Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 12. juli 2013

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 12. juli 2013 Klage til Ombudsmanden Uge juli fremsendte Bæredygtigt Landbrug en klage over Fødevareministeren til Folketingets Ombudsmand. Vi har klaget over to konkrete afgørelser truffet af Fødevareministeren/Fødevareministeriet: 1. Afgørelse af 18. februar 2013 om afslag på anmodning om aktindsigt. 2. Afgørelse af 8. maj 2013 om at opretholde lov om randzoner trods bortfald af den i lovforberedelsen forudsatte kompensationsordning til alle berørte lodsejere. Endvidere har vi klaget over Fødevareministerens/Fødevareministeriets sagsbehandling omkring randzoneloven på følgende tre punkter: Tilbageholdelse af oplysninger om at det godkendte støttegrundlag ønskedes ændret Fejlagtige oplysninger om at EU-Kommissionen havde bekræftet støtteordningen Tilbageholdelse af oplysninger om relevante betingelser for støttens gennemførelse. Af strategiske årsager vil jeg ikke gå i detaljer omkring den 12 sider lange klageskrivelse. Bæredygtigt Landbrug ønsker, at Folketingets Ombudsmand får arbejdsro til at behandle den meget seriøse klage over ministerens håndtering af randzoneloven. Men jeg kan fortælle, at klagen er voldsomt kompromitterende for Mette Gjerskov. Vi kan ikke p.t. oplyse, hvornår vi vil modtage svar på vores klage fra Folketingets Ombudsmand. Læs mere ved at følge linket: Bæredygtigt Landbrug har indbragt fødevareministeren for ombudsmanden Landbruget mangler ikke finansiering vi mangler indtjening I den forløbne uge blev vi Jyllands Posten præsenteret for, at pensionskasserne vil gå ind i finansiering af landbrug. Eller rettere; Pensionsselskaberne vil opkøbe landbrug og forpagte dem ud til driftige unge landmænd. Det er prisværdigt, at pensionskasserne nu går ind i landbrugssektoren og køber jord, som de vil leje ud til unge landmænd. Men baggrunden for beslutningen er tragisk: 25 års restriktiv miljøpolitik har fuldstændigt taget luften ud af selvejet i landbruget. De danske særregler på gødningsområdet har kostet dansk landbrug mere end 100 milliarder kroner. Udbytterne er faldet eller stagneret, kvaliteten i kornet er faldet med 25 procent, og gødningsreglerne har udpint vores råstof, jorden, i en grad, så den kun er en skygge af sig selv. Den danske politik vedrørende gødningsregler er ikke bæredygtig. Den udpiner jorden, så vi efterlader en jord langt ringere, end den vi overtog fra vore forfædre. Vi mister 5-7 milliarder kroner hvert år i manglende indtægter i forhold til eksempelvis tyskerne, og de danske særregler fjerner det økonomiske fundament for selvejet i Danmark. Så når der nu kommer pensionskassefinansiering ind i landbruget, er det på en særdeles trist baggrund. Hvis bare vi fik lov kunne vi klare os uden pensionskasser Hvis landbruget havde samme rammevilkår som tyskerne, ville vi ikke have en finansieringskrise i landbruget. Landbruget mangler ikke finansiering. Vi mangler indtjening. At fjerne de danske særregler på gødningsområdet ville ikke koste det danske samfund en krone. Tværtimod ville hele samfundet få glæde af den forøgede aktivitet i landbruget. Flere arbejdspladser, mere vækst og større eksport. Hvad venter politikerne på? Vigtigt at holde fokus vi skal ikke symptombehandle Nu må vi holde fokus. Jeg forstår godt de landmænd, som aktuelt mangler penge. Penge til investeringer, penge til vedligeholdelse af landbrugsbedriften og penge til i det hele taget at opretholde en nogenlunde normal livsførelse. Men vi skal ikke prostituere os. Vi skal holde fast ved, at vi skal have de samme rammevilkår som tyskerne. Intet mindre. Når vi har fået de samme rammevilkår som tyskerne - og det får vi - så vil investorer stå i kø for at finansiere udviklingen af dansk landbrug. Og det bliver ikke til fem eller seks procent i rente. Næh, det bliver til markedsrenten, og den er langt lavere. Jeg kender folk, der køber jord til een procent i rente og forpagter den ud til, hvad der svarer til fem eller seks procent. Jeg spørger bare, hvem er det, der

2 griner i en sådan situation? Landmanden, der forpagter til fem eller seks procent i rente, havde da aldrig betalt den pris i forpagtning, hvis han selv havde haft en reel mulighed for at købe jorden. Når rammevilkårene kommer på plads, vil der igen ske en tilpasning imellem at købe og forpagte. Jeg skal nok lade være med at udtale mig om, hvad der skal op, og hvad der skal ned på jordmarkedet, det forhold skal et frit, konkurrencedygtigt jordmarked selv kunne klare. Men så længe rammevilkårene er så ulige, som de er nu, skifter vi blot den ene herremand ud med en anden. Det kan vel i princippet være ligegyldigt, hvem man er fæstebonde for. Vi skal vedvarende fokusere på at få bedret rammevilkårene for danske landmænd og ikke lade os afspore af et øjebliks håb i form af en redningsbåd fra pensionskassernes pengetanke, der efterfølgende viser sig kun at holde skuden flydende i kort tid. Landbruget skal igen have lov til at tjene penge. Det store bedrag Jo mere vi arbejder med gødningssagen, jo mere får vi konstateret, hvilket bedrag vi har været udsat for i landbruget gennem de sidste 25 år. Og det er et bedrag af skræmmende store dimensioner. Landbruget har aldrig udledt den mængde kvælstof til vandmiljøet, som forskerne påstod fra starten. Vedtagelsen af Vandmiljøplan 1 byggede på, at landbruget udledte tons kvælstof til vandmiljøet. Det har vi aldrig gjort. Måske tons. Måske tons. Men aldrig tons. Det var et bedrag. Forskerne bedrog ministre, folketinget og hele den danske befolkning, men det mest sørgelige er, at bedraget var fortsat, hvis ikke Bæredygtigt Landbrug med hjælp fra ildsjæle som Poul Vejby-Sørensen havde sat bedraget på dagsordenen. Hos Bæredygtigt Landbrug er vi glade for, at Landbrug & Fødevarer også har erkendt bedraget, og at man ikke længere mener, at kvælstof altid skal begrænses, men i stedet anfører, at der er tale om vitale og knappe næringstoffer som Søren Gade i den forgangne uge formulerede det i kronikken Sådan overlever Udkantsdanmark i Berlingske. Voldsomt belastende graf I grafen til højre er der, for DCE (DMU), tre meget belastende dokumentationer. For det første viser den med DCE s egne tal, at det ikke var tons kvælstof, som landbruget udledte. Det var nærmere ca tons nitrat, plus det nitrat vi mistede fra punktkilder (møddinger, ajlebeholdere og ensilagestakke). Måske yderligere tons årligt. Godt nok var den samlede udledning godt tons. Men heraf stammede kun knapt tons fra landbruget i form af nitratudvaskning. Ifølge DCE s egen graf, lavet på de samme tal som vores, var udledningen ca tons. Stadig langt under de tons - også selv om man lægger de tons kvælstof til fra punktkilderne. Så vi er vidne til den helt store tilståelsessag. Landbruget har aldrig udledt de store mængder til vandmiljøet, som man gættede på dengang. Og jeg skriver gættede. For det har aldrig været andet end gætværk. Alle kan gætte forkert, men som forsker og ansvarlig rådgiver over for Folketinget, er man forpligtet til at oplyse, når man efterfølgende har erfaret, at man har gættet forkert.

3 Iltsvind forekommer, når der kommer mindst kvælstof til vandmiljøet Den anden belastende del af grafen, er, at man fra DCE s side har valgt at udjævne kurven i grafen. Ja, ja, kan kritikeren så sige: Det er jo kun for at vise en tendenslinje. Det er også okay, hvis det var derfor. Men lige bestemt i denne sammenhæng er det af stor betydning at vise hvilke år, der er udledt meget kvælstof til vandmiljøet, og hvilke år der udledt lidt kvælstof. Det er nemlig svært påfaldende, at de store iltsvind - og de deraf efterfølgende vandmiljøplaner er foretaget i de perioder, hvor kvælstofudledningen til vandmiljøet har været lavest. Altså har der ingen sammenhæng været mellem landbrugets udledning til vandmiljøet og iltsvindet i de indre danske farvande. Det er der nogen, der har haft en stor interesse i at skjule for omverdenen. Vi har konfronteret DCE s forskere med dokumentationen, der altså er bygget på Miljøministeriets egne tal fra Miljøportalen, men der er ingen, der ønsker at udtale sig før til august, da forskerne er gået på ferie. Måske findes der en god forklaring på afvigelserne. Men den skal godt nok være god. Graferne fjerner jo endnu en gang grundlaget for de store vandmiljøplaner og de heraf efterfølgende store miljøtiltag mod landbruget. Bæredygtigt Landbrug følger sagen til dørs når forskernes ferie slutter. Algerne kommer Giftige alger invaderer i øjeblikket de østligste danske kyster. Det drejer sig om blågrønalger, som egentlig ikke er rigtige alger. Blågrønalger består nemlig af cyanobakterier. Når man alligevel ofte kalder dem alger, er det fordi de opfører sig på samme måde som alger i vandmiljøet. De flyder i overfladen, når der i vandmiljøet er de rette forhold for dem, og det er der lige nu med masser af varme og et lavt indhold af kvælstof i vandet. For meget fosfor og for lidt nitrat i Østersøen og Øresund er skyld i, at en invasion af giftige blågrønalger har indtaget Østersøen rundt om Bornholm og den giftige blågrønalger er nu på vej mod de østdanske strande. De første alger har nu nået farvandene omkring Falster, Møn og Stevns og de forventes de kommende dage at bevæge sig op mod Køge Bugt og Amager. Blågrønalgerne er giftige for dyr, fisk og fugle. Under uheldige omstændigheder kan selv store dyr som hunde blive meget syge og endda dø af giften, og de kan optræde i havet, i søer og i vandløb. Algerne kan ved det rette forhold udvikle sig til en grøn slimet suppe langs de danske kyster. Udviklingen af den giftige algesuppe fremmes af varmt vand og varmt vindstille vejr. De næste dages vejr er derfor afgørende for, hvor kraftigt algerne udvikler sig denne sommer. Tidligere var man af den opfattelse, at blågrønalgerne udviklede sig på grund af kvælstof fra landbruget. Men intet er mere forkert. Blågrønalgerne udvikler bedst når der ikke er nitrat til stede i vandet. Blågrønalgerne henter nemlig selv kvælstof fra luften, lige som kløver og andre bælgplanter gør i landbruget. Men for at blågrønalgerne kan udvikle sig, skal der være rigeligt med fosfor tilstede i vandet. Det har vore østlige naboer desværre sørget for er tilfældet i Østersøen. Generationers udledning af spildevand fra de 79 floder i Østersøen, især fra Rusland, Baltikum og Polen har medført, at Østersøen er voldsomt fosforbelastet. Når så der ikke længere er nitrat tilstede i vandet, overtager blågrønalgerne totalt. De lukker af for fotosyntesen til de andre gode algearter og for ålegræsset. Når alger har spist alt fosfor op, eller vejret skifter til koldt og blæsende, falder algerne ned på bunden og medfører iltsvind og fiskedød.

4 Så husk næste gang du ser en anklage af landbruget for algevæksten, at algerne ikke skyldes kvælstof fra landbruget, men tværtimod mangel på nitrat, som normalt udvaskes fra landbruget. Til venstre findes en graf, der viser, at jo mere skævt forholdet mellem kvælstof og fosfor bliver, jo bedre klarer blågrønalgerne sig. Da der aktuelt ikke er målbart nitrat i Køge bugt, har algerne derfor optimale forhold, og jeg forudser derfor at vi kommer til at opleve fænomenet med algesuppe langs kysterne de kommende uger, hvis det varme vejr fortsætter. Målet helliger midlet Politiske interesseorganisationer skal selvfølgelig fremme egne synspunkter. Det kan man vel egentligt ikke bebrejde dem. At nogen af idealistiske årsager ønsker en bestemt verden, eller har et mål om en uberørt natur uden mennesker og produktion, det er deres Utopia (Utopia er i det moderne sprog en betegnelse for et perfekt samfund). Men virkeligheden er en anden. Danmark er et landbrugsland, og har været det lige siden vi levede som samlere. Vi har altid dyrket jorden og haft husdyr. I takt med befolkningstilvæksten er produktionen steget. Det er der ikke noget forkert i. Verden har mange munde at mætte. Vi har en forpligtelse til at gøre, hvad vi er gode til, og danske landmænd er eminent dygtige til at producere fødevarer. De grønne mørkemænds bedrag Der, hvor det går galt for de grønne organisationer, er, når de bruger manipulation og løgne til at opnå deres mål. Når de fremkommer med udokumenterede påstande til fremme af egne interesser. Når de via deres netværk blandt forskere og embedsfolk bedrager og manipulerer. Vi er som mennesker i det danske, demokratiske samfund naive. Vi tror altid det bedste om vores omgivelser. Vi kan ikke forestille os, at pæne mennesker for at opnå egen vinding er klar til at bedrage andre mennesker og fortie sandheden. Ikke desto mindre har vi gang på gang set eksempler på det i miljøets hellige navn. Det enkelte medlem har måske et ønske om at passe på naturen, at undgå pesticider i mad og vand og at sikre den bedst mulige dyrevelfærd. Det er prisværdige ønske, som vel deles af alle landmænd. Som medlem og støtte bliver disse godtroende mennesker desværre ofte brugt som redskab til et helt andet formål. Miljøorganisationerne er skyld i landbrugets negative strukturudvikling Det er fortrinsvis de store miljøorganisationer, der har haft en dræbende indflydelse på dansk landbrug. Organisationerne har indirekte været skyld i den intensivering og stordrift, som vi har i landbruget i dag. For hvert et mindre landbrug, der bliver presset ud af branchen af nye afgifter, skatter og reguleringer, står en stor landmand, eller en fond og nu også et pensionsselskab klar til at indlemme landbruget i storbrug. De mindst stærke dør og købes op af de mere stærke. Der skal stadig større landbrug til for at skabe et udkomme, man kan leve af. Større specialisering for at skaffe den nødvendige viden om både driften og det voksende bureaukrati. Højere effektivitet, mere stress og mere gæld. Hvis vi havde rammebetingelser som i Tyskland, kunne en landbofamilie leve på et mindre areal og med en mindre produktion. Det er en side af debatten, vi ofte glemmer.

5 Forbered dit høringssvar til vandplanerne nu Vandløbene er tørre mange steder nu. Så lige nu finder der ikke oversvømmelser sted. Men det begynder at regne igen en dag. Tjek regulativerne i det lokale vandløb. De kan findes på kommunens hjemmeside eller også kan de udleveres af kommunen. Ofte skal der grødeskæres eller skræntklippes i juli eller august. Det er vigtigt, at minde kommunen om det. Tag gerne nogle billeder og send dem til dem. Det er tørt og godt at skære grøde lige nu. Så sikrer du også, at du kan høste og lave markarbejde i august og september uden at afgrøderne rådner væk i forsumpede jorde på grund af mangelfuld vedligeholdelse af vandløbene. Husk, at det er lodsejerne, der ejer bredderne ved vandløbene, men at det er kommunen, der er vandløbsmyndighed med ansvar for at vandet kan føres væk. Husk også løbende at tage billeder af vandløb, marker, dræn og andet, der kan have betydning for dit høringssvar om nogle måneder. Klik herunder for at se video om de problemer, der kan opstå, hvis vedligeholdelsen af vandløbene ikke varetages tilstrækkeligt. Se video på Bæredygtigt Landbrug TV: Konsekvenser af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse Banner til Kornvognen QR-koden på banneret kan aflæses med en smartphone og sender tilskueren ind på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside ( Indsæt kr. 300,- på konto , så sender vi øjeblikkelig banneret frem. God weekend. Og god ferie til de mange, der fortjener den. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug