BULLETIN. den nordiske investeringsbank februar Investeringer i renere energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BULLETIN. den nordiske investeringsbank februar 2003. Investeringer i renere energi"

Transkript

1 BULLETIN den nordiske investeringsbank februar 2003 Investeringer i renere energi

2 Den administrerende direktør har ordet Europas energiforsyning behøver investeringer Matias Uusikylä»Udvidelsen af EU mod øst skaber behov for store investeringer.«en af de grundlæggende forudsætninger for en velfungerende økonomi er en sikker energiforsyning. Europa står over for store udfordringer på energiområdet. Udvidelsen af Den Europæiske Union med ti nye medlemslande, gennemførelsen af et fælles energimarked for hele EU/EØS-området, klimaændringerne og forpligtelserne til at reducere emissionen af klimagasser i overensstemmelse med Kyoto-protokollen er nye elementer i den allerede komplicerede opgave: at sikre en stabil energiforsyning til Europas økonomiske vækst. Europas energipolitik er rettet mod både udbud og efterspørgsel. Man bør prioritere foranstaltninger, som øger energibesparelse og -effektivitet. Dette gælder ikke mindst energiforbruget i bebyggelse og biltrafik. Målrettet beskatning af energi kan spille en vigtig rolle for en forbedring af forsyningsbalancen. Det er vigtigt for udbudssiden at udvikle en alsidig og diversificeret base for energiproduktion med hovedvægt på de energikilder, som belaster miljøet og klimaet mindst muligt. På længere sigt vil gennemførelsen af et åbent, fælles europæisk elmarked forhåbentlig føre til en mere effektiv udnyttelse af tilgængelige energiressourcer og infrastruktur. Selv med en fremgangsrig energipolitik bliver Europas energiforsyning i stigende grad afhængig af import. I den forbindelse kommer geopolitiske overvejelser ind i billedet. Gode relationer til energieksporterende lande og en velfungerende infrastruktur, som på en sikker måde forbinder de europæiske markeder med disse, er af den allerstørste betydning for den fremtidige sikkerhed og velstand i Europa. Disse fremtidsudsigter bevirker, at energisektoren har et stort behov for investeringer. Liberaliseringen af Europas energimarkeder medfører bl.a. et behov for omfattende udstyr og systemer, som giver forbrugerne frihed til selv at vælge el-leverandør. Udvidelsen af EU mod øst skaber behov for store investeringer til sammenkobling af kandidatlandenes og Vesteuropas distributionssystemer. Energieffektivisering og reduktion af skadelige udslip fra elproduktion og energiforbrug kræver også omfattende investeringer. Gasledningerne fra Norge og Rusland til resten af Europa er vigtige eksempler på store infrastruktursatsninger, som der vil være brug for i en nær fremtid. Et af dem er en gasledning på bunden af Østersøen fra Rusland via Finland til Tyskland. Et transmissionsnet, som forbinder Østersølandene med det nordiske elnet Nordel er et andet. Nordisk industri har stor viden, ekspertise og erfaring på alle ovennævnte områder. Dette burde i de kommende år give gode muligheder for nordiske virksomheder, der har specialiseret sig i energiløsninger, både hvad angår udstyr og systemer, såvel på hjemmeplan som uden for Norden. Den Nordiske Investeringsbank har altid fokuseret på energisektoren. I NIB ser vi frem til at bistå den nordiske industri, som uden tvivl bliver en vigtig aktør, når de store udfordringer, som den europæiske energisektor nu står overfor, skal tages op. Her kan man vente spændende opgaver. Jón Sigur sson Januar bulletin februar 2003

3 10 HOVEDKONTOR Fabiansgatan 34 PB 249 FIN Helsingfors Finland Telefon: Telefax: ØVRIGE KONTORER KØBENHAVN Landgreven København K Danmark Telefon Telefax OSLO Dronning Mauds gate 15 (hos Eksportfinans) N-0119 Oslo Norge Telefon Telefax REYKJAVÍK Kalkofnsvegur 1 (I Se labanki Íslands bygning) IS-150 Reykjavík Island Telefon Telefax STOCKHOLM Kungsträdgårdsgatan 10 (Jernkontorets bygning) S Stockholm Sverige Telefon Telefax Kommunikation og forståelse vigtigst TEMA: ENERGI I BALTIKUM S Grøn og effektiv nøgleord i baltisk energi 8 Estisk elproduktion følger miljønormer 9 Letland satser stort på mere effektiv eltransmission 9 Danske luftledninger går under jorden Panorama 12 Banebrydende inden for fødevareteknologi 14 Den Nordiske Finansgruppe 15 Nordisk samarbejde i 50 år 16 Aktuelt 18 Dette er NIB 19 Delårsrapport 14 SINGAPORE 78 Shenton Way # Singapore Telefon Telefax BULLETIN Bladet udkommer på dansk, engelsk, finsk og svensk. I REDAKTIONEN Jamima Löfström, chefredaktør Linda Hintze, Gunilla Nyman, Pelagia Pekonen og Pamela Schönberg Oversættelse Bodil Stubkjær Layout Lowe & Partners, Helsingfors Tryck Nomini, Helsingfors UDGIVET AF DEN NORDISKE INVESTERINGSBANK Fabiansgatan 34 PB 249 FIN Helsingfors, Finland Telefon: Telefax: Internet: MEDDEL VENLIGST ADRESSEÆNDRINGER PÅ telefax Forside Toomas Tuul bulletin februar

4 Interview Kommunikation og forståelse vigtigst Det, der betyder noget, er, at vi forstår hinanden og lærer hinanden at kende. Derfor skal vi kunne kommunikere, siger Bjarne Mørk- Eidem, idet han ser tilbage på de mange år inden for nordisk samarbejde og årene i Den Nordiske Investeringsbanks kontrolkomité. BJARNE MØRK-EIDEM ER siden 1990 statsrevisor i Norge tidligere præsident for stortinget, minister i den norske regering og parlamentsmedlem formand for NIBs kontrolkomité mangeårig formand for Foreningerne Nordens Forbund og Foreningen Norden i Norge. Nordisk samarbejde er ikke kun smukke festtaler eller et anliggende, der angår politikerne, men noget som ligger dybt forankret hos folk, siger Bjarne Mørk- Eidem i nordisk sammenhæng en veteran, som har oplevet det meste i mere end 30 år med aktivt nordisk engagement. Han føler sig heldigt stillet, fordi han har kunnet være med i det nordiske samarbejde så længe og således følge med i, hvorledes det har udviklet sig på forskellige områder. Mørk-Eidem har blandt andet været norsk samarbejdsminister og medlem af Nordisk Råd, indtil han i 1990 blev valgt som statsrevisor i Norge. Bjarne Mørk-Eidem ledede i mange år arbejdet i Foreningerne Nordens Forbund og taler varmt om den vigtige rolle, de har haft i udformningen af det nordiske. Mørk-Eidem fremhæver specielt Nordkalotsamarbejdet, som blev et vigtigt forum for de nordlige områder. Her tog Foreningen Norden initiativet, og Nordisk Råd kom med senere. Rådet er på en vis måde blevet det udøvende organ for foreningerne Norden. Det er i foreningernes historie, grundlaget for det nordiske samarbejde blev skabt. Samarbejdet ville aldrig have fået så stor legitimitet hos befolkningen, hvis det ikke havde haft den stærke støtte fra medborgerorganisationerne, siger Bjarne Mørk-Eidem. Blandt andet lå idræt og fagligt samarbejde til grund for det parlamentariske samarbejde. Bjarne Mørk-Eidem billiger ikke påstanden om, at det nordiske samarbejde har fået mindre betydning pga. EU-medlemskabet. EU har snarere betydet en udvidelse og uddybning af det nordiske samarbejde. Det er lettere at samarbejde, når rammerne er større. I årenes løb har det nordiske samarbejde stået over for store udfordringer. Der har været mange og indgående, men frugtbare, debatter. Bjarne Mørk-Eidem mindes møderne, som kunne være direkte stormfulde. Som politiker har det været fantastisk at kunne opleve hele dette samarbejde og alle disse debatter. I Nordisk Råd har jeg deltaget i lige så hårde politiske debatter med politikere fra et andet nordisk land som med norske politikere på hjemmeplan. Nytteværdien af det nordiske samarbejde er gang på gang oppe til diskussion i forskellige sammenhænge, ikke mindst når det nordiske bliver stillet op mod f.eks. samarbejdet inden for EU. En evaluering af det nordiske udbytte af de nordiske institutioner midt i 1990 erne medførte, at en halv snes institutioner blev nedlagt. På det tidspunkt orienterede Nordisk Råd sig mod Europa, siden både Finland og Sverige var gået ind i EU. Mørk-Eidem har undret sig meget over definitionen af begrebet nordisk nytteværdi og stiller sig kritisk til, at man er udgået fra økonomiske kriterier. Blandt andet bliver kulturen, som normalt koster penge, nedprioriteret. At sige, at alting er i orden, fordi det går godt økonomisk, kan være uretfærdigt og ensidigt. Nu er det nordiske samarbejde blevet mere og mere fokuseret på Baltikum. Det er en helt naturlig udvikling, som det ligeledes er naturligt, at NIB deltager i. Oprindelig blev banken etableret af hensyn til de nordiske lande. I dag ser vi, at Norden er blevet for lille på en del områder. Østersøen er et vigtigt arbejdsfelt i miljøsammenhæng og et eksempel på, at perspektivet bliver forskudt, når grænserne udviskes. Forureningerne i Norden kommer ikke udelukkende fra de nordiske lande. Det er glædeligt, at NIBs lån til de baltiske lande ikke længere er specielle lån med særlige garantier. De bliver registreret som ordinær långivning på linie med lån til Norden. Den indsats, man yder på Nordkalotten, i det nordvestlige Rusland og Barentsområdet er også utrolig vigtig. Jeg er glad for, at moderniseringsarbejdet på nikkelværkerne i Petjenga Nickel på Kolahalvøen er kommet i gang. Det er en fjer i hatten, ikke mindst for NIB. Projektet er af stor betydning for hele Nordkalotten, Norge, Sverige og Finland. Mørk-Eidem har et godt kendskab til NIBs virksomhed. Han er siddende formand for bankens kontrolkomité og en af dem, der var med, da banken blev oprettet. NIB har spillet en ikke uvæsentlig rolle i de godt 25 år, banken har eksisteret. Den er også noget af det mest kraftfulde, Nordisk Råd har været med til at skabe i sin 50-årige historie, siger Bjarne Mørk- Eidem med en vis stolthed. Der er blevet ført forhandlinger om en nordisk investeringsbank siden 1960 erne, 4 bulletin februar 2003

5 men sagen tog fart i 1975, da etableringen af banken var det væsentligste punkt på Nordisk Råds ekstraordinære session. Der var uenighed om bankens oprettelse, og debatten var hed, erindrer Mørk- Eidem. NIB er en politisk bank, som blev oprettet efter en stor politisk strid. Blandt andet syntes de konservative i Norge og Danmark samt kommunisterne i Finland ikke, at der var behov for en sådan bank. Pamela Schönberg»NIB har haft stor betydning for hele Norden, de enkelte lande og deres erhvervsliv.«bjarne Mørk-Eidem, afgående formand for NIBs kontrolkomité. Men Mørk-Eidem anser, at banken gennem sit arbejde klart har bevist, at der har været et behov. NIB blev til som et eksperiment, der senere viste sig at være meget vellykket. I dag fremstår NIB som det nordiske samarbejdes måske mest vellykkede projekt, set ud fra såvel en økonomisk synsvinkel som med tanke på effekten for hele Norden. Banken har også haft stor betydning for de enkelte lande og udviklingen af deres erhvervsliv. Jeg har kunnet følge udviklingen på nært hold og kan sige, at den har været fantastisk. NIBs kontrolkomité er et særligt kontrolorgan, der har til opgave at overvåge, at bankens virksomhed bliver drevet i overensstemmelse med vedtægterne. Den har desuden ansvaret for revisionen. Komitéen afgiver årligt en revisionsberetning til Nordisk Ministerråd. Kontrolkomitéen har ti medlemmer to fra hvert nordisk land. Nordisk Råd vælger fem af medlemmerne som repræsentanter for parlamenterne, og de enkelte regeringer udnævner fem som regeringernes repræsentanter. Formandsposten går på skift mellem de nordiske lande. Nu er det på tide at give plads til nye kræfter, siger Bjarne Mørk- Eidem, som har været formand i tre omgange. Han har for nylig meddelt, at han efter sammenlagt tolv år udtræder af kontrolkomitéen i Ifølge Mørk-Eidem er selve konstruktionen af den uafhængige kontrolkomité unik, men den har vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Ejerne udnævner komitéen, som overvåger, at banken arbejder i overensstemmelse med ejernes ønsker. Statsrevisoren tilføjer, at det er kontrolkomitéen, som vælger bankens fagrevisor. Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds rolle kunne ifølge Bjarne Mørk-Eidem være blevet betonet noget mere. Nordisk Råds største betydning er, at det fungerer som en vigtig kommunikationskanal for nordiske politikere. Her har man kunnet udveksle idéer og tanker, samt lære af hinanden. De nordiske samfund ligner i dag stort set hinanden. Nordisk Råd og det nordiske samarbejde i al almindelighed har været en medvirkende årsag hertil. Samarbejdet har givet mig utrolig meget og har også gjort mig til en bedre politiker. Det har været et privilegium at være med så længe og se så meget. Sprogforståelse og evne til at kunne kommunikere med hinanden er egentlig noget af det vigtigste, som findes, hævder Bjarne Mørk-Eidem. En fungerende kommunikation er nødvendig, hvis man skal kunne udvikle tillid og muligheder for samarbejde. Det, der betyder noget, er, at vi forstår hinanden og lærer hinanden at kende. Det engelske sprog har hjulpet os med at få kontakt med en del nordboer, som vi ellers ikke havde kunnet kommunikere med. Engelsk er derfor snarere en styrke end en fare, udtaler Mørk-Eidem. Meget er gjort, men også meget ugjort, i banken, hvis ejere har været meget forsigtige. Jeg synes, at ejerne kunne have givet banken et noget større spillerum og flere muligheder. Det vil den nok få i fremtiden, men ting og sager tager altid en lille smule mere tid, end man først tror. NIB er en ung bank, men har på mange forskellige områder været med til at skabe en positiv udvikling og forståelse mellem de nordiske lande. Og det var jo hensigten med banken, da den blev oprettet, siger Bjarne Mørk-Eidem. bulletin februar

6 Tema: Energi i Baltikum Grøn og effektiv nøgleord i baltisk energi Eesti Energia i Estland og Latvenergo i Letland lægger vægt på effektivitet og miljøvenlige løsninger. Selskabernes omfattende investeringer bliver blandt andet finansieret med langfristede lån fra NIB.»Miljølovgivningen gennemgår store forandringer.«den baltiske energisektor gennemgår store forandringer. Som følge af det kommende EU-medlemskab vil energimarkederne blive liberaliseret, og det er derfor nødvendigt at sikre, at elselskaberne er konkurrencedygtige. I byen Narva i det nordøstlige Estland producerer Eesti Energia hovedparten af landets varme og elektricitet på to kraftværker, som drives af olieskifer. Brydning og forbrænding af olieskifer indvirker yderst negativt på miljøet. Sommeren 2002 gik man i gang med tredje fase af et omfattende investeringsprogram, hvis primære mål er at reducere miljøbelastningen. Eesti Energia investerer i to nye dampkedler til olieskiferkraftværkerne i Narva og i modernisering af andre produktionsanlæg. Investeringerne betyder bl.a., at svovl- og støvemissionen bliver stærkt reduceret. Derudover vil man modernisere og effektivisere selskabets transmissions- og distributionsnet. De nye enheder på kraftværkerne opfylder EU s emissionsnormer. Det statsejede Latvenergo i Letland gennemfører omfattende investeringer i transmissions- og distributionsnettet, idet man installerer ny, effektiv og miljøvenlig teknologi. Desuden planlægger man yderligere elproduktion og omfattende investeringer i vandkraftværkerne ved floden Daugava. Disse står for ca. 70 procent af landets elproduktion. Ud over de rent økonomiske fordele får investeringerne også positive konsekvenser for miljøet, fortæller Mara Kalnina, miljøansvarlig på Latvenergo. Fire af Latvenergos anlæg er blevet miljø- og kvalitetscertificeret efter standarderne ISO og ISO De øvrige anlæg vil også blive certificeret. Vort største kraftvarmeværk, som først og fremmest drives af gas, men også af tung fyringsolie, følger nu det obligatoriske EU-direktiv om forebyggelse af og kontrol med forureninger, fortsætter Kalnina. Den kommende renovering af vort andet kraftværk, det ældste, vil også resultere i en meget positiv indvirkning på miljøet, da vi installerer moderne teknologi til elproduktionen. Da de baltiske lande højst sandsynligt tilslutter sig EU foråret 2004, gennemgår den baltiske miljølovgivning for øjeblikket store forandringer. Om nogle år skal hele miljølovgivningen følge EU-direktiverne. Desuden har Estland og Finland indgået aftale om begrænsning af de estiske udslip. Senest 2005 skal svovludslippene i Estland falde med 80 procent i forhold til niveauet i Investeringerne i Narva-værkerne vil gøre det lettere for Eesti Energia at opfylde EU s normer og for Estland at overholde aftalen med Finland. Eesti Energia forhandlede i flere år med det amerikanske elselskab NRG Energy om en privatisering af kraftværkerne i Narva. Forhandlingerne blev afbrudt i begyndelsen af 2002, da den estiske regering besluttede, at den først ville styrke selskabets økonomi og udvikle virksomheden. Afgørelsen om en eventuel privatisering blev derfor udskudt til engang i fremtiden. I sommeren 2002 fik Eesti Energia samme kreditværdighed som den estiske stat af både Standard & Poor s og Moody s for sin langfristede låntagning. I Letland besluttede regeringen allerede i slutningen af år 2000 at udskyde planerne om en privatisering af Latvenergo. Afgørelsen blev truffet, fordi man ønskede at styrke forudsætningerne for selskabets virksomhed før den kommende åbning af elmarkedet. Den lettiske regering ville med beslutningen sikre, at Latvenergos nuværende virksomhed er konkurrencedygtig internationalt, når markedet bliver liberaliseret. Erfaringerne fra de nordiske lande viser, at energivirksomhed kan udvikles effektivt med staten som ejer, forklarer Lauri Johnson, NIBs regionschef for Baltikum. I Norden er produktion og distribution blevet privatiseret, medens separate statsejede selskaber med landsomfattende virksomhed står for transmissionen. Det bliver sandsynligvis også løsningen for de baltiske lande. Både i Estland og Letland fastsætter de nationale myndigheder for øjeblikket prisen på energi. Ifølge lovene i begge lande bør elselskabernes tariffer ligge på et sådant niveau, at man kan sikre elproduktionen og de langsigtede investeringer. 6 bulletin februar 2003

7 Afgifterne garanterer indtil videre selskabernes virksomhed, men forudsætningerne kan ændre sig i takt med åbningen af elmarkederne, hvor selskaberne må klare sig på egen hånd i den åbne konkurrence. Derfor lægger energiselskaberne vægt på at effektivisere deres virksomhed, f.eks. reducere tabene på transmission og distribution. De baltiske lande har overskudskapacitet på elproduktionen og eksporterer elektricitet fra Estland og Litauen til Letland og det nordvestlige Rusland gennem et net, som den fælles distributionscentral DC Baltija i Riga driver. Letland importerer foruden fra de to baltiske lande også el fra Rusland. I 2005 lukker man i henhold til aftale med EU den ene reaktor på det litauiske atomkraftværk i Ignalina, og den overskudskapacitet, som nu findes i Baltikum, vil blive mindre. Den anden reaktor i Ignalina skal ifølge planerne lukkes i For øjeblikket er der ingen elhandel mellem de baltiske og de nordiske lande, men Eesti Energia og Latvenergo spiller en vigtig rolle i det planlagte kommende elsamarbejde mellem Baltikum og Norden. Det er tanken at lægge et højspændingskabel under Den Finske Bugt mellem Estland og Finland. Man planlægger en anden forbindelse mellem Litauen og Polen. Polen og Sverige har længe haft et fælles højspændingskabel. Lånene til Latvenergo og Eesti Energia betyder, at NIB er den baltiske energisektors største eksternfinansier. NIB har også finansieret et stort antal mindre kommunale fjernvarmeinvesteringer i Baltikum, fortæller Lauri Johnson. Turbinerne i Eesti Energias produktionsanlæg i Narva bliver mere effektive og miljøvenlige takket være selskabets omfattende investeringer. bulletin februar

8 Tema: Energi i Baltikum Estisk elproduktion følger miljønormer Takket være omfattende investeringer vil Eesti Energia kunne opfylde kravene i EU s emissionsdirektiv og hjælpe Estland med at nå de miljømæssige mål, som man har aftalt med Finland. Det statsejede Eesti Energia er et aktieselskab, som direkte eller gennem datterselskaber ejer hovedparten af elproduktionen i landet, hele transmissionsnettet og en stor del af distributionen. I energikoncernen indgår også et olieskiferselskab, som ejer størstedelen af landets olieskiferbeholdning. Det står desuden for brydningen af olieskifer. To af Eesti Energias kraftværker drives af olieskifer. Det er olieskiferen, som hidtil har skabt det største miljøproblem, bl.a. store udslip af svovl og støv. Eesti Energias elproduktion udgør årligt ca GWh (gigawatt-timer). Heraf bliver GWh solgt på det lokale marked og næsten GWh eksporteret til Letland og Rusland. Selskabets varmeproduktion er omkring GWh. Eesti Energia er Estlands største virksomhed og beskæftiger omkring personer. Selskabets omsætning var i slutningen af regnskabsåret 2001/2002 ca. 332 millioner euro. NIB har tidligere bevilget Eesti Energia to langfristede lån på i alt 28 millioner euro til miljøinvesteringer. Sommeren 2002 traf Eesti Energia og NIB aftale om et lån på 60 millioner euro til to nye dampkedler til kraftværkerne i Narva og fortsat renovering af selskabets andre produktionsanlæg. Desuden vil lånet blive brugt til»formålet er at sikre konkurrenceevnen.«modernisering og effektivisering af transmissions- og distributionsnettet og til investeringer i minedriften. Det tyske KfW bevilgede parallelt med NIB et langfristet lån, der svarede til det engagement, som NIB indgik med Eesti Energia. Denne lånepakke var en forudsætning for, at Eesti Energia kunne finansiere sine store investeringer. Formålet med investeringerne er at sikre Eesti Energias konkurrenceevne på det baltiske energimarked. Desuden forventer man omfattende positive miljøpåvirkninger. Man regner med, at kuldioxidemissionen fra Narva-værkerne vil blive reduceret med ton pr. år, samt at selskabets støvemission vil blive reduceret med ton pr. år og svovldioxidemissionen med ton pr. år. Dette svarer til halvdelen af den samlede svovlemission i Danmark, Finland og Sverige. Vi er fast besluttet på fortsat at forbedre vor omkostningseffektivitet og kundebetjening, siger Gunnar Okk, Eesti Energias administrerende direktør og formand for direktionen. Desuden vil vi anvende mange ressourcer til fortsat at reducere virksomhedens miljøpåvirkninger. Investeringerne i Narva-værkerne fører til en kraftig reduktion af svovl- og støvudslippene. 8 bulletin februar 2003

9 Letland satser stort på mere effektiv eltransmission Latvenergo er et aktieselskab, som ejes 100 procent af den lettiske stat. Selskabet ejer landets transmissions- og distributionsnet samt næsten hele elproduktionen. Latvenergo har tre vandkraftværker, to kraftvarmeværker og et varmeværk. År 2000 udgjorde elproduktionen knap GWh og varmeproduktionen ca GWh. Desuden importerer Letland ca MWh elektricitet fra Estland, Litauen og Rusland. Mellem 70 og 80 procent af elektriciteten bliver produceret af vandkraftværker, så en stor del af vor produktion er meget miljøvenlig, fremhæver Mara Kalnina, miljøansvarlig på Latvenergo. Desuden har vi to vindmøller. Selskabets tre vandkraftværker ligger ved floden Daugava, som løber gennem hovedstaden Riga. NIB og Latvenergo traf sommeren 2002 aftale om et lån på ca. 40 millioner euro fortrinsvis beregnet til selskabets omfattende investeringer i transmissionsog distributionsnettet. Siden har også EIB bevilget selskabet et langfristet lån. Ud over renoveringen af elnettet planlægger vi at gennemføre flere omfattende investeringer i de kommende år. Den nuværende elproduktion skal blive mere effektiv, og de eksisterende dæmninger ved vandkraftværkerne skal forstærkes, forklarer Ivars Liuziniks, næstformand for bestyrelsen. Latvenergo er med en omsætning på ca. 310 millioner euro i 2001 et af de største selskaber ikke bare i Letland, men i hele Baltikum. Selskabet har omkring ansatte. Baiba Abelniece Latvenergo effektiviserer elnettet i hele landet. Danske luftledninger går under jorden Kraftige storme har fået den danske eldistributør SEAS Distribution til at investere i kabler under jorden i stedet for over. I 1990'erne blev Europa oftere ramt af storme end under tidligere årtier. Foruden at ødelægge broer og bygninger rev de kraftige storme el-ledningerne ned, så mange husstande var uden varme og elektricitet. Elselskaberne måtte hver gang rejse de væltede master og nedfaldne ledninger. På Sydsjælland vil SEAS Distribution, for at sikre elforsyningen f.eks. under storme, flytte km el-ledninger, som nu hænger i luften, ned under jordoverfladen. For os er der tale om en omfattende investering, fortæller Lars Friis, som er ansvarlig for virksomhedens udvikling. Det gode samarbejde med NIB og det langfristede lån på fordelagtige vilkår betød, at det kunne lade sig gøre at sammensætte en finansieringspakke, som gjorde investeringen mulig, fortæller Friis. De samlede udgifter til projektet udgør 375 millioner kroner, eller ca. 48 millioner euro. Arbejdet med nedgravning af kabler blev udbudt i en EU-licitation, som det danske entreprenørfirma MTH vandt. Selskabet har fra tid til anden op mod 150 personer beskæftiget i projektet. Derudover arbejder omkring 25 af SEAS Distributions medarbejdere på projektet på heltid. Det to år lange projekt blev påbegyndt i 2001 og forventes ifølge tidsplanen at være færdigt i Takket være investeringen bliver forsyningssikkerheden bedre. Desuden bliver risikoen for tab som følge af kraftige storme mindre. Landskabet vinder også ved, at elmasterne forsvinder. Det er et stadig vigtigere aspekt, når man kabellægger, at det visuelle miljøs kvalitet forbedres, forklarer Per Klaumann, NIBs regionschef for Danmark. Januar 2003 traf NIB aftale om et andet lån til kabellægning af luftledninger. Lånet gik til NVE Net i Nordvestsjælland. Selskabet skal lægge ca km luftledninger ned i jorden. bulletin februar

10 Panorama FØR DAGEN VÅGNER Den estiske naturfotograf Mati Kose har taget billederne på disse sider. Det gyldne lys over landskaber, som rammes af morgenens første solstråler, hører til blandt hans favoritmotiver. Koses prisbelønnede fotografier har vakt opmærksomhed både i Estland og andre steder i Europa. 10 bulletin februar 2003

11 bulletin februar

12 Banebrydende inden for fødevareteknologi Den islandske virksomhed Marel er en af verdens største producenter af maskiner og teknologi til fremstilling af fødevarer. Intet andet islandsk selskab beskæftiger så mange ingeniører og teknikere. Virksomheden har siden september 2002 disponeret over nye industrilokaler på omkring m 2. Islands Universitet oprettede i 1983 spin-off-virksomheden Marel. Det var dengang hensigten, at virksomheden skulle undersøge mulighederne for at anvende computere og ny teknologi ved fremstillingen af fiskeprodukter. Resultatet blev en effektivisering af fiskeindustrien i Island, og snart blev opmærksomheden også rettet mod andre former for fødevarer. De sidste tyve år har Marel haft et nært samarbejde med førende internationale fiske-, kød- og fjerkræproducenter, som nu henvender sig til virksomheden for at finde løsninger på tekniske produktionsproblemer. Takket være samarbejdet udvikler Marel hele tiden ny teknologi og nye produkter. Marels tekniske viden inden for værksteds- og datateknologi gør det muligt at fabrikere maskiner til fremstilling af alt fra laksefileter og pillede rejer til kyllingebryst, entrecote og shish kebab, for at nævne nogle eksempler. Marels ekspansion stiller store krav til industrilokalerne, og i september 2002 blev virksomhedens nye bygning i Gar abær Kommune lige uden for Reykjavík indviet. Bygningen, som delvis bliver finansieret med et lån fra NIB, er en af de største ejendomme for teknisk industri i Island. Her findes det sidste nye udstyr inden for produktions- og forskningsteknologi. Bygningen skal tilbyde Marels ansatte, og derigennem også kunderne, de bedst tænkelige faciliteter. Marels nye bygning er en af de største ejendomme for teknisk industri i Island. Her arbejder flere ingeniører og teknikere end i nogen anden islandsk virksomhed. 12 bulletin februar 2003

13 bulletin februar

14 Den Nordiske Finansgruppe NOPEF FORLADER BALTIKUM Tror på Rusland Der er åbenlys interesse blandt nordiske foretagender for at drive virksomhed i Rusland. Landet ligger som nummer ét på Den Nordiske Projekteksportfond Nopefs liste over bevillinger af lån. Når Nopef om nogle år forlader Baltikum, vil den russiske dominans blive endnu større. Det er et kæmpemarked, konstaterer Nopefs adm. dir. Per-Olof Dahllöf. Derfor satser mange af de virksomheder, som Nopef samarbejder med, ikke kun på produktion i øst, men også på at få en fod inden for markedet. En femtedel af de projekter, som Nopef godkendte i 2002, gik til Rusland. Nopef bevilger nordiske virksomheder lån og støtte til forstudier i forbindelse med projekteksport og etablering i udlandet. Blandt virksomhederne i de nordiske lande er det af geografiske grunde frem for alt finske virksomheder, som retter blikket mod Rusland. Ifølge Dahllöf er det vigtigt, at virksomheder, som etablerer sig i øst, er forberedte på hurtige forandringer. Han pointerer betydningen af at være udholdende. Desuden er de personlige relationer vigtige. Det gælder om at have de rigtige kontakter. Nopef støtter kun projekter uden for EU og EFTA. I og med udvidelsen af EU vil Baltikum, som en stor del af projekterne hidtil er gået til, således falde bort. Dahllöf siger, at Nopef senest i 2005 skal afslutte al finansiering af projekter i Estland, Letland og Litauen. Han tror, at Nopef i stedet for vil øge sit engagement i andre lande i nærområdet, frem for alt i Rusland og Ukraine. Ifølge Dahllöf er der desuden fremført politiske ønsker om at støtte initiativer i Kaliningrad, eftersom den russiske enklave i løbet af kort tid kommer til at ligge midt i EU. Nopef fyldte 20 år i Det oprindelige initiativ til fonden kom fra Den Nordiske Investeringsbank, som havde brug for et organ, der kunne identificere gode projekter, som banken senere kunne finansiere. Nopef er en søsterorganisation til NIB og med i Den Nordiske Finansgruppe. Vi har i modsætning til de andre i gruppen ingen grundkapital, siger Dahllöf og konstaterer, at Nopef er afhængig af bevillinger. Virksomheden bliver finansieret af Nordisk Ministerråd og de fem nordiske lande. 14 bulletin februar 2003

15 2 500 KVADRATMETER FABRIK UDEN FOR MOSKVA Nordisk samarbejde i 50 år Advakom, som fremstiller data- og telekomponenter, etablerede sig sidste år i byen Dubna, godt hundrede kilometer nord for Moskva. Selskabet er én af de nordiske virksomheder, som Nopef har støttet med forstudier. Det her er et lille svensk entreprenørprojekt, siger Advakoms svenske adm. dir. Per Strandqvist. På fabrikken i Dubna fremstiller man kabler af kobber og forskellige plastmaterialer til datanet. Desuden producerer Advakom stålskabe til datainstallationer. Virksomheden monterer også forskellige kabeltyper og -stik. I fremtiden kan vi også tænke os at lave andre ting. Vi er en underleverandør, som kan tilpasse produktionen til markedets behov. Af salget går 90 procent til det russiske marked, medens de resterende 10 procent går til Sverige. Det første efterår i Rusland blev brugt på bureaukrati, men i december 2001 kunne Advakom tage sit udstyr ind i landet. At valget af placering netop faldt på Dubna var resultatet af flere forskellige faktorer. Advakom ville ikke etablere sig i Moskva, men dog ligge nær hovedstaden, hvor kunderne er. En lille virksomhed i Moskva har ingen betydning, styrke eller magt, siger Strandqvist og understreger, at arbejdskraftens bevægelighed desuden er stor i Moskva. Starten er gået langsommere end beregnet. Det er en kombination af manglende erfaring, for optimistisk planlægning og den kendsgerning, at Rusland er Rusland og ikke Sverige eller Danmark, forklarer Strandqvist. På den anden side er den forsinkede tidsplan, det eneste større problem Advakom har for øjeblikket. Virksomheden har udviklet en snes nye produkter og opbygget en kundeplatform, som kan tilfredsstille virksomhedens salgsplan. Den svenske ledelse og private investorer ejer 62 procent af virksomheden, medens Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) står for 38 procent. Swedfund International har bevilget Advakom et femårigt lån. NIB holdt sin reception under Nordisk Råds session på museet for nutidskunst, Kiasma, i Helsingfors. Her taler NIBs administrerende direktør Jón Sigur sson med Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson. I oktober 2002 fejrede Nordisk Råd sit 50-års jubilæum i Helsingfors. Samtlige nordiske statsoverhoveder og statsministre deltog i den 54. session for af fejre det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er et unikt mellemstatsligt samarbejdsorgan. Rådet fungerer som et fælles forum, hvor ministre og parlamentarikere mødes på tværs af lande- og partigrænser for at drøfte aktuelle spørgsmål og trække retningslinier for det nordiske samarbejde. For 50 år siden, i 1952, godkendte parlamenterne i Sverige, Norge, Danmark og Island Nordisk Råds forretningsorden. Den første sag, som rådet behandlede, var den nordiske pasfrihed, der trådte i kraft allerede samme år. I 1955 blev medlemmerne fuldtallige, da også Finland tilsluttede sig rådet. I rådets første 50 år er der truffet mange vigtige beslutninger. Tanken om en nordisk investeringsbank blev allerede lanceret i 1950'erne i forbindelse med et forsøg på at danne en nordisk toldunion. Emnet blev taget op igen i begyndelsen af 1970'erne på grund af oliekrisen, og i 1976 påbegyndte NIB sit arbejde i Helsingfors. Matias Uusikylä Lehtikuva Alle nordiske statsministre deltog i jubilæumssessionen. bulletin februar

16 Aktuelt Pamela Schönberg Senior Funding Officer Samu Slotte samt Head of Funding Kari Kukka og Head of Financial Legal Matters Sten Holmberg (siddende) er godt tilfreds med NIBs første globale benchmark-emission. STOR AKTIVITET PÅ LÅNTAGNINGSSIDEN NIBs største emission nogensinde I december 2002 foretog NIB sin hidtil største emission, 1 milliard US-dollar, i USA. Transaktionen blev registreret hos Securities and Exchange Commission i USA. Lånet har en løbetid på godt tre år og forfalder januar Det var NIBs første globale benchmark-emission. Det betød, at obligationerne kunne sælges og registreres i clearingssystemer også uden for USA. Obligationerne er noterede på børsen i Luxembourg. Transaktionens størrelse og globale karakter gjorde den interessant for mange investorer, som ikke tidligere havde investeret i bankens obligationer. Før emissionen opdaterede man bankens amerikanske MTN-program, der blev etableret allerede i Rammebeløbet blev forhøjet fra 600 millioner USdollar til 3 milliarder US-dollar. Samtidig blev programdokumentationen ændret således, at globale benchmark-emissioner blev mulige. Banken kan anvende programmet til udstedelse af obligationer i forskellige valutaer var et aktivt år med mange emissioner også ud over ovennævnte i USA. I Island emitterede NIB et obligationslån på 3 milliarder islandske kroner, svarende til ca. 35 millioner euro. Lånet har en løbetid på 15 år og er noteret på børsen i Reykjavík. NIB er dermed den første multilaterale institution, som har emitteret på det islandske kapitalmarked. NIB har tidligere emitteret ISK-obligationer med investorer i Centraleuropa som målgrupper. I slutningen af året blev der foretaget to emissioner i norske kroner. Emissionerne blev først og fremmest rettet mod privatpersoner i Centraleuropa og udgjorde i alt 900 millioner norske kroner, svarende til ca. 120 millioner euro. I 2002 var de vigtigste valutaer for låntagningen, ud over den amerikanske dollar, japanske yen, taiwanske dollar, Hongkong-dollar og euro. 16 bulletin februar 2003

17 Investorseminar i New York På et seminar om transatlantisk økonomisk samarbejde, som NIB arrangerede i november, drøftede man aktuelle økonomiske spørgsmål i Norden, EU og USA. Seminaret, som blev holdt på Scandinavia House i New York, samlede en stor skare amerikanske investorer og virksomhedsledere. Foredragsholdere var amerikanske centralbankeksperter og nordiske eksperter i økonomi. Seminaret blev arrangeret i samarbejde med The American-Scandinavian Foundation, som modtog en donation i forbindelse med festlighederne i anledning af bankens 25-års jubilæum. Scandinavia House i New York er det førende center for nordisk kultur i USA. Det bliver drevet af The American- Scandinavian Foundation, som fremmer samarbejdet mellem de fem nordiske lande og USA. Fonden uddeler årligt stipendier til forskere og kunstnere for at styrke udvekslingen mellem Norden og USA. Kulturcenteret Scandinavia House byder offentligheden på et alsidigt program med bl.a. udstillinger, koncerter og forelæsninger. Siden indvielsen i oktober 2000 har mere end besøgende fundet vej til det nye kulturhus på Manhattan. Paneldeltagere i seminaret på Scandinavia House. Fra venstre: NIBs adm. dir. Jón Sigur sson, Björn Wahlroos, koncernchef for det finske Sampo, Benjamin M. Friedman, professor ved Harvard, William J. McDonough, chef for Federal Reserve i New York og Svein Gjedrem, chef for Norges nationalbank. Længst t.h. Edward P. Gallagher, direktør i American-Scandinavian Foundation. Tina Buckman Christer Holmström Laurent Jorelle Börje Lundvall Eva Sandström Roger Haaparinne Linda Sundberg Charlotta Tallqvist NYE STILLINGER Christer Holmström (FIN) er blevet udnævnt til systemspecialist i IT-afdelingen. Laurent Jorelle (FRA) er ansat som ITspecialist i IT-afdelingen. Han kommer fra Domasoft i Helsingfors. Börje Lundvall (S) er ansat som senior projektanalytiker i analyseafdelingen. Han har tidligere arbejdet hos det svenske Ericsson og som Management Consultant i egen virksomhed. Eva Sandström (FIN) er blevet udnævnt til viceregionschef i privatsektorenheden i den internationale afdeling. Hun har barselsorlov indtil efteråret I denne periode vikarierer Roger Haaparinne (FIN) for hende. Han er ansat som senior sagsbehandler for udlån og har sidst arbejdet for Sampo Bank plc i Singapore. Linda Sundberg (FIN) er ansat som personalesekretær i personaleafdelingen. Hun har sidst været ansat i Rederi AB Eckerö Linjen. Charlotta Tallqvist (FIN) er tiltrådt stilllingen som sagsbehandler i den internationale afdeling, region Central- og Østeuropa. Hun har sidst været ansat i IT-selskabet Quartal Oy og har tidligere arbejdet med bl.a. projektfinansiering i Deutsche Bank i Frankfurt og London. bulletin februar

18 Kort om NIB Dette er NIB Den Nordiske Investeringsbank finansierer private og offentlige projekter, som prioriteres af de nordiske lande og af låntagerne. Banken finansierer projekter både i og uden for Norden. NIB er et multilateralt finansieringsinstitut, som ejes af de fem nordiske lande og drives i overensstemmelse med sunde bankmæssige principper. Ejerne udpeger medlemmerne af bankens bestyrelse og kontrolkomité. NIB tilbyder sine kunder langfristede lån og garantier til konkurrencedygtige, markedsmæssige vilkår. Banken skaffer midlerne til udlån gennem lånoptagelse på det internationale kapitalmarked. NIBs obligationer har højest mulige kreditværdighed, AAA/Aaa hos de førende kreditvurderingsinstitutter Standard & Poor s og Moody s. NIB har hovedkontor i Helsingfors samt kontorer i København, Oslo, Reykjavik, Stockholm og Singapore. Banken har ca. 140 ansatte, som kommer fra alle de nordiske lande. DETTE FINANSIERER NIB NIB finansierer investeringsprojekter og projekteksport, som er af fælles interesse for Norden og låntagerne. Investeringer, der fremmer det økonomiske samarbejde i Norden, prioriteres højt. NIB yder lån og stiller garantier til investeringer, som sikrer energiforsyningen, forbedrer infrastrukturen eller støtter forskning og udvikling. Projekter, som forbedrer miljøet i Norden og Nordens nærområder, har ligeledes høj prioritet. NIB er med i finansieringen af udefrakommende investeringer, som fremmer beskæftigelsen i Norden. NIB finansierer forskellige internationale projekter såvel på markederne med vækstmuligheder som inden for OECDområdet. Banken yder lån til projekter, som støtter den økonomiske udvikling i Nordens nærområder samt til investeringer rundt om i verden, hvis disse er af gensidig interesse for modtagerlandet og Norden. Ud over at yde lån stiller NIB garantier for projekter, som opfylder bankens kriterier. LÅN I NORDEN Investeringslån NIB bevilger mellem- og langfristede lån med en løbetid på mellem 5 og 15 år. Lånene bevilges i forskellige valutaer til fast eller variabel, markedsmæssig rente og beløbsmæssigt op til halvdelen af projektets totale omkostninger. NIB finansierer projekter inden for: produktionsindustrien, bl.a. investeringer i anlæg, infrastruktur, investeringer inden for energisektoren, samfærdsel, telekommunikation, vandforsyning og affaldsbehandling, miljøområdet, både inden for den private og den offentlige sektor, forskning og udvikling, grænseoverskridende investeringer, bl.a. virksomhedserhvervelser, udenlandske investeringer i Norden. Regionale lån Lånene bevilges til nationale regionalpolitiske finansieringsinstitutter for videreudvikling af erhvervslivet i regionalpolitisk prioriterede områder. LÅN UDEN FOR NORDEN Det centrale i NIBs lån uden for Norden er projektinvesteringslån (PIL). Der er tale om langfristede lån op til 20 år til projekter på markeder med vækstmuligheder i Asien, Mellemøsten, Central- og Østeuropa, Latinamerika samt Afrika. Lånene ydes fortrinsvis til låntagerlandets regering eller en offentlig finansinstitution. PIL-lån bevilges også uden statsgaranti, først og fremmest til infrastrukturinvesteringer inden for privatsektoren. Lånene bevilges på op til halvdelen af projektets totale omkostninger. PIL-lån kan anvendes til finansiering af alle former for projektomkostninger inklusive de lokale omkostninger. Lånene ydes til markedsmæssig rente og i den valuta, som kunden ønsker. Hidtil er der ydet PIL-lån til projekter i ca. 40 lande. NIB yder ligeledes lån til nordiske virksomheders investeringer bl.a. joint ventures og virksomhedserhvervelser inden for OECD-området. NORDENS NÆROMRÅDE NIB prioriterer finansiering af offentlige og private infrastruktur- og industriinvesteringer i Nordens nærområder. Offentlige og private miljøprojekter i Polen, Kaliningradområdet, Estland, Letland, Litauen samt det nordvestlige Rusland (Skt. Petersborg, Leningradområdet, Karelen og Barentsregionen) er højt prioriteret. Til dette formål findes en særlig låneordning, miljøinvesteringslån (MIL). Projekterne skal medvirke til at reducere miljøbelastningen og dermed også de grænseoverskridende forureninger. Miljøinvesteringslån bevilges på bankmæssige vilkår til stater, myndigheder, institutioner og virksomheder. Desuden deltager NIB i finansieringen af projekter i Baltikum ved at yde lån til såvel baltiske som nordiske virksomheder, der investerer i de baltiske lande. 18 bulletin februar 2003

19 NIBs delårsrapport januar-august 2002 Miljøfinansiering og energilån Den Nordiske Investeringsbank kan fremvise et godt resultat for årets første otte måneder. I slutningen af perioden beløb nettorenteindtægterne sig til 100 mio. euro mod 98 mio. euro for tilsvarende periode året før. Periodens overskud var på 97 mio. euro (mod 83 mio. euro i samme periode år 2001). Den samlede balance udgjorde 14,9 milliarder euro mod 15 milliarder euro ved årsskiftet. I slutningen af perioden udgjorde nettolikviditeten mio. euro mod mio. euro ved årsskiftet. Den nye låntagning, optaget i løbet af årets otte første måneder, svarede til mio. euro mod mio. euro på tilsvarende tidspunkt året før. Japanske yen, amerikanske dollar, nye taiwanske dollar, Hongkong-dollar og euro har været periodens vigtigste valutaer for lånoptagelse. Forarbejdningsindustrien er den største sektor for bankens udlån til Norden. Inden for papirindustrien deltager banken i finansiering af miljøforbedrende investeringer og grænseoverskridende køb af virksomheder. Inden for energisektoren har NIB finansieret investeringer i flere biobrændselsfyrede kraftværker i Finland, vindmøller i Danmark samt udbygning af el-transmissionsnet i Danmark, Norge og Island. Internationalt dominerer bankens lån til infrastrukturinvesteringer først og fremmest transport og kommunikation samt energi. Banken har været med til at skabe betydelige investeringsmuligheder for de statslige baltiske elselskabers omfattende modernisering af elproduktion, transmission og distribution. NIB har truffet aftaler med de statsejede estiske og lettiske elselskaber om lån og er nu den største enkeltstående eksternfinansier i den baltiske energisektor. Miljølånene er en af hjørnestenene i bankens långivning. I juni godkendte Nordisk Ministerråd en forhøjelse af bankens miljølåneordning for nærområderne fra 100 mio. euro til 300 mio. euro. Denne forhøjelse er en vigtig forudsætning for bankens aktive deltagelse i NDEP, Den Nordlige Dimensions Miljøpartnerskab, som arbejder for at koordinere og effektivisere finansieringen af relevante miljøprojekter med grænseoverskridende effekter inden for den nordlige dimensions område, indledningsvis i det nordvestlige Rusland og Kaliningrad-regionen. NIB havde formandsposten i NDEP det første år, indtil juli Kvaliteten af bankens låneporteføljer og finansielle modparter ligger fortsat på et højt og stabilt niveau. I løbet af perioden har banken foretaget hensættelser på i alt 1,2 mio. euro til eventuelle tab på to engagementer. Banken forventer, at den gunstige resultatudvikling i løbet af årets første otte måneder vil fortsætte året ud. EUR mio. Udestående lån EUR mio. Samlet balance EUR mio. Nettorenteindtægter /2001 8/2002 Nordiske Internationale /2001 8/ /2001 8/2002 bulletin februar

20 Fabiansgatan 34 PB 249, FIN Helsingfors, Finland Telefon

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Eksport af olie- og gasteknologi Finansieringsmuligheder med EKF. Offshoredagen Esbjerg, 15. juni 2009

Eksport af olie- og gasteknologi Finansieringsmuligheder med EKF. Offshoredagen Esbjerg, 15. juni 2009 Eksport af olie- og gasteknologi Finansieringsmuligheder med EKF Offshoredagen Esbjerg, 15. juni 2009 EKF s mission EKF sikrer dansk erhvervsliv konkurrencedygtige finansielle vilkår på internationale

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER Mandag Morgen - Klimaworkshop Kort om KommuneKredit Medlemsejet forening siden 1899 Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner Medlemmerne hæfter solidarisk. KommuneKredits kreditvurdering

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Økonomi- og Erhvervsministeriets engagement i de internationale investeringsbanker. August 2007

Beretning til Statsrevisorerne om Økonomi- og Erhvervsministeriets engagement i de internationale investeringsbanker. August 2007 Beretning til Statsrevisorerne om Økonomi- og Erhvervsministeriets engagement i de internationale investeringsbanker August 2007 BERETNING OM ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS ENGAGEMENT I DE INTERNATIONALE

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande.

MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. MES a.m.b.a. Repræsentantskabsmøde 28. maj 2013, kl. 19.00, på Hotel Dalgas, Brande. Først velkommen til Jer som repræsentanter for MES: Tak for interessen og støtten fra Jer. I aften er vi 73 personer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte.

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte. Slide 1 The Friends of Scouting in Europe Velkommen til denne præsentation af Friends of Scouting in Europe. Vi søger din finansielle støtte til udviklingen af spejderarbejdet. Men FOSE er ikke kun et

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012 En printervenlig PDF-version finder du HER Januar 2012 Deutsch Abonnement Tilmeld dig Legal & Tax Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Members Update Arrangementer 25. Januar 2012 Handelskammerets nytårsreception

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere