM begyndte blandt masaier for godt 20 år siden 5 Else Wiwe er tværkulturel konsulent i LM. Hun har været ansat i LM i 25 år - og med på to sommerlejre i år 13 elever har lige gennemført et år på Jinka bibelskole.eleverne pudsede skolen op til fest i den anledning Sømandsmissionens caféskib Bethel har været på sommertogt. Her ligger det på havnen i Gilleleje