Qaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm

Transkript

1 Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag

2 Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket af de gamle kommuner, derfor må den nye kommunes visioner udarbejdes i fællesskab, mens vi beskæftiger os med evalueringer. Vi skal bruge resultaterne fra trintestene til udvikling, men vi må ikke glemme de kulturelle forskelle, og vi skal inddrage følelser i: kommunen, byen, skolen, hjemmene, hos eleverne og lærerne. Forældre og skolen bør aftale samarbejdsformer dem imellem. Man bør ikke bare give kursustidspunkter i kommunerne, men forklare hvad den højere mening er med at udbyde de forskellige kurser. Man bør heller ikke gå ud fra mindste fællesnævner i skolesammenhæng, men gå ud fra de fastsatte mål. Fælles ansvar: Elev-forældre-skolen, disse bør tage ansvaret alle sammen i stedet for at bekrige hinanden. Gæstelærerordningen og rejselærerordningen bør styrkes. Når nogen kommer udefra, betaler de billetten selv, værterne sørger for maden (det gjorde man i Siorapaluk før i tiden). Det indebar, at børnene lærte at tale engelsk, men man er gået bort fra ordningen igen. I forlængelse af dette vil det være godt, hvis man videreudviklede rejselærerordningen. Man bør udvikle egne værdier (materielle/immaterielle). Ønsker: Man bør kræve, at alle lærere bruger metoden, Effektiv Pædagogik. De involverede bør præcisere, hvilket ansvar der påhviler forældre, elev, skole. (Forældrenes ansvar skal præciseres). Man bør tilstræbe, at lokale borgere kan blive ledere uden at skele til kulturelle forhold. Dette bør vi alle arbejde for. Vi må gå ud fra os selv, når vi planlægger en sammenhængende undervisning, vi må ønske indførelse af UNDERVISNINGSMATERIALE, SOM BØRNENE KAN LÆRE AF. Når resultaterne er lave, må vi prøve at hæve dem, gennem evalueringer og mål. Vi er nødt til at inddrage i undervisningen, det vi synes er vigtigt i de lokale kulturelle sammenhænge. Lad os være positive og løfte i flok i stedet for at gå op i negativitet

3 Gruppe nr. 2 Ordstyrer: Jørn Nøttrup 1. Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? 2. Hvilke udviklingsmål og aftaler bør være opfyldt? Lokale valg Der skal være en lokal forankret eller en brugbar central lærerplan ingen af delene findes i dag. Derfor bruges der alt for mange ressourcer på faget, og der er masser af frustrationer både hos lærere og ledere. Virkeligheden er, at eleverne ikke opbygger fornødne kompetancer til, at de kan nå de mål, de sætter sig. Bygdeskolerne. Bygdebørnene SKAL sikres lige så megen undervisning, som børnene fra byerne. Trinformål, fagformål og læringsmål: Fra centralt hold skal der arbejdes på, at de revideres, således at målene fremtræder relevante og forståelige for lærerne. Lokalt skal lærerne så foretage en udmøntning af målene i fælles konkret planlægning. Specialundervisning og PPR: Vi ser gerne en decentralisering af PPR til kommunerne hvis der tilføres de fornødne ressourcer, der kan etableres et fagligt miljø, som kan tiltrække den fornødne arbejdskraft. Almindelig specialundervisning fordelt på lærere uden relevant uddannelse er spildt, derfor er der brug for:

4 Øget efteruddannelse Bedre visitation En palet af forskellige foranstaltninger skal udvikles og implementeres i samarbejde med PPR. Læsekonsulenter og andre ressourcepersoner, som skal kunne bidrage til udviklingen i hele kommunen forvaltningsopgave. 3. Hvilke prioriterede udviklingsønsker er der for skolevæsnet, for at Atuarfitsialak s intentioner skal opfyldes? Efter og videreuddannelse Central pulje til videreuddannelse Central pulje til efteruddannelse i forbindelse med skolernes indsatsområder Decentrale midler (timepulje) til almindelig opkvalificering af lærerne skal prioriteres meget højt Vejledning af elever og overgang fra folkeskolen til uddannelsessystemet Mere tid til vejledning der gøres et godt arbejde, men man når ikke hele vejen rundt Mere fokus på samtaler og udarbejdelse af handleplaner tidligere i skoleforløbet Fokus på vejlederuddannelse Bedre koordinering mellem folkeskolen og uddannelsessektoren Skolebestyrelsen Arbejdet skal styrkes gennem bedre information forud for valget og under vejs i arbejdet

5 Gruppe nr.3 Ordstyrer: Tittus Berthelsen Referent: Sara J. Brandt Fremlægger: Karoline Rosing Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Det bør kræves, at alle skoler laver udviklingsmål. Pengene, der skal bruges til det, bør klares gennem kontraktstyringsaftaler. Det skal kræves, at man laver årlige rapporter vedrørende dette. Det bør tilstræbes, at skolerne følger mere ensartede procedurer. Pædagogikken (opdragelsen) bør evalueres overfor forældre voksenansvaret skal præciseres. Der bør laves starttests for tilflyttede børn, der kan bruges i Qaasuitsup Kommunia. Hvilke udviklingsmål og aftaler bør være opfyldt? Kursus i arbejde med projektopgave kører, da man føler, det er påkrævet nu har de redskaberne. De er begyndt at bruge dansk i deres kommunikation, og det går fremad. Forældre bør orienteres om, hvilke kurser lærerne får. Forældrerepræsentanterne holder møde hver måned forbedringer/udvikling fortsætter. Elever, der har specielle behov, har fået en klasse der går de 3 måneder ad gangen (Alternativklasse AKT) Mulighed for elever, der vil læse forældre og elever får ansvar. Bestræbelser for at få debat blandt forældre med overskrifter som ansvar og værdier. Garanti for, at der laves dokumentation for, hvad hver elev har opnået siden eleven startede i skolen til eleven går ud af skolen. Hvad angår materialet.

6 Gruppe nr. 4 Ordstyrer: Referent: Kristian Broberg Fremlægger: Kristian Broberg Opfordringer: Man bør bruge lærerkræfterne på tværs af trinnene Brug de forskellige lokale knowhows (ressourcepersoner?) Det understreges, at bestyrelsesarbejdet skal prioriteres ved at disse kommer på kursus ved først givne lejlighed. De skal være med til at udvikle (skolen) Der skal ikke spares på lærernes kurser, dog kan deltagelse begrænses ved at lægge loft på antal og deltagere. Det er meget vigtigt at opdele skoleåret i semestre. Rådgivning skal foregå ifølge forordningen. De skal lære noget og dygtiggøre sig vedvarende. Vedkommende skal være dobbeltsproget. Læringsmål/handlingsplaner skal planlægges og implementeres ved vejlederens hjælp. Mini eksamener. Vi glæder os til PPR flytter, og den må ikke blive dårligere specialskolerne i Qaasuitsoq skal vejledes! PPR nord er for stooor Retningslinier for oprettelse af hold er for uensartede. Kommunen bedes præcisere dette. Det skal gøres på en måde, så det bliver fleksibelt. De børn, der skal til eksamen, føler sig dårligt behandlet, dette skal stoppe. Man må ikke gå under den mindste fællesnævner i Qaasuitsoq, men der skal gives timer alt efter behov.

7 Gruppe nr. 5 Ordstyrer: Referent Fremlægger: Gry Vold Se bilag

8 Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket af de gamle kommuner, derfor må den nye kommunes visioner udarbejdes i fællesskab, mens vi beskæftiger os med evalueringer. Vi skal bruge resultaterne fra trintestene til udvikling, men vi må ikke glemme de kulturelle forskelle, og vi skal inddrage følelser i: kommunen, byen, skolen, hjemmene, hos eleverne og lærerne. Forældre og skolen bør aftale samarbejdsformer dem imellem. Man bør ikke bare give kursustidspunkter i kommunerne, men forklare hvad den højere mening er med at udbyde de forskellige kurser. Man bør heller ikke gå ud fra mindste fællesnævner i skolesammenhæng, men gå ud fra de fastsatte mål. Fællesansvar: Elev-forældre-skolen, disse bør tage ansvaret alle sammen i stedet for at bekrige hinanden. Gæstelærerordningen og rejselærerordningen bør styrkes. Når nogen kommer udefra betaler de billetten selv, værterne sørger for maden (det gjorde man i Siorapaluk før i tiden). Det indebar, at børnene lærte at tale engelsk, men man er gået bort fra ordningen igen. I forlængelse af dette vil det være godt, hvis man videreudvikler rejselærerordningen. Man bør udvikle egne værdier (materielle/immaterielle). Ønsker: Man bør kræve, at alle lærere bruger metoden Effektiv Pædagogik. De involverede bør præcisere, hvilket ansvar der påhviler forældre, elev, skole. (Forældrenes ansvar skal præciseres). Man bør tilstræbe, at lokale borgere kan blive ledere uden at skele til kulturelle forhold. Dette bør vi alle arbejde for. Vi må gå ud fra os selv, når vi planlægger en sammenhængende undervisning Vi må ønske indførelse af UNDERVISNINGSMATERIALER, SOM BØRNENE KAN LÆRE AF. Når resultaterne er lave, må vi prøve at hæve dem gennem evalueringer og mål. Vi er nødt til at inddrage i undervisningen, det vi synes er vigtigt i de lokale kulturelle sammenhæng. Lad os være positive og løfte i flok, i stedet for at gå op i negativitet.

9 Gruppe nr. 6 Ordstyrer: Referent Fremlægger: Skolens repræsentanter skal dygtiggøre sig i høj grad, fordi de også skal være med til at gøre en indsats Vi synes, det er en god ide at trinlederne deltager, når skolelederne skal på kursus Ensartede retningslinjer ved besættelse af stillinger Barselsorlovsordningen Der bør sættes penge af til brug, når der er nogen, der går på orlov i flere måneder Det nævnes fra elevrepræsentanternes side, at man ikke ved så meget om pligter, hvorfor området bør videreudvikles f.eks. ved fællesmøder Qaasuitsoqs logo bør indføres i skolerne Redskaber til specialundervisningen bør der afholdes kurser i (materiale der er lavet af Arnannguaq og co.) Videre skoleforløb i byer for dem, der kommer fra bygder. Der skal bedre håndtering til. F.eks.: Flere boliger til elever For at normalisere lærersituationen i Qaasuitsup Kommunia bør alle kræfter samles. Der bør oprettes et korps af rejsende faglærere.