Årsberetning Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

Transkript

1 Årsberetning 2009 Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital Skejby Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

2 Indhold Indledning Organisation og medarbejdere Opgaver i forhold til Region Midtjylland Den infektionshygiejniske dokumentsamling (hygiejnehåndbogen) Det tværsektorielle MRSA-samarbejde Regional MRSA-enhed Overvågning af infektioner Prævalens undersøgelse af hospitalserhvervede infektioner Hospitalserhvervede bakteriæmier Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Extended-spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende enterobakterier Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) Clostridium difficile og CD Influenza A (H1N1)v Antibiotika forbrug Forskning og formidling Publikation Foredrag Posters Undervisning/kurser Studiebesøg og deltagelse i møder, kongresser og kurser

3 Indledning Det overordnede formål med infektionshygiejne er at forebygge hospitalserhvervede infektioner. Infektionshygiejnisk afsnit lægger derfor vægt på at styrke indsatsen i form af rådgivning og undervisning af det kliniske personale. Et væsentligt indsatsområde gennem flere år har været at fokusere på de generelle forholdsregler - som f.eks. korrekt håndhygiejne - således at forebyggelsen kan ske i alle situationer. I løbet af 2009 har Sundhedsstyrelsen indført skærpede foranstaltninger for såvel en særlig smitsom udgave af Clostridium difficile - kaldet CD027 - samt Influenza A (H1N1)v. Samtidig er der iagttaget en markant øget forekomst af vancomycin-resistente enterokokker på vore hospitaler. Dette har betydet at Infektionshygiejnisk afsnit har revideret en række anbefalinger vedrørende infektionshygiejniske foranstaltninger - men med fokus på den generelle hygiejne. Denne reviderede anbefaling kan findes ude på Infektionshygiejnisk afsnits hjemmeside. Infektionshygiejnisk afsnit vil samtidig sige tak for et godt og udviklende samarbejde med hospitalernes hygiejnekontaktpersoner, afdelingsledelser og hospitalsledelser samt øvrige samarbejdspartnere og ser frem til et fortsat godt samarbejde i Redaktør: Brian Kristensen 2

4 Organisation og medarbejdere Infektionshygiejnisk afsnit er en del af Klinisk mikrobiologisk Afdeling, hvor alle afdelingens læger varetager infektionshygiejniske opgaver i samarbejde med fem hygiejnesygeplejersker og en overvågningskoordinator. Den daglige leder af afsnittet er overlæge Brian Kristensen. De forskellige medarbejdere er primært tilknyttet et af hospitalerne i afdelingens betjeningsområder, men opgaverne løses i et samarbejde på tværs af de forskellige hospitaler afhængig af medarbejdernes specialviden. Følgende hospitaler er serviceret i 2009: Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Århus Universitetshospital: Århus Sygehus og Skejby. Fra november 2009 udfører Klinisk Mikrobiologisk Afdeling mikrobiologisk diagnostik og rådgivning for Regionshospitalet Horsens, som dog selv varetager infektionshygiejniske problemstillinger. Kirsten Pedersen, hygiejnesygeplejerske Medlem af ÅUH, Århus Sygehus Hygiejneudvalg. Varetager daglig kontakt med hygiejnekontaktpersoner på ÅUH, Århus Sygehus. Regionalt Medlem af: Arbejdsgruppen vedr. sterilcentralområdet. Brugergruppe i Region Midtjylland vedr. indkøb af OPafdækning, beklædning, huer og masker. Nationalt Medlem af: Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg. Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug, Bestyrelsen (sekretær) i Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker. 3

5 Elisabeth Lund, hygiejnesygeplejerske Medlem af Hygiejnerådet, ÅUH, Skejby. Varetager daglig kontakt med hygiejnenøglepersoner på ÅUH, Skejby. Regionalt Medlem af: Den regionale ledelsesgruppe for infektionshygiejne. Brugergruppe i Region Midtjylland vedr. EU-udbud på produkter til personlig pleje, inkl. hånddesinfektions-midler, sæber og cremer. Nationalt Medlem af: Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til håndhygiejne. Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til brug af intravaskulære katetre. Arbejdsgruppe under Statens Serum Institut mhp revision af Råd og anvisning om fleksible endoskoper. 1. suppleant til bestyrelsen i Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker Bodil Forman, hygiejnesygeplejerske Medlem af Regionshospitalet Randers Hygiejneudvalg. Varetager daglig kontakt med hygiejnekontaktpersoner på Regionshospitalet Randers. Regionalt Medlem af: Arbejdsgruppen vedr. Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA. Arbejdsgruppe vedr. Regional MRSA-enhed i Region Midtjylland. Redaktionsgruppen vedr. den regionale hygiejnehåndbog. Nationalt Medlem af Arbejdsgruppe under Statens Serum Institut mhp revision af Råd og Anvisninger om Isolation. Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. 4

6 Anne-Marie D. Andersen, hygiejnesygeplejerske (MPH studerende) Medlem af Regionshospitalet Silkeborg s Hygiejneudvalg. Ulla Kehlet, hygiejnesygeplejerske Medlem af Århus Sygehus Hygiejneudvalg. Varetager daglig kontakt med hygiejnekontaktpersoner på Århus Sygehus. Brian Kristensen, overlæge, phd Daglig leder af Infektionshygiejnisk afsnit. Medlem af Århus Sygehus Hygiejneudvalg Medlem af Hygiejnerådet, ÅUH, Skejby. Regionalt Medlem af: Den regionale ledelsesgruppe for infektionshygiejne. Arbejdsgruppen vedr. Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA. Arbejdsgruppe vedr. Regional MRSA-enhed i Region Midtjylland. Regionens Lægemiddelkomite på handleplanen for antibiotikaforbrug, - og profylakse. Nationalt Medlem af: Sundhedsstyrelsens MRSA ekspertgruppe. Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til håndhygiejne. Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. Arbejdsgruppe under Statens Serum Institut mhp revision af Råd og Anvisninger om Isolation. Jens K. Møller, overlæge, dr.med. Forskningsansvarlig (orlov per 1. november 2009) Medlem af DAN-res. 5

7 Kurt Fuursted, overlæge, dr.med. Uddannelsesansvarlig Postgraduat klinisk Lektor Medlem af Århus Sygehus hygiejneudvalg (fra 1. juni 2009). Regionalt Medlem af: Medlem af Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland. Regionens Lægemiddelkomite på handleplanen for antibiotikaforbrug, - og profylakse. Nationalt Medlem af DAN-res. Medlem af DAN-res-M. Niels Nørskov-Lauritsen, overlæge, ph.d. Medlem af hygiejneudvalget på Regionshospitalet Silkeborg (indtil 1. maj 2009). Nationalt Bestyrelsesmedlem af DSKM Lars Lemming, afdelingslæge Medlem af hygiejneudvalget på Regionshospitalet Randers Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, dr.med, ph.d. Medlem af influenzaberedskabsgruppen for ÅUH, Skejby. Regionalt Medlem af: Medlem af den centrale influenzaberedskabsgruppe for Region Midtjylland. Nationalt Medlem af DAN-res Bestyrelsesmedlem af DSKM Rita Andersen Leth, Overvågningskoordinator, MPH, ph.d.-studerende Registrering af bakteriæmier på Regionshospital Randers og Silkeborg samt ÅUH: Århus Sygehus og Skejby. 6

8 Sussie Laustsen, projektsygeplejerske, ph.d. (indtil 31. marts 2009) Medlem af videnskabeligt råd for Center for Kliniske Retningslinier, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Nationalt Medlem af : Arbejdsgruppe under Dansk Standard mhp revision af DS : Krav til håndhygiejne. Formand for Dansk Sygeplejeselskabs dokumentationsråd Internationalt Medlem af SIG group on hand hygiene in the International Federation of Infection Control. Reviewer for Infection Control and Hospital Epidemiology. Opgaver i forhold til Region Midt Den regionale ledelsesgruppe for infektionshygiejne - bestående af repræsentanter fra hospitalsledelserne, repræsentanter fra regionens hygiejneorganisationer og repræsentanter fra Kvalitet og Sundhedsdata - har mødtes 4 gange i Gruppen arbejder for at styrke og koordinere det regionale infektionshygiejniske arbejde. Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund og overlæge Brian Kristensen deltager i denne gruppe. Den infektionshygiejniske dokumentsamling (hygiejnehåndbogen) I løbet af 2009 er flere dokumenter i den infektionshygiejniske dokumentsamling revideret således at dokumenterne opfylder kravende angivet i Den Danske Kvalitetsmodel. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman repræsenterer Infektionshygiejnisk afsnit i dette arbejde. Faglig ansvarlig for dokumenterne er overlæge Brian Kristensen, Infektionshygiejnisk Afsnit, KMA, Skejby. Det tværsektorielle MRSA-samarbejde På vegne af Strategisk Ledelsesforum har en arbejdsgruppe i løbet af 2008 og 2009 arbejdet på et forslag til Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman og overlæge Brian Kristensen indgår i arbejdsgruppen sammen med repræsentanter fra andre hygiejneorganisationer i Region Midtjylland, kommunale repræsentanter og repræsentanter fra Primær Sundhed og Kvalitet og Sundhedsdata. Forslaget forventes behandlet i besluttende fora i løbet af foråret Regional MRSA-enhed I sommeren 2009 blev der bevilget økonomiske midler til oprettelse af en regional MRSA enhed, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Den opnåede bevilling muliggør oprettelse af en database der skal sikre et overblik over MRSA forekomsten i Region Midtjylland og danne grundlag for sammenhængende indsatser på regionens somatiske hospitaler og regionale sociale specialinstitutio- 7

9 ner herunder udredning af udbrud. Enheden bliver ledelsesmæssigt forankret i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby. Overlæge Brian Kristensen er ansvarlig for etablering af databasen. Overvågning af infektioner Prævalensundersøgelse af hospitalserhvervede infektioner. Infektionshygiejnisk afsnit, Skejby udførte en prævalensundersøgelse af forekomsten af hospitalserhvervede infektioner på udvalgte afdelinger i efteråret Til forskel fra tidligere anvendtes nye definitioner anbefalet af Statens Serum Institut. Totalt blev 420 patient-journaler gennemgået og heraf blev 90 patienter (21%) vurderet til - ifølge de nye defintioner - at have en hospitalserhvervet infektion. Den fundne prævalens kan ikke sammenlignes med tidligere og det er Infektionshygiejnisk afsnits vurdering at de nye definitioner er for brede og giver anledning til flere situationer hvor det synes ulogisk at klassificere en patient som havende en infektion. Undersøgelsen viser dog at der er behov for en kontinuerlig overvågning af hospitalsinfektioner som giver mulighed for aktuel tilbagemelding til de berørte afdelinger. Infektionshygiejnisk afsnit har forstærket sine bestræbelser på at få etableret et elektronisk registreringssystem som kan estimere forekomsten af hospitalserhvervede infektioner. I løbet af 2010 forventes der en afklaring på regionalt niveau hvorvidt dette system (HAIR) kan etableres. Hospitalserhvervede bakteriæmier For Regionshospitalet Randers og Århus Unversitetshospital, Århus Sygehus og Skejby udføres en kontinuerlig overvågning af bakteriæmier som er associeret til indgreb og behandling på hospital, såkaldt health-care associateret bakteriæmi (HAI), se Figur 1. Figur 1: Månedsvise bakteriæmi-rater for hospitalserhvervede bakteriæmier (HAI), Regionshospitalet Randers, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby, ,0 Antal episoder per 1000 sengedage 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 8

10 Bakteriæmierne bliver opgjort som antal episoder pr sengedage fordelt på de enkelte afdelinger og samlet for hele hospitalet. Målet er at fastholde forekomsten af hospitalserhvervede bakteriæmier på mindre end 2,5 episoder per 1000 sengedage (angivet som rød linie i figur 1). Der udsendes kvartalsvise rapporter til de enkelte afdelinger (over deres egne bakteriæmier) samt til hospitalsledelsen (gældende for alle afdelinger). Overvågningskoordinator Rita Andersen Leth har udført og formidlet denne overvågning. Som opfølgning på disse opgørelser afholdes møder på de afdelinger der har interesse heri. På disse møder gennemgåes resultaterne med henblik på fortsat fokus på og forebyggelse af hospitalserhvervede bakteriæmier. Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Forekomsten af MRSA er uændret i forhold til de senere år. Som det fremgår af figur 2 diagnosticeres hovedparten af nye tilfælde uden for hospitaler. I 2009 blev der konstateret eet tilfælde af spredning på hospitaler serviceret af KMA, Skejby. Det skal understreges at det fortsat påhviler de kliniske afdelinger ved indlæggelse af patienten at udspørge patienten om risikosituationer og risikofaktorer vedrørende MRSA. Den opnåede viden om risikosituationer og risikofaktorer danner grundlag for evt. beslutning om screening for MRSA. Figur 2: Ny-tilkomne tilfælde Methicillin-resistente S. aureus (MRSA) på hospitaler og praksis serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, ÅUH, Skejby Udenlandsk Hospital Dansk Hospital Samfundserhvervet Antal patienter År Extended-spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende enterobakterier Forekomsten af ESBL bakterier (typisk E. coli og Klebsiella pneumoniae), som har udviklet resistens overfor alle cephalosporin-præparater - er fortsat stigende. I alt 216 patienter fik påvist ESBL, heraf 20 med ESBL-bakteriæmi (4,4% af bakteriæmier forårsaget af E. coli og K. pneumoniae). Udenlandske 9

11 rapporter har dokumenteret at stigende forekomst af ESBL afhænger af et øget antibiotika forbrug. Konsekvensen af ESBL er behovet for anvendelse af endnu mere bredspektrede antibiotika, som f.eks. carbapenemer og deraf en øget risiko for endnu mere resistente bakterier. Situationen følges nøje og vil løbende blive vurderet. Figur 3: Ny-tilkomne tilfælde af ESBL enterobakterier (E. coli og K. pneumoniae) på hospitaler og praksis serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, ÅUH, Skejby Antal Århus Sygehus Randers Andre Skejby Praksis Vancomycin-resistente enterokokker (VRE) I løbet af 2009 erkendtes en ophobning af VRE på især Århus Universitets Hospital: Århus Sygehus og Skejby. Undersøgelser på Statens Serum Institut tyder på at det er én klon som spredes. VRE ses især hos patienter som har kronisk sygdom, har iv-katetre og som får mange antibiotika-kure. VRE bliver let en del af tarmfloraen hos de berørte patienter og der er ingen veldokumenterede måder hvorved man kan ophæve bærertilstanden. Kun sjældent bliver patienten alvorligt syg på grund af VRE, men i disse tilfælde er der kun begrænsede muligheder for at give effektive antibiotika. VRE smitter via kontakt med ekskreter fra disse patienter og derfor er anvendelse af de generelle forholdsregler den bedste måde at begrænse smitten. Infektionshygiejnisk afsnit anbefaler at isolere VRE patienten på enestue med anvendelse af handsker og plastforklæde i forbindelse med pleje og behandling af patienten. VRE ses især på hospitaler med et stort antibiotikaforbrug. Derfor har Infektionshygiejnisk afsnit sat fokus på dette. Udredning af epidemien og den fortsatte indsats for at bekæmpe epidemien foregår i et godt samarbejde med de involverede afdelinger. 10

12 Figur 4: Ny-tilkomne tilfælde af Vancomycin-resistente enterococcer (VRE) på hospitaler serviceret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, ÅUH, Skejby Antal 10 Horsens 9 ÅUH, ÅS 8 ÅUH, Skejby nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Clostridium difficile og CD027 Clostridium difficile er en sporedannende anaerob bakterie der kan være årsag til tarminfektioner heriblandt infektioner som har et alvorligt forløb, idet patienten får pseudomembranøs enterocolitis. Tarminfektion forårsaget af C. difficile ses overvejende hos personer der får antibiotika behandling. Det at bakterien danner sporer - en særlig måde bakterien kan overleve på - gør at at spritholdige desinfektionsmidler kun har begrænset effekt. Desuden medfører evnen til at danne sporer at bakterien kan gemme sig i hospitalsomgivelser. I løbet af 2009 har der været en markant forekomst i flere dele af Danmark af en særlig udgave af C. difficile - kaldet CD027. CD027 er kendetegnet ved at patienter ofte har et mere alvorligt forløb. Desuden er bakteriens evne til at danne sporer markant forøget i forhold til andre typer af C. difficile. Derfor har CD027 et særligt smittepotentiale. Situationen i dele af Danmark var så alvorlig at Sundhedsstyrelsen i foråret 2009 indførte en skærpet overvågning af CD027, samt stillede krav om særlige infektionshygiejniske foranstaltninger ved patienter der har - eller er mistænkt for at have CD027. De særlige infektionshygiejniske foranstaltninger omfatter isolation på enestue og udstrakt brug af handsker og plastforklæde. Desuden skal stuen efterfølgende rengøres med klorholdige midler. I vores serviceringsområde er der kun fundet to tilfælde - på Regionshospitalet Randers. Hospitalet handlede prompte og effektivt og fik stoppet spredningen. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling følger situationen tæt og melder ud såfremt der påvises en C. difficile som kunne være CD027. Influenza A (H1N1)v I foråret 2009 startede en pandemi forårsaget af en ny type Influenza A, Influenza A (H1N1)v. Der har siden da været en ekstraordinær indsats mht diagnostik og behandling af disse patienter. Denne indsats har også omfattet hospitalerne og personalegrupper har været tilbudt vaccination. Region Midtjylland og hospitalerne herunder iværksatte beredskabsgrupper for at begrænse følgevirkninger af pandemien. Sundhedsstyrelsen har udmeldt skærpede krav til infektionshygiejniske foranstaltninger og disse er implementeret i Region Midtjylland. En nærmere angivelse kan findes via e-dok. Antallet af nye tilfælde er faldet i løbet af de sidste måneder i 2009 (se figur 5). I løbet af epidemien har der ikke 11

13 været mistanke om hospitalserhvervede tilfælde hvilket må tilskrives den prompte implementering af de skærpede infektionshygiejniske foranstaltninger. Epidemien har givet anledning til en generel øget opmærksomhed omkring betydningen af håndhygiejne overfor luftvejsinfektioner; både blandt personale på hospitaler og på kommunale instititutioner. Figur 5: Antal prøver med påvist Influenza A i løbet af 2009 diagnosticeret af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, ÅUH, Skejby Antal Positiv Negativ Uge nummer Antibiotika forbrug Stigende forbrug af antibiotika medfører en øget risiko for udvikling af multi-resistente bakterier og det seneste års observationer antyder at antibiotika-forbruget på vores hospitaler har nået et omfang som begunstiger en øget forekomst af multiresistente bakterier og dermed mulig spredning af disse. Derfor vil overvågningen af antibiotika-forbruget blive intensiveret med det formål at kunne medvirke til retningslinier for rationel antibiotika politik samt at modvirke tendensen til øget forekomst af antibiotika resistens. Både det totale og relative antibiotikaforbrug er stigende for alle hospitaler i Infektionshygienisk afsnits serviceringsområde. Der er forskelle imellem de enkelte hospitaler og især inden for de enkelte afdelinger. Overordnet er der dog en tendens til et øget forbrug af cephalosporiner, kinoloner og senest carbapenemer. Især cephalosporin og kinolon er fra udlandet beskrevet som værende associeret med en øget forekomst af CD027 og VRE. Nedenstående opgørelser vil danne grundlag for en mere målrettet dialog med hospitaler og afdelinger i løbet af

14 Figur 6: Fordelingen af antibiotika forbrug (Defined Daily Dosis) for Regionshospitalet Randers, Århus Universitetshospital: Århus Sygehus og Skejby DDD x Andre Glycopeptider Sulfa og Trim Makrolider Aminoglycosider Kinoloner Carbapenemer Cephalosporiner Penicilliner Procentvis ændring ,6 2,7 0,1-2,9-10,3-7,8-10,3 3,1-8,0 7,3 54,78 5,0 280,5 75,6 42,7 5,9 1,0 6, Figur 7: Det relative antibiotikaforbrug (Defined Daily Dosis) for Regionshospitalet Randers, Århus Universitetshospital: Århus Sygehus og Skejby Antibiotikaforbrug (DDD) per sengedag 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,84 0,89 0,89 0,70 0,75 0,75 0,69 0,72 0,73 0,93 0,82 0,78 Århus Sygehus Randers Skejby 0, År 13

15 Forskning og formidling Overvågningskoordinator Rita Andersen Leth, MPH, har afsluttet PhD.-projektet: Overvågning af hospitalserhvervede infektioner hos kejsersnitspatienter i Århus Amt. Forekomst, postdischarge opfølgning og analyse af accocierede risikofaktorer. Faculty of Health Sciences, University of Aarhus, Aarhus, Denmark. Antaget til forsvar 25. januar Projektsygeplejerske Sussie Laustsen har afsluttet PhD.-projektet: Hand hygiene among hospital staff. An investigation of adherence to correct alcoholic hand rubbing and influence on hospital acquired infections. Faculty of Health Sciences, University of Aarhus, Aarhus, Denmark. Erhvervet ph.d.-grad 15. juni Publikation Laustsen S, Lund E, Bibby BM, Kristensen B, Thulstrup AM, Møller JK. Cohort study of adherence to correct hand antisepsis before and after performance of clinical procedures. Infect Control Hosp Epidemiol 2009;30: Laustsen S, Bibby BM, Kristensen B, Møller JK, Thulstrup AM. E-learning may improve adherence to alcohol-based hand rubbing: a cohort study. Am J Infect Control 2009;37: Laustsen S, Kristensen B, Thulstrup AM, Møller JK, Bibby BM. Amount of alcohol-based hand rub used and incidence of hospital-acquired bloodstream infection in a danish hospital. Infect Control Hosp Epidemiol 2009;30: Leth RA, Møller JK, Thomsen RW, Uldbjerg N, Nørgaard M. Risk of selected postpartum infections after cesarean section compared with vaginal birth: A five-year cohort study of 32,468 women. Acta Obstet Gynecol Scand 2009 Jul 29:1-8. Jensen US, Skjøt-Rasmussen L, Olsen SS, Frimodt-Møller N, Hammerum AM; DANRES Study Group. Consequences of increased antibacterial consumption and change in pattern of antibacterial use in Danish hospitals. J Antimicrob Chemother 2009;63: Schønheyder HC, Kristensen B. En ny virulent klon af Clostridium difficile er en udfordring for danske hospitaler. Ugeskr Laeger 2009;171:1578. Ammerlaan H, Seifert H, Harbarth S, Brun-Buisson C, Torres A, Antonelli M, Kluytmans J, Bonten M; European Practices of Infections with Staphylococcus aureus (SEPIA) Study Group. Adequacy of antimicrobial treatment and outcome of Staphylococcus aureus bacteremia in 9 Western European countries. Clin Infect Dis 2009;49: Kirsten Pedersen og Laura Bekhøj. Kapitel i Lærebog i Operationssygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (2009) Lund E og Laustsen S. Revision af den kliniske retningslinie for håndhygiejne. Center for kliniske retningslinier, Nationalt Clearingshouse for sygepleje. Århus Universitet. 14

16 Foredrag 10th International EAUN Annual Meeting (European Associatioan of Urology Nurses), Stockholm, marts Lund E. Præventive strategier til overvågning og håndtering af urinvejsinfektioner. 10th Congress International Federation of Infection Control, Vilnius, Lithauen, 7-11th oktober Pedersen K. Infection Control in Denmark. Årsmøde 2009 i Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker, 29. oktober Leth RA. Hvordan er det at være phd-studerende. Den danske klub for centralsterilisering og sygehushygiejne, Nyborg Strand, november Møller JK og Leth RA. Elektronisk infektionsovervågning. Posters 19th European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Disease (ECCMID), Helsinki, May Leth RA, Møller JK, Thomsen RW, Uldbjerg N, Nørgaard M. Increased risk of postpartum infections after cesarean section compared with vaginal birth. Abstract number: P th European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Disease (ECCMID), Helsinki, May Laustsen S, Kristensen B, Thulstrup AM, Møller JK, Bibby B.M. Association between the amount of hand antiseptics used and hospital-acquired infections in a Danish hospital. Abstract number: P th European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Disease (ECCMID), Helsinki, May Møller JK, Do candiduria predict candidaemia in intensive care units in a Danish tertiary-care hospital? Abstract number: P th Congress International Federation of Infection Control, Vilnius, Lithauen, 7-11th oktober Lund E. Mouthcare in ICU because it makes a difference. Undervisning/kurser På alle hospitaler deltager repræsentanter fra Infektionshygiejnisk afsnit i månedlige introduktionskurser for nyansat personale med fokus på infektionshygiejniske emner. Herudover gennemføres undervisning på en række afdelinger om generelle eller specieller emner inden for infektionshygiejne. August og September 2009 blev der afholdt 3 undervisningsdage for personale i Århus Kommune om Håndhygiejne og Influenza. Årligt kursus i sygehushygiejne for hygiejnekontaktpersoner, oktober Emner omhandlede generelle og supplerende hygiejniske forholdsregler, tuberkulose, sygehusinfektioner herunder multiresistente bakterier. Undervisning af Farmakonomer i i.v terapi Specialuddannelse for intensivsygeplejersker i Region Midtjylland, februar Infektionshygiejniske forholdsregler, introduktion af biomedicoteknikere Århus Universitet

17 Studiebesøg og deltagelse i møder, kongresser og kurser ESCMID-Shea Training Course in Hospital Epidemiology, Madrid, Spanien, november (Rita Andersen Leth, Bodil Forman, Elisabeth Lund, Kirsten Pedersen) Den danske klub for centralsterilisering og sygehushygiejne, Nyborg Strand, november (Ulla Kehlet) Årsmøde 2009 i Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker, 29 oktober (Kirsten Pedersen, Elisabeth Lund, Bodil Forman, Ulla Kehlet) 19th European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ECCMID), Helsinki, maj (Jens K. Møller, Rita A. Leth, Svend Ellermann-Eriksen, Brian Kristensen, Kurt Fuursted) 49th Interscience Conference on Antimicrobial Agents and Chemotherapy (ICAAC), San Francisco, september (Svend Ellermann-Eriksen, Brian Kristensen, Kurt Fuursted) 16

18 Foto og layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby BK0510LL Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Århus N Tlf