BULLETIN. den nordiske investeringsbank februar Investeringer i renere energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BULLETIN. den nordiske investeringsbank februar 2003. Investeringer i renere energi"

Transkript

1 BULLETIN den nordiske investeringsbank februar 2003 Investeringer i renere energi

2 Den administrerende direktør har ordet Europas energiforsyning behøver investeringer Matias Uusikylä»Udvidelsen af EU mod øst skaber behov for store investeringer.«en af de grundlæggende forudsætninger for en velfungerende økonomi er en sikker energiforsyning. Europa står over for store udfordringer på energiområdet. Udvidelsen af Den Europæiske Union med ti nye medlemslande, gennemførelsen af et fælles energimarked for hele EU/EØS-området, klimaændringerne og forpligtelserne til at reducere emissionen af klimagasser i overensstemmelse med Kyoto-protokollen er nye elementer i den allerede komplicerede opgave: at sikre en stabil energiforsyning til Europas økonomiske vækst. Europas energipolitik er rettet mod både udbud og efterspørgsel. Man bør prioritere foranstaltninger, som øger energibesparelse og -effektivitet. Dette gælder ikke mindst energiforbruget i bebyggelse og biltrafik. Målrettet beskatning af energi kan spille en vigtig rolle for en forbedring af forsyningsbalancen. Det er vigtigt for udbudssiden at udvikle en alsidig og diversificeret base for energiproduktion med hovedvægt på de energikilder, som belaster miljøet og klimaet mindst muligt. På længere sigt vil gennemførelsen af et åbent, fælles europæisk elmarked forhåbentlig føre til en mere effektiv udnyttelse af tilgængelige energiressourcer og infrastruktur. Selv med en fremgangsrig energipolitik bliver Europas energiforsyning i stigende grad afhængig af import. I den forbindelse kommer geopolitiske overvejelser ind i billedet. Gode relationer til energieksporterende lande og en velfungerende infrastruktur, som på en sikker måde forbinder de europæiske markeder med disse, er af den allerstørste betydning for den fremtidige sikkerhed og velstand i Europa. Disse fremtidsudsigter bevirker, at energisektoren har et stort behov for investeringer. Liberaliseringen af Europas energimarkeder medfører bl.a. et behov for omfattende udstyr og systemer, som giver forbrugerne frihed til selv at vælge el-leverandør. Udvidelsen af EU mod øst skaber behov for store investeringer til sammenkobling af kandidatlandenes og Vesteuropas distributionssystemer. Energieffektivisering og reduktion af skadelige udslip fra elproduktion og energiforbrug kræver også omfattende investeringer. Gasledningerne fra Norge og Rusland til resten af Europa er vigtige eksempler på store infrastruktursatsninger, som der vil være brug for i en nær fremtid. Et af dem er en gasledning på bunden af Østersøen fra Rusland via Finland til Tyskland. Et transmissionsnet, som forbinder Østersølandene med det nordiske elnet Nordel er et andet. Nordisk industri har stor viden, ekspertise og erfaring på alle ovennævnte områder. Dette burde i de kommende år give gode muligheder for nordiske virksomheder, der har specialiseret sig i energiløsninger, både hvad angår udstyr og systemer, såvel på hjemmeplan som uden for Norden. Den Nordiske Investeringsbank har altid fokuseret på energisektoren. I NIB ser vi frem til at bistå den nordiske industri, som uden tvivl bliver en vigtig aktør, når de store udfordringer, som den europæiske energisektor nu står overfor, skal tages op. Her kan man vente spændende opgaver. Jón Sigur sson Januar bulletin februar 2003

3 10 HOVEDKONTOR Fabiansgatan 34 PB 249 FIN Helsingfors Finland Telefon: Telefax: ØVRIGE KONTORER KØBENHAVN Landgreven København K Danmark Telefon Telefax OSLO Dronning Mauds gate 15 (hos Eksportfinans) N-0119 Oslo Norge Telefon Telefax REYKJAVÍK Kalkofnsvegur 1 (I Se labanki Íslands bygning) IS-150 Reykjavík Island Telefon Telefax STOCKHOLM Kungsträdgårdsgatan 10 (Jernkontorets bygning) S Stockholm Sverige Telefon Telefax Kommunikation og forståelse vigtigst TEMA: ENERGI I BALTIKUM S Grøn og effektiv nøgleord i baltisk energi 8 Estisk elproduktion følger miljønormer 9 Letland satser stort på mere effektiv eltransmission 9 Danske luftledninger går under jorden Panorama 12 Banebrydende inden for fødevareteknologi 14 Den Nordiske Finansgruppe 15 Nordisk samarbejde i 50 år 16 Aktuelt 18 Dette er NIB 19 Delårsrapport 14 SINGAPORE 78 Shenton Way # Singapore Telefon Telefax BULLETIN Bladet udkommer på dansk, engelsk, finsk og svensk. I REDAKTIONEN Jamima Löfström, chefredaktør Linda Hintze, Gunilla Nyman, Pelagia Pekonen og Pamela Schönberg Oversættelse Bodil Stubkjær Layout Lowe & Partners, Helsingfors Tryck Nomini, Helsingfors UDGIVET AF DEN NORDISKE INVESTERINGSBANK Fabiansgatan 34 PB 249 FIN Helsingfors, Finland Telefon: Telefax: Internet: MEDDEL VENLIGST ADRESSEÆNDRINGER PÅ telefax Forside Toomas Tuul bulletin februar

