Senatus auctoritas populique Romani Marcus Tullius libertas Cicero: med indledning, tekst og gloser 4. filippiske tale tilrettelagt af Simon Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senatus auctoritas populique Romani Marcus Tullius libertas Cicero: med indledning, tekst og gloser 4. filippiske tale tilrettelagt af Simon Laursen"

Transkript

1 Senatus auctoritas populique Romani Marcus Tullius Cicero: 4. filippiske tale libertas med indledning, tekst og gloser tilrettelagt af Simon Laursen LITTERIS ET ARTIBUS Ribe Katedralskole Publications 2015

2

3 Indledning Marcus Tullius Cicero blev født den 3. januar 106 fvt. i den lille by Arpinum ca. 100 km. sydøst for Rom (se kort side 4 af noterne) som første søn i en familie, der i generationer havde spillet en central rolle i lokalsamfundet. Beboerne af Arpinum havde længe nydt det privilegium at være fuldgyldige romerske borgere (i modsætning til de fleste andre italikere), men det betød ikke, at der ikke var et betydeligt lokalt politisk spil at spille og familien Cicero havde været med der til alle tider. Men virkelig rigdom og virkelig hæder og ære var kun at finde og vinde i Rom og den stolte fader Cicero traf den beslutning for sin søn, at det var dér, hans liv skulle udspille sig, hvadenten han skulle gå efter en militær eller en rent politisk løbebane. Det var ikke et let projekt, han udsatte sin søn for de gamle familier i Rom beskyttede deres privilegier så godt, som det nu var muligt; de satte ikke pris på en outsider, en homo novus, der ville ind i deres kreds, ind i Roms råd, senatet, og de lagde alle de forhindringer i vejen, de overhovedet kunne finde på, hvadenten ousiderne prøvede at komme til orde i politik eller få en rolle at spille som soldater. Det blev den politiske løbebane, Cicero valgte. Han var ikke krigerisk anlagt tværtimod var han alle dage en forsoningens mand men han var til gengæld lidt af en politisk og juridisk begavelse. Frem for alt var eller blev han en fremragende taler, en mester i politisk og juridisk kommunikation, og han var dertil en udmærket teoretiker, der hele sit liv nærede stor interesse for filosofi herunder ikke mindst statsteori og retorik, det antikke svar på moderne kommunikationsteori. Så det meste af den unge Ciceros tid gik med at studere filosofi, jura og retorik hos forskellige undervisere i Rom. Cicero som ældre (de filippiske talers tid) Tiden, han voksede op i, var urolig til det kaotiske. Brødrene Gracchus program til oprettelse af de skæve sociale forhold i Rom lå 20 år tilbage, men de modsætninger, nedkæmpelsen af dem havde skabt, var ikke væk, og det var heller ikke problemet med at skaffe soldater til borgerhæren, som lå bag deres reformforsøg. Så da de germanske folkestammer kimbrerne og teutonerne i årtiet fvt. truede med at invadere selve den italiske halvø, greb generalen Gajus Marius, der i øvrigt også stammede fra Arpi-

4 4 - Cicero, Phil. IV - indledning num, til at benytte sig af professionelle soldater han betalte dem sold for deres tjeneste. Marius vandt total sejr over de barbariske folk og en plads i romersk politik, der ikke var set før. Ikke alene var befolkningen naturligvis taknemmelig over at være blevet befriet for truslen, men Marius soldater var afhængige af ham på en helt ny måde. Marius kunne regne med sine folks loyalitet, som ingen general før havde kunnet. Det ville ikke have været et problem, hvis ikke Rom have haft brug for flere forskellige hære, der skulle indsættes på forskellige fronter. Hver hær fik sin general at være loyal over for og hvis de forskellige generaler ikke kunne enes, lå en borgerkrig på en helt ny skala lige for. Det var netop, hvad der skulle ske, og i flere omgange. Men før dette problem viste sig, skulle romerne først igennem et opgør med deres forbundsfæller i Italien, som ville have større rettigheder. Efter en hektisk krig i fvt. måtte romerne halvt om halvt give sig over for italikerne, og derefter brød deres interne modsætningsforhold ud i lys lue. Marius kom i åbent opgør med en af sine tidligere officerer, L. Cornelius Sulla, om kommandoen over en krig i østen mod Mithridates, men i virkeligheden stak konflikten langt dybere og involverede mange flere mennesker. Sulla sikrede sig kommandoen mod Mitridates, slog ham og vendte hjem; her nedkæmpede han sine modstandere i en hurtig borgerkrig og indledte en klapjagt på sine modstandere der blev udarbejdet arrestations- og dødslister, de såkaldte proskriptioner, og folk blev myrdet i hundredvis (ikke tusindvis, som man ofte hører), deres ejendomme konfiskeret og deres slægtninge efterladt i dyb armod. Sulla lod sig udnævne til dictator(en gammel post som enevældig leder i Rom egentlig beregnet til situationer, hvor fjenden nærmest stod ved Roms mure), og gennemførte en lovgivning, der forandrede Roms forfatning, så al magt lå i hænderne på nobilitas, de ældgamle familier i senatet, mens populus, eller plebs, almindelige folk blev sat næsten helt uden for. Men den fred, Sulla skabte, var hul konflikterne var ikke løst, og allerede i 70 fvt. vendte man på mange måder tilbage til det system, man havde før Sulla. Det var to af hans gamle hjælpere, Gnaeus Pompeius (Magnus) og Marcus Licinius Crassus, der stod for restitutionen. Men det bragte ikke fred, hverken på de indre eller de ydre linjer. Mithridates var igen på krigsstien, og Pompejus brugte det meste af 60 erne på at nedkæmpe ham; det medførte, at næsten hele det østlige Middelhav på nær Ægypten kom under romersk kontrol. Hjemme var der mange utilfredse elementer, den mest energiske og dermed farligste en vis Lucius Sergius Catilina. Den ellers så lukkede senatsadel så sig i mangel på alternativer nødsaget til at tillade, at en Cicero blev valgt til konsul for året 63 fvt.; ellers var Catilina blevet konsul med et program om store omfordelinger af magt og rigdom. Cicero havde haft en pletfri karriere, og han var helt uden militære ambitioner, samtidig med at han og det var nok det vigtigste ikke rådede over et social netværk (et clientela), der kunne gøre ham faretruende selvstændig. Som consul afslørede Cicero en plan, Catilina havde,

5 Cicero, Phil. IV indledning - 5 om voldelig overtagelse af magten i Rom en indsats, Cicero resten af sit liv skulle se som sin karrieres højdepunkt. Det var i denne krisestund, han så alle sociale grupper i Rom, både senatorer og equites, de velstående romere, og egt. også de ikke-formuende grupper, stå sammen i det, han så som sit politiske mål concordia ordinum (se noter s. 8). Men ret beset var Catilina en parentes i Roms historie. Væsentligere var det, at Pompejus vendte hjem og blev meget uvenligt modtaget af senatet. Under sin erobring af østen havde Pompejus truffet mange beslutninger, senatslederne ikke brød sig om, og hans behov for pensionsordninger til soldaterne var også et stridspunkt. For professionelle soldater er nok ubetinget loyale mod deres general, men kun så længe de tror, han kan give dem, hvad de har brug for sold og pension; Pompejus havde brug for jord og senatet ville ikke af med den. Pompejus kunne simpelthen ikke få sine handlinger ratificeret (godkendt og iværksat) af senatet. To andre vigtige personer i Rom havde også vanskeligheder med at udfolde deres evner. Crassus havde været misundelig på Pompejus succes og havde desuden som en af Roms allerrigeste mænd store investeringer i skatteforpagtning, som ikke kom til udbetaling og så kedede han sig måske. Gaius Julius Caesar havde sat sig i stor gæld for at skaffe sig gode forbindelser i sin politiske løbebane og havde behov for hjælp til at tage det sidste skridt og blive konsul. Nu opstod en plan hos de tre om at slå sig sammen Pompejus havde militær prestige, Crassus havde penge, Caesar havde politiske forbindelser; sammen ville senatet ikke kunne bremse dem. De indgik derfor det første triumvirat med det program at gøre Caesar til konsul for året 59 fvt. og lade ham ordne de andre tos problemer. Da senatet ikke lod sig skræmme, gennemførte Caesar sit program ved lovgivning i folkeforsamlingen senatets position i Rom var formelt kun rådgivende, love kunne kun folket vedtage og det lod Caesar det så gøre, som han ville. De gamle senatorers had til Caesar, og især Marcus Porcius Catos, var sidenhen ubegrænset. Men intet kunne det ellers så selvsikre senat heller stille op, da Caesar lod sig tildele provinsen Gallien som sin (og det blev til hele 8 år på posten), ligesom de to andre triumvirer i Caesars fravær holdt Rom i et politisk jerngreb. For at statuere et par eksempler blev Cato sendt på en administrativ opgave på Cypern, og Cicero blev ligefrem sendt i eksil på grund af hans måde at gøre op med Catilina på den havde altid forekommet nogle, f. eks. Caesar, for brutal. Senatet forstod og holdt sig tænderskærende i ro. Men der var kurrer på tråden imellem de tre, og på trods af et forsoningsmøde i Lucca i 56 fvt., var triumviratet bestemt til at bryde sammen. I bedste gammelromerske stil var Pompejus blevet gift med Caesars datter Julia, og da hun døde senere i 56 fvt., og Crassus også døde ved Carrhae i det persiske rige i et forsøg på at blive så stor en general som Pompejus og Caesar (der jo havde erobret Gallien), ventede man kun på en gentagelse af situationen under Marius og Sulla.

6 6 - Cicero, Phil. IV - indledning Sådan gik det ikke. Ganske vist brød der den 1. jan. 49 en borgerkrig ud mellem Caesar og Pompejus og deres tilhængere. Pompejus havde senatet på sin side; men ellers er deres støtte først og fremmest deres soldater Pompejus havde jo sine veteraner i pension mange steder, og ikke mindst flere legioner under våben i Spanien, og Caesar havde sine soldater hos sig endnu. Begge kan regne med deres folks loyalitet, fordi de personligt indestår for, hvad der skal ske. En af Caesars fremtrædende tilhængere er Marcus Antonius, der var tribunus plebis det år og i den funktion havde forsøgt at hindre de forslag, der endte med borgerkrigen. Borgerkrigen varede til 46, men Pompejus døde allerede i august 48 efter slaget ved Pharsalos; han flygtede til Ægypten, men blev ynkeligt myrdet ved ankomsten. Caesar opsøger en for en de resterende pompejanske modstandere og nedkæmper dem i tre kampe, i Alexandria, ved Thapsus (Nordafrika) og ved Munda (Spanien). Men efter disse kampe kommer der ikke en proskription; der er ingen politiske repressalier. Caesar havde i hele borgerkrigen slået på sin clementia, mildhed, og nu så det ud til, at han faktisk holdt sig til denne milde, tilgivende linje. I de følgende år lader Caesar sig i flere omgange udpege til dictator (ligesom Sulla), og der pågår et omfattende arbejde med at udvikle en politik, men alle disse overvejelser er ikke færdige, kun skrevet ned som planer, acta, der skal gennemføres senere (f. eks. ligger det fast, hvem der skal være konsuler, og hvilke provinser de bagefter skal styre), da Caesar Idibus Martiis ( fvt.) myrdes i senatet af en gruppe under ledelse af Marcus Junius Brutus, (f. 85 (ca.), d. 42), Decimus Junius Brutus (f. 81 (ca.), d. 43) og Gaius Cassius Longinus(d. 42), der frygter, at Caesar stræber efter monarki. Imidlertid myrdes hverken Antonius (der nu er Caesars medkonsul) eller hans daværende næstkommanderende (magister equitum), Marcus Aemilius Lepidus (f. 90 (ca.) 12 fvt.). Situationen er højspændt i nogle dage. Caesarmorderne får aldeles ikke den folkelige støtte, de havde ventet, og det lykkes ret hurtigt Caesars folk at rekonstruere deres position; men ingen af parterne er den anden overlegen, og på et møde afholder man et møde i senatet, hvor morderne opnår amnesti, men til gengæld må acceptere, at Caesars ikke udførte planer fortsat skal være gældende, papirer, Antonius har i sin besiddelse. Det bringer dog ikke helt ro; der er voldsomme demonstrationer i forbindelse med begravelsen af Caesar og i de følgende måneder, så i april-maj 44 må Caesarmorderne forlade Rom. Samtidig ankommer Caesars adoptivsøn, Gaius Julius Caesar Octavianus (f. 63 fvt., d. 14 evt.), til Rom, men han kan ikke få sin arv ud af Antonius. Navnlig beholder Antonius Caesars papirer, der giver ham fuld kontrol med, hvad der skal ske i Rom; dog lader han i juni 44 en lov vedtage i folkeforsamlingen, der tildeler ham provinsen Gallien de næste fem år i stedet for provinsen Makedonien, der egt. var tiltænkt ham. Samtidig bestemmes det, at de legioner, der står i Makedonien, skal overføres til Gallien. De må derfor passere tæt forbi Rom, og der er brede enighed om, at han har planer om at træde i Caesars sted og blive enehersker. 4 legioner ankommer til Italien i september 44.

7 Cicero, Phil. IV indledning - 7 Men netop i det tidlige efterår synes balancen at tippe. Cicero synes at beslutte sig til at gøre modstand mod Antonius og er 2. september i Rom, hvor han holder en tale (den første filippiske tale), hvor han søger en slags kompromis med Antonius. Men da Antonius afviser dette den 19., skriver Cicero en tale, han ikke holdt, men udgav på skrift (den 2. filippiske), hvor han udstiller Antonius både menneskeligt og politisk. På dette tidspunkt er Antonius allerede taget til Brundisium for at overtage kommandoen over legionerne, men er tilsyneladende nødt til at statuere et eksempel og lade et antal underofficerer henrette, dels i Brundisium, dels i Suessa. Samtidig samler Octavian 3000 af Caesars veteraner (mod meget høj betaling); og to af Antonius legioner (den 4. og den martiske ) går over til ham. Cicero forsøger at få Octavian under sin og senatets kontrol, og har faktisk uventet god succes med det. I november forhandler Octavian med Caesarmorderen Decimus Brutus, der i 44 var statholder i Gallien, om en fælles front mod Antonius. I slutningen af måneden forlader Antonius Rom for at tage til Gallien og allerede, før han slutter sit egentlige konsulat, tiltræde sin statholderpost i Gallien. Men den 21. december 44 meddeler Decimus Brutus i et edikt, at han ikke vil overgive Gallien til Antonius uden kamp, men bevare den i senatets og romerfolkets magt, og ved et senatsmøde søger Cicero i sin tredje filippiske tale at overtale senatet til at sanktionere både dette skridt og Octavians irregulære troppeudskrivninger, og erklære Antonius for fjende, hostis. Kursen er strengt taget højforræderi. Straks derefter holder han den fjerde tale i en contio, en uformel folkeforsamling; denne tale har stort set samme indhold. I januar 43 træder de nye konsuler (Hirtius og Pansa) til, og det besluttes at forhandle med Antonius, der ny belejrer D. Brutus i Mutina (nu Modena) i Podalen (se kort noter s. 4); dette sker trods Ciceros indædte modstand (femte og sjette filippiske tale). Forhandlingerne bryder da også sammen, og i april 43 befries Brutus af tropper under de to konsuler og Octavian. De to konsuler dør, hvad der skal få fatale konsekvenser for Ciceros politik. Ciceros politik i perioden fra september 44 til april 43 kommer først og fremmest frem i en lang række taler imod Antonius, der er blevet kendt som de filippiske taler. Navnet har Cicero sandsynligvis selv givet dem, fordi de i deres hæftige angreb på én bestemt person, Antonius, mindede om de (mindst) lige så hæftige taler, den græske taler Demosthenes holdt i 340 erne imod kong Filip af Makedonien (Alexanders far), da denne i flere omgange forsøgte at fratage Grækenland dets frihed. Han kalder dem i hvert fald selv filippiske i et brev, han har sendt til Marcus Brutus. Cicero var, som nævnt, sin tids største taler; han var den, der var bedst til at kommunikere et politisk budskab ud, og hans filippiske taler er ikke bare hans sidste, men måske også hans bedste politiske taler bedste set ud fra et retorisk synspunkt, naturligvis, for dybest set mislykkedes hans projekt jo det lykkedes ikke at bremse Antonius definitivt. Talerne er holdt dels i senatet, dels på talerplatformen ( rostra ) foran senatet for folket, dvs. de romerske borgere og andre nysgerrige, der kunne afse tid til at

8 8 - Cicero, Phil. IV - indledning gå hen og høre på talen; de har ofte været improviseret, holdt i øjeblikket, og har ikke været de nøje gennemarbejdede litterære produkter, de taler, der blev udgivet og vi kan læse, er. Cicero har tydeligvis, kort efter at han har holdt talerne, gennemarbejdet en skriftlig version af dem, udstyret med hele hans enorme sproglige og retoriske arsenal, som han har sørget for at få spredt så vidt som muligt; talerne er politiske pamfletter, der skal påvirke den politiske stillingtagen i hele Italien også oppe i Norditalien, hvor kampene foregik, og hvor der faktisk boede romerske borgere, skønt området stadig talte som en provins. Målgruppen for talerne er især folk, der besidder ejendom, dvs. equites, og et tilbagevendende tema er Antonius ønske om totalt at destruere alt af værdi. Det har naturligvis ikke været Antonius mål, og talerne kan da heller ikke tages som pålidelige kilder til hændelserne; de er i høj grad partsindlæg i en politisk konflikt, hvor vi ikke kender ret meget til modpartens synspunkter. På nær, hvad Cicero har skrevet, har vi mest sene græske kilder til hele begivenhedskæden. Faktisk taler meget for Antonius og imod Cicero. Som udgangspunkt kan man sige, at Antonius som siddende konsul var i sin gode ret til at gøre alt, hvad han gjorde at det var senatspartiet og Cicero, der var galt afmarcheret, for slet ikke at tale om Octavian, der gik så langt som at udruste en privat hær, en milits hvad ingen suveræn stat kunne drømme om at tillade. Ciceros politiske liv endte med, at han i vid udstrækning forlod den lovlydighed og konsensus-tankegang, der lå bag hans politiske ideal om concordia ordinum. Alt dette gælder i høj grad også for den fjerde filippiske tale, som dette hæfte indeholder. De to konsulers død efterlod et vakuum, som Octavian havde tænkt sig at udnytte. Sommeren 43 giver han senatet tommelskruer på og tvinger det til at lade ham vælge til konsul (i en alder af 20 år, skønt normal-aldersgrænsen var 42); straks derefter gør han Caesarmorderne fredløse, og jorden begynder at brænde under Cicero. I november 43 slutter han sig atter sammen med Antonius og Lepidus i det andet triumvirat; den umiddelbare følge er likvidationen af Cicero (7. dec.), og der følger en omfattende og blodig proskription (som under Sulla). I oktober 42 gøres regnskabet med Caesarmorderne op i slaget ved Philippi, der på sin side kun er begyndelsen på den forværring i forholdet mellem Octavian og Antonius, der skulle føre til slaget ved Actium (sept. 31), hvor Octavian omsider satte Antonius ud af spillet og blev reel enehersker i romerriget en funktion, i hvilken han i jan. 27 fik navnet Augustus men det er en anden historie.

9 M. Tullii Ciceronis in M. Antonium oratio Philippica IV Frequentia vestrum incredibilis, Quirites, contioque tanta, quantam meminisse non videor, et alacritatem mihi summam defendendae rei publicae adfert et spem recuperandae. Quamquam animus mihi quidem numquam defuit, tempora defuerunt; quae simul ac primum aliquid lucis ostendere visa sunt, princeps vestrae libertatis defendendae fui. Quodsi id ante facere conatus essem, nunc facere non possem. Hodierno enim die, Quirites, ne mediocrem rem actam arbitremini, fundamenta jacta sunt reliquarum actionum. Nam est hostis a senatu nondum verbo appellatus, sed re jam judicatus Antonius. Nunc vero multo sum erectior, quod vos quoque illum hostem esse tanto consensu tantoque clamore approbavistis. Neque enim, Quirites, fieri potest, ut non aut ii sint impii, qui contra consulem exercitus comparaverunt, aut ille hostis, contra quem jure arma sumpta sunt. Hanc igitur dubitationem, quamquam nulla erat, tamen ne qua posset esse, senatus hodierno die sustulit. C. Caesar, qui rem publicam libertatemque vestram suo studio, consilio, patrimonio denique tutatus est et tutatur, maximis senatus laudibus ornatus est. Laudo, laudo vos, Quirites, quod gratissimis animis prosequimini nomen clarissimi adulescentis vel pueri potius (Sunt enim facta ejus immortalitatis, nomen aetatis. Multa memini, multa audivi, multa legi, Quirites; nihil ex omnium saeculorum memoria tale cognovi), qui, cum servitute premeremur, in dies malum cresceret, praesidii nihil haberemus, capitalem et pestiferum a Brundisio tum M. Antoni reditum timeremus, hoc insperatum omnibus 1 2 3

10 10 - Cicero, Phil. IV - tekst consilium, incognitum certe ceperit, ut exercitum invictum ex paternis militibus conficeret Antonique furorem crudelissimis consiliis incitatum a pernicie rei publicae averteret. Quis est enim, qui hoc non intellegat, nisi Caesar exercitum paravisset, non sine exitio nostro futurum Antoni reditum fuisse? Ita enim se recipiebat ardens odio vestri, cruentus sanguine civium Romanorum, quos Suessae, quos Brundisi occiderat, ut nihil nisi de pernicie populi Romani cogitaret. Quod autem praesidium erat salutis libertatisque vestrae, si C. Caesaris fortissimorum sui patris militum exercitus non fuisset? Cujus de laudibus et honoribus, qui ei pro divinis et immortalibus meritis divini immortalesque debentur, mihi senatus adsensus paulo ante decrevit ut primo quoque tempore referretur. Quo decreto quis non perspicit hostem esse Antonium judicatum? Quem enim possumus appellare eum, contra quem qui exercitus ducunt, iis senatus arbitratur singulares exquirendos honores? Quid? Legio Martia, quae mihi videtur divinitus ab eo deo traxisse nomen, a quo populum Romanum generatum accepimus, non ipsa suis decretis prius quam senatus hostem judicavit Antonium? Nam, si ille non hostis, hos, qui consulem reliquerunt, hostes necesse est judicemus. Praeclare et loco, Quirites, reclamatione vestra factum pulcherrimum Martialium comprobavistis; qui se ad senatus auctoritatem, ad libertatem vestram, ad universam rem publicam contulerunt, hostem illum et latronem et parricidam patriae reliquerunt. Nec solum id animose et fortiter, sed considerate etiam sapienterque fecerunt; Albae constiterunt, in urbe opportuna, munita, propinqua, fortissimorum virorum, fidelissimorum civium atque optimorum. Hujus Martiae legionis 4 5 6

11 Cicero, Phil. IV tekst - 11 legio quarta imitata virtutem duce L. Egnatuleio, quem senatus merito paulo ante laudavit, C. Caesaris exercitum persecuta est. Quae expectas, M. Antoni, judicia graviora? Caesar fertur in caelum, qui contra te exercitum comparavit; laudantur exquisitissimis verbis legiones, quae te reliquerunt, quae a te arcessitae sunt, quae essent, si te consulem quam hostem maluisses, tuae; quarum legionum fortissimum verissimumque judicium confirmat senatus, comprobat universus populus Romanus; nisi forte vos, Quirites, consulem, non hostem judicatis Antonium. Sic arbitrabar, Quirites, vos judicare, ut ostenditis. Quid? Municipia, colonias, praefecturas num aliter judicare censetis? Omnes mortales una mente consentiunt omnia arma eorum, qui haec salva velint, contra illam pestem esse capienda. Quid? D. Bruti judicium, Quirites, quod ex hodierno ejus edicto perspicere potuistis, num cui tandem contemnendum videtur? Recte et vere negatis, Quirites. Est enim quasi deorum immortalium beneficio et munere datum rei publicae Brutorum genus et nomen ad libertatem populi Romani vel constituendam vel recipiendam. Quid igitur D. Brutus de M. Antonio judicavit? Excludit provincia, exercitu obsistit, Galliam totam hortatur ad bellum ipsam sua sponte suoque judicio excitatam. Si consul Antonius, Brutus hostis; si conservator rei publicae Brutus, hostis Antonius. Num igitur, utrum horum sit, dubitare possumus? Atque ut vos una mente unaque voce dubitare vos negatis, sic modo decrevit senatus D. Brutum optime de re publica mereri, cum senatus auctoritatem populique Romani libertatem imperiumque defenderet. A quo defenderet? Nempe ab hoste; quae est enim alia laudanda defensio? 7 8

12 12 - Cicero, Phil. IV - tekst Deinceps laudatur provincia Gallia meritoque ornatur verbis amplissimis ab senatu, quod resistat Antonio. Quem si consulem illa provincia putaret neque eum reciperet, magno scelere se adstringeret; omnes enim in consulis jure et imperio debent esse provinciae. Negat hoc D. Brutus imperator, consul designatus, natus rei publicae civis, negat Gallia, negat cuncta Italia, negat senatus, negatis vos. Quis illum igitur consulem nisi latrones putant? Quamquam ne ii quidem ipsi, quod loquuntur, id sentiunt nec ab judicio omnium mortalium, quamvis impii nefariique sint, sicut sunt, dissentire possunt. Sed spes rapiendi atque praedandi obcaecat animos eorum, quos non bonorum donatio, non agrorum adsignatio, non illa infinita hasta satiavit; qui sibi urbem, qui bona et fortunas civium ad praedam proposuerunt; qui, dum hic sit, quod rapiant, quod auferant, nihil sibi defuturum arbitrantur; quibus M. Antonius (o di immortales, avertite et detestamini, quaeso, hoc omen!) urbem se divisurum esse promisit. Ita vero, Quirites, ut precamini, eveniat, atque hujus amentiae poena in ipsum familiamque ejus recidat! Quod ita futurum esse confido. Jam enim non solum homines, sed etiam deos immortales ad rem publicam conservandam arbitror consensisse. Sive enim prodigiis atque portentis di immortales nobis futura praedicunt, ita sunt aperte pronuntiata, ut et illi poena et nobis libertas appropinquet, sive tantus consensus omnium sine impulsu deorum esse non potuit, quid est, quod de voluntate caelestium dubitare possimus? Reliquum est, Quirites, ut vos in ista sententia, quam prae vobis fertis, perseveretis. Faciam igitur, ut imperatores instructa acie solent, quamquam paratissimos milites ad

13 Cicero, Phil. IV tekst - 13 proeliandum videant, ut eos tamen adhortentur - sic ego vos ardentes et erectos ad libertatem recuperandam cohortabor. Non est vobis, Quirites, cum eo hoste certamen, cum quo aliqua pacis condicio esse possit. Neque enim ille servitutem vestram ut antea, sed jam iratus sanguinem concupivit. Nullus ei ludus videtur esse jucundior quam cruor, quam caedes, quam ante oculos trucidatio civium. Non est vobis res, Quirites, cum scelerato homine ac nefario, sed cum immani taetraque belua, quae quoniam in foveam incidit, obruatur. Si enim illinc emerserit, nullius supplicii crudelitas erit recusanda. Sed tenetur, premitur, urgetur nunc iis copiis, quas jam habemus, mox iis, quas paucis diebus novi consules comparabunt. Incumbite in causam, Quirites, ut facitis. Numquam major consensus vester in ulla causa fuit, numquam tam vehementer cum senatu consociati fuistis. Nec mirum; agitur enim, non qua condicione victuri, sed victurine simus an cum supplicio ignominiaque perituri. Quamquam mortem quidem natura omnibus proposuit, crudelitatem mortis et dedecus virtus propulsare solet, quae propria est Romani generis et seminis. Hanc retinete, quaeso, quam vobis tamquam hereditatem majores vestri reliquerunt. Nam cum alia omnia falsa, incerta sint, caduca, mobilia, virtus est una altissimis defixa radicibus; quae numquam vi ulla labefactari potest, numquam demoveri loco. Hac virtute majores vestri primum universam Italiam devicerunt, deinde Karthaginem exciderunt, Numantiam everterunt, potentissimos reges, bellicosissimas gentes in dicionem hujus imperii redegerunt. Ac majoribus quidem vestris, Quirites, cum eo hoste res erat, qui haberet rem publicam, curiam, aerarium,

14 14 - Cicero, Phil. IV - tekst consensum et concordiam civium, rationem aliquam, si ita res tulisset, pacis et foederis; hic vester hostis vestram rem publicam oppugnat, ipse habet nullam; senatum, id est orbis terrae consilium, delere gestit, ipse consilium publicum nullum habet; aerarium vestrum exhausit, suum non habet; nam concordiam civium qui habere potest, nullam cum habet civitatem? Pacis vero quae potest esse cum eo ratio, in quo est incredibilis crudelitas, fides nulla? Est igitur, Quirites, populo Romano, victori omnium gentium, omne certamen cum percussore, cum latrone, cum Spartaco. Nam quod se similem esse Catilinae gloriari solet, scelere par est illi, industria inferior. Ille cum exercitum nullum habuisset, repente conflavit; hic eum exercitum, quem accepit, amisit. Ut igitur Catilinam diligentia mea, senatus auctoritate, vestro studio et virtute fregistis, sic Antoni nefarium latrocinium vestra cum senatu concordia tanta, quanta numquam fuit, felicitate et virtute exercituum ducumque vestrorum brevi tempore oppressum audietis. Equidem quantum cura, labore, vigiliis, auctoritate, consilio eniti atque efficere potero, nihil praetermittam, quod ad libertatem vestram pertinere arbitrabor; neque enim id pro vestris amplissimis in me beneficiis sine scelere facere possum. Hodierno autem die primum referente viro fortissimo vobisque amicissimo, hoc M. Servilio, collegisque ejus, ornatissimis viris, optimis civibus, longo intervallo me auctore et principe ad spem libertatis exarsimus

15 Noter til Cicero Phil. IV - 15 Noter til Cicero, Philippica IV 1 frequentia, 1 f.: talrigt fremmøde. clamor, -oris, 3. m.: råb, larm. vestrum: se Hermann 6.1. approbo, 1: billiger, tilslutter mig. 3 Quirites, -ium, 3. m. (kun i flertal): den normale betegnelse for romerne, når de var samlede i folkeforsamlingen. contio, -nis, 3 f.: (uformel) folkeforsamling. memini, meminisse (kun i perf.): husker. alacritas, -tis, 3 f.: engagement, stærk vilje. recupero, 1: genvinder, får igen. animus, -i, 2 m.: sind, tanke, mod og meget andet i dette betydningsområde. Man må tænke selv. tempus, -oris, 3 n.: tid; (pl.) omstændigheder. quae: overgangsrelativ. simul ac, konj.: så snart som. ostendo, -ndi, -nsum, 3: viser. princeps, -cipis, 3. m.: initiativtager (primum + capio, tager det første, sml. auceps, fuglefænger); leder, anfører. Om betingelsessætninger og deres former se Hermann conor, 1 dep.: forsøger. hodierno die: høj stil for hodie. mediocris, adj. 3: middelmådig, gennemsnitlig, almindelig. res, -ei, 5 f.: re (i modsætning til verbo ) faktisk, i virkeligheden. erectus, adj. 1-2: oprejst, ved godt mod (af: erigo, erexi, erectum, 3: rejser op) consensus, -us, 4 m.: enighed, samstemmighed. fio, factus sum, fieri, ureg. vb.: bliver, sker. impius, adj. 1-2: u-from, som ikke opfylder de pligter, man med rette kan forvente opfyldt. comparo, 1: samler. dubitatio, -nis, 3 f.: tøven; tvivl. tollo, sustuli, sublatum, 3: løfter op, hæver; ophæver, fjerner. C. Caesar: Octavian. (Se indledningen om detaljerne). Octavian var 19 år, da Cicero holdt denne tale. studium, -i, 2 n.: iver, interesse. consilium, -i, 2 n.: råd(givning); plan. patrimonium, -i, 2 n.: fædrenearv. tutor, 1 dep.: beskytter. prosequor, prosecutus sum, dep. 3: følger på vej (om at ledsage nogen indtil et vist punkt for at vise venskab eller respekt); viser respekt over for. nomen, -inis, 3. n.: navn; betegnelse. adulescens, -ntis, 3 m. + f.: yngling, ung mand. Adulescens kan man kaldes, fra man er ca. 15, til (dog i sjældne tilfælde) man er næsten 40. puer, -i, 2 m.: barn (til man er år gammel). facta immortalitatis, nomen aetatis: det, han har gjort, hører udødeligheden til, kun det, man kalder ham (nemlig puer ), er udtryk for hans alder. saeculum, -i, 2 n.: århundrede, lang tidsperiode. 2

16 16 Noter til Cicero Phil. IV 4 qui... ceperit (osv.): en, der har fattet... (om konjuktiven, se Hermann, 15.15). qui... averteret: bisætningen indledt med cum fortsætter til og med timeremus, qui - sætningens hoveddel er hoc insperatum til og med ceperit, bisætningen indledt med ut fortsætter så til og med averteret. servitus, -tutis, 3. f.: slaveri. premo, pressi, pressum, 3: trykker; undertrykker; truer. in dies: dag for dag. praesidium, -i, 2 n.: beskyttelse, vagt (prae foran + sedeo sidder ). capitalis, adj. 3: livsvigtig; livsfarlig. pestifer, adj. 1-2: pest-bærende, farlig. insperatus, adj. 1-2: ikke håbet på, uventet ( spes betyder ikke kun (positivt) håb, men også (neutralt) forventning ). incognitus, adj. 1-2: ikke kendt, hemmelig. conficio, -feci, fectum, 3: udvirker; opstiller. furor, -oris, 3 m.: vanvid. crudelis, adj. 3: grusom, brutal. pernicies, -ei, 5 f.: undergang, destruktion. qui... intellegat: om konjunktiven, Hermann nisi... paravisset,... futurum... fuisse: irrealis i indirekte tale. recipio, -cepi, ceptum, 3: tager tilbage; vender tilbage; vestri: obj. gen. (Hermann 6.1). cruentus, adj. 1-2: blodig (cruor normal blodet uden for legemet; sanguis blodet i årerne men altså ikke her). civium Romanorum: de underofficerer, Antonius havde ladet Senatet, dets auctoritas, folket og embedsmændene Senatet, Roms råd, bestod af alle tidligere embedsmænd. Dets funktion var egentlig kun at vejlede og rådgive de siddende embedsmænd, men i det stærkt traditionsbundne romerske samfund betød dets sammensætning af ældre, erfarne mænd, at dets indflydelse ( auctoritas ) var betydeligt større. Senatet blandede sig ikke i statens normale drift, men det traf beslutning om ekstraordinære udbetalinger fra statskassen, herunder sold til nye soldater, ligesom udskrivning af nye legioner og fordelingen af de bestående traditionelt var senatets opgave. Senatet vedtog også fordelingen af romerske provinser på statholdere. Det var endelig kutyme at høre senatet, når nye love skulle forelægges på folkeforsamlingen. Men det var folket, der kunne lovgive, og folkets vilje kan senatet ikke anfægte. Det har heller ikke midler til at bremse embedsmænd, der ikke vil følge dets råd. En embedsmand, der på en folkeforsamling får vedtaget love på områder, hvor senatet traditionelt træffer beslutning, har således statsretten på sin side. Men en sådan oprører imod senatet (og dets auctoritas ) står dog meget isoleret. Og senatet kan tage et sidste våben i brug imod ham, nemlig at erklære undtagelsestilstand ( tumultus ) og udpege ham (og hans lige) til fjende ( hostis ). Cicero forsøger talen igennem at få det til at se ud, som om Antonius så godt som allerede er dømt hostis. Faktum var dog, at senatet ikke var villigt til at gå så langt imod ham.

17 Noter til Cicero Phil. IV henrette i Suessa (by i Syditalien) og i Brundisium. honor, -oris, 3 m.: hæder; (pl.) hædersbevisninger. divini immortalesque: oversæt disse ord sammen med laudibus et honoribus. debeo, 2: skylder; bør. adsentior, adsensus sum, dep. 4: er enig med (m. dat.) decerno, -crevi, cretum, 3: beslutter (opr. skiller fra hinanden> overvejer > beslutter). quisque, quaeque, quidque / quodque, pron.: enhver. primo quoque tempore: på ethvert første tidspunkt = på det først givne tidspunkt. refero, rettuii, relatum, 3: bærer tilbage; beretter, fortæller; (tekn. i senatet) forelægger til debat, sætter på dagsordenen. eum contra quem qui etc.: lidt af en sætningsknude. contra quem henviser til eum, men er underordnet ducunt ; qui henviser til eis. Sætningen contra quem... ducunt er altså med de relative pronomener forbundet med både den foregående og den følgende hovedsætning. Oversæt... kalde ham, mod hvem man (= qui) fører hære, når senatet mener, at enestående hædersbevisninger bør findes til dem, der gør det [dvs. fører hærene]? Svaret er: en fjende! exquiro, -isivi, -isitum, 3: udsøger (> udsøgt, exquisite (eng.)) ab aliquo nomen traho: får, afleder (egt. trækker ) mit navn fra en eller anden. praeclarus, adj. 1-2: særdeles berømt, fortræffelig, fremragende. loco: på rette tid og sted. reclamatio, -onis, 3 f.: råben tilbage; protest (sml. paragraf 2, clamor). factum, -i 2 n.: gerning, bedrift (egt. Lokaladministration i Italien Efter forbundsfællekrigen fvt. havde alle frie mænd i Italien borgerret i Rom. Dermed havde de stemmeret osv. ved byen Roms valg, både dem, der vedgik imperiet som helhed, og dem, der ved gik Roms lokale administration. Men i praksis levede de i mindre bysamfund, der også måtte administreres. Disse mindre bysamfund inddeltes i tre kategorier: municipia, som beboedes af borgere, der ikke oprindeligt var tilflyttere fra Rom, coloniae, som beboedes af borgere, der oprindeligt kom fra Rom, og praefecturae. Man sondrede i praksis ikke længere mellem municipier og colonier på Ciceros tid. Begge typer valgte selv, på lokale folkeforsamlinger, deres lokale embedsmænd. Disse hed tomænd (eller firemænd) til at dømme (IIviri/IVviri jure dicundo), men i praksis udførte de også alle mulige andre opgaver end at dømme (vandforsyning, lokale festspil osv.) Den alvorligste retspraksis fandt i øvrigt sted i selve Rom. Efter embedsperioden indtrådte man i et lokalt senat. En lokal senator hed decurio. Praefekturet valgte ikke selv sine embedsmænd, men fik fra Rom sendt en praefectus iure dicundo ; en sådan by var altså sat under administration fra Rom. På Ciceros tid var denne type sjælden. Ordene municipia, coloniae, praefecturae er altså nok bare en fast formel for alle romerske bysamfund med frie borgere. Det betyder: folk i hele Italien.

18 18 Noter til Cicero Phil. IV 6 noget gjort < facio) Martialis, adj. 3: som har med Mars at gøre; (mask. plu.) Marsmænd. - Mars var fader til Romulus (og Remus), Roms grundlægger. confero, -tuli, -llatum, -ferre: bringer sammen; me ad aliquem (ell. aliquid) confero: slutter mig til nogen (ell. noget). auctoritas, -tis, 3 f.: autoritet, indflydelse (se ramme på side 2). latro, -onis, 3 m.: landevejsrøver. parricida, -ae, 1 m.: fadermorder (eller en, der har myrdet et andet nært familiemedlem). animosus, adj. 1-2: med animus, modig. consideratus, adj. 1-2: eftertænksom, klog (egt. perf. part. pass. af considero, tænker, overvejer). Alba, -ae, 2 f.: Alba Fucens, en velbefæstet by, der ligger midt i Italien øst for Rom (se kortet). opportunus, adj. 1-2: heldig, godt beliggende. fidelis, adj. 3: trofast, pålidelig. imitor, 2 dep.: efterligner. L(ucius) Egnatuleius: havde som quaestor for året 44 kommandoen over den 4. legion. Af de 20 årligt valgte kvæstorer var de 12 officerer i provinsadministrationerne. Her betyder duce dog nok initiativtager til oprøret (mod Antonius). persequor, -cutus, 3 dep.: følger efter (ikke kun i ond mening ( forfølger )). gravis, adj. 3: tung; alvorlig. arcesso, -ssivi, -ssitum, 3: hidkalder (de fire legioner, hvoraf Martia og quarta faldt fra, var jo kommet fra Makedonien til Brundisium på Antonius ordre). essent... maluisses: irrealis. Underforstå et esse til maluisses. malo, malui, -, malle: vil hellere. Ordet er sammensat af magis ( mere ) og volo ; det kan derfor have 2. sammenligningsled (m. quam ). judicium, i-, 2 n.: dom; vurdering. municipium, -i, 2 n.: municipium (se ramme på side 3). colonia, -ae, 1 f.: koloni (se ramme). praefectura, -ae, 1 f.: præfektur (se ramme). num, interrogativ partikel: mon. Spørgsmålstegn i spørgsmål, hvor man venter et benægtende svar ( I tror da vel ikke? ). (Spørges der med nonne, forventes et bekræftende svar; med efterhængt -ne forventes hverken det ene eller det andet). consentio, -nsi, -nsum, 4: føler sammen; er enig. Quid?: Og så! Hvad mere? edictum, -i, 2 n.: dekret, meddelelse (fra romersk embedsmand til offentligheden; de blev slået op i Rom). Se indledningen s. 5. tandem: endelig, til sidst. contemno, -mpsi, -mptum, 3: foragter, lader hånt om. 7

19 Noter til Cicero Phil. IV beneficium, -i, 2 n.: velgerning ( bene + facio ; oversættelseslån til dansk). munus, -eris, 3 n.: pligt, opgave; gave. 46 constituo, 3: stiller, sætter; grundlægger, bygger. recipio, -cepi, -ceptum, 3: får fat på igen. excludo, -usi, -usum, 3: lukker ude (m. abl.) obsisto, obstiti, -, 3: stiller (mig) i vejen. sua sponte: af egen fri vilje (egt. abl. af *spons). excito, 1: ophidser, sætter gang i. uter, utra, utrum: hvem/hvilken (af to), spørgende pronomen. Oversæt: hvilken af disse to muligheder der er tilfældet. mereo, 2: fortjener; (dep.) gør mig fortjent (de aliquo, af nogen) defenderet: modus skyldes, at Cicero stadig på en måde citerer senatets beslutning. (Hermann ). Man kunne skrive: a quo defenderet? nempe, partikel: naturligvis. Nempe bruges til at udtrykke, at det, man siger, er alle velbekendt og selvfølgeligt. deinceps: dernæst (Cicero henviser stadig til senatsbeslutningen). amplus, adj. 1-2: alvorlig, betydelig, seriøs. adstringo, -inxi, -ctum, 3: binder til; forpligter, binder; me scelere a.: gør mig skyldig i en forbrydelse. in consulis jure etc.: Decimus Brutus er åbenlyst i konflikt med denne regel. Antonius er konsul indtil 31. dec. 44; og han er ikke blevet erklæret statsfjende; følgelig har han ret til at komme ind i Brutus provins. imperator, -oris, 3 m.: general. Som 9 Brutorum genus Republikken blev indført i 509 fvt. (traditionelt årstal) af Lucius Junius Brutus ved et oprør mod den sidste romerske konge, Tarquinius Superbus. Denne Brutus tilstod man siden enestående politisk integritet; om hans historiske eksistens diskuteres der dog i vore dage. I de kommende flere hundrede år dukker familien Junius Brutus op flere gange. Adskillige medlemmer af familien var konsuler, nogle endda flere gange; ofte er de succesrige generaler. Navnet Brutus er således blandt de rigtigt fine i Rom. Familiens ry for at være imod tyranni blev bestyrket ved mordet på Cæsar. Blandt Cæsar-morderne var der fo Junii Bruti, dels Marcus, dels Decimus. De er dog ikke i familie med hinanden direkte. Marcus kæmpede af princip sammen med Pompeius mod Cæsar, skønt Pompeius tidligt i sin karriere havde ladet Marcus far henrette. Marcus principper førte ham også til at deltage i mordet på Cæsar, der ellers havde vist ham stor tillid (det er ham, der er sønnen i Også du, min søn ). Marcus døde i november 42 efter at have tabt slaget ved Philippi. Decimus var derimod længe overbevist Cæsarianer; han er med Cæsar i Gallien. Decimus var mindre principfast end Marcus, men døde alligevel for republikken. I sommeren 43 måtte han se sine legioner gå over til Octavian, og forsvarsløs blev han udleveret af en gallisk høvding til Antonius, der lod ham henrette.

20 20 Noter til Cicero Phil. IV statholder i Gallien var Brutus også ledende officer; men titlen imperator gav man kun til personer, der faktisk havde gennemført sejrrige militære operationer. Brutus havde kæmpet i Alperne i sommeren 44. designo, 1: udpeger. Efter valgene (normalt i juli) kaldes næste års konsul consul designatus (og på samme måde med praetor designatus osv.) For Brutus vedkommende gælder det dog, at han var designatus, fordi Cæsar i sine papirer ( acta, se indl. s. 4) havde udpeget ham til konsul for året 42 fvt. sentio, sensi, sensum, 4: føler; mener. dissentio, dissensi, dissensum, 4: er uenig. impius: se n. til par. 2. nefarius, adj. 1-2: som handler mod den religiøse ret, som begår helligbrøde. I Rom sondredes mellem de retsforhold, der vedgik mennesker alene ( jus ), og dem, der involverede guderne ( fas ). Hvis noget var uret mod guderne, hed det nefas, uret mod guderne, helligbrøde. Nefarius er afledt af nefas. quos... ; qui..., qui... ; qui..., quibus: viser alle tilbage til eorum. Oversæt med demonstrative pronomener ( dem... ; de..., de... ; de... ; dem.. :). bonus, 1-2 adj.: god; (n. plu.) goder, ejendomme. adsignatio, -onis, 3 f.: tildeling. ille, dem. pron.: den; som vi alle kender til. hasta, -ae, 1 f.: lanse; auktion (fordi man borede en lanse ned i jorden foran den ejendom, der skulle bortauktioneres). Det var normalt i borgerkrigene at sætte de besejrede modstanderes ejendomme på auktion. fortuna, -ae, 1 f.: lykke, held; (plu.) rigdomme. propono, -posui, -positum, 3: sætter foran ( ad praedam : som bytte ). dum, konj.: når; (m. konj.) når blot. aufero, abstuii, ablatum, auferre: bærer bort. detestor, 1 dep.: forbander nogen ved at kalde en guds vrede ned over denne; hader (> eng. detest ); afvender (egt. ved at påkalde en gud - men det kan guderne jo ikke selv, i denne passage... ) omen, ominis, 3 n.: varsel. omen avertere eller detestari bet. nærmest banke under bordet. (se videre i rammen Varsler på næste side) divido, divisi, divisum, 3: deler ud (> eng. divide ; division ). promitto, -misi, -missum, 3: sender forud; lover (> eng. promise ). vero, konj.: men; (her) hellere. precor, 1 dep.: beder. - Forsamlingen udstøder spontant bønner og forbandelser over Antonius ( Død over Antonius! ), da Cicero taler om, hvad denne har lovet sine soldater. eveniat, recidat: optativiske konjunktiver. poena, -ae, 1 f.: straf. familia, -ae, 1 f.: familie, men det kan betyde såvel alle, der er knyttet til ham som hans (nærmeste) familie. confido, confisus sum, 3 halvdep.: stoler på. 10

21 Noter til Cicero Phil. IV - 21 consentio, -sensi, -sensum, 4; er enig om (sml. dissentio i par. 9, og adsentior i par. 4). sive... sive, konjunktionspar: enten hvis... eller hvis; hvadenten... eller... (hvis). Her følges hver af de to betingelsessætninger af sin egen hovedsætning (til sive i linie 3 er den ita... pronuntiata ; til sive i linie 6 er den quid est ). Normalt deles de to betingelsesbisætninger om den samme hovedsætning. prodigium, -i, 2 n.; bemærkelsesværdigt (ofte uhyggeligt) fænomen eller begivenhed; varsel; uhyre. portentum, -i, 2 n.: = prodigium. futura: fremtiden. ( futura er også det implicitte subjekt for sunt... pronuntiata ). impulsus, -us, 4 m.: tilskyndelse, indskydelse, inspiration. dubito, 1: tvivler; betvivler. prae me fero, tuli, latum, ferre: bærer foran mig, viser, udviser. - Udtrykket skal forstås konkret; Cicero kan se på sine tilhørere, hvad de føler. persevero, 1: bliver ved, fremturer. faciam osv.: jeg vil gøre, ligesom generaler plejer, nemlig at (ut) opmuntre - sådan vil jeg... Sætningen begynder anderledes, end dens slutning synes at antage ( faciam er tilovers: det ville have været nok at sige: ligesom generaler plejer 11 Varsler fra guderne Både i Rom og Grækenland fandtes omfattende systemer til at tolke tegn, man mente måtte stamme fra guderne. Man tolkede på fuglenes flugt på himlen, på tordenvejr, på offerdyrs indvolde og meget andet. I Rom var denne varselstydning en væsentlig del af statens ledelse. En embedsmand skulle forud for enhver vigtig handling - f. eks. et slag eller en folkeforsamling eller et valg - erkyndige sig om gudernes vilje. Han kunne f. eks. tage auspicia, dvs. iagttage himmelens fugle. Til at bistå sig med tolkningen heraf havde han en augur, en særlig slags præst med kompetence til at tolke tegn på himmelen. Ved ofringer kunne et offerdyrs indvolde tolkes af den guds præst, som man ofrede til, eller af en haruspex, en specialist på området dyrs indvolde. Hvis en præst fandt dårlige tegn eller fandt fejl ved den religiøse procedure, kunne han kræve hele handlingen, også de ikke religiøse dele, gjort om. Og hvis en embedsmand erklærede, at han ville iagttage himlen (servare de caelo), kunne det sætte enhver politisk handling i stå - før gudernes vilje var kendt, kunne man ikke fortsætte. Disse tegn var altså tegn, man bevidst søgte at få. Men der fandtes også spontane tegn, prodigia eller portenta, f. eks. tohovede kalve, regn af sten eller mælk, lynnedslag bestemte steder osv. Den slags tegn blev rapporteret hvor som helst fra og kunne undertiden medføre en stor reaktion, f. eks. en sonofring. Hvor alvorligt den enkelte romer tog alt dette, synes at have været et personligt spørgsmål. Cicero skrev selv et helt værk, De divinatione, hvori han betvivler varselstagningens værdi - men den, der i værket går ind for varsler, er Ciceros egen bror Quintus; og Cicero var selv augur. Som så ofte ellers i Rom bevaredes de gamle traditioner, skønt ingen mere kunne se fornuften i dem.

22 22 Noter til Cicero Phil. IV..., sådan vil jeg... ) - Cicero har vel glemt, hvordan han begyndte sætningen. Når sætninger ikke hænger sammen, siger man, der foreligger en anakoluti. acies, -ei, 5 f.: slagorden (om en hær, der er stillet op til slag). proelior, 1 dep.: kæmper (i et slag). cohortor, 1 dep.: tilskynder, opmuntrer (= adhortor). certamen, -inis, 3 n.: strid, opgør. cum quo... possit: relativ beskaffenhedssætn., eller rent konsekutiv rel. sætn. (Hermann , se mere til par. 14) condicio, -onis, 3 f.: betingelse (> eng. condition ). servitus, -utis, 3 f.: slaveri; servitus vestra, overs. jer som slaver. concupisco, -cupivi, -cupitum, 3: længes efter, hungrer efter. Cicero er, hans egen skæbne taget i betragtning, nærmest profetisk i denne passage. ludus, -i, 2 m.: leg; (plu.) festlege; skuespil. Den sjoveste leg, Antonius kender, er et blodbad. trucidatio, -onis, 3 f.: massakre. ante oculos trucidatio: om de underofficerer, Antonius lod henrette i Suessa og i Brundisium. civium: går til både cruor, caedes og trucidatio. sceleratus, adj. 1-2: forbryderisk. immanis, adj. 3: enorm, ude af proportion (om størrelse); > uhyrlig, ude af kontrol (om karakter). taeter, adj. 1-2: hæslig, frygtelig. belua, -ae, 1 f.: uhyre, monster. fovea, -ae, 1 f.: fælde, (ulve)grav. obruo, -rui, -rutum, 3: begraver, dækker til. illinc, adv. (ille): derfra. 12 Concordia ordinum - Ciceros politiske ideal I Roms tidlige historie var der udtalt mistillid mellem Roms øverste klasse (senatorerne) og de lavere klasser. Det var alvorligt, da det betød, at der var konflikt mellem samfundets beslutningstagere og de militære styrker, der skulle udføre beslutningerne - Roms hær var identisk med dens befolkning. Det var afgørende, at de forskellige grupper ( ordines ) udviste enighed ( concordia ). På Ciceros tid var modsætningerne i det romerske samfund mere komplekse. Befolkningen i byen Rom var ikke længere identisk med den romerske hær. Alle frie mænd i Italien havde borgerret, men havde ofte svært ved at få lov til at udøve deres rettigheder. Under alle omstændigheder var det blevet en profession at være soldat - og derved var soldaterne en magtfaktor i sig selv. Italikerne krævede at få indflydelse, og soldaterne ville have sold og efter endt tjeneste et stykke jord at trække sig tilbage til. Disse to problemer hører til blandt de største, tiden måtte søge en løsning på (og som først Augustus løste). Man talte dog ofte om tidens modsætninger, som om de simpelthen drejede sig om den samme gamle modsætning mellem senatet og Roms befolkning. Også Cicero taler undertiden - som her i par som om denne modsætning stadig havde mening. Men i virkeligheden forstod Cicero bedre end de fleste, at italikerne måtte tages alvorligt. Når Cicero formulerer sit politiske ideal, concordia ordinum ( vi er jo alle i samme båd ), er det ofte netop Italien som helhed, der skal udvise enighed.

23 Noter til Cicero Phil. IV emergo, emersi, emersum, 3: dukker op af, kommer op fra. supplicium, -i, 2 n.: offerhandling; fysisk lidelse, smerte. recuso, 1: afvise, nægte. - Cicero mener, at hvis Antonius slipper fri af den klemme, han nu er i, vil man ikke kunne forhindre ham i at tage hævn med ethvert middel. Igen synes han profetisk. urgeo, ursi, -, 2: trykker, presser. novi consules: Hirtius og Pansa, ifl. Cæsars acta (indl. s. (//)) konsuler for året 43. Konsulerne tiltræder den 1. januar. incumbo, -cubui, -cubitum, 3: lægger mig på (f. eks. et leje); kaster mig over (f. eks. et projekt). vivo, vixi, victum, 3: lever. ignominia, -ae, 1 f.: vanære. pereo, perii, peritum, perire: går til grunde. quidem, adv.: i det mindste, godt nok. dedecus, -oris, 3 n.: vanære. virtus, -tutis, 3 f.: dyd, dygtighed, egt. mand-hed. - Dyd var naturligvis det centrale plusord i romersk moral. propulso, 1: støder bort, driver bort (intensiv form af propello, se Hermann 11.2). quaeso, -, -, 3: beder (oftest indskudt i en sætning,..., jeg beder dig,..., for himlens skyld [se J&G]) hereditas, -tatis, 3 f.: arv. falsus, adj. 1-2: falsk; upålidelig. caducus, adj. 1-2: tilbøjelig til at falde, ustabil. defigo, -fixi, -fixum, 3: hamrer fast (med søm); får til at sidde grundigt fast (se J&G s. v. 2 b) radix, -icis, 3 f.: rod. labefacto, 1: får til at være ustabil, ryster. demoveo, -movi, -motum, 2: flytter, Italia - Karthago - Numantia: romerrigets vækst indtil 133 fvt. Ved Ciceros død var romerriget mere end dobbelt så stort som ved hans fødsel. Store områder på Balkan blev først møjsommeligt pacificeret på denne tid; og især Pompejus var ansvarlig for at knytte enorme områder i det nuværende Tyrkiet og Mellemøsten til romerriget. Cæsar tegnede sig på samme måde for annexionen af hele det nuværende Frankrig og Belgien. Det må have været svært for folk i almindelighed at fatte denne kolossalt hurtige vækst, og når Cicero nævner de tre navne, Italien, Karthago og Numantia som eksempler på romersk dygtighed, er det i virkeligheden romerrigets historie indtil den kolossale vækst, han nævner. De mægtige konger og krigsgale folkeslag er så mange og forskellige, at Cicero ikke tiltror sit publikum et overblik over dem. Man kan faktisk godt dele imperiets ekspansion i disse tre faser: 1) Først erobrede Rom Italien i en serie af krige indtil 264 fvt. 2) Dernæst begyndte krigene med Karthago. De varede fra 264 til 201 (Karthago blev først ødelagt i 146 fvt. - men byen var reelt slået i 201). 3) Tilsidst overtog romerne Karthagos besiddelser i Spanien. Men romerne måtte kæmpe hårdt fra 201 til 133 for at holde kontrollen over det uvejsomme land. Først ved at erobre byen Numantia i 133 fvt. lykkedes det dem at tilvejebringe en slags ro og orden i landet. (Men helt pacificeret blev Spanien først i begyndelsen af 20 erne fvt., af Augustus.)

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

IMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet

IMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk IMPERIUM Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Lektion 8: Marius og Sulla

Lektion 8: Marius og Sulla Romerrigets historie Lektion 8: Marius og Sulla Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Gaius Marius Homo novus 4. Forbundsfællekrigen 5. Magtkamp mellem Marius og Sulla 6. Sullas magtovertagelse

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. august 2017 kl Salmer: 441/434/308/174//328/439/84/332

Prædiken 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. august 2017 kl Salmer: 441/434/308/174//328/439/84/332 1 Prædiken 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. august 2017 kl. 10.00. Salmer: 441/434/308/174//328/439/84/332 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Hvad skal vi tænke på

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding 10.30 4 Giv mig

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Fra slaget ved Mutina til Ciceros død

Fra slaget ved Mutina til Ciceros død Fra slaget ved Mutina til Ciceros død Den 20. december 44 fvt. havde senatet modtaget meddelelsen om, at Decimus Junius Brutus ikke havde til hensigt at overgive sin provins, Gallia Cisalpina, til M. Antonius.

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Citation for published version (APA): Lange, C. H. (2015). Augustus og borgerkrigens triumf. Carlsbergfondet. Aarsskrift, 26-31.

Citation for published version (APA): Lange, C. H. (2015). Augustus og borgerkrigens triumf. Carlsbergfondet. Aarsskrift, 26-31. Aalborg Universitet Augustus og borgerkrigens triumf Lange, Carsten Hjort Published in: Carlsbergfondet. Aarsskrift Publication date: 2015 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN!

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN! I årevis har farao Akhnaton forfulgt Amonpræsterne, lukket deres templer og gjort solguden Aton til Ægyptens eneste gud. Men utilfredsheden i landet vokser, for med den nye religion kom nye magthavere,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere