rygeafvænning i grupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rygeafvænning i grupper"

Transkript

1 MANUAL TIL rygeafvænning i grupper MADS LIND OG KARIN JASPERS

2 Manual til rygeafvænning i grupper Kræftens Bekæmpelse Hovedforfattere: Mads Lind og Karin Jaspers Øvrige bidragsydere: Anne Kimmer Jørgensen, Annemarie Dencker, Jette Hallengren, Lise Findsen og Niels Them Kjær Grafisk tilrettelæggelse og vignetter: Michala C. Bendixen Tryk: PE offset, Varde 2. udgave, 1. oplag, 2008 ISBN Manualen er blevet til med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til udvikling og implementering af lokale rygeafvænningstilbud. Manualen kan købes hos Kræftens Bekæmpelse,

3 forord, indledning, rådgiverens roller 1 1. mødegang 2 2. mødegang 3 3. mødegang 4 4. mødegang 5 5. mødegang 6 opfølgningsmøde 7 overheadbank 8 øvelsesbank 9 vidensbank 10 litteraturliste

4 FORORD 0.1 Denne manual til Rygeafvænning i grupper afslutter to års arbejde med at revidere og forny Kræftens Bekæmpelses tredages grundkurser i rygestoprådgivning. I 2003 færdiggjorde vi sammen med en række samarbejdspartnere manualen til Individuel rygeafvænning. Dette var første skridt i en gennemgribende metodeog materialeudvikling. Det næste skridt var udgivelsen af teoribogen: Rygeafvænning: Teori og praksis for professionelle rådgivere i foråret Det sidste skridt er denne manual til rygeafvænning i grupper. Vi vil gerne rette en stor tak til de forebyggelseskonsulenter og rygestoprådgivere, som undervejs i arbejdet med denne manual har brugt tid på at læse vores udkast og har givet os konstruktiv kritik og inspiration til udviklingsarbejdet. Vi vil gerne takke Benny Sell, Birgitte Lund Møller, Charlotte Færch Nielsen, Birthe Toft Larsen, Helle Korsgård, Lene Stokholm Jensen, Lisbeth Sigh, Maj-Britt Bjerre Koch, Majken Bordal, Pia Andersen og Randi Nielsen. Udviklingsarbejdet er blevet til med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til udvikling og implementering af rygeafvænningstilbud til befolkningen. Kræftens Bekæmpelse, 2005

5 INDLEDNING TIL MANUALEN 0.3 Målsætninger, koncept og indhold Denne manual er et praktisk arbejdsredskab til professionelle rådgivere, som skal hjælpe rygere i en gruppe igennem et rygestop. Manualen er udarbejdet som en vigtig materialedel til Kræftens Bekæmpelses tredages grundkursus til rygestoprådgiver i koncept for rygeafvænning i grupper. Konceptet blev oprindeligt udviklet i 1995 af Poul Tværmose og Jørgen Falk og har siden bevist sin brugbarhed. Der er dog løbende blevet lavet revisioner af materialerne udgaven Denne udgave af konceptet er blevet revideret i sommeren 2005 samtidigt med udgivelsen af teoribogen: Rygeafvænning: Teori og praksis for professionelle rådgivere af Mads Lind, Karin Jaspers og Niels Them Kjær. Ved revisionen er tidsrammen blevet ændret, og der er blevet lavet nye og uddybende dispositionsforslag til hver af de enkelte mødegange, som et rygestopkursus består af. Der introduceres desuden en række nye redskaber, og manualen har fået et nyt design. Indholdet af mappen er desuden blevet gjort tilgængeligt i en elektronisk udgave på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: der åbnes samtidig op for en fleksibilitet i form og indhold, så konceptet kan tilpasses særlige målgruppers behov og rådgiverens individuelle præferencer. MÅLGRUPPEN Målgruppen for konceptet er voksne rygere, som har besluttet sig for at igangsætte et rygestop indenfor kursets første to uger. Konceptet tager udgangspunkt i, at deltagerne ikke har ekstraordinære vanskeligheder som psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller særligt belastende sociale problemer. Hvis konceptet skal anvendes overfor målgrupper med særlige problemstillinger, kan det være nødvendigt at ændre på både indhold og tidsrammer. AFGRÆNSNINGER I METODE I manualen præsenteres udelukkende et koncept for rygeafvænning i grupper. Hvis der er behov for retningslinier for individuel rygeafvænning, henvises der til Manual for Individuel Rygeafvænning af Mads Lind og Karin Jaspers (2006). Rådgiverens forudsætninger for at kunne anvende manualen Brugen af manualen forudsætter, at rådgiveren har kompetencer på niveau med Kræftens Bekæmpelses tredages grundkursus til rygestoprådgiver i koncept for rygeafvænning i grupper. Det forudsættes også, at rådgiveren har et indgående kendskab til den tilhørende teoribogs indhold. Manualen beskriver ikke rådgivning med rygere, som endnu ikke har besluttet sig for et aktivt rygestop. Endeligt indeholder manualen kun materiale, som er direkte nødvendigt for selve afholdelsen af et rygestopkursus. Baggrundsteorierne bag konceptet er bl.a. beskrevet i førnævnte bog: Rygeafvænning: Teori og praksis for professionelle rådgivere (2005). BAGGRUND Målsætning, baggrund og afgrænsning Formålet med manualen er at præsentere et struktureret forløb for rygeafvænning i grupper. Manualen giver klare anbefalinger til tidsforbrug og indhold, men Konceptet anno 2005 tager udgangspunkt i det eksisterende koncept fra STOP. Baggrunden for valget af metoder, rådgivningsform og tidsforbrug er den eksisterende teoretiske viden, som er funderet i videnskabelige artikler og i officielle anbefalinger fra sundhedsmyndigheder i Danmark og andre lande. Vi har des-

6 0.4 uden taget udgangspunkt i de praktiske erfaringer, som de danske rygestoprådgivere har gjort sig i deres arbejde. Denne praksis kender vi gennem vores mangeårige kursusvirksomhed i STOP og i Kræftens Bekæmpelse. Vi har under udviklingen af denne manual desuden været i dialog med en række aktive rygestoprådgivere og forebyggelseskonsulenter og indarbejdet deres kommentarer. Hovedforfattere på denne manual har været Mads Lind og Karin Jaspers. I udviklingen af konceptet har vi i starten brugt konsulenthjælp fra rygestoprådgiver og cand. psyk. Lise Findsen og senere fra rygestoprådgiver og cand. psyk. Anne Kimmer Jørgensen. De øvrige medlemmer af STOP i Kræftens Bekæmpelse, Annemarie Dencker, Jette Hallengren og Niels Them Kjær, har også bidraget til manualen. REVURDERING AF TIDSRAMMEN Der er to hovedårsager til, at vi ønsker at ændre tidsrammen. Det er dels de praktiske erfaringer med konceptet, og dels et ønske om at udvide spektret af hjælperedskaber for rådgiveren i forhold til manualerne fra 1995 til Den faglige viden om afhængighed, rygestopprocessen og om virksomme rådgivningsredskaber betyder, at man med fordel kan styrke det eksisterende koncept på en række områder. Den hidtidige tidsramme på fem gange to timer har for mange rygestoprådgivere betydet, at der særligt er pres på de første tre møder, mens tidsrammen passer bedre på de sidste to møder. Det er også erfaringen, at rådgiverne jævnligt bruger ekstra tid individuelt på den tredje og fjerde mødegang til at tale med enkeltkursister om tilbagefald. Ny tidsramme for rygeafvænning i grupper Fra 1995 og til 2005 har anbefalingerne til rygeafvænning i grupper været fem møder på hver to timer. De ti timer sammenlagt har kunnet udvides med et tidligt introduktionsmøde og et opfølgningsmøde tre måneder efter rygestoppet. Den anbefalede gruppestørrelse, som udgør grundlaget for denne tidsramme, har været ti til tolv personer. Der har stiltiende været forventet et frafald på en til tre personer i løbet af møderne. Denne tidsramme giver ca. to timers rådgivning pr. kursist. Anbefalingen fra 1995 og frem til nu har været udtryk for en pragmatisk afvejning af rygernes behov, de videnskabelige vurderinger og de praktiske økonomiske muligheder og betingelser. Vi mener, at dette koncept skal udgøre en grundpille i en større palet af rådgivningstilbud, så borgere kan vælge mellem korte og langvarige rådgivningstilbud. Man kan derfor forestille sig, at der i fremtiden etableres koncepter for henholdsvis kortere og mere intensive tilbud, som vil kunne supplere de nuværende to: Rygeafvænning i grupper og individuel rygeafvænning. Undersøgelser peger på, at jo flere møder og jo mere tid til rådgivning, des flere deltagere bliver varigt røgfri. Selv de mest intensive og langvarige interventioner er meget billige, når man ser på prisen pr. vundet leveår. Med det reviderede koncept ønsker vi at øge fokus på den adfærdsmæssige og mentale forberedelse af rygestoppet på de to første mødegange. Vi ønsker også at øge fokus på stress, fysisk aktivitet og tristhed, når rygestoppet er gået i gang og at give mere hjælp til disse emner. Endelig ønsker vi at øge fokus på tilbagefaldsforebyggelse, nedtrapning af nikotinerstatning og på afslutningen af gruppen på det femte møde. Anbefalet tidsramme i 2005 konceptet: For at kunne tilgodese rådgivernes erfaringer og de faglige forbedringer, vil vi anbefale at tidsrammen sættes til samlet 11 timer til en gruppe på personer. Vi foreslår, at de 11 timer fordeles på fem møder på følgende måde: 1. uge: 2 1 /2 time 2. uge: 2 1 /2 time 3. uge: ca. 2 timer 4. uge: ca. 2 timer 6. uge: ca. 2 timer Herudover anbefaler vi som hidtil, at der afholdes et introduktionsmøde et par uger inden rygestopkurset og et opfølgningsmøde (1 1 /2 time) tre måneder efter rygestoppet. Introduktionsmødet kan evt. være en del af en rekrutterings- og markedsføringsstrategi.

7 0.5 Manualens indhold en læsevejledning Dette indledningskapitel består dels af de generelle beskrivelser af manualens baggrund, forudsætninger, formål og indhold. Kapitlets sidste del indeholder et afsnit om rollerne som leder, underviser og rådgiver. Manualen er ud over indledningskapitlet opbygget af følgende afsnit: De fem mødegange samt opfølgningsmødet: En gennemgang af dispositionerne for de enkelte mødegange. Overheadbank: Alle overhead til manualen. Øvelsesbank: Alle praktiske kopiark til øvelser og uddybende vejledninger til øvelser. Vidensbank: Supplerende kopiark til deltagere på rygestophold med viden om og råd til særlige temaer. Litteraturliste De fem mødegange samt opfølgningsmødet Til hver af de fem mødegange har vi udarbejdet en detaljeret disposition, samt et forslag til en disposition for et evt. opfølgningsmøde. Disse vejledninger udgør den egentlige beskrivelse og gennemgang af konceptet. Beskrivelserne indeholder forslag til dispositioner for tiden til mødets enkelte elementer, forslag til den praktiske organisering af øvelser og aktiviteter, samt konkrete eksempler på rådgiverens formuleringer. Disse forslag og eksempler på formuleringer er vejledende og til inspiration. De skal evt. tilpasses dig som rådgiver og den aktuelle gruppe. I vejledningerne er der systematiske henvisninger til materialerne fra overheadbank, øvelsesbank og vidensbank. Overheadbank De fortrykte overhead er sammensat ud fra det grundlæggende behov for at kunne afvikle et kursus. Vi har forsøgt at begrænse antallet ud fra et ønske om, at hovedparten af tiden bør bruges til fælles samtaler og øvelser og ikke til envejskommunikation fra rådgiveren. Men det er meningen, at den enkelte rådgiver med tiden selv kan supplere manualen med nye relevante overhead. Øvelsesbank Kopiark I øvelsesbanken finder du originaler, som kan kopieres og anvendes på mødegangene. På de fleste af disse ark kan deltagerne nedskrive vigtige pointer. Vejledninger Ud over kopiark indeholder øvelsesbanken også supplerende vejledninger til rådgiveren, som passer til en række af de praktiske øvelser og aktiviteter på mødegangene. Der vil altså både forekomme øvelsesvejledninger i selve dispositionerne for de enkelte møder og uddybende vejledninger til aktiviteter i øvelsesbanken. Der vil være henvisninger i dispositionen, såfremt en uddybende vejledning eksisterer. Vidensbank Vidensbanken indeholder uddybende viden til særlige temaer. Det kan f.eks. være om, hvad afhængighed er, eller om hvorfor fysisk aktivitet kan være en hjælp i forbindelse med et rygestop. Hvert tema er beskrevet på en til to sider. Vidensbanken er først og fremmest beregnet til kopiering og udlevering til deltagerne efter behov. Disse ark skal altså ikke udleveres rutinemæssigt, men kun ved særlig interesse eller behov hos enkeltdeltagere. Som rådgiver kan du også bruge arkene til at få inspiration til, hvordan du giver deltagerne pædagogiske forklaringer om de særlige temaer. Litteraturliste I manualens sidste afsnit finder du en litteraturliste med baggrundslitteratur og udvalgt supplerende litteratur. Andre vigtige materialer En række vigtige publikationer fra Sundhedsstyrelsen skal også nævnes, da de naturligt kan inddrages i rådgivningen som del af et rygestopkursus. Vi tager dog forbehold for, at Sundhedsstyrelsen kan ændre deres materialevalg, og at nogle af publikationerne kan udgå, ændre titel, eller der kan komme nye materialer. Du kan rekvirere materialerne fra Sundhedsstyrelsens materialebestilling i det antal eksemplarer, som du har behov for: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse 2300 København S Materialebestilling tlf.: [forebyggelse] [faglige områder] [tobak] [materialer]

8 0.6 Rygestop-guide Rygestop-guiden er en selvhjælpsfolder for rygere, som er motiverede for hurtigt at igangsætte et rygestop. Guiden er baseret på det samme koncept som et rygestopkursus. Derfor supplerer den kurset fint. I publikationen finder du nogle af de samme øvelser og oplysninger, som også bliver brugt på et rygestopkursus. Du kan altså enten vælge at bruge udgaven i Rygestop-guiden eller i manualen. I manualen er det anført, hvornår du kan bruge Rygestop-guiden som alternativ. Hold vægten efter dit rygestop Denne lille publikation fra sundhedsstyrelsen er beregnet på at give hjælp til personer, der vil holde vægten nede i forbindelse med et rygestop. Den indeholder både informationer og gode råd og kan supplere materialet i mappen. Stop-linien visitkort STOP-linien har udviklet visitkort, som kan uddeles til deltagerne på et rygestophold. På kortene er der dels henvisning til STOP-liniens , som er en landsdækkende telefon bemandet med rygestoprådgivere. Der er også henvisning til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor der bl.a. er gode råd til rygestop, og der er henvisning til hjemmesiden hvor der findes et internetbaseret rygestopprogram. Endelig er der henvisning til lokale rygestoptilbud. Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop? en guide til rygestopinstruktører Denne publikation er ikke beregnet til rygeren, men til rådgiveren, og den supplerer denne mappe og teoribogen. I publikationen finder du information, overvejelser og gode råd til rådgivning om vægttemaet i forbindelse med rygestop. Andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen På Sundhedsstyrelsen hjemmeside finder du en række andre publikationer om rygning og rygestop. Internetbaseret hjælp til rygestop til unge, forebyggelsesaktiviteter til mindre børn mv. Se Kræftens Bekæmpelses internetsider: Siden er rettet til voksne danskere og indeholder hjælp til rygestop, helbredskonsekvenser ved rygning, tal og statistik om rygning, information om passiv rygning og røgpolitik. Siden indeholder desuden en række sider målrettet sundhedspersonale, som rådgiver om rygestop, og her finder du de elektroniske udgaver af denne manual og af manual for Individuel Rygeafvænning. Siden handler om unge og rygning og er målrettet både daglig-rygere, lejlighedsrygere og ikke-rygere. Der er baggrundsviden om rygnings konsekvenser, tal og statistik og test af de unges afhængighed. Desuden indeholder siden en række undervisningsmaterialer til emnet. Siden er målrettet unge, som ønsker at holde op med at ryge, og de kan bl.a. få daglige s og SMS er med gode råd. Siden er udviklet sammen med koncept og materialer til rådgivere, som gerne vil hjælpe grupper af unge til at holde op. Siden er målrettet lærere og elever i grundskolen op til 10. klassetrin. Siden omhandler forskellige livsstilsemner som rygning, sol, kost og motion. Siden indeholder også inspiration til lærere og elever i forbindelse med projektopgaver og lignende. Siden er især rettet til forældre til store børn, som er i fare for at begynde at ryge. Siden indeholder blandt andet fakta og materialer til forældremøder, så temaet rygning kan tages op, og forældrene kan lave regler for rygning i samarbejde med skoleledelsen. Materialer fra Kræftens Bekæmpelse Ud over denne manual er det først og fremmest den tidligere nævnte teoribog Rygeafvænning: Teori og praksis for professionelle og rådgivere som er vigtig og relevant. Andre udbydere af materialer til rygestop Regionalt har lokale myndigheder udgivet materialer til brug for de lokale professionelle samt selvhjælpsmaterialer til borgerne. Kontakt de lokale myndigheder og undersøg mulighederne. Herudover har Kræftens Bekæmpelse udgivet en række rapporter og publikationer om rygning og rygestop, selvhjælpsfoldere til bl.a. rygestop for unge. Lokale sygehuse har ofte lavet egne foldere mv. til brug for arbejdet med rygestop. Undersøg mulighederne, hvis du er ansat på et sygehus.

9 0.7 Apotekerne, Farmakon og Apotekerforeningen kan have materialer. Undersøg mulighederne, hvis du er ansat på et apotek. I Lægemiddelkataloget kan du hente oplysninger om nikotinerstatningsprodukter og andre farmakologiske hjælpemidler, samt se de officielle retningslinier for brug af produkterne. Kataloget kan findes på Producenterne af nikotinerstatning har desuden materialer med information om deres produkter samt evt. placeboprodukter uden nikotin til smagsprøver mv. Andre sygdomsbekæmpende organisationer kan evt. have materiale om rygning, kost, fysisk aktivitet mv. som ca.-angivelser. Vi foreslår, at møderne konkret disponeres således: 1. uge: 2 1 /2 time fælles tid 2. uge: 2 1 /2 time fælles tid 3. uge: 2 timer fælles tid + 1 /4 time til tilbagefaldssamtaler individuelt 4. uge: 1 3 /4 time fælles tid + 1 /4 time til tilbagefaldssamtaler individuelt 6. uge: 1 3 /4 time fælles tid De detaljerede dispositioner kan især være en støtte og en hjælp for den uerfarne rygestoprådgiver, som skal i gang med at afholde de første kurser. Men det kan forhåbentligt også hjælpe den mere erfarne rådgiver til at få et nyt perspektiv på sine egne præferencer og rutiner. Konceptets disposition og fleksibilitet i rådgivningen Oversigt over kursets indhold 1. uge: Start på forberedelsen: Beslutning, rygning og sygdom, rygeprofil 2. uge: Forberedelse af selve stoppet: Rygeprofil, risikohåndtering, netværk, belønning, redskaber Rygestop 3. uge: Håndtering af risikosituationer: Risikosituationer, belønning, netværk (evt. 15 min. individuel tid til tilbagefald) 4. uge: Fastholdelse af rygestoppet: Risikohåndtering, rygestop og sundhed, fysisk aktivitet, humørsvingninger, stress (evt. 15 min. ekstra min. individuel tid til tilbagefald) 6. uge: Hjælp til fremtiden: Mad og rygestop, tilbagefaldsforebyggelse, nedtrapning af nikotinerstatning De uddybede dispositioner for de enkelte mødegange finder du i afsnittene til de fem mødegange. De afspejler en erfaringsmæssig og teoretisk vurdering af, hvordan et rygestop hjælpes bedst muligt på vej i en gruppe af rygere. I vores dispositionsforslag har vi nuanceret tidsrammen mere konkret. Det er nemlig en generel erfaring hos rygestoprådgiverne, at der ofte er behov for at bruge lidt længere tid på tredje mødegang og lidt kortere tid på den femte mødegang. Det er derfor, at vi i overheaden med oversigten over tidsstrukturen har formuleret tidsangivelserne for tredje til femte møde I det hele taget skal dispositionen tages med et vist forbehold. Der vil løbende opstå behov for at bytte rundt, ændre øvelsesstruktur osv. afhængigt af gruppen og de aktuelle behov. Vores valg af program og valg af, hvornår bestemte temaer tages op, skal derfor ses som et kvalificeret forslag, som du kan ændre på og tilpasse. Der ligger dog tre grundprincipper bag dispositionen, som vi kort vil præsentere her: I) Forberedelse går forud for handling Det første princip ses ved, at de to første mødegange ligger før selve stopdagen. Rationalet bag dette valg afspejler, at målgruppen er voksne etablerede rygere, som man må formode har en lang rygekarrierer bag sig. Voksne rygere har allerede masser af erfaringer med deres eget rygemønster og deres egen afhængighedsprofil. Men måske har de ikke tidligere sat ord på eller forberedt sig grundigt nok på de udfordringer, som rygestoppet giver. De to mødegange til forberedelse giver tid til, at beslutningen om rygestoppet kan understreges og forstærkes og giver tid til en grundig forberedelse af de første dage efter rygestoppet. Variationer Hvis du evt. møder en hel gruppe, som allerede har meget viden om egen rygning og afhængighedsprofil og allerede er godt forberedt inden første møde, kan du evt. beslutte et rygestop allerede mellem det første og det andet møde. Omvendt kan man forestille sig, at du får en gruppe, hvor de fleste i gruppen måske ikke har truffet beslutningen om et rygestop på egen hånd, men er blevet tvunget ind i et forløb.

10 0.8 Her vil det måske være bedre at flytte stopdagen til mellem tredje og fjerde møde og så evt. bruge mere tid på etableringen af en beslutning på det første møde. En anden variant er, at du får et hold, hvor mange af kursisterne allerede er holdt op med at ryge inden den første mødegang. Din opgave bliver her at støtte det igangsatte rygestop og forebygge tilbagefald, men samtidig at støtte og forstærke beslutningen og at forberede kommende risikosituationer. Det vil sige, at du skal integrere elementer fra første, andet og tredje mødegang på en mere flydende måde. I forhold til unge rygere kan det være hensigtsmæssigt at løsne op for den lidt stive opdeling mellem forberedelse og handling. En del unge rygere har ikke så mange erfaringer med rygestopforsøg, og nogle af dem kaster sig hellere ud i handling med det samme, end de forbereder sig mentalt meget grundigt. Du skal ikke se dette som et problem, men i stedet støtte de unge i at komme i gang. Du skal altså tænke på rygestoppet som en mere eksperimenterende proces, hvor nogen af de unge har brug for at afprøve røgfrihed flere gange før de kan lave en egentlig stopdag. Din opgave bliver her at kvalificere de unges erfaringer, så de lærer af dem (Se evt. ungdomsinstruktøruddannelsen og Xhale-konceptet fra Kræftens Bekæmpelse). II) Akut hjælp går forud for mere langsigtede behov Det andet princip lægger op til, at du som rådgiver tager ansvar for at prioritere tiden mest hensigtsmæssigt. På første, andet og tredje møde er det de akutte risikosituationer og redskaber til at klare akut rygetrang, som skal have den største opmærksomhed. Nogle deltagere vil måske allerede på første eller andet møde udtrykke ønske om hjælp til nogle af de mere langsigtede og generelle udfordringer, som f.eks. at holde vægten nede, at undgå stress, undgå tristhed eller at lave om på deres liv på andre områder. Din opgave er at hjælpe deltagerne til at prioritere tiden bedst muligt. Derfor skal du henvise til, at der vil blive taget hånd om problemstillingerne, men i den rækkefølge, som man har erfaring med er mest hensigtsmæssig. Det mere uddybende arbejde med stress, ubehagelige følelser og fysisk aktivitet er henlagt til fjerde mødegang, og den mere uddybende samtale om mad og vægt er henlagt til femte mødegang. Dette betyder ikke, at du skal lade være med at give råd eller støttende kommentarer om disse emner allerede på første, andet eller tredje møde, men at du skal gøre dette meget konkret med henblik på, at rygeren kan klare de akutte risikosituationer i den første uge eller to. Senere rådgiver du mere uddybende om de langvarige og de generelle perspektiver på fjerde og femte møde. Variationer Du kan få deltagere, som er ekstraordinært bekymrede og optagede af særlige problemstillinger som f.eks. vægtstigning eller depression. Det kan være personer, som ikke kan koncentrere sig om det kortsigtede perspektiv, før de får hjælp til at tro på, at der bliver mulighed for at klare problemet senere. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at du bruger mere tid på disse problemer på de første to til tre møder. Men det er vigtigt at du afvejer disse behov mod hele gruppens behov og evt. prioriterer gruppen over enkeltpersoner. III) Undersøgelse af aktuel situation og etablering af gruppen går forud for arbejdet med temaer Det tredje princip består i, at du på det enkelte møde altid først skal sørge for, at deltagerne etablerer en kontakt med hinanden. Gruppen får hermed mulighed for at skabe en fællesskabsfølelse, og gruppen og rådgiveren skaffer sig et overblik over deltagernes aktuelle situation og behov. Dette gøres konkret ved, at du indleder med at byde velkommen og skitserer en dagsorden. Herefter igangsætter du en deltagerrunde, hvor alle deltagerne får lejlighed til kortfattet at fortælle, hvordan det går lige nu, og hvad de hver især er optagede af. Du får her et vigtigt overblik over gruppen, som du kan bruge til at justere dagsordnen. Senere på mødet kan du og gruppen så arbejde mere i dybden med de særlige temaer. Variationer Rådgivere med større erfaring kan også bruge deltagerrunden til flydende at arbejde med særlige problemstillinger eller temaer, når de dukker op i runden. Men det indebærer en risiko for, at du begynder at prioritere bestemte temaer, før du kender hele gruppens behov. Derfor vil det ofte være mere fordelagtigt at give en kort hjælp og støtte her og nu og så henvi-

11 0.9 se til senere på mødet eller på et følgende møde. Herved sikrer du, at du bevarer overblikket og prioriterer tiden bedst muligt. Udbygning af konceptet, nye redskaber og andre tidsrammer Indholdet på mødegangene og fordelingen af tidsforbruget i denne manual er altså kun en mulig løsning blandt mange. Dispositionerne er generelt meget omfattende, og der vil i praksis nogen gange skulle foretages prioriteringer, så nogle elementer får mindre tid eller helt må bortfalde. Det er meningen, at den enkelte rådgiver med tiden kan udbygge og erstatte nogle elementer med andre. F.eks. vil en gruppe med gravide have andre behov end en gruppe af KOL-patienter. Manualen er et grundmateriale, som kan tilpasses til konkrete målgrupper, og tidsrammen kan tilpasses særlige målgrupper, arbejdsvilkår og institutioner. Til orientering har Kræftens Bekæmpelse bl.a. udgivet rapporter om rygestoprådgivning med gravide og om arbejdet med rådgivning i forhold til social ulighed (se Praktiske forberedelser Lokale Sørg for et lokale med plads til personer, helst centralt beliggende i forhold til målgruppen og gerne et lyst venligt rum med et fælles bord at sidde ved. Grønne planter, plakater og et par stearinlys kan gøre underværker. Redskaber Overheadprojektor med lærred, blanke overheadark og tuschpenne hertil. Eller evt. en projektor og en bærbar computer. Mulighed for fotokopiering, Tavle og/eller flipover med skriveredskaber. Blyanter eller kuglepenne til deltagerne, navneskilte til borde og evt. til brystet. Kopiark Husk på forhånd at have kopier af de øvelsesark, du skal bruge til den enkelte kursusgang og evt. kopieksemplarer af de forskellige temaer i vidensbanken, hvis dette skulle blive aktuelt. Deltagermapper Det er en fordel hvis du kan give hver deltager et lille A-4 hæfte med et par plastlommer og et ark papir - en såkaldt tilbudsmappe. Den skal benyttes til de skemaer, opgaver, pjecer og gode råd, der bliver uddelt i løbet af kurset. Kuliltemåler + paprør Dette skal du bruge hver gang. Deltagerregistrering, notater, evaluering mv. I øvelsesbanken finder du forskellige kopiark til registrering, notaer mv. Arket Deltageroplysninger kan du f.eks. bruge på første mødegang, til registrering af navne, telefonnumre og faktuelle oplysninger om deltagernes rygevaner (se øvelse: Deltageroplysninger - ø4). Der er et ark til registrering af deltagernes fremmøde (se øvelse Registrering af fremmøde - ø1). På arket Notatskema kan du efter hver mødegang tage personlige notater om hver deltager til dit personlige brug som en støtte til din hukommelse (se øvelse: Notatskema - ø2). Endelig kan du bruge arket Kuliltemåling og nikotinerstatning til at registrere alle deltagernes CO-værdier på de fem mødegange samt deres valg af nikotinerstatning på den anden mødegang (se øvelse: Kuliltemålinger og nikotinerstatning - ø3). Registrering i Rygestopbasen Hvis dit rygestoptilbud er tilmeldt Rygestopbasen på Bispebjerg Hospital, skal deltagerne evt. udfylde basens registreringsskema på første mødegang. Du kan så fravælge ovennævnte ark Deltageroplysninger, da mange af spørgsmålene ligner hinanden, og du kan i stedet kopiere Rygestopbasens skema til eget brug (se Rygestopbasen: Dette skema indeholder pr. 1/ også en udgave af Fagerströms test, som kan erstatte udgaven i øvelsesbanken ved anden mødegang. Der tages forbehold for forandringer i Rygestopbasens procedurer. Udstillingsmaterialer Disse anvendes efter temperament og transportmuligheder. Du kan vise skodglas, tjære, diverse pjecer om tobak, plakater, pille ting, præmier, opskrifter på slankemad, motions-arrangementer, pjecer for nikotinerstatning og hvad din fantasi ellers rækker til.

12 INDLEDNING TIL MANUALEN 0.11 Rollerne som gruppeleder, underviser og rådgiver Formålet med dette kapitel er, at gøre det så nemt og trygt som muligt for dig at komme i gang med dit første rygestophold. Hvis du lige er blevet uddannet rygestoprådgiver og kun har lidt eller ingen erfaring med at fungere som gruppeleder, underviser og rådgiver, tænker du måske: Hvordan skal det gå? Kan jeg huske alt det, jeg skal sige? Hvordan er det at være i centrum? Hvis du ikke har erfaring med nogen af rollerne, kan du støtte dig til vejledningerne i dette kapitel. Det kan være, at du føler dig nervøs ved tanken om at skulle lede et rygestophold. Det er helt normalt at være nervøs, når man skal møde en gruppe fremmede mennesker især de første gange. Som regel er det dog sådan, at en del af nervøsiteten fortager sig, efterhånden som man kommer i snak med personerne i gruppen og lærer dem at kende. Når du bliver mere erfaren og har haft flere hold, vil du være mindre nervøs, når du skal starte et nyt hold. Rollen som gruppeleder Som gruppeleder skal du gennem hele rygestopkurset tage stilling til og fortælle kursisterne, hvad de skal lave. For at det første kursus kan komme til at gå så godt som muligt, er det vigtigt, at du forbereder det grundigt. Derfor skal du på forhånd lægge en omtrentlig tidsplan for indholdet på det enkelte møde. TIDSPLAN OG TIDSSTYRING I denne manual har vi under hver mødegang lavet et forslag til en tidsplan, som du kan følge. Hvis du har lyst til at lave justeringer, kan du lave din egen tidsplan. Det kan være svært at følge en tidsplan helt præcist, da man jo aldrig kan forudsige, hvor aktive deltagerne vil være. Men planen giver dig noget at styre efter. Når du har forberedt dig grundigt, vil du bedre kunne slappe af, når du møder kursisterne og koncentrere dig om at få en god kontakt til dem. Det skaber tryghed for kursisterne, når de kan mærke, at du har en nøjagtig plan for, hvad der skal ske. START OG SLUT PÅ MØDERNE Det er en god idé at starte og slutte hvert møde til tiden. Det kan være svært for deltagerne at modtage undervisning og tage stilling til vigtige spørgsmål i deres liv, hvis halvdelen af gruppen er på vej ind eller ud af lokalet. At starte og slutte til tiden, også efter pausen, skaber tryghed og arbejdsro. INFORMATION OM DAGENS PROGRAM Det er rart for deltagerne at vide, hvad der skal ske på hver enkelt mødegang. Så kan de koncentrere sig om de opgaver, de får, uden at skulle spekulere på, hvor længe opgaven varer, eller hvad der skal ske bagefter. Du kan starte hvert møde med at informere om dagens program og eventuelt skrive programpunkterne op på tavlen. Når I er færdige med at arbejde med et punkt, kan du gentage, hvad I nu mangler, og hvad der videre skal ske. Det skaber tryghed og troværdighed, når du følger de programpunkter, som du har fortalt gruppen om. Der skal dog også være plads til at improvisere, hvis der dukker vigtige spørgsmål op. Når du vælger at improvisere, skal du overveje, hvor mange i gruppen, der har behov for en ændring af planen. Improvisationen skal helst gavne gruppen som helhed. Det er også vigtigt, at du begrunder dine ændringer i planen overfor gruppen. Efterhånden som du får mødestrukturen ind på rygraden, vil du måske få større behov for at gøre dig fri af den stramme struktur. ORDSTYRING Som gruppeleder er det dig, der er ordstyrer. Det betyder også, at det er dig, der bestemmer, hvem der skal snakke, hvornår de skal snakke, hvor meget de skal snakke, og hvad de skal snakke om. Det er vigtigt, at du tager den opgave på dig. Det skaber tryghed i gruppen, når alle kan mærke, at du styrer tiden og sørger for, at der bliver taletid til alle. Hvis kursisterne mærker, at du har sluppet styringen, kan de

13 0.12 begynde at kæmpe indbyrdes om taletiden. Det kan skabe konflikter og ødelægge den åbenhed og gensidige respekt, som er nødvendig, for at deltagerne kan arbejde med deres rygestopproces. Der skal dog stadig være plads til, at deltagerne kan folde sig ud, blive lyttet til og komme i dialog med hinanden. INFORMATION OM FORMÅLET MED ØVELSERNE Undervejs i kurset skal deltagerne lave en del øvelser. For at de kan få mest muligt ud af øvelserne, er det vigtigt, at de får en tydelig og konkret instruktion i, hvordan de skal udføre øvelsen, og hvad meningen med øvelsen er. Du skal altså sikre dig, at alle har forstået, hvad øvelserne går ud på. Du kan forklare øvelserne ved at tale tydeligt, formulere dig konkret og spørge, om alle har forstået, hvad de skal. Når kursisterne ved, hvad de skal, og forstår meningen med det, de skal i gang med, vil de bedre kunne arbejde koncentreret om at løse opgaven. Rollen som underviser Som leder af et rygestophold vil du en del af tiden komme til at fungere som underviser. Som underviser har du til opgave at formidle ny viden til kursisterne og sikre dig, at de tager den nye viden til sig. De rygestophold, som du vil få, vil typisk være på mellem 6 og 12 deltagere. Du skal fange alle deltagernes opmærksomhed, og det kræver, at du sørger for at få øjenkontakt med hver enkelt i gruppen, mens du snakker. Du kan lade dit blik glide rundt i gruppen en gang imellem for at se, om alle er vågne og følger med. Det virker som regel engagerende på den enkelte, når han mærker, at du er opmærksom på netop ham. Det er også vigtigt, at alle i gruppen tydeligt kan høre, hvad du siger. Hvis folk har svært ved at høre, hvad du siger, kan de blive ukoncentrerede. Du skal f.eks. være opmærksom på, at det kan være svært at høre, hvad du siger, hvis du står med ryggen til gruppen og skriver på en tavle, eller hvis du står bøjet over en overheadprojektor. Hold pause, mens du skriver, og vend dig derefter mod gruppen og tal videre. FORSKELLIGE LÆRINGSFORMER Mennesker lærer på forskellige måder. Nogle lærer bedst ved at kigge (visuelt), nogle ved at lytte (auditivt), mens andre nemmest tilegner sig ny viden ved at skrive eller ved at være i dialog med andre. Derfor er det en god idé at variere undervisningen, så der bliver mulighed for, at alle så vidt muligt kommer til at lære på den måde, som passer bedst til dem. Visuel læring De deltagere, som lærer bedst ved at se billeder, kan have glæde af at kigge på overheads, som både har tekst og billeder. De vil også kunne have glæde af øvelsesark med billeder af de situationer, som de skal arbejde med. Billedmateriale kan gøre det nemmere at huske, hvad man har snakket om, fordi det skaber personlige associationer til situationer, der har en følelsesmæssig betydning (se overhead: Sjældne risikosituationer - o33). Endelig kan du imødekomme behovet for visuel læring ved at tale i billeder, altså bruge metaforer, eller fortælle en lille historie, der illustrerer det budskab, du har. Auditiv læring De kursister, som lærer bedst ved at lytte, har særlig brug for, at du taler tydeligt og formulere dig konkret. De har også behov for, at du fungerer som ordstyrer, og sørger for, at deltagerne taler én ad gangen, så det bliver nemt og overskueligt at følge med i, hvad der bliver sagt. Nogle kursister kan have svært ved auditiv læring, fordi de har vanskeligt ved at huske, hvad der er blevet talt om især hvis der har været megen hurtigsnak og pingpong mellem deltagerne. Der kan også være nogle, som har nedsat hørelse og af den grund ikke får det hele med. De kan have behov for at få så meget som muligt på skrift. De, der lærer bedst ved at lytte, kan også have glæde af, at du gentager, det du har sagt f.eks. i form af korte opsummeringer af det, som I har snakket om. Skriftlige øvelser I de øvelser, hvor deltagerne skal skrive, får de mulighed for at fastholde den nye viden på papiret. Det kan f.eks. være ved at skrive på de kort, som ledsager testen: 13 motiver for at ryge (se øvelsesvejledning: Slip dine motiver for at ryge - ø14 & 14.2 til 14.14). Det kan også være ved at registrere deres rygemønster (se øvelse: Undersøg dit rygemønster - ø11 & ø12) eller ved at beskrive kropslige symptomer, tanker og følelser (se øvelse: Dit stress-niveau - ø30). De skriftlige øvelser har den fordel, at deltagerne får mulighed for at minde sig selv om, hvad de har tænkt og sagt fra gang til gang. Når man skriver tingene ned, er man som regel også nødt til at tænke lidt nærmere over, hvad man mener, inden man skriver. Der kan være nogle, der har svært ved at skrive, og for hvem de skriftlige øvelser er en barriere.

14 0.13 Til de deltagere, kan du sige: Det er kun jer selv, som skal kunne læse det i skriver. Der er ikke andre, som skal se jeres papir. Så det betyder ikke så meget, om det i skriver er stavet korrekt, bare I selv kan se, hvad der står. I kan også nøjes med at skrive et par stikord, som minder jer om, hvad I har tænkt. Somme tider kan det også være dig som rådgiver, der fastholder tingene på skrift. F.eks. når du samler op på en øvelse ved at skrive deltagernes udsagn op på tavlen. Du kan også skrive dem op på en overhead, som du bagefter kopierer til deltagerne. Dialogøvelser En del mennesker har behov for at tale sig frem til en løsning af et problem. De får nye ideer og inspiration, mens de taler. Dialogøvelser kan være inspirerende, når deltagerne formår at udfordre hinandens tankegang og give hinanden nye perspektiver på tingene. Gennem denne form for fri samtale lærer de også hinanden bedre at kende. Nogle af øvelserne på mødegangene giver kursisterne mulighed for at komme i dialog med hinanden to og to eller i mindre grupper. Dialogøvelserne giver mulighed for mere taletid til den enkelte og skaber rum for, at deltagerne kan sige, hvad de umiddelbart tænker og føler uden at skulle stå til regnskab for den store gruppe. Det betyder, at kursister, som måske er mere generte, også kan få sat ord på det, de tænker og få en respons fra den eller de personer, som de er sammen med. Dialogøvelserne i små grupper kan være mindre udbytterige, hvis der er deltagere, som ikke bryder sig om hinanden, eller hvis én af deltagerne dominerer og underholder de andre frem for at indgå i en dialog. Refleksioner alene Der er også nogle, som har brug for at tænke grundigt over tingene, inden de involverer andre. De behandler problemerne på et tankemæssigt plan inde i sig selv, inden de taler. De søger måske selv ny viden gennem bøger eller på nettet. Først når de er kommet frem til en konklusion, deler de den med andre. Fordelen ved at tænke grundigt over tingene kan være, at man på et indre plan kan tænke forskellige handlemuligheder til ende uden at blive afbrudt af andres idéer og meninger. Nogle kursister vil derfor have gavn af tiden til sig selv mellem hver mødegang, hvor de i fred og ro kan tænke over, hvordan de overvinder de barriere, som de støder på i forbindelse med rygestoppet. Det kan f.eks. være mens de går en tur, arbejder i haven, cykler eller fisker. Hjemmeopgaver Efter hver mødegang vil der være mulighed for, at deltagerne kan lave nogle hjemmeopgaver. Hjemmeopgaverne giver mulighed for, at den enkelte deltager kan arbejde konkret med ting, som knytter sig til den aktuelle hverdag. Det kan f.eks. være at notere ned, hver gang de ryger en cigaret og give den point, alt efter hvor vigtig den er (se øvelse: Undersøg dit rygemønster - ø11 & ø12 ). Dette er et eksempel på en skriftlig hjemmeopgave. En hjemmeopgave kan også være dialogbaseret som f.eks. at tale med nære personer om, hvordan de bedst kan støtte rygestoppet (se øvelse: Ham/hende skal jeg snakke med - ø25). Hjemmeopgaver mellem kursusgangene er frivillige. De er en ekstra mulighed for at lære noget et tilbud, som kursisterne kan vælge til. Det er vigtigt, at deltagerne ikke opfatter hjemmeopgaverne som en sur pligt eller som uønskede lektier. For nogle kan ordet hjemmeopgave vække negative associationer til en dårlig skoletid. Hvis du har et hold med kursister, som ikke er særlig boglige, kan du vælge at kalde det arbejdsopgaver. Nogle deltagere vælger ikke at lave disse opgaver, og det må du acceptere. Der kan også være deltagere, som har sagt ja til at lave en hjemmeopgave, men som af forskellige grunde ikke får det gjort alligevel. Det er også o.k. Endelig kan der være nogen, som har lavet et hjemmearbejde ved at gå og tænke forskellige problemstiller igennem i løbet af ugen. De arbejder altså aktivt på at komme videre i deres rygestopproces ved at reflektere frem for at skrive eller tale. Fostyrrende snak Der kan være deltagere, som har svært ved at tie stille, mens du underviser, og det kan forstyrre både dig og resten af gruppen. Hvis du kan mærke, at du har svært ved at holde tråden, bliver irriteret eller kan se, at andre i gruppen føler sig generede, må du bede de snakkende om at være stille, indtil du er færdig med det, du er i gang med. Der kan være mange grunde til, at deltagerne snakker, mens du underviser. Det kan være fordi, de er blevet berørt af det, du fortæller, er blevet inspirerede, godt kan lide hinanden eller keder sig. Hvis der er bestemte personer i gruppen, som bliver ved med at snakke, kan du spørge dem, om resten af gruppen må høre, hvad de snakker om. Du kan f.eks. sige: Det lyder som om, der er noget, I er meget engagerede i er det noget, som vi må høre? Eller: Det er dejligt, at I har lyst til at snakke med hinanden, men vil I ikke prøve at være stille, indtil jeg er færdig

15 0.14 med at fortælle om det her? Om ti minutter får i mulighed for at snakke sammen igen. Spørgsmål, du ikke kan svare på Der kan sommetider være deltagere, der stiller spørgsmål, som du ikke kan svare på. Især i starten vil du måske føle, at du bør kunne svare på alle spørgsmål. Men det er vigtigt, at du ikke forlanger af dig selv, at du skal være et orakel. Du kan sige til dig selv, at det, du ved lige nu er godt nok. Du kan altid udvide din viden og blive klogere. Når du bliver stillet spørgsmål, som du ikke kan svare på, har du forskellige muligheder. For det første kan du prøve at besvare spøgsmålet så godt, som du kan, ved f.eks. at fortælle, hvad du ved om emnet generelt. Du kan også sige: Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne prøve at undersøge det til næste gang. Hvis du siger sådan, er det selvfølgelig vigtig, at du rent faktisk undersøger det. Du kan også sige: Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan ikke svare på det. Der kan også være en eller flere deltagere på holdet, som bliver ved med at stille spørgsmål, som ligger lidt eller meget uden for det emne, du er i gang med at snakke om. Det kan få debatten til at kører af sporet og sluge en masse tid fra andre vigtige programpunkter for mødet. I sådanne tilfælde kan du f.eks. sige: Det er nogle udmærkede spørgsmål, du stiller, men vi har en masse ting, vi skal nå i dag, så vi er nødt til at gå videre i programmet. Du kan evt. også henvise videre til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside eller andre relevante informationskilder, hvis nogle ønsker at vide mere om et bestemt emne. Endelig kan der være spørgsmål, hvor du kan udlevere et vidensark fra vidensbanken her i mappen. kan ikke få dem til at holde op med at ryge, men du kan snakke med dem om, hvad de hver især kan gøre for at holde op med købe cigaretter, tænde dem og suge røg ned i lungerne. For at kursisterne kan tage imod din hjælp, skal du etablere en god menneskelig kontakt til hver enkelt, så de føler sig trygge ved dig. Du skal få kursisterne til at åbne sig og fortælle om sig selv. Derfor er det vigtigt, at du med dine ord, din stemme og dit kropssprog viser venlighed og fordomsfrihed. Hvis du af forskellige grunde komme til at vise irritation, aggression, overlegenhed eller nedladenhed, vil det få nogle af kursisterne til at lukke sig. DIALOGEN SOM FUNDAMENT FOR RÅDGIVNINGEN Dialogen mellem dig og deltagerne er fundamentet for rådgivningen. Du kan indlede en dialog og skabe kontakt til deltagerne ved at stille dem spørgsmål. De spørgsmål du stiller, skal være relevante for deltagerne og handle om deres tanker, følelser og erfaringer med rygestop. Spørgsmålene kan enten være åbne eller lukkede. Åbne spørgsmål, (hv-spørgsmål) starter med hvem, hvad, hvornår, hvordan osv. F.eks.: Hvordan var det at holde op med at ryge sidste gang, du forsøgte? Åbne spørgsmål vil typisk få folk til at tænke sig om og komme med svar, der er længere end blot ja eller nej. Et lukket spørgsmål er et spørgsmål, som deltageren kan svare ja eller nej til. F.eks.: Ryger du i arbejdstiden? Lukkede spørgsmål kan give dig vigtige oplysninger om en deltager. Det afgørende er, at du i din måde at spørge på virker respektfuld overfor den enkelte og altid viser ham forskellige handlemuligheder. Du må aldrig forsøge at manipulere en deltager til at ændre sin adfærd ved f.eks. at sige: Tror du ikke, det vil være godt for dine børn, at du stopper med at ryge indenfor? Eller: Har du tænk på, hvor glad din kone vil blive for, at du stopper med at ryge? Du kan undgå at manipulere ved at holde dig til åbne og lukkede spørgsmål. Rollen som grupperådgiver Din centrale opgave på et rygestophold er at fungere som rådgiver. Kursisterne skal ikke blot modtage undervisning og tilegne sig viden, men også ændre deres adfærd, og det skal du hjælpe dem med. Du GIV DIG TID TIL AKTIV LYTNING Når du har stillet spørgsmål til en deltager, er det vigtigt, at du også lytter til de svar, der kommer. Lytningen er den anden halvdel af dialogen. Hvis du kun

16 0.15 stiller spørgsmål eller kun giver viden, får du ikke etableret en dialog, og deltageren vil i værste fald opleve et forhør eller et foredrag. Noget af det, der giver folk lyst til åbne sig er, at de mærker, at der er én, som virkelig lytter til dem uden at afbryde eller skifte emne. Vis deltagerne, at selvom der er meget, I skal nå, har du tid til at lytte. Når en deltager har sagt noget, som er vigtigt, er det godt, hvis du holder nogle sekunders pause, inden du stiller flere spørgsmål eller flytter din opmærksomhed til en anden deltager. Det giver personen tid til at mærke de følelser, som ligger bag ved det, han har fortalt. Det følelsesmæssige lag arbejder altid langsommere end det intellektuelle. Ved at sænke tempoet giver du kursisterne mulighed for at mærke nogle af de følelser, som ligger bag motivationen for et rygestop. Hvis andre deltagere afbryder eller tager ordet, så snart der opstår den mindste pause, kan du også bede dem om at lytte. Lytning er fundamentet for at forstå den anden og derefter kunne udtrykke empati. UDTRYK DIN FORSTÅELSE Det er vigtigt, at deltagerne oplever, at de bliver forståede. I hverdagen kan der være mange, der siger: Hvorfor holder du ikke bare op med at ryge, når du nu ved, hvor farligt det er. Det kan da ikke være så svært. Men det kan det. Mange rygere skammer sig over, at der er så mange ting, de har vanskeligt ved i forbindelse med et rygestop. Den manglende forståelse og opbakning fra andre får skammen til at vokse og svækker troen på, at de kan klare de nødvendige adfærdsforandringer. Derfor er det vigtigt, at du opfordrer kursisterne til at vise forståelse for hinanden, selv om det kan være forskelligt, hvad de har det svært med. Som rådgiver er du måske vældig god til at leve dig ind i, hvor svært det er for kursisterne at komme videre med deres rygestop, og det skal du være opmærksom på at kommunikere tilbage til dem. Når du udtrykker din empati, er det med til at uddybe kontakten. Du kan f.eks. sige: Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at lade være med at ryge om aftenen, når både din mand og dine voksne børn sidder og ryger. Eller: Jeg kan godt forstå, du er bange for at få en blodprop igen det er skræmmende, når kroppen pludselig siger fra. En anden måde at udtrykke forståelse på er ved at spejle det, som en deltager siger. At spejle er en måde at kommunikere på, hvor du gentager det, som deltageren lige har sagt, enten med dine egne ord eller med deltagerens ord. Når du spejler, viser du, at du har forstået, hvad deltageren har sagt. Spejlinger sænker tempoet i samtalen og styrker dialogen. Ved at lytte, spejle og vise forståelse kommer du til at fungere som en god rollemodel for resten af holdet. De ser, hvordan det at udtrykke forståelse kan få andre til at åbne sig. SKAB EN GRUPPE, DER HÆNGER SAMMEN For at kursisterne kan føle sig trygge i gruppen, er det vigtigt, at de lærer hinanden at kende og får en følelse af at være i en gruppe, som hænger sammen. Det vil sige, at de får en vi-følelse. Der er forskellige måder, deltagerne kan lærer hinanden at kende på. Ved at tage en systematisk deltagerrunde, hvor du har en kort dialog med hver enkelt deltager i gruppen, mens de andre er stille, sikrer du, at der kommer information frem om alle i gruppen. Du får desuden en god kontakt med hver enkelt i gruppen. Deltagerne får noget at vide om hinanden og bliver tvunget til at lytte til, hvad de andre siger. En variation af den systematiske deltagerrunde er en fri deltagerrunde, hvor deltagerne byder ind, efterhånden som de får lyst til at sige noget. Den frie runde giver deltagerne mulighed for at være mere spontane og sige nogle ting til hinanden, efterhånden som de bliver inspirerede af det, de andre fortæller. Den frie runde åbner op for dialog og giver god mulighed for, at deltagerne kan lære hinanden at kende. Men den stiller også krav til dig om at fungere som ordstyrer, fordi der er større mulighed for, at nogle af deltagerne kommer til at dominere eller bliver glemt. I den frie runde er det vigtigt, at deltagerne lader hinanden tale færdig, inden de selv kommer på banen. Hvis nogen er tilbøjelige til at afbryde, kan du f.eks. sige: Vent lige et øjeblik, jeg skal lige høre X. Blev du blev færdig med at sige det, som du gerne ville? Okay, så må du gerne gå videre. Det er vigtigt, at alle deltagerne kommer til orde. Du kan spørge direkte, hvis der er nogen, som endnu ikke har sagt noget.

17 0.16 Du kan f.eks. spørge: X, hvad er dine erfaringer? Eller: X, hvordan er det gået for dig siden sidst? kursist direkte eller indirekte siger til en medkursist; jeg forstår dig ikke, og det, du gør, er helt forkert, er det vigtigt, at du bruger dine diplomatiske evner og viser forståelse for begge deltagere. Du kan dæmme op for en konflikt ved at spejle begge parter. FREMHÆV LIGHEDER OG FORSKELLE For at skabe sammenhæng i gruppen kan du undervejs i deltagerrunden fremhæve ligheder og forskelle mellem deltagerne. Du kan f.eks. sige: Det, du fortæller, Hanne, minder om Peters erfaringer i forbindelse med hans sidste rygestop. I har begge oplevet, at det kan være svært at fastholde rygestoppet til fester, hvor ens bedste venner ryger. Ved at fremhæve fællestræk mellem gruppemedlemmerne kan du bidrage til at skabe vi-følelse i gruppen. Du kan også skabe vi-følelse ved at fremhæve forskelle mellem gruppemedlemmerne. Du kan f.eks. sige: Susanne, du fortæller, at du har fået målt din lungefunktion for nylig, og den lå 20% under det normale for din alder. Har du lyst til at fortælle, hvordan du reagerede, da du fik den besked? Og efter Susannes svar kan du sige til gruppen: I andre i gruppen har endnu ikke fået alvorlige symptomer på grund af jeres rygning. Hvordan er det for jer at høre, at Susanne har fået konstateret nedsat lungefunktion i en alder af 45 år? Ved at fremhæve ligheder og forskelle lægger du op til, at gruppemedlemmerne forholder sig til hinanden og forsøger at leve sig ind i hinandens situation. Det kan være med til at styrke forbindelsen i mellem dem og få gruppen til at hænge sammen. Du kan f.eks. sige: Jeg kan høre, X, at du oplever tingene sådan. Du har erfaring med, at det virker for dig. For dig, Y, ser tingene anderledes ud. Din erfaring er, at det giver dig problemer, hvis du gør lige som X. Vi er alle sammen forskellige, og det er vigtigt, at I hver især finder jeres egen vej gennem rygestopprocessen. Det er også vigtigt, at I hver især får støtte til at gøre tingene på den måde, som passer jer bedst. Der kan være deltagere på et hold, som virker dominerende og taler meget. Dem kan du indimellem være nødt til at stoppe og bede om at give plads til, at andre deltagere også kan få taletid. Du kan f.eks. sige: X, jeg bliver nødt til at afbryde dig nu, for der er nogen, som endnu ikke har sagt ret meget i dag. For at komme videre med jeres rygestop, har I alle sammen brug for at snakke om jer selv, og det er nødvendigt, at der er nogenlunde lige meget taletid til jer alle sammen. Der kan også være deltagere, som virker bedrevidende overfor nogle af de andre. Bedreviden kan ofte medvirke til at starte en konflikt, fordi det kan få den enkelte til at føle sig underlegen. Når man føler sig underlegen, kan man blive vred og få lyst til at angribe eller forsvare sig. Hvis en deltager udtaler sig bedrevidende, kan du sige: Prøv at holde fokus på det, som du selv skal gøre for at holde dig røgfri. Hvad fandt du frem til sidste gang, at du skulle arbejde med? Hvordan er det gået med det? KONFLIKTHÅNDTERING Somme tider kan der i en gruppe opstå konflikter mellem deltagere, som har meget forskellige behov, eller som ikke bryder sig om hinanden. Det er vigtigt, at potentielle konflikter bliver taget i opløbet og ikke udvikler sig til åben aggression og fjendskab. Hvis en Der er helt i orden, at deltagerne er uenige om forskellige emner, der knytter sig til rygestopprocessen. Men det er vigtigt, at disse uenigheder bliver fremsat på en måde, så alle deltagere føler, at de bliver respekteret af gruppen. Som rådgiver skal du sikre, at uenigheder ikke udvikler sig til konflikter, og at gruppen bliver trygt sted at være gennem hele forløbet.

rygeafvænning i grupper

rygeafvænning i grupper m a n u a l t i l rygeafvænning i grupper S T O P G R U P P E N I K R Æ F T E N S B E K Æ M P E L S E Manual til rygeafvænning i grupper Kræftens Bekæmpelse 2013 Den oprindelige udgave af manualen (2005)

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet

Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet FØRSTE MØDEGANG 1.1 Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet (VARIGHED: 2 1/ 2 TIME) Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Præsentation

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen

Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen TREDJE MØDEGANG 3.1 Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen (VARIGHED: 2 1/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Pause (ca.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop

Aktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop Aktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop Denne aktivitetsbeskrivelse er opdateret juli 2016 efter afslutning af runde 1, og er gældende for runde 2. Projektet leverer aktiviteter på væresteder

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Emne: Hvem er på: Beskrivelse: Materiale:

Emne: Hvem er på: Beskrivelse: Materiale: Ulf rygestop - undervisningsplan 1. Mødegang Emne: Hvem er på: Beskrivelse: Materiale: Velkomst og præsentation Præsentation af borgervejleder og rygestoprådgiver. Præsentation af mødegange, og fortæl

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN

Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

EKSPERIMENT- KATALOG. Formål

EKSPERIMENT- KATALOG. Formål EKSPERIMENT- KATALOG Formål Anvendelse Indhold Formålet med Eksperimentkataloget er at give inspiration til at afprøve nogle tiltag i en kort periode fx 2-4 uger. Det kan være en måde at skabe dialog på

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Tema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet

Tema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet F Ø R S T E M Ø D E G A N G Tema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 30 min.) Præsentation af rygestopcirklen

Læs mere

Introduktion (5 min.) Forslag til disposition. Tema: Fortsat hjælp til handling og forberedelse af tiden efter kurset 5.1 (VARIGHED: 1 3/ 4 TIME)

Introduktion (5 min.) Forslag til disposition. Tema: Fortsat hjælp til handling og forberedelse af tiden efter kurset 5.1 (VARIGHED: 1 3/ 4 TIME) FEMTE MØDEGANG 5.1 Tema: Fortsat hjælp til handling og forberedelse af tiden efter kurset (VARIGHED: 1 3/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 20 min.) Mad og rygestop

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning 00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Vejen til den gode formidling

Vejen til den gode formidling Vejen til den gode formidling Den gode formidling Den gode formidling giver deltagerne en oplevelse af, at du har noget på hjertet. Noget, der kan bringe dem et nyt sted hen. Alfa og omega for den gode

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Få hjælp til røgfri arbejdstid

Få hjælp til røgfri arbejdstid Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere Center for Mental Sundhed Kulturvitaminer - til borgere med stress, angst eller depression Information om kurset til rådgivere Information om kurset til rådgivere Sundheds- og Kulturforvaltningen er i

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,

Læs mere