4 Interview Kommunikation og forståelse vigtigst Det, der betyder noget, er, at vi forstår hinanden og lærer hinanden at kende. Derfor skal vi kunne kommunikere, siger Bjarne Mørk- Eidem, idet han ser tilbage på de mange år inden for nordisk samarbejde og årene i Den Nordiske Investeringsbanks kontrolkomité. BJARNE MØRK-EIDEM ER siden 1990 statsrevisor i Norge tidligere præsident for stortinget, minister i den norske regering og parlamentsmedlem formand for NIBs kontrolkomité mangeårig formand for Foreningerne Nordens Forbund og Foreningen Norden i Norge. Nordisk samarbejde er ikke kun smukke festtaler eller et anliggende, der angår politikerne, men noget som ligger dybt forankret hos folk, siger Bjarne Mørk- Eidem i nordisk sammenhæng en veteran, som har oplevet det meste i mere end 30 år med aktivt nordisk engagement. Han føler sig heldigt stillet, fordi han har kunnet være med i det nordiske samarbejde så længe og således følge med i, hvorledes det har udviklet sig på forskellige områder. Mørk-Eidem har blandt andet været norsk samarbejdsminister og medlem af Nordisk Råd, indtil han i 1990 blev valgt som statsrevisor i Norge. Bjarne Mørk-Eidem ledede i mange år arbejdet i Foreningerne Nordens Forbund og taler varmt om den vigtige rolle, de har haft i udformningen af det nordiske. Mørk-Eidem fremhæver specielt Nordkalotsamarbejdet, som blev et vigtigt forum for de nordlige områder. Her tog Foreningen Norden initiativet, og Nordisk Råd kom med senere. Rådet er på en vis måde blevet det udøvende organ for foreningerne Norden. Det er i foreningernes historie, grundlaget for det nordiske samarbejde blev skabt. Samarbejdet ville aldrig have fået så stor legitimitet hos befolkningen, hvis det ikke havde haft den stærke støtte fra medborgerorganisationerne, siger Bjarne Mørk-Eidem. Blandt andet lå idræt og fagligt samarbejde til grund for det parlamentariske samarbejde. Bjarne Mørk-Eidem billiger ikke påstanden om, at det nordiske samarbejde har fået mindre betydning pga. EU-medlemskabet. EU har snarere betydet en udvidelse og uddybning af det nordiske samarbejde. Det er lettere at samarbejde, når rammerne er større. I årenes løb har det nordiske samarbejde stået over for store udfordringer. Der har været mange og indgående, men frugtbare, debatter. Bjarne Mørk-Eidem mindes møderne, som kunne være direkte stormfulde. Som politiker har det været fantastisk at kunne opleve hele dette samarbejde og alle disse debatter. I Nordisk Råd har jeg deltaget i lige så hårde politiske debatter med politikere fra et andet nordisk land som med norske politikere på hjemmeplan. Nytteværdien af det nordiske samarbejde er gang på gang oppe til diskussion i forskellige sammenhænge, ikke mindst når det nordiske bliver stillet op mod f.eks. samarbejdet inden for EU. En evaluering af det nordiske udbytte af de nordiske institutioner midt i 1990 erne medførte, at en halv snes institutioner blev nedlagt. På det tidspunkt orienterede Nordisk Råd sig mod Europa, siden både Finland og Sverige var gået ind i EU. Mørk-Eidem har undret sig meget over definitionen af begrebet nordisk nytteværdi og stiller sig kritisk til, at man er udgået fra økonomiske kriterier. Blandt andet bliver kulturen, som normalt koster penge, nedprioriteret. At sige, at alting er i orden, fordi det går godt økonomisk, kan være uretfærdigt og ensidigt. Nu er det nordiske samarbejde blevet mere og mere fokuseret på Baltikum. Det er en helt naturlig udvikling, som det ligeledes er naturligt, at NIB deltager i. Oprindelig blev banken etableret af hensyn til de nordiske lande. I dag ser vi, at Norden er blevet for lille på en del områder. Østersøen er et vigtigt arbejdsfelt i miljøsammenhæng og et eksempel på, at perspektivet bliver forskudt, når grænserne udviskes. Forureningerne i Norden kommer ikke udelukkende fra de nordiske lande. Det er glædeligt, at NIBs lån til de baltiske lande ikke længere er specielle lån med særlige garantier. De bliver registreret som ordinær långivning på linie med lån til Norden. Den indsats, man yder på Nordkalotten, i det nordvestlige Rusland og Barentsområdet er også utrolig vigtig. Jeg er glad for, at moderniseringsarbejdet på nikkelværkerne i Petjenga Nickel på Kolahalvøen er kommet i gang. Det er en fjer i hatten, ikke mindst for NIB. Projektet er af stor betydning for hele Nordkalotten, Norge, Sverige og Finland. Mørk-Eidem har et godt kendskab til NIBs virksomhed. Han er siddende formand for bankens kontrolkomité og en af dem, der var med, da banken blev oprettet. NIB har spillet en ikke uvæsentlig rolle i de godt 25 år, banken har eksisteret. Den er også noget af det mest kraftfulde, Nordisk Råd har været med til at skabe i sin 50-årige historie, siger Bjarne Mørk- Eidem med en vis stolthed. Der er blevet ført forhandlinger om en nordisk investeringsbank siden 1960 erne, 4 bulletin februar 2003

5 men sagen tog fart i 1975, da etableringen af banken var det væsentligste punkt på Nordisk Råds ekstraordinære session. Der var uenighed om bankens oprettelse, og debatten var hed, erindrer Mørk- Eidem. NIB er en politisk bank, som blev oprettet efter en stor politisk strid. Blandt andet syntes de konservative i Norge og Danmark samt kommunisterne i Finland ikke, at der var behov for en sådan bank. Pamela Schönberg»NIB har haft stor betydning for hele Norden, de enkelte lande og deres erhvervsliv.«bjarne Mørk-Eidem, afgående formand for NIBs kontrolkomité. Men Mørk-Eidem anser, at banken gennem sit arbejde klart har bevist, at der har været et behov. NIB blev til som et eksperiment, der senere viste sig at være meget vellykket. I dag fremstår NIB som det nordiske samarbejdes måske mest vellykkede projekt, set ud fra såvel en økonomisk synsvinkel som med tanke på effekten for hele Norden. Banken har også haft stor betydning for de enkelte lande og udviklingen af deres erhvervsliv. Jeg har kunnet følge udviklingen på nært hold og kan sige, at den har været fantastisk. NIBs kontrolkomité er et særligt kontrolorgan, der har til opgave at overvåge, at bankens virksomhed bliver drevet i overensstemmelse med vedtægterne. Den har desuden ansvaret for revisionen. Komitéen afgiver årligt en revisionsberetning til Nordisk Ministerråd. Kontrolkomitéen har ti medlemmer to fra hvert nordisk land. Nordisk Råd vælger fem af medlemmerne som repræsentanter for parlamenterne, og de enkelte regeringer udnævner fem som regeringernes repræsentanter. Formandsposten går på skift mellem de nordiske lande. Nu er det på tide at give plads til nye kræfter, siger Bjarne Mørk- Eidem, som har været formand i tre omgange. Han har for nylig meddelt, at han efter sammenlagt tolv år udtræder af kontrolkomitéen i Ifølge Mørk-Eidem er selve konstruktionen af den uafhængige kontrolkomité unik, men den har vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Ejerne udnævner komitéen, som overvåger, at banken arbejder i overensstemmelse med ejernes ønsker. Statsrevisoren tilføjer, at det er kontrolkomitéen, som vælger bankens fagrevisor. Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds rolle kunne ifølge Bjarne Mørk-Eidem være blevet betonet noget mere. Nordisk Råds største betydning er, at det fungerer som en vigtig kommunikationskanal for nordiske politikere. Her har man kunnet udveksle idéer og tanker, samt lære af hinanden. De nordiske samfund ligner i dag stort set hinanden. Nordisk Råd og det nordiske samarbejde i al almindelighed har været en medvirkende årsag hertil. Samarbejdet har givet mig utrolig meget og har også gjort mig til en bedre politiker. Det har været et privilegium at være med så længe og se så meget. Sprogforståelse og evne til at kunne kommunikere med hinanden er egentlig noget af det vigtigste, som findes, hævder Bjarne Mørk-Eidem. En fungerende kommunikation er nødvendig, hvis man skal kunne udvikle tillid og muligheder for samarbejde. Det, der betyder noget, er, at vi forstår hinanden og lærer hinanden at kende. Det engelske sprog har hjulpet os med at få kontakt med en del nordboer, som vi ellers ikke havde kunnet kommunikere med. Engelsk er derfor snarere en styrke end en fare, udtaler Mørk-Eidem. Meget er gjort, men også meget ugjort, i banken, hvis ejere har været meget forsigtige. Jeg synes, at ejerne kunne have givet banken et noget større spillerum og flere muligheder. Det vil den nok få i fremtiden, men ting og sager tager altid en lille smule mere tid, end man først tror. NIB er en ung bank, men har på mange forskellige områder været med til at skabe en positiv udvikling og forståelse mellem de nordiske lande. Og det var jo hensigten med banken, da den blev oprettet, siger Bjarne Mørk-Eidem. bulletin februar

6 Tema: Energi i Baltikum Grøn og effektiv nøgleord i baltisk energi Eesti Energia i Estland og Latvenergo i Letland lægger vægt på effektivitet og miljøvenlige løsninger. Selskabernes omfattende investeringer bliver blandt andet finansieret med langfristede lån fra NIB.»Miljølovgivningen gennemgår store forandringer.«den baltiske energisektor gennemgår store forandringer. Som følge af det kommende EU-medlemskab vil energimarkederne blive liberaliseret, og det er derfor nødvendigt at sikre, at elselskaberne er konkurrencedygtige. I byen Narva i det nordøstlige Estland producerer Eesti Energia hovedparten af landets varme og elektricitet på to kraftværker, som drives af olieskifer. Brydning og forbrænding af olieskifer indvirker yderst negativt på miljøet. Sommeren 2002 gik man i gang med tredje fase af et omfattende investeringsprogram, hvis primære mål er at reducere miljøbelastningen. Eesti Energia investerer i to nye dampkedler til olieskiferkraftværkerne i Narva og i modernisering af andre produktionsanlæg. Investeringerne betyder bl.a., at svovl- og støvemissionen bliver stærkt reduceret. Derudover vil man modernisere og effektivisere selskabets transmissions- og distributionsnet. De nye enheder på kraftværkerne opfylder EU s emissionsnormer. Det statsejede Latvenergo i Letland gennemfører omfattende investeringer i transmissions- og distributionsnettet, idet man installerer ny, effektiv og miljøvenlig teknologi. Desuden planlægger man yderligere elproduktion og omfattende investeringer i vandkraftværkerne ved floden Daugava. Disse står for ca. 70 procent af landets elproduktion. Ud over de rent økonomiske fordele får investeringerne også positive konsekvenser for miljøet, fortæller Mara Kalnina, miljøansvarlig på Latvenergo. Fire af Latvenergos anlæg er blevet miljø- og kvalitetscertificeret efter standarderne ISO og ISO De øvrige anlæg vil også blive certificeret. Vort største kraftvarmeværk, som først og fremmest drives af gas, men også af tung fyringsolie, følger nu det obligatoriske EU-direktiv om forebyggelse af og kontrol med forureninger, fortsætter Kalnina. Den kommende renovering af vort andet kraftværk, det ældste, vil også resultere i en meget positiv indvirkning på miljøet, da vi installerer moderne teknologi til elproduktionen. Da de baltiske lande højst sandsynligt tilslutter sig EU foråret 2004, gennemgår den baltiske miljølovgivning for øjeblikket store forandringer. Om nogle år skal hele miljølovgivningen følge EU-direktiverne. Desuden har Estland og Finland indgået aftale om begrænsning af de estiske udslip. Senest 2005 skal svovludslippene i Estland falde med 80 procent i forhold til niveauet i Investeringerne i Narva-værkerne vil gøre det lettere for Eesti Energia at opfylde EU s normer og for Estland at overholde aftalen med Finland. Eesti Energia forhandlede i flere år med det amerikanske elselskab NRG Energy om en privatisering af kraftværkerne i Narva. Forhandlingerne blev afbrudt i begyndelsen af 2002, da den estiske regering besluttede, at den først ville styrke selskabets økonomi og udvikle virksomheden. Afgørelsen om en eventuel privatisering blev derfor udskudt til engang i fremtiden. I sommeren 2002 fik Eesti Energia samme kreditværdighed som den estiske stat af både Standard & Poor s og Moody s for sin langfristede låntagning. I Letland besluttede regeringen allerede i slutningen af år 2000 at udskyde planerne om en privatisering af Latvenergo. Afgørelsen blev truffet, fordi man ønskede at styrke forudsætningerne for selskabets virksomhed før den kommende åbning af elmarkedet. Den lettiske regering ville med beslutningen sikre, at Latvenergos nuværende virksomhed er konkurrencedygtig internationalt, når markedet bliver liberaliseret. Erfaringerne fra de nordiske lande viser, at energivirksomhed kan udvikles effektivt med staten som ejer, forklarer Lauri Johnson, NIBs regionschef for Baltikum. I Norden er produktion og distribution blevet privatiseret, medens separate statsejede selskaber med landsomfattende virksomhed står for transmissionen. Det bliver sandsynligvis også løsningen for de baltiske lande. Både i Estland og Letland fastsætter de nationale myndigheder for øjeblikket prisen på energi. Ifølge lovene i begge lande bør elselskabernes tariffer ligge på et sådant niveau, at man kan sikre elproduktionen og de langsigtede investeringer. 6 bulletin februar 2003

7 Afgifterne garanterer indtil videre selskabernes virksomhed, men forudsætningerne kan ændre sig i takt med åbningen af elmarkederne, hvor selskaberne må klare sig på egen hånd i den åbne konkurrence. Derfor lægger energiselskaberne vægt på at effektivisere deres virksomhed, f.eks. reducere tabene på transmission og distribution. De baltiske lande har overskudskapacitet på elproduktionen og eksporterer elektricitet fra Estland og Litauen til Letland og det nordvestlige Rusland gennem et net, som den fælles distributionscentral DC Baltija i Riga driver. Letland importerer foruden fra de to baltiske lande også el fra Rusland. I 2005 lukker man i henhold til aftale med EU den ene reaktor på det litauiske atomkraftværk i Ignalina, og den overskudskapacitet, som nu findes i Baltikum, vil blive mindre. Den anden reaktor i Ignalina skal ifølge planerne lukkes i For øjeblikket er der ingen elhandel mellem de baltiske og de nordiske lande, men Eesti Energia og Latvenergo spiller en vigtig rolle i det planlagte kommende elsamarbejde mellem Baltikum og Norden. Det er tanken at lægge et højspændingskabel under Den Finske Bugt mellem Estland og Finland. Man planlægger en anden forbindelse mellem Litauen og Polen. Polen og Sverige har længe haft et fælles højspændingskabel. Lånene til Latvenergo og Eesti Energia betyder, at NIB er den baltiske energisektors største eksternfinansier. NIB har også finansieret et stort antal mindre kommunale fjernvarmeinvesteringer i Baltikum, fortæller Lauri Johnson. Turbinerne i Eesti Energias produktionsanlæg i Narva bliver mere effektive og miljøvenlige takket være selskabets omfattende investeringer. bulletin februar

8 Tema: Energi i Baltikum Estisk elproduktion følger miljønormer Takket være omfattende investeringer vil Eesti Energia kunne opfylde kravene i EU s emissionsdirektiv og hjælpe Estland med at nå de miljømæssige mål, som man har aftalt med Finland. Det statsejede Eesti Energia er et aktieselskab, som direkte eller gennem datterselskaber ejer hovedparten af elproduktionen i landet, hele transmissionsnettet og en stor del af distributionen. I energikoncernen indgår også et olieskiferselskab, som ejer størstedelen af landets olieskiferbeholdning. Det står desuden for brydningen af olieskifer. To af Eesti Energias kraftværker drives af olieskifer. Det er olieskiferen, som hidtil har skabt det største miljøproblem, bl.a. store udslip af svovl og støv. Eesti Energias elproduktion udgør årligt ca GWh (gigawatt-timer). Heraf bliver GWh solgt på det lokale marked og næsten GWh eksporteret til Letland og Rusland. Selskabets varmeproduktion er omkring GWh. Eesti Energia er Estlands største virksomhed og beskæftiger omkring personer. Selskabets omsætning var i slutningen af regnskabsåret 2001/2002 ca. 332 millioner euro. NIB har tidligere bevilget Eesti Energia to langfristede lån på i alt 28 millioner euro til miljøinvesteringer. Sommeren 2002 traf Eesti Energia og NIB aftale om et lån på 60 millioner euro til to nye dampkedler til kraftværkerne i Narva og fortsat renovering af selskabets andre produktionsanlæg. Desuden vil lånet blive brugt til»formålet er at sikre konkurrenceevnen.«modernisering og effektivisering af transmissions- og distributionsnettet og til investeringer i minedriften. Det tyske KfW bevilgede parallelt med NIB et langfristet lån, der svarede til det engagement, som NIB indgik med Eesti Energia. Denne lånepakke var en forudsætning for, at Eesti Energia kunne finansiere sine store investeringer. Formålet med investeringerne er at sikre Eesti Energias konkurrenceevne på det baltiske energimarked. Desuden forventer man omfattende positive miljøpåvirkninger. Man regner med, at kuldioxidemissionen fra Narva-værkerne vil blive reduceret med ton pr. år, samt at selskabets støvemission vil blive reduceret med ton pr. år og svovldioxidemissionen med ton pr. år. Dette svarer til halvdelen af den samlede svovlemission i Danmark, Finland og Sverige. Vi er fast besluttet på fortsat at forbedre vor omkostningseffektivitet og kundebetjening, siger Gunnar Okk, Eesti Energias administrerende direktør og formand for direktionen. Desuden vil vi anvende mange ressourcer til fortsat at reducere virksomhedens miljøpåvirkninger. Investeringerne i Narva-værkerne fører til en kraftig reduktion af svovl- og støvudslippene. 8 bulletin februar 2003

9 Letland satser stort på mere effektiv eltransmission Latvenergo er et aktieselskab, som ejes 100 procent af den lettiske stat. Selskabet ejer landets transmissions- og distributionsnet samt næsten hele elproduktionen. Latvenergo har tre vandkraftværker, to kraftvarmeværker og et varmeværk. År 2000 udgjorde elproduktionen knap GWh og varmeproduktionen ca GWh. Desuden importerer Letland ca MWh elektricitet fra Estland, Litauen og Rusland. Mellem 70 og 80 procent af elektriciteten bliver produceret af vandkraftværker, så en stor del af vor produktion er meget miljøvenlig, fremhæver Mara Kalnina, miljøansvarlig på Latvenergo. Desuden har vi to vindmøller. Selskabets tre vandkraftværker ligger ved floden Daugava, som løber gennem hovedstaden Riga. NIB og Latvenergo traf sommeren 2002 aftale om et lån på ca. 40 millioner euro fortrinsvis beregnet til selskabets omfattende investeringer i transmissionsog distributionsnettet. Siden har også EIB bevilget selskabet et langfristet lån. Ud over renoveringen af elnettet planlægger vi at gennemføre flere omfattende investeringer i de kommende år. Den nuværende elproduktion skal blive mere effektiv, og de eksisterende dæmninger ved vandkraftværkerne skal forstærkes, forklarer Ivars Liuziniks, næstformand for bestyrelsen. Latvenergo er med en omsætning på ca. 310 millioner euro i 2001 et af de største selskaber ikke bare i Letland, men i hele Baltikum. Selskabet har omkring ansatte. Baiba Abelniece Latvenergo effektiviserer elnettet i hele landet. Danske luftledninger går under jorden Kraftige storme har fået den danske eldistributør SEAS Distribution til at investere i kabler under jorden i stedet for over. I 1990'erne blev Europa oftere ramt af storme end under tidligere årtier. Foruden at ødelægge broer og bygninger rev de kraftige storme el-ledningerne ned, så mange husstande var uden varme og elektricitet. Elselskaberne måtte hver gang rejse de væltede master og nedfaldne ledninger. På Sydsjælland vil SEAS Distribution, for at sikre elforsyningen f.eks. under storme, flytte km el-ledninger, som nu hænger i luften, ned under jordoverfladen. For os er der tale om en omfattende investering, fortæller Lars Friis, som er ansvarlig for virksomhedens udvikling. Det gode samarbejde med NIB og det langfristede lån på fordelagtige vilkår betød, at det kunne lade sig gøre at sammensætte en finansieringspakke, som gjorde investeringen mulig, fortæller Friis. De samlede udgifter til projektet udgør 375 millioner kroner, eller ca. 48 millioner euro. Arbejdet med nedgravning af kabler blev udbudt i en EU-licitation, som det danske entreprenørfirma MTH vandt. Selskabet har fra tid til anden op mod 150 personer beskæftiget i projektet. Derudover arbejder omkring 25 af SEAS Distributions medarbejdere på projektet på heltid. Det to år lange projekt blev påbegyndt i 2001 og forventes ifølge tidsplanen at være færdigt i Takket være investeringen bliver forsyningssikkerheden bedre. Desuden bliver risikoen for tab som følge af kraftige storme mindre. Landskabet vinder også ved, at elmasterne forsvinder. Det er et stadig vigtigere aspekt, når man kabellægger, at det visuelle miljøs kvalitet forbedres, forklarer Per Klaumann, NIBs regionschef for Danmark. Januar 2003 traf NIB aftale om et andet lån til kabellægning af luftledninger. Lånet gik til NVE Net i Nordvestsjælland. Selskabet skal lægge ca km luftledninger ned i jorden. bulletin februar

10 Panorama FØR DAGEN VÅGNER Den estiske naturfotograf Mati Kose har taget billederne på disse sider. Det gyldne lys over landskaber, som rammes af morgenens første solstråler, hører til blandt hans favoritmotiver. Koses prisbelønnede fotografier har vakt opmærksomhed både i Estland og andre steder i Europa. 10 bulletin februar 2003

11 bulletin februar

12 Banebrydende inden for fødevareteknologi Den islandske virksomhed Marel er en af verdens største producenter af maskiner og teknologi til fremstilling af fødevarer. Intet andet islandsk selskab beskæftiger så mange ingeniører og teknikere. Virksomheden har siden september 2002 disponeret over nye industrilokaler på omkring m 2. Islands Universitet oprettede i 1983 spin-off-virksomheden Marel. Det var dengang hensigten, at virksomheden skulle undersøge mulighederne for at anvende computere og ny teknologi ved fremstillingen af fiskeprodukter. Resultatet blev en effektivisering af fiskeindustrien i Island, og snart blev opmærksomheden også rettet mod andre former for fødevarer. De sidste tyve år har Marel haft et nært samarbejde med førende internationale fiske-, kød- og fjerkræproducenter, som nu henvender sig til virksomheden for at finde løsninger på tekniske produktionsproblemer. Takket være samarbejdet udvikler Marel hele tiden ny teknologi og nye produkter. Marels tekniske viden inden for værksteds- og datateknologi gør det muligt at fabrikere maskiner til fremstilling af alt fra laksefileter og pillede rejer til kyllingebryst, entrecote og shish kebab, for at nævne nogle eksempler. Marels ekspansion stiller store krav til industrilokalerne, og i september 2002 blev virksomhedens nye bygning i Gar abær Kommune lige uden for Reykjavík indviet. Bygningen, som delvis bliver finansieret med et lån fra NIB, er en af de største ejendomme for teknisk industri i Island. Her findes det sidste nye udstyr inden for produktions- og forskningsteknologi. Bygningen skal tilbyde Marels ansatte, og derigennem også kunderne, de bedst tænkelige faciliteter. Marels nye bygning er en af de største ejendomme for teknisk industri i Island. Her arbejder flere ingeniører og teknikere end i nogen anden islandsk virksomhed. 12 bulletin februar 2003

13 bulletin februar

14 Den Nordiske Finansgruppe NOPEF FORLADER BALTIKUM Tror på Rusland Der er åbenlys interesse blandt nordiske foretagender for at drive virksomhed i Rusland. Landet ligger som nummer ét på Den Nordiske Projekteksportfond Nopefs liste over bevillinger af lån. Når Nopef om nogle år forlader Baltikum, vil den russiske dominans blive endnu større. Det er et kæmpemarked, konstaterer Nopefs adm. dir. Per-Olof Dahllöf. Derfor satser mange af de virksomheder, som Nopef samarbejder med, ikke kun på produktion i øst, men også på at få en fod inden for markedet. En femtedel af de projekter, som Nopef godkendte i 2002, gik til Rusland. Nopef bevilger nordiske virksomheder lån og støtte til forstudier i forbindelse med projekteksport og etablering i udlandet. Blandt virksomhederne i de nordiske lande er det af geografiske grunde frem for alt finske virksomheder, som retter blikket mod Rusland. Ifølge Dahllöf er det vigtigt, at virksomheder, som etablerer sig i øst, er forberedte på hurtige forandringer. Han pointerer betydningen af at være udholdende. Desuden er de personlige relationer vigtige. Det gælder om at have de rigtige kontakter. Nopef støtter kun projekter uden for EU og EFTA. I og med udvidelsen af EU vil Baltikum, som en stor del af projekterne hidtil er gået til, således falde bort. Dahllöf siger, at Nopef senest i 2005 skal afslutte al finansiering af projekter i Estland, Letland og Litauen. Han tror, at Nopef i stedet for vil øge sit engagement i andre lande i nærområdet, frem for alt i Rusland og Ukraine. Ifølge Dahllöf er der desuden fremført politiske ønsker om at støtte initiativer i Kaliningrad, eftersom den russiske enklave i løbet af kort tid kommer til at ligge midt i EU. Nopef fyldte 20 år i Det oprindelige initiativ til fonden kom fra Den Nordiske Investeringsbank, som havde brug for et organ, der kunne identificere gode projekter, som banken senere kunne finansiere. Nopef er en søsterorganisation til NIB og med i Den Nordiske Finansgruppe. Vi har i modsætning til de andre i gruppen ingen grundkapital, siger Dahllöf og konstaterer, at Nopef er afhængig af bevillinger. Virksomheden bliver finansieret af Nordisk Ministerråd og de fem nordiske lande. 14 bulletin februar 2003

15 2 500 KVADRATMETER FABRIK UDEN FOR MOSKVA Nordisk samarbejde i 50 år Advakom, som fremstiller data- og telekomponenter, etablerede sig sidste år i byen Dubna, godt hundrede kilometer nord for Moskva. Selskabet er én af de nordiske virksomheder, som Nopef har støttet med forstudier. Det her er et lille svensk entreprenørprojekt, siger Advakoms svenske adm. dir. Per Strandqvist. På fabrikken i Dubna fremstiller man kabler af kobber og forskellige plastmaterialer til datanet. Desuden producerer Advakom stålskabe til datainstallationer. Virksomheden monterer også forskellige kabeltyper og -stik. I fremtiden kan vi også tænke os at lave andre ting. Vi er en underleverandør, som kan tilpasse produktionen til markedets behov. Af salget går 90 procent til det russiske marked, medens de resterende 10 procent går til Sverige. Det første efterår i Rusland blev brugt på bureaukrati, men i december 2001 kunne Advakom tage sit udstyr ind i landet. At valget af placering netop faldt på Dubna var resultatet af flere forskellige faktorer. Advakom ville ikke etablere sig i Moskva, men dog ligge nær hovedstaden, hvor kunderne er. En lille virksomhed i Moskva har ingen betydning, styrke eller magt, siger Strandqvist og understreger, at arbejdskraftens bevægelighed desuden er stor i Moskva. Starten er gået langsommere end beregnet. Det er en kombination af manglende erfaring, for optimistisk planlægning og den kendsgerning, at Rusland er Rusland og ikke Sverige eller Danmark, forklarer Strandqvist. På den anden side er den forsinkede tidsplan, det eneste større problem Advakom har for øjeblikket. Virksomheden har udviklet en snes nye produkter og opbygget en kundeplatform, som kan tilfredsstille virksomhedens salgsplan. Den svenske ledelse og private investorer ejer 62 procent af virksomheden, medens Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) står for 38 procent. Swedfund International har bevilget Advakom et femårigt lån. NIB holdt sin reception under Nordisk Råds session på museet for nutidskunst, Kiasma, i Helsingfors. Her taler NIBs administrerende direktør Jón Sigur sson med Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson. I oktober 2002 fejrede Nordisk Råd sit 50-års jubilæum i Helsingfors. Samtlige nordiske statsoverhoveder og statsministre deltog i den 54. session for af fejre det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er et unikt mellemstatsligt samarbejdsorgan. Rådet fungerer som et fælles forum, hvor ministre og parlamentarikere mødes på tværs af lande- og partigrænser for at drøfte aktuelle spørgsmål og trække retningslinier for det nordiske samarbejde. For 50 år siden, i 1952, godkendte parlamenterne i Sverige, Norge, Danmark og Island Nordisk Råds forretningsorden. Den første sag, som rådet behandlede, var den nordiske pasfrihed, der trådte i kraft allerede samme år. I 1955 blev medlemmerne fuldtallige, da også Finland tilsluttede sig rådet. I rådets første 50 år er der truffet mange vigtige beslutninger. Tanken om en nordisk investeringsbank blev allerede lanceret i 1950'erne i forbindelse med et forsøg på at danne en nordisk toldunion. Emnet blev taget op igen i begyndelsen af 1970'erne på grund af oliekrisen, og i 1976 påbegyndte NIB sit arbejde i Helsingfors. Matias Uusikylä Lehtikuva Alle nordiske statsministre deltog i jubilæumssessionen. bulletin februar

16 Aktuelt Pamela Schönberg Senior Funding Officer Samu Slotte samt Head of Funding Kari Kukka og Head of Financial Legal Matters Sten Holmberg (siddende) er godt tilfreds med NIBs første globale benchmark-emission. STOR AKTIVITET PÅ LÅNTAGNINGSSIDEN NIBs største emission nogensinde I december 2002 foretog NIB sin hidtil største emission, 1 milliard US-dollar, i USA. Transaktionen blev registreret hos Securities and Exchange Commission i USA. Lånet har en løbetid på godt tre år og forfalder januar Det var NIBs første globale benchmark-emission. Det betød, at obligationerne kunne sælges og registreres i clearingssystemer også uden for USA. Obligationerne er noterede på børsen i Luxembourg. Transaktionens størrelse og globale karakter gjorde den interessant for mange investorer, som ikke tidligere havde investeret i bankens obligationer. Før emissionen opdaterede man bankens amerikanske MTN-program, der blev etableret allerede i Rammebeløbet blev forhøjet fra 600 millioner USdollar til 3 milliarder US-dollar. Samtidig blev programdokumentationen ændret således, at globale benchmark-emissioner blev mulige. Banken kan anvende programmet til udstedelse af obligationer i forskellige valutaer var et aktivt år med mange emissioner også ud over ovennævnte i USA. I Island emitterede NIB et obligationslån på 3 milliarder islandske kroner, svarende til ca. 35 millioner euro. Lånet har en løbetid på 15 år og er noteret på børsen i Reykjavík. NIB er dermed den første multilaterale institution, som har emitteret på det islandske kapitalmarked. NIB har tidligere emitteret ISK-obligationer med investorer i Centraleuropa som målgrupper. I slutningen af året blev der foretaget to emissioner i norske kroner. Emissionerne blev først og fremmest rettet mod privatpersoner i Centraleuropa og udgjorde i alt 900 millioner norske kroner, svarende til ca. 120 millioner euro. I 2002 var de vigtigste valutaer for låntagningen, ud over den amerikanske dollar, japanske yen, taiwanske dollar, Hongkong-dollar og euro. 16 bulletin februar 2003

17 Investorseminar i New York På et seminar om transatlantisk økonomisk samarbejde, som NIB arrangerede i november, drøftede man aktuelle økonomiske spørgsmål i Norden, EU og USA. Seminaret, som blev holdt på Scandinavia House i New York, samlede en stor skare amerikanske investorer og virksomhedsledere. Foredragsholdere var amerikanske centralbankeksperter og nordiske eksperter i økonomi. Seminaret blev arrangeret i samarbejde med The American-Scandinavian Foundation, som modtog en donation i forbindelse med festlighederne i anledning af bankens 25-års jubilæum. Scandinavia House i New York er det førende center for nordisk kultur i USA. Det bliver drevet af The American- Scandinavian Foundation, som fremmer samarbejdet mellem de fem nordiske lande og USA. Fonden uddeler årligt stipendier til forskere og kunstnere for at styrke udvekslingen mellem Norden og USA. Kulturcenteret Scandinavia House byder offentligheden på et alsidigt program med bl.a. udstillinger, koncerter og forelæsninger. Siden indvielsen i oktober 2000 har mere end besøgende fundet vej til det nye kulturhus på Manhattan. Paneldeltagere i seminaret på Scandinavia House. Fra venstre: NIBs adm. dir. Jón Sigur sson, Björn Wahlroos, koncernchef for det finske Sampo, Benjamin M. Friedman, professor ved Harvard, William J. McDonough, chef for Federal Reserve i New York og Svein Gjedrem, chef for Norges nationalbank. Længst t.h. Edward P. Gallagher, direktør i American-Scandinavian Foundation. Tina Buckman Christer Holmström Laurent Jorelle Börje Lundvall Eva Sandström Roger Haaparinne Linda Sundberg Charlotta Tallqvist NYE STILLINGER Christer Holmström (FIN) er blevet udnævnt til systemspecialist i IT-afdelingen. Laurent Jorelle (FRA) er ansat som ITspecialist i IT-afdelingen. Han kommer fra Domasoft i Helsingfors. Börje Lundvall (S) er ansat som senior projektanalytiker i analyseafdelingen. Han har tidligere arbejdet hos det svenske Ericsson og som Management Consultant i egen virksomhed. Eva Sandström (FIN) er blevet udnævnt til viceregionschef i privatsektorenheden i den internationale afdeling. Hun har barselsorlov indtil efteråret I denne periode vikarierer Roger Haaparinne (FIN) for hende. Han er ansat som senior sagsbehandler for udlån og har sidst arbejdet for Sampo Bank plc i Singapore. Linda Sundberg (FIN) er ansat som personalesekretær i personaleafdelingen. Hun har sidst været ansat i Rederi AB Eckerö Linjen. Charlotta Tallqvist (FIN) er tiltrådt stilllingen som sagsbehandler i den internationale afdeling, region Central- og Østeuropa. Hun har sidst været ansat i IT-selskabet Quartal Oy og har tidligere arbejdet med bl.a. projektfinansiering i Deutsche Bank i Frankfurt og London. bulletin februar

18 Kort om NIB Dette er NIB Den Nordiske Investeringsbank finansierer private og offentlige projekter, som prioriteres af de nordiske lande og af låntagerne. Banken finansierer projekter både i og uden for Norden. NIB er et multilateralt finansieringsinstitut, som ejes af de fem nordiske lande og drives i overensstemmelse med sunde bankmæssige principper. Ejerne udpeger medlemmerne af bankens bestyrelse og kontrolkomité. NIB tilbyder sine kunder langfristede lån og garantier til konkurrencedygtige, markedsmæssige vilkår. Banken skaffer midlerne til udlån gennem lånoptagelse på det internationale kapitalmarked. NIBs obligationer har højest mulige kreditværdighed, AAA/Aaa hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor s og Moody s. NIB har hovedkontor i Helsingfors samt kontorer i København, Oslo, Reykjavik, Stockholm og Singapore. Banken har ca. 140 ansatte, som kommer fra alle de nordiske lande. DETTE FINANSIERER NIB NIB finansierer investeringsprojekter og projekteksport, som er af fælles interesse for Norden og låntagerne. Investeringer, der fremmer det økonomiske samarbejde i Norden, prioriteres højt. NIB yder lån og stiller garantier til investeringer, som sikrer energiforsyningen, forbedrer infrastrukturen eller støtter forskning og udvikling. Projekter, som forbedrer miljøet i Norden og Nordens nærområder, har ligeledes høj prioritet. NIB er med i finansieringen af udefrakommende investeringer, som fremmer beskæftigelsen i Norden. NIB finansierer forskellige internationale projekter såvel på markederne med vækstmuligheder som inden for OECDområdet. Banken yder lån til projekter, som støtter den økonomiske udvikling i Nordens nærområder samt til investeringer rundt om i verden, hvis disse er af gensidig interesse for modtagerlandet og Norden. Ud over at yde lån stiller NIB garantier for projekter, som opfylder bankens kriterier. LÅN I NORDEN Investeringslån NIB bevilger mellem- og langfristede lån med en løbetid på mellem 5 og 15 år. Lånene bevilges i forskellige valutaer til fast eller variabel, markedsmæssig rente og beløbsmæssigt op til halvdelen af projektets totale omkostninger. NIB finansierer projekter inden for: produktionsindustrien, bl.a. investeringer i anlæg, infrastruktur, investeringer inden for energisektoren, samfærdsel, telekommunikation, vandforsyning og affaldsbehandling, miljøområdet, både inden for den private og den offentlige sektor, forskning og udvikling, grænseoverskridende investeringer, bl.a. virksomhedserhvervelser, udenlandske investeringer i Norden. Regionale lån Lånene bevilges til nationale regionalpolitiske finansieringsinstitutter for videreudvikling af erhvervslivet i regionalpolitisk prioriterede områder. LÅN UDEN FOR NORDEN Det centrale i NIBs lån uden for Norden er projektinvesteringslån (PIL). Der er tale om langfristede lån op til 20 år til projekter på markeder med vækstmuligheder i Asien, Mellemøsten, Central- og Østeuropa, Latinamerika samt Afrika. Lånene ydes fortrinsvis til låntagerlandets regering eller en offentlig finansinstitution. PIL-lån bevilges også uden statsgaranti, først og fremmest til infrastrukturinvesteringer inden for privatsektoren. Lånene bevilges på op til halvdelen af projektets totale omkostninger. PIL-lån kan anvendes til finansiering af alle former for projektomkostninger inklusive de lokale omkostninger. Lånene ydes til markedsmæssig rente og i den valuta, som kunden ønsker. Hidtil er der ydet PIL-lån til projekter i ca. 40 lande. NIB yder ligeledes lån til nordiske virksomheders investeringer bl.a. joint ventures og virksomhedserhvervelser inden for OECD-området. NORDENS NÆROMRÅDE NIB prioriterer finansiering af offentlige og private infrastruktur- og industriinvesteringer i Nordens nærområder. Offentlige og private miljøprojekter i Polen, Kaliningradområdet, Estland, Letland, Litauen samt det nordvestlige Rusland (Skt. Petersborg, Leningradområdet, Karelen og Barentsregionen) er højt prioriteret. Til dette formål findes en særlig låneordning, miljøinvesteringslån (MIL). Projekterne skal medvirke til at reducere miljøbelastningen og dermed også de grænseoverskridende forureninger. Miljøinvesteringslån bevilges på bankmæssige vilkår til stater, myndigheder, institutioner og virksomheder. Desuden deltager NIB i finansieringen af projekter i Baltikum ved at yde lån til såvel baltiske som nordiske virksomheder, der investerer i de baltiske lande. 18 bulletin februar 2003

19 NIBs delårsrapport januar-august 2002 Miljøfinansiering og energilån Den Nordiske Investeringsbank kan fremvise et godt resultat for årets første otte måneder. I slutningen af perioden beløb nettorenteindtægterne sig til 100 mio. euro mod 98 mio. euro for tilsvarende periode året før. Periodens overskud var på 97 mio. euro (mod 83 mio. euro i samme periode år 2001). Den samlede balance udgjorde 14,9 milliarder euro mod 15 milliarder euro ved årsskiftet. I slutningen af perioden udgjorde nettolikviditeten mio. euro mod mio. euro ved årsskiftet. Den nye låntagning, optaget i løbet af årets otte første måneder, svarede til mio. euro mod mio. euro på tilsvarende tidspunkt året før. Japanske yen, amerikanske dollar, nye taiwanske dollar, Hongkong-dollar og euro har været periodens vigtigste valutaer for lånoptagelse. Forarbejdningsindustrien er den største sektor for bankens udlån til Norden. Inden for papirindustrien deltager banken i finansiering af miljøforbedrende investeringer og grænseoverskridende køb af virksomheder. Inden for energisektoren har NIB finansieret investeringer i flere biobrændselsfyrede kraftværker i Finland, vindmøller i Danmark samt udbygning af el-transmissionsnet i Danmark, Norge og Island. Internationalt dominerer bankens lån til infrastrukturinvesteringer først og fremmest transport og kommunikation samt energi. Banken har været med til at skabe betydelige investeringsmuligheder for de statslige baltiske elselskabers omfattende modernisering af elproduktion, transmission og distribution. NIB har truffet aftaler med de statsejede estiske og lettiske elselskaber om lån og er nu den største enkeltstående eksternfinansier i den baltiske energisektor. Miljølånene er en af hjørnestenene i bankens långivning. I juni godkendte Nordisk Ministerråd en forhøjelse af bankens miljølåneordning for nærområderne fra 100 mio. euro til 300 mio. euro. Denne forhøjelse er en vigtig forudsætning for bankens aktive deltagelse i NDEP, Den Nordlige Dimensions Miljøpartnerskab, som arbejder for at koordinere og effektivisere finansieringen af relevante miljøprojekter med grænseoverskridende effekter inden for den nordlige dimensions område, indledningsvis i det nordvestlige Rusland og Kaliningrad-regionen. NIB havde formandsposten i NDEP det første år, indtil juli Kvaliteten af bankens låneporteføljer og finansielle modparter ligger fortsat på et højt og stabilt niveau. I løbet af perioden har banken foretaget hensættelser på i alt 1,2 mio. euro til eventuelle tab på to engagementer. Banken forventer, at den gunstige resultatudvikling i løbet af årets første otte måneder vil fortsætte året ud. EUR mio. Udestående lån EUR mio. Samlet balance EUR mio. Nettorenteindtægter /2001 8/2002 Nordiske Internationale /2001 8/ /2001 8/2002 bulletin februar

20 Fabiansgatan 34 PB 249, FIN Helsingfors, Finland Telefon

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

PR092014 07. april 2014 Økonomi Side 1 af 6. Udbygning af det internationale distributionsnetværk og udvidelse af produktionskapaciteten

PR092014 07. april 2014 Økonomi Side 1 af 6. Udbygning af det internationale distributionsnetværk og udvidelse af produktionskapaciteten Økonomi Side 1 af 6 Udbygning af det internationale distributionsnetværk og udvidelse af produktionskapaciteten Succesrigt forretningsår 2013: Beckhoff Automation øger omsætningen med 7 % til 435 mio.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd 1. Sammendrag Sammendraget består af informationskrav, der redegøres for i et antal punkter. Punkterne er nummererede i afsnit A-E (A.1-E.7). Dette sammendrag indeholder alle de punkter, der kræves i et

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

Selskabsmeddelelse 29/2007. Silkeborg, den 19. november 2007

Selskabsmeddelelse 29/2007. Silkeborg, den 19. november 2007 Selskabsmeddelelse 29/2007 Silkeborg, den 19. november 2007 Bestyrelsen i ITH Industri Invest A/S har i dag indgået en aftale om erhvervelse af DKA Renewable Energy A/S samt 19,4 % af aktierne i det børsnoterede

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

FORCE Technology Rusland

FORCE Technology Rusland FORCE Technology Rusland Træpiller fra Rusland Marina Matveeva, Adm. Direktør Sankt - Petersborg (FTR) er et FORCE Technology datterselskab i Skt. Petersborg. FTR har sit eget kontor i byens center. 10

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Sydinvest SCANDI BASISAKTIER. HøjrenteLande Akkumulerende. Dannebrog Pension og Erhverv. HøjrenteLande Lokal Valuta. Virksomhedsobligationer

Sydinvest SCANDI BASISAKTIER. HøjrenteLande Akkumulerende. Dannebrog Pension og Erhverv. HøjrenteLande Lokal Valuta. Virksomhedsobligationer Højrenteobligationer HøjrenteLande Lokal Valuta HøjrenteLande Valuta HøjrenteLande HøjrenteLande Akkumulerende Virksomhedsobligationer HøjrenteLande Mix Basisobligationer International Dannebrog Privat

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Danske Bank køber Sampo Bank

Danske Bank køber Sampo Bank P R E S S E M Ø D E Danske Bank køber Sampo Bank Ekspansion i Finland og Baltikum Peter Straarup, Ordførende direktør 9. November 2006 Danske Bank køber Sampo Bank - Finlands tredjestørste bank med aktiviteter

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt april 2016

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt april 2016 20. april 2016 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv. Ad dagsordenens pkt. 5.1: Bond Income Akkumulerende

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere